Svar på spm. nr. S 99: Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt med en frivillig måleordning på biogasanlæg, hvis det er korrekt, som Agrotech og Dansk Gasteknisk Center ifølge en ny Cowi-rapport har målt, at der er metan-udslip på 4,2 pct. fra biogasanlæggene?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på spm. S 99.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S99/svar/1352946/1679421.pdf

Side 1/2
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: efkm@efkm.dk
www.efkm.dk
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Folketingsmedlem Jens Joel (S) har den 17. oktober 2016 stillet mig følgende
spørgsmål S 99, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. S 99:
"Mener ministeren, at det er tilstrækkeligt med en frivillig måleordning på
biogasanlæg, hvis det er korrekt, som Agrotech og Dansk Gasteknisk Center ifølge
en ny Cowi-rapport har målt, at der er metan-udslip på 4,2 pct. fra
biogasanlæggene?"
Svar
Der er ikke gennemført repræsentative målinger af metanudslip fra danske
biogasanlæg. Vi ved derfor ikke på nuværende tidspunkt, hvor meget metan der
gennemsnitligt tabes fra danske biogasanlæg. Vores viden begrænser sig til
enkelte ikke-repræsentative stikprøveundersøgelser.
AgroTech gennemførte i perioden 2013 til 2015 det ForskEl-støttede projekt:
”Methane emission from Danish biogas plants”. Som led i projektet blev der
gennemført målinger af metanemissioner fra 10 biogasanlæg. Målingerne blev
gennemført i to runder. Første runde viste et gennemsnitligt udslip på 4,2 % af
produktionen. Anden runde, der blev gennemført efter reparation af lækager, viste
et udslip på 0,8 % af produktionen. Resultatet af første runde blev refereret i
projektet ”Drivhusgas-emissioner fra biogasanlæg” fra marts 2015, som Cowi
udarbejdede for Biogas Taskforce.
I september 2016 offentliggjorde Energistyrelsen ”Pilotprojekt til et frivilligt
måleprogram for metanudledning fra biogas og opgraderingsanlæg”. Målinger på 6
biogasanlæg, som deltog i dette projekt, viste, at den gennemsnitlige udledning lå
mellem 1,1 og 3,3 % af gasproduktionen på biogasanlæggene. Et simpelt
gennemsnit heraf er 2,2 %. Projektet viste, at der er store tidsmæssige variationer i
udslippet og usikkerhed ved målingerne.
Som opfølgning på ovenstående projekt blev kravene til tæthed af biogasanlæg og
til relevante procedurer skærpet i forbindelse med miljøgodkendelse af
biogasanlæg, jf. kapitel 16 i ”Bekendtgørelse om standardvilkår for
Miljøgodkendelse af listevirksomhed”, 2016.
Ministeren
Dato
25. oktober 2016
J nr. 2016-2832
2016-17
S 99 endeligt svar
Offentligt
Side 2/2
Vi har behov for øget viden og flere undersøgelser af metantab fra biogasanlæg,
før vi kan vurdere problemets reelle omfang. Der er behov for at forbedre
målemetoder og -procedurer for at mindske usikkerhederne. Og der er behov for, at
anlæggene får fokus på problemstillingen og minimerer deres metantab.
Det frivillige program, som biogasbranchen har etableret, indebærer, at anlæggene
systematisk undersøger, nedbringer og dokumenterer deres metantab. Jeg
vurderer, at der er god mulighed for, at programmet vil forbedre vores
videngrundlag, stimulere biogasanlæggenes arbejde med at minimere udslip og
fremme udvikling af relevante målemetoder.
Hvis det frivillige program får svag tilslutning eller ikke leverer resultater hurtigt nok,
er jeg indstillet på at overveje yderligere tiltag.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt