Fremsat den 6. oktober 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Fremsat den 6. oktober 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om ret til efterværn til voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2016-17 at fremsætte et lovforslag, der sikrer voldsudsatte
kvinder retten til efterværn i forlængelse af et ophold på et krisecenter.
Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2016-17
AX019144
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 178, folketingsåret 2015-16. Der
henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
2015-16, sektion A, B 178 som fremsat.
Enhedslisten vil sikre, at psykosocial støtte – såkaldt efter-
værn – bliver en rettighed, der tilkommer alle voldsudsatte
kvinder i forlængelse af et ophold på et krisecenter. Efter-
værnsindsatsen skal tilrettelægges efter kvindernes behov og
kan indeholde gruppeforløb, individuelle psykologsamtaler
eller andet afhængigt af kvindens konkrete behov samt vi-
den om, hvad der virker på området. Efterværnet skal for-
ankres på krisecentrene. Herved forebygges en lang række
sociale konsekvenser af volden for både kvinder og børn, og
gentagelse af volden forebygges ved at styrke kvinderne i
etableringen af en normal hverdag uden den voldelige part-
ner. Desværre får alt for få kvinder i dag et tilstrækkeligt ef-
terværn.
De eksisterende tilbud om rådgivning til voldsudsatte
kvinder på krisecentre er i dag fastlagt i servicelovens § 109,
og det er denne bestemmelse, som EL ønsker udvidet, såle-
des at efterværn etableres som en rettighed i forlængelse af
et ophold på et af landets krisecentre. Servicelovens § 109 er
i dag kun møntet på voldsudsatte kvinder og deres eventuel-
le børn, men retten til efterværn efter ophold på et krisecen-
ter bør ifølge EL principielt også tilgå voldsudsatte mænd,
selv om meget få mænd tager ophold på botilbud på grund
af den vold, de har været udsat for, og selv om voldsramte
kvinder er en langt mere udsat gruppe. (»Stalkingofre og
voldsramte mænd får mere hjælp«, Berlingske, den 26. ok-
tober 2015).
Ca. 33.000 kvinder udsættes årligt for fysisk vold af deres
mandlige partner. Kvinder, der er udsat for vold, har årligt
ca. 2.000 ophold på krisecentre, og det samme gælder for
deres børn. Der er ikke tale om unikke ophold, idet nogle
har flere årlige ophold på kvindekrisecentre. (»Evaluering af
krisecentertilbuddene«, Evalueringsrapport udarbejdet af
Rambøll for Socialstyrelsen, 2015). Det anslås, at ca. 33.000
børn under 15 år i 2010 overværede eller overhørte vold
mod en forælder i hjemmet, og der må derfor formodes at
være mange børn, der vokser op i familier med en dagligdag
præget af vold og overgreb (»Vold i nære relationer – om-
fang, karakter, udvikling og indsats i Danmark«, Karin Hel-
weg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde
med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2. udgave, 2012,
side 14). Dette kan have langsigtede konsekvenser for bør-
nene, og en af virkningerne kan bl.a. være, at børnene fort-
sætter den voldelige adfærd som voksne. Dette understøttes
af, at 79 pct. af kvinderne på krisecentrene angiver, at deres
nuværende partner har været udsat for vold i barndomshjem-
met (»Voksne, som lever med vold i nære relationer – Soci-
ale indsatser, der virker«, Socialstyrelsen, 2013, side 8).
EL mener, at efterværn kan være med til at bryde denne
onde cirkel, da kvinderne bliver bedre i stand til at forlade
den voldelige partner. Ud over at vold mod kvinder har store
menneskelige konsekvenser, har den også store offentlige
omkostninger. Ifølge Statens Institut For Folkesundheds
rapport »Voldens pris« fra 2010 koster vold mod kvinder
hvert år 0,5 mia. kr., heraf op mod 95 mio. kr. i årlig tabt
arbejdsfortjeneste (»Voldens pris – Samfundsmæssige om-
kostninger ved vold mod kvinder«, Karin Helweg-Larsen et
al., Statens Institut for Folkesundhed, 2010). EL mener der-
for, at det er en god investering at forbedre efterværnsindsat-
sen for kvinder på krisecentre, der har været udsat for grov
vold. Danmark har 42 kvindekrisecentre, de såkaldte § 109-
tilbud, hvoraf ca. 78 pct. angiver at have en form for efter-
værnstilbud til kvinderne (»Evaluering af krisecentertilbud-
dene«, Evalueringsrapport udarbejdet af Rambøll for Social-
styrelsen, 2015).
Et eksempel på et efterværnsprojekt er Mødrehjælpens
projekt »Ud af voldens skygge«. Det er et tilbud til kvinder,
der har levet i et voldeligt forhold eller er på vej ud af et vol-
deligt forhold. Kvinderne tilbydes et rådgivnings- og be-
handlingsforløb, som består af et stabiliseringsforløb med
efterfølgende gruppeforløb og efterværnssamtaler. Formålet
er, at kvinderne opnår viden om det at være udsat for vold,
at de bearbejder deres oplevelser fra et voldeligt forhold, og
at voldens følgevirkninger reduceres. Også kvindernes børn
tilbydes under projektet et skræddersyet forløb, som passer
til deres behov, f.eks. gruppeforløb med andre børn fra
voldsramte familier. Evalueringen viser positive resultater.
De psykiske følgevirkninger såsom posttraumatisk stress,
angst, depression og lavt selvværd reduceres, og kvinderne
opnår større kontrol over deres liv, hvilket er særlig afgøren-
de i direkte forlængelse af krisecenteropholdet, hvor forsk-
ning viser, at kvinderne er særlig sårbare og derfor mere til-
bøjelige til at vende tilbage til den voldelige partner. De po-
sitive effekter af projektet ser ud til at være fastholdt op til et
halvt år efter forløbets afslutning, om end langtidsvirknin-
gerne ikke kendes (»Ud af voldens skygge – Evaluering af
rådgivning og behandlingseffekt«,Videnscenter for Psyko-
traumatologi, Syddansk Universitet, 2012).
Der skal en flerstrenget og langsigtet indsats til for at stop-
pe vold i et parforhold og afhjælpe de mange økonomiske,
sociale og psykologiske følgevirkninger, som vold i nære re-
lationer har for både voksne og børn. På den baggrund fore-
slår EL, at efterværn til voldsudsatte etableres som en rettig-
hed i forlængelse af de voldsramtes ophold på landets krise-
centre.
2
Skriftlig fremsættelse
Pernille Skipper (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til efterværn til
voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter.
(Beslutningsforslag nr. B 6)
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
3