Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)

Fremsat den 11. oktober 2016 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF),
Marie Krarup (DF), Christian Langballe (DF), Merete Dea Larsen (DF), Peter Kofod Poulsen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte et lovforslag
om indførelse af forbud mod maskering og heldækkende be-
klædning i det offentlige rum. Lovforslaget skal senest træ-
de i kraft i juni 2017.
Beslutningsforslag nr. B 8 Folketinget 2016-17
AX019149
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en genfremsættelse af B 10, folketingsåret
2014-15, dog er der indsat nye supplerende bemærkninger.
Bemærkningerne fra B 10 i 2014
Debatten om indførelse af et forbud mod beklædning, der
skjuler ansigtet, som f.eks. burka og niqab, er ikke en ny de-
bat, hverken i Folketinget eller medierne. Tilbage i 2009
fremsatte Dansk Folkeparti – i forlængelse af Det Konserva-
tive Folkepartis udmeldinger om at forbyde burkaer i det of-
fentlige rum – et lignende forslag herom, jf. beslutningsfor-
slag nr. B 11 (folketingsåret 2009-10).
På det tidspunkt var Justitsministeriet imidlertid mest til-
bøjelig til at mene, at et sådant forbud ville være i strid med
grundloven, ligesom Justitsministeriet fandt, at det måtte an-
ses for sandsynligt, at Den Europæiske Menneskerettigheds-
domstol ville finde, at indførelse af et forbud mod at bære
burka i det offentlige rum ville udgøre et indgreb i den kon-
ventionsbeskyttede ret til religionsfrihed, jf. UUI alm. del –
svar på spm. 286 (folketingsåret 2008-09).
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidler-
tid i juli 2014 netop godkendt et fransk forbud fra 2010 mod
at bære beklædning, der har til formål at skjule ansigtet, i
det offentlige rum, jf. Case of S. A. S. v. France. Applicati-
on no. 43836/11.
På den baggrund er der efter forslagsstillernes opfattelse
behov for en fornyet stillingtagen til, hvorvidt et forbud mod
i det offentlige rum at maskere sig og bære heldækkende be-
klædning, der har til formål at skjule ansigtet, ligeledes kan
og bør indføres i Danmark, jf. »Danmark har bedre mulig-
hed for at forbyde burka«, Kristeligt Dagblad den 4. juli
2014, hvori juraprofessor Sten Schaumburg-Müller vurde-
rer, at Danmark som konsekvens af dommen fra Den Euro-
pæiske Menneskerettighedsdomstol vil få lettere ved at ind-
føre et forbud mod at tildække ansigtet.
Forslagsstillerne anfører, at det i dansk og vestlig kultur er
en afgørende del af vores omgang med hinanden, at vi rent
faktisk kan se hinandens ansigter. Det er således afgørende
for menneskers interaktion og samlivet i Danmark, at man
ikke kan skjule sit ansigt eller sin identitet for sine medbor-
gere. Forslagsstillerne finder det derfor afgørende for den
sociale samhørighed, at maskering og heldækkende beklæd-
ning som f.eks. burka og niqab generelt forbydes i det of-
fentlige rum, jf. »Det er ikke sådan, vi gør i Danmark. Man-
ge gode grunde til burkaforbud«, Kristeligt Dagblad den 10.
juli 2014. Forslagsstillerne anerkender dog, at der kan være
visse særlige situationer, hvor en heldækkende beklædning
kan legitimeres. Eksempelvis kan det være nødvendigt for
Politiets Aktionsstyrke at bære maske under en aktion. En
nærmere præcisering af sådanne situationer bør ske i forbin-
delse med det lovforberedende arbejde.
Det bemærkes, at forslaget skal gælde generelt og stille et
objektivt krav om, at al form for maskering og heldækkende
beklædning i det offentlige rum – med undtagelse af de sær-
lige, legitime tilfælde – skal forbydes med det formål at
værne om og sikre den sociale samhørighed i Danmark. Det
skal således understreges, at der ikke er tale om et forbud,
der specifikt retter sig mod visse former for religiøse be-
klædningsgenstande, men at der derimod ønskes indført et
generelt forbud mod tildækning af ansigtet i det offentlige
rum i Danmark.
Overtrædelse af forbuddet bør sanktioneres med bøde – i
lighed med sanktionerne for overtrædelse af det franske for-
bud – eventuelt kombineret med pligtmæssigt kursus i dan-
ske værdier.
Det er forslagsstillernes forventning, at forslaget er for-
eneligt med såvel grundloven og – i lighed med det franske
forbud – Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Nye supplerende bemærkninger
Under 1.-behandlingen af B 10 i november 2014 redegjor-
de den daværende justitsminister Mette Frederiksen (S) for
Justitsministeriets juridiske vurdering af, om man helt gene-
relt ville kunne udforme et forbud i en eller anden form im-
od maskering og ansigtstildækkende beklædning, og svaret
var et ja, hvis nogle forudsætninger var opfyldt:
»Det omfatter bl.a., at forbuddet skal varetage det, man
kalder et anerkendelsesværdigt formål. Forbuddet må ikke
være udformet på en måde, der udgør diskrimination på
grund af trosbekendelse eller diskrimination på grund af for-
hold, der er så nøje forbundet med trosbekendelsen, at resul-
tatet vil blive noget nær det samme. Hvis disse forudsætnin-
ger ikke er opfyldt, f.eks. fordi ønsket med et forbud er at
forskelsbehandle på grund af trosbekendelse, rejser et for-
bud efter Justitsministeriets opfattelse reel tvivl om forene-
ligheden med grundloven og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention. Men det er altså juridisk muligt – for nu
at svare forslagsstillerne – at udforme et generelt forbud
mod maskering eller ansigtstildækkende beklædning i det
offentlige rum, og det betyder, at det er en anden type for-
slag, Folketinget skal forholde sig til i dag end tidligere«,
sagde justitsministeren.
Justitsminister Mette Frederiksens konklusion var, at det
juridisk er muligt at udforme et forbud mod maskering eller
ansigtstildækkende beklædning i det offentlige rum i en eller
anden form, og at det alene er den politiske diskussion og
beslutning, der står tilbage.
Forslagsstillerne finder nu, at tiden er inde til at tage den
politiske diskussion om et forbud, og den konkrete anled-
ning er de afsløringer, der er kommet for dagen i TV 2-ud-
sendelserne »Moskéerne bag sløret«, som blev vist på tv i
marts 2016.
TV 2 afdækkede ved hjælp af en undercoveragent og
skjult kamera moskeernes rolle og indflydelse på herboende
muslimer og fik afsløret, at imamernes rolle i moskeerne of-
te har været at modvirke integration i det danske samfund.
TV 2’s undercoveragent stillede helt naturlige spørgsmål om
kvinders rolle, arbejdsmarkedet, børneopdragelse og tilknyt-
ning til det danske samfund og blev i næsten alle tilfælde
2
vejledt af imamerne til at følge den muslimske sharia og tra-
ditionel muslimsk levevis, som livet leves i deres hjemlande,
fremfor at lade sig integrere i det danske samfund. Seerne
fik et kig ind i et parallelt muslimsk samfund, hvor kvinde-
rne ikke overraskende var tilsløret og blev holdt adskilt fra
mænd. Seerne så en levevis og til tilgang til det danske sam-
fund, der næppe nogensinde vil kunne resultere i et positivt
bidrag til det danske samfund, men snarere vil fastholde her-
boende muslimer på offentlig forsørgelse med en stigende
belastning af de offentlige kasser til følge. Det må og skal
der efter forslagsstillernes opfattelse gøres op med.
»Moskéerne bag sløret« viste desværre, at islamiseringen
og radikaliseringen ikke er aftaget, men snarere tiltaget. I
disse år kommer mange fra de muslimske lande til Danmark
som flygtninge eller som familiesammenførte til flygtninge,
og det er vigtigt, at de mødes af et samfund, der klart viser
vore stærke demokratiske og danske værdier og derfor klart
signalerer, at livet i Danmark leves i respekt for ligeværd
mellem mænd og kvinder, hvorfor ansigtstildækkende be-
klædning i det offentlige rum ikke accepteres. Der er natur-
ligvis også et sikkerhedsaspekt i et forbud mod, at man kan
bære beklædning, der dækker ansigtet. Både teorister og an-
dre kriminelle kan benytte en sådan beklædning til at sløre
deres identitet, mens de udøver terrorhandlinger eller krimi-
nalitet.
En række europæiske lande har allerede indført forbud
mod beklædning, der dækker ansigtet, i det offentlige rum.
Frankrig indførte i 2011 således et sådan forbud, der gælder
alle kvinder, både franske statsborgere og udlændinge.
Overtrædes forbuddet, risikerer man en bøde og undervis-
ning i franske værdier (Ekstra Bladet den 15. august 2016:
»DF vil indføre burka-forbud: Her er det allerede forbudt«).
Belgien har også indført forbud mod slør, der dækker hele
ansigtet, og overtræder man forbuddet, risikerer man bøde
eller fængsel i op til 1 uge. Letland har også indført et for-
bud mod både burka og niqab. Den schweiziske delstat Tici-
no har ligeledes indført et forbud mod at bære slør, der dæk-
ker hele ansigtet. Holland har også indført et delvist forbud,
som indebærer, at man ikke må bære slør, der dækker hele
ansigtet i offentlig transport, i skoler eller på hospitaler. Ita-
lien har siden 1931 haft en lov, der betyder, at det er ulovligt
at bære beklædningsgenstande, der forhindre personer i at
blive genkendt. En række lokale myndigheder har dog til-
ladt, at man må bære burka. Visse steder har lokale myndig-
heder dog forbudt den islamiske svømmedragt »burkini«.
(Ibid).
3
Skriftlig fremsættelse
Martin Henriksen (DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
maskering og heldækkende beklædning i det offentlige rum.
(Beslutningsforslag nr. B 8)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
4