Fremsat den 6. oktober 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)

Tilhører sager:

Aktører:


    AX19144

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/beslutningsforslag/B6/20161_B6_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 6. oktober 2016 af Pernille Skipper (EL), Johanne Schmidt-Nielsen (EL) og Nikolaj Villumsen (EL)
    Forslag til folketingsbeslutning
    om ret til efterværn til voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter
    Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af folketingsåret 2016-17 at fremsætte et lovforslag, der sikrer voldsudsatte
    kvinder retten til efterværn i forlængelse af et ophold på et krisecenter.
    Beslutningsforslag nr. B 6 Folketinget 2016-17
    AX019144
    Bemærkninger til forslaget
    Beslutningsforslaget er en revideret genfremsættelse af
    beslutningsforslag nr. B 178, folketingsåret 2015-16. Der
    henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende
    2015-16, sektion A, B 178 som fremsat.
    Enhedslisten vil sikre, at psykosocial støtte – såkaldt efter-
    værn – bliver en rettighed, der tilkommer alle voldsudsatte
    kvinder i forlængelse af et ophold på et krisecenter. Efter-
    værnsindsatsen skal tilrettelægges efter kvindernes behov og
    kan indeholde gruppeforløb, individuelle psykologsamtaler
    eller andet afhængigt af kvindens konkrete behov samt vi-
    den om, hvad der virker på området. Efterværnet skal for-
    ankres på krisecentrene. Herved forebygges en lang række
    sociale konsekvenser af volden for både kvinder og børn, og
    gentagelse af volden forebygges ved at styrke kvinderne i
    etableringen af en normal hverdag uden den voldelige part-
    ner. Desværre får alt for få kvinder i dag et tilstrækkeligt ef-
    terværn.
    De eksisterende tilbud om rådgivning til voldsudsatte
    kvinder på krisecentre er i dag fastlagt i servicelovens § 109,
    og det er denne bestemmelse, som EL ønsker udvidet, såle-
    des at efterværn etableres som en rettighed i forlængelse af
    et ophold på et af landets krisecentre. Servicelovens § 109 er
    i dag kun møntet på voldsudsatte kvinder og deres eventuel-
    le børn, men retten til efterværn efter ophold på et krisecen-
    ter bør ifølge EL principielt også tilgå voldsudsatte mænd,
    selv om meget få mænd tager ophold på botilbud på grund
    af den vold, de har været udsat for, og selv om voldsramte
    kvinder er en langt mere udsat gruppe. (»Stalkingofre og
    voldsramte mænd får mere hjælp«, Berlingske, den 26. ok-
    tober 2015).
    Ca. 33.000 kvinder udsættes årligt for fysisk vold af deres
    mandlige partner. Kvinder, der er udsat for vold, har årligt
    ca. 2.000 ophold på krisecentre, og det samme gælder for
    deres børn. Der er ikke tale om unikke ophold, idet nogle
    har flere årlige ophold på kvindekrisecentre. (»Evaluering af
    krisecentertilbuddene«, Evalueringsrapport udarbejdet af
    Rambøll for Socialstyrelsen, 2015). Det anslås, at ca. 33.000
    børn under 15 år i 2010 overværede eller overhørte vold
    mod en forælder i hjemmet, og der må derfor formodes at
    være mange børn, der vokser op i familier med en dagligdag
    præget af vold og overgreb (»Vold i nære relationer – om-
    fang, karakter, udvikling og indsats i Danmark«, Karin Hel-
    weg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed i samarbejde
    med Ministeriet for Ligestilling og Kirke, 2. udgave, 2012,
    side 14). Dette kan have langsigtede konsekvenser for bør-
    nene, og en af virkningerne kan bl.a. være, at børnene fort-
    sætter den voldelige adfærd som voksne. Dette understøttes
    af, at 79 pct. af kvinderne på krisecentrene angiver, at deres
    nuværende partner har været udsat for vold i barndomshjem-
    met (»Voksne, som lever med vold i nære relationer – Soci-
    ale indsatser, der virker«, Socialstyrelsen, 2013, side 8).
    EL mener, at efterværn kan være med til at bryde denne
    onde cirkel, da kvinderne bliver bedre i stand til at forlade
    den voldelige partner. Ud over at vold mod kvinder har store
    menneskelige konsekvenser, har den også store offentlige
    omkostninger. Ifølge Statens Institut For Folkesundheds
    rapport »Voldens pris« fra 2010 koster vold mod kvinder
    hvert år 0,5 mia. kr., heraf op mod 95 mio. kr. i årlig tabt
    arbejdsfortjeneste (»Voldens pris – Samfundsmæssige om-
    kostninger ved vold mod kvinder«, Karin Helweg-Larsen et
    al., Statens Institut for Folkesundhed, 2010). EL mener der-
    for, at det er en god investering at forbedre efterværnsindsat-
    sen for kvinder på krisecentre, der har været udsat for grov
    vold. Danmark har 42 kvindekrisecentre, de såkaldte § 109-
    tilbud, hvoraf ca. 78 pct. angiver at have en form for efter-
    værnstilbud til kvinderne (»Evaluering af krisecentertilbud-
    dene«, Evalueringsrapport udarbejdet af Rambøll for Social-
    styrelsen, 2015).
    Et eksempel på et efterværnsprojekt er Mødrehjælpens
    projekt »Ud af voldens skygge«. Det er et tilbud til kvinder,
    der har levet i et voldeligt forhold eller er på vej ud af et vol-
    deligt forhold. Kvinderne tilbydes et rådgivnings- og be-
    handlingsforløb, som består af et stabiliseringsforløb med
    efterfølgende gruppeforløb og efterværnssamtaler. Formålet
    er, at kvinderne opnår viden om det at være udsat for vold,
    at de bearbejder deres oplevelser fra et voldeligt forhold, og
    at voldens følgevirkninger reduceres. Også kvindernes børn
    tilbydes under projektet et skræddersyet forløb, som passer
    til deres behov, f.eks. gruppeforløb med andre børn fra
    voldsramte familier. Evalueringen viser positive resultater.
    De psykiske følgevirkninger såsom posttraumatisk stress,
    angst, depression og lavt selvværd reduceres, og kvinderne
    opnår større kontrol over deres liv, hvilket er særlig afgøren-
    de i direkte forlængelse af krisecenteropholdet, hvor forsk-
    ning viser, at kvinderne er særlig sårbare og derfor mere til-
    bøjelige til at vende tilbage til den voldelige partner. De po-
    sitive effekter af projektet ser ud til at være fastholdt op til et
    halvt år efter forløbets afslutning, om end langtidsvirknin-
    gerne ikke kendes (»Ud af voldens skygge – Evaluering af
    rådgivning og behandlingseffekt«,Videnscenter for Psyko-
    traumatologi, Syddansk Universitet, 2012).
    Der skal en flerstrenget og langsigtet indsats til for at stop-
    pe vold i et parforhold og afhjælpe de mange økonomiske,
    sociale og psykologiske følgevirkninger, som vold i nære re-
    lationer har for både voksne og børn. På den baggrund fore-
    slår EL, at efterværn til voldsudsatte etableres som en rettig-
    hed i forlængelse af de voldsramtes ophold på landets krise-
    centre.
    2
    Skriftlig fremsættelse
    Pernille Skipper (EL):
    Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved
    at fremsætte: Forslag til folketingsbeslutning om ret til efterværn til
    voldsudsatte kvinder efter ophold på krisecenter.
    (Beslutningsforslag nr. B 6)
    Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
    forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
    3