FOU alm. del - svar på spm. 343 om ministeren, evt. med bidrag fra forsvarsministeren, vil redegøre for den samlede danske indsats i Syrien, militært, humanitært og diplomatisk, fra udenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 343)
Aktører:
FOU 343 besvarelse.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/343/svar/1351363/1677063.pdf
UDENRIGSMINISTERIET Spørgsmål fra Forsvarsudvalget til uden- rigsministeren af 20. september 2016. FOU alm. del spørgsmål 343. Spørgsmålene er stillet efter ønske af Eva Flyvholm (EL). FOU spørgsmål 343: Vil ministeren, evt. med bidrag fra forsvarsministeren, redegøre for den samlede danske indsats i Syrien, militært, humanitært og diplomatisk? Svar: Danmarks militære støtte til kampen mod ISIL i Syrien sker i rammen af den globale koalition samt i henhold til mandatet for de enkelte bidrag. Såvel det danske F-16 kampflybidrag som det danske C-130J transportflybidrag og det danske radarbidrag gennemfører opgaver for koalitionen i både Irak og Syrien. Det danske styrkebidrag omfattende specialoperationsstyrker har mandat til at løse opgaver i Irak og Syrien, men varetager indledningsvis opgaver for koalitionen i Irak. Danmark bidrager substantielt til at afhjælpe de humanitære behov udløst af konflikten i Syrien og er blandt de største statslige humanitære donorer til Syrien-krisen. Danmark har samlet set siden konfliktens begyndelse bidraget med 1,689 milliarder kroner til at hjælpe de mange syriske internt fordrevne og flygtninge samt de mange værtsamfund i nabolandene, som huser dem. Den humanitære bistand gives primært via FN-organisationer, Røde Kors, danske NGO'er og deres lokale partnere samt det europæiske Regionale Udviklings- og Beskyttelsesprogram, som Danmark forestår. Bistanden gives til aktiviteter i Syrien og i nabolandene Libanon, Jordan, Irak og senest Tyrkiet. I oktober har regeringen fordelt 90 millioner kroner til danske NGO'er til humanitære aktiviteter i Syrien og nabolandene. Dermed når den danske humanitære støtte til Syrien-konflikten op på 275,5 millioner kroner for 2016. Hertil afventes Folketingets godkendelse til at afsætte yderligere 525 millioner kroner til en styrket nærområdeindsats. Såfremt forslaget tiltrædes, forventes det, at yderligere mindst 435 millioner kroner vil anvendes til krise- og nærområder i Mellemøsten og Nordafrika, som også omfatter Syriens nærområder. Danmark arbejder inden for det diplomatiske spor på at fremme en politisk løsning på Syrienkonflikten på linje med FN’s Sikkerhedsrådsresolution 2254 vedtaget i december 2015, som skabte rammerne for en forhandlingsproces, der skulle føre frem til en politisk overgangsproces. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 343 Offentligt Dertil kommer det nye danske treårige anti-ISIL stabiliseringsprogram for Syrien og Irak, som lægger særlig vægt på de umiddelbare stabiliseringsbehov i Syrien og Irak. Programmet, der lanceres sammen med forsvarsministeriet, vil køre fra 2016-2018.
Følgeskrivelse FOU 343.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/343/svar/1351363/1677064.pdf
Udenrigsministeriet Folketingets Forsvarsudvalg Bilag Journalnummer Kontor Dato 2016-39106 MENA/SSP/HMC 17. Oktober 2016 Vedlagt fremsendes besvarelse af FOU-spørgsmål nr. 343 alm. del. af 20. september 2016. Kristian Jensen Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K Telefon +45 33 92 00 00 Telefax +45 32 54 05 33 E-mail: um@um.dk http://www.um.dk Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 343 Offentligt