Fremsat den 14. oktober 2016 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 14. oktober 2016 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som indebærer, at mænd ligestilles med kvinder i de tilbud, som er
indeholdt i servicelovens § 109, med virkning fra 2018.
Beslutningsforslag nr. B 12 Folketinget 2016-17
AX019158
Bemærkninger til forslaget
Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at mænd
i krise ligestilles med kvinder i krise i de tilbud, der er en del
af servicelovens § 109. Servicelovens § 109 er i dag kun
møntet på kvinder, der har været udsat for vold, trusler om
vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller
samlivsforhold, og derudover er paragraffen målrettet disse
kvinders eventuelle børn. Kommunerne er efter bestemmel-
sen forpligtede til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer
til volds- og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte
og rådgivning til kvinderne i forhold til bolig, økonomi, ar-
bejdsmarked, skole, daginstitution, sundhedsvæsen osv.
Forslagsstillerne mener ikke, at det er rimeligt, at der skal
være forskel på retten til denne type hjælp for volds- og kri-
seramte personer, afhængigt af hvilket køn personen i krise
har. Det anslås, at ca. 13.000 mænd årligt udsættes for fysisk
partnervold (»10 mål for social mobilitet – fordi alle kan«,
regeringen, 2016). Partnervold mod mænd er altså et reelt
problem i Danmark, men kun meget få af disse mænd tager
ophold på et af landets få mandecentre eller mandekrisecen-
tre, og generelt er tilbuddene til volds- og kriseramte mænd
langt færre end til kvinder. Derfor mener forslagsstillerne, at
målgruppen for servicelovens § 109 bør udvides til at gælde
alle voksne, der har været udsat for vold, trusler om vold el-
ler en tilsvarende krise, og deres eventuelle børn.
Generelt ses det, at udsatte kvinder modtager over fire
gange så mange penge i støtte som udsatte mænd (»Forske-
re: Staten svigter udsatte mænd«, dr.dk, den 23. februar
2015). Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt også at have
fokus på at give den rette støtte til kriseramte mænd, bl.a.
ved at sikre støtte til mandecentrene og mandekrisecentrene,
som yder støtte og rådgivning til mænd og i visse tilfælde
også tilbyder midlertidige overnatningsmuligheder. Forsk-
ning viser, at mænd, der ikke modtager støtte i svære livssi-
tuationer, ofte ender i en social deroute, der kan medføre tab
af job, bolig og manglende samkvem med børn (»Forskere:
Staten svigter udsatte mænd«, dr.dk, den 23. februar 2015).
Det har ikke kun store menneskelige omkostninger, men og-
så store samfundsmæssige omkostninger ikke at hjælpe kri-
seramte mænd igennem en svær livssituation.
Hvis alle voksne får mulighed for at tage ophold i et §
109-bosted, vil kvinder og mænd også modtage de samme
tilbud, der følger af et ophold på en § 109-institution. Det
betyder, at både voldsramte mænd og kvinder, der har taget
ophold på et krisecenter, får mulighed for at få koordineret
hjælp og støtte fra kommunen i forhold til bolig, økonomi,
arbejdsmarked, skole, daginstitution, sundhedsvæsen m.v. (§
109, stk. 7). Derudover får eventuelle medfølgende børn –
uanset om de er på krisecenter med deres far eller mor – mu-
lighed for at få psykologhjælp (§ 109, stk. 8). Det mener for-
slagsstillerne er helt rimeligt.
De seneste tal fra årsstatistikken om mænd på mandecen-
tre og mandekrisecentre viser, at der i 2014 var 108 mænd,
der havde taget ophold på et mandecenter eller mandekrise-
center. Heraf havde 28 pct. af mændene været udsat for psy-
kisk vold i deres forhold, og 18 pct. havde været udsat for
fysisk vold – det drejer sig om henholdsvis 15 og 11 mænd.
Centrene modtog 5.008 henvendelser i 2014, hvoraf 16 pct.
(svarende til 826 mænd) af henvendelserne drejede sig om
en psykisk voldelig partner, og 8 pct. (svarende til 402) dre-
jede sig om en fysisk voldelig partner. I de tilfælde, hvor en
henvendelse til mande(krise)centrene har drejet sig om en
ledig plads, har der kun været en ledig plads i 54 pct. af til-
fældene. (»Årsstatistik 2014 – Mænd på mandecenter og
mandekrisecenter«, Socialstyrelsen, 2016, side 6, 11 og 37).
Samlet set mener forslagsstillerne, at disse tal indikerer, at
der stærkt er brug for, at mænds mulighed for hjælp og støt-
te i tilfælde af partnervold eller tilsvarende kriser sikres
yderligere via serviceloven.
Forslagsstillerne er villige til at finde midlerne til at finan-
siere eventuelle meromkostninger til gennemførelse af for-
slaget i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for
2018.
2
Skriftlig fremsættelse
Karina Adsbøl (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for
hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder.
(Beslutningsforslag nr. B 12)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3