Svar på spm. nr. S 2: Hvad er ministerens holdning til, at nogle folkeskoler i Odense giver elever fri til muslimske helligdage, det kan være en eller flere fridage, og kan ministeren gøre rede for, hvilke regler der er omkring det?

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på § 20-spørgsmål nr S 2_1.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/spoergsmaal/S2/svar/1350102/1675018.pdf

12-10-2016
Minister for bøn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folketin-
get Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 4. oktober 2016 (nr. S 2)
”Hvad er ministerens holdning til, at nogle folkeskoler i Odense giver eleverne fri til muslimske hellig-
dage, det kan være en eller flere fridage, og kan ministeren redegøre for, hvilke regler der er omkring
det?”
Svar:
Skolens leder er efter folkeskolelovens § 39 forpligtet til at påse, at alle skolens elever rent faktisk delta-
ger i undervisningen, og at elevernes fravær dagligt bliver registreret. Det følger af bekendtgørelse om
elevers fravær fra undervisningen i folkeskolen, at skolens leder og elevernes lærere i forbindelse med
registreringen af fravær skal angive årsagen til fraværet, herunder om det skyldes elevens sygdom eller
lignende, at skolelederen konkret har givet tilladelse (ekstraordinær frihed), eller at fraværet er ulovligt.
Det er op til skolelederen at vurdere, om der kan gives tilladelse til fravær (ekstraordinær frihed), og
afgørelsen herom skal træffes på grundlag af en konkret vurdering af den pågældende elevs behov for at
holde fri sammenholdt med det afbræk i undervisningen, som en imødekommelse vil indebære – både
for den pågældende elev og klassen. Reglerne tager i øvrigt sigte på ekstraordinær frihed i én eller få
dage.
Jeg finder, at folkeskolelovens ordning, hvorefter det er skolelederens ansvar at føre kontrol med ele-
vernes fremmøde og foretage den konkrete vurdering om at imødekomme elevers ønske om ekstraor-
dinær frihed, er hensigtsmæssig. Jeg har ikke tænkt mig at blande mig i skoleledernes konkrete vurde-
ringer af, hvornår en elevs ønske om ekstraordinær frihed bør eller ikke bør imødekommes, så længe
eleverne får den undervisning, de skal have.
Derudover fremgår det af folkeskoleloven, at skoleåret altid begynder den 1. august, og at skolernes
sommerferie altid begynder den sidste lørdag i juni. Efter lovens § 40, stk. 2, er det overladt til kommu-
nalbestyrelsen at bestemme, hvor mange dage eleverne skal gå i skole i løbet af et skoleår, og hvornår
ferier og fridage skal placeres i løbet af skoleåret. Det er således op til lokal beslutning, om man ønsker
at holde lukket i forbindelse med religiøse højtider. Kun på folkekirkens helligdage holdes lukket i over-
ensstemmelse med helligdagslovgivningen (lov nr. 1023 af 24. oktober 2012).
Det er inden for disse rammer den enkelte kommunes og skoles ansvar at finde løsninger på spørgsmål
af betydning for integrationen og tilrettelæggelsen i øvrigt af undervisningen i overensstemmelse med
lokale ønsker og behov. Det er efter min opfattelse helt rigtigt, at det er en lokal beslutning at fastlægge
ferieplanen. Jeg ser det ikke som min opgave som minister for børn, undervisning og ligestilling at de-
tailregulere hver enkelt folkeskole.
Ellen Trane Nørby
2016-17
S 2 endeligt svar
Offentligt