SUU alm. del - svar på spm. 1026 om, hvordan sygehuse/neurocentre samarbejder med kommunerne i dag, når hjerneskadede og apopleksiramte udskrives udover udfærdigelse af genoptræningsplaner, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1026)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
SUU alm. del - svar på spm. 1026 [DOK196337].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/1026/svar/1352004/1678128.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1026 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva- res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1026: ”Hvordan samarbejder sygehuse/neurocentre med kommunerne i dag, når hjerne- skadede og apopleksiramte udskrives udover udfærdigelse af genoptræningsplaner?” Svar: Samarbejde mellem sygehus og kommune er af stor vigtighed i genoptræningsforløb for personer med erhvervet hjerneskade. Genoptræningsplanen udgør det primære kommunikationsmiddel, når patienten udskrives fra sygehus til genoptræning i kom- munen, men herudover bør der i forskelligt omfang suppleres med yderligere dialog mellem aktørerne. Dette er beskrevet i bl.a. Sundhedsstyrelsens forløbsprogram og visitationsretningslinje på området.1 Et af værktøjerne hertil er udskrivningssamtaler med deltagelse af patient, pårøren- de, sygehus og kommune, hvor genoptræningsplanens indhold drøftes, således at kommunen kan planlægge genoptrænings- og rehabiliteringsforløbet, inden borgeren udskrives. Mange kommuner har ligeledes valgt at have udskrivningskoordinatorer på sygehusene med henblik på koordineringen af konkrete udskrivningsforløb. Også efter udskrivningen er det vigtigt, at der er mulighed for gensidig rådgivning og dialog mellem kommune og sygehus. Denne kommunikation kan foregå ved direkte kontakt, telefonisk kontakt eller elektronisk kommunikation. Endvidere skal sygehu- set jf. Sundhedsstyrelsens visitationsretningslinje tilbyde yderligere udredning en til to måneder efter udskrivningen, hvis sygehus og kommune vurderer, at der er behov herfor. De nærmere rammer for samarbejdet for mellem region og kommuner fastsættes i sundhedsaftalerne, hvor genoptræning og rehabilitering er et obligatorisk indsatsom- råde. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Jens Bjerg Johansen 1 ”Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade” (Sundhedsstyrelsen, 2011) og ”Genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade – en faglig visitationsretningslinje” (Sundhedsstyrelsen, 2014) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-10-2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPJBJ Sagsnr.: 1609073 Dok. nr.: 196337 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1026 Offentligt