Høringsnotat og høringssvar, fra social- og indenrigsministeren

Kommenteret høringsnotat over forslag til lov om æn-
dring af lov om Det Centrale Personregister (Indførelse af
ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn)
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag blev i perioden fra den 24. juni 2016 til den 5. august 2016
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Regioner,
Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning,
Det Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - Foreningen for Dansk Inter-
net Handel, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrå-
det, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for
Socialt Udsatte og Teleindustrien.
Lovforslaget har i samme periode været sendt i høring hos Grønlands Selvstyre.
Social- og Indenrigsministeriet har modtaget svar fra Dansk Erhverv, Datatilsynet, Det
Kriminalpræventive Råd, Finans og Leasing, Finansrådet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet, Grønlands Selvstyre, KL, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.
Desuden har ministeriet modtaget bemærkninger til lovforslaget fra IT-politisk For-
ening.
Grønlands Selvstyre har meddelt, at lovforslaget ikke giver anledning til bemærknin-
ger.
Efter høringen er der foretaget ændringer i lovforslagets bemærkninger.
Det er således præciseret, at formålet med lovforslaget er at medvirke til at forhindre
identitetsmisbrug i forbindelse med køb på kredit og optagelse af lån. Samtidig er det i
høringsudgaven af lovforslaget anførte om, at den foreslåede markering også kan
anvendes med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsætning taget ud af
lovforslaget, idet det dog i de almindelige bemærkninger er anført, at det ikke kan
afvises, at nogle borgere ud fra andre bevæggrunde får indsat den foreslåede marke-
ring i CPR, f.eks. ud fra et ønske om at vanskeliggøre yderligere gældsætning som
følge af, at de pågældende mangler betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at
administrere deres økonomi. Som følge heraf er også lovforslagets bemærkninger
vedrørende kreditvurdering m.v. taget ud af lovforslaget.
Enhed
CPR-
Administrationen
Sagsbehandler
Grete Kongstad
Koordineret med
Sagsnr.
2016 - 3302
Doknr.
379511
Dato
14-09-2016
Social- og Indenrigsudvalget 2016-17
L 6 Bilag 1
Offentligt
2
I lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2 og 3, er der endvidere indsat bemærkninger
om forholdet til persondataloven.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
2. Høringssvarene
2.1. Almindelige bemærkninger til støtte for lovforslaget
Dansk Erhverv, Det Kriminalpræventive Råd, Finans og Leasing, Finansrådet,
KL, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien anser forslaget om at indføre en
markeringsordning i CPR som den foreslåede for positivt.
Det bemærkes, at Rådet for Socialt Udsattes tilslutning til lovforslaget har baggrund i
den i høringsudgaven af lovforslaget anførte mulighed for at anvende den foreslåede
markering med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsætning, jf. herom
nedenfor under punkt 2.3.3.
2.2. Almindelige bemærkninger mod lovforslaget
IT-Politisk Forening har bemærket, at lovforslaget ikke bør fremsættes. Foreningen
har herved henvist til, at foreningen ikke finder, at staten skal udstille oplysninger om
borgerne ved at sælge data fra offentlige systemer som CPR, at oplysning om den
foreslåede markering er stærkt følsomme oplysninger om, at borgeren har været ud-
sat for kriminalitet eller befinder sig i en svær økonomisk situation, og at der i stedet
bør ske en skærpelse af kravene til kreditgivernes kontrol.
IT-politisk Forening har bemærket, at såfremt lovforslaget fremsættes, bør der indfø-
res en række konkrete ændringer i lovforslaget med henblik på at begrænse adgan-
gen til at tilgå oplysninger i CPR om den foreslåede markering. Disse er gengivet ne-
denfor under punkt 2.3.9.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at selvom organisationen er enig i sigtet med forsla-
get, har organisationen en række betænkeligheder ved den konkrete løsning, som
indebærer, at Forbrugerrådet Tænk ikke kan støtte lovforslaget i sin nuværende form.
Organisationens betænkeligheder og bemærkninger til lovforslaget er gengivet neden-
for under punkt 2.3.3., 2.3.4. og 2.3.6.
2.3. Bemærkninger med forslag til ændringer af lovforslaget
2.3.1. Forslag til sproglige præciseringer i lovforslaget
Forbrugerombudsmanden har bemærket, at formuleringen ”kreditgivning i vedkom-
mendes navn” er mindre hensigtsmæssig som betegnelse for kreditgivning til borgere.
Forbrugerombudsmanden har herved bemærket, at den strengt sproglige betydning af
udtrykket ”kreditgivning i borgerens navn” er, at kreditten gives af borgeren. Det fore-
slås i stedet at anvende formuleringen ”kreditgivning til vedkommende”. Forbrugerom-
budsmanden har herved også henvist til, at udtrykket ”i eget navn” traditionelt i dansk
ret anvendes i relation til det mellemmandsretlige aspekt, at eksempelvis en fuldmæg-
tig handler i fuldmagtsgiverens navn og for fuldmagtsgiverens regning.
Teleindustrien anmoder om, at det i lovforslaget på side 4, 3. afsnit, som indeholder
eksempler på tilfælde, hvor lovforslaget vil kunne medvirke til at forhindre identitets-
misbrug, præciseres, at bemærkningerne ikke vedrører køb i al almindelighed, men
alene kreditkøb.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
3
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, men ikke fundet grundlag for at imøde-
komme Forbrugerombudsmandens bemærkninger.
Det bemærkes herved, at ministeriet finder, at betegnelsen kreditgivning i vedkom-
mendes navn som følge af den sammenhæng, hvori betegnelsen anvendes, tilstræk-
keligt tydeligt angiver, at der er tale om lån eller kredit til borgeren, og ikke lån eller
kredit, som ydes af borgeren, idet der i så fald ikke vil være grund til at foreslå en mar-
keringsordning i CPR.
For så vidt angår Forbrugerombudsmandens bemærkninger om, at betegnelsen ”i
eget navn” traditionelt anvendes i dansk ret i relation til det mellemmandsretlige
aspekt, finder ministeriet ikke, at dette forhold i sig selv er til hinder for, at betegnelsen
”i vedkommendes navn” anvendes i andre sammenhænge, herunder i relation til den
foreslåede markering, der netop har til formål at forhindre konkrete tilfælde af identi-
tetsmisbrug, som er kendetegnet ved, at en kriminel uberettiget giver sig ud for at
være en anden. Ministeriet har herved også henset til, at forslaget om i stedet at an-
vende formuleringen ”kreditgivning til vedkommende”, ikke efter ministeriets opfattelse
i samme omfang er retvisende i forhold til lovforslagets formål - at advare mod kredit-
givning m.v. ved identitetsmisbrug - og ikke i almindelighed at advare mod kreditgiv-
ning til en bestemt borger.
Social- og Indenrigsministeriet har ændret lovforslaget i overensstemmelse med det
anførte forslag til sproglig præcisering, som Teleindustrien er fremkommet med.
2.3.2. Bemærkninger vedrørende anvendelsen af NemID ved digital anmodning
om indsættelse af en markering i CPR om advarsel mod kreditgivning i borge-
rens navn
Finansrådet opfordrer til, at aktivering af den foreslåede markering skal kunne foreta-
ges digitalt via NemID med anvendelse af brugernavn og kodeord, men uden anven-
delse af nøglekortet. Der henvises i den forbindelse til, at en borger, som mister sin
pung indeholdende borgerens kørekort m.v., ofte også mister NemID-nøglekortet.
Hvis dette sker i løbet af en weekend eller anden periode, hvor Borgerservice har
lukket, er det ikke muligt for borgeren umiddelbart at få registreret den foreslåede
markering, og der er derfor risiko for, at borgeren udsættes for identitetsmisbrug i pe-
rioden, indtil markeringen kan registreres.
Finansrådet foreslår i tillæg hertil, at der sendes en SMS eller e-mail til borgeren hver
gang, der sker ændring i advarselsmarkeringen, f.eks. i forbindelse med at markerin-
gen ophæves. Det anføres, at borgere, der får kompromitteret deres NemID og nøgle-
kort, herved vil blive adviseret, hvis kriminelle f.eks. fjerner advarselsmarkeringen.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet har anmodet Digitaliseringsstyrelsen, under hvis områ-
de NemID hører, om bemærkninger til forslaget fra Finansrådet. Digitaliseringsstyrel-
sen har oplyst følgende:
”Digitaliseringsstyrelsen har som udgangspunkt, at anvendelsen af NemID i den of-
fentlige sektor i henhold til OCES certifikatpolitikkerne skal være forbundet med an-
vendelsen af to faktor autentifikation. Der findes kun ét tilfælde, hvor et-faktor kan
anvendes, og det er ved bestilling af nyt nøglekort på nemid.nu.
På nuværende tidspunkt vil anvendelsen af et-faktor autentifikation med NemID til en
offentlig tjeneste kræve en nærmere analyse af sikkerhedsmæssige aspekter og for-
mentlig være forbundet med omkostninger til implementering m.v.
4
Implementeringen af differentierede sikkerhedsniveauer indgår i Digitaliseringsstyrel-
sen overvejelser i forhold til næste generation af NemID.”
For så vidt angår forslaget om, at der sendes en SMS eller e-mail til borgeren, når der
sker ændring i advarselsmarkeringen, er Social- og Indenrigsministeriet indstillet på at
undersøge mulighederne for at etablere en sådan løsning baseret på fællesoffentlige
komponenter, f.eks. NemSMS.
2.3.3. Bemærkninger om anvendelse af den foreslåede markering i tilfælde, hvor
borgeren ønsker at beskytte sig mod egen gældssætning m.v. samt om lov-
forslagets bemærkninger om kreditvurdering
Finans og Leasing anbefaler, at det understreges i lovforslagets bemærkninger, at
det primære formål med lovforslaget ikke er registrering af den foreslåede advarsels-
markering med baggrund i, at borgeren mangler betalingsevne eller oplever vanske-
ligheder ved at administrere sin økonomi – uden at borgerens ID-dokument er bort-
kommet eller er blevet stjålet. Finans og Leasing undrer sig over, at lovforslagets
overordnede formål – at hindre identitetsmisbrug – blandes sammen med forhold ved-
rørende kreditvurdering, og foreningen anbefaler, at bemærkningerne vedrørende
kreditvurdering udgår.
Forbrugerrådet Tænk bemærker, at forslaget er to-ledet, idet der ved siden af formå-
let om bekæmpelse af identitetsmisbrug åbnes op for, at en markering også kan be-
nyttes af borgere, som ønsker at advare lån- og kreditgivere mod at yde dem lån på
grund af manglende betalingsevne. Organisationen vurderer, at registrering af den
foreslåede markering på grund af borgerens manglende betalingsevne ikke får stor
betydning for de danske problemer med mange overgældsatte, idet organisationen
peger på, at det i stedet er vigtigere at sætte ind over for uansvarlig långivning med
krav om ordentlig kreditvurdering. Organisationen bemærker, at et ÅOP-loft kunne
have haft større effekt. Forbrugerrådet Tænk bemærker, at det er afgørende, at der
informeres ordentligt omkring den foreslåede markering, så borgerne er bekendt med,
at registrering af den foreslåede markering kan indebære vanskeligheder i forhold til at
tegne f.eks. et mobil- eller internetabonnement.
KL noterer sig med glæde, at den foreslåede markering både kan anvendes ved iden-
titetstyveri og i tilfælde, hvor borgeren mangler betalingsevne eller har problemer med
at administrere sin økonomi.
Rådet for Socialt Udsatte har bemærket, at selvom lovforslaget primært har til formål
at forhindre identitetsmisbrug, giver forslaget også mulighed for, at en borger efter
eget ønske kan få noteret en advarsel i CPR, fordi vedkommende mangler betalings-
evne, har stor gæld eller har problemer med at administrere sin økonomi. Rådet for
Socialt Udsatte har i den forbindelse bemærket, at rådet gentagende gange har efter-
lyst politisk handling i forhold til omfattende gældsproblematikker blandt udsatte grup-
per. Rådet kvitterer positivt for forslaget, som er ét skridt i den rigtige retning.
Forbrugerombudsmanden foreslår, at det indføjes i lovforslagets bemærkninger, at
et opslag i CPR i forhold til den foreslåede markering ikke i sig selv vil kunne opfylde
kreditvurderingsforpligtelsen i kreditaftalelovens § 7 c, idet denne bestemmelse kræ-
ver, at kreditgiveren har indhentet fyldestgørende oplysninger om forbrugerens øko-
nomi, hvilket et sådant opslag ikke vil give.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der henvises til de nedenfor under punkt 2.3.4. anførte bemærkninger.
2.3.4. Forslag om at begrundelsen for borgerens ønske om registrering af den
foreslåede markering fremgår af CPR
5
Det Kriminalpræventive Råd har bemærket, at det fremgår af lovforslaget, at den
foreslåede markering både kan anvendes til at forebygge identitetsmisbrug samt af
personer, som generelt ønsker at begrænse deres muligheder for at stifte gæld. Det
Kriminalpræventive Råd vurderer, at der herved ikke sker en reel blokering af stjålne
identitetsoplysninger, idet lån- og kreditgivere selv skal vurdere baggrunden for kredit-
advarslen. Det Kriminalpræventive Råd finder, at der herved er risiko for, at lån- og
kreditgivere fejlfortolker markeringen som et ønske om kreditbegrænsning og bevilli-
ger et lån, hvilket kan komme personer, som har været udsat for identitetstyveri, til
skade. Rådet anbefaler derfor, at det kommer til at fremgå af CPR, at registrering af
den foreslåede markering skyldes risiko for identitetsmisbrug.
Forbrugerrådet Tænk anfører, at det er meget problematisk, at årsagen til, at forbru-
geren ønsker at advare mod kreditgivning, ikke skal registreres i CPR, idet personer,
som på grund af indbrud i hjemmet anmoder om den foreslåede markering for at
mindske risikoen for identitetsmisbrug, sidestilles med personer, der af personlige
årsager ikke kan håndtere kreditaftaler og derfor ønsker at advare imod, at der indgås
sådanne aftaler med dem. Organisationen henviser til, at det i praksis får den alvorlige
konsekvens, at likvide forbrugere begrænser deres adgang til at indgå bestemte låne-
aftaler, såfremt de anmoder om en markering i CPR. Organisationen finder derfor, at
det bør fremgå af CPR, om registrering af den foreslåede markering skyldes risiko for
identitetsmisbrug eller personlige, private årsager hos borgeren i form af dårlig øko-
nomi m.v.
Finans og Leasing anfører, at hvis det fastholdes, at systemet skal anvendes til to
forskellige ting – forebyggelse af identitetsmisbrug henholdsvis generel forebyggelse
af gældssætning baseret på borgerens egne forhold, uden at et ID-dokument er stjålet
– bør der tilbydes to forskellige registreringer – dvs. to separate felter. Det anføres, at
der for kreditgivere er stor forskel på situationen, hvor borgeren har mistet et ID-
dokument, men stadig gerne vil købe, i forhold til situationen, hvor borgeren vil regi-
strere sig ”præventivt” for at undgå egen gældsætning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Indledningsvist skal Social- og Indenrigsministeriet bemærke, at formålet med lov-
forslaget er at styrke indsatsen mod identitetsmisbrug. Der er imidlertid som følge af,
at der ikke er knyttet betingelser til muligheden for at få indsat den foreslåede marke-
ring i CPR, i høringsudgaven af lovforslaget i bemærkningerne peget på, at ordningen
også kan benyttes af andre grupper af borgere, herunder borgere, som mangler beta-
lingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økonomi, med hen-
blik på at vanskeliggøre yderligere gældsætning. I tilknytning hertil er der i høringsud-
gaven af lovforslaget i bemærkningerne redegjort for reglerne i kreditaftalelovens § 7
c, stk. 1, om kreditværdighedsvurderinger, som kreditgivere skal foretage, inden en
kreditaftale indgås.
Social- og Indenrigsministeriet finder, at høringssvarene, som gengivet under punkt
2.3.3. og 2.3.4., viser, at formuleringerne i høringsudgaven af lovforslaget om anven-
delse af ordningen til at vanskeliggøre yderligere gældsætning for borgeren selv og
forholdet til kreditaftalelovens § 7 c, stk. 1, om kreditværdighedsvurdering, giver an-
ledning til uhensigtsmæssig fokusering og problematisering af forhold vedrørende
kreditaftaler, kreditvurdering og indsatsen over for overgældsætning.
Samtidig anerkender ministeriet, at der kan være vanskeligheder for såvel borgere
som virksomheder i forhold til anvendelsen af den foreslåede ordning, såfremt ordnin-
gen præsenteres som en ordning, der kan anvendes både med henblik på at forebyg-
ge identitetsmisbrug og med henblik på at vanskeliggøre borgerens egen gældsæt-
ning. Det har sammenhæng med, at anvendelse af ordningen med henblik på fore-
byggelse af identitetsmisbrug berører virksomhedernes identitetskontrol i forbindelse
6
med indgåelse af aftaler, hvorimod anvendelse af ordningen med henblik på at van-
skeliggøre borgerens egen gældsætning vedrører virksomhedernes stillingtagen til
borgerens kreditværdighed.
På den baggrund er det præciseret, at lovforslagets formål er at styrke indsatsen mod
identitetsmisbrug. Samtidig er det i bemærkningerne i høringsudgaven af lovforslaget
anførte om, at den foreslåede markering også kan anvendes med henblik på at van-
skeliggøre borgerens egen gældsætning taget ud af lovforslaget, idet det dog i de
almindelige bemærkninger punkt 2.3 er anført, at det ikke kan afvises, at nogle borge-
re ud fra andre bevæggrunde får indsat den foreslåede markering i CPR, f.eks. ud fra
et ønske om at vanskeliggøre yderligere gældsætning som følge af, at de pågældende
mangler betalingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere deres økono-
mi. Som følge heraf er også lovforslagets bemærkninger om forholdet til kreditaftalelo-
vens § 7 c, stk. 1, om kreditværdighedsvurdering taget ud af lovforslaget.
2.3.5. Forslag om at manglende registrering i CPR af den foreslåede markering
ikke må medføre negative virkninger for borgeren
Det Kriminalpræventive Råd har bemærket, at det bør fremgå af lovforslaget, at en
borger ikke er forpligtet til at oprette den foreslåede markering i CPR, uanset om bor-
geren konkret har været udsat for identitetsmisbrug. Rådet anfører, at en virksomhed
ikke må kunne gøre et erstatningskrav gældende over for en borger med baggrund i,
at borgeren ikke har registreret kreditadvarsel i CPR.
Forbrugerombudsmanden bemærker, at det ikke fremgår af lovforslaget, om det kan
komme borgeren til skade (d.v.s. som en art egen skyld), hvis borgeren ikke har be-
nyttet sig af muligheden for at indsætte en markering i CPR.
IT-politisk Forening anbefaler, at det i lovforslagets bemærkninger fremhæves, at det
er frivilligt for borgerne, om de ønsker at få registreret den foreslåede markering i
CPR, at det udtrykkeligt præciseres, at en manglende registrering om advarsel mod
kreditgivning aldrig vil kunne komme borgeren til skade, herunder i en retslig vurdering
af, om et gældsforhold reelt består, eller om gældsforholdet er optaget af andre ved
identitetsmisbrug, og at det forhold, at en kreditgiver kontrollerer for eventuelle advar-
selsregistreringer i CPR, ikke må kunne erstatte den kontrol og agtpågivenhed, kredit-
giveren bør udføre for at sikre mod identitetsmisbrug.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det fremgår udtrykkeligt af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1, at den
foreslåede ordning er baseret på frivillighed. Det er således udtrykkeligt anført, at det
er frivilligt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i CPR om advarsel
mod kreditgivning, ligesom det er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til
oplysninger herom fra CPR.
Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådighed for borgere og virksom-
heder, som kan anvendes i forbindelse med virksomhedernes identitetskontrol forud
for virksomhedernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit. Dette er præciseret i
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning den foreslåede
mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en efterfølgende stilling-
tagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et konkret retsforhold.
Stillingtagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i konkrete retsfor-
hold henhører således i sidste instans under domstolene på baggrund af navnlig al-
mindelige privatretlige regler.
7
Det er dog anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3. og i lovforsla-
gets bemærkninger til § 1, nr. 2, at yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en
markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil dette
kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist den
fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som
virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil såle-
des også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller andre
identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere,
at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ikke kan anses for bundet
af aftaler om lån eller kredit, som andre har indgået i borgerens navn.
Baggrunden for disse bemærkninger i lovforslaget er, at der er tale om forhold, som
berører kravene til den identitetskontrol, som virksomhederne skal foretage med hen-
blik på at sikre sig identiteten på den person, som virksomhederne indgår en aftale
med forud for aftalens indgåelse.
2.3.6. Forslag om at registreringshistorik for så vidt angår den foreslåede ord-
ning ikke fremgår af CPR
Det Kriminalpræventive Råd har bemærket, at tidligere indsatte markeringer om, at
borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn m.v., ikke bør
gemmes historisk i CPR, medmindre konkrete forhold taler for andet.
Forbrugerrådet Tænk foreslår, at oplysning om den foreslåede markering ikke beva-
res historisk i CPR, når borgeren ønsker beskyttelsen ophævet. Forbrugerrådet Tænk
bemærker bl.a., at Social- og Indenrigsministeriets begrundelse for at opbevare oplys-
ningerne historisk efter forbrugerens tilbagekaldelse ikke anføres.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I CPR bevares i dag tidligere beskyttelsesoplysninger om navne- og adressebeskyt-
telse, lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse som historiske oplysnin-
ger. Det fremgår udtrykkeligt af bilag 1, nr. 10, 2. pkt., til CPR-loven, jf. herved også
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 7.
Sådanne historiske oplysninger er tilgængelige for borgeren selv via en registerindsigt
i de oplysninger, der står registreret om den pågældende i CPR. Borgeren kan såle-
des anvende de anførte historiske oplysninger til at konstatere, om borgeren på et
givet tidspunkt havde registreret den relevante beskyttelse, hvilket kan være af betyd-
ning f.eks. i forbindelse med borgerens efterfølgende klarlæggelse af, om en virksom-
hed uberettiget har rettet henvendelse til borgeren med henblik på markedsføring.
Det bemærkes, at historiske beskyttelsesoplysninger som udgangspunkt ikke videre-
gives fra CPR til private.
Bevarelsen af historiske beskyttelsesoplysninger har således først og fremmest til
formål at give borgeren mulighed for at konstatere, om borgeren på et givet tidspunkt
var registreret med en af de anførte beskyttelsestyper.
Det er fundet rigtigst, at historiske data om den foreslåede advarselsmarkering ligele-
des bevares i CPR med henblik på, at borgeren kan få mulighed for at konstatere, om
vedkommende på et givet tidspunkt i CPR var registreret med den foreslåede marke-
ring, f.eks. til brug for borgerens henvendelse til en virksomhed i forbindelse med en
sag om identitetsmisbrug.
2.3.7. Forslag om at indføre adgang til oplysninger om stjålne pas og kørekort
8
Dansk Erhverv foreslår, at butikker m.v. også får adgang til oplysninger om stjålne
kørekort og pas, idet det meget ofte er disse identitetspapirer, som identitetstyvene
benytter i forbindelse med køb i butikker, og det vil derfor være en stor hjælp for butik-
kerne, hvis de via passets eller kørekortets unikke løbenummer kan få oplyst, om pas-
set eller kørekortet er meldt stjålet eller, om der er tale om et gyldigt løbenummer. Det
anføres, at dette også vil være en ekstra sikkerhed for de forbrugere, der melder de-
res identitetspapirer stjålet, men som ikke får registreret en advarsel i CPR.
Finans og Leasing ser gerne, at kreditgivere får adgang til politiets registre over
stjålne pas og kørekort med henblik på at forebygge ID-tyveri. Det foreslås alternativt,
at kreditgivere får adgang til at kontrollere et forevist ID-dokument med løbenummeret
på gyldige legitimationsdokumenter hos politiet. Finans og Leasing peger på, at en
sådan løsning også vil forhindre brug af forfalskede ID-dokumenter.
Finansrådet peger på, at lovforslaget ikke vil beskytte borgere og virksomheder mod
falske identiteter. Derfor ønsker Finansrådet, at der etableres en viderestillingsfunktion
mellem politiets kørekort- og pasregister og CPR, således at det ved opslag i CPR kan
kontrolleres, om et givent pas eller kørekort er gyldigt. Finansrådet henviser i den for-
bindelse til, at den funktionalitet, som Finansrådet ønsker, i dag anvendes ved opret-
telse af NemID, hvor der foretages opslag og kontrol af gyldigheden af pas eller køre-
kort ved at sammenholde personnummeret med pas- eller kørekortnummeret.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Med det foreliggende lovforslag foreslås en løsning, hvor virksomheder, som yder lån
eller kredit, umiddelbart kan få adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Ved at stille løs-
ningen til rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne kan tilgå oplys-
ningerne gennem en allerede eksisterende digital infrastruktur. Lovforslagets frivillig-
hedsbaserede kreditadvarselsordning adskiller sig således væsentligt fra de foreslåe-
de ordninger, hvor visse erhvervsdrivende får mulighed for adgang til politiets oplys-
ninger om stjålne pas og kørekort. Da spørgsmål om adgang til pas- og kørekortop-
lysninger henhører under Justitsministeriets og Transport- og Bygningsministeriets
områder, har Social- og Indenrigsministeriet sendt høringssvarene fra Dansk Erhverv,
Finansrådet og Finans og Leasing til disse ministerier til videre overvejelse.
2.3.8. Bemærkninger om virksomhedernes anvendelse af oplysninger om den
foreslåede markering
Dansk Erhverv, Finans og Leasing, Finansrådet, og Teleindustrien anser det for
positivt, at det efter forslaget er frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til
oplysninger om den foreslåede markering i CPR.
KL appellerer til, at det gøres lovpligtigt for virksomhederne at trække oplysninger om,
at borgeren vil advare mod, at der optages lån i vedkommendes navn.
Dansk Erhverv noterer med tilfredshed, at forslaget ikke regulerer, hvilken betydning
en markering i CPR skal tillægges, men at det lades op til virksomhederne i den enkel-
te situation at foretage en konkret vurdering.
Finansrådet bemærker, at en forespørgsel om kredit altid vil bero på en samlet
skønsmæssig vurdering. I dette skøn vil en eventuel advarselsmarkering indgå på linje
med øvrige relevante oplysninger.
Teleindustrien har bemærket, at ved kontantsalg og abonnementssalg vil det efter
Teleindustriens opfattelse ikke umiddelbart være relevant for virksomheder at tilgå
oplysninger om den foreslåede markering i CPR, idet teleudbydere og andre virksom-
heder har andre muligheder for at sikre sig kundens identitet. Teleindustrien har end-
9
videre bemærket, at det ved web-salg af mobiltelefoner og abonnementer, hvor der
anvendes NemID eller benyttes et gyldigt betalingskort, ved salg i butikker, hvor der
fremvises billedlegitimation, og ved telefonisk salg af mobiltelefoner og abonnementer,
hvor SIM-kortet sendes til folkeregisteradressen og mobiltelefonen på efterkrav, vil
være mindre relevant at tilgå oplysninger om den foreslåede markering.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
I lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 1 er det udtrykkeligt anført, at lov-
forslaget bygger på frivillighed for såvel borgere som virksomheder. Det vil således
være frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplysninger herom fra
CPR. Det er endvidere anført, at ved at stille en offentlig, landsdækkende løsning til
rådighed, som er enkel og sikker at benytte for såvel borgere som virksomheder, vur-
deres det, at den bedste effekt og udbredelse opnås. Der er herved også henset til, at
et initiativ omkring blokering af stjålne identitetsoplysninger har været efterspurgt af
såvel forbrugerorganisationer og erhvervsliv.
Social- og Indenrigsministeriet finder på den baggrund ikke grundlag for ved lovforsla-
get at pålægge virksomheder at tilgå oplysninger om den foreslåede advarselsmarke-
ring.
Det fremgår endvidere af lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3 og be-
mærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, at det ikke er hensigten med lovforslaget at
regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR om, at
en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det vil i sagens
natur bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virk-
somhederne.
Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte, hvilken betydning en sådan
oplysning skal tillægges i det enkelte tilfælde.
I de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.3 og i bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 2, er det imidlertid anført, at en markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i almindelighed vil være et
signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller
kredit. Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af f.eks. identitets-
misbrug. I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde lån eller kredit
som følge af en mistanke om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er
den, som vedkommende udgiver sig for at være.
Det er også tilkendegivet i lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2, at lovforslaget går
ud på at stille et redskab til rådighed for virksomhederne, som virksomhederne kan
anvende i forbindelse med deres identitetskontrol forud for virksomhedernes stillingta-
gen til ydelse af lån eller kredit.
Det er dog anført i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2.3. og i lovforsla-
gets bemærkninger til § 1, nr. 2, at yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en
markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil dette
kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist den
fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person, som
virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil såle-
des også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller andre
identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere,
at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ikke kan anses for bundet
af aftaler om lån eller kredit, som andre har indgået i borgerens navn.
10
Social- og Indenrigsministeriet har noteret sig Teleindustriens bemærkninger om,
hvornår Teleindustrien finder det relevant at tilgå oplysninger om den foreslåede mar-
kering. Social- og Indenrigsministeriet deler ikke fuldt ud Teleindustriens opfattelse.
F.eks. er det ministeriets opfattelse, at det ved alle former for salg på kredit i en butik,
hvor der fremvises billedlegitimation, også vil være relevant at tilgå oplysning om en
eventuel markering i CPR.
2.3.9. Bemærkninger om videregivelse af oplysninger om den foreslåede marke-
ring fra CPR
Finansrådet opfordrer til, at det oplyses, hvornår den foreslåede markering er aktive-
ret, idet det kan tænkes, at nogle borgere glemmer, at de tidligere har aktiveret advar-
selsmarkeringen. Finansrådet bemærker herved, at i den dialog, som pengeinstitutter-
ne har med deres kunder, vil det være hensigtsmæssigt, hvis det er muligt at oplyse
kunden om, hvornår advarselsmarkeringen blev aktiveret.
Finansrådet har bemærket, at ved at stille den foreslåede advarselsmarkering til rå-
dighed via de eksisterende services, som CPR tilbyder banker og sparekasser, vil
tilpasningsomkostningerne kunne holdes nede, hvilket rådet finder positivt.
IT-politisk Forening foreslår, at oplysninger om den foreslåede markering kun kan
udleveres fra CPR-kontoret om en konkret borger i forbindelse med en konkret kredit-
vurdering, at der under ingen omstændigheder skal være mulighed for ”bulk” videregi-
velse som i CPR-lovens § 38 eller via den kommende Datafordeler, at såfremt virk-
somhedens adgang til oplysningerne sker elektronisk, skal der være passende tekni-
ske begrænsninger mod, at virksomhederne indhenter oplysninger om en større kreds
af personer eller et passende (højt) gebyr per oplysning, som efterspørges (manuelt
eller elektronisk), at borgeren skal underrettes pr. brev, når en virksomhed anmoder
om oplysninger om den foreslåede markering, og at virksomheden kun må bruge op-
lysning om advarselsmarkeringen i den konkrete kreditgivningssituation, således at
når der er truffet beslutning om tilsagn eller afvisning af kreditgivning, skal oplysningen
slettes.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Det er et af hovedformålene med CPR, at oplysningerne i CPR på en hensigtsmæssig
måde kan videregives til offentlige myndigheder og private med en berettiget interesse
heri. Det følger af CPR-lovens § 1, nr. 4.
De oplysninger, som kan videregives til private i medfør af CPR-loven, har karakter af
almindelige, ikke-følsomme personoplysninger om bl.a. ubeskyttet navn og adresse. I
enkelte tilfælde er der udtrykkelig hjemmel til en videre videregivelsesadgang, f.eks.
kan en borgers navne- og adressebeskyttelse normalt ikke opretholdes over for en
kreditor, der agter at foretage skridt til inddrivelse af en forfalden fordring, jf. CPR-
lovens § 42, stk. 5.
Den foreslåede markeringsordning indebærer efter ministeriets opfattelse, at der i
CPR registreres almindelige, ikke-følsomme oplysninger om den foreslåede markering
for borgere, som har et udtrykkeligt ønske herom, med henblik på, at disse oplysnin-
ger kan videregives til virksomheder med det formål, at virksomhederne kan forbedre
deres identitetskontrol forud for ydelse af lån eller kredit, og derved kan ordningen
medvirke til at hindre konkrete tilfælde af identitetsmisbrug.
Oplysning om, hvornår en markering er aktiveret, vil være tilgængelig for virksomhe-
derne. Oplysning om aktiveringstidspunkt vil endvidere være tilgængeligt for borgeren
via en registerindsigt.
2.3.10. Bemærkninger vedrørende informationskampagner
11
Dansk Erhverv foreslår, at oplysninger om muligheden for en markering i CPR indgår
som en del af de informationskampagner om god digital adfærd, der igangsættes med
afsæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
Det Kriminalpræventive Råd tilslutter sig ønsket om en højere sikkerhedsbevidsthed
blandt borgerne og behovet for informationskampagner med henblik på at udbrede
viden om den foreslåede markeringsordning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet vil informere om den foreslåede markeringsordning på
CPR-kontorets hjemmeside, ligesom oplysninger om ordningen vil blive tilgængelige
på www.borger.dk.
Social- og Indenrigsministeriet vil med afsæt i de indkomne bemærkninger tage kon-
takt til Digitaliseringsstyrelsen med henblik på at drøfte mulighederne for, at oplysnin-
ger om den foreslåede markeringsordning kan indgå i de informationskampagner, der
igangsættes med afsæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.
2.3.11. Bemærkninger vedrørende forholdet til persondataloven
Datatilsynet har henstillet, at Social- og Indenrigsministeriet i bemærkningerne til
lovforslaget redegør nærmere for ministeriets overvejelser om forholdet til persondata-
loven.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Der er i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 3 indføjet bemærkninger om
forholdet til persondataloven.
2.3.12. Bemærkninger om forholdet til anden lovgivning
Teleindustrien har bemærket, at henvisningen til CPR-lovens § 10, stk. 3, i § 10 i
bekendtgørelse nr. 435 af 9. maj 2011 om nummeroplysningsdatabaser, bør ophæ-
ves, og såfremt henvisningen ikke ophæves – ændres til en henvisning til CPR-lovens
§ 29, stk. 2, om markedsføringsbeskyttelse, som tidligere var indeholdt i CPR-lovens §
29, stk. 3, og som vurderes at være den korrekte bestemmelse.
Forbrugerombudsmanden finder, at det bør fremgå af lovforslaget, at hæftelsesreg-
ler i anden regulering, navnlig i betalingstjenesteloven, ikke påvirkes af loven eller af,
om forbrugeren har eller ikke har benyttet sig af muligheden for at indsætte en marke-
ring i CPR.
Forbrugerombudsmanden har bemærket, at erhvervsdrivende efter direktivet om
urimelig handelspraksis (direktiv 2005/29/EF) ikke må handle i strid med den er-
hvervsmæssige diligenspligt, jf. direktivets artikel 5, stk. 2. Den erhvervsmæssige
diligenspligt er i dansk ret implementeret i markedsføringslovens § 1, stk. 2, om god
markedsføringsskik henholdsvis § 43 i lov om finansiel virksomhed. Ved en eventuel
fremtidig vurdering af, om erhvervsdrivende har handlet i overensstemmelse med god
skik ved ikke at have foretaget et opslag i CPR for så vidt angår den foreslåede mar-
kering, vil det indgå, at efter lovforslaget har kreditgivere ikke pligt til at tilgå oplysnin-
ger om den foreslåede markering i CPR, at det ikke er hensigten med lovforslaget at
regulere, hvilken betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR som
den foreslåede, men at det dog vil kunne indgå som et moment ved vurderingen af,
om en virksomhed har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre
sig identiteten på den person, som virksomheden har indgået en låne- eller kreditafta-
le med, hvis virksomheden ikke har tilgået en markering i CPR om, at en borger øn-
12
sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, eller ikke har tillagt en regi-
streret oplysning herom betydning.
Social- og Indenrigsministeriets bemærkninger:
Social- og Indenrigsministeriet har fremsendt Teleindustriens bemærkning til Energi-
styrelsen, hvorunder reglerne om nummeroplysningsdatabaser hører, med henblik på,
at Energistyrelsen forholder sig til Teleindustriens bemærkning.
I anledning af Forbrugerombudsmandens bemærkning om forholdet til hæftelsesregler
i lovgivningen bemærkes, at der i forhold til høringsudgaven af lovforslaget i bemærk-
ningerne til lovforslagets § 1, nr. 2, er indføjet et afsnit om, at lovforslaget går ud på at
stille et redskab til rådighed for virksomhederne, som virksomhederne kan anvende i
forbindelse med deres identitetskontrol forud for virksomhedernes stillingtagen til ydel-
se af lån eller kredit.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken betydning den foreslåede
mulighed for i CPR at få registreret en markering om, at en borger ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal tillægges ved en efterfølgende stilling-
tagen til hæftelsesforholdene henholdsvis ansvarsforholdene i et konkret retsforhold.
Det er dog anført i de almindelige bemærkninger til lovforslaget punkt 2.3 og i be-
mærkningerne til forslagets § 1, nr. 2, at yder en virksomhed lån eller kredit uden at
tilgå en markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
kommendes navn, eller uden at tillægge en registreret oplysning herom betydning, vil
dette kunne indgå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden har udvist
den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at sikre sig identiteten på den person,
som virksomheden har indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil
således også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har fået stjålet pas eller
andre identifikationsdokumenter, i forhold til at gøre gældende over for lån- og kredit-
givere, at borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ikke kan anses for
bundet af aftaler om lån eller kredit, som andre har indgået i borgerens navn.
Social- og Indenrigsministeriet skal afslutningsvist bemærke, at ministeriet har noteret
sig Forbrugerombudsmandens bemærkninger om forholdet til direktivet om urimelig
handelspraksis (direktiv 2005/29/EF).


Social-
og
Indenrigsudvalget
2016-17
L
6
Bilag
1
Offentligt