Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CG479

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L12/20161_L12_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016)
    Udlændinge-, Integrations- og Boligministeren (Inger Støjberg):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret
    (Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og
    vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret
    m.v.)
    (Lovforslag nr. L 12)
    Lovforslaget har navnlig til formål at lovfæste betingel-
    serne for, i hvilke tilfælde et barn erhverver dansk indfødsret
    som biperson til en af sine forældre.
    Erhverver en person dansk indfødsret ved erklæring eller
    naturalisation, tilkommer indfødsretten også den pågælden-
    des barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn
    ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Børn,
    der automatisk erhverver dansk indfødsret ved en forælders
    erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring eller naturali-
    sation, betegnes i praksis som bipersoner.
    Efter indfødsretslovens § 5 er det en forudsætning for et
    barns erhvervelse af dansk indfødsret som biperson til en af
    sine forældre, at den erklærende har del i forældremyndig-
    heden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat
    her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
    adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
    Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden for-
    ældremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
    forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet er-
    hverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det
    grundlæggende princip efter forældreansvarslovens § 3,
    hvorefter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver
    enighed mellem forældrene.
    Forslaget indebærer, at kravet om samtykke fra den an-
    den forældremyndighedsindehaver for et barns erhvervelse
    af dansk indfødsret som biperson indsættes i indfødsretslo-
    ven.
    Der stilles i sager om naturalisation desuden krav om, at
    en biperson ikke må have begået de former for kriminalitet,
    som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger
    om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om
    indfødsrets meddelelse. Kravet om vandel for bipersoner i
    naturalisationssager praktiseres på baggrund af en tilkende-
    givelse fra Folketingets Indfødsretsudvalg afgivet i 1997 i
    forbindelse med behandlingen af en række konkrete natura-
    lisationssager.
    I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, bli-
    ve undtaget en forælders naturalisation ved, at det angives
    direkte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ik-
    ke skal være omfattet.
    Forslaget indebære, at der i indfødsretslovens § 6 indsæt-
    tes et stk. 3, hvoraf det følger, at et barn, der undtages en
    forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets medde-
    lelse, ikke erhverver dansk indfødsret. Med bestemmelsen,
    lovfæstes det, at børn, der ved lov undtages en forælders na-
    turalisation, ikke erhverver dansk indfødsret.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 12 Folketinget 2016-17
    Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-3008
    CG000479