SUU alm. del - svar på spm. 1025 om der i dag er godkendte og gennemtestede forløbs- og genoptræningsprogrammer for hjerneskadede i alle regioner og kommuner, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: SUU alm. del (Spørgsmål 1025)
Aktører:
- Besvaret af: sundheds- og ældreministeren
- Adressat: sundheds- og ældreministeren
- Stiller: Kirsten Normann Andersen
Svar på spm. 1025.DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/SUU/spm/1025/svar/1352003/1678126.pdf
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 1025 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besva- res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF). Spørgsmål nr. 1025: ”Vil ministeren redegøre for, om der i dag er godkendte og gennemtestede forløbs- og genoptræningsprogrammer for hjerneskadede i alle regioner og kommuner? Der henvises til, at nogle patienter angiveligt har været igennem et utal af genoptræ- ningsforløb, jf. artiklen ’39 årige Kristian blev hjerneskadet og parkeret blandt ældre – og han er ikke den eneste’, der blev bragt på TV2.dk d. 23. september 2016, hvori tal- let 12 genoptræningsforløb nævnes?” Svar: Det er ikke umiddelbart klart, hvad der i den pågældende artikel menes med genop- træningsforløb. Et genoptræningsforløb er normalt betegnelsen for den samlede genoptræningsindsats, der gives på baggrund af en genoptræningsplan. Et genop- træningsforløb kan således være sammensat af mange forskellige indsatser, der skal ses i sammenhæng med hinanden. Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 forløbsprogrammet for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade1 , som regioner og kommuner i samarbejde yderligere har mu- lighed for at konkretisere og tilpasse i deres lokale tilrettelæggelse af hjerneskadere- habiliteringen (bl.a. gennem sundhedsaftalerne). Implementeringen af forløbspro- grammet blev støttet via puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade, hvorigennem der blev udmøntet 150 mio. kr. til projek- ter med dette formål i kommunerne. Ved udgangen af 2014 udgav Sundhedsstyrelsen ligeledes en faglig visitationsret- ningslinje på området2 . Visitationsretningslinjen har til formål at vejlede de medar- bejdere på sygehusene, som udarbejder genoptræningsplaner til patienter med er- hvervet hjerneskade, samt de fagpersoner i kommunerne, der visiterer borgere med erhvervet hjerneskade til genoptrænings- og rehabiliteringsindsatser efter udskriv- ningen. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Jens Bjerg Johansen 1 ”Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade” (Sundhedsstyrelsen, 2011) 2 ”Genoptræning og rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade – en faglig visitationsretningslinje” (Sundhedssty- relsen, 2014) Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 20-10-2016 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepo- litik og Jura Sagsbeh.: DEPJBJ Sagsnr.: 1609073 Dok. nr.: 196323 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1025 Offentligt