FOU alm. del - svar på spm. 336 om, hvor stort det samlede beløb indenfor alle ministerområder, som er afsat til krigsveteraner, er på forslaget til finanslov for 2017, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 336)
Aktører:
Fou alm. del - svar på spm. 336 [DOK568756].DOC
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/336/svar/1348100/1672073.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 5. oktober 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 7. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 336 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henrik Dam Kristensen (S). Spørgsmål nr. 336: Hvor stort er det samlede beløb indenfor alle ministerområder, som er afsat til krigsveteraner på forslaget til finanslov for 2017? Svar: På Forsvarsministeriets område (§ 12) er der på forslag til finanslov for 2017 afsat i alt ca. 461,6 mio. kr., hvoraf ca. 320,5 mio. kr. er relateret til erstatninger og godtgørelse mv. i relation til internationale operationer. Jeg er endvidere blevet oplyst, at der på Beskæftigelsesministeriets område (§ 17) er afsat ca. 161,1 mio. kr. til udbetaling af arbejdsskadeerstatninger iht. Særloven om PTSD. Disse udgifter refunderes dog efterfølgende af Forsvarsministeriet, hvorfor udbetalinger til ar- bejdsskadeerstatninger ved en summering ikke skal indregnes to gange. Til brug for besvarelsen inden for øvrige ministerområder har Forsvarsministeriet indhentet udtalelser fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling; Beskæftigelsesministeriet; Social- og Indenrigsministeriet; Sundheds- og Ældreministeriet samt Udlændinge-, Integra- tions- og Boligministeriet. Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Baseret på udtalelserne fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling; Beskæftigel- sesministeriet; Social- og Indenrigsministeriet; Sundheds- og Ældreministeriet samt Udlæn- dinge, Integrations- og Boligministeriet er det samlede opgjorte beløb, der er optaget på forslaget til finanslov for alle ministerområder i 2017, opstillet i tabel 1. Opstillingen er foretaget med de forbehold og begrænsninger, som fremgår af de enkelte ministeriers bidrag. Herunder bemærkes, at Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at der udføres aktiviteter, som relaterer sig til veteranindsatsen, men at disse ikke er optaget som en selvstændig bevilling på forslag til finanslov for 2017. Endvidere bemærkes, at bevillin- gen på forslag til finanslov § 17. Beskæftigelsesministeriet også er medtaget på forslag til finanslov § 12. Forsvarsministeiret. Dette skyldes, at bevillingen relaterer sig til udbetalinger af arbejdsskadeerstatninger efter Særloven om PTSD, som udbetales af Beskæftigelsesmini- steriet og efterfølgende refunderes af Forsvarsministeriet. Tabel 1. Oversigt over bevillinger på FFL 17 relateret til krigsveteraner FFL 2017 (mio. kr.) FL § 12. Forsvarsministeriet 461,6 FL § 14. Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet -- FL § 15. Social- og Indenrigsministeriet1) -- FL § 16. Sundheds- og Ældreministeriet 5,0 FL § 17. Beskæftigelsesministeriet2) -- FL § 20. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling -- I alt3) 466,6 1) Social- og Indenrigsministeriet har oplyst, at der inden for rammen af Den Nationale Videns- og Specialrådgiverfunktion (VISO) udføres aktiviteter, som relaterer sig til veteran- indsatsen. Der er optaget ca. 135,3 mio. kr. på § 15 på forslaget til finanslov for 2017 til VISO. Der er ikke optaget selvstændige bevillinger til veteranområdet på Social- og Inden- rigsministeriets område, hvorfor bevillingen til VISO ikke er medtaget i den samlede opgø- relse. 2) Beskæftigelsesministeriet har oplyst, at der på Beskæftigelsesministeriets område (§ 17) er afsat ca. 161,1 mio. kr. til udbetaling af arbejdsskadeerstatninger iht. Særloven om PTSD. Disse udgifter refunderes dog efterfølgende af Forsvarsministeriet, hvorfor udbeta- linger til arbejdsskadeerstatninger i den samlede opgørelse alene er medregnet på § 12. Forsvarsministeriet. I forhold til de samlede beløb afsat til krigsveteraner på forslag til finanslov for 2017 uden for Forsvarsministeriets ressort kan jeg henvise til nedenstående udtalelser. Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har udtalt følgende: ”Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings indsats vedrører primært information til bl.a. voksenuddannelsesinstitutionerne, Ungdommens Uddannelsesvejledning m.fl. om at være opmærksomme på veteraners særlige behov, fx i forhold til realkompetencevurdering. Der sker ikke særskilte opgørelser over hvor mange ressourcer, der bruges på vejledning, information, kurser eller realkompetencevurdering m.v. på veteraner." Beskæftigelsesministeriet har udtalt følgende: ”På Beskæftigelsesministeriets område er der afsat 161,1 mio. kr. på forslag til finanslov for 2017 til arbejdsskadeerstatninger som følge af særloven for tidligere udsendte soldater. Dis- se udgifter afholdes af Forsvarsministeriet.” Social- og Indenrigsministeriet har udtalt følgende: ”Der udføres inden for rammen af Den Nationale Videns- og Specialrådgiverfunktion (VISO) aktiviteter, som relaterer sig til veteranindsatsen. Den samlede bevilling til VISO udgør på forslag til finanslov for 2017 135,3 mio. kr., hvilket er en reduktion på 10 mio. kr. i forhold til bevillingen for 2016. Reduktionen sker som følge af en tilpasning til det faktiske forbrug på den samlede bevilling, og bloktilskuddet til kommunerne opreguleres tilsvarende. Der er ikke optaget selvstændige bevillinger til veteranområdet på forslag til finanslov for 2017 på Social- og Indenrigsministeriets område.” Sundheds- og Ældreministeriet har udtalt følgende: ”Det fremgår af konto 16.51.24, at der i 2017 er afsat 5,0 mio. kr. til finansiering af det spe- cialiserede behandlingstilbud målrettet fysisk sårede veteraner, som er oprettet på Rigs- hospitalet.” Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har udtalt følgende: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet har ikke på nuværende tidspunkt afsat midler til initiativer på veteranområdet i 2017. Med venlig hilsen Peter Christensen