LIU alm. del - svar på spm. 158 om oversendelse af talepapir fra det åbne samråd den 13/9-2016 om ufrivillig berøring i nattelivet, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Ligestillingsafdelingen
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
E-mail uvm@uvm.dk
www.uvm.dk
CVR nr. 20453044
Ligestillingsudvalget
Christiansborg
Svar på spørgsmål 158 (Alm. del): 05-10-2016
I brev af 13. september 2016 har Ligestillingsudvalget stillet mig følgende
spørgsmål:
Spørgsmål 158:
”Ministeren bedes oversende sit talepapir fra det åbne samråd den 13.
september 2016 om ufrivillig berøring i nattelivet, jf. LIU alm. del – sam-
rådsspm. AE.”
Svar:
Jeg vedlægger mit talepapir til samråd AE om ufrivillig berøring i natteli-
vet afholdt den 13. september 2016.
Jeg skal gøre opmærksom på, at jeg på samrådet indledte med at sige, at
hverdagssexisme ikke indgik i den tidligere regerings Redegørel-
se/Perspektiv- og handlingsplan. Den præcise formulering burde have
lydt, at det nok var indskrevet, men at den tidligere regering ingen kon-
krete nationale initiativer havde iværksat på området, og at denne rege-
ring derfor er den første til reelt at konkretisere, hvordan vi kan bekæm-
pe hverdagssexisme. Det er altså først under den nuværende regering, at
der er iværksat konkrete nationale initiativer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt


1
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning Rasmus Horn Langhoff (S) og Lea Wermelin (S) har på
baggrund af en ny Gallup undersøgelse, der viser at ufri-
villige berøringer af kvinder i nattelivet er meget udbredt,
bedt M redegøre for, at ufrivillig berøring og befamling af
særligt kvinder er særdeles udbredt og betragtes som
normalt i det danske natteliv og i forlængelse heraf, at M
forholder sig til følgende:
a) Hvordan forholder ministeren sig til, at særligt kvinder og unge
kvinder er udsatte for ufrivillig berøring – ser ministeren dette som
et ligestillingsproblem?
b) Mener ministeren, at det er problematisk, når 44 % i undersøgel-
sen giver udtryk for, at man for at undgå ufrivillig berøring skal
afholde sig fra at opføre sig udfordrende, ligesom 17 % ser det som
”snerpet”, hvis man har et problem med den ufrivillige befamling?
c) Endelig bedes ministeren redegøre for, om og i så fald hvordan,
regeringen vil forsøge at nedbringe omfanget af seksualiserede
krænkelser i det offentlige rum og nattelivet i særdeleshed?”
Titel LIU-samråd – spørgsmål AE
Målgruppe Ligestillingsudvalget (LIU)
Arrangør Ligestillingsudvalget
Taletid Ca. 10 minutter
Tid og sted 13. september 2016 kl. 10.30-11.30, FT 2-080
Ligestillingsudvalget 2015-16
LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 158
Offentligt
2
Disposition
1. Indledning
2. Nye undersøgelser viser
3. Ufrivillig berøring er uacceptabelt
4. Både et ligestillingsproblem og et demokratisk problem
5. Det siger juraen
6. Konkrete initiativer på Justitsministeriets område
7. Konkrete initiativer på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings område
8. Afslutning
1. Indledning
 Udvalget har stillet mig samrådsspørgsmål AE om ufrivillige berøringer i nat-
telivet. Det er et spørgsmål, der ligger mig meget på sinde. Og derfor er jeg
selvfølgelig også glad for at få mulighed for at svare på, hvad jeg som minister
har taget af initiativer, og hvad vi som regering gør.
 Vi er den første regering i Danmark, der har skrevet ”hverdagssexisme” ind i
Perspektiv- og handlingsplanen på ligestillingsområdet. Det har vi, fordi der er
behov for politisk bevågenhed på området. Der er behov for, at vi også politisk
siger fra og klart signalerer, at det er uacceptabelt, når kvinder – eller mænd –
bliver udsat for sexisme i hverdagen, nattelivet, på gaden eller på ungdomsud-
dannelsesinstitutionerne.
 Og jeg synes også, at det, at vi har valgt som den første regering at skrive det
ind i Perspektiv- og handlingsplanen, er et signal om, at vi tager det her pro-
blem seriøst. Hvor der måske tidligere har været en tendens til, at man har ba-
gatalliseret det.
 Det, synes jeg, er væsentligt som indledning, fordi det rammesætter, hvad det
er for problemer og diskussioner, vi tager nu.
2. Nye undersøgelser viser
 Undersøgelsen, som der refereres til i spørgsmålet, og som Gallup har foretaget
for Berlingske, viser, at 57 pct. af de adspurgte kvinder har oplevet ufrivillig
berøring i nattelivet. Hver fjerde af de kvinder, der har været udsat for ufrivillig
berøring, har oplevet det 10 gange eller mere.
 Den ufrivillige berøring rammer ikke kun kvinder, men også 18 pct. af de ad-
spurgte mænd.
3
 Når der bliver spurgt til, om det er et ligestillingsproblem, så ja: Det er et lige-
stillingsproblem, når man har en overvægt af kvinder, der bliver udsat for det.
Men jeg tror også, det er vigtigt, at man ikke negligerer, at der også er mænd,
der bliver udsat for ufrivillig berøring i nattelivet.
 Gallup-undersøgelsen viser dog, at den ufrivillige berøring rammer kvinder
hårdere. Hovedparten af kvinderne føler sig enten irriteret eller direkte kræn-
ket, hvor mændene er mere ligeglade.
 En tilsvarende undersøgelse fra februar i år, som YouGov har foretaget for Me-
troxpress, viser, at 70 pct. af de unge kvinder er blevet befamlet mod deres vil-
je i nattelivet – og 86 pct. af de pågældende kvinder finder det ubehageligt.
 Så det er ikke kun en enkelt undersøgelse, vi har, der understreger, at kvinder
føler det intimiderende, at der foregår den form for ufrivillig berøring i natteli-
vet.
3. Ufrivillig berøring er uacceptabelt
 Jeg vil gerne med det samme slå fast: Det er fuldstændig uacceptabelt! Unge
kvinder – såvel som mænd – skal ikke finde sig i at blive befamlet. Alle har ret
til selv at bestemme, hvem der rører ved deres krop – ikke mindst når det gæl-
der berøring af seksuel karakter.
 Desværre er det et problem, vi har kendt til længe, og historierne er ikke sjæld-
ne – alt, alt for mange oplever sexisme. Siden 2013 har et betragteligt antal
kvinder skrevet på hjemmesiden for projektet Everyday Sexism Projekt Dan-
mark om deres hverdagsoplevelser med sexisme og overgreb, som finder sted i
alle dele af Danmark; fra folkeskolen til uddannelsesinstitutioner, på arbejds-
pladser, i kulturlivet og nattelivet.
 Det håber jeg også, at spørgerne er opmærksomme på. Det her er ikke et fæ-
nomen, der er opstået fra den ene dag til den anden, men ét der har eksisteret
gennem en årrække, og som der også har været opmærksomhed omkring gen-
nem en årrække. Ikke desto mindre er der også behov for, at vi klart politisk
signalerer, at det er uacceptabelt. Fordi det er med til at begrænse unge menne-
skers mulighed for at kunne leve det liv, de vil, og den frihed og ret de har til at
bevæge sig rundt.
 Derfor er det også vigtigt, at problemet synliggøres, og at det er legitimt at tale
om det og at sige klart fra. Og at vi bakker op om dem, der siger fra. Det gæl-
der i de her sager, såvel som i andre sager, vi har set, såsom hævnporno, sex-
mobning og andet. Vi skal både politisk og bredt set bakke op omkring dem,
4
der har modet til at sige fra. Så det er dem, vi fremhæver som rollemodeller, og
ikke – som undersøgelsen også understreger – som ”snerpede”.
 For mig er det vigtigt, at det ikke bliver den enkeltes problem, og at overgreb
ikke bliver til skyld og skam hos ofret.
 Derfor er det vores allesammens ansvar at få vendt kulturen og det normskred,
der desværre er sket!
4. Både et ligestillingsproblem og et demokratisk problem
 Den ufrivillige befamling, chikane og overgreb har ikke kun stor personlig be-
tydning for den enkelte. Det er også et ligestillingsproblem – fordi det først og
fremmest går ud over kvinder, som oplever, at der ikke er respekt for deres
krop og deres grænser. Og mange kvinder oplever det som en magtdemonstra-
tion fra drengenes og mændenes side og som en begrænsning af deres frihed.
Nogen reagerer ved at dække sig til, andre afholder sig måske fra at tage i byen
eller fx fra at deltage på festivaler eller andet. Alt i alt er det med til at begræn-
se den enkelte unges mulighed for at leve et frit ungdomsliv og gøre det, man
har lyst til, på lige fod med andre.
 Jeg ser det desværre som en del af et større billede – i sammenhæng med sex-
mobning, chikane af kvinder, der blander sig i den offentlige debat, og deling
af nøgenbilleder mod de unge kvinders vilje, og en række andre sager, hvor vi
ser, at det er med til at begrænse den enkeltes frihed og muligheder.
 Dermed er det også et demokratisk problem, fordi det kan hæmme piger og
kvinder i at deltage frit i samfundet og på lige vilkår i den offentlige debat. Det
er ikke det samfund, jeg ønsker.
5. Det siger juraen
 En ting er, hvad man selv oplever, som de her undersøgelser er udtryk for, men
der er også en retlig ramme.
 Justitsministeriet har oplyst, at ufrivillig beføling efter omstændighederne kan
straffes som blufærdighedskrænkelse, efter straffelovens § 232.
 Bestemmelsen finder anvendelse på enhver seksuel handling af en vis grovere
karakter, der ikke er omfattet af straffelovens øvrige bestemmelser om seksual-
forbrydelser. Fx vil beføling af bryst eller kønsdele uden på tøjet være af en så-
dan grovhed, at det er omfattet af straffelovens § 232.
5
6. Konkrete initiativer på Justitsministeriets område
 Justitsministeriet har i forhold til konkrete initiativer oplyst, at politiet naturlig-
vis skal tage anmeldelser, som de modtager alvorligt og ikke på nogen måde
give udtryk for, at et overgreb er den krænkedes egen skyld eller i øvrigt baga-
tellisere overgrebet. Men det er selvfølgelig også i forhold til en eventuelt ef-
terfølgende straffesag helt afgørende, at politiet finder ud af præcis, hvad der er
foregået, og at man melder de sager, der er af en grovere karakter
 Derudover er justitsministeren kommet med et regeringsudspil på hele vold-
tægtsområdet, ”Respekt for voldtægtsofre”, hvor der bl.a. er fokus på politiets
håndtering af sager om voldtægt. Der er ikke tvivl om, at det initiativ, hvor der
laves centrale retningslinjer for modtagelse og behandling af anmeldelser om
voldtægt, som skal forankres i en stærk ledelse og kulturændring i politiet, også
vil have effekt i forhold til de anmeldelser, vi ser på andre relaterede områder.
Fordi det handler om, hvordan man bliver mødt, når man indgiver en anmel-
delse.
 Udspillet fra Justitsministeriet indeholder også en anmeldelseskampagne, som
bl.a. skal fokusere på, hvor grænserne går, og hvad man bør anmelde. Fordi det
er vigtigt, at det bliver anmeldt.
 Justitsministeren finder – ligesom jeg – at de eksempler, der bl.a. er kommet
frem via medierne om deling af seksuelt krænkende materiale på internettet –
såkaldt hævnporno – er udtryk for en dybt bekymrende udvikling, som vi skal
skride hårdt ind over for.
 Justitsministeriet vil derfor i de kommende måneder foretage en kortlægning af
fænomenet. Der skal som led i kortlægningen ses både på problemet og politi-
ets indsats. Det skal sikres, at myndighederne er gearet til at bekæmpe hævn-
porno og anden ulovlig deling af krænkende billeder. Kortlægningen forventes
afsluttet i løbet af efteråret.
7. Konkrete initiativer for Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestillings område
 Jeg har også, på børne-, undervisnings- og ligestillingsområdet, taget en række
initiativer, som skal bidrage til at skabe en bevidsthed om, at vi skal have re-
spekt for hinanden og behandle hinanden ordentligt uanset køn.
 Jeg er blandt andet i dialog med gymnasierektorerne, erhvervsuddannelsesrek-
torerne, eleverne og lærerne på ungdomsuddannelserne – på baggrund af sa-
gerne fra det sidste års tid - om sexmobning og chikane og om et kodeks for
6
deling af krænkende billeder og etisk adfærd. Jeg har netop lanceret en stor ak-
tionsplan mod mobning.
 Det handler i høj grad om, at hvis vi gerne vil ændre det her, så skal vi også
ændre kulturen og forståelsen og gøre det langt mere legitimt at sige fra. Og vi
skal også sikre, at man som en del af ungdomsuddannelserne tør tage dialogen
og debatten om, hvor grænsen går. Det at sætte grænser er en vigtig del af at
være ung, og man skal have respekt for, at nogles grænse går andre steder, end
ens egne.
 Jeg har øget indsatsen for digital dannelse, der gives støtte til Sex & Samfunds
undervisningsmateriale og vi har igangsat et nordisk samarbejde om hadytrin-
ger og sexisme.
 I folkeskolen er respekten for personlige grænser og ret til beskyttelse mod fy-
siske, psykiske og digitale overgreb ét af de emner, der arbejdes med i sund-
heds- og seksualundervisningen.
 Den politiske aftale, som vi indgik i starten af juni måned, om styrkede gymna-
siale uddannelser har et øget fokus på almendannelse og styrket demokratisk
forståelse, der specifikt vedrører kendskab til ligestilling og respekt for andre.
 Erhvervsuddannelserne indeholder med reformen i 2014 faget ”Samfund og
sundhed”, hvor undervisningens mål bl.a. er, at eleven kan forstå forhold, der
påvirker seksualiteten, herunder seksuel sundhed, prævention, krop, køn og
identitet.
 Og det er vigtigt, at man arbejder med det – også på vores uddannelsesinstitu-
tioner.
 Men hverdagssexisme er ikke kun en dansk tendens. Vi ser samme tendens i
andre lande. Over 25 lande har bl.a. tilsluttet sig Everyday Sexisme-projektet.
Det er også et tema, vi fra dansk side har løftet og deltaget aktivt i i Nordisk
regi. Og i forbindelse med FN's årlige Kvindekommissions samling i New
York i foråret, valgte jeg at sætte fokus på hverdagssexisme ved en række af de
side events, som vi arrangerede i New York. Det gjorde vi for at sætte fokus
på, at det er et område, der skal tages alvorligt.
 Samtidig har vi det seneste år set de udfordringer og problemer, det kan give,
når flygtninge fra ikke-vestlige kulturer kommer til Europa og ikke har kend-
skab til, hvordan ligestilling fungerer i vores samfund. Det viste begivenheder-
ne i Köln og en række andre storbyer i Europa og danske byer som Thisted,
Haderslev og Sønderborg. Også her er der behov for at gøre det klart, hvilke
normer og værdier der gælder i Danmark. Og at det bliver kommunikeret klart
til mennesker, der kommer hertil.
7
 Derfor har jeg også fået udbredt og udviklet informationsmateriale, som består
af let tilgængelig information på flere sprog om det danske syn på kønnenes li-
gestilling og rettigheder i Danmark. Informationsmaterialet findes både i form
af foldere, plakater og en APP på flere sprog, der retter sig mod asylansøgere
og nytilkommere i Danmark – og herboende, der kan have behov for at blive
mindet om, hvilke rettigheder man har, og hvilke værdier vi ikke går på kom-
promis med.
7. Afslutning
 Jeg håber, at det store fokus på området og de mange initiativer, vi har søsat,
såvel som det, at vi bredt politisk sætter fokus på, at det ikke er acceptabelt,
kan være med til at ændre kulturen i nattelivet og i samfundet generelt. Vi har
et fælles ansvar for også at bruge debatten til at understrege respekten for hin-
anden og bakke om dem, der siger fra. Så dem, der bliver positivt fremhævet
som rollemodeller, er dem, der tør sætte de nødvendige grænser. Retten til at
bestemme over egen krop er helt centralt i vores samfund. Det skal vi stå vagt
om.
 Ingen skal acceptere seksuel berøring uden deres samtykke – uanset hvor de
bevæger sig, eller hvad de har på.