Fremsat den 6. oktober 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 6. oktober 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret m.v.)
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af
7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni
2014 og senest ved lov nr. 110 af 8. februar 2016, foretages
følgende ændringer:
1. I § 5 indsættes efter 2. pkt.:
»Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til,
at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.«
2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse, så-
fremt et barn, herunder adoptivbarn, ved lov undtages en
forælders naturalisation.«
3. Bilag 1 ophæves.
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov
om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som ændret
ved lov nr. 111 af 8. februar 2016 om ændring af lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse af børn som
bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reglerne
om dobbelt statsborgerskab) foretages følgende ændring:
1. I § 3, stk. 4, og § 4, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:
»Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til,
at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 12 Folketinget 2016-17
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-3008
CG000478
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som bipersoner erhverver
dansk indfødsret
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Grundlovens § 44
2.1.1.2. Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring
2.1.1.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
2.1.1.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
2.1.1.3. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation
2.1.1.4. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager
2.1.1.4.1. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i erklæringssager
2.1.1.4.2. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i naturalisationssager
2.1.2. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret
2.1.2.1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
2.1.3. Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret ved naturalisation
2.1.3.1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
2.1.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
2.2. Ophævelse af bilag 1 til indfødsretsloven
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget har til formål at lovfæste betingelserne for, i
hvilke tilfælde et barn erhverver dansk indfødsret som biper-
son til en af sine forældre. Børn, der automatisk erhverver
dansk indfødsret ved en forælders erhvervelse af dansk ind-
fødsret ved erklæring eller naturalisation, betegnes i praksis
som bipersoner.
Erhverver en person dansk indfødsret ved erklæring eller na-
turalisation, tilkommer indfødsretten også den pågældendes
barn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke
skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en
forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at
den erklærende har del i forældremyndigheden over barnet,
og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. For et
adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har
gyldighed efter dansk ret.
Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet er-
hverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det
grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvoref-
ter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enig-
hed mellem forældrene, jf. § 3 i forældreansvarsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1820 af 23. december 2015 med sene-
re ændringer.
Det foreslås med lovforslaget, at kravet om samtykke fra
den anden forældremyndighedsindehaver for et barns er-
hvervelse af dansk indfødsret som biperson indsættes i ind-
fødsretsloven.
2
Der stilles i sager om naturalisation desuden krav om, at en
biperson ikke må have begået de former for kriminalitet,
som udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger
om dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager prak-
tiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets
Indfødsretsudvalg afgivet i 1997 i forbindelse med behand-
lingen af en række konkrete naturalisationssager.
I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive
undtaget en forælders naturalisation ved, at det angives di-
rekte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke
skal være omfattet.
Det foreslås med lovforslaget, at der i indfødsretslovens § 6
indsættes et stk. 3, hvoraf det følger, at et barn, der undtages
en forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets med-
delelse, ikke erhverver dansk indfødsret.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke og
vandel, når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret
2.1.1. Gældende ret
2.1.1.1. Grundlovens § 44
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation). Bestemmel-
sen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke
overlades til administrative myndigheder eller domstolene at
træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til uden-
landske statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved
lov fastsættes bestemmelse om, at dansk indfødsret automa-
tisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Såle-
des er der f.eks. i den gældende indfødsretslov fastsat regler
om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen,
jf. § 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab,
jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til
hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at udlændinge
kan erhverve dansk indfødsret ved at erklære, at nogle be-
stemte i loven fastsatte betingelser er opfyldt. Sådanne be-
stemmelser om erhvervelse af dansk indfødsret ved afgivel-
se af erklæring fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§
3 og 4 samt §§ 3 og 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014
om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk ind-
fødsret) som senere ændret ved lov nr. 111 af 8. februar
2016 om ændring af lov om ændring af lov om dansk ind-
fødsret (Omfattelse af børn som bipersoner ved afgivelse af
erklæring i medfør af reglerne om dobbelt statsborgerskab)
– herefter lov om dobbelt statsborgerskab. Der henvises til
pkt. 2.1.1.2. nedenfor.
Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling
af dansk indfødsret, men har blot til opgave at konstatere, at
den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i lo-
ven.
Såfremt betingelserne for at afgive erklæring ikke er til
stede, kan dansk indfødsret kun tildeles ved, at den pågæl-
dende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse
(naturalisation). Der henvises til pkt. 2.1.1.3. nedenfor.
2.1.1.2. Erhvervelse af indfødsret ved afgivelse af erklæring
2.1.1.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervel-
se af dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring fremgår af
lovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere og tidlige-
re danske statsborgere under visse betingelser kan erhverve
dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring herom.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er
statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og opfyl-
der betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk ind-
fødsret ved at afgive skriftlig erklæring herom over for
Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af
personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23 år, på erklæ-
ringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i
riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5
år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt for-
anstaltninger efter straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede
for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestil-
les bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog
kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske land lig-
ger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den
erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at er-
klæring kan afgives af personer, der har erhvervet statsbor-
gerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde
end ved naturalisation, er fyldt 18 år, har haft bopæl her i ri-
get i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt fri-
hedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med friheds-
straf.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på
grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke kan erhver-
ve dansk indfødsret ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny
erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgø-
relse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23
år, hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædel-
sen.
Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som
ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet
her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, gene-
rhverver vedkommende, såfremt vedkommende har haft bo-
pæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig
3
erklæring herom over for Statsforvaltningen, Rigsombuds-
manden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland.
For så vidt angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende
skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år, ligestilles
bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bo-
pæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den,
der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har
været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsret-
ten, når vedkommende efter at have taget bopæl her i riget
over for Statsforvaltningen, Rigsombudsmanden på Færøer-
ne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig er-
klæring herom.
Det følger af indfødsretslovens § 4 A, stk. 1, at erklæring
om erhvervelse af dansk indfødsret i medfør af §§ 3 og 4
alene kan afgives af personer, som på tidspunktet for erklæ-
ringens afgivelse har lovligt ophold her i riget. En erklæring
kan endvidere ikke afgives, hvis der verserer en sag mod
den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er ned-
lagt påstand om udvisning, eller hvor anklagemyndigheden
som vilkår for et tiltalefrafald har fastsat, at den pågældende
udvises.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4 A, stk. 2, at en
erklæring afgivet efter §§ 3 eller 4 afvises af den myndig-
hed, som erklæringen er fremsat over for, hvis myndigheden
ikke finder, at betingelserne for at erhverve dansk indfødsret
ved erklæring er opfyldt. Afvisning af en erklæring kan på-
klages til Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.
2.1.1.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt stats-
borgerskab
I lov om dobbelt statsborgerskab blev der i tilknytning til
indførelsen af fuld adgang til dobbelt statsborgerskab etable-
ret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse
tidligere danske statsborgere og visse personer, der er opta-
get på en lov om indfødsrets meddelelse med krav om løs-
ning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skrift-
lig erklæring herom over for Statsforvaltningen, jf. lovens
§§ 3 og 4.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov om dobbelt statsborgerskab, at
tidligere danske statsborgere, der har fortabt deres danske
indfødsret i medfør af den nu ophævede § 7 i lov om dansk
indfødsret og opfylder betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov
om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved
inden for 5 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvalt-
ningen at afgive skriftlig erklæring herom.
I følge § 3, stk. 2, i lov om dobbelt statsborgerskab, kan er-
klæring efter stk. 1 afgives af tidligere danske statsborgere,
der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mel-
lem fortabelsen af den danske indfødsret og afgivelse af er-
klæring.
For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i ud-
landet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det fyldte 22. år er
truffet afgørelse i medfør af § 8 i lov om dansk indfødsret,
endvidere en betingelse, at de pågældende inden det fyldte
22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i
riget af sammenlagt mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i
lov om dobbelt statsborgerskab.
Det følger endvidere af § 4 i lov om dobbelt statsborger-
skab, at personer, der er optaget på lov nr. 1224 af 18. de-
cember 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love
om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra stats-
borgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er
blevet løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra
lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at afgive
skriftlig erklæring herom.
2.1.1.3. Erhvervelse af indfødsret ved naturalisation
Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 1, at indfødsret
kan erhverves ved naturalisation i henhold til grundloven.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis
to gange årligt af udlændinge-, integrations- og boligmini-
steren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af
retningslinjer fastlagt i en politisk aftale. Ved aftalen tilken-
degiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer,
der optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal
opfylde.
I den forbindelse fastlægger partierne endvidere i vidt om-
fang, under hvilke betingelser sager skal forelægges for Fol-
ketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stil-
lingtagen til, om der i den enkelte sag bør meddeles dispen-
sation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som
ansøgeren ikke måtte opfylde. Hvis Indfødsretsudvalget
meddeler dispensation, vil den pågældende blive optaget på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, vil således enten opfylde betingelserne i den
gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af
Folketingets Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer for erhvervelse af dansk indføds-
ret ved naturalisation er fastlagt i aftale af 5. oktober 2015
om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 10873 af 13. okto-
ber 2015 om naturalisation.
Betingelserne, som ansøgere om dansk indfødsret skal op-
fylde for at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, fremgår af cirkulæreskrivelsen. En af betingel-
serne er, at ansøgere skal opfylde et vandelskrav.
De gældende betingelser om vandel fremgår af cirkulære-
skrivelsens §§ 19-21 samt bilag 2 til cirkulæreskrivelsen.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 2, at ansøgere,
der er idømt en ubetinget frihedsstraf på mindst 60 dage for
overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13 (om bl.a. ter-
rorisme), der er idømt udvisning for bestandig eller idømt
4
ubetinget frihedsstraf i 1 ½ år eller derover, ikke kan opta-
ges på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det følger endvidere af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 3, at
ansøgere, der i øvrigt er straffet eller har modtaget en straf-
feretlig sanktion, ikke kan optages på et lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. over-
sigten i cirkulæreskrivelsens bilag 2.
Af cirkulæreskrivelsens bilag 2 følger nedenstående karens-
tider for personer, der er straffet eller har modtaget en straf-
feretlig sanktion:
Bødestraf
1) Bøder på 3.000 kr. og derover (eller 20 dagbøder og der-
over for overtrædelse af straffeloven): 4 år og 6 måneder fra
gerningstidspunktet.
2) Bøder for spiritus- eller promillekørsel - uanset bødestør-
relsen: 4 år og 6 måneder fra gerningstidspunktet.
3) Bøder for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer -
uanset bødestørrelsen: 6 år fra gerningstidspunktet.
4) Bøder for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 og 13:
9 år fra gerningstidspunktet.
Frihedsstraffe og betingede domme
5) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage: 12 år fra straffens
udståelse (prøveløsladelsestidspunktet), jf. dog pkt. 6.
6) Ubetinget frihedsstraf op til 60 dage for overtrædelse af
straffelovens kapitel 12 og 13: 18 år fra straffens udståelse
(prøveløsladelsestidspunktet).
7) Ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder: 15
år fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
8) Ubetinget frihedsstraf på 6 måneder og op til 1 år: 18 år
fra straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
9) Ubetinget frihedsstraf på 1 år og op til 1½ år: 27 år fra
straffens udståelse (prøveløsladelsestidspunktet).
10) Hvis en ubetinget frihedsstraf anses for udstået ved va-
retægtsfængslingen, regnes karenstiden, jf. pkt. 5-9, fra løs-
ladelsen fra varetægtsfængsling.
11) En straf, som er delvist eftergivet ved benådning, er til
hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse i den periode, som den del af straffen, der skal udstås,
isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9. En
straf, som er helt eftergivet ved benådning: 4 år og 6 måne-
der efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingel-
se for eftergivelsen.
12) Betingede domme med vilkår om samfundstjeneste: 7 år
og 6 måneder fra dommens afsigelse. Andre betingede dom-
me: 6 år fra dommens afsigelse, dog altid indtil udløbet af
den prøvetid, der er fastsat i dommen.
13) En delvis betinget dom er til hinder for optagelse på et
lovforslag i den periode, som den ubetingede del af friheds-
straffen isoleret betragtet ville give anledning til, jf. pkt. 5-9.
Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9
14) Forvaring, jf. straffelovens § 70: 30 år fra foranstaltnin-
gens ophævelse.
15) Anbringelsesdomme: 12 år fra foranstaltningens ophæ-
velse, dog mindst 15 år fra dommens afsigelse.
16) Behandlingsdomme: 9 år fra foranstaltningens ophævel-
se, dog mindst 12 år fra dommens afsigelse.
17) Domme til ambulant behandling: 6 år fra foranstaltnin-
gens ophævelse, dog mindst 9 år fra dommens afsigelse.
18) Domme til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a: 6
år fra foranstaltningens ophør.
Andre sanktioner
19) Tiltalefrafald med vilkår, jf. retsplejelovens § 723: 4 år
og 6 måneder fra tiltalefrafaldets meddelelse, dog kun 3 år
ved vilkår om ungdomskontrakt.
20) Advarsler for overtrædelse af lov om euforiserende stof-
fer: 3 år fra gerningstidspunktet.
21) Hvis ansøgeren har modtaget en udvisningsdom, der ik-
ke er effektueret, regnes den forlangte opholdsperiode, jf.
retningslinjernes kap. 3, fra det tidspunkt, hvor det idømte
indrejseforbud ville udløbe, når det regnes fra dommens af-
sigelse.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 4, at hvis ansø-
geren har været straffet (eller modtaget en strafferetlig sank-
tion) flere gange for ligeartet kriminalitet, forlænges karens-
tiden med 3 år for hver gang.
Kriminalitet anses for ligeartet, hvis det drejer sig om over-
trædelser af bestemmelser i samme lov, dog for så vidt an-
går overtrædelser af straffeloven og færdselsloven bestem-
melser i samme kapitel. Straffelovsovertrædelser, hvori der
indgår vold eller trusler om vold, anses dog altid for ligear-
tet. Kun sanktioner, der udløser karenstid, har gentagelses-
virkning.
Den samlede karenstid beregnes med udgangspunkt i den
straf, der isoleret betragtet medfører den karenstid, der udlø-
ber senest.
Det fremgår af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 5, at en ansø-
ger, der er sigtet for en lovovertrædelse, ikke kan optages på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 19, stk. 6, at hvor gan-
ske særlige forhold taler herfor, forelægges det for Folketin-
gets Indfødsretsudvalg, om der kan dispenseres fra betingel-
serne om karens. Forelæggelse vil ske, hvis ansøgeren er
blevet straffet med en bøde i niveauet fra 3.000 kr. til og
5
med 10.000 kr. for overtrædelse af anden lovgivning end
straffeloven, færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og
våbenloven, og den pågældende bøde indebærer, at ansøge-
ren ikke kan optages på et lovforslag om indfødsrets medde-
lelse.
Det følger af cirkulæreskrivelsens § 21, at hvis justitsmini-
steren meddeler, at det af Politiets Efterretningstjeneste vur-
deres, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed,
forelægges sagen for Folketingets Indfødsretsudvalg med
indstilling om udelukkelse af den pågældende fra optagelse
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i en nærmere an-
given periode.
2.1.1.4. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i er-
klærings- og naturalisationssager
Erhverver en person dansk indfødsret, tilkommer indfødsret-
ten som udgangspunkt også den pågældendes børn, herunder
adoptivbørn. Børn, der automatisk erhverver dansk indføds-
ret ved en forælders erhvervelse af dansk indfødsret ved er-
klæring eller naturalisation, betegnes i praksis som biperso-
ner.
2.1.1.4.1. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i
erklæringssager
Det følger af indfødsretslovens § 5, at erhverver en person
indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af §§ 3 og 4,
tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herun-
der adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at
et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk ind-
fødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden
over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i
riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adop-
tionen har gyldighed efter dansk ret.
Under samme betingelser tilkommer indfødsretten også den
pågældendes barn efter § 4, stk. 2, i lov om dobbelt statsbor-
gerskab, når en person, der er optaget på lov nr. 1224 af 18.
december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love
om indfødsrets meddelelse med krav om løsning fra stats-
borgerretlige forhold til fremmede stater, erhverver indføds-
ret ved afgivelse af erklæring.
Det følger endvidere af § 3, stk. 4, i lov om dobbelt statsbor-
gerskab, at erhverver en tidligere dansk statsborger indføds-
ret ved afgivelse af erklæring i medfør af § 3, stk. 1, tilkom-
mer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et
barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret.
Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk ind-
fødsret, at den erklærende har del i forældremyndigheden
over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. For et
adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har
gyldighed efter dansk ret.
Der stilles i sager om erhvervelse af dansk indfødsret som
biperson ved erklæring endvidere i praksis krav om, at den
anden forældremyndighedsindehaver, hvis barnet er under-
givet fælles forældremyndighed, meddeler samtykke til, at
barnet erhverver indfødsret sammen med den erklærende
forælder. Denne praksis har baggrund i det grundlæggende
princip efter forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige be-
slutninger om barnets forhold kræver enighed mellem foræl-
drene, jf. forældreansvarslovens § 3.
Hvilke beslutninger om barnets forhold, der må anses som
”væsentlige” efter § 3 i forældreansvarsloven er ikke nær-
mere defineret i loven. I forarbejderne til bestemmelsen an-
føres en række eksempler på beslutninger, der må anses som
værende væsentlige i lovens forstand. Bl.a. nævnes spørgs-
målet om barnets flytning til udlandet, herunder udrejse til
Grønland og Færøerne, barnets religion og væsentlige læge-
lige indgreb. Også andre forhold, der kan indebære overve-
jelser med længere tidsperspektiv for barnet, f.eks. valg af
skoleretning, videreuddannelse mv., vil som udgangspunkt
kræve enighed mellem forældrene.
Som følge af at dansk indfødsret medfører en række rettig-
heder og pligter, ligesom indfødsretten kan få betydning for
barnets rettigheder og pligter i forhold til fremmede stater,
anses beslutningen om et barns erhvervelse af dansk ind-
fødsret som en væsentlig beslutning om barnets forhold om-
fattet af forældreansvarslovens § 3.
Et barn erhverver således - hvis barnet opfylder de ovenfor
nævnte betingelser - automatisk dansk indfødsret som biper-
son til forælderen på det tidspunkt, hvor forælderen erhver-
ver dansk indfødsret ved erklæring. Det vil sige på tidspunk-
tet for erklæringens afgivelse.
2.1.1.4.2. Børns erhvervelse af indfødsret som bipersoner i
naturalisationssager
Det fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, at reglerne i
indfødsretslovens § 5 tilsvarende finder anvendelse, hvis
den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn.
Et barn erhverver således automatisk dansk indfødsret ved
naturalisation som biperson, medmindre det udtrykkeligt er
angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse
af dansk indfødsret, at forælderen har del i forældremyndig-
heden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat
her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Et barn erhverver dansk indfødsret ved naturalisation som
biperson på det tidspunkt, hvor forælderen erhverver dansk
indfødsret. Det vil sige på tidspunktet for ikrafttræden af den
lov om indfødsrets meddelelse, som forælderen er omfattet
af.
Betingelsen om, at et barn erhverver dansk indfødsret ved
naturalisation som biperson, medmindre det udtrykkeligt er
angivet, at barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret, anvendes sådan, at forælderen i forbindelse med
6
ansøgningen kan tilkendegive, at et barn ikke skal være om-
fattet af naturalisationen.
I forbindelse med naturalisationen angives det direkte i lov-
teksten til lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis en an-
søgers barn ikke skal være omfattet. I praksis sker det ved,
at der efter forælderens navn på lovforslaget om indfødsrets
meddelelse anføres, at det er uden virkning for ansøgerens
barn.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til ind-
fødsretslovens § 6, stk. 2, hvoraf det bl.a. fremgår, at undta-
gelsen i sådanne tilfælde ikke alene kan være et ønske fra
den pågældende ansøgers side, men også kan skyldes, at det
er konstateret, at barnet ikke opfylder betingelserne for natu-
ralisation. Det fremgår endvidere, at Folketingets Indføds-
retsudvalg har tilkendegivet, at et barn i sådanne tilfælde ik-
ke kan naturaliseres som biperson til forældrene, jf. lovfor-
slag nr. L 69 af 28. oktober 1998, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 1799.
I praksis stilles der krav om, at barnet ikke må have begået
de former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som
helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive
optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der
henvises til pkt. 2.1.1.3. ovenfor.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager prak-
tiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets
Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller
straffet af betydning for naturalisationssagen, skal udtages
fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen
er afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en ræk-
ke konkrete naturalisationssager.
Der stilles i praksis endvidere krav om, at den anden foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet er-
hverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det
grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvoref-
ter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enig-
hed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3. Der
henvises til pkt. 2.1.1.4.1. ovenfor.
2.1.2. Krav om forældremyndighedsindehavers samtykke,
når børn som bipersoner erhverver dansk indfødsret
2.1.2.1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
overvejelser
Som beskrevet under pkt. 2.1.1.4.1. og 2.1.1.4.2. ovenfor
stilles der ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson
i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindeha-
ver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed,
meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret.
Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip ef-
ter forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger
om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf.
forældreansvarslovens § 3.
Kravet om samtykke stilles ud fra den betragtning, at er-
hvervelse af dansk indfødsret er en væsentlig beslutning om
barnets forhold efter forældreansvarslovens § 3. Dansk ind-
fødsret medfører en række rettigheder og pligter, ligesom
indfødsretten kan få betydning for barnets rettigheder og
pligter i forhold til fremmede stater.
Ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser må det anses for
hensigtsmæssigt, at de betingelser, et barn skal opfylde for
at erhverve dansk indfødsret som biperson til en forælder,
fremgår af indfødsretsloven.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er på den
baggrund af den opfattelse, at det bør fremgå af indfødsrets-
loven, at der stilles krav om, at den anden forældremyndig-
hedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles forældre-
myndighed, meddeler samtykke til, at barnet erhverver
dansk indfødsret som biperson.
2.1.2.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2, at kravet
om samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver
for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret indsættes i
indfødsretsloven, således at det lovfæstes, hvilke betingelser
et barn skal opfylde for at erhverve dansk indfødsret som bi-
person.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og § 2 og bemærk-
ningerne hertil.
2.1.3. Krav om vandel, når børn som bipersoner erhverver
dansk indfødsret ved naturalisation
2.1.3.1. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
overvejelser
Som beskrevet under pkt. 2.1.1.4.2. ovenfor stilles der i sag-
er om naturalisation i praksis krav om, at en biperson ikke
må have begået de former for kriminalitet, som udløser ka-
renstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk ind-
fødsret fra at blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager prak-
tiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets
Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller
straffet af betydning for naturalisationssagen, skal udtages
fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen
er afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en ræk-
ke konkrete naturalisationssager.
I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive
undtaget en forælders naturalisation ved, at det angives di-
rekte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke
skal være omfattet.
Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til lovfor-
slag nr. L 69 af 28. oktober 1998, jf. Folketingstidende
1998-99, tillæg A, side 1799, hvoraf det bl.a. fremgår, at det
i forbindelse med naturalisation angives direkte i lovteksten
7
til loven om indfødsrets meddelelse, hvis ansøgerens barn
ikke skal være omfattet. Det fremgår endvidere, at undtagel-
sen i sådanne tilfælde ikke alene kan være et ønske fra den
pågældende ansøgers side, men kan også skyldes, at det
konstateres, at barnet ikke opfylder betingelserne for natura-
lisation.
Ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser må det anses for
hensigtsmæssigt, at det lovfæstes, at børn ved lov kan undta-
ges en forælders naturalisation, og således ikke erhverver
dansk indfødsret, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5, 2. til sidste
pkt., angivne forudsætninger for at erhverve dansk indføds-
ret som biperson til en forælder i øvrigt måtte være opfyldt.
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet er på den
baggrund af den opfattelse, at det bør fremgå af indfødsrets-
loven, at et barn, der ved lov undtages en forælders naturali-
sation, ikke erhverver dansk indfødsret som biperson i for-
bindelse med en forælders naturalisation.
2.1.3.2. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 2, at der i indfødsrets-
lovens § 6 indsættes et stk. 3, hvoraf det følger, at et barn,
der undtages en forælders naturalisation i lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse, ikke erhverver dansk indfødsret. Be-
stemmelsen foreslås indsat for at lovfæste, at et barn ud over
de tilfælde, der fremgår af indfødsretslovens § 6, stk. 2, jf. §
5, i visse situationer ikke automatisk erhverver dansk ind-
fødsret som biperson i forbindelse med en forælders natura-
lisation.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil.
2.1.4. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med
Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den euro-
pæiske konvention af 6. november 1997 om statsborgerret.
2.2. Ophævelse af bilag 1 til indfødsretsloven
2.2.1. Gældende ret
Indfødsretslovens bilag 1 indeholder blanketten ”Lægeer-
klæring til brug ved statsforvaltningens behandling af erklæ-
ringer om dansk indfødsret”.
Bilag 1 til indfødsretsloven blev indsat ved lov nr. 730 af
25. juni 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret
(Dansk indfødsret til unge født og opvokset i Danmark
m.v.), hvorefter unge udlændinge, der er født og opvokset i
Danmark, i medfør af indfødsretslovens § 3 A kunne erhver-
ve dansk indfødsret ved over for Statsforvaltningen at afgive
erklæring herom.
Bestemmelsen i indfødsretslovens § 3 A blev ophævet ved
lov nr. 110 af 8. februar 2016 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født
og opvokset i Danmark) med virkning fra den 1. marts 2016.
Bilag 1 har derfor ikke længere nogen betydning.
2.2.2. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets over-
vejelser
Som beskrevet under pkt. 2.2.1. ovenfor blev bilag 1 til ind-
fødsretsloven indsat i forbindelse med oprettelsen af den nu
ophævede erklæringsadgang efter indfødsretslovens § 3 A
for unge udlændinge, der er født og opvokset i Danmark.
Efter denne bestemmelse blev der blandt andet stillet krav
om, at den unge udlænding havde aflagt folkeskolens afslut-
tende prøver i 9. eller 10. klasse med et samlet karaktergen-
nemsnit på mindst 02 eller var fyldt 18 år, jf. § 3 A, stk. 2,
nr. 1. Det fulgte dog af § 3 A, stk. 3, at personer, der var
fyldt 15 år, og som ved lægeerklæring, jf. bilag 1, dokumen-
terede at have en langvarig nedsættelse af funktionsevnen,
som påvirker eller påvirkede evnen til eller muligheden for
at gennemføre ét eller flere af folkeskolens afsluttende prø-
vefag i 9. eller 10. klasse, kunne erhverve indfødsret ved at
afgive erklæring over for Statsforvaltningen.
Der var efter bestemmelsen i § 3 A, stk. 3, blankettvang.
Dokumentationen for, at den pågældende havde en langva-
rig nedsættelse af funktionsevnen, som påvirkede evnen til
eller muligheden for at gennemføre et eller flere af folkesko-
lens afsluttende prøvefag i 9. eller 10. klasse, kunne således
alene foreligge i form af den særlige lægeerklæring til brug
ved Statsforvaltningens behandling af erklæringer om dansk
indfødsret, som er optrykt som bilag 1 til indfødsretsloven.
Bilag 1 til indfødsretsloven er ved en fejl ikke blevet ophæ-
vet i forbindelse med ophævelsen af erklæringsadgangen i
indfødsretslovens § 3 A.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 3, at bilag 1 til ind-
fødsretsloven ophæves, idet bilag 1 ikke længere har nogen
betydning.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne
hertil.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet mv.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gere.
8
Med lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, og § 2 stilles borgere rets-
sikkerhedsmæssigt bedre end tidligere, idet borgernes rets-
stilling lovfæstes i forhold til kravet om, at den anden foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet er-
hverver dansk indfødsret samt, at et barn, der undtages en
forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, ikke erhverver dansk indfødsret.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 22. august
2016 til den 19. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikernes Central-
organisation, Amnesty International, Børnerådet, Børnesa-
gens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fæl-
lesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksfor-
ening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau
Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Flygtninge-
hjælp, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater,
Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatil-
synet, Den Danske Dommerforening, Den Katolske Kirke i
Danmark, Det Centrale Handicapråd, DIGNITY – Dansk In-
stitut mod Tortur, Dokumentations- og Rådgivningscentret
om Racediskrimination, Dommerfuldmægtigforeningen,
Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fæ-
røernes Landsstyre, HK/Danmark, Indvandrerrådgivningen,
Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstje-
neste, Kommunernes Landsforening, Knud Vilby (på vegne
af Fredsfonden), Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen
i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lærernes Central-
organisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Politiforbundet i Danmark, Præsi-
denterne for Østre og Vestre Landsret, Red Barnet, Retspoli-
tisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden på Fæ-
røerne, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigspolitiet, Rotary
Denmark, Røde Kors Asylafdeling, Røde Kors Landskonto-
ret, Rådet for Etniske Minoriteter, Samarbejdsgruppen om
Børnekonventionen, samtlige byretter, SOS mod Racisme,
Statsforvaltningen, Sydslesvigsk Forening, Sydslesvigudval-
get, Uddannelsesforbundet, Styrelsen for Videregående Ud-
dannelser, UNHCR, Ægteskab uden Grænser og 3F.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borge-
re
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser (sæt X)
JA NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ved erhvervelse af dansk indfødsret som biperson stilles der
i praksis krav om, at den anden forældremyndighedsindeha-
ver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed,
meddeler samtykke til, at barnet erhverver dansk indfødsret.
Denne praksis har baggrund i det grundlæggende princip ef-
ter forældreansvarsloven, hvorefter væsentlige beslutninger
om barnets forhold kræver enighed mellem forældrene, jf.
forældreansvarslovens § 3.
Med den forslåede ændring af indfødsretslovens § 5 vil kra-
vet om den anden forældremyndighedsindehaveres samtyk-
ke for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret fremgå
direkte af indfødsretsloven.
Formålet med den forslåede ændring er at lovfæste, hvilke
betingelser et barn skal opfylde for at erhverve dansk ind-
9
fødsret som biperson. Der er ikke herved tilsigtet nogen æn-
dring af retstilstanden.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 2
Efter indfødsretslovens § 6, stk. 2, finder reglerne i indføds-
retslovens § 5 tilsvarende anvendelse, hvis den, der naturali-
seres, har børn, herunder adoptivbørn.
Et barn erhverver således automatisk dansk indfødsret ved
naturalisation som biperson, medmindre det angives direkte
i lovteksten til lovforslag om indfødsrets meddelelse, at bar-
net ikke er omfattet af erhvervelsen af dansk indfødsret.
I praksis stilles der krav om, at barnet ikke må have begået
de former for kriminalitet, som udløser karenstid, eller som
helt udelukker en ansøger om dansk indfødsret fra at blive
optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Kravet om vandel for bipersoner i naturalisationssager prak-
tiseres på baggrund af en tilkendegivelse fra Folketingets
Indfødsretsudvalg om, at bipersoner, der er sigtede eller
straffet af betydning for naturalisationssagen, skal udtages
fra lovforslag om indfødsrets meddelelse. Tilkendegivelsen
er afgivet i 1997 i forbindelse med behandlingen af en ræk-
ke konkrete naturalisationssager.
I praksis vil et barn, der ikke opfylder vandelskravet, blive
undtaget en forælders naturalisation ved, at det angives di-
rekte i lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke
skal være omfattet.
Med den forslåede ændring indsættes der i indfødsretslovens
§ 6 et stk. 3, hvoraf det følger, at et barn, der undtages en
forælders naturalisation i lovforslag om indfødsrets medde-
lelse, ikke erhverver dansk indfødsret.
Forslaget har til formål at lovfæste gældende praksis, hvor-
efter et barn ud over de tilfælde, der fremgår af indfødsrets-
lovens § 6, stk. 2, jf. § 5, i visse situationer ikke automatisk
erhverver dansk indfødsret som biperson i forbindelse med
en forælders naturalisation, uanset at de i § 6, stk. 2, jf. § 5,
2. til sidste pkt., angivne forudsætninger for at erhverve
dansk indfødsret som biperson til en forælder er opfyldt.
Bestemmelsen forudsættes anvendt i tilfælde, hvor et barn
ikke opfylder det gældende vandelskrav som fastsat i cirku-
læreskrivelse om naturalisation for ansøgere om dansk ind-
fødsret, dvs. har begået kriminalitet, som udløser karenstid,
eller kriminalitet, som helt ville udelukke en ansøger om
dansk indfødsret fra at blive optaget på et lovforslag om ind-
fødsret meddelelse.
Bestemmelsen forudsættes herunder anvendt i tilfælde, hvor
justitsministeren i medfør af proceduren beskrevet i cirkulæ-
reskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets
Efterretningstjeneste vurderes at kunne være en fare for lan-
dets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste
vurderer, at et barn kan være en fare for landets sikkerhed.
Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for Folketingets
Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det på-
gældende barn fra optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse i en nærmere angiven periode.
Bestemmelsen forudsættes endvidere anvendt i tilfælde,
hvor et barn på tidspunktet for forælderens optagelse på lov-
forslag om indfødsrets meddelelse er sigtet for en lovover-
trædelse. Et barn vil således ikke erhverve dansk indfødsret
som biperson ved en forælders naturalisation, hvis barnet på
tidspunktet for forælderens optagelse på lovforslag om ind-
fødsrets meddelelse er sigtet for en lovovertrædelse.
Med indførelsen af bestemmelsen i indfødsretslovens § 6,
stk. 3, kommer det til at fremgå, at i tilfælde, hvor ansøgeren
udtrykkeligt i forbindelse med ansøgningen har angivet, at
et barn ikke skal omfattes af erhvervelsen af indfødsret, jf. §
6, stk. 2, jf. § 5, 1. pkt., angives det direkte i lovteksten til
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at barnet ikke er om-
fattet af erhvervelsen af dansk indfødsret.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.3. i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
Bilag 1 til indfødsretsloven blev indsat i forbindelse med
oprettelsen af den nu ophævede erklæringsadgang efter ind-
fødsretslovens § 3 A for unge udlændinge, der er født og op-
vokset i Danmark.
Den forslåede ophævelse af bilag 1 til indfødsretsloven er en
konsekvens af, at erklæringsadgangen efter indfødsretslo-
vens § 3 A for unge udlændinge, der er født og opvokset i
Danmark, blev ophævet ved lov nr. 110 af 8. februar 2016.
Det bemærkes, at bilag 1 ikke har betydning i forhold til de
gældende bestemmelser i indfødsretsloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2. i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Efter gældende ret stilles der ved erhvervelse af dansk ind-
fødsret som biperson i praksis krav om, at den anden foræl-
dremyndighedsindehaver, hvis barnet er undergivet fælles
forældremyndighed, meddeler samtykke til, at barnet er-
hverver dansk indfødsret. Denne praksis har baggrund i det
grundlæggende princip efter forældreansvarsloven, hvoref-
ter væsentlige beslutninger om barnets forhold kræver enig-
hed mellem forældrene, jf. forældreansvarslovens § 3.
Med den foreslåede ændring af §§ 3 og 4 i lov nr. 1496 af
23. december 2014, som senere ændret ved lov nr. 111 af 8.
februar 2016 (lov om dobbelt statsborgerskab), vil kravet
om den anden forældremyndighedsindehaveres samtykke
for en bipersons erhvervelse af dansk indfødsret fremgå di-
rekte af §§ 3 og 4 i lov om dobbelt statsborgerskab.
10
Formålet med den forslåede ændring er at lovfæste, hvilke
betingelser et barn skal opfylde for at erhverve dansk ind-
fødsret som biperson. Der er ikke herved tilsigtet nogen æn-
dring af retstilstanden.
Den foreslåede ændring af §§ 3 og 4 i lov om dobbelt stats-
borgerskab følger i øvrigt den foreslåede ændring af ind-
fødsretslovens § 5.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1. og til
pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Lov-
ændringen får virkning fra og med ikrafttrædelsesdatoen.
Loven finder anvendelse på erklæringer, der er afgivet over
for Statsforvaltningen efter lovens ikrafttræden. Det bemær-
kes, at der i forhold til lovens § 1, nr. 1 og 2, og § 2, er tale
om en lovfæstning, hvorfor der i praksis allerede gælder et
krav om samtykke fra den anden forældremyndighedsinde-
haver, hvis barnet er undergivet fælles forældremyndighed.
Loven finder anvendelse for behandlingen af alle ansøgnin-
ger om naturalisation uanset tidspunktet for ansøgningens
indgivelse.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområ-
de.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke
gælder for Færøerne og Grønland, men at loven ved konge-
lig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøer-
ne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grøn-
landske forhold tilsiger.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422
af 7. juni 2004, som ændret bl.a. ved lov nr. 730 af 25. juni
2014 og senest ved lov nr. 110 af 8. februar 2016, foreta-
ges følgende ændringer:
§ 5. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den
pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det ud-
trykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af er-
hvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns er-
hvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i foræl-
dremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år
og bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingel-
se, at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
1. I § 5 indsættes efter 2. pkt.:
»Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtyk-
ke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.«
§ 6. …
Stk. 2. … 2. I § 6 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse,
såfremt et barn, herunder adoptivbarn, ved lov undtages en
forælders naturalisation.«
3. Bilag 1 ophæves.
§ 2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov
om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og
betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som ændret
ved lov nr. 111 af 8. februar 2016 om ændring af lov om
ændring af lov om dansk indfødsret (Omfattelse af børn
som bipersoner ved afgivelse af erklæring i medfør af reg-
lerne om dobbelt statsborgerskab) foretages følgende æn-
dringer:
§ 3. …
Stk. 2- 3. …
Stk. 4. Erhverver en tidligere dansk statsborger indfødsret ved
afgivelse af erklæring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsret-
ten også den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, med-
mindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning
12
for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende
har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift
og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
1. I § 3, stk. 4 indsættes efter 2. pkt.:
»Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtyk-
ke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.«
§ 4. …
Stk. 2. Erhverver en person indfødsret ved afgivelse af erklæ-
ring i medfør af stk. 1, tilkommer indfødsretten også den på-
gældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtryk-
keligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhver-
velsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhver-
velse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i forældre-
myndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og
bosat her i riget. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse,
at adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
2. I § 4, stk. 2 indsættes efter 2. pkt.:
»Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal
den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtyk-
ke til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
13