Fremsat den 12. oktober 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF)
Tilhører sager:
Aktører:
AX19155
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B10/20161_B10_som_fremsat.pdf
Fremsat den 12. oktober 2016 af Søren Egge Rasmussen (EL) og Kirsten Normann Andersen (SF) Forslag til folketingsbeslutning om at sikre overholdelse af tilbudspligten Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødven- dige lovforslag, så det fra den 1. januar 2017 sikres, at det ikke er muligt at omgå intentionen med lejelovens tilbuds- pligt, der indebærer, at udlejere af boligejendomme skal til- byde lejerne ejendommen til overtagelse på andelsbasis, in- den ejendommen overdrages til anden side. Beslutningsforslag nr. B 10 Folketinget 2016-17 AX019155 Bemærkninger til forslaget Lejelovens kapitel XVI indeholder regler om tilbudspligt, når boligejendomme overdrages til anden side, uanset om dette sker ved salg, gave, fusion eller mageskifte, og ved overdragelse af aktier og anparter i aktie- og anpartsselska- ber. For forslagsstillerne er det helt afgørende, at denne til- budspligt iagttages fuldt ud, når en udlejer eller ejer af en beboelsesejendom overdrager denne til anden side, for såle- des at sikre, at de nuværende beboere får mulighed for at overtage ejendommen på andelsbasis og dermed mulighed for indflydelse på den fremadrettede drift af deres bolig. Efter de nuværende regler gælder tilbudspligten også, når der er tale om overdragelse af aktier og anparter i aktie- og anpartsselskaber, når erhververen herved opnår majoritet af stemmer i selskabet. Det har imidlertid vist sig, at der med den nuværende lovgivning er mulighed for at omgå intentio- nen og det tiltænkte formål med tilbudspligten – nemlig at lejemålet forlods skal tilbydes til lejerne – når større bolig- ejendomme eller ejendomsselskaber sælges. Problemet med omgåelse af tilbudspligten er blandt andet blevet aktuel i forbindelse med Carlsbergfondets salg af 700 lejemål til tre pensionsselskaber i 2016. Ingen af de tre pensionsselskaber blev ved handelen majoritetsaktionærer, og dermed finder lejelovens regel om tilbudspligt ikke anvendelse. De nuvæ- rende lejere fik følgelig ikke tilbud om køb af ejendomme- ne. Forslagsstillerne finder det særdeles uheldigt, at der tilsy- neladende er et smuthul i den nuværende lovgivning, da det aldrig har været hensigten med reglerne, eller noget man forudså, da reglerne blev indført, at tilbudspligten kan om- gås ved juridiske spidsfindigheder, som f.eks. den såkaldte minoritetsaktionærmodel. Forslagsstillerne mener derfor, at dette smuthul straks skal lukkes, og at det ikke er tidsnok at se på dette i forbindelse med revision af lejeloven i 2017, som ministeren lægger op til. På den baggrund pålægges regeringen med dette forslag at fremsætte lovforslag til ændring af den nuværende lovgiv- ning, så det ikke er muligt, f.eks. ved minoritetsaktionærmo- dellen eller holdingmodellen, at omgå intentionen med leje- lovens tilbudspligt i forbindelse med salg af boligejendom- me. 2 Skriftlig fremsættelse Søren Egge Rasmussen (EL): Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om at sikre overholdelse af tilbudspligten. (Beslutningsforslag nr. B 10) Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling. 3