Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
Forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring)
1. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2016 til den 11. au-
gust 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisatio-
ner mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrelsen, Rigsadvo-
katen, Rigspolitiet, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrå-
det, Danske Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistforbund, Dansk
Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverfore-
ning, Danske Medier, Danske Regioner, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Institut for Menneskerettighe-
der, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Retspolitisk Forening,
SOS mod Racisme, Trykkefrihedsselskabet, Biskoppen over Aalborg Stift,
Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen
over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Biskoppen over
Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over Roskilde
Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, Alevi
Forbundet i Danmark, Assentoft Frikirke, Baha’i Samfundet – Det natio-
nale åndelige råd for bahà’ìerne i Danmark, BaptistKirken i Danmark,
Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Bornholmerkirken Evange-
lisk Luthersk Frimenighed, Brahma Kumaris Åndelige Verdensuniversitet,
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 30. september 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-730-0956
Dok.: 2014902
Retsudvalget 2016-17
L 18 Bilag 1
Offentligt
2
Brunstad Kristne Menighed Holstebro, Brunstad Kristne Menighed Kø-
benhavn, Byens Kirke Silkeborg, Calvary Mission Church, Center for Vis-
dom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, City Kirken Herning, City-
kirken Århus, Copenhagen Community Church, Dansk Islamisk Center,
Dansk Teltmissions menighed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den
Apostoliske Pinsekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk
Apostolske Kirke, Den Evangeliske Frikirke, Den evangelisk-lutherske
Frikirke, Den Islamiske Verdensliga, Den Katolske Kirke i Danmark, Den
Kinesiske Kirke i København, Den Koptisk-Ortodokse Kirke, Den korean-
ske kirke i Danmark, Den Kristne Forsamling, Den makedonske ortodokse
Kirke, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse Kirke i Dan-
mark, Den ortodokse russiske kirkes menighed i København, Den Refor-
merte Synode i Danmark, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Odense,
Den Rumænske Ortodokse Menighed i Roskilde, Den Rumænsk Ortodok-
se Menighed i Herning, Den Rumænske Ortodokse Menighed i Aarhus,
Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder (Moskvapatriarkatet), Den
Serbisk Ortodokse Kirke i Danmark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhisti-
ske Religiøse og Kulturelle Forening, Den til St. Alban’s English Church i
København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturel-
le Forening Chua Lieu Quan, Den Vietnamesiske Buddhistiske Kulturfore-
ning i Århus, Det Albanske Trossamfund i Danmark, Det danske Mis-
sionsforbund, Det Islamiske Trossamfund, Det Jødiske Samfund i Dan-
mark (Det Mosaiske Troessamfund), Etiopisk-Ortodokse Tewahedo Kirke
i Danmark, Exodus-Kirken, Fonden Guds Verdensvide Kirke, Foreningen
Ahlul Bait i Danmark, Foreningen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Fore-
ningen Stupa – Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forklarelsens Kirke,
Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forsamlingen Livdin,
Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken Oasan, Frikirken på Havnen,
Fårevejle Evangelisk Lutherske Frimenighed, Græsted Frikirke, Gurdwara
Copenhagen (Det Sihkiske Trossamfund), Harreskovens Blótgilde, Her-
ning Bykirke, Hillerød Frimenighed, Holstebro Oasekirke, International
Christian Community, International Harvest Christian Center, Inuunerup
Nutaap Oqaluffia – Grønlands Frikirke, Islamic Center Jaffaria, Islamic
Cultural Center, Islamisk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur
Center Amager, Islams Ahmadiyya Djamâ’at, Jehovas Vidner, Jesu Kristi
Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner), Jesus is Lord Church, Karma
Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Skolen), Karmapa-Trust-Sangye Tashi
Ling, Kong Haakons Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kri-
stensamfundet i Danmark, Kristent Centrum, Kristent Fællesskab Køben-
havn, Kristus Kirken, Kronjyllands Frimenighed, Københavnerkirkens fri-
menighed, Københavns Bibeltrænings Center, Københavns Frimenighed,
3
Københavns Moske, København Vineyard, Lemvig Bykirke, Livets Kilde,
Machsike Hadas, Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn, Metodist-
kirken i Danmark, Minhaj ul Quran International Denmark, Mission Dan-
mark, Morsø Frimenighed, Muslim Cultural Institute, Muslim Cultur Insti-
tute, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nordschleswigsche Geminde, Od-
der Frimenighed, Pakistan Islamic Welfare Society, Phendeling – Center
for Tibetansk Buddhisme, Pinsekirkerne, Redeemed Christian Church of
God – Jesus Centre, Sathya Sai Baba, Shiamuslimsk Trossamfund i Dan-
mark, Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark, Sikh Foundation
Denmark, Siri Guru Singh Sabha Copenhagen, Skjern Bykirke, Skovlunde
Frikirke (Den Kristne Forsamling (Frikirken Berøa)), Sree Abirami Am-
man Temple, Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syvende-dags
Adventistkirken Danmark, Søhøjlandets Kirke, Tendai Danmark – Tendai
Buddhistisk Center, The Brethren, The Buddhist Organisation Dhamma-
kaya i Danmark, The International Church for Copenhagen (The American
Lutheran Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenighed, Troens
Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke, Wat Thai Danmark, Øsal
Ling, Østens Gamle Kirke, Ågård Frimenighed, Aalborg Menighedscenter
og Århus Islamiske Trossamfund.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Domstolsstyrelsen, Rigsad-
vokaten, Rigspolitiet, Politiets Efterretningstjeneste, Den Danske Dom-
merforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Offentlige
Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Landsforeningen af Forsvarsad-
vokater, Dansk PEN, Danske Medier, Det Kriminalpræventive Råd, Insti-
tut for Menneskerettigheder, Justitia, Retspolitisk Forening, Trykkefri-
hedsselskabet, Biskoppen over Fyens Stift, Biskoppen over Haderslev
Stift, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over Københavns Stift,
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskop-
pen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Aar-
hus Stift, BaptistKirken i Danmark, Bornholmerkirken – Evangelisk Lut-
hersk Frimenighed, Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Dansk Bibel-
Institut, Danske Kirkers Råd, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Apo-
stolske Kirke i Danmark, Den Katolske Kirke i Danmark, Den Serbisk Or-
todokse Kirke i Danmark, Det Islamiske Trossamfund, Det Jødiske Sam-
fund i Danmark (Det Mosaiske Troessamfund), Evangelisk Luthersk Mis-
sion, Evangelisk Luthersk Netværk, Foreningen af Grundtvigske Valg- og
Frimenigheder, Foreningen Stupa – Karma Kagyu Buddhistisk Sangha,
Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Frikirkenet,
4
Grundtvigsk Forum, Hillerød Frimenighed, Indre Mission, Indre Missions
Ungdom, IT-Politisk Forening, Kristeligt Forbund for Studerende, Menig-
hedsfakultetet, Kristent Fællesskab København, Kristent Pædagogisk Insti-
tut, Københavnerkirkens frimenighed, Københavns Bibeltrænings Center,
Professor Lisbeth Christoffersen (Roskilde Universitet), LM-kirken Her-
ning, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Menigheden af
Kristne i Danmark i Jesu navn, Nordvestkirken (København), Pinsekirker-
ne og Tendai Danmark – Tendai Buddhistisk Center.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, Dommerfuldmægtigfor-
eningen, Det Kriminalpræventive Råd, Foreningen af Offentlige An-
klagere, Politiforbundet, Politiets Efterretningstjeneste, Rigspolitiet,
Det Jødiske Samfund i Danmark og Den Serbisk Ortodokse Kirke i
Danmark har ingen bemærkninger til lovforslaget.
Dommerforeningen bemærker, at lovforslaget overvejende er af politisk
karakter, og at det derfor ikke giver foreningen anledning til at udtale sig.
Dommerforeningen bemærker hertil, at foreningen ikke har taget stilling
til, om der måtte være dele af lovforslaget, der eventuelt strider mod Dan-
marks internationale forpligtelser, EU-retten eller anden lovgivning.
Domstolsstyrelsen bemærker, at de forventer, at forslaget indebærer et be-
grænset øget ressourceforbrug, som vil kunne håndteres inden for domsto-
lenes eksisterende økonomiske rammer.
Tendai Danmark, Forn Siðr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark
og Menigheden af Kristne i Danmark i Jesu navn kan til fulde tilslutte
sig forslaget.
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift udtrykker forståelse over for lov-
forslagets anliggende og anfører i den forbindelse, at et åbent og tolerant
samfund må have ret til og mulighed for at forsvare sin tolerance.
5
Grundtvigsk Forum anerkender, at lovforslaget har den gode hensigt at
beskytte en svagere person mod agitation og rådgivning, men bemærker i
den forbindelse, at omkostningerne kan blive store.
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at lovforslaget sættes i bero,
og at der foretages en langt mere grundig vurdering af det konkrete behov
for at kriminalisere de omhandlede ytringer.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater finder lovforslaget ganske be-
tænkeligt og anfører, at fremsættelse af lovforslaget bør afvente, at der fo-
retages yderligere undersøgelser og overvejelser om nødvendigheden af
bestemmelsen samt bestemmelsens forhold til ytringsfrihed og religionsfri-
hed.
Advokatrådet foreslår, at lovforslaget ikke fremsættes, og at eventuelle
lovgivningsmæssige initiativer rettet mod religiøse forkyndere først gen-
nemføres, efter at problemstillingen har været genstand for en nærmere be-
handling i et hurtigtarbejdende, sagkyndigt udvalg. Alternativt opfordrer
Advokatrådet til, at Folketingets Retsudvalg som led i den kommende be-
handling af lovforslaget tager skridt til at gennemføre en eksperthøring om
lovforslaget.
Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-
nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-
merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,
Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-
gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-
Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-
rende, Menighedsfakultetet, Indre Mission og Indre Missions Ungdom
tilslutter sig enighedspapirets intention om at gribe ind over for det ganske
lille mindretal af religiøse hadprædikanter, men mener ikke, at det skal ske
med hverken angreb på religionsfriheden eller symbolpolitik. De foreslår,
at hele problemstillingen behandles i et bredt sammensat udvalg, så den
kan blive grundigt bearbejdet med henblik på en adækvat og proportional
lovgivning og reaktion.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse efterlyser en grundigere udredning af
de komplekse forhold, som der lovgives om, hvor især de implicerede par-
ter høres, relevante eksperter inddrages og videnskabelige undersøgelser
konsulteres.
6
BaptistKirken anbefaler, at Trossamfundsudvalget inddrages.
Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Ri-
be Stift, Dansk PEN, Danske Medier og BaptistKirken er af den opfat-
telse, at den allerede eksisterende lovgivning er tilstrækkelig.
Den Katolske Kirke i Danmark anfører, at begrundelserne og uddybnin-
gerne af argumenterne for lovforslaget giver anledning til betænkelighed.
Trykkefrihedsselskabet udtrykker stor tilfredshed med, at der er politisk
vilje til at skride ind over for de grupper i samfundet, der søger at under-
grave danske love og værdier, men er af den opfattelse, at indskrænkning
af ytringsfriheden er et forkert middel til at nå målet. Det er selskabets vur-
dering, at kriminaliseringen reelt er virkningsløs i forhold til de personer,
hvis adfærd man ønsker at regulere, og at det i hele sin grundidé er kon-
traproduktivt i forhold til de mål, man ønsker at forfølge.
Biskoppen over Haderslev Stift anfører, at lovforslaget vil føre til vilkår-
lighed, religionsfrygt og undertrykkelse af ytringer, uanset hvor mange go-
de viljer der måtte ligge i lovforslaget. Biskoppen over Haderslev Stift
frygter, at lovforslaget vil virke stik imod sin hensigt og bidrage til isole-
ring af religiøse samfund og dannelse af parallelsamfund.
Det Islamiske Trossamfund i Danmark er af den opfattelse, at loven ik-
ke vil bidrage med løsninger, men snarere iværksætte og forstærke mistil-
lid og had, og at den tangerer tvang, sindelagskontrol og er direkte ødelæg-
gende for det danske frisind.
Kristent Fællesskab København ønsker, at lovforslaget revideres og mu-
ligvis bortfalder, da det ikke vil stoppe de få enkeltpersoner, som har out-
rerede holdninger, men bliver en glidebane for den grundlæggende gode
ytringsfrihed til en mistillidsbaseret tankekontrol.
Retspolitisk Forening, Biskoppen over Haderslev Stift, Danske Medi-
er, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Trykkefrihedsselskabet og
IT-Politisk Forening fraråder, at lovforslaget fremsættes.
Formålet med lovforslaget, som udmønter den politiske delaftale om ud-
trykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-
ring indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen og Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti,
7
er at imødegå adfærd, der undergraver danske love og værdier og under-
støtter parallelle retsopfattelser.
Som anført under punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get er der set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere i Danmark,
som søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle
retsopfattelser. Dette har bl.a. givet sig udslag i udtalelser, der indeholder
en støtte til eller billigelse af f.eks. stening af kvinder eller korporlig af-
straffelse af børn.
Som ligeledes anført er det Justitsministeriets opfattelse, at sådanne ytrin-
ger typisk ikke kan anses for strafbare efter gældende ret. Det skyldes, at
sådanne ytringer typisk ikke vil kunne anses for offentlige tilskyndelser til
at begå forbrydelser efter straffelovens § 136, stk. 1, idet de dels ikke frem-
sættes offentligt, dels ikke er udtryk for tilskyndelse til at begå forbrydel-
ser. Ytringerne vil typisk heller ikke kunne anses for strafbar medvirken til
en lovovertrædelse, idet udtalelserne ikke vil være udtryk for tilskyndelse,
råd eller dåd til en konkret strafbar handling.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
2.2. Lovforslagets udformning og anvendelsesområde
2.2.1. Generelt om lovens udformning
Advokatrådet, Biskoppen over Viborg Stift, Biskoppen over Lolland-
Falsters Stift, Danske Kirkers Råd, Danske Medier, Den Katolske Kir-
ke i Danmark, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Dansk Tyrkisk
Islamisk Stiftelse, Indre Mission, Landsforeningen af Forsvarsadvoka-
ter, Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Fri-
menighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Born-
holmerkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkir-
ken, Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet,
Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk
Bibel-Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for
Studerende, Menighedsfakultetet, Justitia, IT-Politisk Forening og In-
stitut for Menneskerettigheder anfører med forskellige formuleringer, at
lovforslaget indeholder en række uklarheder, og at bemærkningerne til lov-
forslaget i højere grad bør præcisere bestemmelsens omfang og anvendel-
8
sesområde med henblik på at minimere risikoen for uklarhed og vilkårlig-
hed.
Institut for Menneskerettigheder, Justitia og IT-Politisk Forening på-
peger, at lovforslagets vagt formulerede begreber bør afgrænses nærmere
af hensyn til legalitetskravet i EMRK artikel 9 og 10.
Justitsministeriet har på baggrund af høringssvarene foretaget en række
præciseringer af lovforslagets bemærkninger for at konkretisere anvendel-
sesområdet for den nye strafbestemmelse.
2.2.2. Den omfattede personkreds
Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-
nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-
merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,
Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-
gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-
Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-
rende og Menighedsfakultetet anfører, at man i argumentationen i enig-
hedspapiret ikke alene rammer de relevante muslimske imamer, men reelt
stigmatiserer al religiøs virksomhed og dermed reelt alle religiøst praktise-
rende danskere. Det anføres endvidere, at man mistænkeliggør religiøs på-
virkning og udnævner den religiøse sfære til særlig farlig. Det påpeges i
den forbindelse, at dette søges underbygget af udokumenterede påstande
om, at religiøse talere har en særlig indsigt og autoritet i forhold til deres
tilhørere, at religiøse mennesker er særligt påvirkelige, og at der skulle fo-
rekomme særlige skadevirkninger i religiøse miljøer. Det anføres herud-
over, at der ikke er nogen holdbar argumentation for at begrænse person-
kredsen og udelade andre personer, der virker som lærere eller menings-
dannere. På den baggrund foreslås det, at ordet ”religiøs” slettes i bestem-
melsen.
Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler, Danske Kirkers Råd, Bi-
skoppen over Viborg Stift, Det Islamiske Trossamfund i Danmark,
Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Grundtvigsk
Forum og BaptistKirken i Danmark finder, at kriminaliseringen bør
gælde enhver gruppe og borger, hvis der fortsat er politisk flertal for en
skærpelse.
9
Biskoppen over Københavns Stift anfører, at man ud fra lighedsprincip-
per ikke bør begrænse kriminaliseringen til alene at omfatte religiøse for-
kyndere, men derimod alle, der med en særlig indsigt og autoritet på et
område, udtaler sig til personer, der må anses for at være særligt sårbare
over for påvirkning fra den pågældende autoritet. Biskoppen over Køben-
havns Stift anfører i den forbindelse, at det ikke anses for foreneligt med
vores demokrati, hvis der indføres en sådan generel kriminalisering.
Lisbeth Christoffersen opfordrer til, at en ændring af straffeloven, hvis
den anses for nødvendig, kommer til at dække alle voldsforherligende mil-
jøer.
IT-Politisk Forening bemærker, at de har meget svært ved at se behovet
for en indskrænkning af ytringsfriheden, som retter sig specifikt mod reli-
giøse forkyndere.
Biskoppen over Helsingør Stift er betænkelig ved, at kriminaliseringen
retter sig specifikt mod religiøse ytringer, idet det giver det religiøse områ-
de en negativ særstilling. Foreningen af Grundtvigske Valg- og Frime-
nigheder, Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Københavns
Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Fyens Stift,
Grundtvigsk Forum, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Indre Mission,
Indre Missions Ungdom og Danmarks Folkekirkelige Søndagsskoler
anfører lignende betragtninger.
Det Islamiske Trossamfund i Danmark finder det problematisk, at man
indirekte opfatter det at være religiøs som farligere end andre livsanskuel-
ser og ideologier, og at samfundet må beskyttes mod ”farerne” fra religion.
Kristent Fællesskab København, Danske Kirkers Råd og Biskoppen
over Viborg Stift anfører lignende betragtninger.
Indre Mission og Indre Missions Ungdom frygter, at åndsfriheden vil li-
de under aftalen og stiller sig uforstående over for den stigmatisering, som
religiøs oplæring underlægges helt generelt i forhold til politiske ideologi-
er. Indre Mission og Indre Missions Ungdom finder endvidere, at lovgiv-
ningen vil ramme og præge meget andet religiøst arbejde i landet og skabe
utryghed, og at det er uforståeligt at afgrænse kriminaliseringen til alene at
gælde religiøse forkyndere.
10
Biskoppen over Aarhus Stift ser en fare for, at loven kan få en effekt, der
rækker langt ud over de miljøer, den er rettet mod. Biskoppen over Fyens
Stift og Biskoppen over Ribe Stift anfører lignende betragtninger.
Grundtvigsk Forum er af den opfattelse, at lovforslaget kan medvirke til
at underminere det almindelige præstedømme, fordi ingen har lyst til at
være den, der taler ud fra et religiøst ståsted.
IT-Politisk Forening anfører, at den udvidede definition af religiøs oplæ-
ring, som kan omfatte mange forskellige personer, der deltager i religiøse
aktiviteter, er i modstrid med lovforslagets grundlæggende antagelse om,
at religiøse forkyndere har en særlig position i forhold til at påvirke andre
borgere.
Institut for Menneskerettigheder finder det betænkeligt, at ”andre” skal
indgå som retssubjekter i bestemmelsen, da kredsen af omfattede personer
efter instituttets opfattelse bliver for bredt og vagt defineret.
Den politiske delaftale om udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlin-
ger som led i religiøs oplæring indgået den 31. maj 2016 mellem regerin-
gen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti er rettet mod religiøse forkyndere mv., som
søger at undergrave danske love og værdier og understøtte parallelle rets-
opfattelser.
Den omfattede personkreds er således fastlagt i den politiske aftale. Som
anført under pkt. 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget skal
afgrænsningen af kriminaliseringen til alene at gælde religiøs oplæring –
og ikke andre former for oplæring eller påvirkning – ses i sammenhæng
med, at personer, der foretager religiøs oplæring, har en særlig position i
forhold til at påvirke deres menighed mv.
Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæring, taler såle-
des ud fra en generel betragtning med en særlig indsigt og autoritet i for-
hold til personer, der må anses for at være særligt sårbare over for forkyn-
derens påvirkning, når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om re-
ligiøse handlinger og/eller søger religiøs vejledning.
11
2.2.3. ”Religiøs oplæring”
Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Advokatrådet finder det
uklart, hvad der nærmere forstås ved ”religiøs oplæring”.
IT-Politisk Forening anfører, at begrebet ”religiøs oplæring” ikke er defi-
neret tilstrækkeligt præcist, og at konsekvensen heraf formentlig vil være,
at de personer, som på den ene eller anden måde beskæftiger sig med reli-
giøst arbejde, vil udøve selvcensur i betydeligt omfang.
Det Islamiske Trossamfund i Danmark finder det uklart, hvad der er re-
ligiøs undervisning og forkyndelse, hvornår en religiøs person optræder
som underviser/forkynder, hvornår der er tale om religion, og hvornår der
er tale om en politisk ideologi. Luthersk Mission, Luthersk Missions
Børn og Unge, Hillerød Frimenighed, LM-kirken Herning, Nordvest-
kirken (København), Bornholmerkirken – Evangelisk Luthersk Fri-
menighed, Københavnerkirken, Den Apostolske Kirke i Danmark,
Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk Luthersk Mission, Evangelisk
Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut, Kristent Pædagogisk Insti-
tut, Kristeligt Forbund for Studerende og Menighedsfakultetet anfører
lignende betragtninger.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at den brede definition af reli-
giøs oplæring kan give anledning til uklarhed, og i den forbindelse påpeges
det bl.a., at det i private sammenhænge vil være svært at afgrænse, om der
er tale om fri debat af religiøse fortolkninger, og hvornår der vil være tale
om oplæring. Institut for Menneskerettigheder anfører endvidere, at defini-
tionen af religiøs oplæring er retssikkerhedsmæssig problematisk, idet det i
praksis kan være vanskeligt at vurdere, hvornår der er tale om almindelig
oplæring/undervisning, der ikke har et forkyndende element, og religiøs
oplæring, der har et forkyndende element. Institut for Menneskerettigheder
bemærker i øvrigt, at det forekommer ganske uklart og uforudsigeligt,
hvornår afsenderen på eksempelvis de sociale medier har den fornødne
”autoritet” til at være omfattet af lovforslaget.
Biskoppen over Københavns Stift anfører, at lovgiver udsætter retssyste-
met for fortolkningstvivl, når anklagemyndigheden skal definere ”religiøse
forkyndere”, ”religiøs oplæring”, ”forkyndende element”, samt den kon-
tekst eventuelle ytringer fremsættes i.
12
Grundtvigsk Forum finder, at begrebet ”religiøs autoritet” svarer dårligt
til ”det almindelige præstedømme”, hvorefter enhver døbt er præst, og ”et
liv i kald og stand”, hvor den enkelte kan lade troen og samvittighed være
vejledende for sit arbejdsliv og sit samfundsliv. Grundtvigsk Forum påpe-
ger endvidere, at det kan blive vanskeligt at afgøre, hvem der er en religiøs
autoritet, og hvornår en situation er religiøs. Biskoppen over Haderslev
Stift anfører lignende betragtninger.
Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Roskilde Stift og Biskop-
pen over Fyens Stift udtrykker bekymring over, om det er muligt at defi-
nere ”religiøs oplæring” og ”religiøse forkyndere”. Biskoppen over Fyens
Stift anfører i den forbindelse, at det i meget høj grad forekommer at bero
på et skøn og at være kontekstbaseret, og at uforudsigeligheden kan føre til
unødig selvcensur og modsat bevidst omgåelse af loven.
Danske Kirkers Råd og Biskoppen over Viborg Stift anfører, at det kan
være vanskeligt at vurdere, hvornår man går fra en almindelig offentlig de-
bat til en forkyndelse.
Rigsadvokaten bemærker, at det vil være nærliggende at overveje at be-
skrive i bemærkningerne, i hvilke tilfælde der for andre end religiøse for-
kyndere kan være tale om virksomhed, der vil have karakter af religiøs op-
læring, samt i hvilke tilfælde der i relation til internettet, sociale medier
mv. kan være tale om religiøs oplæring omfattet af den foreslåede bestem-
melse.
Institut for Menneskerettigheder og IT-Politisk Forening bemærker, at
det er uklart, hvornår en Facebook-gruppe har et ”religiøst fokus”.
Som anført i lovforslagets bemærkninger vil kriminaliseringen alene om-
fatte ytringer, der fremsættes som led i religiøs oplæring. Med religiøs op-
læring menes, at oplæringen er religiøst begrundet og har et forkyndende
element. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et bestemt
budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller fastholde eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der ikke indehol-
der et sådant forkyndende element – og hvor formålet således ikke er at
vinde nye tilhængere mv. – ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.
Religiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre religiøse
handlinger – kunne omfatte den undervisning, instruktion eller vejledning
13
(oplæring), der finder sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse
studiekredse mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmationsfor-
beredelse.
I lyset af høringssvarene er det præciseret i bemærkningerne til lovforsla-
get, at der alene vil være tale om religiøs oplæring i den nævnte forstand,
hvis den pågældende har en særlig (religiøs) autoritet i forhold til modta-
geren eller modtagergruppen, således at den eller disse personer kan an-
ses for særligt sårbare over for forkynderens påvirkning. Der skal således
være et autoritetsspring mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke udspringer af en
religiøs menighed eller lignende, i forhold til hvilken forkynderen mv. har
en sådan autoritet, vil således som udgangspunkt falde uden for det krimi-
naliserede område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på so-
ciale medier mv.
Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både religiøse forkynde-
res virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig
som led i religiøs oplæring i den nævnte forstand, vil være omfattet.
Formålet med at omfatte andre end forkyndere er navnlig at undgå omgå-
else af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i en situation hvor en religiøs
forkynder i forbindelse med en handling, hvor der foregår religiøs oplæ-
ring, giver ordet til én af deltagerne – eventuelt efter forudgående aftale –
og den pågældende herefter som led i den religiøse oplæring fremsætter
ytringer, der er omfattet af kriminaliseringen. I en sådan situation må for-
kynderen således anses for at have tildelt den pågældende en særlig (reli-
giøs) autoritet. Mere tilfældighedsprægede udtalelser i en sådan sammen-
hæng – f.eks. fordi en deltager selv tager ordet – vil som det klare ud-
gangspunkt ikke være omfattet.
I lyset af høringssvarene fra Institut for Menneskerettigheder og IT-Poli-
tisk Forening er det endvidere præciseret, at der med en religiøs Face-
book-gruppe forstås en gruppe, der efter sit indhold primært henvender sig
til følgere af den pågældende religion.
Der henvises til punkt 2.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
samt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.
14
2.2.4. ”Udtrykkelig billigelse”
Landsforeningen af Forsvarsadvokater og Det Islamiske Trossamfund
i Danmark finder det uklart, hvad der nærmere forstås ved ”udtrykkelig
billigelse”. Landsforeningen af Forsvarsadvokater påpeger i den forbindel-
se, at det dermed kan være vanskeligt for den enkelte borger at forudse sin
retsstilling.
Dansk PEN anfører, at den foreslåede lovgivning forekommer at gå langt
videre, end hvad der følger af den generelle danske retstradition, idet den
også vil skabe hjemmel til at strafforfølge personer, der alene udtrykkeligt
billiger forbrydelser.
Indre Mission er af den opfattelse, at det kriminelle forhold først bør op-
stå i det øjeblik, hvor der direkte opfordres til kriminelle handlinger, og fo-
reslår at udtrykket ”billigelse” ændres til ”direkte opfordring”.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at lovforslagets ordlyd er
svært tilgængeligt, og at det ikke umiddelbart synes muligt at kunne udlede
af bestemmelsen, at ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden
ikke vil være omfattet.
Som anført i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, er det en grund-
læggende betingelse, at ytringen – for at være strafbar som billigelse – må
have en sådan karakter, at den kan være med til at legitimere den form for
strafbar handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at ytringer om på
demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke vil være omfattet. En ytring
om f.eks. støtte til genindførelse af revselsesretten vil således ikke kunne
straffes, medmindre den ud fra en samlet vurdering af ytringen, den kon-
tekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder kan siges
at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn også før en eventuel æn-
dring af retstilstanden.
Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af religiøse for-
skrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring eller støtte til strafbare
handlinger, vil ikke være omfattet af kriminaliseringen, medmindre den
pågældende tilslutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller an-
den form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Kora-
nens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som udgangspunkt ikke
være omfattet af kriminaliseringen.
15
Udtrykket ”udtrykkelig billigelse” skal med det ovenfor anførte i øvrigt
forstås i overensstemmelse med det tilsvarende udtryk i straffelovens §
136, stk. 2. Påskønnelse og anerkendelse af en af de i lovforslaget opreg-
nede strafbare handlinger som led i religiøs oplæring kan således efter
omstændighederne være omfattet af den foreslåede kriminalisering.
2.2.5. Ytringer fremsat i ikke-offentlige sammenhænge
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at Justitsministeriet nøje
vurderer de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder, herunder den alvorli-
ge risiko for vilkårlighed og uforudsigelighed, der ifølge instituttet er for-
bundet med at kriminalisere ytringer fremsat i privat regi.
Dansk PEN anfører, at kriminaliseringen af ytringer fremsat i en privat
sammenhæng foranlediger en række alvorlige retssikkerhedsmæssige be-
tænkeligheder.
Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse er af den opfattelse, at det vil medføre
yderst problematiske konsekvenser, at loven også kommer til at gælde den
private sfære.
Landsforeningen af Forsvarsadvokater og IT-Politisk Forening finder
det vidtgående, at ytringer fremsat i private sammenhænge er omfattet af
kriminaliseringen.
Det Islamiske Trossamfund i Danmark finder det problematisk, at kri-
minaliseringen også gælder ytringer fremsat i privat øjemed, da dette truer
privatlivets fred og lægger op til stikkervirksomhed.
Kristent Fællesskab København stiller spørgsmålstegn ved, hvordan be-
visførelsen i sager vedrørende private samtaler vil komme til udtryk.
Advokatrådet anfører, at det er ganske betænkeligt, at bestemmelsen ad-
skiller sig markant fra andre begrænsninger i ytringsfriheden derved, at det
ikke er en betingelse for realiseringen af gerningsindholdet, at der skal væ-
re forsæt til udbredelse. Advokatrådet anfører endvidere, at såfremt reglen
kan finde anvendelse på holdninger, som f.eks. en præst måtte fremkomme
med under et skriftemål, kan en forfølgelse bryde med helt fundamentale
tavshedsprincipper, der normalt er knyttet til forholdet mellem troende og
deres religiøse vejledere.
16
Indre Mission foreslår, at det yderligere afklares, hvornår der er tale om
”private sammenhænge”. Indre Mission anfører i øvrigt, at lovforslaget
rejser spørgsmål om, hvordan fortrolighed sikres ved sjælesørgeriske sam-
taler.
Danske Kirkers Råd og Biskoppen over Viborg Stift anfører, at det kan
blive vanskeligt at forsvare sig mod eventuelle anklager, hvis forholdet har
fundet sted ved en sjælesørgerisk sammenhæng, da præster og andre for-
kyndere har tavshedspligt. Det anføres endvidere, at det kan bryde tilliden
mellem præst og modtageren af sjælesorg.
Efter den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mellem regeringen
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti skal både ytringer fremsat i offentlige og ikke-of-
fentlige sammenhænge være omfattet af kriminaliseringen.
Som anført under punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforsla-
get skyldes denne afgrænsning af strafansvaret, at den form for billigelse
af visse strafbare handlinger, som det er hensigten at ramme med lovfor-
slaget, må forventes i vidt omfang også at finde sted i sådanne sammen-
hænge. Hvis kriminaliseringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor
nødvendigt at afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.
Justitsministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at det i en række til-
fælde vil kunne være vanskeligt at bevise, at betingelserne for, at bestem-
melsen finder anvendelse, er opfyldt, når ytringerne er fremsat i en ikke-
offentlig sammenhæng.
For så vidt angår bemærkningerne om forholdet mellem den foreslåede
kriminalisering og en sjælesørgers eventuelle tavshedspligt bemærkes, at
såfremt der i praksis måtte opstå spørgsmål om strafansvar i sådanne
sammenhænge, vil spørgsmålet vedrørende afgivelse af forklaring i forbin-
delse med efterforskningen og/eller hovedforhandlingen i en straffesag
skulle afgøres i overensstemmelse med almindelige straffeprocessuelle
regler og principper.
2.2.6. Øvrige bemærkninger
Det Islamiske Trossamfund i Danmark finder det problematisk, at man
på baggrund af en TV2-dokumentar af tabloidisk karakter anvender denne
17
som dokumentationsmateriale og anfører i den forbindelse, at man i stedet
burde have gået mere videnskabeligt til værks.
IT-Politisk Forening finder det generelt betænkeligt at lovgive på basis af
enkeltsager, hvilket i særdeleshed gælder, når lovforslaget indebærer en
indskrænkning i grundlæggende rettigheder.
Retspolitisk Forening anfører, at lovforslagets begrundelser i bedste fald
er af så spinkel og uklar karakter, at lovgivningen, der anfægter den grund-
lovssikrede religiøse ytringsfrihed, er voldsomt uproportional og tillige
formentlig ganske ineffektiv.
Kristent Fællesskab København bemærker, at det kan blive en glideba-
ne, hvor flere og flere meninger og holdninger kan komme på listen over
forbudte udtalelser. Trykkefrihedsselskabet anfører lignende betragtnin-
ger.
Trykkefrihedsselskabet bemærker, at indførelsen af den foreslåede be-
stemmelse reelt vil være virkningsløs, idet det vil være umuligt at overvå-
ge og ikke mindst løfte bevisbyrden for, at bestemte ytringer var udtryk for
billigelse og sagt i en sammenhæng, der kan betegnes som ”religiøs oplæ-
ring.
Lisbeth Christoffersen bemærker, at begreberne ”danske love og værdi-
er” og parallelle retsopfattelser slet ikke er afgrænset på den snævre måde,
man måtte forvente, når der er tale om at regulere den mest beskyttede fri-
hedsrettighed, og at begrebet ”parallelle retsopfattelser” er helt ukvalifice-
ret.
Danske Kirkers Råd og Biskoppen over Viborg Stift anfører, at det kan
være vanskeligt at definere og afgrænse udtryk som ”danske værdier”. Det
Islamiske Trossamfund i Danmark anfører en lignende betragtning.
Indre Mission foreslår, at det præciseres, hvad der forstås ved ”danske
værdier”. Indre Mission bemærker endvidere, at der kan blive sået tvivl
om, hvor tekstnært man må udlægge bibelske tekster. I den forbindelse an-
føres det, at hvis man følger lovforslagets ånd, bliver det i praksis ikke af-
senderen af ytringen, men modtagerne, der er ansvarlige for, hvorvidt den
er ulovlig, mens det alligevel bliver førstnævnte, som straffes.
18
IT-Politisk Forening påpeger, at den kontekst, som et indlæg indgår i, kan
ændre sig over tid, og at risikoen for utilsigtede fortolkninger er meget
større på de sociale medier end ved debat i det fysiske rum, og at man der-
for skal være særlig varsom med at tillægge ytringer på sociale medier en
bestemt betydning. IT-Politisk Forening anbefaler derfor kraftigt – hvis
lovforslaget gennemføres – at kriminaliseringen begrænses til situationer,
hvor der kan siges at foregå en reel religiøs forkyndelse over for en menig-
hed, og at det i lovforslaget anerkendes, at der via indlæg på internettet og
sociale medier typisk ikke kan opnås en sådan kontakt med en ”menig-
hed”.
Institut for Menneskerettigheder anfører, at såfremt lovforslaget fasthol-
des, bør man som minimum fjerne henvisningerne til bigami og simpel
vold, ligesom der bør indsættes et krav om, at udtrykkelig billigelse af de
nævnte strafbare handlinger alene er strafbar, hvis udtalelserne medfører
en nærliggende fare for, at handlingerne føres ud i livet.
Som anført under punkt 1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
udmønter lovforslaget den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016
mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som led i religiøs
oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, in-
cest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset
om ytringerne er fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen
indebærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktivi-
teter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæ-
ring, skal være omfattet af kriminaliseringen.
2.3. Strafferammen
Kristent Fællesskab København bemærker, at strafferammen på 3 års
fængsel virker meget overdrevet, i forhold til hvad der ellers i straffeloven
giver op til 3 års fængsel.
Luthersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frime-
nighed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornhol-
merkirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken,
Den Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evan-
gelisk Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-
19
Institut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Stude-
rende og Menighedsfakultetet finder det bemærkelsesværdigt, at forsla-
get indebærer, at det med den angivne strafferamme anses for mere straf-
værdigt, at en person som led i religiøs oplæring billiger ulovlig tvang ef-
ter straffelovens § 260, end at en person billiger forbrydelser mod staten
og statsforvaltningen omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.
Danske Kirkers Råd og Biskoppen over Viborg Stift undrer sig over, at
der i forhold til den gældende straffelov om opfordring til f.eks. terror skal
dømmes hårdere, når overtrædelsen sker i en religiøs sammenhæng end i
andre sammenhænge.
Med lovforslaget foreslås det, at strafferammen for overtrædelse af den
nye bestemmelse skal være bøde eller fængsel indtil 3 år. Det er Justitsmi-
nisteriets vurdering, at en sådan strafferamme vil sikre, at der er det nød-
vendige råderum i forhold til pådømmelsen af gerningsformer af ekstraor-
dinær grovhed eller omfang og gentagelsestilfælde.
Efter straffelovens § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt udtrykkeligt bil-
liger en af de i straffelovens 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser,
med bøde eller fængsel indtil 2 år.
I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billigelse af en terr-
orhandling mv., og hvor gerningsindholdet er opfyldt både i straffelovens
§ 136, stk. 2, og den forslåede bestemmelse, er det Justitsministeriets op-
fattelse, at der er en potentiel større skadevirkning, når overtrædelsen sker
som led i religiøs oplæring efter det foreslåede stk. 3, idet religiøse forkyn-
dere mv. har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed mv.
Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at strafferammen efter det
forslåede stk. 3 bør fastsættes til bøde eller fængsel indtil 3 år, således at
der efter denne bestemmelse er et højere loft for strafudmålingen.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lov-
forslaget.
2.4. Lovovervågning mv.
20
Advokatrådet, Dansk PEN, Landsforeningen af Forsvarsadvokater og
Biskoppen over Lolland-Falsters Stift støtter, at lovforslaget skal under-
gives lovovervågning.
Institut for Menneskerettigheder og Dansk PEN finder det beklageligt,
at der ikke er bestemmelser om løbende afrapporteringer til Folketinget.
Advokatrådet støtter, at der skal indsættes en revisionsklausul, men fore-
slår i den forbindelse, at revisionsbestemmelsen ændres, således at der skal
fremsættes forslag om en revision senest i folketingsåret 2018-19 med den
begrundelse, at lovforslaget er meget vidtgående. Landsforeningen af
Forsvarsadvokater og Institut for Menneskerettigheder anfører lignen-
de betragtninger.
Advokatrådet er uforstående over for, at den rapport, som Justitsministe-
riet skal udarbejde til Folketinget, kun skal indeholde generelle oplysnin-
ger om politiets og anklagemyndighedernes erfaringer, idet et sådan vurde-
ringsgrundlag efter rådets opfattelse er alt for snævert og ensidigt. Det an-
føres i den forbindelse, at der som minimum også bør indhentes oplysnin-
ger om erfaringerne med den nye bestemmelse fra forsvarsadvokater, dom-
stolene, anerkendte og godkendte trossamfund, religiøse grupperinger mv.
Som anført under punkt 2.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget
følger det af den politiske delaftale indgået den 31. maj 2016 mellem rege-
ringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti, at kriminalisering af udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring er et nyt tiltag i
dansk sammenhæng, at anvendelsen af bestemmelsen skal følges løbende,
og at det efter et passende tidsrum også skal overvejes, om der fortsat er
brug for bestemmelsen.
Aftalen indebærer derfor, at lovforslaget skal undergives lovovervågning,
således at Folketinget løbende kan følge med i den nye bestemmelses an-
vendelse, og at der senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lov-
forslag om revision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til, om
der fortsat er brug for kriminaliseringen.
På den baggrund vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget vedtages, udarbej-
de en rapport til Folketinget om erfaringerne med den nye bestemmelse.
En sådan rapport vil bl.a. kunne indeholde oplysninger om antallet af sig-
21
telser, tiltaler og domfældelser/frifindelser efter bestemmelsen samt gene-
relle oplysninger om politiets og anklagemyndighedens erfaringer på om-
rådet. Denne opregning er som anført ikke udtømmende.
Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketinget 3 år efter
lovforslagets ikrafttræden.
Samtidig lægges der med lovforslaget op til, at justitsministeren fremsætter
forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Lovforslaget inde-
holder således også en revisionsklausul.
Det er Justitsministeriets opfattelse, at loven – også i lyset af, at der er tale
om en strafbestemmelse – bør have været gældende i nogen tid, inden det
vurderes, om der måtte være behov for ændringer.
2.5. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneskerettigheds-
konvention (EMRK)
2.5.1. Forholdet til grundloven
Justitia anfører, at der ikke på det foreliggende grundlag er holdepunkter
for at antage, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 67 om religions-
frihed.
Indre Mission, Indre Missions Ungdom, Luthersk Mission, Luthersk
Missions Børn og Unge, Hillerød Frimenighed, LM-kirken Herning,
Nordvestkirken (København), Bornholmerkirken – Evangelisk Lut-
hersk Frimenighed, Københavnerkirken, Den Apostolske Kirke i Dan-
mark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk Luthersk Mission,
Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Institut, Kristent Pædago-
gisk Institut, Kristeligt Forbund for Studerende, Menighedsfakultetet,
Foreningen for Grundtvigske Valg- og Frimenigheder, Det Islamiske
Trossamfund i Danmark, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen
over Viborg Stift, Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg Stift,
Den Katolske Kirke, Lisbeth Christoffersen og Retspolitisk Forening
anfører derimod, at lovforslaget kan rejse spørgsmål i forhold til grund-
lovens § 67. Flere af de nævnte høringsparter peger i den forbindelse på, at
lovgivningsmagten alene må foretage indskrænkninger i religionsfriheden,
hvis der læres eller foretages noget, som strider mod sædeligheden og den
offentlige orden.
22
Lovforslagets forhold til religionsfriheden i grundlovens § 67 er behandlet
i punkt 3.2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der fastslår, at borgerne
har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på en måde, der stem-
mer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som stri-
der mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs forenings-, forsam-
lings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten er således afskåret fra at be-
grænse eller forbyde gudsdyrkelse i tilslutning til religiøse samfund, så
længe der ikke læres eller foretages noget, der strider imod sædeligheden
eller den offentlige orden.
Heri ligger også, at grundlovens § 67 ikke sikrer borgerne en ubegrænset
frihed til gudsdyrkelse. Friheden er således underlagt den begrænsning, at
gudsdyrkelsen ikke må indebære, at der foretages eller læres noget, der
strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Det antages, at lovgivningsmagten er overladt et vidt skøn til at bestemme
de grænser, der følger af hensynet til sædeligheden eller den offentlige or-
den. Det antages endvidere, at en gudsdyrkelse er i strid med sædelighe-
den eller den offentlige orden, hvis gudsdyrkelsen er i modstrid med lov-
givningen, forudsat de pågældende retsforskrifter ikke særligt tager sigte
på at modvirke den berørte gudsdyrkelse, men på at varetage andre hen-
syn og interesser, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kom-
mentarer, 1. udgave (2015), side 408 f.
Formålet med lovforslaget er at imødegå adfærd, der undergraver danske
love og værdier og understøtter parallelle retsopfattelser, ved at kriminali-
sere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs
oplæring. Lovforslaget varetager således hensynet til at beskytte den of-
fentlige orden, og det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at
lovforslaget kan gennemføres inden for rammerne af grundlovens § 67.
2.5.2. Forholdet til EMRK artikel 9 og 10
23
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, BaptistKirken i Danmark,
Kristent Fællesskab, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen over
Haderslev Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Danske Kirkers Råd, Bi-
skoppen over Viborg Stift, Trykkefrihedsselskabet, Det Islamiske
Trossamfund i Danmark, Danske Medier, Dansk PEN, IT-Politisk
Forening og Retspolitisk Forening påpeger, at lovforslaget vil indebære
en indskrænkning af ytringsfriheden. Flere af de nævnte høringsparter an-
fører endvidere, at indskrænkningen ikke vil være forenelig med EMRK
artikel 10.
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Landsforeningen af For-
svarsadvokater, Dansk PEN og Lisbet Christoffersen anbefaler, at der
foretages en mere grundig vurdering af lovforslagets forenelighed med
EMRK artikel 9 og 10 om henholdsvis religionsfrihed og ytringsfrihed,
herunder navnlig kravet om proportionalitet.
Justitia anfører i tilknytning hertil bl.a., at lovforslagets behandling af for-
holdet til EMRK og relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskeret-
tighedsdomstol er overfladisk og ufuldstændig, og at henvisningen til sa-
gen Leyla Sahin mod Tyrkiet ikke er relevant, fordi den pågældende sag
tager sigte på andre forhold end dem, der vil blive omfattet af lovforslaget.
Det anføres endvidere, at der ikke ses at være retspraksis fra Menneskeret-
tighedsdomstolen, som understøtter den foreslåede kriminalisering af ud-
trykkelig billigelse af mindre alvorlige strafbare handlinger, herunder fler-
koneri og revselsesretten. Advokatrådet fremfører også sidstnævnte syns-
punkt.
Lovforslagets forhold til EMRK artikel 9 og 10 om henholdsvis religions-
frihed og ytringsfrihed er behandlet i punkt 3.3.1 og 3.3.2 i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Som det fremgår heraf, vurderer Justitsministeriet, at det vil udgøre et ind-
greb i EMRK artikel 9 og 10, hvis en person straffes for udtrykkeligt at bil-
lige visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Ministeriet fin-
der imidlertid, at sådanne indgreb i religionsfriheden og ytringsfriheden
vil kunne retfærdiggøres i medfør af EMRK artikel 9, stk. 2, og artikel 10,
stk. 2.
Justitsministeriet vurderer således, at det vil være sagligt og proportionalt
at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger, når
det sker som led i religiøs oplæring.
24
Efter ministeriets opfattelse vil et sådant indgreb således være nødvendigt
af hensyn til at beskytte den offentlige orden og andres rettigheder og fri-
heder.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at der er set eksempler i Danmark på
religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier og
understøtte parallelle retsopfattelser, hvilket er meget problematisk i en
retsstat og et demokratisk samfund som det danske.
Ministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at personer, der fore-
tager religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at påvirke deres
menighed mv.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at den blotte oplæsning af religiøse
skrifter mv., som f.eks. indeholder opfordringer til at stene kvinder mv., ik-
ke vil være omfattet af lovforslaget, fordi der ikke herved vil være tale om
udtrykkelig billigelse af de pågældende handlinger. Der vil således ikke
med lovforslaget blive grebet ind i religiøse samfunds adgang til som led i
gudstjenester mv. at oplæse passager af deres religiøse skrifter.
Derudover har ministeriet lagt vægt på, at ytringer om på demokratisk vis
at ændre retstilstanden, f.eks. støtte til at genindføre revselsesretten eller
tillade flerkoneri, ikke vil være omfattet af forslaget.
Særligt for så vidt angår religionsfriheden, har Justitsministeriet også lagt
vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslået, at
artikel 9 ikke giver personer, der følger sin religiøse overbevisning, en ret
til at se bort fra lovgivning, der forfølger saglige hensyn, jf. sagen Leyla
Sahin mod Tyrkiet, dom af 10. november 2005.
I forhold til det, som Justitia har anført om sagen Leyla Sahin mod Tyrkiet,
bemærker Justitsministeriet, at den gengivne udtalelse fra Menneskerettig-
hedsdomstolen fremstår som en generel udtalelse, der er gentaget i andre
afgørelser fra Domstolen, jf. Pichon og Sajous mod Frankrig, afgørelse af
2. oktober 2010, og Valsamis mod Grækenland, dom af 18. december
1996. Der er således tale om en generel udtalelse om omfanget af borger-
nes beskyttelse efter EMRK artikel 9.
Særligt for så vidt angår ytringsfriheden, har Justitsministeriet lagt vægt
på, at lovforslaget som nævnt ikke vil omfatte ytringer om på demokratisk
25
vis at ændre retstilstanden, f.eks. at genindføre revselsesretten. Lovforsla-
get vil således ikke forhindre religiøse forkyndere eller andre i at debatte-
re spørgsmål om lovændringer eller andre spørgsmål af væsentlig sam-
fundsmæssig betydning.
Det bemærkes i tilknytning til det ovenstående, at Justitsministeriet – i lig-
hed med flere høringsparter – ikke er bekendt med afgørelser fra Den Eu-
ropæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor der er taget stilling til situatio-
ner, der ganske svarer til det, der foreslås indført med lovforslaget. Mini-
steriet vurderer imidlertid på baggrund af de ovenfor anførte synspunkter,
at lovforslaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af EMRK arti-
kel 9 og 10.
Institut for Menneskerettigheder, Justitia og IT-Politisk Forening på-
peger, at lovforslaget indeholder en række vagt formulerede begreber, som
af hensyn til legalitetskravet i EMRK artikel 9 og 10 bør afgrænses nær-
mere.
For så vidt angår spørgsmålet om en nærmere afgrænsning af visse af lov-
forslagets begreber, kan der henvises til det under punkt 2.2 anførte om
lovforslagets udformning og anvendelsesområde.
2.5.3. Forholdet til EMRK artikel 14 og grundlovens § 70
Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Baptistkirken i Danmark,
Grundtvigsk Forum, Kristent Fællesskab, Danmarks Folkekirkelige
Søndagsskoler, Det Islamiske Trossamfund i Danmark, Indre Mission,
Indre Missions Ungdom, Biskoppen over Helsingør Stift, Biskoppen
over Haderslev Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Biskoppen over Fyens
Stift, Biskoppen over Aarhus Stift, Biskoppen over Viborg Stift, Bi-
skoppen over Københavns Stift, Biskoppen over Roskilde Stift, Lut-
hersk Mission, Luthersk Missions Børn og Unge, Hillerød Frimenig-
hed, LM-kirken Herning, Nordvestkirken (København), Bornholmer-
kirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Københavnerkirken, Den
Apostolske Kirke i Danmark, Pinsekirkerne, Frikirkenet, Evangelisk
Luthersk Mission, Evangelisk Luthersk Netværk, Dansk Bibel-Insti-
tut, Kristent Pædagogisk Institut, Kristeligt Forbund for Studerende,
Menighedsfakultetet, Danske Kirkers Råd, Biskoppen over Viborg
Stift, Dansk PEN, Lisbeth Christoffersen, Advokatrådet og IT-Politisk
Forening anfører, at lovforslaget rejser spørgsmål om diskrimination af re-
26
ligiøse forkynderes ret til ytringsfrihed i forhold til andre tilsvarende grup-
per, f.eks. politikere og meningsdannere.
Institut for Menneskerettigheder peger i den forbindelse på, at religiøse
forkyndere mv. vil kunne sammenlignes med andre personer, der må anta-
ges at have opnået en særlig position i forhold til at kunne påvirke deres
tilhørerskare. Da religiøse forkyndere mv. med lovforslaget vil blive be-
handlet forskelligt fra andre personer, som efter instituttets opfattelse må
antages at have opnået en tilsvarende position i forhold til deres tilhører-
skare, kan der være tale om forskelsbehandling omfattet af EMRK artikel
14. Instituttet anbefaler på den baggrund, at der foretages en vurdering af,
om en sådan forskelsbehandling kan anses for saglig og proportional.
Lisbet Christoffersen anfører endvidere, at lovforslaget rejser spørgsmål i
forhold til grundlovens § 70, og at denne bestemmelse ikke – som anført i
bemærkningerne til lovforslaget – alene gælder diskrimination på bag-
grund af en bestemt trosretning.
Lovforslagets forhold til grundlovens § 70 og EMRK artikel 14, der begge
indeholder forbud mod diskrimination, er behandlet i henholdsvis pkt.
3.2.2 og 3.3.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Det følger af grundlovens § 70, at ingen på grund af sin trosbekendelse el-
ler afstamning kan berøves adgang til den fulde nydelse af borgerlige og
politiske rettigheder.
Det er almindeligt antaget i den statsretlige litteratur, at grundlovens § 70
kun forbyder diskrimination på baggrund af en bestemt trosbekendelse, jf.
Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven med Kommentarer, 1. udgave
(2015), side 415, Jens Peter Christensen m.fl., Dansk Statsret, 1. udgave
(2012), side 374, og Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), side
634 ff.
Dette støttes også af bestemmelsens tilblivelseshistorie, idet forhandlinger-
ne under den grundlovsgivende rigsforsamling om den pågældende be-
stemmelse navnlig handlede om, hvorvidt personer med en bestemt religiøs
overbevisning, f.eks. jøder, skulle have fuld adgang til at nyde politiske
rettigheder, herunder retten til at være minister, jf. herved Forhandlinger
paa Rigsdagen 1848-1849, bl.a. sp. 2544-2549 og 3087.
27
Da det således antages, at grundlovens § 70 alene forbyder diskrimination
på baggrund af en bestemt trosbekendelse, og da lovforslaget skal gælde
for alle, der udtrykkeligt billiger visse strafbare handlinger som led i reli-
giøs oplæring, rejser lovforslaget efter Justitsministeriets opfattelse ikke
spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
EMRK artikel 14 indeholder også et forbud mod diskrimination. Ifølge be-
stemmelsen i artikel 14 skal nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder sikres uden forskel på grund af køn, race, farve,
sprog, religion, politisk eller anden overbevisning, national eller social
oprindelse, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel
eller ethvert andet forhold.
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis indebærer be-
stemmelsen, at personer i sammenlignelige situationer som udgangspunkt
skal behandles ens, og at forskelsbehandling kun er berettiget, hvis den
har et legitimt formål og samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Justitsministeriet finder, at lovforslaget, der afgrænses til alene at gælde
udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-
ring, ikke er udtryk for forskelsbehandling af sammenlignelige grupper.
Ministeriet har herved lagt vægt på, at personer, der foretager religiøs op-
læring, har en særlig position i forhold til at kunne påvirke deres menig-
hed mv., der ikke kan sammenlignes med den position, som andre perso-
ner, herunder politikere eller debattører, kan have i forhold til deres tilhø-
rerskare.
Ministeriet har i den forbindelse også lagt vægt på, at der er set eksempler
i Danmark på religiøse forkyndere, som søger at undergrave danske love
og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser, hvilket er meget pro-
blematisk i en retsstat og et demokratisk samfund som det danske.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er muligt at indføre en
særlig ordning, der alene gælder for religiøs oplæring, inden for rammer-
ne af EMRK artikel 14.
3. Lovforslaget
28
Der er foretaget en række præciseringer af lovforslagets bemærkninger i
forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. Der er herud-
over foretaget mindre ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karak-
ter.


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som
led i religiøs oplæring) sendes vedlagt kommenteret høringsoversigt og
kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pind
/
Nicolai Winther
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Politi- og Strafferetsafdelingen
Dato: 5. oktober 2016
Kontor: Strafferetskontoret
Sagsbeh: Helle Carpentier
Sagsnr.: 2016-730-0956
Dok.: 2040570
Retsudvalget 2016-17
L 18 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget
2016-17
L
18
Bilag
1
Offentligt


Retsudvalget
2016-17
L
18
Bilag
1
Offentligt