KUU alm. del - svar på spm. 197 om muligheden for et ”forenings-klippekort”, hvor børn og unge i det stadig stigende antal økonomisk svagt funderede familier kan bruge klip til at betale deltagelse i fritids- og idrætsaktiviteter, fra social- og indenrigsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: KUU alm. del (Spørgsmål 197)
Aktører:
- Besvaret af: social- og indenrigsministeren
- Stiller: Søren Søndergaard
- Adressat: social- og indenrigsministeren
(20151) KUU alm. del - svar på spm. 197.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/KUU/spm/197/svar/1350037/1674951.pdf
Folketingets Kulturudvalg Folketingets Kulturudvalg har d. 13. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 197 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL). Spørgsmål nr. 197: ”Hvordan stiller ministeren sig til muligheden for et ”forenings-klippekort”, hvor børn og unge i det stadig stigende antal økonomisk svagt funderede familier kan bruge klip til at betale deltagelse i fritids- og idrætsaktiviteter?” Svar: Kommunerne har allerede i dag efter servicelovens § 11, som led i det forebyggende arbejde, mulighed for at tilbyde økonomisk støtte til fritidsaktiviteter til børn og unge med behov for særlig støtte. Den økonomiske støtte kan eksempelvis dække kontin- gent, træningsudstyr, transport mv. Mange kommuner har over de senere år gjort sig erfaringer med at give udsatte børn og unge et såkaldt fritidspas. Fritidspasordningen består af en målrettet vejlednings- indsats kombineret med økonomisk støtte til eksempelvis kontingent. En evaluering af forsøgsordningen med fritidspas fra 2009 viser, at den økonomiske støtte ikke i sig selv er tilstrækkelig, men at det derimod er kombinationen af en vej- ledningsindsats og økonomisk støtte, der giver de bedste betingelser for at få flere udsatte børn og unge til at deltage i fritidsaktiviteter. Jeg mener på den baggrund ikke, at der er behov for også at etablere et forenings- klippekort. Jeg kan i øvrigt henvise til den samtidige besvarelse af KUU alm. del 192 (samlingen 2016-17). Med venlig hilsen Karen Ellemann Sagsnr. 2016 - 6723 Doknr. 395709 Dato 11-10-2016 Kulturudvalget 2015-16 KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 197 Offentligt