L 192 -svar på MFU spm. 114 om regeringen har planer om at understøtte og skubbe på en udvikling af tilstrækkeligt undervisningsmateriale om det moderne Grønland, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: Forslag til finanslov for finansåret 2017. (Spørgsmål 114)
Aktører:
- Besvaret af: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
- Kopi til: finansministeren
- Stiller/MFU: Aaja Chemnitz
- Adressat: ministeren for børn, undervisning og ligestilling
(20151) FIU L 192 - svar på spm 114_1.docx
https://www.ft.dk/samling/20151/lovforslag/L192/spm/114/svar/1348839/1673138.pdf
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5547 www.uvm.dk Finansudvalget Christiansborg I forbindelse med behandlingen af (L 192) Forslag til finanslov for 07-10-2016 finansåret 2017 har Finansudvalget i brev af den 26. september 2016 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Aaja Chemnitz Larsen (IA) stillet mig følgende spørgsmål: Spørgsmål 114: ”I en årrække har ministeren gennem en pulje støttet udarbejdelsen af undervisningsmateriale om rigsfællesskabet. Har regeringen med FFL 2017 planer om at understøtte og skubbe på en udvikling af tilstrækkeligt undervisningsmateriale om det moderne Grønland?” Svar: Rigsfællesskabet har i årene 2014, 2015 og 2016 været ét blandt flere temaer i forbindelse med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil- lings udlodningsmidler. Midlerne anvendes til at understøtte udarbejdelse af undervisningsmaterialer. I forbindelse med udlodningsmidlerne efter- spurgte ministeriet ansøgninger om materialer med fokus på Rigsfælle- skabets eller det nordiske samarbejdes betydning historisk og aktuelt samt ansøgninger med fokus på grønlandske, færøske eller nordiske for- hold generelt og på Grønland, Færøerne eller Norden som aktører i det internationale samfund. I 2016 indkom 11 ansøgninger på grundskole- området, og der blev i bevilliget et samlet tilskudsbeløb på kr. 1.125.000 fordelt på tre projekter. Herudover er der på ministeriets læringsportal EMU.dk oprettet to sider om henholdsvis Grønland og Færøerne i Rigsfællesskabet. Siderne har en selvstændig redaktør tilknyttet og er under opdatering. Opdateringen forventes afsluttet ultimo 2016. Rigsfællesskabet anvendes også med jævne mellemrum som tema i for- bindelse med folkeskolens prøver og i 2008 omhandlede hele prøvesæt- tet i biologi Grønland. Finansudvalget 2015-16 L 192 endeligt svar på spørgsmål 114 Offentligt 2 Fokus på udvikling af undervisningsmaterialer om Grønland og Færøer- ne forventes generelt set fastholdt i de kommende år. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, at regeringen overvejer at ændre modellen for fordeling af udlodningsmidler. Aftalekredsen bag Aftale om delvis liberalise- ring af spillemarkedet (regeringen (V), S, DF, LA, RV, SF og K) er indkaldt til drøftelser herom af skattemisteren og kulturministeren, der leder for- handlingerne. På den baggrund kan Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling ikke udtale sig nærmere om, hvordan udmøntningen af udlodningsmidlerne på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil- lings område vil ske i 2017 og fremover. Med venlig hilsen Ellen Trane Nørby