Høringssvar og høringsnotat fra transport- og bygningsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Ændring af postloven - brev og høringsnotat til TRU.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672806.pdf

MINISTEREN
Dato
J. nr.
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Folketingets Transport – og Bygningsudvalg
Christiansborg
1240 København K
6. oktober 2016
2016-3145
Vedr. Forslag til lov om ændring af postloven L 14
Hermed fremsender jeg til Transport – og Bygningsudvalgets orientering hø-
ringsnotat og kopi af høringssvar, som ministeriet har modtaget i forbindelse
med høringen af lovforslaget.
Med venlig hilsen
Hans Chr. Schmidt
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


Revideret høringsnotat - ændring af postloven-.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672807.pdf

Dato
J. nr.
NOTAT
5. oktober 2016
2016-3145
Høringsnotat
Høring vedrørende forslag til ændring af postloven
1. Indledning
Trafik- og Byggestyrelsen har den 5. juli 2016 sendt udkast til forslag til lov om
ændring af postloven til høring hos følgende organisationer og virksomheder
mv.:
3F, AE (Arbejderbevægelsens erhvervsråd), Arbejdsgiverforeningen for Trans-
port og Logistik, Bladkompagniet A/S, Coop Danmark A/S, Danmarks Rederi-
forening, Dansk Blindesamfund, Dansk Erhverv, Danske Fragtmænd, Danske
Handicaporganisationer (DH), Dansk Magasinpresses Udgiverforening, Dansk
Standard, Danske Bank A/S, Danske Lokalaviser - Provinsens Distriktsblade,
Danske Medier, Danske Regioner, Danske Specialmedier, Danske Speditører
(DASP), Det Centrale Handicapråd, DI (Dansk Industri), Distributionsservice
A/S, DSK (De Samvirkende Købmænd), DTL (Dansk Transport og Logistik),
FDIH (Foreningen for Distance- og Internethandel), Finansrådet, FK Distribu-
tion A/S, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, GLS Denmark
A/S, HK/Post & Kommunikation, Håndværksrådet, International Transport
Danmark (ITD), KL (Kommunernes Landsforening), Kreativitet & Kommuni-
kation, Landbrug og Fødevarer, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark, LO
(Landsorganisationen i Danmark), Post Danmark A/S, Realkreditrådet, Offent-
ligt Ansattes Organisationer, Sammenslutningen af Danske Småøer, Special-
medierne, UGEAVISERNE og ÆldreSagen.
Lovforslaget har endvidere været offentliggjort på høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 12. august 2016.
-----
Der er modtaget høringssvar fra følgende organisationer og virksomheder mv.:
ÆldreSagen,
Forbrugerombudsmanden,
Dansk Blindesamfund,
DI (Dansk Industri),
Sammenslutningen af Danske Småøer,
Danske Medier,
DTL (Dansk Transport og Logistik),
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
Side 2/4
Dansk Erhverv og
Post Danmark A/S.
ÆldreSagen og Forbrugerombudsmanden har svaret, at lovforslaget ikke giver
anledning til bemærkninger.
1. Høringssvarene
I det følgende refereres og kommenteres de indkomne bemærkninger fra hø-
ringssvarene.
Høringsnotatet er udarbejdet således, at de mere omfattende og principielle
høringssvar gengives og kommenteres først. Transport- og Bygningsministeri-
ets eventuelle kommentarer i den forbindelse er angivet i kursiv umiddelbart
derefter.
Post Danmark A/S (Post Danmark) er overordnet tilfreds med den samlede
løsning for justering af befordringspligten, der blev fundet ved den politiske
postaftale af 3. maj 2016, og som lovforslaget udspringer af. Med hensyn til
aftalens ophævelse af udligningsordningen udtrykker Post Danmark tilfredshed
med ordningen, som man gerne havde set fortsætte.
Post Danmark finder, at alle postvirksomheder – også de der søger om tilladel-
se efter den 1. januar 2017 – skal kunne tilpligtes at bidrage til udligningsord-
ningen i det år, hvor udligningsbidraget er medtaget på finansloven. I modsat
fald vil de øvrige postvirksomheder blive stillet ulige i konkurrencen.
Endelig finder Post Danmark, at der udover konsekvensændringen af ”B-breve”
til ”breve” bør ændres i ordlyden af § 15, stk. 4, således at ministeren (dvs. Tra-
fik- og Byggestyrelsen) alene skal godkende takstfastsættelsen for breve ”på
laveste vægtsats” i stedet for ”op til 50 gram”. Forslaget vil give Post Danmark
større fleksibilitet i henseende til at tilpasse vægtsatserne efter udviklingen på
markedet og brugernes efterspørgsel.
Kommentarer
Den politiske aftale af 3. maj 2016 indebærer, at udligningsordningen afskaf-
fes med virkning fra 1. januar 2017. Det sidste regnskabsår, som Post Dan-
mark vil kunne rejse krav om bidrag for, er således 2016. Anmodninger fra
Post Danmark vedrørende tidligere regnskabsår behandles efter de hidtidige
regler, også selv om behandlingen herved finder sted efter den 1. januar 2017.
I perioden til og med 2019 vil alle virksomheder, der har opnået tilladelse til
at drive postvirksomhed, skulle bidrage til ordningen, uanset hvornår de har
opnået tilladelsen.
Lovforslaget er derfor ændret således, at tidspunktet for, hvornår virksomhe-
der med tilladelse til at drive postvirksomhed ikke længere skal bidrage til
Side 3/4
udligningsordningen, er 1. januar 2020. I modsat fald ville postvirksomhe-
derne blive stillet ulige i konkurrencen, som anført af Post Danmark.
Den politiske aftale indeholder ingen holdepunkter for Post Danmarks ønske
om at ændre vægtsatsen i postlovens § 15, stk. 4. I øvrigt forekommer Post
Danmarks forslag til formulering for ubestemt. Den gældende grænse i be-
stemmelsen på 50 gram fortsætter derfor uændret.
Danske Medier og Dansk Erhverv har ikke haft bemærkninger til selve lov-
forslaget, men har i sine høringssvar alene kommenteret og fremsat synspunk-
ter rettet mod den bagved liggende politiske aftale.
Begge organisationer kan tilslutte sig, at udligningsordningen afskaffes, men
begge mener samtidig, at ordningen skal afskaffes hurtigere og reelt med om-
gående virkning, således at ingen postvirksomheder kommer til at indbetale til
udligningsordningen overhovedet; heller ikke for så vidt angår regnskabsårene
2014-2016.
Begge organisationer benytter lejligheden til at fremsætte principiel kritik af
udligningsordningen og af myndighedernes opfattelse og administration af
ordningen.
Danske Medier ønsker lovforslaget udvidet, således at befordringspligten i sin
nuværende form helt afskaffes.
Dansk Erhverv giver derimod udtryk for, at det fortsat er vigtigt for erhvervsli-
vet at kunne dokumentere, at et dokument er afleveret inden for en bestemt
frist. Dansk Erhverv er derfor bekymret for, at dag-til-dag brevbefordring ikke
længere skal være en del af befordringspligten.
DTL (Dansk Transport og Logistik) henviser til høringssvaret fra Dansk Er-
hverv og giver i lighed hermed udtryk for, at udligningsordningen bør ophæves
straks.
Kommentarer
De tilkendegivne ønsker og forslag om ophævelse af udligningsordningen
ligger uden for dette lovforslags formål og rammer.
Transport- og Bygningsministeriet finder i øvrigt, at det ikke vil være juridisk
holdbart at ændre postloven med tilbagevirkende kraft således, at Post Dan-
marks ret til at kræve økonomiske kompensation for regnskabsårene frem til
og med 2016 fjernes. Et sådant indgreb med en ophævelse af en ret med tilba-
gevirkende kraft kan have ekspropriativ karakter og dermed udløse ret til
økonomisk kompensation til Post Danmark fra staten.
Side 4/4
DI støtter den brede politiske aftale, som udmøntes i lovforslaget, der giver
mulighed for også i fremtiden at løfte befordringspligten på et forretningsmæs-
sigt grundlag.
Dansk Blindesamfund har svaret, at den nødvendige justering af postloven af
ren teknisk karakter med baggrund i den politiske aftale ikke giver anledning til
kommentarer.
Herudover har Dansk Blindesamfund udtrykt bekymring over den politiske
aftales afskaffelse af den befordringspligtige dag-til-dag befordring af breve,
herunder af blindeforsendelser, idet det for fremtiden kan betyde, at borgere
med synshandikap vil få indskrænket deres muligheder for adgang til den in-
formation, der er vigtig for aktiv samfundsdeltagelse.
Endvidere er det ifølge Dansk Blindesamfund i den forbindelse bekymrende, at
den politiske aftale vil kunne medføre, at fremtidige breve fra det offentlige,
eksempelvis fra socialforvaltningen, med indkaldelse til møder, eller hvor der
skal udfyldes erklæringer eller andet retsstiftende inden for en kort frist, vil
være så længe undervejs, at frister vil være overskredet, eller at deadlines
strammes betydeligt i forhold til de borgere, som har mulighed for at modtage
sådan kommunikation via elektronisk post.
Kommentarer
Afskaffelsen af befordringspligtig dag-til-dag postbefordring af breve er en
direkte følge af den politiske aftale. Aftalen ændrer ikke på, at det fortsat er
muligt at sende blindeforsendelser på op til 7 kg portofrit i indlandet og til
udlandet.
Transport- og Bygningsministeriet har efter en henvendelse fra Dansk Blin-
desamfund udvirket, at Post Danmark har taget kontakt til Dansk Blindesam-
fund og NOTA for at drøfte mulighederne for befordring af blindeforsendelser
samt for at informere om virksomhedens postservice i øvrigt.
Hvad angår frister ved brevkommunikation med det offentlige, kan det oply-
ses, at Justitsministeriet den 30. juni 2016 har udsendt brev til samtlige mini-
sterier om ændret beregning af klagefrister i lyset af den nye postaftale. Kla-
gefristerne er nu tilpasset den omdelingstid, der følger af postaftalen.
Sammenslutningen af Danske Småøer (Sammenslutningen) bemærker med
glæde, at den politiske aftale indeholder en mulighed for, at de 23 mindre øer,
som i dag ikke har eget postnummer, får mulighed for om ønsket at få eget
postnummer. Sammenslutningen håber, at det kan gennemføres uden en tung
bureaukratisk proces for de øer, der ønsker eget postnummer.


Ældresagen.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672808.pdf

From: Pia Westring
Sent: 6 Jul 2016 10:43:47 +0000
To: ts Info
Subject: Høringssvar vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af
betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - j.nr. TS40000-00046
Til Trafik- og Byggestyrelsen
Ældre Sagen har ingen bemærkninger til ovenstående høring.
Venlig hilsen
Pia Westring
Afdelingssekretær/PA
Samfundsanalyse
Direkte: 33 96 86 29
Mobil: 21 19 59 53
pw@aeldresagen.dk
Nørregade 49 · 1165 København K · Tlf. 33 96 86 86
Fra: Kristina Samsøe Mosbæk [mailto:KMO@tbst.dk]
Sendt: 5. juli 2016 12:42
Til: 3f@3f.dk; 'ae@ae.dk'; 'ATL@DI.DK'; 'bk@bladkompagniet.dk'; 'coop@coop.dk'; 'info@shipowners.dk';
'info@blind.dk'; 'info@danskerkverv.dk'; 'fragt@fragt.dk'; 'dh@handicap.dk'; 'ck@danskemedier.dk';
'dansk.standard@ds.dk'; 'danskebank@danskebank.dk'; 'ok@danske-lokalaviser.dk'; 'mail@danskemedier.dk';
'regioner@regioner.dk'; 'ck@danskemedier.dk'; 'IINFO@DASP.DK'; 'dch@dch.dk'; 'DI@DI.DK';
'ADM@DistributionService.dk'; 'dsk@dsk.dk'; dtl@dtl.eu; 'kontakt@fdih.dk'; 'mail@finansraadet.dk';
'reception@fk.dk'; 'forbrugerombudsmanden@kfst.dk'; 'Hoeringer@fbr.dk'; 'mmj@gls-denmark.com';
'service@HK.DK'; 'hvr@hvr.dk'; 'itd@itd.dk'; 'kl@kl.dk'; 'info@kreakom.dk'; 'info@lf.dk'; 'Carsten.abild@rsyd.dk';
'lo@lo.dk'; 'Kundeservice.erhverv@post.dk'; 'RKR@RKR.DK'; 'oao@oao.dk'; 'sekretariatet@danske-smaaoer.dk';
ck@danskemedier.dk; 'nordjyske@nordjyske.dk'; AeldreSagen; 'stm@stm.dk'; 'jm@jm.dk'; 'fm@fm.dk';
'evm@evm.dk'; 'letbyrder@erst.dk'
Emne: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-breve og
ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
Høring over udkast til forslag om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-breve og ophævelse
af udligningsordningen).
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Trafik- og Byggestyrelsen på e-mail til
info@tbst.dk med henvisning til sagsnummer TS40000-00046 senest den 12.
august 2016.
Vedlagt er høringsbrev, høringsliste, lovforslag samt bilag til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kristina Samsøe Mosbæk, Specialkonsulent/Senior Advisor
Trafik- og Byggestyrelsen
Danish Transport and Construction Agency
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Mobil direkte: +45 7226 7094
Hovednummer: +45 7221 8800
kmo@tbst.dk
www.tbst.dk
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


Forbrugerombudsmanden.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672809.pdf

From: Juridisk sekretariat
Sent: 14 Jul 2016 08:58:01 +0200
To: Kristina Samsøe Mosbæk
Subject: VS: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven
(ændring af betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august
2016
Hej Kristina
Denne skulle være sendt til dig  Jeg har sagt til sagsstyring, at det er dig, der skal
have høringssvarene.
/Suzan
Suzan Pødenphant
Chefkonsulent
Juridisk sekretariat
Trafik- og Byggestyrelsen
Danish Transport and Construction Agency
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Tlf.: +45 4178 0308
Tlf.: +45 7221 8800
supo@tbst.dk
www.tbst.dk
Fra: ts Info
Sendt: 14. juli 2016 07:56
Til: Juridisk sekretariat
Emne: VS: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af
betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
Godmorgen
Mener denne er til jer
Med venlig hilsen
Charlotte Andreasen
Trafik- og Byggestyrelsen
Danish Transport and Construction Agency
Edvard Thomsens Vej 14
DK-2300 København S
Telf: 7221 8800
e-mail: info@tbst.dk
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
www.tbst.dk
Fra: Gitte Albrecht Pedersen [mailto:gap@kfst.dk]
Sendt: 13. juli 2016 14:51
Til: ts Info
Emne: SV: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af
betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
J.nr. 16/07576
Til Trafik- og Byggestyrelsen
Vedr.: Sagsnummer TS40000-00046
Idet vi henviser til e-mail af 5. juli 2016 skal vi herved meddele, at udkast til forslag
om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-breve og ophævelse af
udligningsordningen) ikke giver Forbrugerombudsmanden anledning til
bemærkninger.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Gitte Albrecht Pedersen
Chefsekretær
Direkte tlf.: 4171 5092
E-mail: gap@kfst.dk
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
Fra: Kristina Samsøe Mosbæk [mailto:KMO@tbst.dk]
Sendt: 5. juli 2016 12:42
Til: 3f@3f.dk; 'ae@ae.dk'; 'ATL@DI.DK'; 'bk@bladkompagniet.dk'; 'coop@coop.dk';
'info@shipowners.dk'; 'info@blind.dk'; 'info@danskerkverv.dk'; 'fragt@fragt.dk';
'dh@handicap.dk'; 'ck@danskemedier.dk'; 'dansk.standard@ds.dk';
'danskebank@danskebank.dk'; 'ok@danske-lokalaviser.dk'; 'mail@danskemedier.dk';
'regioner@regioner.dk'; 'ck@danskemedier.dk'; 'IINFO@DASP.DK'; 'dch@dch.dk';
'DI@DI.DK'; 'ADM@DistributionService.dk'; 'dsk@dsk.dk'; dtl@dtl.eu; 'kontakt@fdih.dk';
'mail@finansraadet.dk'; 'reception@fk.dk'; 1 - KFST Forbrugerombudsmanden (KFST);
'Hoeringer@fbr.dk'; 'mmj@gls-denmark.com'; 'service@HK.DK'; 'hvr@hvr.dk'; 'itd@itd.dk';
'kl@kl.dk'; 'info@kreakom.dk'; 'info@lf.dk'; 'Carsten.abild@rsyd.dk'; 'lo@lo.dk';
'Kundeservice.erhverv@post.dk'; 'RKR@RKR.DK'; 'oao@oao.dk'; 'sekretariatet@danske-
smaaoer.dk'; ck@danskemedier.dk; 'nordjyske@nordjyske.dk';
'aeldresagen@aeldresagen.dk'; 'stm@stm.dk'; 'jm@jm.dk'; Finansministeriets postkasse; 1-
DEP Erhvervs- og Vækstministeriets officielle postkasse; 'letbyrder@erst.dk'
Emne: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af
betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
Høring over udkast til forslag om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-
breve og ophævelse af udligningsordningen).
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Trafik- og Byggestyrelsen på e-mail til info@tbst.dk
med henvisning til sagsnummer TS40000-00046 senest den 12. august 2016.
Vedlagt er høringsbrev, høringsliste, lovforslag samt bilag til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kristina Samsøe Mosbæk, Specialkonsulent/Senior Advisor
Trafik- og Byggestyrelsen
Danish Transport and Construction Agency
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Mobil direkte: +45 7226 7094
Hovednummer: +45 7221 8800
kmo@tbst.dk
www.tbst.dk


Dansk Blindesamfund.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672810.pdf

[1]
Trafik- og Byggestyrelsen
Att.: info@tbst.dk
Dansk Blindesamfund
Landsforening af blinde
og svagsynede i Danmark
Taastrup, 25/7 2016
Høring vedr. postloven – Sagsnummer TS40000-00046
Dansk Blindesamfund takker for muligheden for at fremkomme med bemærkninger til
ændringer af Postloven, der som vi læser dem, i princippet er af rent teknisk karakter.
Vi har imidlertid noteret os, at ændringerne til postloven hviler på en politisk aftale indgået
primo maj 2016. Dette skete uden mulighed for berørte parter at få lejlighed til at fremkomme
med nuancerende synspunkter før aftalen var endelig fastlagt.
De nødvendige lovmæssige justeringer af mere teknisk karakter er nu til høring og hertil har
vi i princippet ikke kommentarer.
Vi har dog stadig nogle principielle synspunkter og oplysninger, som vi håber ministeriet vil
lade indgå i de mere detaljerede overvejelser af postlovens indhold og konkrete udmøntning.
Ændringerne vil nemlig for de grupper af borgere, som Dansk Blindesamfund repræsenterer,
indebære nogle alvorlige konsekvenser, som vi er sikre på, ikke har været indtænkt i den
indgåede aftale og de ændringer i postloven, som nu er til høring.
Ifølge gældende regler kan blindeforsendelser, både punktskrift og materiale indlæst på cd, i
dag fremsendes omkostningsfrit for afsenderen og blindeforsendelser er indtil 1. juli
klassificeret som A-post. Dette betyder, at nyhedstidsskrifter, lokale lydaviser m.v. i dag når
frem til modtageren hurtigt og sædvanligvis uden forsinkelser.
For personer, som er døvblinde og som abonnerer på fx ”Punktnyt" (et særligt tidsskrift som
skal sikre denne gruppe med særlige udfordringer på kommunikationsområdet dagsaktuelle
kortfattede nyheder) vil en forsinket modtagelse betyde en meget betydelig forringelse af
deres muligheder for samfundsdeltagelse. Dette tidsskrift produceres og distribueres af Nota,
der er det nationale bibliotek for personer med et læsehandicap samt blinde og svagsynede.
Fremsendelse af en sådan daglig publikation som den nævnte giver mening, hvis den også
modtages, mens nyhederne er "friske".
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
Omklassificeringen af post til noget, som ligner B-forsendelser med forlængede
postbesørgelsestider og begrænset udbringelse til borgeren, vil gøre denne publikation noget
nær uanvendelig. Løsningen kunne være at tillade, at sådanne tidsskrifter bliver behandlet
som kvikbrev uden den meget betydelige afgift på minimum 27 kr.
For synshandicappede, der eksempelvis modtager landslydavisen og/eller det ugentlige
radio- og Tv-program, og som -- især for den ældre gruppes vedkommende – ikke har lært at
håndtere elektroniske medier, vil samme problemstilling gøre sig gældende - og samme
løsning, som nævnes ovenfor, vil i en eller anden form kunne løse problemstillingen med en
uhensigtsmæssig forsinkelse af modtagelsen.
Generelt vil ændringerne i postloven med et meget reduceret antal dage til besørgelse af
post pr. uge betyde, at lydbøger vil kunne blive forsinket i op til 4 dage sammenlignet med
den aktuelle situation (før 1. juli 2016), og studerende, som bestiller en bog fx i punktskrift, vil,
såfremt fredagen er en helligdag, kunne opleve, at modtagelse af en sådan bog kan være
helt op til ti dage. Samme problemstilling kan ramme eksamensopgaver, som er overført til
punktskrift til brug for den synshandicappede studerende.
Vi ønsker også at pege på et andet beslægtet område, hvor den ændrede postlov vil
indskrænke borgere med synshandicaps muligheder for adgang til den information, som er
vigtig for vores aktive samfundsdeltagelse.
Der produceres, på forskelligt grundlag og med varierende finansieringssystemer, en lang
række lokale lydaviser i landets kommuner. En forsinkelse af forsendelsen af disse vil
ligeledes få meget uheldige konsekvenser. Hertil kommer, at man lokalt står over for en
særlig udfordring, idet kommunerne i deres jagt på besparelser ser hele spektret rundt, og
også signalerer, at man kunne fjerne det økonomiske grundlag for disse vigtige lokale
informationskilder. Eksempelvis har de fire kommuner i det sønderjyske alle givet udtryk for,
at såfremt de lokale lydaviser vil blive forsinket som følge af ændringerne i postloven, kan
man lige så godt skære dem væk, da stoffet alligevel vil være forældet inden det når frem til
borgerne.
Sideløbende har Dansk Blindesamfund den seneste måneds tid modtaget en række
henvendelser fra producenter og distributører af lydaviser, som udtrykker stor bekymring
m.h.t. lydavisernes fremtid og finansiering netop i anledning af de nævnte konsekvenser af
ændringer af postloven.
I Dansk Blindesamfund tror vi ikke, at ændring af postloven med en tilpasning af Post
Danmarks service til nye tider har haft til formål at medvirke til at "slagte" de lokale lydaviser?
Endelig vil vi af mere generel karakter nævne, at en ikke ubetydelig del af landets borgere vil
blive ramt af en formodentlig utilsigtet konsekvens af de nye regler om besørgelse af post.
Især de ældre, der som følge af særlige funktionsnedsættelser eller som følge af mangel på
viden om håndtering af it-udstyr, har opnået fritagelse fra hovedreglen om kommunikation
med det offentlige via elektronisk post, vil opleve, at papirbreve, som fx indeholder
indkaldelse til møder med socialforvaltningen, udfyldelse af erklæring eller noget andet
retsstiftende inden for en kort frist, enten vil opleve, at fristen er overskredet, når de modtager
brevene eller at frister og deadlines bliver betydeligt strammere, end for de borgere, som
modtager lignende tilsigelser, indkaldelser osv. via elektronisk post. Andre eksempler på
sådanne kritiske frister er ankefrister i sociale sager og betaling af gebyrer inden for en given
frist.
Vi går ikke ud fra, at forvaltningen skal til at operere med to forskellige frister eller forventes
at forlænge fristerne generelt, og vi ser derfor et problem for mange af de borgere, som
Dansk Blindesamfund repræsenterer.
Dansk Blindesamfund håber derfor meget, at ministeriet vil medvirke til at finde en løsning,
der indebærer en omklassificering af blindeforsendelser, sådan at disse ikke bliver underlagt
de lange leveringsfrister, som er knyttet til det nye standardbrev. Dette kan være en
overgangsløsning, indtil der findes en tilstrækkeligt brugervenlig og effektiv metode til at
formidle aviser, bøger mv. i tilgængeligt format ad elektronisk vej. En sådan eksisterer ikke
for nærværende. Dansk Blindesamfund indgår meget gerne i udviklingen og etableringen af
en elektronisk distributionsform, der vil kunne tilgodese mange blinde og svagsynede, dog
langt fra alle idet der fortsat vil være brug for at sende materialer via traditionel post,
herunder bl.a. punktskrift. Omfanget af sådanne forsendelser er meget begrænset, og der
bør derfor kunne gives en permanent undtagelse angående punktskrift og fx lydaviser
indenfor de gældende postregler.
Med venlig hilsen
John Heilbrunn
Næstformand
Dansk Blindesamfund


Danske Medier.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672813.pdf

Trafik- og Byggestyrelsen
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
info@tbst.dk
9. august 2016
Postloven - TS40000-00046, Høringssvar:
Danske Medier har med tak modtaget forslaget om ændring af postloven i høring.
Forslaget er den lovmæssige udmøntning af postforliget – herunder især hjemlen til at
afskaffe udligningsordningen, som blev indført ved det forrige postforlig. En ordning, der
aldrig burde være indført, og som Danske Medier derfor helt kan tilslutte sig afskaffes.
Det er et frit marked, der skal fungere på almindelige kommercielle vilkår, og ikke et marked,
hvor de privatejede konkurrenter hæfter for statsejede virksomheders underskud.
Glæden ved at et partierne bag forliget har indset, at udligningsordningen var et fejlskud,
begrænses ved, at der i udkastet til lovforslag lægges op til, at betalingen til ordningen først
forsvinder i 2019, således at de private distributører i 2017 kommer til at betale for Post
Danmarks underskud i 2014, i 2018 for underskuddet i 2015 og i 2019 for underskuddet i
2016.
Udligningsordningen er reelt begrænset til brevmarkedet, og den væsentligste bidragyder er
derfor Dagbladenes Distributionsnet. På grund af høje og kraftigt stigende priser på Post
Danmarks omdeling af dagblade, og forliget lægger op til endnu højere priser, og en stadig
ringere postal omdelingskvalitet, er Dagbladenes Distributionsnet nødt til at tilbyde
omdeling i hele landet dagligt og ikke som tidligere kun på postløse dage.
Dagbladenes Distributionsnet tilbyder således omdeling til samtlige adresser 365 dage om
året, mens Post Danmark kun omdeler på 299 dage, men derudover betjener Post Danmark
længere betjener landadresser mere end to gange om ugen, hvilket vil sige omkring 104 gange
om året.
For at betjene de ydre adresser med dagbladsdistribution er det en nødvendighed at medtage
andre forsendelser, og her pålægges Dagbladenes Distributionsnet moms, mens den
befordringspligtige virksomhed kan omdele momsfrit. Ikke nok med at der skal betales
moms, så skal der også betales udligning til den befordringspligtige virksomhed - udligning
for hvad? - når den service Dagbladenes Distributionsnet tilbyder, så langt overgår den
service, som den befordringspligtige virksomhed tilbyder.
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 3
På et møde i Trafik- og Byggestyrelsen 1. februar stillede blandt andre Danske Medier en
række spørgsmål til udligningsordningen herunder, hvad der skal til for at blive fritaget for at
betale udligning ved at udføre samme service som den befordringspligtige virksomhed.
Spørgsmålene var ret enkle, men det tog alligevel styrelsen næsten fem måneder at besvare
spørgsmålene med bistand fra kammeradvokaten. I det omfang, de stillede spørgsmål
besvares, er svarene utilfredsstillende, og som minimum kræver de uddybning. Danske
Medier vil overveje at gå videre med problemstillingerne enten til domstolene eller til EU.
Danske Medier mener imidlertid, at det er spild af tid og økonomiske ressourcer at skulle ud i
et juridisk slagsmål om en ordning, der er aftalt at skulle ophøre. Danske Medier skal derfor
opfordre til at udligningsordningen ophæves med omgående virkning.
Udover ordningens skadelige virkninger er den også vanskelig at administrere. Det ses
tydeligt i svarene i Trafik- og Byggestyrelsens notat fra 21. juni, at definitionerne, der skal
bruges ved beregning af udligningsbidraget, er meget uklare, og at virksomhedernes og Post
Danmarks indberetninger til brug for beregningen vil være meget usikre. (Vedlagt er bilag,
som kommenterer de enkelte punkter i notatet fra 21.juni.)
Også af denne grund finder Danske Medier, at udligningsordningen bør afskaffes med
virkning fra 1. januar 2017, således at der ikke skal indbetales bidrag til udligningsordningen
fra denne dato – og da bidraget for 2014 først skal betales i 2017, vil det reelt betyde, at
ordningen ikke bliver effektueret med den konsekvens, at ingen bliver opkrævet bidrag på et
usikkert grundlag.
Danske Medier ser gerne, at lovforslaget udvides, så der også gøres op med
befordringspligten i den nuværende form. Med det nye postforlig får Post Danmark alle
fordelene ved at have befordringspligt, herunder momsfritagelsen, uden at skulle levere den
service, som må forventes af et befordringspligtigt selskab, herunder daglig omdeling.
Danske Medier anbefaler derfor for at skabe et konkurrencedygtigt marked til gavn for
kunderne, at der bliver momsmæssig ligestilling, så momsfritagelsen følger ydelsen og ikke
selskabet, og dette kræver justering af befordringspligten.
Dagbladenes Distributionsnet er et samarbejde mellem dagbladsejede distributionsvirksomheder
dækkende hele landet: Dansk Avisomdeling (DAO), Nordjysk Distribution, Midtjyske Medier, Fyens
Distribution og Bladkompagniet.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse synspunkter
ønskes. Henvendelse herom kan rettes til direktør Christian Kierkegaard på tlf. 33 97 40 00
eller e-mail ck@danskemedier.dk
Med venlig hilsen
Danske Medier
Christian Kierkegaard
Side 3 af 3
Direktør


Sammenslutningen af danske småøer.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672812.pdf

From: Sammenslutningen af Danske Småøer
Sent: 8 Aug 2016 13:33:55 +0200
To: ts Info
Cc: 'Dorthe Winther'
Subject: sagsnummer TS40000-00046: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af
postloven (ændring af betegnelsen for B-breve og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
Til Trafik og Byggestyrelsen
Vedr. høring vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (sagsnummer TS40000-00046)
Sammenslutningen af Danske Småøer bemærker med glæde, at der i postaftalen af 3. maj 2016
(lovforslagets bilag 2) er indskrevet følgende:
Postnumre til mindre øer
De 23 mindre øer, som i dag ikke har eget postnummer, får mulighed for, om ønsket, at få eget postnummer.
Sammenslutningen af Danske Småøer håber, at det kan gennemføres uden en tung bureaukratisk proces
for de øer, der ønsker eget postnummer.
På vegne af Sammenslutningen af Danske Småøer
Med venlig hilsen
Lise Thillemann Sørensen
Sekretariatsleder
Sammenslutningen af Danske Småøer
Strynø Brovej 12, Strynø
DK-5900
Tlf. 6251 3993 /mobil: 60771339
www.danske-smaaoer.dk
Fra: Kristina Samsøe Mosbæk [mailto:KMO@tbst.dk]
Sendt: 5. juli 2016 12:42
Til: 3f@3f.dk; 'ae@ae.dk' ; 'ATL@DI.DK' ; 'bk@bladkompagniet.dk' ; 'coop@coop.dk' ;
'info@shipowners.dk' ; 'info@blind.dk' ; 'info@danskerkverv.dk' ; 'fragt@fragt.dk' ; 'dh@handicap.dk' ;
'ck@danskemedier.dk' ; 'dansk.standard@ds.dk' ; 'danskebank@danskebank.dk' ; 'ok@danske-
lokalaviser.dk' ; 'mail@danskemedier.dk' ; 'regioner@regioner.dk' ; 'ck@danskemedier.dk' ;
'IINFO@DASP.DK' ; 'dch@dch.dk' ; 'DI@DI.DK' ; 'ADM@DistributionService.dk' ; 'dsk@dsk.dk' ; dtl@dtl.eu;
'kontakt@fdih.dk' ; 'mail@finansraadet.dk' ; 'reception@fk.dk' ; 'forbrugerombudsmanden@kfst.dk' ;
'Hoeringer@fbr.dk' ; 'mmj@gls-denmark.com' ; 'service@HK.DK' ; 'hvr@hvr.dk' ; 'itd@itd.dk' ; 'kl@kl.dk' ;
'info@kreakom.dk' ; 'info@lf.dk' ; 'Carsten.abild@rsyd.dk' ; 'lo@lo.dk' ; 'Kundeservice.erhverv@post.dk' ;
'RKR@RKR.DK' ; 'oao@oao.dk' ; 'sekretariatet@danske-smaaoer.dk' ; ck@danskemedier.dk;
'nordjyske@nordjyske.dk' ; 'aeldresagen@aeldresagen.dk' ; 'stm@stm.dk' ; 'jm@jm.dk' ; 'fm@fm.dk' ;
'evm@evm.dk' ; 'letbyrder@erst.dk'
Emne: HØRING vedrørende lovforslag til lov om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-breve
og ophævelse af udligningsordningen) - frist 12. august 2016
Høring over udkast til forslag om ændring af postloven (ændring af betegnelsen for B-breve og ophævelse
af udligningsordningen).
Eventuelle bemærkninger bedes sendt til Trafik- og Byggestyrelsen på e-mail til
info@tbst.dk med henvisning til sagsnummer TS40000-00046 senest den 12.
august 2016.
Vedlagt er høringsbrev, høringsliste, lovforslag samt bilag til lovforslaget.
Med venlig hilsen
Kristina Samsøe Mosbæk, Specialkonsulent/Senior Advisor
Trafik- og Byggestyrelsen
Danish Transport and Construction Agency
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
Edvard Thomsens Vej 14
2300 København S
Mobil direkte: +45 7226 7094
Hovednummer: +45 7221 8800
kmo@tbst.dk
www.tbst.dk


Danske Medier - bilag.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672814.pdf

9. august 2016
Notat om Trafik- og Byggestyrelsens svar 21. juni vedrørende
udligningsordningen
Notatet rejser følgende spørgsmål:
1. Hvad er forskellen mellem breve og pakker i relation til
udligningsordningen.
Af notatet fremgår, at for forsendelser under 2 kg. er det op til forbrugeren, om en
forsendelse skal anses som et brev eller en pakke. Det beror bl.a. på, om kunden
ønsker, at forsendelsen forsikres.
Det fremgår, at der ikke er en entydig skelnen her, som kan være retningsgivende for
et distributionsselskabs beslutning om, hvornår en forsendelse er et brev eller en
pakke.
Den meget uklare skelnen skaber en vilkårlighed og muliggør, at hver enkelt
distributør kan rubricere forsendelser efter eget valg med den konsekvens, at de kan
reducere udligningsbidraget (private distributører) eller hæve det bidrag, de private
skal betale (Post Danmark).
2. Hvad er omfattet af udligningsordningen.
Her er Postlovens § 14 stk.3. og § 18 stk.1 3. pkt. meget klare.
§ 14 stk.3. lyder:
Stk. 3. Den befordringspligtige postvirksomhed skal tilbyde landsdækkende
postbefordring af følgende posttjenester:
1) Adresserede breve på op til 2 kg.
2) Adresserede dag-, uge- og månedsblade og lign. , tidsskrifter samt adresserede
forsendelser med et ensartet, trykt indhold, f.eks. kataloger og brochurer, på op til
2 kg.
3) Adresserede pakker på op til 20 kg, herunder en pakketjeneste henholdsvis med
og uden omdeling.
4) Befordring af rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser.
5) Befordring i indlandet af forsendelser fra udlandet og befordring af forsendelser
til udlandet og til Færøerne og Grønland.
6) Gratis befordring af blindeforsendelser på op til 7 kg.
De seks punkter er i bestemmelsen helt ligestillede, og der er ikke i loven eller
bemærkningerne et grundlag for at sige, at punkterne 4), 5) og 6) er indeholdt i
pkt.1, som der argumenteres for i styrelsens notat. Hvis det havde været lovgivernes
hensigt, ville punkterne 1), 2) og 3) have stået for sig – og ikke ligestillet med de
sidste tre punkter.
§ 18 om udligningsordningen lyder:
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 4
§ 18. Såfremt der ved udførelsen af de befordringspligtige posttjenester
dokumenteres nettoomkostninger, som udgør en urimelig økonomisk byrde for den
befordringspligtige postvirksomhed, kan nettoomkostningerne ved udførelsen af
de pågældende befordringspligtige posttjenester fordeles mellem alle de
postvirksomheder, der tilbyder de pågældende tjenester. Nettoomkostningerne og
deres finansiering opgøres separat for hver enkelt hovedtjeneste anført i § 14,
stk. 3, nr. 1 og 3.
Stk. 2. Postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, og som tilbyder en
eller flere af de i § 14, stk. 3, nr. 1 eller 3, anførte tjenester, yder et økonomisk
bidrag til en udligningsordning til dækning af nettoomkostningerne ved
befordringspligten inden for hver af hovedtjenesterne i nr. 1 eller 3.
Postvirksomheder fritages for bidrag, hvis de tilbyder og udfører den pågældende
hovedtjeneste på lignende vilkår som den befordringspligtige postvirksomhed.
Stk. 3. Den befordringspligtige postvirksomhed skal, såfremt den ønsker bidrag
fra udligningsordningen til dækning af nettoudgifter for et givet år, over for
transportministeren senest samtidig med aflæggelsen af årsregnskabet fremsætte
og dokumentere dette ønske, herunder dokumentere, at der ved opfyldelsen af den
landsdækkende befordringspligt findes særlige ikkekompenserede
nettoomkostninger ved den pågældende posttjeneste, som udgør en urimelig
økonomisk byrde. Transportministeren kontrollerer, om nettoomkostningerne er
korrekt beregnet.
Stk. 4. Transportministeren opgør på baggrund af opgørelsen af nettoudgifterne
ved befordringspligten og det samlede antal forsendelser, som den
befordringspligtige og de ikkebefordringspligtige postvirksomheder befordrede i
det samme år inden for den pågældende hovedtjeneste, et bidrag fra de ikke-
befordringspligtige virksomheder pr. forsendelse, som de befordrer inden for den
pågældende hovedtjeneste.
Her tales alle steder om hovedtjenesterne i nr. 1 og 3 – uden at det på nogen måde
nævnes, at omkostningerne ved hovedtjenesterne 4-6 skal indregnes. Hvis det var
tilfældet, skulle det fremgå at lovteksten eller bemærkningerne.
Trafik- og Byggestyrelsen skriver i notatet på side 7 under pkt. 2.2: ”I forarbejderne
til postloven har lovgiver eksplicit løftet omdeling af adresserede dag-, uge og
månedsblade m.v. ud af udligningsordningen. Ingen af de øvrige posttjenester
omfattet af befordringspligten er derimod undtaget herfra i loven eller
forarbejderne.”
Hertil skal bemærkes, at posttjeneste 2, ”dag- uge- og månedsblade” ikke nævnes
eksplicit i selve loven – her omtales alene positivt, hvilke hovedtjenester, nemlig
hovedtjeneste 1 (breve) og 3 (pakker),der er omfattet af udligningsordningen.
Det er korrekt, at dag- uge- og månedsblade nævnes i bemærkningerne til loven,
men ikke på en måde, så det kan læses som det er eneste tjeneste, der er undtaget.
Danske Medier (der på daværende tidspunkt hed Danske Dagblades Forening og
Magasinpressens Udgiverforening) , argumenterede ved lovens høring for, at i hvert
tilfælde hovedtjeneste 2 måtte fritages for udligningsordningen, idet den
befordringspligtige virksomhed på dette område ydede en mindre servicegrad og
Side 3 af 4
havde en mindre markedsandel end de private distributionsselskaber, hvorfor et
bidrag ville være fuldstændig uforståeligt. Et synspunkt som ministeren tilsluttede
sig i sin besvarelse af høringssvarene, jf. besvarelse L 44 fra 27. oktober 2010
(Bilag 1), hvor det som kommentar til høringssvar fra Danske Dagblades Forening
og Magasinpressens Udgiverforening fremgår:
”Blandt andet på baggrund af høringssvarene er det imidlertid besluttet
at distributørerne af aviser, blade og tidsskrifter ikke skal bidrage til
udligningsordningen.”
For posttjenesterne 4, 5 og 6 var der ved lovens udarbejdelse ikke nogen
konkurrence til den befordringspligtige virksomhed, og det er der heller ikke
kommet siden, hvorfor der på disse områder intet er at udligne, hvorfor det virker
ganske naturligt at undtage disse områder.
Der er derfor intet juridisk belæg for styrelsens svar.
3. Hvordan kan en postvirksomhed tilbyde og udføre den pågældende
hovedtjeneste på ”lignende vilkår som den befordringspligtige
virksomhed”
Her opstiller Trafik- og Byggestyrelsen krav, som tager udgangspunkt i de vilkår, som
Post Danmark har opfyldt indtil 1. juli i år. Det er alene baseret på styrelsens
vurdering ikke noget juridisk grundlag. Dagbladenes Distributionsnet omdeler til
samtlige husstande 365 dage om året, hvor Post Danmark kun omdeler 299 dage og
endda efter den 1. juli 2016 ikke længere indenfor befordringspligten omdeler
posttjeneste 1 (breve) fra dag til dag.
4. Udgiften til tidligere tjenestemænd som en del af grundlaget for
beregning af udligningsbidraget.
Spørgsmålet om udgiften til tidligere tjenestemænd er ikke nævnt i postloven eller
bemærkningerne hertil – uagtet at bemærkningerne er meget grundige omkring § 18.
Her skitseres, hvordan bidraget beregnes – men uden at udgiften til de tidligere
tjenestemænd indgår.
Der er derfor ikke belæg for, at denne post skal indgå i beregningen af
udligningsbidraget.
Det er i øvrigt interessant, hvordan det beregnes, hvor stor en andel af Post Danmarks
samlede ekstraudgifter til de tidligere tjenestemænd, der indgår til hovedtjenesten 1 i
forhold til de andre tjenester, herunder tjenester som ikke er omfattet af
befordringspligten.
5. Hvordan er nettoomkostningerne opgjort
Her medregnes de tidligere tjenestemænd og blindeforsendelser. Det er der som
beskrevet ovenfor ikke grundlag for,
Det er svært at vurdere, om de 68,6 mio. kr. som fordelen ved momsfritagelsen
beregnes til er korrekt eller for lavt sat. Det kræver en større viden om
sammensætningen af Post Danmarks kunder.
Side 4 af 4
De øvrige fordele sættes til beskedne 1,6 mio. kr. alene i forhold til stordriftsfordele,
modtagerdatabase og den fordel, der er at have ejerskab over postkasser. Det er efter
vores vurdering en fordel, som har en betydeligt større økonomisk værdi for Post
Danmark.
Det noteres, at Trafik- og Byggestyrelsen ikke skal vurdere, om Post Danmark er en
omkostningseffektiv virksomhed. Det kunne ellers være interessant at få dette belyst.
Konklusion:
Svaret fra Trafik- og Byggestyrelsen, som det tog næsten fem måneder at udarbejde,
dokumenterer ikke, at grundlaget for beregningen af udligningsbidraget til Post
Danmark sker på et lovmæssigt grundlag.
Notatet viser, at grundlaget for at beregne hvor store markedsandele Post Danmark
har i forhold til private udbydere er vilkårligt, og der er ikke dokumentation for, at
omkostningerne ved hovedtjenesterne 4) Befordring af rekommanderede
forsendelser og værdiforsendelser, 5) befordring i indlandet af forsendelser fra
udlandet og befordring af forsendelser til udlandet og til Færøerne og Grønland
samt 6) gratis befordring af blindeforsendelser på op til syv kg. skal indgå i
beregningsgrundlaget for udligningsbidraget.
Der er desuden ikke lovmæssigt grundlag for, at udgiften til de tidligere
tjenestemænd skal indgå i beregningsgrundlaget – ligesom opgørelsen af fordelene
ved befordringspligten er udført på et tvivlsomt grundlag.
Den opgørelse, der ligger til grund for beregningen af bidraget for 2014, er derfor
foretaget på et lovmæssigt forkert grundlag, hvilket betyder, at omkostningerne for
Post Danmark er sat alt for højt – mens fordelene er sat for lavt.
Hvis Folketinget fastholder ordningen gældende frem til opgørelsesåret 2016, og
beregningsgrundlaget ikke ændres, så det er i overensstemmelse med loven, vil
Danske Medier overveje at indbringe sagen for domstolene og/eller EU-systemet.


DTL.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672815.pdf

Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
Postboks 2250
DK-1019 København K
Tel. 7015 9500
Fax 7015 9502
dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
Trafik- og Byggestyrelsen
info@tbst.dk
Deres ref.: TS40000-00046 Vor ref.: 16-210401-001 Dato: 12.08.2016
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af postloven (herunder ophævelse af
udligningsordningen)
DTL – Danske Vognmænd ser med stor tilfredshed på, at udligningsordningen i henhold til lovforslaget
vil blive ophævet i forlængelse af det politiske forlig derom fra maj 2016.
I DTLs optik har iværksættelsen af udligningsordningen for breve i forbindelse med regnskabsåret
2014 været kritisabel og mangelfuld udført. Vi er uenige i beregningerne og de medtagne
omkostninger, og styrelsen har ikke været i stand til på en tilfredsstillende måde at redegøre for og
dokumentere de beløb, som man ønsker at opkræve.
Nok så kritisabelt er det, at udligningsordningen ligger som en tikkende økonomisk bombe under de
virksomheder, som vover sig ind på det befordringspligtige brev- og pakkemarked, hvilket er til skade
for konkurrencen og innovationen i markedet.
Med det foreliggende forslag til lovændring, vil virksomhederne risikere en uforudsigelig økonomisk
byrde, som oven i købet skal betales til den største konkurrent i markedet, helt frem til 2018, nemlig
to år efter regnskabsåret 2016, og disse private virksomheder vægrer sig derfor ved overhovedet at
gå ind i markedet eller at ekspandere i markedet, for så vidt at de har vovet sig derind.
DTL mener derfor ikke, at udbetalingen fra udligningsordningen skal kunne fortsætte helt til 2018,
men at ordningen bør lukkes straks.
DTL repræsenterer flere virksomheder, som kan blive omfattet af udligningsordningerne for breve og
pakker, og skal i øvrigt henvise til høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Med venlig hilsen
Ove Holm
Underdirektør
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


Dansk Industri.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672811.pdf

From: Kim Haggren
Sent: 4 Aug 2016 10:01:54 +0000
To: ts Info
Cc: Kim Haggren;Rune Noack
Subject: Sagsnr. TS4000-00046 - høring over postloven
Vedr. Høring over postloven –sagsnr. TS40000-00046
DI har ved mail af 5. juli 2016 modtaget høring over udkast til forslag om ændring af postloven.
DI støtter den brede politiske aftale som udmøntes i lovforslaget, der giver mulighed for, også i fremtiden, at løfte
befordringspligten på et forretningsmæssigt grundlag.
Med venlig hilsen
Kim Haggren
Underdirektør
Erhvervsjura og CSR
Foreningsret og Compliance
(+45) 3377 3449
(+45) 21244608 (Mobile)
kih@di.dk
di.dk
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


DTL - korrigeret svar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672816.pdf

Dansk Transport og Logistik
Grønningen 17
Postboks 2250
DK-1019 København K
Tel. 7015 9500
Fax 7015 9502
dtl@dtl.eu
www.dtl.eu
Trafik- og Byggestyrelsen
info@tbst.dk
Deres ref.: TS40000-00046 Vor ref.: 16-210401-001 Korrigeret
Dato: 12.08.2016
Korrigeret:
16.08.2016
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af postloven (herunder ophævelse af
udligningsordningen)
DTL – Danske Vognmænd ser med stor tilfredshed på, at udligningsordningen i henhold til lovforslaget
vil blive ophævet i forlængelse af det politiske forlig derom fra maj 2016.
I DTLs optik har iværksættelsen af udligningsordningen for breve i forbindelse med regnskabsåret
2014 været kritisabel og mangelfuld udført. Vi er uenige i beregningerne og de medtagne
omkostninger, og styrelsen har ikke været i stand til på en tilfredsstillende måde at redegøre for og
dokumentere de beløb, som man ønsker at opkræve.
Nok så kritisabelt er det, at udligningsordningen ligger som en tikkende økonomisk bombe under de
virksomheder, som vover sig ind på det befordringspligtige brev- og pakkemarked, hvilket er til skade
for konkurrencen og innovationen i markedet.
Med det foreliggende forslag til lovændring, vil virksomhederne risikere en uforudsigelig økonomisk
byrde, som oven i købet skal betales til den største konkurrent i markedet, helt frem til 2019, nemlig
tre år efter regnskabsåret 2016, og disse private virksomheder vægrer sig derfor ved overhovedet at
gå ind i markedet eller at ekspandere i markedet, for så vidt at de har vovet sig derind.
DTL mener derfor ikke, at udbetalingen fra udligningsordningen skal kunne fortsætte helt til 2019,
men at ordningen bør lukkes straks.
DTL repræsenterer flere virksomheder, som kan blive omfattet af udligningsordningerne for breve og
pakker, og skal i øvrigt henvise til høringssvaret fra Dansk Erhverv.
Med venlig hilsen
Ove Holm
Underdirektør
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


Dansk Erhverv.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672817.pdf

Transport- og Bygningsudvalget 2016-17
L 14 Bilag 1
Offentligt


Post Danmark.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L14/bilag/1/1672818.pdf

Transport-
og
Bygningsudvalget
2016-17
L
14
Bilag
1
Offentligt