Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Fremsat den 6. oktober 2016 af finansministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemandspension
(Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen, beregning af førtidspension for visse tjenestemænd og ret til
tilskadekomstpension)
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 6.
maj 2010, som ændret ved § 4 i lov nr. 1365 af 28.
december 2011 og § 16 i lov nr. 628 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændring:
1. § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 2
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr.
489 af 6. maj 2010, som ændret ved § 3 i lov nr. 1365 af 28.
december 2011, § 1 i lov nr. 1371 af 28. december 2011 og
§ 11 i lov nr. 628 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4, stk. 1, udgår »eller ville have været berettiget til rå-
dighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået folkepensions-
alderen, jf. § 1 a i lov om social pension«.
2. I § 6, stk. 8, ændres », når en tjenestemand i politikorpset
inden den 1. januar 2019 begærer afsked efter at være fyldt
63 år« til: »for tjenestemænd, der er født inden den 1. januar
1959, og som får fastsat pensionsalderen efter § 17, stk. 4«.
3. I § 8, stk. 1, ændres »lov om arbejdsskadeforsikring« til:
»lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og
godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsan-
satte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsre-
aktion«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. § 2, nr. 3, har virkning fra den 4. april 2014 for
personer, der på eller efter denne dato af Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har fået anerkendt sent diagnosticeret post-
traumatisk belastningsreaktion som værende omfattet af lov
om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater
og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
§ 4
Loven gælder ikke for Grønland.
Lovforslag nr. L 32 Folketinget 2016-17
Finansmin.,
Moderniseringsstyrelsen, j.nr. 2016-6001-0007
AE002362
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensionsalderen
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. Beregning af førtidspension for visse tjenestemænd
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Ret til tilskadekomstpension
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Med lovforslaget foreslås det, at bestemmelsen i tjeneste-
mandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, om, at der ikke ydes rådig-
hedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen, ophæves.
Det indebærer, at der ydes rådighedsløn til en tjenestemand,
der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv om tje-
nestemanden har nået folkepensionsalderen, medmindre der
efter andre regler ikke ydes rådighedsløn. Det foreslås som
konsekvens heraf, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk.
1, om optjening af pensionsalder i rådighedslønsperioden
ændres.
Endvidere foreslås det at ændre tjenestemandspensionslo-
vens § 6, stk. 8, om beregning af førtidspension med henblik
på at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med det, der
var forudsat ved aftale- og overenskomstforhandlingerne i
2011 og 2013 for så vidt angår visse tjenestemænd i politi-
korpset og kriminalforsorgen.
Endelig foreslås det, at tjenestemandspensionslovens § 8,
stk. 1, om tilskadekomstpension ændres, således at der på
grundlag af erstatning efter lov om erstatning og godtgørelse
til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (veteran-
loven) kan tilkendes tilskadekomstpension efter tjeneste-
mandspensionsloven.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensions-
alderen
2.1.1. Gældende ret
Efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1, bevarer en tjene-
stemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens or-
ganisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlæg-
ges, sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn). Den, der modta-
ger rådighedsløn, har pligt til at overtage en anden passende
stilling efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 12 og 13.
Der ydes efter tjenestemandslovens § 32, stk. 4, ikke rå-
dighedsløn til den, der
1) ansættes i eller får anvist en anden stilling, som den på-
gældende har pligt til at overtage efter §§ 12 og 13,
2) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension,
3) har opnået den for stillingen fastsatte afgangsalder eller
4) på afskedstidspunktet på grund af sygdom eller uegnet-
hed ikke er i stand til at overtage en stilling, som den
pågældende efter §§ 12 og 13 ville have pligt til at
overtage.
EU-Domstolen har ved dom af 26. september 2013 i sag
C-546/11, Toftgaard, fastslået, at artikel 2 og artikel 6, stk.
1, i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om
generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hen-
2
syn til beskæftigelse og erhverv (beskæftigelsesdirektivet) er
til hinder for en national bestemmelse, der automatisk ude-
lukker en tjenestemand, der har nået folkepensionsalderen,
fra retten til rådighedsløn.
Dommen blev afsagt i forbindelse med en præjudiciel
forelæggelse, hvor Højesteret havde stillet spørgsmål til EU-
Domstolen om fortolkningen af artikel 6 i beskæftigelsesdi-
rektivet. I den konkrete sag, der gav anledning til den præju-
dicielle forelæggelse for EU-Domstolen, havde tjenesteman-
den på fratrædelsestidspunktet nået folkepensionsalderen,
hvorfor der ikke blev ydet rådighedsløn med henvisning til
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2. EU-Domstolen fast-
slog, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, går videre
end nødvendigt for at forfølge legitime formål inden for
rammerne af dansk ret, idet den automatisk udelukker de tje-
nestemænd, der har ret til folkepension, fra retten til rådig-
hedsløn.
På den baggrund fandt EU-Domstolen, at beskæftigelses-
direktivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en
national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har
nået den alder, hvor han kan modtage folkepension, alene af
denne grund ikke har ret til den rådighedsløn.
Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, indgår det
antal år i pensionsalderen, i hvilke tjenestemanden har været
berettiget til rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens §
32 eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis på-
gældende ikke havde nået folkepensionsalderen.
2.1.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
EU-Domstolen har i Toftgaard-dommen fastslået, at be-
skæftigelsesdirektivets artikel 2 og artikel 6, stk∙ 1, er til hin-
der for en national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand,
der har nået folkepensionsalderen, alene af denne grund ikke
har ret til rådighedsløn.
Efter Finansministeriets opfattelse indebærer dommen, at
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke kan oprethol-
des, således at der skal ydes rådighedsløn til en tjeneste-
mand, der afskediges på grund af stillingsnedlæggelse, selv
om tjenestemanden har nået folkepensionsalderen, medmin-
dre der efter andre regler ikke ydes rådighedsløn.
Moderniseringsstyrelsen offentliggjorde den 10. december
2013 retningslinjer for ydelse af rådighedsløn til tjeneste-
mænd, der har nået folkepensionsalderen. De statslige an-
sættelsesmyndigheder har administreret reglerne om rådig-
hedsløn i overensstemmelse hermed og har genoptaget tidli-
gere afgjorte sager efter reglerne herom. Der er i forbindelse
hermed efterbetalt for lidt udbetalt rådighedsløn og modreg-
net for meget udbetalt pension i det omfang kravene ikke
var forældet.
Det foreslås på den anførte baggrund, at bestemmelsen i
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves. Endvidere
foreslås det, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, kon-
sekvensændres som følge af den foreslåede ophævelse af
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2. Perioden, hvori en
tidligere tjenestemand modtager rådighedsløn, medregnes i
pensionsalderen, hvorfor der efter ophævelse af tjeneste-
mandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke længere skal være sær-
skilt hjemmel i tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, til
at medregne den periode i pensionsalderen, hvori en tidlige-
re tjenestemand ville have været berettiget til rådighedsløn,
hvis pågældende ikke havde nået folkepensionsalderen.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 1, nr. 1, og § 2, nr. 1.
2.2. Beregning af førtidspension for visse tjenestemænd
2.2.1. Gældende ret
Når en tjenestemand anmoder om afsked efter at have nået
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
1 a, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i
forhold til den tid, der står tilbage, indtil tjenestemanden når
folkepensionsalderen eller den lavere alder, ved hvilken den
pågældende skulle have været afskediget, jf. tjenestemands-
pensionslovens § 6, stk. 6.
Pensionen nedsættes dog ikke, når en tjenestemand anmo-
der om afsked efter den aldersgrænse for pligtig afgang, der
er aftalt i medfør af tjenestemandslovens § 29, men inden en
individuelt aftalt højere aldersgrænse, jf. tjenestemandspen-
sionslovens § 6, stk. 7.
Pensionen nedsættes heller ikke, når en tjenestemand i po-
litikorpset inden den 1. januar 2019 anmoder om afsked ef-
ter at være fyldt 63 år, jf. tjenestemandspensionslovens § 6,
stk. 8.
2.2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ved overenskomstforhandlingerne i 2011 blev der indgået
aftale om, at den pligtige afgangsalder på 63 år ophæves fra
den 1. januar 2012 for tjenestemænd i politikorpset og fra
den 1. januar 2019 for uniformeret personale i kriminalfor-
sorgen.
Der blev endvidere indgået aftale om skærpelse af førtids-
pensionsfradrag for tjenestemænd, der fratræder den 1. janu-
ar 2019 eller senere.
Som opfølgning på overenskomstforhandlingerne i 2011
blev der ved lov nr. 1371 af 28. december 2011 om ændring
af lov om tjenestemandspension og lov om pension til sta-
tens tjenestemænd m.v. i Grønland (Ophævelse af alders-
grænser for optjening af pensionsalder og krav om mindste
pensionsalder for ret til opsat pension, fastsættelse af pensi-
on for visse tjenestemænd og førtidspensionsfradrag for vis-
se tjenestemænd) indsat en ny bestemmelse i tjenestemands-
pensionslovens § 6, stk. 8. Efter denne bestemmelse nedsæt-
tes pensionen ikke efter lovens § 6, stk. 6, når en tjeneste-
mand i politikorpset inden den 1. januar 2019 anmoder om
afsked efter at være fyldt 63 år. Formålet med bestemmelsen
var at stille de pågældende tjenestemænd pensionsmæssigt,
som om de fortsat havde en pligtig afgangsalder på 63 år.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2013 var der enighed
mellem parterne om at foretage en ændring af ikrafttrædel-
sesbestemmelsen i aftalen om førtidspensionsfradrag fra
3
overenskomstforhandlingerne i 2011, så aftalen blev bragt i
overensstemmelse med det, der var forudsat ved forhandlin-
gerne. Det indebærer, at aftalen om førtidspensionsfradrag
har virkning for tjenestemænd, der er født den 1. januar
1959 eller senere, og som fratræder den 1. januar 2019 eller
senere. For tjenestemænd, der er født inden den 1. januar
1959, finder de hidtidige regler anvendelse.
Med henblik på at bringe tjenestemandspensionslovens §
6, stk. 8, i overensstemmelse med det, der var forudsat mel-
lem parterne ved overenskomstforhandlingerne i 2011 og
som følger af ændringen af aftalen om førtidspensionsfra-
drag ved overenskomstforhandlingerne i 2013, foreslås det
at ændre bestemmelsen, således at pensionen ikke nedsættes
efter lovens § 6, stk. 6, for tjenestemænd, der er født inden
den 1. januar 1959, og som får fastsat pensionsalderen efter
lovens § 17, stk. 4. Henvisningen til § 17, stk. 4, indebærer,
at bestemmelsen omfatter tjenestemænd i politikorpset, der
er ansat inden den 1. januar 2012, og uniformerede tjeneste-
mænd i kriminalforsorgen, der er ansat inden den 1. januar
2019, og at pensionen for de pågældende tjenestemænd be-
regnes, som om de fortsat havde en pligtig afgangsalder på
63 år. Pensionen beregnes således uden førtidspensionsfra-
drag og på grundlag af den pensionsalder, tjenestemanden
ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år, dog
højst 37 års pensionsalder.
Tjenestemænd i politikorpset, der er ansat inden den 1. ja-
nuar 2012, og uniformerede tjenestemænd i kriminalforsor-
gen, der er ansat inden den 1. januar 2019, som er født den
1. januar 1959 eller senere, og som fratræder den 1. januar
2019 eller senere, får beregnet pensionen på grundlag af den
pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved tjeneste
indtil sit fyldte 70. år, dog højst 37 års pensionsalder, jf. tje-
nestemandspensionslovens § 17, stk. 4. For disse tjeneste-
mænd skal der foretages et førtidspensionsfradrag ved al-
derspensionering før folkepensionsalderen, jf. tjeneste-
mandspensionslovens § 6, stk. 6. Førtidspensionsfradragets
størrelse er aftalt mellem Finansministeriet og tjenestemæn-
denes centralorganisationer i parternes aftale om førtidspen-
sionsfradrag.
Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforsla-
gets § 2, nr. 2.
2.3. Ret til tilskadekomstpension
2.3.1. Gældende ret
Efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, er en tjene-
stemand berettiget til den egenpension, der gælder for en
pensionsalder på 37 år (højeste pensionsanciennitet), hvis
afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, som er for-
årsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tje-
nestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstat-
ning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsska-
desikring.
2.3.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
Ved lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgø-
relse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med
sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion (vete-
ranloven) blev der gennemført en supplerende ordning til
lov om arbejdskadesikring. Veteranloven giver mulighed for
at anerkende sent diagnosticeret posttraumatisk belastnings-
reaktion (PTSD) hos tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte, og denne anerkendelse giver ret til erstatning og
godtgørelse, der tidligere ikke har kunnet opnås efter lov om
arbejdsskadesikring.
Der blev i forbindelse med veteranlovens vedtagelse fore-
taget ændringer i en række andre love som konsekvens af
veteranloven. Der blev imidlertid ikke foretaget ændringer i
tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, om tilskadekomst-
pension. Det har den konsekvens, at forhenværende tjeneste-
mænd med ret til erstatning for tab af erhvervsevne efter ve-
teranloven ikke har kunnet tillægges ret til tilskadekomst-
pension efter tjenestemandspensionsloven. Der er i forarbej-
derne til veteranloven henvist til tjenestemandspensionslo-
vens § 8, stk. 1, om tilskadekomstpension, og der er i forar-
bejderne endvidere angivet skønnede merudgifter i relation
til tilskadekomstpension for tjenestemænd. Det er således i
forarbejderne til veteranloven forudsat, at veteranloven skul-
le give mulighed for tilskadekomstpension efter tjeneste-
mandspensionslovens § 8, stk. 1. Dette lovforslag medfører,
at tilkendelse af erstatning for tab af erhvervsevne efter ve-
teranloven kan give ret til tilskadekomstpension efter tjene-
stemandspensionsloven, såfremt den pågældende i øvrigt
opfylder betingelserne herfor.
Veteranloven trådte i kraft den 4. april 2014 og gælder og-
så for personer, der før lovens ikrafttræden har fået konstate-
ret en sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion
(PTSD).
Det foreslås i lovforslagets § 3, stk. 2, at tilskadekomst-
pension efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, på
grundlag af en tilkendt erhvervsevnetabserstatning tidligst
vil kunne tilkendes fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets
Erhvervssikring har anerkendt sygdommen som hørende un-
der veteranloven. Det betyder, at forhenværende tjeneste-
mænd, der tidligere har fået afslag på erstatning for tab af
erhvervsevne efter arbejdsskadesikringsloven på grund af
sent diagnosticeret PTSD, men som på eller efter den 4.
april 2014 får tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne ef-
ter veteranloven, kan tilkendes tilskadekomstpension efter
tjenestemandspensionslovens § 8, forudsat bestemmelsens
betingelser herfor i øvrigt er opfyldt, dog tidligst med virk-
ning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anerkendelse af
sygdommen efter veteranloven.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lov-
forslagets § 2, nr. 3.
4
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
De økonomiske konsekvenser af den foreslåede ophævel-
se af tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 1, vil afhænge af, i hvilket omfang ansættelsesmyn-
dighederne nedlægger tjenestemandsstillinger og som følge
heraf afskediger tjenestemænd, der har nået folkepensionsal-
deren eller når folkepensionsalderen i rådighedslønsperio-
den.
I forbindelse med vedtagelsen af veteranloven i 2014 blev
der taget højde for de økonomiske konsekvenser af, at vete-
ranloven kunne medføre krav på tilskadekomstpension efter
tjenestemandspensionsloven. Nærværende lovforslag med-
fører således ikke yderligere økonomiske konsekvenser som
følge af den foreslåede ændring af tjenestemandspensionslo-
vens § 8, stk. 1. Der henvises til punkt 5.3 om »Udgifter i
relation til tilskadekomstpension for tjenestemænd« i de al-
mindelige bemærkninger i lovforslag nr. L 104 fra folke-
tingsåret 2013-14. Heraf fremgår det, at det i relation til ud-
gifter til tilskadekomstpension i 2014 vurderes at ville koste
ca. 4,1 mio. kr. i udgifter til sager, som på daværende tids-
punkt var afvist i arbejdsskadesystemet, og ca. 0,7 mio. kr. i
de efterfølgende år. Der vil være udgifter til disse sager i ca.
45 år. Den samlede udgift til ydelserne efter veteranloven vil
i denne periode være ca. 29,5 mio. kr. til sager, som på da-
værende tidspunkt var afvist i arbejdsskadesystemet. Derud-
over var der udgifter til nye sager på ca. 0,4 mio. kr. i 2014,
0,5 mio. kr. i 2015, og der vil være udgifter på 0,7 mio. kr. i
2016 samt 0,9 mio. kr. i 2017.
Under forudsætning af en tilgang til ordningen på 22 sager
årligt fremover vil den årlige udgift efter 45 år blive ca. 8,0
mio. kr.
Lovforslaget har ingen konsekvenser for kommuner og re-
gioner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Med forslaget om at ophæve tjenestemandslovens § 32,
stk. 4, nr. 2, bringes loven i overensstemmelse med beskæf-
tigelsesdirektivets artikel 2 og artikel 6, stk. 1, jf. EU-Dom-
stolens dom af 26. september 2013 i sag C-546/11, Toft-
gaard. EU-Domstolen fastlog ved dommen, at beskæftigel-
sesdirektivet skal fortolkes således, at det er til hinder for en
national bestemmelse, hvorefter en tjenestemand, der har
nået den alder, hvor han kan modtage folkepension, alene af
denne grund ikke har ret til rådighedsløn. Som følge heraf
foreslås det, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ophæ-
ves.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2016
– 15. august 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
Akademikerne, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Cen-
tralorganisationernes Fællesudvalg, Danske Regioner, Data-
tilsynet, Domstolsstyrelsen, Forhandlingsfællesskabet, Fær-
øernes Landsstyre, Offentligt Ansattes Organisationer, KL,
Kommunernes Lønningsnævn, Regionernes Lønnings- og
Takstnævn, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisio-
nen og Stats- og Kommunalt Ansattes Forhandlingsfælles-
skab.
Lovforslaget har i henhold til tjenestemandslovens § 48
været forhandlet med tjenestemændenes centralorganisatio-
ner.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
5
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Med forslaget om at ophæve tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, bringes loven
i overensstemmelse med beskæftigelsesdirektivets artikel 2 og artikel 6, stk. 1, jf.
EU-Domstolens dom af 26. september 2013 i sag C-546/11, Toftgaard.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter tjenestemandslovens § 32, stk. 1, bevarer en tjene-
stemand, der afskediges, fordi ændringer i forvaltningens or-
ganisation eller arbejdsform medfører, at stillingen nedlæg-
ges, sin hidtidige løn i 3 år (rådighedsløn). Den, der modta-
ger rådighedsløn, har pligt til at overtage en anden passende
stilling efter reglerne i tjenestemandslovens §§ 12 og 13.
Der ydes efter tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ikke
rådighedsløn til den, der har nået folkepensionsalderen, jf. §
1 a i lov om social pension.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves
som følge af EU-Domstolens dom af 26. september 2013 i
sag C-546/11, Toftgaard. I dommen fastslog EU-Domstolen,
at beskæftigelsesdirektivet skal fortolkes således, at det er til
hinder for en national bestemmelse, hvorefter en tjeneste-
mand, der har nået den alder, hvor han kan modtage folke-
pension, alene af denne grund ikke har ret til rådighedsløn.
Dommen indebærer, at tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr.
2, ikke kan opretholdes. Det foreslås på den baggrund, at
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves.
Som følge af den foreslåede ordning skal der derfor ydes
rådighedsløn til en tjenestemand, der afskediges på grund af
stillingsnedlæggelse, selv om tjenestemanden har nået folke-
pensionsalderen, medmindre der efter andre regler ikke ydes
rådighedsløn.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til § 2
Til nr. 1
Efter tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1, indgår det
antal år i pensionsalderen, i hvilke tjenestemanden har været
berettiget til rådighedsløn i medfør af tjenestemandslovens §
32 eller ville have været berettiget til rådighedsløn, hvis på-
gældende ikke havde nået folkepensionsalderen.
Det foreslås, at tjenestemandspensionslovens § 4, stk. 1,
konsekvensændres som følge af den foreslåede ophævelse af
tjenestemandslovens § 32, stk. 4, nr. 2.
Perioden, hvori en tidligere tjenestemand modtager rådig-
hedsløn, medregnes i pensionsalderen, hvorfor det foreslås,
at der efter ophævelsen af tjenestemandslovens § 32, stk. 4,
nr. 2, ikke længere skal være særskilt hjemmel i tjeneste-
mandspensionslovens § 4, stk. 1, til at medregne den periode
i pensionsalderen, hvori en tidligere tjenestemand ville have
været berettiget til rådighedsløn, hvis pågældende ikke hav-
de nået folkepensionsalderen.
Til nr. 2
Når en tjenestemand anmoder om afsked efter at have nået
pensionsudbetalingsalderen, jf. pensionsbeskatningslovens §
1 a, nedsættes pensionen med et førtidspensionsfradrag i
forhold til den tid, der står tilbage, indtil tjenestemanden når
folkepensionsalderen eller den lavere alder, ved hvilken den
pågældende skulle have været afskediget, jf. tjenestemands-
pensionslovens § 6, stk. 6.
Pensionen nedsættes dog ikke, når en tjenestemand anmo-
der om afsked efter den aldersgrænse for pligtig afgang, der
er aftalt i medfør af tjenestemandslovens § 29, men inden en
individuelt aftalt højere aldersgrænse, jf. tjenestemandspen-
sionslovens § 6, stk. 7.
Pensionen nedsættes heller ikke, når en tjenestemand i po-
litikorpset inden den 1. januar 2019 anmoder om afsked ef-
ter at være fyldt 63 år, jf. tjenestemandspensionslovens § 6,
stk. 8.
Med henblik på at bringe tjenestemandspensionslovens §
6, stk. 8, i overensstemmelse med det, der var forudsat ved
overenskomstforhandlingerne i 2011, og som følger af æn-
dringen af aftalen om førtidspensionsfradrag ved overens-
komstforhandlingerne i 2013, foreslås det at ændre bestem-
melsen, således at pensionen ikke vil blive nedsat efter lo-
vens § 6, stk. 6, for tjenestemænd, der er født inden den 1.
janaur 1959, og som får fastsat pensionsalderen efter lovens
§ 17, stk. 4. Henvisningen til § 17, stk. 4, vil indebære, at
bestemmelsen omfatter tjenestemænd i politikorpset, der er
ansat inden den 1. januar 2012, og uniformerede tjeneste-
mænd i kriminalforsorgen, der er ansat inden den 1. januar
2019, og at pensionen for de pågældende tjenestemænd be-
regnes, som om de fortsat havde en pligtig afgangsalder på
63 år. Pensionen vil således blive beregnet uden førtidspen-
sionsfradrag og på grundlag af den pensionsalder, tjeneste-
manden ville have opnået ved tjeneste indtil sit fyldte 70. år,
dog højst 37 års pensionsalder.
6
Tjenestemænd i politikorpset, der er ansat inden den 1. ja-
nuar 2012, og uniformerede tjenestemænd i kriminalforsor-
gen, der er ansat inden den 1. januar 2019, som er født den
1. januar 1959 eller senere, og som fratræder den 1. januar
2019 eller senere, vil få beregnet pensionen på grundlag af
den pensionsalder, tjenestemanden ville have opnået ved tje-
neste indtil sit fyldte 70. år, dog højst 37 års pensionsalder,
jf. tjenestemandspensionslovens § 17, stk. 4. For disse tjene-
stemænd skal der foretages et førtidspensionsfradrag ved al-
derspensionering før folkepensionsalderen, jf. tjeneste-
mandspensionslovens § 6, stk. 6. Førtidspensionsfradragets
størrelse er aftalt mellem Finansministeriet og tjenestemæn-
denes centralorganisationer i parternes aftale om førtidspen-
sionsfradrag.
Til nr. 3
Efter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, er en tjene-
stemand berettiget til den egenpension, der gælder for en
pensionsalder på 37 år (højeste pensionsanciennitet), hvis
afsked finder sted på grund af utjenstdygtighed, som er for-
årsaget af, at der under udførelse af tjenesten er overgået tje-
nestemanden en tilskadekomst, der begrunder krav på erstat-
ning for tab af erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsska-
desikring. Forhenværende tjenestemænd, der er tilkendt er-
statning for tab af erhvervsevne efter lov om erstatning og
godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsan-
satte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsre-
aktion (veteranloven), kan ikke tilkendes tilskadekomstpen-
sion efter den gældende tjenestemandspensionslov.
Med den foreslåede ændring af tjenestemandspensionslo-
vens § 8, stk. 1, sikres det, at forhenværende tjenestemænd,
der er tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne efter vete-
ranloven, kan tilkendes ret til tilskadekomstpension efter tje-
nestemandspensionsloven.
Veteranloven, der trådte i kraft den 4. april 2014, gælder
også for personer, der før lovens ikrafttræden har fået kon-
stateret sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreakti-
on (PTSD). Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (tidligere Ar-
bejdsskadestyrelsen) foretager på eget initiativ en vurdering
heraf og træffer afgørelse efter veteranloven i forhold til
personer, der har modtaget afgørelse om, at de ikke er beret-
tigede til erstatning efter arbejdsskadesikringsloven på
grund af manglende dokumentation for, at PTSD-sygdom-
men er opstået i tilknytning til tjenesten inden for de fastlag-
te tidsrammer.
Det foreslås, at tilskadekomstpension efter tjenestemands-
pensionslovens § 8, stk. 1, – under de i bestemmelsen fast-
lagte betingelser – tidligst vil kunne tilkendes med virkning
fra tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgø-
relse om anerkendelse af, at sygdommen falder ind under
veteranloven. Det betyder, at tjenestemænd, der tidligere har
fået afslag på erstatning for tab af erhvervsevne efter lov om
arbejdsskadesikring på grund af sent diagnosticeret PTSD,
og som på eller efter den 4. april 2014 får tilkendt erstatning
for tab af erhvervsevne efter veteranloven, kan tilkendes en
tilskadekomstpension efter tjenestemandspensionsloven.
Efter lovforslagets vedtagelse vil Moderniseringsstyrelsen
på eget initiativ foretage en vurdering og træffe afgørelse ef-
ter tjenestemandspensionslovens § 8, stk. 1, i forhold til per-
soner, der tidligere har modtaget en afgørelse om, at de ikke
er berettigede til tilskadekomstpension efter tjenestemands-
pensionsloven, fordi erhvervsevnetabserstatningen er ydet
efter veteranloven.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Det foreslås i stk. 2, at den foreslåede bestemmelse i § 2,
nr. 3, har virkning fra den 4. april 2014 for personer, der på
eller efter denne dato af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
har fået anerkendt sent diagnosticeret posttraumatiske be-
lastningsreaktion som værende omfattet af lov om erstatning
og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre stats-
ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastnings-
reaktion (veteranloven). Det indebærer, at en forhenværende
tjenestemand kan tilkendes tilskadekomstpension med virk-
ning fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings anerkendelse af
sygdommen efter veteranloven. Når en forhenværende tje-
nestemand får tilkendt en erhvervsevnetabserstatning efter
veteranloven, vil en eventuel tilskadekomstpension efter tje-
nestemandspensionsloven blive ydet med tilbagevirkende
kraft fra den første kalenderdag i måneden efter, at Arbejds-
markedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om anerken-
delse af sygdommen efter veteranloven.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.2. i de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget.
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Grønland.
7
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tjenestemænd, jf. lovbekendtgørelse nr.
488 af 6. maj 2010, som ændret ved § 4 i lov nr.
1365 af 28. december 2011 og § 16 i lov nr. 628 af
8. juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 32. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Der ydes ikke rådighedsløn til den, der
1) ---
2) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension,
3-4) ---
1. § 32, stk. 4, nr. 2, ophæves.
Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.
§ 2
I lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 489 af 6. maj 2010, som ændret ved § 3 i
lov nr. 1365 af 28. december 2011, § 1 i lov nr.
1371 af 28. december 2011 og § 11 i lov nr. 628 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 4. En tjenestemands pensionsalder er det antal
år, i hvilket han efter sit fyldte 25. år har været
statstjenestemand eller tjenestemand i folkeskolen,
folkekirken, Folketinget, under Københavns kom-
munale skolevæsen, Færøernes landsstyre før den
1. januar 1988 eller Grønlands landsråd eller hjem-
mestyre før den 1. januar 1980 eller har været be-
rettiget til rådighedsløn i medfør af § 32 i lov om
tjenestemænd eller ville have været berettiget til rå-
dighedsløn, hvis pågældende ikke havde nået fol-
kepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pensi-
on.
Stk. 2-5. ---
1. I § 4, stk. 1, udgår »eller ville have været beretti-
get til rådighedsløn, hvis pågældende ikke havde
nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social
pension«.
§ 6. ---
Stk. 2-7. ---
8
Stk. 8. Pensionen nedsættes ikke efter stk. 6, når
en tjenestemand i politikorpset inden den 1. januar
2019 begærer afsked efter at være fyldt 63 år.
Stk. 9. ---
2. I § 6, stk. 8, ændres », når en tjenestemand i po-
litikorpset inden den 1. januar 2019 begærer afsked
efter at være fyldt 63 år« til: »for tjenestemænd,
der er født inden den 1. januar 1959, og som får
fastsat pensionsalderen efter § 17, stk. 4«.
§ 8. Finder afsked sted på grund af utjenstdygtig-
hed, som er forårsaget af, at der under udførelse af
tjenesten er overgået tjenestemanden en tilskade-
komst, der begrunder krav på erstatning for tab af
erhvervsevne i henhold til lov om arbejdsskadefor-
sikring, er han berettiget til den egenpension, der
gælder for en pensionsalder på 37 år.
Stk. 2-3. ---
3. I § 8, stk. 1, ændres »lov om arbejdsskadeforsik-
ring« til: »lov om arbejdsskadesikring eller lov om
erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol-
dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. § 2, nr. 3, har virkning fra den 4. april
2014 for personer, der på eller efter denne dato af
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fået aner-
kendt sent diagnosticeret posttraumatisk belast-
ningsreaktion som værende omfattet af lov om er-
statning og godtgørelse til tidligere udsendte solda-
ter og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion.
§ 4
Loven gælder ikke for Grønland.
9