Redegørelse af 14/10 16 om samarbejdet i Arktis.

Redegørelse nr. R 3 (14/10 2016) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse 14/10 16 om samarbejdet i Arktis.
(Redegørelse nr. R 3).
Udenrigsministeren (Kristian Jensen):
Denne redegørelse om samarbejdet i Arktis ligger i forlæn-
gelse af tidligere redegørelser fra 2011-2015 om det arktiske
samarbejde. Formålet med redegørelsen er at orientere om
fremgangen i det konkrete arbejde i Arktis med særlig vægt
på det internationale samarbejde. Samtidig er der taget hen-
syn til regeringens årlige redegørelse om rigsfællesskabet,
hvor hovedvægten er på problemstillinger, som er specifikke
for Færøerne og Grønland eller relateret til forholdet mellem
Danmark og hhv. Færøerne og Grønland.
I Arktis stiger temperaturen dobbelt så hurtigt som den
globale gennemsnitstemperatur. Det betyder bl.a., at havisens
udbredelse bliver stadig mindre – særligt om sommeren – og
bidraget til de globale havstigninger fra Grønlands indlands-
is vokser. Disse ændringer har stor betydning. Ikke blot for
befolkningerne i Arktis, men også for globale forhold. For-
skere fra kongeriget spiller en stor rolle i den arktiske videns-
opbygning om klimaændringer og bidrager bl.a. til arbejdet
under FN’s klimapanel og i regi af Arktisk Råd. Samtidig op-
leves en stigende interesse for de økonomiske muligheder,
som temperaturstigningerne fører med sig i forhold til hav-
transport og udnyttelse af naturressourcer. En bæredygtig
udvikling til gavn for indbyggerne i Arktis er et centralt ele-
ment i Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis 2011-2020.
Strategien, der er udgangspunktet for vores indsats i regio-
nen, fokuserer således ikke kun på håndteringen af udfor-
dringerne, men også på potentialerne i Arktis.
INTERNATIONALT SAMARBEJDE OM ARKTIS
Fra de fem arktiske kyststater (Canada, Kongeriget Danmark,
Norge, Rusland og USA) er der fortsat stærk opbakning til
Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvori kyststaterne er blevet
enige om, at de uenigheder, der måtte opstå i Arktis, skal lø-
ses på baggrund af folkeretten. Ilulissat-erklæringen er et
godt fundament for fastholdelsen af Arktis som et lavspæn-
dingsområde. Generelt arbejder kongeriget på at styrke sam-
arbejdet i Arktis og samtidig undgå overlap mellem regionale
fora i Arktis, herunder mellem Arktisk Råd, Barentsrådet og
Østersøsamarbejdet. Selvom Ukraine-krisen indtil videre har
haft begrænset indflydelse på samarbejdet i Arktis, hvilket
man fra kongerigets side har bakket op om, er det vigtigt lø-
bende at forholde sig til, hvordan udviklingen i de internatio-
nale forhold uden for regionen påvirker den sikkerhedspoliti-
ske situation i Arktis. Der er blandt de arktiske stater enighed
om at fastholde en dialog på basis af de gensidige interesser,
der er i fælles håndtering af konkrete arktiske problemstillin-
ger inden for de etablerede arktiske fora.
Arktisk Råd
Arktisk Råd er fortsat det primære forum for drøftelse af ark-
tiske spørgsmål. Rådet blev etableret ved Ottawa-erklærin-
gen i 1996. For at markere 20-året herfor vedtog de arktiske
udenrigsministre i september 2016 fælleserklæringen »The
Arctic Council: A Forum for Peace and Cooperation.« I tæt dialog
med repræsentanter for regionens oprindelige folk og med
deltagelse af en række observatørstater og -organisationer
samarbejder de otte arktiske stater om miljøbeskyttelse og
bæredygtig udvikling i Arktis. Samarbejdet i Arktisk Råd er
under fortsat udvikling. USA har i perioden 2015-2017 for-
mandskabet. Kongeriget deltager i rådets arbejde som én de-
legation og taler med én stemme på grundlag af løbende for-
udgående koordination mellem de tre rigsdele. Under temaet
»One Arctic« har det amerikanske formandskabsprogram an-
givet følgende overordnede prioriteter: 1) imødegåelse af
konsekvenserne af klimaforandringer 2) ansvarlig styring af
Det Arktiske Ocean 3) styrkelse af økonomien og levevilkåre-
ne i Arktis og 4) øget international opmærksomhed på Arktis.
Derudover har USA med afholdelsen af GLACIER-konferen-
cen i Alaska i august 2015 og den amerikanske udenrigsmini-
sters besøg i henholdsvis Norge, Danmark og Grønland i
2016 signaleret et styrket amerikansk fokus på klimadagsor-
denen, herunder i en arktisk sammenhæng.
Arbejdsgrupper og taskforcer
Samarbejdet i Arktisk Råd udmøntes af seks arbejdsgrupper,
der gennem arbejdsprogrammer og ministermødernes erklæ-
ringstekster modtager deres mandater og konkrete arbejds-
opgaver: Arctic Monitoring and Assesssment Programme,
der leverer videnskabeligt baserede vurderingsrapporter om
arktiske miljø- og klimaforhold; Arctic Contaminant Action
Programme, der understøtter konkrete forureningsindsatser i
Arktis; Emergency Prevention Preparedness and Response,
der samarbejder om akutte forureningsproblematikker (f.eks.
oliespild), eftersøgning og redning samt naturkatastrofer;
Protection of the Arctic Marine Environment, der samarbej-
der om beskyttelsesstrategier for marine arktiske områder;
Conservation of Arctic Flora and Fauna, der samarbejder om
arktiske biodiversitetsforhold; og Sustainable Development
Working Group (SDWG), der har til opgave at udvikle red-
skaber, som kan styrke en bæredygtig politisk, økonomisk,
social og kulturel udvikling med respekt for oprindelige folks
rettigheder. Grønland og Færøerne varetager kongerigets
deltagelse i de to sidstnævnte arbejdsgrupper med Grønland
som delegationsleder. Aktiv deltagelse i arbejdsgruppen for
bæredygtig udvikling i Arktis, SDWG, er vigtig for Grønland
og Færøerne, da der her sættes fokus på den menneskelige
dimension af det arktiske samarbejde. Det amerikanske for-
mandskab for arbejdsgruppen har endvidere taget initiativ til
arbejdet med en flerårig strategisk plan, som forventes præ-
senteret på Arktisk Råds ministermøde i marts 2017. Grøn-
land indgår, som kongerigets delegationsleder, aktivt i arbej-
2
det med strategiudviklingen, idet der arbejdes for et særligt
fokus på at styrke de arktiske folks levevilkår og anvendelsen
af oprindelige folks viden.
Udover de faste arbejdsgrupper kan der også oprettes ta-
skforcer, som har et mere afgrænset og målrettet mandat in-
den for et givent formandskab. For øjeblikket er der nedsat
tre taskforcer, som fokuserer på hhv. marint samarbejde, tele-
kommunikationsinfrastruktur og videnskabeligt samarbej-
de. Taskforcen om marint samarbejde i Arktis kan ses i kon-
tekst af de seneste års mange drøftelser om miljøbeskyttelse
af hele eller dele af Arktis og det arktiske havmiljø. Nedsæt-
telsen af en taskforce om telekommunikationsinfrastruktur i
Arktis med dansk medformandskab rummer et stort poten-
tiale for den økonomiske udvikling i Arktis og de rammevil-
kår, der eksisterer for erhvervsliv og befolkninger. Med Dan-
marks nationale rumstrategi og Forsvarsministeriets arktis-
analyse har vi fra dansk side fået et opdateret og solidt
grundlag for at fremme vores interesser i et eventuelt styrket
samarbejde med andre arktiske stater om f.eks. satellitbaseret
navigation og overvågning. Sammen med relevante sektor-
ministerier søger Udenrigsministeriet at sikre det bedst muli-
ge at udnytte Taskforcen om videnskabeligt samarbejde for-
bereder at iværksætte den forpligtende samarbejdsaftale om
videnskabeligt samarbejde, som de arktiske stater forventes
at indgå på ministermødet i maj 2017. En særlig nedsat eks-
pertgruppe arbejder desuden med Arktisk Råds anbefalinger
til at reducere udledninger af sod og metan.
Observatørstatus
I 2013 tildelte Arktisk Råd bl.a. Kina, Indien og Sydkorea ob-
servatørstatus, men ikke EU, hvilket primært skyldtes cana-
disk modstand pga. EU’s sælforordning, som Canada fandt
diskriminerede mod canadiske inuitters mulighed for eks-
port af sælskind til EU. Senere fulgte en WTO-sag herom an-
lagt af Norge og Canada. Rusland var også imod at give EU
observatørstatus. Ved Arktisk Råds ministermøde i Canada i
april 2015 var der ikke enighed om at optage nye observatø-
rer i Arktisk Råd. Selvom WTO-sagen mellem Canada, Norge
og EU om EU’s sælforordning i mellemtiden var afgjort, blev
der ikke taget stilling til spørgsmålet om EU’s observatøran-
søgning. Der var dog enighed om at videreføre den eksiste-
rende ad-hoc ordning, hvorved EU har de facto observatør-
status og kan deltage i møder på lige fod med fuldgyldige ob-
servatører. Der blev tillige på ministermødet truffet beslut-
ning om, at der under det amerikanske formandskab for Ark-
tisk Råd 2015-2017 skal være en gennemgang af observatør-
spørgsmål i Arktisk Råd inden næste ministermøde i 2017,
herunder en evaluering af observatører optaget i 1996 og
1998. Forberedelserne til denne evaluering er netop påbe-
gyndt. Danmark arbejder for, at EU tildeles observatørstatus i
Arktisk Råd.
Det Arktiske Ocean
I 2015 undertegnede de fem arktiske kyststater, herunder
Kongeriget Danmark for så vidt angår Grønland, en erklæ-
ring om eventuelt fremtidigt fiskeri i højsødelen af Det Arkti-
ske Ocean. Klimaforandringerne kan med årene muliggøre
kommercielt fiskeri i området, hvorfor de arktiske stater øn-
sker at sikre, at der er tilstrækkelig viden på området, og at
der ikke i fremtiden indledes fiskeri, hvor der ikke foreligger
en forvaltningsaftale. Samtidig har erklæringen en bredere
udenrigspolitisk betydning, idet den er et vigtigt signal om
lavspænding og gensidig vilje til samarbejde i Arktis.
I de opfølgende forhandlinger om at indgå en internatio-
nal fiskeriaftale er deltagerkredsen udvidet til at omfatte
USA, Rusland, Canada, Kongeriget Danmark for så vidt an-
går Grønland og Færøerne, Norge, Island, Japan, Kina og
Sydkorea samt EU. Der har fundet tre møder sted i henholds-
vis USA og Canada. Færøerne vil være vært for næste møde i
Tórshavn i november 2016. Forhandlingerne fokuserer på at
forebygge ureguleret kommercielt fiskeri i højsøen i Det Ark-
tiske Ocean og samtidig sikre en bæredygtig udnyttelse af
eventuelle fremtidige fiskebestande.
EU
Kommissionen og EU’s høje repræsentant vedtog den
27. april 2016 en fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og
Rådet om »En integreret EU-politik om Arktis« (JOIN (2016)
21 final). Som optakt til meddelelsen og EU’s Globale Strategi
var DIIS, EU’s Institut for Sikkerhedsstudier (EUISS) og
Udenrigsministeriet værter for en konference om Arktis i ja-
nuar 2016. Endvidere er der fra dansk side løbende søgt aktiv
indflydelse på udformningen af EU’s arktiske politik for at
fremme kongerigets interesser. Arktismeddelelsens hoved-
budskab er, at Arktis i dag grundet lettere tilgængelighed og
større aktivitet har stadig stigende strategisk betydning i ver-
den. EU og Arktis påvirker hinanden gensidigt, og EU kan
bidrage konstruktivt til at løse nogle af de udfordringer, som
Arktis står overfor. Det anerkendes i meddelelsen, at der alle-
rede er et godt og konstruktivt internationalt samarbejde i
Arktis, og at EU skal støtte op herom. Der lægges op til dialog
med arktiske stater, oprindelige folk og andre partnere. Kon-
kret vil EU arbejde på 1) at støtte forskning, samle viden og
samarbejde med lokale befolkninger med henblik på at
adressere miljø- og klimaændringsudfordringerne i Arktis;
2) at bidrage til bæredygtig udvikling af Arktis gennem en
mere koordineret og fokuseret anvendelse af EU’s instrumen-
ter og finansiering for at sikre økonomisk, social og miljø-
mæssig udvikling – og 3) at udbygge sit engagement og sin
konstruktive dialog i forhold til de arktiske stater, oprindelige
folk og andre partnere. Herigennem vil EU kunne skabe en
mere strategisk fokuseret politik og sikre, at EU's fremtidige
bidrag til Arktis har støtte fra regionale interessenter. Det
fremhæves, at EU vil samarbejde med arktiske oprindelige
folk og lokale befolkninger for at sikre, at deres holdninger og
rettigheder respekteres og fremmes i udvikling af EU’s Ark-
tis-politikker. Forholdet til Grønland, herunder partnerskabs-
aftalen mellem EU og Grønland, og bl.a. mulige arktiske in-
vesteringsmekanismer fra den Europæiske Investeringsbank
fremgår eksplicit af teksten. Endvidere skal det det jvf. Kon-
geriget Danmarks strategi for Arktis »tilstræbes, at Færøerne
gøres synligere i EU’s optik som en del af det arktiske samar-
bejde«. Trods Kongerigets indsats for at gøre opmærksom på
Færøerne som et land i den arktiske del af Europa, som også
har bilaterale relationer til EU som et tredjeland, mangler
EU’s seneste fælles meddelelse om Arktis at tage hensyn til
Færøerne, herunder er Færøerne heller ikke nævnt som del af
EU's forskningssamarbejde, Horizon 2020, hvor Færøerne
– ligesom Island og Norge – deltager og bidrager på lige fod
med alle EU-medlemslande. Efter opfordring til Kommissio-
nen er Færøerne blevet inkluderet i det af Kommissionen ini-
tierede Arctic Stakeholder Forum. Som opfølgning på med-
delelsen vedtog Udenrigsrådet i juni 2016 rådskonklusioner
om Arktis. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig.
3
Arktisk samarbejde i nordisk regi
De nordiske lande er enige om, at Arktisk Råd, som de alle er
medlemmer af, er det primære forum for arktiske spørgsmål,
idet de øvrige arktiske stater (Canada, Rusland og USA) også
deltager her. Det nordiske samarbejde ses derfor som et sup-
plement til arbejdet i Arktisk Råd. Både for det danske for-
mandskab for Nordisk Ministerråd i 2015 og det nuværende
finske formandskab er Arktis blandt prioriteterne med fokus
på blandt andet at styrke det nordisk-arktiske samarbejde om
klimaudfordringerne i Arktis – særligt i forhold til at styrke
sejladssikkerheden og fastholde høje miljøkrav.
I Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram for
perioden 2015-17 var der for 2016 afsat et årligt budget på
DKK 8.864.000. Det overordnede formål i samarbejdspro-
grammet er »Bæredygtig udvikling« inden for fire fokusom-
råder: Befolkningen, bæredygtig erhvervsudvikling, miljø,
natur og klima samt uddannelse og kompetenceudvikling.
De nordiske klima- og miljøministre vedtog forud for COP21
i december 2015 en erklæring om klimaforandringer i Arktis.
De nordiske samarbejdsministre besluttede i februar 2016 at
støtte nedenstående politiske prioriteringer vedr. Arktis med
DKK 2 mio.: 1) Bæredygtig økonomisk udvikling og investe-
ringer (Arctic Economic Council og Internet og Telekommu-
nikation i Arktis) 2) Oprindelige folk, herunder samarbejde
med oprindelige folks organisationer i Arktis og 3) Bidrage til
internationale processer, herunder FN’s klimaaftale, hvor der
er sikret støtte til et fælles nordisk knudepunkt i »Arctic Polar
Regional Climate Centre« (Arctic-PRCC), som er et nyt initia-
tiv i regi af Den Meteorologiske Verdensorganisation (WMO)
under FN. Arctic-PRCC skal bl.a. gennem nationale meteoro-
logiske serviceinstitutioner og andre forskningsinstitutioner
understøtte frembringelse af klimatjenester og arbejdet med
at rådgive om klimaforandringer og klimatilpasning. Et nor-
disk knudepunkt i dette arbejde vil også fremadrettet bidrage
til at placere Norden som en stærk aktør i internationalt sam-
arbejde om Arktis og klimaforandringer. På søfartsområdet
iværksatte Søfartsstyrelsen under dansk formandskab i Nor-
disk Ministerråd i 2015 projektet, ArcticWeb, som skal øge
sejladssikkerheden i Arktis ved at tilbyde let adgang til rele-
vante data og services. Projektet gennemføres sammen med
bl.a. Grønlands Selvstyre, Island og Norge, og der er en tæt
dialog med Canada og USA. ArcticWeb har på nuværende
tidspunkt ca. 100 skibsbrugere og et tilsvarende antal brugere
blandt myndigheder, organisationer og operatører på land. I
regi af forskningsprogrammet NordForsk har Nordisk Mini-
sterråd – som omtalt i afsnittet om forskning nedenfor –
iværksat et omfangsrigt arktisk initiativ, som fremadrettet vil
samle en række forskellige forskningsaktiviteter med fokus
på Arktis i ét program med henblik på at opnå nordisk mer-
værdi og synergieffekter. Kongeriget Danmark har herud-
over arbejdet for at sikre nordisk støtte til NGO’en Inuit Sila,
som arbejder med oplysning om bæredygtig sælfangst i
Grønland og Canada. I efteråret 2016 forventes Nordisk
Ministerråd at påbegynde drøftelserne om det arktiske
samarbejdsprogram for 2018-21. Målet er et fokuseret arktisk
samarbejdsprogram.
SPECIFIKKE SAMARBEJDSOMRÅDER
Kontinentalsokkelprojektet
Kongerigets delsubmission, der vedrører kontinentalsoklen
nord for Grønland, afventer behandling hos FN’s Kommissi-
on for kontinentalsoklens Grænser (CLCS) sammen med de
øvrige delsubmissioner syd og nordøst for Grønland samt
syd for Færøerne. Delsubmissionen dækker et område på
895.541 km2 uden for 200 sømil fra Grønlands kyst i det Ark-
tiske Ocean nord for Grønland, herunder Nordpolen. Der er
overlap mellem Kongerigets, Norges og Ruslands submissi-
onsområder, ligesom der potentielt kan vise sig overlap i for-
hold til Canadas og USA’s submissioner. Det er vanskeligt at
forudsige, hvornår behandlingen i CLCS af delsubmissioner-
ne nord for Grønland, såvel som de tidligere indleverede sub-
missioner syd og nordøst for Grønland samt syd for Færøer-
ne, vil begynde. Behandlingen i CLCS af submissionerne
vedrørende området syd for Færøerne er dog indtil videre
blevet udsat, efter Island har gjort indsigelse mod behandlin-
gen af overlappende submissioner fra Kongeriget, UK og Ir-
land.
Når forhandlingerne med CLCS er afsluttet, vil CLCS
fremkomme med sine anbefalinger vedrørende den ydre
grænse for de respektive landes adkomst til kontinentalsok-
kel.
Såfremt der efter CLCS’ anbefalinger eksisterer overlap-
pende krav til nabolande vil den endelige afgrænsning være
genstand for politiske forhandlinger mellem disse lande. Vi-
ser forhandlingerne sig at være uden resultat, kan afgræns-
ningsspørgsmål principielt indbringes for en international ju-
ridisk instans. Det bemærkes dog, at Kongeriget Danmark –
helt i tråd med Ilulissat-erklæringen – lægger stor vægt på
dialog og direkte forhandlinger mellem samtlige relevante
stater, herunder Rusland, både i forhold til tekniske geofagli-
ge spørgsmål samt i forhold til spørgsmål vedrørende af-
grænsning af overlappende sokkelkrav. Således er Kongeri-
get Danmark vært for en geofaglig workshop til december
2016, den såkaldte Arctic Ocean Workshop, hvor en række af
disse spørgsmål kan drøftes.
Der forestår et mangeårigt beredskabsarbejde i forhold til
præsentationer, forhandlinger og vurderinger af CLCS’ anbe-
falinger vedrørende andre landes submissioner og med at
vedligeholde data og viden.
Sideløbende hermed fortsættes de løbende diplomatiske
dialog med henblik på at nå et forhandlingsresultat mellem
Kongeriget Danmark og alle relevante stater, der har interes-
ser i området.
Forsvarets opgaveløsning i Arktis
Forsvarets hovedopgaver i Arktis er militært forsvar af Grøn-
land og Færøerne, overvågning og suverænitetshævdelse og
for Grønlands vedkommende tillige at varetage opgaver på
havmiljøområdet uden for tre sømilsgrænsen og opgaver in-
den for eftersøgning og redning (Search and Rescue, SAR) i
Kongerigets ansvarsområde. Udover disse opgaver varetager
Forsvaret gennem sin tilstedeværelse i og omkring Grønland
og Færøerne også løsningen af opgaver på vegne af andre
myndigheder og som støtte til det civile samfund i Grønland
og på Færøerne.
Arktiske spørgsmål berøres også inden for rammerne af
det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO), hvor der
bl.a. kan indgås samarbejde om de særlige udfordringer, som
ekstrem kulde stiller personel og materiel overfor, og om ud-
viklingen af arktisk vintertræning. Inden for rammerne af det
nordiske beredskabssamarbejde (Haga-samarbejdet) blev det
på et ministermøde i Oslo i 2014 besluttet at etablere kapaci-
teter i form af fælles nordiske indsatsmoduler, som kan an-
vendes i tilfælde af katastrofer i kolde områder, herunder i
Norden og Arktis. Målet er at styrke den nordiske robusthed
og skabe omkostningseffektive tiltag. Det blev også besluttet,
4
at indsatsmodulerne fra de nordiske lande vil kunne knyttes
til EU’s katastrofepulje, som bl.a. vil kunne bidrage til at fi-
nansiere udbygningen af de særlige moduler og transporten
af indsatsmodulerne til et evt. katastrofeområde. Endvidere
samarbejder Forsvaret med de øvrige arktiske stater gennem
det nyoprettede Arctic Coast Guard Forum.
Analyse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis
Den tidligere regering iværksatte i december 2013 en analyse
af Forsvarsministeriets fremtidige opgaveløsning i Arktis
(arktiske analyse) med henblik på at skabe en styrket, robust
og fremtidssikret opgaveløsning bl.a. gennem nye teknologi-
er og samarbejde. Analysen behandler alle Forsvarsministeri-
ets nuværende opgaver i Arktis med henblik på at fastlægge,
på hvilke områder og i hvilke tempi opgaveløsningen og til-
stedeværelsen i Arktis bør styrkes. En række ministerier og
styrelser samt repræsentanter fra Grønland og Færøerne var
inddraget i arbejdet. Analysen og dens konklusioner og anbe-
falinger indgår i den rapport, der blev offentliggjort som re-
geringsudspil i juni 2016. Som led i analysen er der iværksat
en række forsøg blandt andet vedrørende rekruttering af
grønlandske unge til Forsvaret.
Arktisk Beredskabsstyrke
Den Arktiske Beredskabsstyrke er etableret og fortsat under
udvikling. Konceptet for styrken er, at den efter behov kan
sammensættes af enheder fra hele Forsvarsministeriets områ-
de. Styrken skal anvendes som supplement til enheder, der
allerede løser opgaver i Arktis. Den arktiske analyse identifi-
cerer mulige tiltag til styrkelse af indsatsen i Arktis, herunder
fortsat udvikling af Arktisk Beredskabsstyrke. For nuværen-
de sker udviklingen af Arktisk Beredskabsstyrke primært
gennem enhedstræning af kapaciteter samt gennemførelse af
samvirkeøvelser.
Havmiljørisikoanalysen
På baggrund af Aftale på Forsvarsområdet 2013-2017 er der
udarbejdet en risikoanalyse for havmiljøet i og omkring
Grønland. Risikoanalysen blev offentliggjort primo april
2016. I risikoanalysen gives et fælles billede af de samlede ri-
sici i relation til havmiljøet omkring Grønland til brug for
både danske og grønlandske myndigheder. Det er hensigten,
at bl.a. analysen skal danne grundlag for et oplæg til sam-
mensætning af det fremtidige havmiljøberedskab i Grønland.
Som opfølgning på risikoanalysen blev der udarbejdet en
analyse vedrørende risikoreducerende og beredskabsmæssi-
ge tiltag på havmiljøområdet, som indgik som bilag til den
arktiske analyse.
Øvelsesvirksomhed
I 2015 gennemførte Forsvaret øvelsen Arctic Response 2015,
som var en national stabs-, enheds- og samvirkeøvelse for re-
levante dele af Arktisk Beredskabsstyrke i et scenarie med en
eftersøgnings- og redningshændelse (SAR) samt en havmil-
jøhændelse. Øvelsen blev i 2016 fulgt op af øvelsen Green-
land LIVEX, som ligeledes var en national SAR- og havmil-
jøøvelse med deltagelse af både danske og grønlandske myn-
digheder. I forbindelse med alle øvelser er der inviteret obser-
vatører fra blandt andet de øvrige medlemslande i Arktisk
Råd. I regi af Arktisk Råd gennemførte USA i 2015 en
stabsøvelse og fulgte i 2016 op med såvel en eftersøgnings-
og redningsøvelse (SAREX) som en oliespildsøvelse med del-
tagelse fra øvrige arktiske stater, herunder Kongeriget Dan-
mark.
Søfart og sejladssikkerhed
Den 1. januar 2017 træder polarkoden i kraft. Polarkoden er
vedtaget i den Internationale Maritime Organisation (IMO)
under FN og udgør et internationalt bindende regelsæt for
sejlads i polarområder. Med koden stilles skærpede krav til
skibenes konstruktion, udstyr, operation, besætningernes
kompetencer samt regler, der tilgodeser det sårbare arktiske
miljø. Kravene vil gælde for skibe med en bruttotonnage stør-
re end 500 og alle passagerskibe i international fart i polare
farvande.
Allerede inden polarkoden træder i kraft, er de nationale
krav til sejladssikkerhed blevet skærpet med udstedelsen af
tre bekendtgørelser, særligt med fokus på passagerskibe med
mere end 250 passagerer. Bekendtgørelserne har hjemmel i
lov nr. 618 af 12. juli 2013, hvorefter erhvervs- og vækstmini-
steren kan fastsætte regler om skærpede sejladssikkerheds-
mæssige krav for sejlads ved Grønland. Bekendtgørelserne
trådte i kraft den 1. januar 2016 med undtagelse af reglerne
om lodspligt, der trådte i kraft den 1. juli.
Søfartsstyrelsen gennemførte i februar 2016 verdens første
polarkodecertificering af det danskflagede ankerhåndterings-
fartøj »Magne Viking«. Certificering efter Polarkoden forven-
tes fremadrettet at blive uddelegeret til de anerkendte klasse-
selskaber, således at klasseselskaberne på Søfartsstyrelsens
vegne kommer til at foretage syn og certificering i henhold til
polarkoden.
Landkortlægning
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering samarbejder
tæt med de øvrige syv arktiske landes kortlægningsmyndig-
heder om at udvikle en digital infrastruktur for geografiske
data (Arctic Spatial Data Infrastructure). Formålet er at opnå
en væsentlig forbedret anvendelse og fri udveksling af data
om Arktis. I samarbejdet indgår bl.a. sammenhængende ark-
tiske reference- og baggrundskort samt udvikling af en fælles
arktisk højdemodel. I arktiske egne, hvor der er store afstan-
de mellem byerne, og hvor landskabet mange steder ændrer
sig målbart fra år til år, er den geodætiske infrastruktur særlig
afgørende for en nøjagtig stedbestemmelse. Uden nøjagtig
stedbestemmelse bliver navigation usikker og kortlægning
upræcis.
I Grønland er den geodætiske infrastruktur baseret på geo-
dætiske GNSS-observationsposter, som drives af DTU’s insti-
tut for Rumforskning og Rumteknologi efter aftale med Sty-
relsen for Dataforsyning og Effektivisering, der er myndig-
hed på området. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivise-
ring vil arbejde for, at den geodætiske infrastruktur moderni-
seres og udbygges, så den kan understøtte udviklingen inden
for moderne satellitnavigation og satellitteknologi generelt.
Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering og Grøn-
lands Selvstyre igangsatte primo 2015 et pilotprojekt, der
over tre år skal gennemføre en digital landkortlægning af
godt 16 pct. af den isfrie del af Grønland. Pilotprojektet skal
give erfaringer til brug for at vurdere mulighederne for en
kortlægning af hele Grønland. De nuværende landkort er af
ældre dato, hvorfor forbedrede landkort vil bidrage til at un-
derstøtte en række vigtige aktiviteter i det grønlandske sam-
fund og til at udvikle den grønlandske forvaltning med hen-
syn til f.eks. miljø, råstofudvinding, turisme og infrastruktur.
Projektet er finansieret af A.P. Møller og Hustru Chastine
McKinney Møllers Fond til almene Formaal.
5
Søkortlægning
Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ved Geodatastyrel-
sen varetager søopmåling og søkortlægning af grønlandske
og færøske farvande. I henhold til aftalen med Naalakker-
suisut (Grønlands landsstyre) fra 2009 skal alle søkort over
den sydvestlige del af Grønland genoprettes og nyproduce-
res inden udgangen af 2018. I 2015 blev der produceret otte
nye søkort, således at der ved udgangen af 2015 i alt var pro-
duceret 32 nye søkort. Dermed mangler der fortsat at blive
produceret 41 af de aftalte 73 søkort over Sydvestgrønland,
som efter planen skulle være leveret inden udgangen af 2018.
Som led i regeringens plan om at udflytte statslige arbejds-
pladser, flytter Geodatastyrelsen til Ålborg, hvilket i en perio-
de vil påvirke produktionen af søkort. Der samarbejdes med
selvstyret om at revidere aftalen for produktion af grønland-
ske søkort.
Klima og energi
På FN’s klimatopmøde, COP21, i december 2015 i Paris ind-
gik de 196 parter til FN’s klimakonvention en global klimaaf-
tale. I forhandlingerne frem mod klimaaftalen har Kongeriget
Danmark aktivt medvirket til at styrke oprindelige folks ret-
tigheder. Af aftalens afsnit om tilpasning til klimaforandrin-
gerne fremgår det, at der i forbindelse med tilpasningsindsat-
sen bl.a. skal tages højde for oprindelige folks viden.
Opvarmningen i Arktis har siden 1980’erne været dobbelt
så stor som den gennemsnitlige globale opvarmning, og de
seneste fem år har været historisk varme. Globale og regiona-
le klimamodeller forudser, at ændringerne i Arktis vil fort-
sætte med uformindsket styrke i de kommende årtier. Da
Arktis spiller en central rolle som globalt reservoir for kulde,
ferskvand og kulstof vil klimaforandringerne også potentielt
kunne påvirke den globale varmefordeling, atmosfærens ind-
hold af drivhusgasser, globale havstrømme og vandstanden i
verdenshavene. Der er desuden begyndende indikationer på,
at ændringerne i Arktis også påvirker vejrsystemer på lavere
breddegrader. Forståelsen af, hvilke konsekvenser klimafor-
andringerne i Arktis har, spiller dermed også en central rolle
for klimatilpasningen på globalt, regionalt og lokalt niveau.
Danske, grønlandske og færøske forskere og forskningsinsti-
tutioner spiller en væsentlig rolle i opbygningen af viden om
arktiske klimaændringer og deres effekter. De bidrager ligele-
des aktivt til det internationale samarbejde herom.
I 2016 besluttede FN’s klimapanel (Intergovernmental Pa-
nel on Climate Change) at igangsætte en særrapport om kli-
mabetingede ændringer af globale sne- og isforhold samt ma-
rine forhold. I regi af World Meteorological Organisation
(WMO) blev der i 2015 taget initiativ til at etablere af Arctic
Polar Regional Climate Centre (Arctic-PRCC), hvori samtlige
lande i Arktisk Råds har tilkendegivet interesse for deltagel-
se. Miljø- og Fødevareministeriet samt Energi-, Forsynings-,
og Klimaministeriet indgår herudover i Arktisk Råds arbejde
om at begrænse de klimaskadelige udledninger af sod og me-
tan.
Danske, grønlandske og færøske forskningsinstitutioner
spiller en stor rolle i opbygningen af viden om arktiske kli-
maændringer og bidrager bl.a. til langsigtede undersøgelser
af klimaforandringernes effekter gennem bl.a. Greenland
Ecosystem Monitoring (GEM), hvor der i udvalgte afgrænse-
de lokaliteter i Grønland gennemføres et tværfagligt og tvær-
institutionelt overvågningsprogram. Desuden bidrager pro-
jektet PROMICE (Program for Monitoring of the Greenland
Ice Sheet) med at overvåge og forstå, hvor meget og hvor
hurtigt indlandsisen smelter. Kongeriget deltager også aktivt
i de internationale arktiske klimarelaterede forsknings- og
udredningsarbejder. Det sidste særligt i regi af Arctic Moni-
tioring and Assessment Programme (AMAP) under Arktisk
Råd, hvor forskere sammenstiller, syntetiserer og vurderer
den nyeste viden om arktiske klimaændringer. En ny rapport
om klimændringer og arktiske sne-, vand-, is og permafrost-
forhold forventes offentliggjort i maj 2017.
DANCEA-ordningen (Danish Corporation for the En-
vironment in the Arctic) er et bærende og samlende element
for kongerigets internationale arktiske klimasamarbejde i
Arktisk Råd. DANCEA understøtter bl.a. overvågningen af
ozonlaget samt aktiviteterne i GEM og PROMICE. DMI har i
2015 sammen med Grønlands Klimaforskningscenter udar-
bejdet et geografisk detaljeret datagrundlag for de forventede
ændringer. De skræddersyede analyser af fremtidens klima-
ændringer skal bruges inden for forskellige sektorer som ek-
sempelvis landbrug og fiskeri eller større anlæg. Projektet
blev finansieret af Naalakkersuisut og DANCEA. I henhold
til den femårige aftale fra 2014 indgået af daværende medlem
af Naalakkersuisut for erhverv, råstoffer og arbejdsmarked og
klima-, energi- og bygningsministeren fortsætter GEUS sin
geologiske rådgivning af de grønlandske råstofmyndigheder,
ligesom der er indgået en lang række konkrete samarbejds-
projekter mellem disse og GEUS på både olie- og mineralom-
rådet.
Miljø og natur
Beskyttelsen af den arktiske natur skal ses i sammenhæng
med den traditionelle udnyttelse af naturressourcer i Arktis,
herunder fiskeriressourcer og havpattedyr. Det gælder også
for Grønland og Færøerne, som har kompetencen for deres
respektive natur- og miljøforvaltning under hensyn til de for-
pligtelser, der følger af internationale aftaler, som er binden-
de for kongeriget. Der er derfor et tæt samarbejde i kongeri-
get inden for relevant internationalt og regionalt naturfor-
valtningsarbejde, og Miljøstøtteordningen for Arktis, Danish
Cooperation for Environment in the Arctic (DANCEA) er et
bærende og samlende element for kongerigets internationale
arktiske miljø- og natursamarbejde i Arktisk Råd, der gen-
nem langsigtede moniteringsprogrammer bidrager med op-
lysninger til brug for det internationale arbejde med miljø- og
naturregulering.
Kongeriget er omfattet af Biodiversitets-konventionen,
CBD, og arbejdet i Arktisk Råd med monitering af biodiversi-
teten understøtter arbejdet under CBD. Dette kom særligt til
udtryk med Arktisk Råds store Arctic Biodiversity Assess-
ment i 2013, og i dag er kongeriget sammen med USA med-
formand for det det opfølgende arbejde i Circumpolar Biodi-
versity Monitoring Programme som på Arktisk Råds mini-
stermøde i 2017 vil fremlægge sit første assessment om de
marine økosystemer i Arktis. Dette vil blive fulgt op i 2019 af
assessments om fersvandssystemer og om de terrestriske om-
råder. Arbejdet i Arktisk Råd leverer således værdifulde in-
put til rigets arbejde i de globale fora for naturbeskyttelse,
herunder FNs arbejde med en tillægskonvention til Havrets-
konventionen omhandlende beskyttelse og bæredygtig ud-
nyttelse udnyttelse uden for national jurisdiktion (BBNJ)
samt arbejdet under CBD med identifikation af marine biolo-
gisk og økologisk sårbare områder. Som opfølgning på det
arktiske miljøministermøde i 2010 vil en dansk-grønlandsk
styregruppe i 2016-2017 komme med forslag til eventuelle
fælles forvaltningstiltag til beskyttelse af særligt sårbare hav-
områder ved Grønland.
6
Kongeriget er tillige omfattet af Ramsar-konventionen om
beskyttede og bæredygtig udnyttelse af vådområder, hvor
der samarbejdes internationalt, herunder i nordisk og nor-
disk-baltisk regi i det såkaldte NorBalWet. En bekendtgørel-
se, der implementerer konventionen i Grønland, trådte i kraft
1. september 2016.
Kongeriget bidrager aktivt med viden og vurderinger om
arktiske forhold i en række internationale samarbejder om
miljøet, herunder i Arktisk Råd. Arbejdet er bl.a. baseret på
miljø- og klimasamarbejdet i AMAP-arbejdsgruppen under
Arktisk Råd (Arctic Monitoring and Assessment Program-
me). Tidsserier af tungmetaller, svært nedbrydelige organiske
miljøgifte (POP’er), sod og radioaktivitet måles i Grønland og
Færøerne. Disse data viser, at der er et stort behov for global
miljøregulering, og at global regulering er løsningen, men
også at fortidens forurening er mange år om at forsvinde.
Moniteringen af forurenende stoffer i Arktis har vist sig også
at være brugbar til at vurdere globale miljøaftalers effekt. De
seneste forureningsdata er fremlagt i rapporten Arctic Pollu-
tion Issues 2015, som på et videnskabeligt grundlag redegør
for status og udvikling af forureningen med organiske miljø-
gifte, tungmetaller og radioaktive stoffer. Rapporten påpeger,
at international regulering som for eksempel Stockholmkon-
ventionen har en effekt, ligesom den nye Minamatakonventi-
on om udfasning af kviksølv forventes at få en effekt, og at
der er et behov for fortsat at holde øje med de mange nye ke-
mikalier, som ender i Arktis. En mere detaljeret rapport fra
Arktisk Råd om forureningens betydning for befolkningen i
Arktis er udarbejdet og forventes fremlagt på et miljømedi-
cinsk møde i Grønland i efteråret 2016. Endelig forventes en
ny videnskabelig rapport om nye forurenende stoffer i Arktis
fremlagt under en videnskabelig miljø- og klimakonference,
som afholdes af Arktisk Råd i april 2017 i forbindelse med
ministermødet ved afslutningen af det amerikanske for-
mandskab for Arktisk Råd.
Arktisk Råd gennemfører desuden den tværgående ind-
sats Adaptation Action for a Changing Arctic, hvor miljø-,
klima-, natur- og socioøkonomiske ændringer undersøges for
at vurdere mulige tilpasninger og udfordringer for regioner-
ne. Tre regionale vurderinger forventes færdiggjort og frem-
lagt til den videnskabelige miljø- og klimakonference i april
2017. Desuden er en vurdering af de samlede overordnede
ændringer i Arktis under udarbejdelse og forventes fremlagt
under det kommende finske formandskab. Arbejdet er base-
ret på viden fra de regionale indsatser og anden ny relevant
viden om natur, miljø, klima og socioøkonomi. De tre pilotre-
gioner er Barentsregionen, Baffinbugten/Davisstrædet og
Beaufort Chukchi. Grønland og Danmark deltager sammen
med Canada i samarbejdet om Baffin Bay/Davisstrædet.
Naalakkersuisoq for miljø og natur indgik med uddannel-
ses- og forskningsministeren i august 2014 en aftale om DCE
– Nationalt Center for Miljø og Energis rådgivning og opga-
vevaretagelse om miljøbeskyttelse på råstofområdet over for
de grønlandske myndigheder. Aftalen dækker perioden
2015-2019 og er udtryk for en fortsættelse af det tætte samar-
bejde på råstofområdet. Der er efterfølgende fulgt op med
yderligere samarbejdsaftaler mellem Miljøstyrelsen for Rå-
stofområdet og DCE. Råstofdepartementet samarbejder lø-
bende med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) om
myndighedsrådgivning og opgavevaretagelse, især i forbin-
delse med selskabsaktiviteter på råstofområdet, herunder
oliespildsmodellering. Dette samarbejde er forankret i en af-
tale mellem Råstofdepartementet og Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet indgået i 2015.
Sundhed
Grønland og Færøerne deltager, ligesom Danmark, i nordiske
arbejdsgrupper og mødefora på sundhedsområdet. Grønland
deltager derudover i arktiske arbejdsgrupper og mødefora på
området. Der er fortsat fokus på forebyggelsesområdet og
helseberedskabssamarbejde. Grønland og Færøerne deltager
i den nordiske helseberedskabsgruppe Svalbardgruppen,
hvor Danmark også er medlem. Beredskabet udvikles løben-
de gennem samarbejdsaftaler med nordiske og arktiske part-
nere om sundhedsydelser i akutte situationer. Nordisk Mini-
sterråd har besluttet at justere det permanente mandat for
Svalbardgruppen.
Grønland og Færøerne deltager desuden aktivt i den nor-
diske tjenestemandsgruppe på alkoholområdet, hvor Dan-
mark også er medlem. Alkoholmisbrug er den største udfor-
dring for folkesundheden i Grønland. Grønland og Færøerne
deltog i et Nordisk Rusmiddelseminar i august 2016 i Island,
hvor temaerne var sundhedsfremmende skoler, risikoopfat-
telser samt tilsyn og tværsektorielle udfordringer. Desuden
drøftedes det fremtidige Nordiske Rusmiddelseminars form
og indhold.
Der er indgået en overordnet samarbejdsaftale mellem det
grønlandske sundhedsvæsen og det islandske Landspitalið,
som bl.a. skal udmøntes i et patientforløb for behandling af
brystkræft. Der arbejdes aktuelt med at udarbejde aftaler for
konkrete patientforløb. Dialogen mellem Grønland og Island
vil fremover blive udvidet til også at gælde dialogmøder mel-
lem embedsmænd i de to respektive sundhedsministerier.
Færøerne har et tæt samarbejde med Island inden for brystki-
rugi. Der er bl.a. indgået en aftale med en onkoplastikkirurg
fra det islandske Landspítali, der efterfølgende har sidenhen
oprettet en privatklinik, som Landssjúkrahúsið har indgået
aftale med. Derudover er der mellem sygehusvæsnet på Fær-
øerne og Landspítali indgået aftaler om behandling af færø-
ske patienter inden for yderligere tre behandlingsformer.
Patientsikkerhed er, som i de øvrige nordiske lande, et pri-
oriteret område i Grønland og Færøerne. Grønland og Færø-
erne deltog i det finsk ledede nordiske ministerrådsmøde for
social- og sundhedspolitik den 27. april 2016 i Helsinki, hvor
blandt andet Arjeplog-aftalen, »Overenskomsten om fælles
nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper indenfor
sundheds- og veterinærvæsnet«, blev drøftet i relation til
samarbejdet mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. Det er
besluttet at ændre aftalen således, at den alene regulerer gen-
sidig anerkendelse af sygeplejerskers og social- og sundheds-
assistenters erhvervsmæssige kvalifikationer, og at anerken-
delse sker på de samme vilkår, som er fastsat ved EU-direkti-
vet om gensidig anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifika-
tioner. Derved sikres, at grønlandsk og færøsk uddannede sy-
geplejersker og social- og sundhedsassistenter kan få adgang
til at arbejde i de nordiske lande på samme vilkår som EU-
borgere. Nordisk Ministerråd for social- og sundhedspolitik
besluttede i april 2016 at udskyde undertegnelsen af den revi-
derede aftale, og at vende tilbage til spørgsmålet i 2017.
Grønland og Færøerne er repræsenteret i Nordisk Gruppe for
Helsepersonale, som bl.a. vurderer, hvilke tilsynsoplysninger
kan være formålstjenesteligt at udveksle mellem de nordiske
lande, og følger implementeringen af det ændrede EU direk-
tiv om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
(2005/36/EF og 2013/55/EF).
Politi
Grønlands Politi udgør én samlet politikreds og er en del af
dansk politi. Grønlands Politi varetager de traditionelle poli-
7
ti- og anklagermæssige opgaver i Grønland samt en række
opgaver på vegne af andre rigsmyndigheder. Det drejer sig
blandt om civilretlige opgaver for Rigsombudsmanden i
Grønland, eksempelvis faderskabssager, samt nukleare må-
lings- og varslingsopgaver for Beredskabsstyrelsen. Grøn-
lands Politi er desuden ansvarlig redningsmyndighed for al
eftersøgning og redning til lands, herunder Indlandsisen,
samt mindre eftersøgnings- og søredningsoperationer i loka-
le farvandsområder. Endvidere har Grønlands Politi ansvaret
for koordinationen af den samlede indsats ved alle ulykker
og katastrofer.
Grønlands Politi har en vigtig funktion som den eneste
rigsmyndighed, der er permanent til stede i alle byer i Grøn-
land og i den internationale lufthavn Kangerlussuaq. Endvi-
dere har Grønlands Politi deltidsansatte kommunefogeder i
langt størsteparten af Grønlands bygder. Politikredsens fire
politikuttere dækker hovedsageligt farvandene fra Melville-
bugten i Nordvestgrønland til Grønlands sydligste punkt
Kap Farvel. Politikutterne anvendes blandt andet til eftersøg-
ning og redning, politioperative udrykningsopgaver, efter-
forskning og anklagerarbejde i bygder samt patruljering.
Der findes ikke formaliserede aftaler, der særligt vedrører
politiets samarbejde med myndigheder i de øvrige arktiske
lande. Det daglige samarbejde varetages således inden for de
eksisterende internationale samarbejdsaftaler. Der ydes jævn-
ligt gensidig retshjælp mellem Grønlands Politi og de øvrige
nordiske lande i medfør af eksisterende aftaler herom.
Grønlands Politi har efter behov direkte kontakt med
blandt andet sikkerheds- og politimyndighederne i Canada,
herunder Royal Canadian Mounted Police. Kontakten fore-
går både i elektronisk form og som egentlige møder. Grøn-
lands Politi har oplyst, at samarbejdet med de canadiske
myndigheder opleves som meget positivt. Der er endvidere,
med mellemrum, samarbejde med USA’s forbundspoliti (FBI)
om gensidig erfaringsudveksling vedrørende politiarbejde i
arktiske egne samt samarbejde i konkrete sager.
Herudover har Grønlands Politi et tæt samarbejde med de
amerikanske militære myndigheder på Thule Air Base, hvor
politikredsens stedlige polititjenestemand har daglig kontakt
med US Air Force, ligesom politimesteren og andre medar-
bejdere i Grønlands Politi under tjenesterejser afholder mø-
der med bl.a. Base Commander og chefen for US Air Force
Security Police på Thulebasen.
Endelig er der etableret god kontakt mellem Grønlands
Politi og US Air National Guard, der i sommerhalvåret flyver
operationer med udgangspunkt fra lufthavnen i Kangerlus-
suaq. Det giver mulighed for, at Grønlands Politi som myn-
dighed med ansvar for lokalredning kan trække på enheder
fra US Air National Guard, der er til stede i området, hvis der
er behov herfor. Dette vil særligt kunne være aktuelt i forbin-
delse med indsættelse af politistyrker ved redningsindsatser
på Indlandsisen.
Færøernes Politi udgør ligeledes en samlet politikreds og
er en del af dansk politi. Færøernes Politi arbejder fortsat på
en regional samarbejdsaftale med Reykjavik Politi på Island
om informationsudveksling m.v. Aftalen har blandt andet af-
ventet revisionen af den nordiske politisamarbejdsaftale, men
forventes underskrevet på et møde i Island i efteråret 2016.
Færøerne har i 2014 og 2015 i forbindelse med den traditio-
nelle grindefangst oplevet aktioner fra miljøorganisationen
Sea Shepherd Conservation Society, som har flere af sine ski-
be registreret under hollandsk flag. Færøernes Politi har i den
forbindelse i 2016 etableret kontakt til Hollands maritime po-
litienhed med henblik på eventuelle foranstaltninger i Hol-
land, såfremt organisationen begår ulovlige handlinger un-
der aktioner på Færøerne. Sea Shepherd Conservation Socie-
ty sendte imidlertid ingen aktivister til Færøerne i 2016, hvor-
for kontakten til Holland i 2016 alene blev af orienterende ka-
rakter.«
Forskning
Uddannelses- og forskningsministeren har i 2016 igangsat
udarbejdelsen af en strategi for arktisk forskning, uddannelse
og innovation. Formålet med strategien er at styrke Dan-
marks, og indirekte også rigsfællesskabets, forskning og ud-
dannelser i og om Arktis, samt at afdække og optimere po-
tentialet for det innovationsmæssige samarbejde mellem
Danmark, Grønland og Færøerne. Strategien lanceres på den
årlige Polarforsknings-konference i november 2016.
Forum for Arktisk Forskning har siden dets etablering i
2013 fungeret som et centralt organ for arktisk forsknings-
samarbejde. I 2016 valgte forummet at udvide medlemskred-
sen. Således er Nationalmuseet, der med sin tydelige arktiske
forskningsprofil falder inden for forummets målgruppe, op-
taget. Udenrigsministeriets arktiske ambassadør indtræder
desuden i forummet med observatørstatus på linje med Fær-
øernes landsstyre og Grønlands Selvstyre. Webportalen Isaaf-
fik Arctic Gateway (isaaffik.org), der åbnede i 2015 på initia-
tiv af Forum for Arktisk Forskning, giver forskere og forsk-
ningsinstitutioner indblik i aktuelle og kommende ekspediti-
oner, forskningsbegivenheder, kurser m.v. Portalen bruges af
både enkeltpersoner og forskningsmiljøer og -institutioner. I
2016 er portalen blevet udbygget for at understøtte koordina-
tionen og planlægningen af arktiske forskningstiltag endnu
bedre. Forum for Arktisk Forskning har desuden fokus på at
styrke den arktiske forskning i EU's forskningsprogram Hori-
zon 2020. Her er igangsat et strategisk arbejde med at skabe
større opmærksomhed på de udfordringer, som det arktiske
område står over for og som forskningen kan bidrage til at lø-
se.
Arktisk Universitet (UArctic) er et internationalt samarbej-
de mellem universiteter m.fl. i den arktiske region, der i 2016
har modtaget 3 mio. kr. fra finansloven. Bevillingen går dels
til UArctics mobilitetsprogram for studerende, forskere og
undervisere, dels til konkrete projekter, som er udvalgt
blandt forslag fra rigsfællesskabets medlemmer i UArctic. I
2016 iværksætter Uddannelses og Forskningsministeriet en
evaluering af bevillingen til UArctic med henblik på at kvali-
tetssikre de udbudte virkemidler. I 2015 blev en ny masterud-
dannelse, West Nordic Studies, Governance and Sustainable Ma-
nagement, lanceret som en del af UArctic i et samarbejde mel-
lem Universitetet i Færøerne, Universitetet i Grønland, Uni-
versitetet i Akureyri, Island, og Nord Universitet i Nordnor-
ge. I det nordiske samarbejde har NordForsk, et samarbejds-
organ under Nordisk Ministerråd, i 2016 etableret fire nye,
tværfaglige Nordic Centres of Excellence inden for det arkti-
ske område med et budget på i alt 112 mio. norske kr. Uddan-
nelses- og Forskningsministeriet bidrog med 5 mio. kr. Den
europæiske KIC (Knowledge and Innovation Community) on
RawMaterials, som GEUS deltager i med midler bevilget af
Uddannelses- og Forskningsministeriet, har siden starten i
2014 igangsat projekter for over EUR 20 mio., afholdt flere
netværks- og matchmaking-arrangementer samt etableret
seks co-location centers, heriblandt et nordisk center i Luleå,
hvor GEUS er partner.
I efteråret deltog den danske uddannelses- og forsknings-
minister, den grønlandske naalakkersuisoq for uddannelse,
kultur, forskning og kirke og den færøske landsstyrekvinde
8
for uddannelse, forskning og kultur i Arctic Science Ministe-
rial i Det Hvide Hus i Washington. Mødekredsen inkluderer
ministre fra de otte arktiske stater, ikke-arktiske stater med
væsentlig arktisk forskningsaktivitet, EU, Australien samt re-
præsentanter fra arktiske folkeslag. Det er planen, at mødet
skal munde ud i en fælleserklæring.
Erhvervssamarbejde og handel
Kongerigets arktiske strategi har haft som én af sine målsæt-
ninger at bidrage til at styrke den økonomiske udvikling og
integrationen af Arktis og Nordatlanten i international han-
del. Udfordringerne er mange: finansiering af erhvervspro-
jekter, små hjemmemarkeder, store afstande – internt i regio-
nen og til de vigtigste eksportmarkeder, manglende integra-
tion i internationale handelsaftaler mv.
En grønlandsk-dansk arbejdsgruppe vedrørende er-
hvervssamarbejde og kommercielle investeringer i Grønland
blev nedsat i 2013 og udgav sin rapport i februar 2015. Rap-
porten fokuserer på udvikling af erhvervssamarbejdet mel-
lem Danmark og Grønland på kommercielle vilkår inden for
råstofsektoren og turismeområdet samt øget myndigheds-
samarbejde. Som led i at styrke adgangen til finansiering til
kommercielle og sunde projekter i Grønland er der arbejdet
med flere finansieringsinstrumenter. Der er bl.a. skabt finan-
sieringsmuligheder under Vækstfonden, Nordisk Investe-
ringsbank (NIB) og Europæisk Investeringsbank (EIB).
Vækstfonden har haft løbende dialog om flere mulige inve-
steringsprojekter i Grønland og på Færøerne. NIB har etable-
ret en særlig arktisk lånefacilitet på EUR 500 mio. EIB er sær-
lig relevant som kilde til medfinansiering af større projekter
og deltager – som det første grønlandske engagement – i fi-
nansieringen af Hudson Resources mineprojekt White
Mountain ved Kangerlussuaq.
Integrationen i international handel kræver tættest mulig
tilpasning til internationale handelsregler og forpligtelser,
herunder især WTO-regler. Strategien sigter endvidere mod
at bevare – og så vidt muligt – udvide præference-adgangen
for varer for Grønland og Færøerne til EU og tredjelande,
herunder ved indgåelse af aftaler om gensidig frihandel mel-
lem henholdsvis Grønland og Færøerne – og tredjelande.
Færøerne og Grønland har særligt en interesse i at styrke
og udvikle handelssamarbejdet med tredjelande på fiskerio-
mrådet. Det gælder i forhold til EU og tredjelande, som EU
og dermed Danmark har frihandelsaftaler med, ligesom det
gælder andre relevante markeder.
Mens Danmark er en del af EU’s toldområde, er Færøerne
og Grønland særskilte toldområder inden for Kongeriget. Ar-
bejdet med at indgå handelsaftaler vil derfor i høj grad skulle
drives af relevante myndigheder i Færøerne og Grønland
med Danmark (Udenrigsministeriet) som aktiv medspiller.
Derfor er der løbende dialog mellem henholdsvis Danmark
og Færøerne og Danmark og Grønland om dansk bistand
ifm. indsatser, der kan forbedre markedsadgangen til vigtige
eksportmarkeder.
Færøerne indgik således i december 2014 med bistand fra
Udenrigsministeriet en frihandelsaftale med Tyrkiet, som
skal sikre Færøerne større eksport af især laks og pelagiske
fisk. Færøerne har påbegyndt en dialog med Kommissionen
om en mulig modernisering af den eksisterende handelsafta-
le med EU. Fra dansk side har man over for EU støttet Færø-
ernes ønsker herom.
Grønland er ved at afslutte en kortlægning af internationa-
le samhandelsprioriteter og væsentlige toldbarrierer. Kort-
lægningen skal skabe grundlaget for grønlandske handels-
fremmeindsatser, herunder indledning af forhandlinger om
bilaterale handelsaftaler med prioriterede markeder. Uden-
rigsministeriet vil bistå Grønland i disse bestræbelser.
Hermed slutter redegørelsen.