§ 71-tilsynet alm. del - svar på spm. 22 om i hvilket omfang personalet på en psykiatrisk afdeling kan få adgang til indhold på patienters mobiltelefon, hvis brugen af mobiltelefoner er medvirkende til at skabe uhensigtsmæssige episoder og situationer på afdelingen, fra sundheds- og ældreministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: § 71-tilsynet alm. del (Spørgsmål 22)
Aktører:
§71 alm. del - svar på spm. 22 [DOK184366].DOCM
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/§71/spm/22/svar/1351877/1677965.pdf
Folketingets § 71-tilsyn har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 22 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF) på udvalgets vegne. Spørgsmål nr. 22: ”I hvilket omfang kan personalet på en psykiatrisk afdeling få adgang til indhold på patientens mobiltelefon, hvis brugen af mobiltelefoner er medvirkende til at skabe uhensigtsmæssige episoder og situationer på afdelingen? Og i hvilket omfang kan personalet konfiskere en patients mobiltelefon i en sådan situation? ” Svar: Jeg har anmodet Justitsministeriet om bidrag til besvarelsen af spørgsmål nr. 22 i forhold til en generel betragtning om adgang til indholdet på patienters mobiltele- fon, herunder om det kræver særlig hjemmel at få adgang til indholdet. Justitsministeriet har oplyst følgende: ”Grundlovens § 72 har følgende ordlyd: ”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og under- søgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf og te- lefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undta- gelse, alene ske efter en retskendelse.” Det følger af bestemmelsen, at visse typer af indgreb i privatlivets fred alene kan fo- retages efter indhentelse af en retskendelse, medmindre der i lovgivningen er foreta- get en fravigelse heraf. Dette gælder bl.a. brud på post-, telegraf- og telefonhemme- ligheden. Et indgreb af den karakter, som spørgsmålet vedrører, vil således efter Justitsministe- riets opfattelse kræve, at der foreligger en retskendelse, der giver adgang til indgre- bet, medmindre kravet om retskendelse er fraveget i lovgivningen på det pågælden- de område. Ud over, at det fremgår af grundlovens § 72, at et indgreb omfattet heraf, kræver retskendelse, følger det af det såkaldte legalitetsprincip, at offentlige myndigheders adgang til at foretage tvangsindgreb kræver et hjemmelsgrundlag. Hjemlen til at foretage indgreb omfattet af grundlovens § 72 vil efter lovgivningsprak- sis normalt findes i en udtrykkelig lovbestemmelse, jf. Retssikkerhedskommissionens betænkning nr. 1428/2003, side 27. Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at der ikke i psykiatriloven er fastsat be- stemmelser om indgreb af den karakter, som spørgsmålet vedrører. Folketingets § 71-tilsyn Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 19-10-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: SUMBGB Sagsnr.: 1608476 Dok. nr.: 184366 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16 §71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2 Det bemærkes i øvrigt, at et indgreb af den karakter, som spørgsmålet vedrører, vil udgøre et indgreb i patienternes rettigheder efter artikel 8 i Den Europæiske Menne- skerettighedskonvention, hvorefter enhver har ret til respekt for bl.a. sit privatliv og sin korrespondance. Et indgreb i disse rettigheder skal ifølge artikel 8, stk. 2, have hjemmel (legalitetskravet), varetage et af de i bestemmelsen opregnede legitime formål samt være nødvendigt i et demokratisk samfund (proportionalitetskravet).” Som det fremgår, vil det normalt kræve hjemmel i lov, hvis personalet på en psykia- trisk afdeling skal have adgang til indholdet på en patients mobiltelefon, og en sådan lovhjemmel findes ikke i medfør af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien. For så vidt angår spørgsmålet om konfiskation af en patients mobiltelefon, har jeg ved en tidligere lejlighed – den 23. maj 2016 - besvaret dette spørgsmål. Jeg vedlæg- ger til udvalgets orientering mit svar på § 71-tilsynets alm. del spm. nr. 13. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Birgitte Gram Blenstrup . / .
§ 71 alm. del - svar på spm. 13.docm [DOK195100].pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/§71/spm/22/svar/1351877/1677966.pdf
Folketingets § 71-tilsyn har den 25. april 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 13 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmål nr. 13: ”Vil ministeren kommentere den fortrolige henvendelse modtaget den 18. marts 2016, jf. § 71-tilsynet alm. del - bilag 42 (fortroligt bilag), herunder oplyse hvilke reg- ler der gælder for sundhedspersonalets konfiskation mv. af telefoner?” Svar: Jeg kan oplyse, at psykiatriloven ikke indeholder regler om brug af eller konfiskation af en patients mobiltelefon i de situationer, som beskrevet i bilaget, dvs. den fortroli- ge henvendelse. Psykiatriloven indeholder regler om åbning og kontrol af post, un- dersøgelse af patientstuer og ejendele m.v., men kun i det omfang, at der er mistan- ke om, at der er medikamenter, rusmidler eller farlige genstande i afdelingen. Psykiatrilovens § 2 a indeholder dog en bestemmelse om, at sygehusmyndigheden skal sikre, at der på enhver psykiatrisk afdeling findes en skriftlig husorden, som er tilgængelig for patienterne, og som udleveres til patienten i forbindelse med indlæg- gelse. Sundhedsstyrelsen har endvidere i en vejledning (nr. 9427 af 20. januar 2011 om forhåndstilkendegivelser, behandlingsplaner, tvangsfiksering og tvungen op- følgning efter udskrivning mv. for patienter indlagt på psykiatriske afdelinger) fastsat, at sygehusmyndigheden har pligt til at sikre, at husordenen skal indeholde generelle regler om patienternes udfoldelsesmuligheder under indlæggelse, fx regler om ad- gangen til at telefonere, overvåget besøg mv., samt om konsekvenserne af, at husor- denen ikke overholdes. Folketingets Ombudsmand har også udtalt sig om de begrænsninger, der kan indføres på en psykiatrisk afdeling. Ombudsmanden har bl.a. i forbindelse med en inspektion af psykiatrisk afdeling Svendborg i en rapport af 15. november 2011 udtalt, at det retlige grundlag for indgreb og begrænsninger i de enkelte patienters personlige frihed under indlæggelse skal søges i anstaltsforholdet, hvis der ikke foreligger (lov)regler på området. Ombudsmanden anbefaler, at der udfærdiges husordener om det almindelige daglige liv på en afdeling og retningslinjer om de begrænsninger og indgreb (fx inddragelse af mobiltelefon og overvåget besøg), der kan ske i den enkelte patients personlige frihed under indlæggelsen. Retningslinjerne bør angive, hvem der har kompetence til at træffe afgørelse om indgreb/begrænsninger, og hvornår be- slutningerne om indgreb/begrænsninger skal revurderes. Ombudsmanden fandt i rapporten ikke anledning til bemærkninger i forhold til den konkrete afdelings infor- mationspjece til patienterne, hvor der bl.a. stod, at patienternes ret til frit at telefo- nere kan begrænses, bl.a. i tilfælde af mani, konfusion eller psykotisk for at forhindre, at patienten kompromitterer sig selv eller foretager dispositioner, som patienten se- nere vil fortryde m.v. Pjecen indeholdt også oplysninger om andre særlige begræns- Folketingets § 71-tilsyn Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Dato: 23-05-2016 Enhed: Psykiatri og Lægemiddel- politik Sagsbeh.: SUMSAH Sagsnr.: 1605366 Dok. nr.: 88221 Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2015-16 §71 Alm.del endeligt svar på spørgsmål 22 Offentligt Side 2 ninger i den enkelte patients personlige frihed, herunder midlertidig inddragelse af mobiltelefon, der kan ske under indlæggelsen. I informationspjecen var kompetencen til at træffe afgørelser beskrevet, ligesom grundlaget for og hyppigheden af revurde- ringen af beslutningen var beskrevet. Med venlig hilsen Sophie Løhde / Sanne Have