Høringssvar og høringsnotat, fra udlændinge,- integrations- og boligministeren

Side 1/1
6. oktober 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 128172
Folketinget
Indfødsretsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Til brug for behandling af forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bi-
personer erhverver dansk indfødsret m.v.) (L12) vedlægges kommenteret hø-
ringsoversigt samt kopi af de modtagne høringssvar vedrørende lovforslaget.
Inger Støjberg
/
Helle Ankersen
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 Bilag 1
Offentligt


Indfødsretsudvalget
2016-17
L
12
Bilag
1
Offentligt


Side 1/6
5. oktober 2016
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel. 6198 4000
Mail uibm@uibm.dk
Web www.uibm.dk
CVR-nr. 36977191
Sagsbehandler
Astrid Kløve Albæk Pedersen
Tel. 61983607
Mail aap@uibm.dk
Sags nr. 2016 - 3008
Akt-id 128172
K O M M E N T E R E T O V E R S I G T
over
høringssvar om forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om
forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner
erhverver dansk indfødsret m.v.)
I. Høringen
Et udkast til lovforslag har været sendt i høring hos følgende myndigheder og or-
ganisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation, Amnesty
International, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisa-
tionernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiver-
forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske
Dommerforening, Den Katolske Kirke i Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIG-
NITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret om
Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrå-
det, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater,
Færøernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen, Institut for Menne-
skerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, Kommunernes Landsforening,
Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, Lærernes Centralorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke,
Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsidenterne
for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten,
Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet,
Rotary Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskontoret, Rådet for Et-
niske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om Børnekonventionen, samtlige byretter,
SOS mod Racisme, Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudvalget,
Uddannelsesforbundet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, UNHCR, Ægte-
skab uden Grænser og 3F.
Indfødsretsudvalget 2016-17
L 12 Bilag 1
Offentligt
Side 2/6
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har modtaget høringssvar fra:
Advokatrådet, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Danmarks Rejsebureau For-
ening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Katolske Kirke i Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere,
Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbundet i Dan-
mark, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, samtlige byretter (Præsidenten for Køben-
havns Byret), Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, UNHCR, Vestre Lands-
ret, Østre Landsret og 3F.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets kommentarer til høringssvarene
er anført i kursiv.
Bemærkninger, der ikke vedrører lovforslaget, indgår ikke i høringsoversigten.
II. Høringssvarene
1. Generelle bemærkninger
Advokatrådet, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Katolske Kirke i
Danmark, Foreningen af Offentlige Anklagere, Færøernes Landsstyre, Politifor-
bundet i Danmark, Rigsadvokaten, samtlige byretter (Præsidenten for Køben-
havns Byret), Sydslesvigsk Forening og 3F har ingen bemærkninger til lovforsla-
get.
Børnesagens Fællesråd, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke ønsket at
udtale sig om lovforslaget.
Institut for Menneskerettigheder finder det positivt, at det tilstræbes, at det klart
fremgår af indfødsretsloven, hvilke betingelser der gælder for børns automatiske
erhvervelse af dansk indfødsret som biperson ved en forælders erhvervelse af
dansk indfødsret ved erklæring eller naturalisation.
2. Kravet om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som biperso-
ner erhverver dansk indfødsret
Børnerådet udtrykker bekymring for, at et barn, der selv ønsker at erhverve ind-
fødsret, ikke opnår dette, hvis den anden forældremyndighedsindehaver ikke
samtykker. Rådet foreslår, at det tilføjes, at den anden forældremyndighedsinde-
haver som udgangspunkt skal give samtykke, men at hensynet til barnet, herun-
der hvis barnet selv ønsker indfødsret, kan medføre, at et sådan samtykke ikke
kræves.
Side 3/6
Institut for Menneskerettigheder er enigt i, at der er et behov for at lovgive om
forældreinddragelse, men mener principielt ikke, at det bør ske i form at et ube-
tinget samtykkekrav, idet den anden forældremyndighedsindehaver – imod bar-
nets egen vilje – vil kunne forhindre barnet i at blive dansk statsborger. Efter insti-
tuttets opfattelse harmonerer forslaget om at lovfæste en generel regel om, at en
forælder kan modsætte sig, at et barn erhverver indfødsret som biperson, ikke
med Børnekonventionen. Efter instituttets opfattelse kan forældreansvarslovens
bestemmelse om, at ”væsentlige beslutninger” kræver enighed mellem et barns
forældre, ikke begrunde den praksis, der nu foreslås kodificeret. Hensynet til bar-
nets bedste interesse skal kunne tages i betragtning, ligesom der skal kunne tages
hensyn til barnets ønsker, i hvert fald når barnet er fyldt 12 år. Instituttet finder,
at der er behov for at høre den anden forælder, og hvis vedkommende modsæt-
ter sig barnets erhvervelse af indfødsret, er der behov for, at spørgsmålet om
erhvervelsen kan afgøres efter en konkret vurdering, hvori hensynet til barnets
egne ønsker og bedste interesse kan indgå. Instituttet anbefaler, at det overvejes,
om det er muligt i lovgivningen at fastsætte klare kriterier for afgørelser af tvister
mellem forældre om børns erhvervelse af indfødsret. Alternativt anbefaler insti-
tuttet, at lovudkastet ændres, således at der i forlængelse af den forslåede sam-
tykkeregel efter lovudkastets § 5, 3. pkt., tilføjes et 4. pkt., hvorefter spørgsmålet
om barnets erhvervelse af indfødsret i tilfælde af uenighed mellem forældrene
kan afgøres ved ansøgning om naturalisation indgivet af barnet og/eller af en for-
ælder eller værge på barnets vegne.
Rigspolitiet har ikke bemærkninger til lovforslaget, men henleder opmærksomhe-
den på, at det kan overvejes, om der i det foreliggende lovforslag bør indsættes
en bestemmelse tilsvarende pasbekendtgørelsens § 18, stk. 2-4, om adgang til at
fravige kravet om samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere ved udste-
delsen af pas til personer under 18 år, når særlige grunde gør sig gældende.
Statsforvaltningen kan tilslutte sig, at kravet om samtykke tydeliggøres, således at
det også fremgår af selve indfødsretsloven.
UNHCR imødekommer den klarhed, som en kodificering af praksis vil give. UNHCR
udtrykker bekymring for, at kravet om samtykke fra begge forældremyndigheds-
indehavere kan lede til situationer, hvor statsløse børn og flygtningebørn forhin-
dres i at erhverve indfødsret eller er nødt til at vente i en længere eller udefineret
tidsperiode. UNHCR anbefaler på den baggrund, at en mulighed for at fravige kra-
vet om samtykke fra begge forældremyndighedsindehavere, når erhvervelsen af
dansk indfødsret er i barnets bedste interesse, indsættes i lovforslaget.
Lovforslaget indebærer, at kravet om samtykke fra den anden forældremyndig-
hedsindehaver for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret lovfæstes. Som
anført i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 1, er der ikke herved
tilsigtet nogen ændring af retstilstanden.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.2.1. stilles kravet om
samtykke ud fra den betragtning, at erhvervelse af dansk indfødsret er en væsent-
Side 4/6
lig beslutning om barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk indføds-
ret medfører en række rettigheder og pligter, f.eks. at stemme og stille op til Fol-
ketinget samt aftjening af værnepligt, ligesom indfødsretten kan få betydning for
barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater. På denne baggrund er
det Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets opfattelse, at der er tale om
en væsentlig beslutning, der kræver samtykke.
Hvis barnet er over 12 år, skal barnet endvidere give sit samtykke til, at barnet
som biperson erhverver dansk indfødsret sammen med en forælder. Et barn, der
umiddelbart er i stand til at udtrykke sine egne synspunkter, gives således mulig-
hed for at tilkendegive sin holdning til erhvervelsen af dansk indfødsret.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4. er det Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstem-
melse med Danmarks internationale forpligtelser. Det er herunder ministeriets
vurdering, at det at stille krav om samtykke fra begge forældremyndighedsindeha-
vere i forbindelse med et barns erhvervelse af et fremmed (dansk) statsborgerskab
er i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter Børnekonventionen. Der
er tale om en væsentlig beslutning om barnets forhold, hvor begge forældremyn-
dighedsindehavere må anses for at være nærmest til at vurdere, hvad der er bedst
for barnet i relation til erhvervelsen af et fremmed statsborgerskab.
Det bemærkes, at et barn, der er født statsløs i Danmark, har mulighed for i over-
ensstemmelse med Børnekonventionen at erhverve dansk indfødsret som hoved-
person efter de særlige regler i §§ 17 og 27 i cirkulæreskrivelse om naturalisation.
På ovennævnte baggrund finder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
ikke anledning til at ændre på den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.
1, om, at såfremt barnet er undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden
forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver indføds-
ret som biperson.
3. Kravet om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved
naturalisation
Børnerådet kan ikke tilslutte sig, at et barn, der er sigtet for en lovovertrædelse,
ikke automatisk erhverver dansk indfødsret som biperson. Rådet henviser til, at
det er et centralt princip i den danske retsstat, at enhver, som er mistænkt for en
forbrydelse, er uskyldig, indtil det modsatte er bevist, og finder derfor ikke, at en
sådan situation bør føre til, at et barn udelukkes fra at erhverve dansk indfødsret.
Rådet er endvidere bekymret for, om en sådan udelukkelse kan medføre, at bar-
net som 18 årig ville kunne udvises af landet.
Institut for Menneskerettigheder sympatiserer med ønsket om at klargøre i lov-
givningen, at et barn i visse situationer ikke automatisk erhverver indfødsret som
biperson ved en forælders naturalisation. Efter instituttets opfattelse ville det
imidlertid være ønskeligt, om det kunne komme tydeligere til udtryk i indfødsrets-
Side 5/6
loven eller i det mindste i cirkulæreskrivelse om naturalisation, i hvilke situationer
et barn kan undtages en forælders naturalisation. Instituttet anfører, at afslag på
indfødsret begrundet i manglende opfyldelse af de generelle meget strenge van-
delskrav, kan have særligt indgribende betydning. Særligt finder instituttet, at
reglen om, at et barn, som er sigtet for en lovovertrædelse, ikke kan erhverve
dansk indfødsret som biperson ved en forælders naturalisation, kan virke upro-
portional i tilfælde, hvor sigtelsen senere frafaldes eller barnet frikendes. Institut-
tet anbefaler, at det overvejes at stille et mindre strengt vandelskrav til børn som
bipersoner end til voksne, der ansøger om naturalisation. Instituttet anbefaler, at
der tilvejebringes mulighed for naturalisation af børn, som ikke har erhvervet ind-
fødsret som biperson til en forælder på grund af en sigtelse, såfremt barnet efter-
følgende dokumenterer, at sigtelsen er frafaldet, eller at barnet er blevet frifun-
det.
UNHCR opfordrer til, at det sikres, at bestemmelsen ikke strider mod artikel 32 i
FN’s konvention om statsløse personers retsstilling samt artikel 34 i FN’s konven-
tion om flygtninges retsstilling (Flygtningekonventionen), hvorefter de kontrahe-
rende stater så vidt muligt skal lette statsløse personer og flygtninges optagelse i
samfundet og naturalisation.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.4. er det Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriets vurdering, at lovforslaget er i overensstem-
melse med Danmarks internationale forpligtelser.
Det vandelskrav, som børn skal opfylde for automatisk at erhverve dansk indføds-
ret som biperson til en forælder, er samme vandelskrav, som personer, der søger
om dansk indfødsret ved naturalisation som hovedpersoner, skal opfylde. Der hen-
vises til kapitel 5 i cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. oktober 2015 om naturalisa-
tion. Det fremgår heraf af § 19, stk. 5, at ansøgere, der er sigtet for en lovovertræ-
delse, ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3. praktiseres kravet
om vandel for bipersoner på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets Ind-
fødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal udtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Til-
kendegivelsen er afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en række kon-
krete naturalisationssager.
Det bemærkes, at et barn, der ikke har erhvervet dansk indfødsret som biperson til
en forælder på grund af en sigtelse, og hvor sigtelsen senere er frafaldet, barnet er
frifundet eller har modtaget en ikke karensudløsende sanktion, kan søge om dansk
indfødsret ved naturalisation som hovedperson, såfremt vedkommende opfylder
de særlige regler for børns erhvervelse af dansk indfødsret ved naturalisation i
cirkulæreskrivelsens kapitel 4. Barnet vil endvidere kunne søge om dansk indføds-
ret ved naturalisation som hovedperson ved det fyldte 18. år.
Side 6/6
Ved en eventuel fremtidig forhandling af den nuværende aftale om indfødsret vil
der være mulighed for at drøfte indsættelse af kravet om vandel for bipersoners
automatiske erhvervelse af dansk indfødsret i aftalen.
På ovennævnte baggrund finder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
ikke anledning til at ændre på den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr.
2.
III. Lovforslaget
Det fremsatte lovforslags § 1, nr. 1-2, og § 2 samt bemærkningerne hertil svarer
med en række lovtekniske ændringer til det lovudkast, der blev sendt i høring. Der
er tale om mindre indholdsmæssige ændringer, strukturelle ændringer samt en
række mindre redaktionelle ændringer.
Lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil er indsat efter lovforslaget
blev sendt i høring. Den foreslåede ændring har alene teknisk betydning.