Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
Til brug for behandlingen af forslag til lov om ændring af retsplejeloven
(Sagkyndig bevisførelse m.v.) vedlægges en kommenteret høringsoversigt
og kopi af de modtagne høringssvar.
Søren Pind
/
Lars Solskov Lind
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Civilafdelingen
Dato: 5. oktober 2016
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Louise Falkenberg
Sagsnr.: 2016-430-0027
Dok.: 2092076
Retsudvalget 2016-17
L 20 Bilag 1
Offentligt


Retsudvalget
2016-17
L
20
Bilag
1
Offentligt


Slotsholmsgade 10
1216 København K.
Telefon 7226 8400
Telefax 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
jm@jm.dk
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
over
betænkning nr. 1558/2016 om reform af den civile retspleje IX
(Sagkyndig bevisførelse mv.)
1. Hørte myndigheder og organisationer
Betænkning nr. 1558/2016 om sagkyndig bevisførelse mv. har været i hø-
ring hos:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Aalborg Universitet, ADIPA (Associa-
tion of Danish Intellectual Property Attorneys), Advokatrådet, Akademi-
kernes Centralorganisation, Danmarks Jurist- og Økonomforbund, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,
Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk
InkassoBrancheforening, Dansk Journalistforbund, Danske Advokater,
Danske Insolvensadvokater, Danske Mediers Forum, Danske Speditører,
Det Danske Voldgiftsinstitut, Fagligt Fælles Forbund 3F, Finans og Lea-
sing, Finansrådet, Forbrugerrådet TÆNK, Forbrugeombudsmanden, Fore-
nede Danske Motorejere (FDM), Foreningen af Offentlige Anklagere, For-
eningen af Statsadvokater, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, Fore-
ningen af Statsforvaltningsjurister, Forsikring og Pension, FSR – Danske
Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, HK/Dan-
mark, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes
Civilafdelingen
Dato: 4. oktober 2016
Kontor: Procesretskontoret
Sagsbeh: Louise Falkenberg
Sagsnr.: 2016-430-0027
Dok.: 2046608
Retsudvalget 2016-17
L 20 Bilag 1
Offentligt
2
Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Rets-
hjælp, Københavns Universitet, Landsforeningen af Forsvarsadvokater,
Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Politiforbundet i
Danmark, Politidirektørforeningen, Realkreditforeningen, Retspolitisk
Forening, Syddansk Universitet, TEKNIQ Installatørernes Organisation,
Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed og Århus Retshjælp.
Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, byretterne, Dom-
stolsstyrelsen, Den Danske Dommerforening, Rigsadvokaten, Rigspolitiet,
Advokatrådet, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Byggeri, Dansk Industri, Danske Advokater, Fagligt Fælles For-
bund 3F, Forbrugerrådet TÆNK, Forbrugerombudsmanden, Foreningen af
Statsforvaltningsdirektører, Forsikring & Pension, FSR - Danske Reviso-
rer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Håndværksrådet,
Institut for Menneskerettigheder, Københavns Retshjælp, Realkreditfore-
ningen, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Syddansk Universitet og
Aalborg Universitet.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
Justitsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
2. Høringssvarene
2.1. Generelt
Østre Landsret, Vestre Landsret, Den Danske Dommerforening, Rigs-
advokaten, Rigspolitiet, Dansk Arbejdsgiverforening, Forbrugerom-
budsmanden, Foreningen af Statsforvaltningsdirektører, FSR – Dan-
ske Revisorer, Københavns Retshjælp, Realkreditforeningen og Syd-
dansk Universitet har ingen bemærkninger til betænkningen.
Domstolsstyrelsen forventer på baggrund af det oplyste et begrænset øget
ressourceforbrug, som vil kunne håndteres inden for domstolenes eksiste-
rende økonomiske rammer. Domstolsstyrelsen vil dog følge udviklingen
på området og forbeholder sig at vende tilbage, hvis udviklingen viser sig
at afvige markant fra de forudsætninger, der er lagt til grund i Retsplejerå-
dets betænkning.
3
Byretterne bemærker, at en øget brug af sagkyndig bevisførelse som be-
skrevet i betænkningen vil kunne medføre et øget ressourceforbrug og læn-
gere sagsbehandlingstider. Høringen giver ikke i øvrigt byretterne anled-
ning til at fremkomme med bemærkninger.
Danmarks Rederiforening tiltræder Retsplejerådets forslag om ændring
af retsplejeloven, så der åbnes mulighed for udvidet anvendelse af syn og
skøn, fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer og afhøring af per-
soner, der har afgivet sådanne erklæringer, under den forudsætning, at der i
samme omfang som hidtil sker henvisning af retssager til Sø- og Handels-
retten, samt at der fokuseres på anvendelse af de særlige kompetencer, som
denne domstol besidder.
Der lægges ikke med lovforslaget op til at ændre i retsplejelovens regler
om, hvornår sager kan henvises til behandling ved Sø- og Handelsretten.
2.2. Flere skønsmænd til at vurdere samme spørgsmål
2.2.1. To eller flere skønsmænd fra starten
Sø- og Handelsretten vurderer, at den hidtidige danske ordning i visse til-
fælde har betydet, at danske domstole er blevet fravalgt som aftalt værne-
ting i erhvervstvister med udenlandske parter, fordi bedømmelsen af store
og vigtige bevisspørgsmål er ganske afhængig af, at den rigtige skønsmand
er blevet udmeldt. Ulemperne ved den hidtidige ordning kan dog i vidt
omfang imødegås ved den foreslåede adgang til at udmelde to skønsmænd
fra starten i de tilfælde, som er omfattet af Retsplejerådets forslag.
Advokatrådet er enig i Retsplejerådets forslag om at åbne mulighed for,
at retten kan beslutte fra starten at udpege to eller flere skønsmænd med
samme faglige baggrund til at besvare de samme spørgsmål, navnlig i de
tilfælde, hvor der er flere forskellige anerkendte teoretiske eller metodiske
tilgange inden for det pågældende fagområde. Advokatrådet bekræfter i
den forbindelse, at det er en praktisk forekommende problemstilling.
Danske Advokater bemærker, at retten som udgangspunkt bør imøde-
komme en begæring om udmeldelse af flere skønsmænd, hvis parterne er
enige om begæringen, medmindre den ene part er bevilliget fri proces.
Danske Advokater bemærker endvidere, at såfremt retten måtte finde, at
der i øvrigt er grundlag for at udpege flere skønsmænd, f.eks. fordi der kan
være flere fagligt anerkendte tilgange til det emne, som syn og skøn skal
4
vedrøre, bør sagens værdi eller den omstændighed, at sagen ikke har vide-
regående betydning, ikke kunne medføre, at der alene udpeges en skøns-
mand.
Dansk Industri er som udgangspunkt enig i, at det i sager, som økono-
misk kan bære det, kan være en god idé at øge rettens oplysningsniveau,
således at en sag belyses med flere forskellige tilgange. Da forslaget vil
kunne øge sagsomkostningerne forbundet med civile sager, er Dansk Indu-
stri dog af den holdning, at det alene bør anvendes i sager, hvor der er et
klart behov for at få flere faglige synsvinkler, og Dansk Industri anbefaler
derfor, at domstolene opfordres til at vælge den mindst omkostningstunge
løsning, således at der som udgangspunkt kun udpeges to skønsmænd fra
starten, hvis parterne er enige om dette, eller når det fremstår klart, at det
er nødvendigt for sagen.
Forsikring & Pension er af den opfattelse, at den af Retsplejerådet fore-
slåede ”liberalisering” af syn og skøn og ekspertudtalelser vil gøre det væ-
sentligt dyrere at føre retssager. Hertil kommer, at sagsbehandlingstiden
generelt vil blive forlænget som følge af en øget brug af skønsrapporter,
ensidigt indhentede erklæringer, afhjemling af skønsmænd mv., ligesom
rådets forslag kan tænkes at medføre flere ankesager.
Forbrugerrådet TÆNK er bekymret for, at muligheden for at inddrage
flere sagkyndige er af størst interesse for den part, der har bedst råd til at
betale og forudser, at der ikke vil være behov herfor i almindelige forbru-
gersager om mangler ved en løsøregenstand. Forbrugerrådet har dog samti-
dig forståelse for, at det i principielle sager, som involverer mange forbru-
gere og samlet set store værdier, kan give mening at inddrage mere end en
sagkyndig.
Institut for Menneskerettigheder tilslutter sig, at en eventuel ændring af
retsplejeloven, således at der i en retssag vil kunne udpeges flere skøns-
mænd inden for samme fagområde, skal administreres i overensstemmelse
med retsplejelovens § 152 a, der henviser til artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om bl.a. retten til at få sin sag behandlet
inden for en rimelig frist.
Der indføres med lovforslaget mulighed for, at retten, hvis den finder det
hensigtsmæssigt, kan beslutte fra starten at udpege to (eller flere) skøns-
mænd til at besvare de samme spørgsmål.
5
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, er Justits-
ministeriet enig med Retsplejerådet i, at der navnlig vil kunne være anled-
ning til fra starten at udpege to (eller flere) skønsmænd til at besvare de
samme spørgsmål i tilfælde, hvor der er forskellige faglige relevante syns-
vinkler eller metoder inden for det pågældende fagområde, og hvor der
samtidig er rimelig grund til at antage, at dette vil kunne få betydning for
skønsmandens konklusioner. Den foreslåede bestemmelse udelukker dog
ikke, at der også i andre tilfælde vil kunne være anledning til at udpege
flere skønsmænd til at besvare de samme spørgsmål.
Det vil være op til retten at vurdere, om det i det enkelte tilfælde på grund-
lag af sagens og skønstemaets karakter vil være hensigtsmæssigt fra star-
ten at udpege flere skønsmænd. Retten vil i den forbindelse kunne lægge
vægt på, om begge parter eller kun den ene part ønsker flere skønsmænd
udpeget, men retten er ikke bundet af en eventuel enighed mellem parterne
herom. Retten må således også inddrage det omkostningsmæssige aspekt,
dvs. om sagen kan ”bære” fordyrelse. Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor
kun den ene part ønsker flere skønsmænd udpeget.
Det forudsættes, at retten kun træffer bestemmelse om at udpege flere
skønsmænd, hvis en af parterne eller begge anmoder herom. Hvis sagens
parter er enige herom, vil der således ikke være noget til hinder for, at der
fra starten alene udpeges en enkelt skønsmand, der herefter adspørges om,
hvorvidt der på det pågældende fagområde eksisterer andre faglige tilgan-
ge end vedkommendes egen, og om disse andre tilgange i givet fald er af-
spejlet i skønsmandens besvarelse.
2.2.2. Udvidet mulighed for nyt syn og skøn om samme spørgsmål
Sø- og Handelsretten tiltræder, at der åbnes mulighed for efterfølgende at
udmelde nyt syn og skøn om samme spørgsmål i de tilfælde, som Retsple-
jerådet foreslår.
Advokatrådet er enig med Retsplejerådet i, at muligheden for at få ud-
meldt et nyt syn og skøn bør udvides, navnlig hvis det sandsynliggøres
over for retten, at den første skønsmands konklusioner kan være udslag af
en faglig tilgang til spørgsmålene, som ikke er enerådende inden for det
pågældende fag.
Danske Advokater bemærker, at hvis retten måtte finde, at der i øvrigt er
grundlag for at udmelde et nyt syn og skøn – f.eks. fordi der er rimelig
6
grund til at antage, at en anden skønsmand vil konkludere væsentligt an-
derledes end den allerede udpegede skønsmand – bør sagens værdi eller
den omstændighed, at sagen ikke måtte have en videregående betydning,
som udgangspunkt ikke kunne medføre, at der ikke udmeldes et nyt syn og
skøn ved andre skønsmænd. Danske Advokater finder endvidere, at hensy-
net til sagens fremme som udgangspunkt ikke må kunne medføre, at en be-
gæring om et nyt syn og skøn ved andre skønsmænd ikke imødekommes,
såfremt det – som det vel normalt vil være tilfældet – først efter fremkom-
sten af skønserklæringen fra den oprindeligt udpegede skønsmand måtte
vise sig, at der er grundlag for et nyt syn og skøn.
Dansk Industri finder, at det vil være formålstjenstligt med retningslinjer
for, hvordan man kan bevise, at der eksisterer flere faglige synsvinkler, da
betænkningen ikke er klar i sin beskrivelse heraf. Dansk Industri finder
endvidere, at formuleringen af den foreslåede bestemmelse i retspleje-
lovens § 209 ikke gør det klart, i hvilke situationer et fornyet syn og skøn
kan finde sted, og at det derfor vil være formålstjenstligt, hvis en del af de
præciseringer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, kommer til at
fremgå af lovteksten.
Forbrugerrådet TÆNK lægger afgørende vægt på, at der i forbrugersa-
ger er mulighed for at stille spørgsmål til en anden skønsmand i situatio-
ner, hvor der er forskellige ”skoler” på et område (og hvor der derfor kun-
ne have været udpeget to skønsmænd i første omgang), eller hvor forbru-
geren af hensyn til tilliden til retssystemet har et velbegrundet ønske om
endnu en sagkyndig udtalelse. Det forudsætter dog, at der er mulighed for
retshjælp eller fri proces.
Forsikring & Pension finder, at der allerede i dag er mulighed for at ind-
hente skønserklæringer og erklæringer mv., hvor der er relevant for sagen,
og at dommeren ikke hjælpes ved at tillade indhentelse af flere erklæringer
om samme spørgsmål, idet dommeren herved vil skulle vælge mellem fle-
re modstridende sagkyndige vurderinger.
Fagligt Fælles Forbund 3F henstiller til, at der tages stilling til håndterin-
gen af den situation, hvor forskellige skønsmænd er fremkommet med for-
skellige vurderinger i lyset af deres respektive specialer, og hvor domme-
ren, der sjældent vil have de fornødne kompetencer, således skal foretage
en vurdering af, hvilket af de repræsenterede specialers syn på sagens gen-
stand, som er mest korrekt.
7
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.1.3, er Justits-
ministeriet enig med Retsplejerådet i, at der bør åbnes mulighed for at til-
lade nyt syn og skøn ved en anden skønsmand i de tilfælde, som er omfattet
af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 198, med henblik på at
opfange de tilfælde, hvor man ikke forud for udmeldingen af syn og skøn
har været opmærksom på risikoen for, at skønsmanden ikke dækker hele
det relevante faglige spektrum i sin tilgang til sagen.
Justitsministeriet er dog også enig med rådet i, at der skal være mulighed
for, at retten efter en konkret vurdering kan lægge vægt på væsentlige hen-
syn til sagens fremdrift, hvilket kan tale afgørende imod at tillade nyt syn
og skøn, ligesom retten bør inddrage muligheden for at stille supplerende
spørgsmål til den første skønsmand i vurderingen af, om nyt syn og skøn
skal udmeldes.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvordan en part kan sandsynliggøre
over for retten, at den første skønserklæring ikke på rimelig måde afspej-
ler, at der er forskellige relevante faglige synsvinkler på det pågældende
faglige område, kan Justitsministeriet tilslutte sig Retsplejerådets overvej-
elser herom (betænkningen side 54). Som anført af Retsplejerådet tillader
retterne allerede i dag i praksis, at parterne fremlægger sagkyndige erklæ-
ringer, selv om de er indhentet ensidigt efter sagens anlæg og modtagelsen
af den første skønserklæring, når det sker for at understøtte og begrunde
en begæring om nyt syn og skøn. Justitsministeriet finder ligesom Retsple-
jerådet, at denne praksis er hensigtsmæssig. Justitsministeriet bemærker i
den forbindelse, at det – som det også fremgår af bemærkningerne til den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 209 – ikke i sig selv vil være
nok, at parten henviser til en ensidigt indhentet erklæring, som anfægter
den første skønsmands konklusioner, hvis erklæringen ikke i øvrigt under-
bygger partens indsigelser, herunder navnlig at der er ”flere skoler” in-
den for det pågældende fagområde, og at dette kan have betydning for
skønnet.
Justitsministeriet kan i øvrigt tilslutte sig den formulering af § 209, som er
foreslået af Retsplejerådet, og ministeriet finder således ikke, at der er be-
hov for en yderligere præcisering af, hvornår et fornyet syn og skøn vil
kunne finde sted.
Justitsministeriet finder endvidere ikke, at der er behov for en nærmere re-
gulering af, hvordan retten skal forholde sig i tilfælde, hvor to (eller flere)
skønsmænd har besvaret de samme spørgsmål ud fra forskellige faglige
8
synsvinkler, da det i disse – såvel som i alle andre – tilfælde bør være
overladt til at retten at vurdere vægten af de beviser, som er fremlagt. Det
bemærkes i den forbindelse, at retten i medfør af retsplejelovens § 20, vil
kunne bestemme, at der skal deltage sagkyndige retsmedlemmer i sagen.
2.3. Sagkyndige erklæringer og sagkyndige vidner i civile sager
2.3.1. Generelt om sagkyndige erklæringer
Fagligt Fælles Forbund 3F opfordrer til, at det præciseres, at speciallæge-
erklæringer, der er indhentet af eller på foranledning af tredjeparter uden
interesse i udfaldet af den verserende tvist, herunder erklæringer indhentet
af Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen, kommuner, pensionsselska-
ber mv., generelt ikke anses for ensidigt indhentede. Forbundet opfodrer
endvidere til, at det præciseres, at en speciallægeerklæring i øvrigt ikke an-
ses for ensidigt indhentet, blot fordi skadelidte har medvirket ved undersø-
gelsen og/eller har haft adgang til at udtale sig om valget af undersøgende
speciallæge.
Forbundet henstiller desuden til, at der tages stilling til, hvorvidt foto- og
videomateriale, der er ensidigt indhentet efter sagsanlægget, skal tillades
fremlagt under sagen, samt om et sådant materiale kan medsendes til en
eventuel skønsmand.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 209 a, er sagkyndige erklæringer indhentet fra organer som
f.eks. Retslægerådet og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der har et sær-
ligt lovmæssigt grundlag for at afgive sagkyndige udtalelser til brug ved
afgørelsen af retstvister, ikke omfattet af bestemmelsen, idet sådanne er-
klæringer ikke kan anses som ensidigt indhentede.
Justitsministeriet finder i lighed med Retsplejerådet, at det må afgøres ved
en fortolkning af reglerne om det pågældende organ, om adgangen til at
indhente og fremlægge en erklæring herfra ophører, når der er anlagt
retssag om det krav, som erklæringen skal belyse (betænkningen side 64-
65). Det vil således bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde,
herunder af de nærmere omstændigheder, hvorunder f.eks. en speciallæge-
erklæring er udarbejdet, om der er tale om en ensidigt indhentet erklæ-
ring. Justitsministeriet finder på baggrund heraf ikke, at dette spørgsmål
bør præciseres yderligere i lovforslaget. Det bemærkes dog, at det forhold,
at skadelidte har medvirket til en lægelig undersøgelse efter Justitsministe-
9
riets opfattelse ikke i sig selv indebærer, at en erklæring må anses for ensi-
digt indhentet.
Da Retsplejerådets forslag alene omfatter sagkyndige erklæringer, som ef-
ter deres karakter svarer til syn og skøn, er fotografier og videomateriale
ikke omfattet af de foreslåede bestemmelser.
2.3.1.2. Sagkyndige erklæringer indhentet ensidigt før sagsanlæg
Sø- og Handelsretten bemærker, at retten i de ofte meget omfattende for-
budssager om intellektuelle rettigheder, hvor hovedforhandlingen kan have
samme omfang som i en egentlig civil sag, har meget gode erfaringer med
at benytte sig af ensidigt indhentede erklæringer som grundlag for rettens
afgørelse. Det er imidlertid helt afgørende, at begge parter har mulighed
for på lige fod at gøre brug af dette bevismiddel. Sø- og Handelsretten til-
slutter sig derfor forslaget om, at en part skal have mulighed for at indhen-
te en ”moderklæring”, selv om dette sker efter, at en retssag er anlagt.
Advokatrådet og Dansk Industri er enige med Retsplejerådet i det hen-
sigtsmæssige i at lovfæste den gældende adgang for parterne i en retssag til
som led i bevisførelsen at fremlægge sagkyndige erklæringer, der er ind-
hentet ensidigt af den enkelte part, inden sagen blev anlagt. Advokatrådet
og Dansk Industri tilslutter sig endvidere, at modparten i sådanne tilfælde
skal have mulighed for at fremlægge en ensidigt indhentet ”moderklæ-
ring”. Også Institut for Menneskerettigheder finder forslaget om adgang
til at fremlægge ”moderklæringer” positivt.
Danske Advokater er af den opfattelse, at det bør være uden betydning
for en parts adgang til at fremlægge en ”moderklæring”, om parten har
vidst, at der ville blive anlagt en retssag, eller om parten har haft tid til at
indhente ”moderklæringen” forud for anlæg af retssagen. En part bør såle-
des altid have adgang til at fremlægge en ”moderklæring” efter retssagens
anlæg, hvis erklæringen er omfattet af den foreslåede § 341 a. Der bør ikke
stilles krav om, at parten skal have afholdt udgiften til indhentelse af ”mo-
derklæringen”, før sagsanlægget blev en realitet.
Danske Advokater finder endvidere, at det bør afgøres på baggrund af en
konkret vurdering i medfør af retsplejelovens § 316, stk. 1, om der er
grundlag for at erstatte parternes udgifter til indhentelse af erklæringer for-
ud for retssagen og ”moderklæringer” efter retssagens anlæg. Det bør der-
10
for ikke forudsættes, at udgifterne til indhentelse af sådanne erklæringer
ikke kan erstattes som sagsomkostninger.
Fagligt Fælles Forbund 3F er ikke afvisende over for forslaget om at give
en part mulighed for at indhente en ”moderklæring”. Forbundet finder dog,
at den foreslåede formulering af bestemmelsen giver anledning til betyde-
lig usikkerhed. Forbundet anfører i den forbindelse, at det bør præciseres,
at en part allerede i svarskriftet eller på det forberedende retsmøde i hen-
hold til retsplejelovens § 353, skal tilkende, om parten har til hensigt at
indhente og fremlægge en ”moderklæring”.
Forbundet henstiller endvidere til, at det præciseres, hvad der skal forstås
ved en ”moderklæring”. Forbundet bemærker i den forbindelse, at ”moder-
klæringer” bør indhentes hos eksterne og uvildige tredjeparter og bero på
et objektivt og neutralt grundlag, således at de reelt kan bidrage til sagens
oplysning og ikke blot bliver et forsvar af et forhåndsbestemt synspunkt i
sagen.
Forbundet opfordrer til, at det nærmere præciseres, hvilke omstændigheder
der skal være til stede – herunder gerne en nærmere tidsmæssig afgræns-
ning – før betingelserne for at kunne indhente og fremlægge en moderklæ-
ring er opfyldt. Forbundet henstiller desuden til, at det præciseres, hvorvidt
den skadelidte i en arbejds- eller personskadesag er forpligtet til at medvir-
ke til indhentelse af ”moderklæring”.
Der indføres med lovforslaget adgang til, at modparten i de tilfælde, hvor
den anden part fremlægger en sagkyndig erklæring, som er indhentet in-
den sagsanlægget, kan fremlægge en ”moderklæring”, selv om det først
har været muligt at indhente moderklæringen efter sagsanlægget. Formå-
let hermed er navnlig at stille parterne lige med hensyn til deres mulighe-
der for at etablere et udbygget og oplyst grundlag for en eventuel skøns-
forretning og for efter behov at redegøre for deres syn på de omtvistede
spørgsmål over for skønsmanden. Adgangen til at fremlægge en ”moder-
klæring” er dog ikke begrænset til tilfælde, hvor der skal foretages syn og
skøn
Da den foreslåede adgang til at indhente og fremlægge en ”moderklæ-
ring” således beror på almindelige principper om kontradiktion, er den ik-
ke begrænset til tilfælde, hvor den anden part fremlægger en sagkyndig er-
klæring, der er indhentet umiddelbart før sagsanlægget eller med et even-
tuelt sagsanlæg for øje. Det er ligeledes ikke en betingelse for at indhente
11
og fremlægge en ”moderklæring”, at modparten ikke har været i stand til
at indhente en sagkyndig erklæring, inden sagen blev anlagt.
Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 341 a, er en ”moderklæring” en sagkyndig erklæring, der
svarer til syn og skøn, dvs. en erklæring som indebærer en besigtigelse
og/eller beskrivelse samt vurdering af et konkret faktisk forhold, som er
genstand for bevisførelse under sagen.
Det er uden betydning, hvem der har afgivet erklæringen, og lovforslaget
indebærer ikke nogen forpligtelse for sagens parter eller andre til at med-
virke til hverken udarbejdelse eller indhentelse af erklæringen. Da adgan-
gen til at indhente og fremlægge en ”moderklæring” alene omfatter de til-
fælde, hvor modparten først efter sagsanlægget har indhentet en sagkyndig
erklæring, stilles der ikke krav om, at udgiften hertil skal være afholdt in-
den dette tidspunkt.
Det følger af retsplejelovens § 353, stk. 4, at anmodninger om bevisførelse,
der forlænger sagsbehandlingstiden væsentligt, skal fremsættes i det forbe-
redende retsmøde eller, hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger
efter rettens meddelelse om, at der ikke skal holdes et forberedende møde.
Anmodninger om indhentelse af sagkyndige erklæringer og moderklærin-
ger vil efter omstændighederne kunne være omfattet af denne bestemmelse.
Justitsministeriet finder ikke, at er behov for yderligere regulering af dette
spørgsmål.
Justitsministeriet forudsætter i lighed med Retsplejerådet, at udgifterne til
sagkyndige erklæringer, der er indhentet forud for sagsanlægget, og ”mo-
derklæringer” som udgangspunkt ikke skal kunne dækkes som sagsomkost-
ninger efter retsplejelovens § 316, idet der er tale om erklæringer, der er
ensidigt indhentet af sagens parter uden rettens mellemkomst. Det henvises
i den forbindelse til bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 341 a, idet det bemærkes, at afgørelsen af, hvilke udgifter
der i den enkelte sag kan dækkes som sagsomkostninger, beror hos dom-
stolene.
2.3.2. Sagkyndige erklæringer indhentet efter sagsanlæg
Sø- og Handelsretten, Advokatrådet og Aalborg Universitet tilslutter
sig Retsplejerådets forslag om, at begge parter i enighed og med rettens til-
ladelse kan benytte sig af egne eksperter, enten som alternativ til syn og
12
skøn eller som supplement til dette. Sø- og Handelsretten er imidlertid og-
så enig i, at der bør kunne tages ressourcemæssige hensyn ved afgørelsen
af, hvilke bevismidler parterne skal benytte sig af i den enkelte sag.
Danske Advokater er af den opfattelse, at retten som udgangspunkt ikke
bør kunne modsætte sig, at parterne fremlægger erklæringer, som parterne
hver især har indhentet fra sagkyndige, som supplement til eller i stedet for
optagelse af syn og skøn, når parterne er enige om, at der bør indhentes så-
danne erklæringer.
Danske Advokater er endvidere af den opfattelse, at der ikke er grundlag
for at udelukke muligheden for, at en part som sagsomkostninger kan få
erstattet sine udgifter til indhentelse af sagkyndige erklæringer, hvis det
har været rimeligt at indhente den pågældende erklæring.
Danske Advokater er endelig af den opfattelse, at en fælles anmodning fra
sagens parter om tilladelse til at fremlægge sagkyndige erklæringer, som
parterne hver især indhenter, efter at retssagen er anlagt, som supplement
til eller i stedet for syn og skøn, ikke bør afslås af retten, selv om anmod-
ningen først fremkommer efter det forberedende retsmøde eller mere end 4
uger efter, at rettens meddelelse om, at der ikke afholdes et forberedende
retsmøde. Dette vil i praksis særligt gælde i forhold til større, komplekse
sager.
Dansk Industri bifalder, at det i sager, hvor parterne er enige, gøres mu-
ligt at anvende sagkyndige erklæringer, som er indhentet ensidigt. Dansk
Industri mener dog, at det bør fremhæves, at det ikke kan få processuel
skadevirkning for en part at sige nej til en sådan forespørgsel fra modpar-
ten. Dansk Industri er i lighed med Danske Advokater ikke enig i, at hver
part selv skal betale de sagsomkostninger, der er forbundet med egne er-
klæringer.
Dansk Byggeri ser positivt på den øgede mulighed for anvendelse af sag-
kyndige erklæringer, der udover at lovfæste de i retspraksis udviklede reg-
ler vedrørende fremlæggelse af ensidigt indhentede erklæringer, også giver
en mulighed for at få flere teoretiske tilgange belyst. Dansk Byggeri finder
dog, at retten i de tilfælde, hvor parternes egne erklæringer ønskes frem-
lagt i stedet for syn og skøn, og hvor det med høj grad af sandsynlighed
bliver nødvendigt at afgøre sagen ud fra almindelige bevisbyrderegler, ik-
ke bør tillægge parternes enighed om fremlæggelse af egne sagkyndige er-
13
klæringer afgørende betydning, men i stedet afviser fremlæggelse med
henvisning til retsplejelovens § 341.
Forbrugerrådet TÆNK bemærker, at det er vigtigt, at forbrugersager ik-
ke udvikler sig til en kamp på sagkyndige erklæringer, idet dette kunne bli-
ve en fordel for den part, som kan betale for sådanne erklæringer. Forbru-
gerrådet har dog ingen indvendinger imod, at ligestillede parter kan blive
enige om hver især at indhente sagkyndige erklæringer under en retssag.
Forsikring & Pension finder, at de af Retsplejerådet foreslåede ændringer
vil kunne påvirke retssikkerheden betydeligt, idet den økonomisk velfun-
derede part vil kunne mønstre de bedste og stærkeste tekniske eller faglige
sagkyndige, hvilket giver en øget ulighed mellem sagens parter. Forsikring
& Pension er endvidere af den opfattelse, at ”battle of experts” ikke er en
retning, som det danske retssystem bør trækkes i.
Tekniq finder, at Retsplejerådets forslag generelt indebærer en risiko for
vidtløftige anmodninger om nyt syn og skøn, blot fordi man ikke er tilfreds
med den afgivne erklæring, eller ”battle of experts”. Tekniq foreslår der-
for, at konsekvenserne af en eventuel lovændring vurderes efter ca. 5 år.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3, er Justits-
ministeriet enig med Retsplejerådet i, at det vil være hensigtsmæssigt at
lovfæste en ordning, hvorefter parterne i civile sager i enighed og med ret-
tens tilladelse kan vælge, at de som led i bevisførelsen fremlægger sagkyn-
dige erklæringer, som parterne hver især indhenter, enten som supplement
til eller i stedet for syn og skøn.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig Retsplejerådets overvej-
elser herom (betænkningen side 61-64). Justitsministeriet finder således i
lighed med Retsplejerådet, at en række forhold – herunder bl.a. risikoen
for, at bevisførelsen udvikler sig til en slags ”battle of experts” – taler
imod at indføre en ubegrænset, generel adgang for parterne i civile sager
til som led i bevisførelsen at fremlægge ekspertudsagn, der indhentes ensi-
digt efter et sagsanlæg. Justitsministeriet er derimod enig med Retsplejerå-
det i, at den foreslåede ordning, der forudsætter en fælles anmodning fra
sagens parter og således i vidt omfang er baseret på et almindeligt proces-
retligt dispositionsprincip, i praksis vil medføre, at syn og skøn kun fravæl-
ges eller suppleres i tilfælde, hvor parterne reelt er nogenlunde ligestillede
med hensyn til deres muligheder for at varetage egne interesser under be-
visførelsen via kontakt til velkvalificerede sagkyndige.
14
Justitsministeriet kan endvidere tilslutte sig, at retten ved vurderingen af,
om tilladelse til bevisførelse efter den foreslåede bestemmelse bør gives,
må lægge betydelig vægt på parternes enighed – også selv om retten for-
udser, at man reelt må afgøre sagen på grundlag af overvejelser om bevis-
byrde – men at der kan forekomme tilfælde, hvor hensynet til sagens frem-
me taler afgørende imod parternes ønske. Det bemærkes i den forbindelse,
at retten – ud over at opfordre parterne til at tilvejebringe syn og skøn – af
egen drift vil kunne bestemme, at der skal deltage sagkyndige retsmedlem-
mer i sagen, jf. retsplejelovens § 20.
For så vidt angår bemærkningen om, at retten ikke bør afslå anmodninger
om tilladelse til at supplere eller erstatte syn og skøn med sagkyndigt ind-
hentede erklæringer, som fremsættes efter det forberedende retsmøde, eller
hvis et sådant møde ikke afholdes, senest 4 uger efter rettens meddelelse
om, at der ikke skal afholdes et forberedende møde, bemærkes, at retten ef-
ter forberedelsens afslutning vil kunne give tilladelse til førelse af nye be-
viser, herunder bevisførelse, der forlænger sagsbehandlingstiden væsent-
ligt, såfremt retten vurderer, at betingelserne i retsplejelovens § 358, stk.
6, er opfyldt.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3 er Justits-
ministeriet enig med Retsplejerådet i, at hver part uanset sagens udfald
bør betale de sagsomkostninger, der angår den pågældende parts egne
eksperter, medmindre retten undtagelsesvis bestemmer andet i medfør af
retsplejelovens § 318. Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig
Retsplejerådets overvejelser herom (betænkningens side 67). Justitsmini-
steriet bemærker i forlængelse heraf, at sagens parter ikke – som i tilfælde,
hvor der er tale om syn og skøn udmeldt af retten – vil have lejlighed til at
udtale sig om det vederlag, som skal betales til modpartens ekspert, inden
der indhentes en erklæring fra den pågældende.
Justitsministeriet finder ikke, at der er behov for at indsætte en revisions-
klausul i lovforslaget, ligesom ministeriet ikke finder grundlag for at etab-
lere lovovervågning med henblik på at vurdere virkningerne af lovforsla-
get. Justitsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at lovforslaget ik-
ke forventes at indebære vidtrækkende konsekvenser for hverken domstole-
ne eller sagens parter.
2.3.3. Sagkyndige vidner
15
Sø- og Handelsretten tilslutter sig, at der åbnes mulighed for ”expert con-
ferencing” under hovedforhandlingen. Sø- og Handelsretten påpeger imid-
lertid de ganske store praktiske problemer, som kan være forbundet med at
skulle gengive begge eksperters forklaringer i en dom eller kendelse, som
også skal kunne danne grundlag for anke- eller kærebehandling og foreslår
derfor, at det overvejes, om en ”expert conferencing” skal kunne lyd- eller
videooptages, således at optagelsen kan afspilles under behandlingen af en
anke eller kære som alternativ til en udførlig gengivelse i dommen eller
kendelsen i 1. instans.
Fagligt Fælles Forbund 3F henstiller til, at adgangen til at afhøre sagkyn-
dige vidner, der har afgivet ensidigt indhentede erklæringer, præciseres,
herunder at det fastslås, at sagens parter har lige adgang til at føre sagkyn-
dige, som forud for eller under en retssag har afgivet en ensidigt indhentet
erklæring, som vidne, og at adgangen til at føre sagkyndige vidner begræn-
ses, således at det kun kan ske i situationer, hvor parterne er enige herom,
eller retten ud fra en konkret vurdering finder, at erklæringen er uklar og
vidnets personlige forklaring derfor er nødvendig.
Der indføres med lovforslaget mulighed for, at parternes egne eksperter, i
de tilfælde, hvor parterne i medfør af den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 209 a har fået tilladelse til at bruge sagkyndige ekspeter i
stedet for eller som supplement til syn og skøn – som udgangspunkt kan
påhøre afhøringen af hinanden og eventuelle skønsmænd og – med rettens
tilladelse – rådføre sig med hinanden, inden de svarer. Dette svarer til,
hvad der gælder for afhøring af skønsmænd, jf. retsplejelovens § 206.
I tilfælde, hvor der ikke er givet tilladelse til at bruge egne eksperter efter
sagsanlægget, men hvor en part fremlægger sagkyndige erklæringer, som
er indhentet inden sagsanlægget, vil det følge af almindelige principper, at
en eventuel afhøring i retten af den sagkyndige må være begrænset til ud-
dybning af den sagkyndiges egen erklæring. Justitsministeriet kan i den
forbindelse tilslutte sig Retsplejerådets opfattelse (betænkningens side 66),
hvorefter denne retsstilling bør fastholdes, idet det vil være en omgåelse af
reglerne om syn og skøn, hvis en part i retten kan føre sagkyndige vidner,
der kan udtale sig om indholdet og konklusionerne i skønsrapporten. Lov-
forslaget indeholder som følge heraf ikke bestemmelser, der tager sigte på
regulering heraf. Det bemærkes i den forbindelse, at det i den enkelte sag
er op til retten på baggrund af parternes begæring at træffe afgørelse om
bevisførelse, herunder hvilke vidner der skal føres, jf. retsplejelovens §
16
340. Justitsministeriet finder ikke, at der er behov for yderligere præcise-
ringer af dette spørgsmål i lovforslagets almindelige bemærkninger.
For så vidt angår forslaget om, at der bør åbnes mulighed for anvendelse
af billed- eller lydoptagelse i tilfælde, hvor flere sagkyndige afgiver forkla-
ring sammen, således at der ikke vil være behov for at gengive de sagkyn-
diges forklaringer i en dom eller kendelse, bemærkes, at der ikke i retsplej-
eloven stilles krav om, at der i rets- eller dombogen skal optages en fuld-
stændig gengivelse af forklaringer afgivet under hovedforhandlingen i en
civil sag. Justitsministeriet finder bl.a. under hensyn hertil ikke, at der på
nuværende tidspunkt er anledning til at overveje anvendelse af billed- eller
lydoptagelse i sager, hvor flere sagkyndige i medfør af den foreslåede be-
stemmelse i retsplejelovens § 209 a, stk. 2, afgiver forklaring sammen.
2.4. Øvrige forslag
Advokatrådet peger på, at der selv med de ændringer, der foreslås gen-
nemført i ovennævnte betænkning, fortsat er en meget betydelig forskel på
reglerne om bevisførelse i civile sager for de almindelige domstole og ret-
stilstanden inden for voldgift, hvor der er langt friere adgang til at indhente
ensidigt indhentede erklæringer. Denne forskel forekommer efter Advokat-
rådets opfattelse ikke velbegrundet, navnlig i sager mellem erhvervsdri-
vende eller sager mellem erhvervsdrivende og det offentlige.
Advokatrådet bemærker endvidere, at Retsplejerådets forslag som påpeget
i betænkningens indledning kan give anledning til øgede sagsomkostnin-
ger, herunder f.eks. hvis der gennemføres syn og skøn ved flere skøns-
mænd, gennemføres et nyt syn og skøn, eller hvis det aftales at inddrage
ensidigt indhentede sagkyndige erklæringer i bevisførelsen. Dette kunne
være endnu en anledning for Retsplejerådet til at analysere, hvorvidt reg-
lerne om sagsomkostninger i civile sager for domstolene trænger til en re-
vision.
Voldgift er karakteriseret ved, at parterne i stedet for at gå til domstolene,
lader en privat voldgiftsret afgøre tvisten mellem dem med bindende virk-
ning. Voldgiftsretten behandler tvisten i overensstemmelse med de ret-
ningslinjer, som parterne har aftalt for sagens behandling, og voldgift ad-
skiller sig derved fra den retssagsbehandling som pågår ved de almindeli-
ge domstole, og som er underlagt retsplejelovens regler om den borgerlige
retspleje. Henset til de grundlæggende forskelle mellem behandlingen ved
voldgift og de almindelige domstole finder Justitsministeriet ikke, at der er
17
anledning til at foreslå yderligere ændringer i adgangen til at fremlægge
sagkyndige erklæringer, end de af Retsplejerådet foreslåede. Justitsmini-
steriet bemærker i den forbindelse, at parterne i en civil sag har mulighed
for at indgå aftale om at lade en tvist afgøre ved voldgift med de dertilhø-
rende muligheder for bevisførelse.
For så vidt angår Advokatrådets bemærkning om, at lovforslaget kunne
være (endnu) en anledning for Retsplejerådet til at se på reglerne om
sagsomkostninger i civile sager, kan Justitsministeriet oplyse, at Retspleje-
rådet i efteråret 2016 er påbegyndt et arbejde med at se på retsafgiftsom-
rådet med henblik på at vurdere, om de nuværende regler om retsafgifter
fungerer efter hensigten. Der er ikke på nuværende tidspunkt taget stilling
til, hvilket emne Retsplejerådet herefter skal behandle.
Sø- og Handelsretten tiltræder Retsplejerådets bemærkninger om, at
navnlig ensidigt indhentede erklæringer og brug af egne eksperter er sær-
ligt velegnet i sager, hvori der medvirker sagkyndige retsmedlemmer. Sø-
og Handelsretten bemærker i den forbindelse, at sagkyndige retsmedlem-
mer ikke kan erstatte bevismidler tilvejebragt af parterne, men at de kan
resultere i en mere kvalificeret bevisbedømmelse af de bevismidler, som er
omhandlet i rådets betænkning.
Sø- og Handelsretten finder desuden, at den foreslåede bestemmelse i rets-
plejelovens § 341 a på en hensigtsmæssig måde regulerer bevisførelsen og
anvendelsen af juridiske responsa.
Håndværksrådet er af den opfattelse, at behovet for yderligere skøns-
mænd og sagkyndige erklæringer vil blive minimeret, hvis man sikrer den
fornødne sagkyndige og tekniske ekspertise i dommerpanelet. Håndværks-
rådet foretrækker derfor en øget brug af sagkyndige dommere frem for at
en udvidet adgang til at anvende flere skønsmænd og partsindhentede sag-
kyndige erklæringer og bemærker, at en sådan udvidet adgang tillige vil
kunne fordyre i forvejen bekostelige retssager væsentligt samt forlænge
sagsbehandlingstiden. Håndværksrådet bemærker desuden, at den besked-
ne brug af sagkyndige retsmedlemmer skyldes ringe honorering.
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.3, var det i
forarbejderne til domstolsreformen, der trådte i kraft i 2007, forudsat, at
der fremover skulle beskikkes væsentligt flere sagkyndige retsmedlemmer,
også i handelssager, end det hidtil havde været tilfældet. Det kan dog kon-
stateres, at der foreløbig ikke er sket nogen nævneværdig stigning i antal-
18
let af sager, hvor der medvirker sagkyndige retsmedlemmer ud over sager
ved Sø- og Handelsretten og i sager, hvor sagkyndig medvirken er særlig
foreskrevet, som f.eks. boligretssager.
Justitsministeriet er dog enig med Retsplejerådet i, at der behov for at ind-
høste yderligere erfaringer, og at der således ikke på nuværende tidspunkt
er anledning til at overveje ændringer i de gældende regler herom. Der
henvises i den forbindelse til lovforslagets almindelige bemærkninger pkt.
2.2.3.
Justitsministeriet kan i den forbindelse tilslutte sig Retsplejerådets betragt-
ning om, at man let kan forestille sig, at den foreslåede adgang til, at par-
terne i enighed kan vælge at bruge egne ekspertvidner, i praksis vil kunne
suppleres med medvirken af sagkyndige retsmedlemmer på en hensigts-
mæssig måde, der udnytter mulighederne for samspil, og at det således vil
være nærliggende, at forslaget om at give parterne mulighed for at bruge
egne eksperter i stedet for syn og skøn i praksis vil blive kombineret med
en udvidet brug af sagkyndig retsmedlemmer (betænkningen side 67 f.).
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd finder, at betænknin-
gen giver anledning til at rejse spørgsmålet om privates mulighed for at fo-
relægge en sag for Retslægerådet og peger i den forbindelse på, at det er
meget bekosteligt for en sagsøger at skulle anlægge en sag ved domstolene
og først senere få undersøgt, om der er grundlag for kravet. Rådet bemær-
ker i den forbindelse, at spørgsmålet har været overvejet flere gange tidli-
gere, men at det bør overvejes, om de hensyn, der tidligere har været gjort
gældende, fortsat er relevante henset til de krav, der gælder i dag i forhold
til forelæggelse for Retslægerådet.
Spøgsmålet om eventuelt at indføre adgang for private til at forelægge
spørgsmål for Retslægerådet er blevet overvejet ved flere lejligheder, sene-
st i betænkning nr. 1196/1990 om Retslægerådet. Disse overvejelser har
ført til, at man ikke har kunnet anbefale at give private adgang til at fore-
lægge spørgsmål for Retslægerådet. Justitsministeriet har ikke aktuelle
overvejelser om at foreslå ændringer af lov om Retslægerådet, hvorefter
Retslægerådet har til opgave at afgive lægevidenskabelige og farmaceuti-
ske skøn til offentlige myndigheder.
3. Lovforslaget
19
Der er i lovforslaget alene foretaget redaktionelle ændringer i forhold til
det lovudkast, der var en del af Retsplejerådets betænkning n. 1558/2016
om reform af den civile retspleje IX (Sagkyndig bevisførelse mv.), herun-
der mindre justeringer af sproglig og lovteknisk karakter.