Fremsat den 14. oktober 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)

Fremsat den 14. oktober 2016 af Lisbeth Bech Poulsen (SF) og Jacob Mark (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om nedsættelse af et ekspertudvalg med henblik på forbedring af de
økonomiske modeller
Folketinget finder, at der er brug for et bedre beslutnings-
grundlag for den økonomiske politik, for så vidt angår virk-
ningen af ændringer i den offentlige service, og opfordrer
derfor regeringen til at nedsætte et bredt sammensat ekspert-
udvalg med et uafhængigt sekretariat, der skal komme med
forslag til, hvordan virkninger af ændringer i den offentlige
service kan indgå på bedst mulig vis i de økonomiske mo-
deller, som Finansministeriet og andre bruger.
Beslutningsforslag nr. B 14 Folketinget 2016-17
AX019156
Bemærkninger til forslaget
Økonomiske politiske beslutninger tages i høj grad på
grundlag af beregninger i og af Finansministeriet, ofte på
grundlag af økonomiske modeller som ADAM og DREAM.
Det er essentielt for kvaliteten af disse beslutninger, at be-
regningerne er så retvisende som muligt. Ellers stiger risiko-
en for, at der f.eks. træffes beslutninger, som skader dansk
økonomi, eller at der ikke bliver truffet beslutninger, som
gavner dansk økonomi.
Forslagsstillerne finder, at Finansministeriets beregninger
og modeller bør forbedres på en række punkter, men vil med
dette forslag koncentrere sig om én vigtig, systematisk fejl,
nemlig at man som hovedregel ikke indregner »adfærdsef-
fekter« af bedre offentlig service – det kunne f.eks. være, at
småbørnsforældre arbejder mere, når de trygt kan sende de-
res børn i børnehave, og på længere sigt, at god kvalitet i
børnehaverne fører til, at flere af børnehavebørnene får en
god uddannelse, et godt job og dermed færre perioder på
overførselsindkomst. Dette er vigtigt for den økonomiske
holdbarhed.
Finansministeriet erkender selv, at det er en mangel: »Ud-
over uddannelsesmålsætningerne har der i praksis sjældent
været indregnet adfærdsvirkninger af offentligt forbrug og
investeringer. Dette skyldes ikke et grundlæggende princip,
men derimod at der kun sjældent har været anledning til at
skønne over adfærdsvirkninger af konkrete tiltag, eller at der
ikke har været tilstrækkeligt empirisk grundlag til at skønne
over mulige virkninger.« (»Regneprincipper og modelan-
vendelse i Finansministeriet«, side 9. Ses på Finansministe-
riets hjemmeside, www.fm.dk.
Denne mangel har efter forslagsstillernes opfattelse helt
afgørende betydning for de økonomiske politiske beslutnin-
ger i Danmark. Finansministeriet har nemlig valgt den mod-
satte tilgang, når det gælder adfærdsvirkninger af skatteæn-
dringer, som vurderes til at være positive. Dette valg bety-
der, at – bortset fra uddannnelsesmålsætningerne og de i ci-
tatet nævnte sjældne tilfælde – konklusionen er givet på for-
hånd, når Finansministeriet skal regne på effekten af lavere
skat og færre penge til velfærd, nemlig at der samlet set vil
være en positiv adfærdseffekt. Men netop fordi denne kon-
klusion er givet på forhånd, alene som følge af de regneprin-
cipper Finansministeriet har valgt at bruge, er konklusionen
værdiløs.
Det er klart, at det ikke er enkelt at regne på adfærdseffek-
ter af bedre offentlig service – ligesom der heller ikke er
enighed om størrelsen af adfærdseffekterne at skatteændrin-
ger. Det lægger op til et valg, som Finansministeriet synes at
være bevidst om:
»Valget står imidlertid mellem enten helt at udelade (ofte
tilsigtede) adfærdsændringer – og dermed tillade en syste-
matisk skævhed (bias) i vurderingen – eller at tilstræbe så
retvisende skøn som muligt, selv om disse skøn er forbundet
med usikkerhed om de faktiske virkninger.« (»Regneprin-
cipper og modelanvendelse i Finansministeriet«, side 6. Ses
på Finansministeriets hjemmeside, www.fm.dk.
Finansministeriet har altså, når det gælder adfærdsvirknin-
ger af den offentlige service med nævnte undtagelser valgt
at »tillade en systematisk skævhed« i modellerne. Som
nævnt forstærkes denne systematiske skævhed, i og med at
man har truffet det modsatte valg, når det gælder skatteæn-
dringer. Denne sætten sig mellem to stole betyder, at skøn
over virkningen af økonomiske politiske pakker, der kombi-
nerer ændringer i skat og offentlig service, hverken er retvi-
sende eller ikkeskæve. Man har fået den værste af begge
verdener i forhold til at skaffe politikerne et godt beslut-
ningsgrundlag.
Det bør der rettes op på. Forslagsstillerne anerkender, at
det er en større opgave, og at der er brug for at tilvejebringe
et systematisk videngrundlag og udvikle regnemetoder. Der-
for foreslås nedsat et bredt sammensat ekspertudvalg, der ud
over økonomer bør omfatte fagpersoner med viden inden for
centrale velfærdsområder som sundhed, ældre, uddannelse,
indsats i forhold til (små) børn, arbejdsmiljø m.v. Der kan
også være grund til at inddrage udenlandske eksperter. Ud-
valget skal komme med forslag til, hvordan en bedre offent-
lig service kan modelleres på grundlag af eksisterende vi-
den, og hvordan man gennem forskning m.v. kan skaffe sig
yderligere relevant viden. Udvalgets resultater vil ikke alene
kunne bruges til at forbedre regnemetoderne i Finansmini-
steriet og centraladministrationen i øvrigt, men vil også kun-
ne bruges til at forbedre indsatsen på en række velfærdsom-
råder.
Forslagsstillerne mener, at Finansministeriet, der har stor
viden om modellering af andre økonomiske sammenhænge,
bør være repræsenteret i udvalget, men at det skal være sam-
men med andre økonomiske eksperter og eksperter på andre
relevante områder, og lægger samtidig vægt på, at der er
brug for et uafhængigt sekretariat, så udvalgets arbejde fri-
gøres fra institutionelle interesser og vaner.
2
Skriftlig fremsættelse
Lisbeth Bech Poulsen (SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af et
ekspertudvalg med henblik på forbedring af de økonomiske
modeller.
(Beslutningsforslag nr. B 14)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3