Høringssvar og høringsnotat, fra finansministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Orientering til BEU vedrørende L 32.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L32/bilag/1/1672562.pdf

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E fm@fm.dk · www.fm.dk
Folketingets Beskæftigelsesudvalg Finansministeren
6. oktober 2016
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om
tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har
nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for
visse tjenestemænd og ret til tilskadekomstpension) (L 32)
Til orientering for Beskæftigelsesudvalget følger hermed notat med kommentarer
vedrørende de indkomne høringssvar samt kopi af høringssvarene vedrørende
lovforslaget.
Der vedlægges endvidere notat om ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforsla-
get.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 32 Bilag 1
Offentligt


Høringsnotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L32/bilag/1/1672563.pdf

Høringsnotat 6. oktober 2016
J.nr. 2016-6001-0007
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjeneste-
mandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen,
beregning af førtidspension for visse tjenestemænd og ret til tilskadekomst-
pension) (L 32)
1. Indledning
Finansministeriet sendte den 5. juli 2016 et udkast til lovforslag i høring hos Aka-
demikerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Centralorganisationernes Fælles-
udvalg, Danske Regioner, Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Forhandlingsfællesska-
bet, Færøernes Landsstyre, Offentligt Ansattes Organisationer, KL, Kommuner-
nes Lønningsnævn, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Rigsombudsmanden
på Færøerne, Rigsrevisionen og Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfæl-
lesskab. Udkastet til lovforslag blev ligeledes offentliggjort på Høringsportalen.
Høringsfristen udløb den 15. august 2016.
2. De indkomne høringssvar
Danske Regioner, Datatilsynet, Kommunernes Lønningsnævn og Regionernes
Lønnings- og Takstnævn har meddelt, at de ikke har bemærkninger til udkastet til
lovforslag.
Der er modtaget bemærkninger til udkastet til lovforslag fra Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring (AES) og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU).
AES bemærker, at udkastet til lovforslagets bestemmelse om tildeling af tilskade-
komstpension med virkning fra erstatningstilkendelsen vil påføre den enkelte tid-
ligere tjenestemand risikoen for en eventuel lang sagsbehandlingstid hos AES for-
ud for erstatningstilkendelsen.
Finansministeriet bemærker hertil, at lovforslaget indebærer, at virkningstidspunk-
tet for ret til tilskadekomstpension fremrykkes til tidspunktet for AES’ afgørelse
om anerkendelse af, at sygdommen er omfattet af lov om erstatning og godtgørel-
se til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion (veteranloven).
Den tidligere tjenestemand bærer således ikke risikoen ved en eventuel lang sags-
behandlingstid i AES. Med lovforslaget etableres dermed en hjemmel til, at tjene-
stemandspensionistens egenpension kan omberegnes til en tilskadekomstpension,
hvis tjenestemandspensionisten til Moderniseringsstyrelsen fremsender en afgørel-
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 32 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
se om en erstatning efter veteranloven. Ved fremsendelse af en sådan afgørelse
omberegnes tjenestemandspensionen til en tilskadekomstpension - såfremt tjene-
stemandspensionslovens øvrige betingelser er opfyldt - fra tidspunktet for AES’
afgørelse om anerkendelse efter veteranloven.
Endvidere er teksten i lovudkastet ændret således, at der ikke er tale om at ’side-
stille’ veteranloven med lov om arbejdsskadesikring, men at veteranloven er et
selvstændigt retsgrundlag for tildeling af tilskadekomstpension i tjenestemands-
pensionsordningen.
CFU bemærker, at lovforslaget ikke ses at tage højde for en afledt praksis for
medregning af pensionsalder for (militære) tjenestemænd m.fl. med en pligtig af-
gangsalder, der afskediges med ret til rådighedsløn. Efter denne praksis medregnes
alle tre år fra rådighedslønsperioden i pensionsalderen, uanset at den pågældende
tjenestemand når den pligtige afgangsalder i perioden, og retten til rådighedsløn
derfor ophører i forbindelse med overgang til egenpension. CFU finder, at det
skal sikres, at denne praksis fortsætter uændret for tjenestemænd med pligtig af-
gangsalder.
Finansministeriet bemærker hertil, at det antal år, en tjenestemand har været beret-
tiget til rådighedsløn efter tjenestemandslovens § 32, medregnes i tjenestemandens
pensionsalder, jf. tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1.
Tjenestemandspensionslovens § 17 om opregning af pensionsalder ved afsked af
tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder end 70 år finder ikke anvendelse,
hvis tjenestemanden afskediges med rådighedsløn, før den pågældende har nået
den pligtige afgangsalder.
I praksis medregnes hele den treårige rådighedslønsperiode i pensionsalderen, selv
om en del af denne periode ligger efter det tidspunkt, hvor tjenestemanden har
nået den pligtige afgangsalder, og hvor udbetalingen af rådighedsløn derfor er
ophørt.
Forslaget om at konsekvensændre tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, jf.
lovforslagets § 2, nr. 1, tilsigter ikke at ændre denne praksis og har således ikke
givet anledning til ændringer i lovforslaget.


Høringssvar.pdf

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L32/bilag/1/1672564.pdf

Beskæftigelsesudvalget
2016-17
L
32
Bilag
1
Offentligt


Ligestillingsnotat.docx

https://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/L32/bilag/1/1672565.pdf

Notat 6. oktober 2016
JUP/FRN
J.nr. 2016-6001-007
Ligestillingsvurdering af lovforslag L 32
Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om
tjenestemandspension (Rådighedsløn til personer, der har nået
folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse
tjenestemænd og ret til tilskadekomstpension)
Baggrund for lovforslaget
Med lovforslaget foreslås ændringer i tjenestemandslovens og tjenestemands-
pensionslovens bestemmelser om rådighedsløn til personer, der har nået folke-
pensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd i politiet og
kriminalforsorgen og ret til tilskadekomstpension på grundlag af lov om erstatning
og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Lovforslagets formål
Lovforslaget har til formål at foretage en ajourføring af enkelte bestemmelser i
tjenestemandsloven og tjenestemandspensionsloven.
Den primære målgruppe for lovforslaget
Lovforslagets primære målgruppe er tjenestemænd i staten samt visse tidligere
tjenestemænd, der efter den foreslåede ændring af tjenestemandspensionslovens §
8 kan opnå ret til tilskadekomstpension, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
De sekundære målgrupper for lovforslaget
Lovforslagets sekundære målgrupper er statslige ansættelsesmyndigheder,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Udbetaling Danmark, der beregner og
udbetaler tjenestemandspensioner.
Samlet vurdering
Der er ca. 30.900 tjenestemænd i staten fordelt på ca. 23.450 mænd og ca. 7.450
kvinder (2. kvartal 2016).
Lovforslaget vil derfor berøre flere mænd end kvinder, men det er i forhold til
målgrupperne kønsneutralt.
Baggrunden for vurderingen er, at lovforslaget ikke ændrer på kvinders og mænds
materielle rettigheder. Det primære formål med lovforslaget er således alene at
foretage en ajourføring og korrektion af enkelte bestemmelser i tjenestemandslo-
ven og tjenestemandspensionsloven.
Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 32 Bilag 1
Offentligt
Side 2 af 2
Det skønnes på baggrund af ovenstående, at det ikke vil være relevant at gennem-
føre yderligere vurderinger af de ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget.