Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    AE2353

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L31/20161_L31_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2016)
    Finansministeren (Claus Hjort Frederiksen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for
    2016-2019
    (Lovforslag nr. L 31)
    Lovforslaget indeholder forslag til regler om ydelse af
    statstilskud for 2016 til 2019 til Færøernes hjemmestyre.
    Staten yder på baggrund af hjemmestyreloven et generelt
    tilskud til Færøernes hjemmestyre. Den gældende lov vedrø-
    rer tilskuddet for 2014-2016.
    Regeringen og landsstyret aftalte i april 2016, at statens
    tilskud fastholdes nominelt uændret på 641,8 mio. kr. i hvert
    af årene 2016, 2017, 2018 og 2019. Dette er samme niveau
    som i 2015.
    For så vidt angår 2016 bemærkes, at det færøske lands-
    styre har bedt om, at tilskuddet fastholdes nominelt uændret,
    hvorved der sker en reduktion af tilskuddet i forhold til det
    tilskud, der er fastsat i den gældende lov.
    Lovforslaget har været offentliggjort på høringsportalen
    og været forelagt for landsstyret. Dette har ikke givet anled-
    ninger til bemærkninger.
    Lovforslaget vil samtidig blive fremsat i Lagtinget.
    I det jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagen-
    de bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til
    det Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 31 Folketinget 2016-17
    Finansmin., j.nr. 16/00912
    AE002353