B 14 - svar på spm. 7 om kommentar til henvendelser af 4/5-16 og 7/8-16 fra Foreningen Naturparkens Venner, fra transport- og bygningsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til folketingsbeslutning om at ophæve arealreservationerne i Ring 5-transportkorridoren. (Spørgsmål 7)
Aktører:
Svar på TRU B 14 - spørgsmål 7.pdf
https://www.ft.dk/samling/20151/beslutningsforslag/B14/spm/7/svar/1350389/1675508.pdf
MINISTEREN Dato J. nr. Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transport- og Bygningsudvalget Folketinget 12. oktober 2016 2015.6523 Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 27. september 2016 stillet mig følgende spørgsmål til beslutningsforslag B14 om at ophæve arealreservatio- nerne i Ring 5-transportkorridoren, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmål nr. 7: Ministeren bedes kommentere henvendelserne af 4. maj 2016 og 7. august 2016 fra Foreningen Naturparkens Venner, jf. B 14 - bilag 12. Svar: Foreningen Naturparkens Venner har i henvendelse af 4. maj 2016 og 7. august 2016 redegjort for sit syn på planer og planforudsætninger i Københavnsområ- det i anledning af beslutningsforslag B14. Foreningen giver desuden sin vurde- ring af Vejdirektoratets rapport ”Trafikal analyse af hovedstadsområdet” fra juli 2016. Jeg har forelagt Foreningen Naturparkens Venners henvendelse for Vejdirekto- ratet, der oplyser følgende: ”Vejdirektoratet oplyser, at teknisk set er modellen, som er anvendt til den trafikale analyse, den mest avancerede trafikmodel i landet, og alle forudsæt- ninger i modelberegningerne er fra officielle kilder. Ud fra et trafikplanperspektiv bemærkes, at transportkorridoren på tværs af byfingrene er en vigtig planforudsætning for byfingerstrukturen med mellem- liggende grønne kiler, med afsæt i principperne fra fingerplanen. Når storby- regionen udbygges med en større og fortættet ”håndflade” indefra, og med nye og udbyggede bycentre i fingerbyerne, øges behovet for regional trans- port på tværs i storbyregionen. En Ring 5 vurderes ud fra et trafikalt perspektiv i analysen til at være en reel løsning i forhold til at skabe et mere sammenhængende og fremtidssikret vej- net i hovedstadsområdet. En fuldt udbygget Ring 5 mellem Helsingørmotor- vejen og Køge Bugt Motorvejen vil kunne bidrage til at løse en række af de trafikale udfordringer, som man har i dag og forventer at få på længere sigt i hovedstadsområdet. En Ring 5 vil aflaste de fleste af ”byfingrene” og ringforbindelserne i hoved- stadsområdet markant. Derved imødekommes trængselsudfordringer i ”håndfladen”, som ikke forventes at kunne håndteres lokalt på ringforbindel- serne dér. Konkret kan det forudses, at der på et tidspunkt vil være behov for ny infrastruktur på tværs af regionen for at reducere det stigende pres på Motorring 3 og i Ring 4-korridoren. Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 B 14 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Side 2/2 Ved at udbygge indfaldskorridorerne vil man få mere trafik ind mod ”hånd- fladen”, og på længere sigt vil udbygningsmulighederne på de eksisterende ringforbindelser reelt set ikke være tilstrækkelige. Den fremtidige belastning af de indre ringveje er allerede nu en central udfordring i forhold til trafikaf- viklingen i hovedstadsområdet, og udbygninger af indfalds- og eksisterende ringkorridorer kan ikke stå alene som fremtidige løsningsmuligheder.” Jeg kan endvidere oplyse, at det fremgår af aftalen mellem regeringen, Social- demokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre, Sociali- stisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om Udmøntning af midler til vejprojekter ved Haderup og Ribe mv. af 26. august 2016, at ”Parterne er eni- ge om at drøfte tilrettelæggelsen af en planlægningsundersøgelse af Ring 5- korridoren, som skal gøre det muligt for parterne at tage stilling til de eksiste- rende arealreservationer, herunder hvilke reservationer der kan opgives”. Med venlig hilsen Hans Chr. Schmidt