Skriftlig fremsættelse (13. oktober 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    BP1770

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L39/20161_L39_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (13. oktober 2016)
    Erhvervs- og vækstministeren (Troels Lund Poulsen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om finansiel
    virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om
    værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love (Forhøjelse
    af bødeniveauet for overtrædelse af lov om finansiel
    virksomhed, udpegning af systemisk vigtige finansielle
    institutter (SIFI), krav til egnethed og hæderlighed for
    nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for finansielle
    virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for
    fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og
    kontrolbeføjelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for
    at imødegå markedsmisbrug m.v.)
    (Lovforslag nr. L 39)
    Lovforslaget har til formål at gennemføre en række æn-
    dringer på det finansielle område, der skal medvirke til at
    sikre en stærk og robust finansiel sektor.
    Et effektivt sanktionssystem er et centralt led i at sikre en
    velreguleret, sund og robust finansiel sektor. Med lovforsla-
    get foreslås et nyt bødesystem, der skal sikre en større sam-
    menhæng mellem overtrædelsens grovhed, instituttets stør-
    relse og bødernes niveau. Forslaget bygger på anbefalinger-
    ne fra Udvalget om bødesanktioner.
    Desuden har lovforslaget til formål at underbygge den fi-
    nansielle stabilitet, hvilket bl.a. sker gennem en ændring af
    reglerne om udpegning af systemisk vigtige finansielle insti-
    tutter (SIFI) og indfasning af kapitalbufferkrav. Lovforsla-
    get skal samtidig medvirke til at sikre en ansvarlig og effek-
    tiv drift af institutterne, hvorfor der indføres skærpede krav
    til egnethed og hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer. Det
    følger op på den politiske aftale om Bankpakke 6.
    Lovforslaget har endvidere til formål at skabe bedre kon-
    kurrencevilkår for fondsmæglerselskaber ved at nedsætte
    kravene til startkapital for disse selskaber til EU-lovgivnin-
    gens minimumskrav.
    Lovforslaget har også til formål at bidrage til et effektivt
    tilsyn med bl.a. de finansielle virksomheders regnskabsaf-
    læggelse ved, at Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen, når
    denne træder i Finanstilsynets sted, har de nødvendige til-
    syns- og kontrolbeføjelser, herunder mulighed for at aflægge
    tilsyns- og kontrolbesøg.
    Lovforslaget har herudover til formål at sikre, at Finans-
    tilsynets offentliggørelse om sager overgivet til politimæssig
    efterforskning i videst mulig omfang bibringer offentlighe-
    den et retvisende billede af gældende ret på området. Derfor
    foreslås offentliggørelsesreglerne udvidet, så Finanstilsynet
    fremover bl.a. kan offentliggøre frifindende domme.
    Med disse bemærkninger, og idet jeg i øvrigt henviser til
    lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg
    anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 39 Folketinget 2016-17
    Erhvervs- og Vækstmin.,
    Finanstilsynet, j. nr. 1911-0070
    BP001770