Redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbejde 2016

Redegørelse nr. R 2 (11/10 2016) Folketinget 2016-17
Skriftlig redegørelse
(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-
get).
Redegørelse af 11/10 16 om nordisk forsvars- og bered-
skabssamarbejde 2016.
(Redegørelse nr. R 2).
Forsvarsministeren (Peter Christensen):
1. GENERELT VEDRØRENDE NORDISK FORSVARS- OG
BEREDSKABSSAMARBEJDE
Denne redegørelse gør status for det nordiske samarbejde in-
den for en række udvalgte områder på forsvars- og bered-
skabsområdet for perioden ultimo 2015 til oktober 2016.
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde sigter
imod at skabe et sikkert Norden, men også et Norden, der bi-
drager solidarisk til håndtering af konflikter og katastrofer
internationalt.
Forsvars- og beredskabssamarbejdet er ikke en formaliser-
et del af samarbejdsområderne under Nordisk Råd, selvom
der er elementer på beredskabsområdet, som behandles af
Nordisk Ministerråd. Der er ligeledes en tradition for, at det
siddende formandskab for det nordiske forsvarssamarbejde
(Nordic Defence Cooperation – NORDEFCO) giver en
mundtlig orientering om det nordiske forsvarssamarbejde på
Nordisk Råds årlige session.
Danmark vil med udgangen af 2016 afslutte formandska-
bet for NORDEFCO. På det nordiske beredskabsområde har
Danmark formandskabet for nordisk redningsoverenskomst
(NORDRED) frem til 2018.
2. NORDISK FORSVARSSAMARBEJDE
Det nordiske forsvarssamarbejde finder primært sted inden
for rammerne af NORDEFCO, som udgøres af Danmark, Fin-
land, Island, Norge og Sverige. Hertil kommer også ved be-
hov bilaterale militære samarbejdsaftaler mellem de nordiske
lande.
NORDEFCO har ikke et fast sekretariat, men formandska-
bet med sekretariatsopgaver går på skift for et år ad gangen.
Formålet med NORDEFCO er at drøfte gensidige udfor-
dringer samt at samt udvikle konkrete tekniske og operative
aftaler. Der er en bred vifte af militære samarbejdsområder
inden for bl.a. kapacitetsudvikling, materielanskaffelser,
øvelser og træning, HR og uddannelse, samt operationer. De
nordiske militære myndigheder indgår således i en række
samarbejdsområder med disse overskrifter.
Samarbejdet er under løbende udvikling, hvor der er såvel
kortsigtede som langsigtede samarbejdsområder.
2.1 Dansk NORDEFCO formandskab i 2016
Danmark udsendte i starten af formandskabsperioden et ar-
bejdsprogram for 2016 (se evt. mere på www.fmn.dk). Der
var støtte hertil fra de øvrige nordiske lande.
Det danske formandskab har ønsket at iværksætte nye ini-
tiativer og samtidigt sikre fortsat fremdrift på igangværende
tiltag og projekter fra de tidligere NORDEFCO-formandska-
ber. Dertil gennemføres en række understøttende nordiske
tiltag i forhold til f.eks. kapacitetsudvikling, herunder områ-
der hvor der kan udspares midler ved fællesindkøb m.v.
Ud over konkrete samarbejdstiltag og projekter har det
danske formandskab også skabt rammerne for en konstruktiv
og åben dialog om sikkerhedssituationen i den nordiske regi-
on med særlig fokus på Østersøregionen. Disse drøftelser
sker på flere niveauer, herunder mellem de nordiske forsvars-
ministre.
Det danske formandskab har bl.a. på baggrund af sidste
års redegørelsesdebat i Folketinget tillige påpeget behovet
for, at der etableres en arbejdsproces for at sikre en mere ef-
fektiv overdragelse af opgaver og projekter mellem de skif-
tende formandskaber.
2.2 Status for det nordiske forsvarssamarbejde på konkrete områder
2.2.1 Nærområdet
Et centralt initiativ under det danske formandskab har været
at undersøge muligheden for fleksibel militær adgang til hin-
andens territorier blandt de nordiske lande via den såkaldte
Easy Access aftale. Der blev på det nordiske forsvarsminister-
møde i København i marts 2016 skabt principiel enighed om
et dansk forslag til at fortsatte drøftelserne på dette område.
Målet med aftalen vil være at give mulighed for, at de nordi-
ske lande vil kunne flyve, sejle og køre i hinandens territorier
med militære kapaciteter i fredstid. I dag kræver det en kom-
pleks sagsbehandling. Aftalegrundlaget forventes at kunne
komme på plads inden for kortere tid. Efterfølgende skal af-
talen implementeres med tekniske aftaler m.v.
Herudover er der udarbejdet en aftale om sikker kommuni-
kation, der giver mulighed for, at de nordiske lande kan kom-
munikere via sikrede kommunikationslinjer (telefon, video-
konference og computer) direkte mellem forsvarsmyndighe-
derne og mellem departementerne. Systemet kom allerede i
anvendelse i august 2016. Island er endnu ikke tilsluttet sy-
stemet, men forventes at deltage, når det er muligt.
Et område, der afsøges inden udgangen af 2016, er mulig-
heden for deling af radardata, som i dag primært sker gen-
nem NATO-samarbejdet. Projektet hedder Nordic Enhanced
Cooperation on Air Surveillance (NORECAS) og har bl.a. til
formål at skabe et bedre situationsbillede i Norden og i Øster-
søen. Dette vil bl.a. styrke de nordiske landes muligheder for
at vurdere udviklingen af sikkerhedssituationen.
I løbet af 2016 har Danmark, Sverige og Norge tillige aftalt
muligheden for at kunne lande ubevæbnede militære fly på
hinandens flyvestationer i tilfælde af f.eks. dårligt vejr. Afta-
len kaldes Alternate Landing Base. Finland og Island har til-
kendegivet hensigt til at indgå i aftalen. Når Finland og Is-
2
land har tilsluttet sig aftalen, vil der arbejdes på at udvikle af-
talen til at kunne omfatte landing med bevæbnede militære
fly, herunder de nationale afvisningsberedskaber.
Ud fra NORDEFCO princippet om ikke-eksklusivitet, er det
ikke nødvendigt for alle lande at deltage i alle NORDEFCO af-
taler. Landene kan vælge at indgå i aftalerne på et senere tids-
punkt. Ud fra dette princip valgte Island i foråret 2016 at ind-
gå på lige fod med de øvrige nordiske lande i en af de tekni-
ske aftaler om Cross Border Training, som giver mulighed for
udbyggede øvelsesmuligheder blandt de nordiske lande med
deltagelse af flere tredjelande. Denne aftale er særlig relevant
i forhold til de store nordlige regioner, der er særligt velegne-
de til gennemførelse af flyøvelser.
I slutningen af 2015 blev der på det nordiske forsvarsmini-
stermøde enighed om at gøre det lettere at facilitere det prak-
tiske samarbejde med de tre baltiske lande på en række områ-
der. I 2016 blev der skabt enighed om en vejledning, Nordic-
Baltic Cooperation Guide, mellem de nordiske og baltiske lan-
de. De baltiske lande deltager allerede i møder i tilknytning
til de ordinære årlige møder på embedsmandsniveau og mel-
lem forsvarsministrene.
Slutteligt kan nævnes, at Danmark, Finland, Norge og Sve-
rige i løbet af 2016 underskrev en teknisk aftale, Nordic Com-
bat Uniform, om fælles indkøb af uniformer. Et kommende
fælles indkøb forventes at ville kunne sikre en bedre kvalitet
til samme pris.
2.2.2. Internationalt
Under det danske NORDEFCO formandskab har en rotati-
onsordning på operationsområdet, som støtte til FN, været et
prioritetsområde. En række FN-ambassadører (Danmark,
Sverige, Norge samt Belgien og Portugal) underskrev i New
York i juni 2016 en hensigtserklæring om at kunne stille C-130
transportfly til rådighed gennem en nordisk rotationsordning
for FN-missionen i MINUSMA i Mali. Rotationsordningen er
gældende for perioden 2016 til ultimo 2018. Personellet vil
blive indkvarteret i den norske lejr »Camp Bifrost« i Bamako,
hvor Norge forpligtiger sig til at opretholde og administrere
lejren under hele rotationsperioden. Danmark bidrager med
et C-130 transportfly som efterfølger til Portugal i maj 2017 og
overdrager forpligtelsen til Sverige i november 2017.
Hertil kommer, at de nordiske lande siden 2009 har støttet
den østafrikanske reaktionsstyrke (EASF), som er en afri-
kansk militær reaktionsstyrke, der kan støtte Den Afrikanske
Union og dens opgaver med regional krisehåndtering m.v.
EASF-samarbejdet har udviklet sig til et samarbejde mellem
de nordiske lande i regionen. I foråret 2016 indbød det dan-
ske formandskab EASF’s ledelse og de nordiske lande til Kø-
benhavn for at få en status for samarbejdet med EASF. Der
har i maj 2016 været et nordisk besøg i regionen, og der er ud-
arbejdet en rapport, der skal fremlægges med anbefalinger
om den fremadrettede støtte til EASF på det kommende nor-
diske forsvarsministermøde den 9. november 2016.
Det danske formandskab arbejder tillige på rammerne for
en aftale om deling af taktisk lufttransport, Nordic Tactical
Air Transport (NORTAT), som kan bruges i forhold til troppe-
og materieltransport. Herved kan der spares omkostninger
og sikres bedst mulig udnyttelse af transportkapaciteten ved
flytransport til områder, hvor der er fælles operationer/mis-
sioner.
Slutteligt kan nævnes, at det nordisk-baltiske forsvarssam-
arbejde (NBAP) omfatter en række forsvarsprojekter i f.eks.
Georgien og Ukraine. Bl.a. leder Danmark et projekt, der skal
understøtte Ukraine i bestræbelserne på reformering af bl.a.
forsvarsområdet. Der er i september 2016 underskrevet en af-
tale mellem de nordisk-baltiske lande, der har til formål at
sikre kvalitative kapacitetsopbyggende bidrag på forsvars-
området.
2.3 Dansk-svensk militær aftale
I foråret 2014 besluttede forsvarsministrene at undersøge mu-
lighederne for at udvide det militære samarbejde mellem
Danmark og Sverige. I januar 2016 blev der underskrevet en
rammeaftale, som fastlægger de overordnede rammer for et
styrket dansk-svensk militært samarbejde. Det skal bl.a. give
danske og svenske militære enheder øget adgang til hinan-
dens sø- og luftterritorier i fredstid. De tekniske aftaler skal, i
tillæg til det luftmilitære og det maritime område, omhandle
informationsdeling og sikker kommunikation. Udarbejdelsen
af de tekniske aftaler er påbegyndt i foråret 2016 og pågår
fortsat.
2.4 Nordisk hjemmeværnssamarbejde
Hjemmeværnet har igennem mere end 50 år haft et indgåen-
de samarbejde om udvikling af hjemmeværn i Danmark,
Norge og Sverige. Cheferne for de tre landes hjemmeværn
mødes én gang årligt til en konference (SKANDIA), hvor
rammerne sættes for samarbejde omkring aktuelle og fælles
relevante emner. Værtskabet går på skift mellem landene, og
blev i 2016 varetaget af Norge. I 2017 varetager Danmark
værtskabet. Samarbejdet mellem landene er funderet i en om-
fattende Aktivitets- og Udbytteplan, der fastlægger målsæt-
ningerne og omfanget af samarbejdsaktiviteterne.
Igennem årene er samarbejdet blevet dyrket og udviklet
ved mange forskellige udvekslingsarrangementer, hvor der
gennemføres uddannelse sammen, udveksles erfaringer og
afholdes fælles øvelser, i alt årligt ca. 100 aktiviteter.
2.4.1. Status for det nordiske hjemmeværnssamarbejde på konkrete
områder
I 2016 har de nordiske frivillige hjemmeværnsenheder været
samlet til det danske Hjemmeværns landsdækkende øvelse.
Her deltog både Norge og Sverige med cirka 150 hjemme-
værnssoldater i rammen af øvelsen, der i alt havde mere end
5.000 deltagere.
Samarbejdet mellem de tre landes hjemmeværnsskoler er
et særligt gavnligt samarbejdsområde. Større effekter af dette
samarbejde opnås blandt andet gennem fælles udvikling af
relevante specialkurser samt udveksling af elever på fører- og
specialkurser. I nogle tilfælde oprettes specialkurser kun i ét
nordisk land, hvori de øvrige landes kursister deltager og op-
når fuld kompetence i forhold til nationale uddannelseskrav.
Udbyttet af samarbejdet er ressourceoptimering på uddan-
nelsesområdet, erfaringsudveksling samt udvikling og forny-
else af uddannelses- og kursusvirksomhed. Således er efter-
uddannelse af kompagnichefer et fælles projekt for de tre lan-
de.
På dansk foranledning blev der i 2015 etableret et dialogfo-
rum (SCANBAL) mellem Norge, Sverige og Danmark, hvor
de tre chefer mødtes med cheferne for de frivillige militære
organisationer i Estland, Letland og Litauen. I 2016 blev mø-
det afholdt i Estland, hvor Finland tillige deltog, men hvor
Norge var fraværende. Et af årets væsentligste temaer var
drøftelse af fælles sikkerhedspolitiske udfordringer, herunder
hvordan disse påvirker frivillige medlemmer. Et andet fokus-
område var drøftelse af fælles aktiviteter og udviklingsinitia-
tiver, der vurderes at kunne give yderligere bredde til Hjem-
meværnets nordiske og baltiske sikkerhedssamarbejder.
3
3. NORDISK BEREDSKABSSAMARBEJDE
På beredskabsområdet er der en lang tradition for samarbej-
de i nordisk regi, som bygger på såvel formelle samarbejds-
strukturer som på mere uformelle fora og relationer. Dette
omfatter bl.a. Haga-samarbejdet, samarbejdet i International
Humanitarian Partnership (IHP) og Nordisk Redningsover-
enskomst (NORDRED).
Det nordiske beredskabssamarbejde omfatter også samar-
bejde mellem de nordiske myndigheder på forskellige opera-
tive fagområder som eksempelvis redningstjeneste, det kemi-
ske beredskab og det nukleare beredskab.
Den overordnede målsætning for beredskabssamarbejdet
er at skabe robuste samfund, der kan forebygge og håndtere
ulykker og katastrofer, men også at kunne yde gensidig as-
sistance mellem de nordiske lande, eller fælles indsatser til
tredjelande i krisesituationer.
Foruden de formaliserede samarbejdsrelationer samarbej-
des der i Norden på en række beredskabsfaglige områder in-
den for f.eks. forebyggelse, beredskabsplanlægning, risiko-
analyse samt forskning og uddannelse. Ligeledes er der et
nært samarbejde på øvelsesområdet. Ansvaret for at opret-
holde et effektivt beredskab i Danmark ligger hos de ressor-
tansvarlige ministre jf. Beredskabsloven. Ansvaret for bered-
skabet i de nordiske lande ligger ressortmæssigt hos forskelli-
ge ministre, f.eks. justitsministeren, indenrigsministeren eller
forsvarsministeren.
Der er løbende kontakt mellem de nordiske myndigheder,
og der udveksles systematisk viden og erfaringer på bag-
grund af øvelser og konkrete hændelser samt beredskabsfag-
lig metodeudvikling, analyser, vejledninger m.v. Den nordi-
ske videns- og erfaringsudveksling kan dermed bidrage til
videreudviklingen af beredskabet og den strategiske krisesty-
ringsevne.
3.1 Status for det nordiske beredskabssamarbejde på konkrete
områder
En central drivkraft i udviklingen af det nordiske beredskabs-
samarbejde har været Haga-samarbejdet med årlige minister-
møder blandt de fem nordiske lande. Her har målet været at
øge de nordiske landes samarbejde om muligheder for at
forebygge, mindske og håndtere følgerne af større ulykker og
katastrofer, bl.a. til gavn for også det internationale bered-
skabssamarbejde i EU, NATO og FN.
Fundamentet for Haga-samarbejdet er i dag »Haga II-erklæ-
ringen«. I november 2015 blev Haga-formandskabet overdra-
get fra Danmark til Finland ved Haga-ministermødet i Ting-
lev, og udgangspunktet for prioriteterne under det finske for-
mandskab kan findes i ministermødets konklusioner: »Ting-
lev-konklusionerne«.
På ministermødet i september 2016 blev der vedtaget stra-
tegiske udviklingsmål for Haga-samarbejdet frem til 2018.
Endvidere fremgår det af »Helsingfors-konklusionerne«, at mi-
nistrene noterede sig den forandrede sikkerhedssituation i re-
gionen, og behovet for nordisk samarbejde for at styrke ro-
busthed (resiliens) og nordisk kriseberedskab. Konklusioner-
ne peger herudover på muligheder for nordisk samarbejde i
forhold til udvikling af »European Medical Corps« – et initiativ
i regi af EU-Kommissionen – som opfølgning på erfaringerne
med Ebola-indsatsen i Vestafrika, samt det videre arbejde
med at etablere fællesnordiske beredskabskapaciteter til ind-
sats i kolde egne.
Island overtog det nordiske Haga-formandskab efter Fin-
land i forbindelse med ministermødet i Helsingfors.
3.2 Forebyggelse, beredskab og udvikling
På myndighedsniveau findes en række nordiske samarbejds-
fora på specifikke områder. Nordisk brandforebyggelsesforum
samler de nordiske landes beredskabsmyndigheder, og tjener
som forum for udveksling af viden, erfaring og praksis ved-
rørende såvel teknisk som taktisk brandforebyggelse. Senest
er der bl.a. fokuseret på vidensprojekter og forskning inden
for brandforebyggelse, og på dansk initiativ er der nu udar-
bejdet en fælles oversigt over aktuelle og relevante forsk-
nings- og vidensprojekter. Oversigten skal løbende opdateres
og kvalificeres, og formålet er at skabe overblik og give bedre
mulighed for at nyttiggøre viden og forskningsresultater på
tværs af landene.
På krisekommunikationsområdet samarbejder beredskabs-
myndighederne i de nordiske lande blandt andet om at afhol-
de nordiske konferencer om krisekommunikation hvert an-
det år. Konferencerne afholdes for kommunikations- og pres-
sechefer i ministerier og styrelser i Norden, og Beredskabs-
styrelsen er vært for den næste konference, der finder sted i
København i andet halvår af 2017. Forhold vedrørende risi-
ko- og krisekommunikation ved nukleare ulykker koordine-
res løbende i regi af Nordic Working Group on Public Com-
munication (NPC), som Beredskabsstyrelsen deltager i.
På det operative område har Beredskabsstyrelsen pt. for-
mandskabet i »Nordic MIRG forum«, som er et samarbejde om
beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Fra dansk
side deltages desuden som sparringspartner i EU-projektet
»Baltic Sea MIRG project« under finsk formandskab.
Det nordiske samarbejde finder således også sted i ram-
men af organisationer såsom EU og NATO, hvor der samar-
bejdes om emner af fælles interesse. Særligt i forbindelse med
øvelser, uddannelse og projekter i regi af EU’s samarbejde på
beredskabsområdet (civilbeskyttelsesmekanismen) arbejder
Danmark aktivt sammen med nordiske partnere.
3.3 Nordisk redningsoverenskomst
Danmark varetager i perioden 2015-2018 formandskabet for
det nordiske samarbejde på redningsområdet i regi af NOR-
DRED. Rigspolitiet koordinerer den nordiske formandskabs-
opgave sammen med Beredskabsstyrelsen.
NORDRED blev grundlagt i 1989, og via NORDRED-ram-
meaftalen har de nordiske lande mulighed for at bistå hinan-
den med at forhindre eller begrænse skader på personer, ejen-
dom eller miljø i tilfælde af ulykker eller ved overhængende
risiko for en ulykke. Med konkrete aftaler er det muligt at re-
kvirere bistand ved ulykker i fredstid ved indsættelse af per-
sonel eller materiel.
Rigspolitiet og Beredskabsstyrelsen har under dansk for-
mandskab fokus på yderligere at udvikle NORDRED-samar-
bejdet. Blandt andet arbejder Danmark for, at rammeaftalen
ligeledes skal omfatte muligheden for præ-deployering af re-
levante kapaciteter under særlige forhold eller ved planlagte
begivenheder. Et tillæg til aftalen vil således betyde, at mulig-
heden for gensidig assistance udvides fra alene at have fokus
på den afhjælpende indsats efter en hændelse. Dette kan bi-
drage til en yderligere nyttiggørelse af kapaciteterne på tværs
af de nordiske lande.
Danmark skal i 2018 afholde en konference, hvor bl.a. re-
sultaterne fra formandskabsperioden fremlægges.
3.4 International Humanitarian Partnership
De nordiske lande er centrale bidragydere til internationale
indsatser under katastrofer langt fra den nordiske region.
4
Dette operative samarbejde koordineres bl.a. via Internatio-
nal Humanitarian Partnership (IHP).
IHP-samarbejdet, der blev iværksat i 1994, bygger på et
netværk mellem beredskabsmyndighederne i Sverige, Norge,
Finland og Danmark, samt Estland, Storbritannien, Tyskland
og Luxembourg. Samarbejdet er baseret på, at deltagerlande-
ne supplerer hinandens ekspertise og kapaciteter og dermed
kan yde fælles bidrag primært via FN og EU. Synergieffekten
betyder eksempelvis, at de deltagende lande via samarbejdet
er i stand til at levere bidrag, som måske ellers ikke havde
været mulig som individuelle lande. Dermed øger IHP-sam-
arbejdet muligheden for, at Danmark kan assistere ved alle
større katastrofer med alt fra små til mere omfattende bidrag.
Særligt FN anvender IHP-samarbejdet ved større katastro-
fer, primært for at understøtte FN’s arbejde med at koordine-
re den internationale nødhjælpsassistance. I 2015-2016 er
danske bidrag til internationale indsatser i stor udstrækning
gennemført i IHP-regi og ofte med nordiske samarbejdspart-
nere. Det var f.eks. tilfældet i forbindelse med Nepal-indsat-
sen efter jordskælvene i foråret 2015, ekspertassistance til
Myanmar i sommeren 2015 og støtte til FN’s indsats i Sydsu-
dan i januar 2016. Senest er der primo september 2016 gen-
nemført en fact-finding mission til Nordirak efter anmodning
fra FN.
IHP-indsatserne går hånd i hånd med en løbende videre-
udvikling af de deltagende landes moduler og kapaciteter,
hvor de operationelle erfaringer er grundlaget for justeringer og
forbedringer. Indsatsen i Sydsudan har til eksempel givet an-
ledning til en videreudvikling af det nordiske samarbejde på
lejr-området, ligesom erfaringerne fra Nepal har ført til nye
tanker om endnu mere skalerbare løsninger.
IHP-øvelsen TRIPLEX blev i september 2016 afholdt i Nor-
ge. Foruden konkret modultræning blandt de nordiske part-
nere inddrog denne øvelse en bred vifte af internationale del-
tagere og bidrog til at bygge bro mellem de humanitære aktø-
rer og civilbeskyttelses-myndighederne. Øvelsen var delfi-
nansieret af EU’s Generaldirektorat for Humanitær Bistand
og Civilbeskyttelse (ECHO).
3.5 Ekspertberedskaber
Ekspertberedskaberne udgøres af de specialiserede beredska-
ber under Beredskabsstyrelsen, som omfatter det nukleare og
det kemiske beredskab.
Inden for det nukleare ekspertberedskab finder der et omfat-
tende samarbejde sted mellem de nordiske lande, der bl.a.
sikrer en løbende overvågning af strålingsniveauet i Dan-
mark og dets nærområde. Samarbejdet er gradvist blevet
styrket og udvidet, og det nukleare ekspertberedskabs kapa-
citeter og kompetencer udvikles løbende bl.a. via gennemfø-
relse af nordiske øvelser. Danmark var i 2016 vært for den nu-
kleare måleøvelse, CONTEX 2016, der trænede internationalt
samarbejde i nukleare ulykkessituationer. Øvelsen havde del-
tagelse af målehold fra de nordiske lande og Tyskland.
De nordiske strålebeskyttelsesmyndigheder og nukleare
ekspertberedskaber mødes 1-2 gange årligt i Nordic Emer-
gency Preparedness gruppen (NEP). I NEP-regi er der bl.a.
udarbejdet en aftale om beredskabssamarbejde mellem myn-
dighederne i Norden – “The Nordic Manual», som senest er
opdateret i august 2015. Aftalen opsummerer «best practices»
og præciserer samarbejdet mellem de nordiske lande, bl.a. in-
den for kommunikation, varsling og støtte i tilfælde af nukle-
are og radiologiske uheld.
Samarbejdet på det nukleare område underbygges og støt-
tes af det nordiske forskningssamarbejde Nordic Nuclear Sa-
fety Research (NKS). NKS giver økonomisk støtte til blandt
andet øvelser, seminarer og videnskabeligt samarbejde inden
for reaktorsikkerhed og radiologisk og nukleart beredskab.
Arbejdet finansieres og støttes af nordiske myndigheder,
virksomheder og andre organisationer. Der blev i 2015 og
2016 gennemført flere projekter med dansk deltagelse, og dis-
se involverer blandt andet radiologiske målinger med bil-
bårne detektorer og målinger fra droner.
Det kemiske ekspertberedskabs operative ekspertise omfatter
rådgivning om kemiske stoffer, kemiske analyser med hen-
blik på identifikation af kemiske stoffer og rådgivning i for-
bindelse med indsatser på skadesteder og gerningssteder –
evt. i samarbejde med Beredskabsstyrelsens såkaldte «Haz-
Mat»-hold (“Hazardous Materials« – farlige materialer, væ-
sker, genstande mv.).
HazMat-beredskabet fungerer med mobile enheder, som
med kort varsel kan rykke ud over alt i landet og assistere un-
der indsatser på skadesteder eller gerningssteder, hvor der er
mistanke om tilstedeværelse af farlige kemiske stoffer. »Haz-
Mat«-beredskabet indgår desuden som en del af Beredskabs-
styrelsens operative beredskaber i tilfælde af CBRNE-hæn-
delser (Chemical, Biological, Radiological, Nuclear and
Explosive).
Det kemiske ekspertberedskabs viden og kompetencer an-
vendes i tæt samarbejde med de andre nordiske lande for at
sikre robuste beredskaber både nationalt og internationalt.
Dette sker på flere niveauer, eksempelvis ved deltagelse i fæl-
les øvelser (RECCEX i Sverige i september 2016 og TRIPLEX i
Norge i september 2016), samarbejde i relation til lovgiv-
ningsarbejde i EU-regi vedrørende restriktioner for udgangs-
stoffer til eksplosivstoffer, samt mødeaktiviteter om bl.a. ud-
veksling af klassificerede oplysninger i samarbejde med poli-
tiet.
Herudover gennemføres der løbende f.eks. i regi af NOR-
DEFCO forskellige undervisningsopgaver i forhold til hjem-
melavede eksplosivstoffer.
Som en del af Beredskabsstyrelsens samlede bidrag på ca.
50 personer, deltog Kemisk Beredskab i LIVEX-øvelsen i
Grønland i maj 2016, i Arktisk Beredskabsstyrke under Ark-
tisk Kommando. Formålet med Kemisk Beredskabs deltagel-
se var at give de grønlandske myndigheder et indblik i eks-
pertberedskabets rådgivning og ekspertise, når der indsættes
enheder i kemisk forurenede områder.
4. PERSPEKTIVERING
Det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde hviler på en
lang tradition og drives frem af vores geografiske og kulturel-
le nærhed, åbenhed og vores fælles værdigrundlag. Det er et
godt udgangspunkt for, at Danmark løbende kan tilpasse sig
nye globale udfordringer og bringe alle vores redskaber i spil
på en samtænkt måde for at varetage vores interesser, såvel i
nærområdet som internationalt sammen med vores nordiske
naboer.
På forsvarsområdet giver samarbejdet mulighed for at
fremme konkrete initiativer, som vil kunne styrke kapaci-
tetsopbygning såvel som operative indsatser, herunder øvel-
sesvirksomhed og deltagelse i internationale operationer og
missioner i rammen af internationale organisationer, alliance-
fællesskaber eller bilateralt.
På beredskabsområdet er der et samarbejde på tværs af
sektorer, der har til formål at styrke samfundets og statens ro-
busthed i forhold til at kunne modstå udefrakommende an-
5
greb mod infrastrukturen eller kritiske funktioner i samfun-
det. Det nordiske beredskabssamarbejde er fortsat omdrej-
ningspunkt for at kunne assistere hinanden og andre lande i
tilfælde af ulykker og terroranslag, ligesom der er fokus på at
dele erfaringer efter hændelser.
Forsvars- og beredskabsområdet er i vid udstrækning
komplementære størrelser i bestræbelserne på at sikre et
trygt og robust samfund. Det nordiske samarbejde vil også
fremadrettet bidrage til en yderligere styrkelse heraf.
Hermed slutter redegørelsen.