SUU alm. del - svar på spm. 1022 om redegørelse for de internationale erfaringer med hel eller delvis legalisering af hash, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1022)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Flemming Møller Mortensen
SUU alm. del - svar på spm. 1022 [DOK197280].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/1022/svar/1352006/1678133.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål 1022 (alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Flemming Møller Mortensen (S). Spørgsmål 1022: ”Ministeren bedes redegøre for de internationale erfaringer med hel eller delvis lega- lisering af hash? Hvilke lande har modeller på dette område, hvordan er modellerne udformet, hvilken indvirkning har de haft på forbruget af hash i de respektive lande og delstater, og hvordan har udviklingen været i antallet af psykoser? Ministeren be- des ligeledes redegøre for, hvilke faglige anbefalinger sundhedsmyndighederne i de respektive lande har mht. unges forbrug af hash, herunder om disse er blevet revide- ret i forbindelse med indførelsen af en model for hel eller delvis legalisering?” Svar: Sundheds- og Ældreministeriet lægger til grund for besvarelsen, at der med ”legalise- ring af hash” menes ophævelse af forbuddet mod besiddelse af hash til andre end medicinske og videnskabelige formål. Efter legaliseringen er det som udgangspunkt ikke længere forbudt at være i besiddelse af hash som rusmiddel. Endvidere lægger ministeriet til grund, at der med ”hel legalisering” menes, at hash efter ophævelsen af forbuddet kan handles på det frie marked i den forstand, at handlen alene er undergivet almindelige regler om salg til forbrugere, således som det i Danmark gælder for fx kaffe. Endelig lægger ministeriet til grund, at der med ”delvis legalisering” menes, at hand- len med hash efter ophævelsen af forbuddet er undergivet en særlig regulering, fx i form af krav til sælgere om at have en bevilling og krav til købere om at have en mi- nimumsalder, således som det i Danmark gælder for fx alkohol. Sundheds- og Ældreministeriet bekendt er forbuddet mod besiddelse af hash til an- dre end medicinske og videnskabelige formål ophævet i Uruguay såvel som i Alaska (USA), Colorado (USA), Oregon (USA), Washington (USA) og Washington DC (USA). Disse steder er det således som udgangspunkt ikke længere forbudt at være i besid- delse af hash som rusmiddel. Hvorvidt legaliseringen de omhandlede steder kan karakteriseres som hel eller delvis, må bero på en nærmere vurdering af reguleringen. Sundheds- og Ældreministeriet har ikke de oplysninger, som er nødvendige for at foretage en sådan vurdering eller i øvrigt for at beskrive den legaliseringsmodel, som man har indført det enkelte sted. Ministeriet ligger heller ikke inde med de oplysninger, som er nødvendige for at re- degøre for, hvilken indvirkning modellerne har haft på forbruget af hash de omhand- lede steder, hvordan udviklingen har været i antallet af psykoser (ministeriet antager, at der menes hashrelaterede psykoser), og hvilke faglige anbefalinger de stedlige Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-10-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: SUMLPE Sagsnr.: 1609422 Dok. nr.: 197280 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1022 Offentligt Side 2 sundhedsmyndigheder har med hensyn til unges forbrug af hash, herunder om disse er blevet revideret i forbindelse med indførelsen af en legaliseringsmodel. Sundheds- og Ældreministeriet har på den baggrund anmodet Udenrigsministeriet om, at de relevante danske ambassader via de ansvarlige nationale myndigheder i henholdsvis Uruguay og USA søger at indhente de nødvendige oplysninger. Når Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget oplysningerne, vil jeg vende tilbage til udvalget. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Lars Petersen