Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Tilhører sager:
Aktører:
AN12724
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L29/20161_L29_som_fremsat.pdf
Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen) Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer og forskellige andre love1) (Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekniske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v.) § 1 I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 6 og 7, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 3. I § 9 b indsættes som stk. 5 og 6: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til 1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). Lovforslag nr. L 29 Folketinget 2016-17 Skattemin., j.nr. 16-0623007 AN012724 told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 4. I § 9 c indsættes som stk. 10 og 11: »Virksomheder, der benytter sig af fradraget i stk. 1, skal indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i okto- ber i det år, som indberetningen vedrører, og som offentlig- gøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af fra- dragsværdien efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, cvr-nummer, virksomhedstype, størrelse og dato for tildeling.« § 2 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1165 af 1. september 2016, foretages følgende ændringer: 1. I § 11 indsættes som stk. 21 og 22: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- hederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 16 og 17, skal for den en- kelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregnin- gen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indbe- retningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 16 og 17, tillægges tilbagebetalingsbeløbet efter de til- svarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 5 og 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og by- gas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energi- afgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 21 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 2. I § 11 b, stk. 3, 1. pkt., udgår »med en bruttotonnage på mindst 400 t«. 3. I § 11 b indsættes som stk. 9 og 10: »Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmulighe- den i stk. 3-5, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar- bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op- gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 4. I § 11 f indsættes som stk. 4 og 5: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af til- bagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 3 I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: 1. I § 1 indsættes som stk. 6 og 7: »Virksomheder, der skal indbetale afgiften efter § 15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen i stk. 2, 3. pkt., til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af lem- pelsen overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af værdien af lempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 6 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 2 2. I § 8 indsættes som stk. 13 og 14: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af vis- se energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 13 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 3. I § 8 a indsættes som stk. 4 og 5: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af vis- se energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 4. I § 10 indsættes som stk. 16 og 17: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-5, jf. stk. 15, skal indberette tilbagebetalings- beløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede be- løb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 4 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af 3. september 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 1564 af 21. december 2010 og § 7 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 5 I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendtgørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 3 1. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fra- drages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig ben- zin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.« 2. I § 7 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2.« til: »stk. 3.« 3. I § 7 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftspligtige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter § 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 6 I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10 i lov nr. 1539 af 27. december 2014 og § 17 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændring: 1. I § 1, stk. 2, nr. 11, ændres » særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grund- uddannelse og videregående uddannelse (videreuddannel- sessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel- se) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneri- ske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser om- fattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfat- tet af lov om professionshøjskoler for videregående uddan- nelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.« til: »særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessyste- met) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., uddannelser omfattet af universitetsloven, uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelses- institutioner, uddannelser omfattet af lov om maritime ud- dannelser, uddannelser omfattet af lov om erhvervsakade- miuddannelser og professionsbacheloruddannelser, uddan- nelser omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og uddan- nelser omfattet af lov om produktionsskoler.« § 7 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: 1. I § 9 indsættes som stk. 16 og 17: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 4 og 5, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 2. I § 9 a indsættes som stk. 4 og 5: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. til- lægges tilbagebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestem- melser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energi- produkter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 3. I § 11 indsættes som stk. 18 og 19: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som of- fentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 18 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 4 § 8 I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og § 14 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring: 1. I § 11 indsættes som stk. 3 og 4: »Virksomheder, der benytter sig af godtgørelsesmulighe- den i stk. 1, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar- bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Op- gørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 9 I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 1. I § 33 indsættes som stk. 10 og 11: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 3 og 4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 10 I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (Godtgørelse af elafgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfortkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk justering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reglerne om fritagelse for afgift af visse typer af affald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 1. I § 21 indsættes som stk. 3 og 4: »Virksomheder, der benytter sig af tilbagebetalingsmulig- heden i stk. 1, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb oversti- ger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberet- ning og offentliggørelse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksomheds- type, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 11 I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 9. januar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1872 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 3 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer: 1. I overskriften før § 4 indsættes efter »Traktorer«: »og blokvogne«. 2. § 4, stk. 3 ophæves og i stedet indsættes efter stk. 2: »En blokvogn, jf. færdselslovens § 2, nr. 3, kan uden al- mindelig registrering anvendes til de transporter, som er fastsat i medfør af bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport, hvis blokvognen er godkendt dertil. En blokvogn betragtes som godkendt, når kravene til syn og godkendelse i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. de- cember 2014 om særtransport er opfyldt. Stk. 4. En traktor eller blokvogn, der er godkendt efter stk. 1-3, skal registreres som godkendt i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren eller blokvog- nen tages i brug.« 3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »registreres i Køretøjsregiste- ret,«: » jf. § 1, stk. 1 og § 4, stk. 4, «. § 12 I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved, § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 6 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »brændstofforbrugsafgiftslo- ven,« : »godkendte blokvogne,«. § 13 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikraft- træden af § 2, nr. 2. 5 Stk. 3. § 1 og § 2, nr. 1, 3 og 4, og §§ 3-5 og 7-10 har virkning fra og med den 1. juli 2016. Stk. 4. Denne lovs § 6, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2009. Stk. 5. § 11, nr. 2, har ikke virkning for blokvogne, for hvilke der er udstedt en gyldig blokvognsattest, og som er forsynet med blokvognsnummerplader. For disse blokvogne kan told- og skatteforvaltningen tillade, at blokvognen regi- streres som godkendt i Køretøjsregistret. 6 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lovforslagets formål og baggrund 2.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform 2.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter 2.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe 2.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider 2.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider 2.4.2. Fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding 2.5. Registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform 3.1.1. Gældende ret 3.1.2. Lovforslaget 3.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter 3.2.1. Gældende ret 3.2.2. Lovforslaget 3.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe 3.3.1. Gældende ret 3.3.2. Lovforslaget 3.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.1.1. Gældende ret 3.4.1.2. Lovforslaget 3.4.2. Fradrag ved dampindvinding i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.2.1. Gældende ret 3.4.2.2. Lovforslaget 3.5. Registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. 3.5.1. Gældende ret 3.5.2. Lovforslaget 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige 5. Administrative konsekvenser for det offentlige 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet 8. Administrative konsekvenser for borgerne 9. Miljømæssige konsekvenser 10. Forholdet til EU-retten 10.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform 10.2. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe 10.3. Registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. 10.4. Notifikation efter informationsproceduredirektivet 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. 12. Sammenfattende skema 1. Indledning Med dette lovforslag foreslår regeringen at gennemføre de tilpasninger af dansk lovgivning, som er nødvendige i lyset af Europa-Kommissionens statsstøttereform om modernise- ring af Den Europæiske Unions statsstøttepolitik. Reformen vil bl.a. betyde, at der bliver skabt større åbenhed om tilde- ling af statsstøtte og vil dermed være med til at sikre, at der ikke gives uretmæssig støtte i andre EU-lande. Samtidig bli- ver processen i forbindelse med godkendelse af støtteord- ninger gjort smidigere. Det vil som led heri være nødvendigt at forpligte de virksomheder, der modtager over 500.000 euro i støtte pr. støtteordning pr. kalenderår, til at indberette støttebeløbet til SKAT. Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til ændring af lov om afgift af lønsum m.v., som har til formål at fritage universiteter, erhvervs- og produktionsskoler og visse andre uddannelsesinstitutioner for lønsumsafgift for deres aktivite- ter vedrørende undervisning. Herved ligestilles disse afgifts- mæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift. 7 For at skabe gode vilkår for anvendelse af miljøvenlig elektricitet frem for fossile brændsler foreslås det også at skabe bedre forudsætninger for, at mindre erhvervsskibe kan vælge elektricitet frem for fossile brændsler ved at ændre i godtgørelsesbestemmelsen vedrørende levering af elektrici- tet fra land til skibe. Dermed vil der være et potentiale for alle erhvervsskibe, uanset størrelse, som ligger ved kaj i havn, fremadrettet vil kunne modtage elektricitet fra land til en afgiftssats på 0,4 øre pr. kWh. Derudover foreslås for at skabe mulighed for en lettere og mere præcis opgørelse af afgift af kvælstofoxider, at der foretages en række tekniske ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider. Endelig foreslås det, at der gives mulighed for, at danske transportvirksomheder kan udføre særtransporter i hele EU. Forslaget skal sikre, at blokvogne kan registreres i Køretøjs- registeret, og at blokvogne derved kan få udskrevet en EU- registreringsattest. 2. Lovforslagets formål og baggrund 2.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform Formålet med lovforslaget er at etablere den fornødne hjemmel til at efterleve Europa-Kommissionens statsstøtte- reform. Reformen betyder bl.a., at Europa-Kommissionens stats- støtteretsakter nu indeholder et krav om øget gennemsigtig- hed for store støttebeløb – et såkaldt gennemsigtighedskrav. Reformen betyder, at der fremover i hele EU stilles krav om offentliggørelse af større støttebeløb i Europa-Kommis- sionens nye statsstøtteregister. Det er de støttetildelende myndigheders ansvar, at der offentliggøres oplysninger om større støttetildelinger. Der skal bl.a. offentliggøres oplys- ninger om, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvilket beløb disse virksomheder har modtaget. Kravet gæl- der kun, hvis virksomheden har modtaget over 500.000 euro i støtte pr. ordning i et kalenderår. Statsstøtteregisteret er of- fentligt tilgængeligt. Skatteministeriet har på en række områder ordninger, som er omfattet af Europa-Kommissionens nye krav om offent- liggørelse af oplysninger om støttetildelinger. Det foreslås at tilrette støtteordningerne, så virksomheder- ne forpligtes til at indberette støttebeløbet til SKAT, som herefter kan offentliggøre oplysningerne i Europa-Kommis- sionens statsstøtteregister. Det foreslås også, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte de nærmere regler for indberetning og offentliggø- relse af de påkrævede oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Dette er nødvendigt, hvis Danmark øn- sker at opretholde støtteordningerne. Der skal offentliggøres en række oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtte- register udover støttebeløbet, herunder virksomhedens navn, størrelse m.v. 2.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter I forbindelse med EU-Domstolens dom af 27. marts 2013 (C-151/13, Le Rayon d’Or SARL), der ændrer momspraksis for tilskud, har det vist sig, at der ikke er lønsumsafgifts- mæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutioner. Praksi- sændringen på momsområdet har som afledt konsekvens, at erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. utilsigtet bliver lønsumsafgiftspligtige af deres undervisningsaktivite- ter. Formålet med forslaget er at ligestille disse uddannelses- institutioner afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstituti- oner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift. 2.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe Formålet med forslaget er at ophæve kravet om en mini- mums-bruttotonnage på 400 t ved anvendelse af godtgørel- sesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om levering af landstrøm til skibe, som ligger i kaj ved havn. 2.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider 2.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider NOx-afgift af træflis beregnes i dag på baggrund af brændværdien. Virksomheder, der fyrer med træflis, får ty- pisk træflisens brændværdi oplyst i forbindelse med fakture- ringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere, alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes. Formålet med denne del af lovforslaget er derfor at indfø- re en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af træflis. Den foreslåede opgørel- sesmetode foretages efter en virkningsgradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divi- deres med en fast virkningsgrad på 0,85. Denne metode an- vendes i dag allerede for afbrænding af halm og anden fast biomasse. Metoden vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse af den afgiftspligtige mængde træflis og medføre bedre kontrolmuligheder for SKAT. 2.4.2. Fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af visse dampretur- systemer er det dog muligt at genindvinde de benzindampe, som opstår i forbindelse med tankning. Ved genindvinding havner benzindampene igen i den autoriserede oplagshavers tank og kan dermed tankes på ny. Dermed vil der også skul- le betales afgift af benzinen igen. For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om energiafgift af mineralolie- produkter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energipro- 8 dukter fradrage 0,14 pct. i den udleverede mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemlø- ber et godkendt dampretursystem. Med forslaget udvides fradraget, så det fremover også er gældende i forhold til lov om afgift af kvælstofoxider. Med henblik på at undgå dob- beltbeskatning har SKAT også hidtil givet godtgørelse efter principperne i de to andre afgiftslove uden eksplicit hjem- mel i lov om afgift af kvælstofoxider. For at sikre, at der ik- ke kan opstå tvivlsspørgsmål om denne tolkning foreslås det, at der indsættes en hjemmel i loven for udbetaling og godtgørelse i overensstemmelse med den hidtidige praksis. 2.5. Registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. Den manglende mulighed for registrering og udstedelse af en EU-registreringsattest forhindrer i dag danske transpor- tvirksomheders kørsel med særtransporter i andre EU-lande, som ved kontrol kræver forevisning af en EU-registrerings- attest. Dette udgør således en utilsigtet hindring for erhver- venes mulighed for at udøve deres virksomhed i andre EU- lande. Forslaget har til formål at fjerne denne hindring, og dermed skabe mulighed for, at danske transportvirksomhe- der kan udføre særtransporter i hele EU. 3. Lovforslagets enkelte elementer 3.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform 3.1.1. Gældende ret Statsstøtte, som opfylder betingelserne i traktatens art. 107, er som udgangspunkt uforenelig med det indre marked. Statsstøtte kan dog tillades, hvis støtten er rettet mod be- stemte formål og opfylder visse betingelser. Det er Europa- Kommissionen, der træffer afgørelse om, hvorvidt en fore- slået støtteordning kan godkendes. Når Europa-Kommissio- nen tager stilling hertil, anvendes - inden for miljø- og ener- giområdet - Europa-Kommissionens retningslinjer for stats- støtte til miljøbeskyttelse og energi (meddelelse fra Europa- Kommissionen 2014/C 200/01). Derudover har medlemsstaterne også mulighed for at be- nytte den såkaldte gruppefritagelsesforordning (Europa- Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108). Denne giver medlemsstaterne mulighed for – inden for et af- grænset område – selv at vurdere, hvorvidt en støtteordning er forenelig med det indre marked. Pligten til at offentliggøre oplysninger om statsstøtte føl- ger bl.a. af gruppefritagelsesforordningen og Europa-Kom- missionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi, men gælder også på andre områder. Det følger af disse, at det er en betingelse for anvendelsen heraf, at medlemsstaterne offentliggør en række oplysninger om støttetildelinger. For så vidt angår støttetildelinger på over 500.000 euro, stilles der bl.a. krav om offentliggørelse af støttemodtagers navn, virksomhedens størrelse, datoen for støttens tildeling og støttebeløbets størrelse. For så vidt an- går støtte i form af skattefordele skal støttebeløbet offentlig- gøres i intervaller fra 0,5-1, 1-2, 2-5, 5-10, 10-30 og 30 mio. euro og derover. Gennemsigtighedskravet er trådt i kraft den 1. juli 2016. For så vidt angår støtte i form af skattefordele, skal oplys- ningerne offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtte- register senest 1 år fra indberetning af støttebeløbet til SKAT. Virksomhederne skal derfor i 2017 indberette støtte- beløb til SKAT, som er ydet i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, hvis det samlede støttebeløb er 500.000 euro eller derover pr. ordning i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016. Opgørelsen af støttebeløbet opgøres samlet for hele denne periode og fremadrettet samlet for hele kalenderåret. Tildelte støttebeløb i form af skatte- og afgiftslempelser, der gives på en månedlig, kvartalsmæssig eller halvårlig basis, skal således opgøres samlet for hele ka- lenderåret og offentliggøres som et samlet årligt støttebeløb. Datoen for støttetildelingen anses i disse tilfælde at være den 31. december i det kalenderår, lempelsen vedrører. Manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet bety- der, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne i gruppefritagelsesforordningen og derved ikke kan tildeles uden en anmeldelse til Europa-Kommissionen. Europa- Kommissionen har derfor mulighed for at rejse sager om til- bagebetaling og kan i sidste ende fratage Danmark mulighe- den for at anvende gruppefritagelsesforordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte støt- teordninger. Tilsvarende vil støtteordninger godkendt af Europa-Kommissionen med hjemmel i retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi ikke blive anset for at overholde betingelserne for godkendelsen, og støtten vil derfor i princippet kunne anses for at udgøre uforenelig statsstøtte. Det er en forudsætning for offentliggørelse af oplysninger i statsstøtteregisteret, at SKAT er i besiddelse af oplysninger om støtte ydet efter specifikke bestemmelser i de forskellige afgiftslove. Indberetningssystemet er ikke i dag indrettet på en sådan måde, at disse oplysninger kan hentes ud fra de til- gængelige data. Skatteministeriet har i en række miljø- og energiafgiftslo- ve ordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens krav om offentliggørelse af større støttebeløb. Støtteordningerne i miljø- og energiafgiftslovene er op- bygget efter forskellige modeller. De kan udgøres af fradrag, fritagelser, nedsatte satser eller godtgørelsesordninger. SKAT er derfor ikke i alle tilfælde i besiddelse af de op- lysninger, som skal offentliggøres i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. De oplysninger, der skal offentliggøres i Europa-Kommis- sionens statsstøtteregister er: – Støttebeløbets størrelse – Støttemodtagerens navn – Virksomhedens størrelse (SMV eller stor virksomhed) – Støtteinstrument (direkte tilskud, lån, garanti, skattefor- del) 9 – Dato for støttens tildeling – Formålet med støtten (eksempelvis støtte til miljøbeskyt- telse) – Støttetildelende myndighed – Link til støttens gennemførelsesbestemmelse (national lovgivning) – Støtteforanstaltningens betegnelse Dette følger af gruppefritagelsesforordningens bilag III og retningslinjerne for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi afsnit 3.2.7. SKAT er i besiddelse af størstedelen af ovenstående op- lysninger. Det er således alene støttebeløbet, som virksom- hederne selv skal indberette til SKAT. Da systemudviklin- gen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal pålægges at oplyse størrelsen på virksomheden. Denne information kan muligvis hentes ud fra tilgængelige systemer. Det vil således ikke være nødven- digt at foretage en lovændring, hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente den nødvendige information ud fra tilgænge- lige systemer. Skattemyndighederne er efter skatteforvaltningslovens § 17 underlagt en særlig tavshedspligt, hvorefter oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, er- hvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som skattemyndighederne under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, ikke må videregives til uvedkommende. Det er Skatteministeriets vurdering, at den særlige tavsheds- pligt ikke er til hinder for offentliggørelse af de pågældende oplysninger, da det følger af artikel 9 i Europa-Kommissio- nens forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordnin- gen), at medlemsstaterne skal offentliggøre de pågældende oplysninger og at det er en betingelse for tildeling af stats- støtte, at oplysningerne offentliggøres. Det bemærkes, at op- lysningerne offentliggøres direkte i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. Der gælder et tilsvarende krav i Europa- Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyt- telse og energi. 3.1.2. Lovforslaget Det foreslås, at virksomheder der benytter sig af de ord- ninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens nye ind- beretningskrav, skal indberette støttebeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støtteordning pr. kalen- derår. De omfattede ordninger er: – Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesfor- mål – Elpatronordningen – Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe – Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksom- heder, der leveres fra en produktionsenhed med tilladel- se til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som anvendes til procesformål – Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energipro- dukter for momsregistrerede virksomheder uden tilladel- se til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter – Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v. – Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling – Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der an- vendes til procesformål – Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, cellulose, rør- og roesukker m.v. – Bundfradrag i lov om afgift af svovl – Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virk- somhed i forbindelse med opladning af batterier til regi- strerede elbiler. Der skal alene ske en indberetning, hvis der modtages 500.000 euro eller derover i støtte pr. ordning i et kalende- rår. For elpatronordningen gælder det særlige forhold, at der er tale om én støtteordning, der fremgår af flere afgiftslove. Elpatronordningen betyder, at afgiftsbelastningen af varme ab værk er den samme, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Godtgørelsen sker både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Det foreslås derudover, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende indberetning og of- fentliggørelse af de af Europa-Kommissionen påkrævede oplysninger. Skatteministeren bemyndiges herved også til at kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indbe- retningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. 3.2. Lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervisningsaktiviteter 3.2.1. Gældende ret Den 14. december 2007 blev der fremsat forslag om æn- dring af lov om afgift af lønsum m.v. (Afgiftsmæssig lige- stilling mellem offentlig og privat virksomhed m.v.)(L 46). Lovforslaget blev vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008, der trådte i kraft den 1. januar 2009. Lovændringen medførte en ophævelse af den generelle lønsumsafgiftsfritagelse for offentlig virksomhed, dog med nogle specifikke undtagelser for både offentlige og private virksomheder. Formålet var at styrke konkurrencen ved at skabe afgiftsmæssig ligestilling mellem offentlig og privat virksomhed, når disse udbyder de samme ydelser mod ve- derlag. I dag fritages følgende aktiviteter for lønsumsafgift, jf. lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2: 1) folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt fol- keoplysende foreningsarbejde, daghøjskoleundervis- ning og folkeuniversitetsvirksomhed, jf. afsnittene I, II a og III i folkeoplysningsloven, samt amatørsport i øvrigt, 10 2) undervisning ved folkehøjskoler, efterskoler, frie fag- skoler, når der hertil modtages statstilskud, 3) undervisning i børnehaveklasse og 1.-10. klasse, når der hertil modtages statslige tilskud, 4) specialundervisning i et dagbehandlingstilbud eller et anbringelsessted i henhold til folkeskolelovens § 22, stk. 5, 5) formidlingsvirksomhed ved Videnspædagogiske Akti- vitetscentre, der er omfattet af Undervisningsministe- riets tilskudsordning for Videnspædagogiske Aktivi- tetscentre, 6) persontransport, når transporten sker direkte til eller fra udlandet, 7) museumsvirksomhed, 8) gymnasial undervisning, 9) undervisning på musikskoler omfattet af musikloven, 10) almen voksenuddannelse omfattet af lov om almen voksenuddannelse og 11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om ar- bejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse om- fattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændin- ge m.fl., særlige kompetencegivende voksenuddannel- ser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessyste- met) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan- nelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universi- tetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videre- gående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og mari- time uddannelser omfattet af lov om maritime uddan- nelser og uddannelser omfattet af lov om professions- højskoler for videregående uddannelser, dog ikke pro- fessionshøjskolers udbud af kurser og andre aktivite- ter som indtægtsdækket virksomhed. Bortset fra persontransport, som foretages direkte til eller fra udlandet, og museumsvirksomhed, omfatter lønsumsaf- giftsfritagelsen i vidt omfang, jf. lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2, aktiviteter, der knytter sig til undervisning. Som følge af en kommende praksisændring på momsområ- det foranlediget af EU-dommen (C-151/13, Le Rayon d’Or SARL) er skattemyndighederne blevet opmærksomme på, at erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. ikke er omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsakti- viteter. Praksisændringen på momsområdet, som fremgår af SKATs styresignal (SKM2015. 466 SKAT), træder i kraft den 1. januar 2017. Med hensyn til almindelige undervisningsaktiviteter – her- under undervisning ved deltidsuddannelser og arbejdsmar- kedsuddannelser – i det nationale uddannelsessystem, var hensigten med lov nr. 526 af 17. juni 2008, at disse fortsat ikke skulle være lønsumsafgiftspligtige. Dette skulle gøre sig gældende, uanset om udbyderen var privat eller offent- lig. Det betød, at en række private udbydere blev fritaget for lønsumsafgift. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at æn- dringen kunne medføre en utilsigtet ulige konkurrence på visse områder, som det ikke var muligt at afdække i det lov- forberedende arbejde. Det blev i den forbindelse bemærket, at den daværende regering ville være villig til at se på even- tuelle konkurrencepåvirkninger, hvis forslaget skulle vise sig at medføre sådanne. 3.2.2. Lovforslaget Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisning udvides til også at omfatte undervisningsaktiviteter ved er- hvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. Herved li- gestilles disse uddannelsesinstitutioner afgiftsmæssigt med andre uddannelsesinstitutioner, der allerede i dag er fritaget for lønsumsafgift, og der bliver skabt den afgiftsmæssige li- gestilling, der var tilsigtet med lovforslag nr. L 46, 2007/2008, vedtaget som lov nr. 526 af 17. juni 2008. Det foreslås, at følgende aktiviteter fritages for lønsumsaf- gift: 1) undervisning ved uddannelser omfattet af universitets- loven 2) undervisning på uddannelser omfattet af lov om institu- tioner for erhvervsrettet uddannelse 3) undervisning på produktionsskoler omfattet af lov om produktionsskoler 4) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om er- hvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud- dannelser 5) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om vide- regående kunstneriske uddannelsesinstitutioner 6) undervisning ved uddannelser omfattet af lov om auto- risation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virk- somhed Deltidsuddannelser ved universiteterne er allerede i dag fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås, at også heltidsud- dannelser fritages for lønsumsafgift, således at der sker en afgiftsmæssig ligestilling for disse uddannelser. Erhvervsakademiernes uddannelsesudbud er i dag ikke fri- taget for lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfrita- gelsen udvides til at omfatte alle uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbachelorud- dannelser med det formål at sikre afgiftsmæssige ligestilling mellem disse uddannelsesinstitutioner. På det kunstneriske område er det alene åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelser, der er omfattet af fritagelsen for lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen udvides til at omfatte alle ud- dannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske ud- dannelsesinstitutioner med det formål at sikre afgiftsmæssi- ge ligestilling mellem disse uddannelsesinstitutioner. Endelig foreslås det, at undervisning ved uddannelser om- fattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og sund- hedsvidenskabelig virksomhed fritages for lønsumsafgift. 11 3.3. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe 3.3.1. Gældende ret Efter gældende ret kan skibe, der ligger til kaj i havn, på visse betingelser få leveret elektricitet med en reduceret af- giftssats på 0,4 øre pr. kWh, jf. elafgiftslovens § 11 b, stk. 3. Det er bl.a. en betingelse for at få leveret elektriciteten til den nedsatte afgiftssats, at skibet har en bruttotonnage på mindst 400 t. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU- Domstolens praksis vedrørende afgiftsfritagelse for energi- produkter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads. Det følges således af EU-Domsto- lens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et skib mod vederlag. 3.3.2. Lovforslaget Det foreslås at fjerne betingelsen om, at skibet skal have en bruttotonnage på mindst 400 t ved anvendelse af godtgø- relsesbestemmelsen i lov om afgift af elektricitet om leve- ring af landstrøm til skibe, som ligger i kaj ved havn. En fjernelse af grænsen på 400 t vil betyde, at der er et po- tentiale for, at erhvervsskibe med en bruttotonnage på under 400 t vil benytte landstrøm frem for olie. Da landstrøm har en højere spænding, kræver anvendelsen etablering af særli- ge installationer ombord på skibet og anlæg på land. Forslaget vil betyde, at alle erhvervsmæssige skibe, der i øvrigt opfylder betingelserne i bestemmelsen, potentielt vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh. 3.4. Justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.1. Ændring af metoden for opgørelse af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.1.1. Gældende ret Virksomheder, som anvender afgiftspligtigt træflis, og som ikke er forpligtet til at måle udledningen af NOx, jf. NOx-afgiftslovens § 1, stk. 4, beregner efter de gældende regler kvælstofoxidafgiften på baggrund af brændværdien. Brændværdien oplyses i forbindelse med faktureringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til leve- ring og kan også variere alt efter, hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes. 3.4.1.2. Lovforslaget Det foreslås at indføre en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af træflis i lov om afgift af kvælstofoxider. Efter forslaget vil afgifts- grundlaget for træflis kunne opgøres på samme måde som for halm og anden fast biomasse, dvs. efter en virknings- gradsmetode, hvor anlægget måler den producerede energi, som herefter divideres med en fast virkningsgrad på 0,85. Den foreslåede metode vil i de ovennævnte tilfælde kunne føre til en mere præcis opgørelse af afgiftsgrundlaget. Meto- den foreslås indført som et valgfrit alternativ, således at virksomheder, som eksempelvis kun modtager træflis fra én leverandør, og som afbrænder flisen umiddelbart efter mod- tagelsen, fortsat vil kunne opgøre afgiften efter brændværdi- en. Den foreslåede metode vil endvidere give SKAT bedre kontrolmuligheder, idet en måling af varmeproduktionen med en godkendt afregningsmåler vil give et mere retvisen- de resultat i de ovennævnte situationer. Ved anvendelse af metoden fjernes således usikkerhed om lageropgørelse, skøn over tilført mængde træflis m.v. 3.4.2. Fradrag ved dampindvinding i lov om afgift af kvælstofoxider 3.4.2.1. Gældende ret Benzin pålægges både mineralolieafgift, CO2-afgift og NOx-afgift. Når der tankes benzin, og benzinen dermed forlader den autoriserede oplagshavers tank, skal der som udgangspunkt betales afgift af benzinen. I forbindelse med tankning af benzin sker der en mindre fordampning til luften. Ved anvendelse af visse dampretur- systemer er det dog muligt at genindvinde disse benzindam- pe, som opstår i forbindelse med tankning. Ved dampindvinding havner benzindampene igen i den autoriserede oplagshavers tank og kan dermed tankes på ny. Dermed vil der også skulle betales afgift af benzinen igen. For at undgå denne dobbeltbeskatning kan en autoriseret oplagshaver i henhold til lov om energiafgift af mineralolier mv. og lov om afgift af kuldioxid fradrage 0,14 pct. i den udleverede mængde benzin, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et godkendt dampretursy- stem. Muligheden for et sådant fradrag findes ved en fejl ik- ke i lov om afgift af kvælstofoxider. For at undgå dobbeltbe- skatning har SKAT anlagt den fortolkning, at fradraget på 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer også gælder, for så vidt angår lov om afgift af kvælstofoxider. 3.4.2.2. Lovforslaget Det foreslås, at der i lov om afgift af kvælstofoxider ind- sættes en bestemmelse, som svarer til det, som er gældende i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter vedrørende fradrag i den afgiftspligtige mængde benzin ved brug af et godkendt dampretursystem. Med forslaget kan der således i lov om afgift af kvælstofo- xider fradrages 0,14 pct. af den afgiftspligtige mængde ben- zin. Det foreslås, at det både i lov om energiafgift af mine- ralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse 12 energiprodukter fremgår, at kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin skal overhol- des, før det omhandlede fradrag kan opnås, dvs. at der skal være tale om et dampretursystem, som er godkendt i hen- hold til denne bekendtgørelse. 3.5. Ændringer af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. 3.5.1. Gældende ret Blokvogne er i færdselslovens § 2, nr. 3, defineret som et motordrevet køretøj eller et dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion udelukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til transport af særligt tungt eller omfangsrigt gods. Færdselslovens § 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, hvoraf det frem- går, at motorkøretøjer, visse traktorer, visse knallerter, på- hængs- eller sættevogne til et køretøj, der skal registreres, campingvogn eller et andet påhængsredskab end camping- vogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større ha- stighed end 30 km/t., skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Endvidere fremgår det af samme lovs §§ 3 og 4, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, at traktorer, der lever op til visse betingelser, ikke er registreringspligtige i § 2’s for- stand. Disse traktorer må imidlertid ikke anvendes på veje- ne, medmindre der er tale om traktorer, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugs- ejendom. Sådanne traktorer kan opnå godkendelse til trans- port af arbejdsredskaber og transport af produkter under nærmere afgrænsede forhold, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2, i lov om registrering af køretøjer. Godkendte traktorer efter § 4 i lov om registrering af køretøjer bliver registreret i Køretøjsregi- steret og får udskrevet en EU-registreringsattest. Blokvogne skal i dag være synet og godkendt af en syns- virksomhed som angivet i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. de- cember 2014 om særtransport. Godkendelsen meddeles for en periode på højst 14 måneder. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsattest med teknisk køretøjsdata, og blokvognsnummerplader udleveres herefter af SKAT. An- modningen om udlevering af blokvognsnummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomheden udstedte blok- vognsattest. Blokvognsnummerplader udleveres ligeledes for en periode på højst 14 måneder. Udleveringsperioden kan dog forlænges af SKAT i forbindelse med et nyt syn. Efter vægtafgiftsloven betales som hovedregel vægtafgift for køretøjer, der skal registreres i Køretøjsregisteret. Der betales ikke vægtafgift for blokvogne, da disse – henset til deres vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion m.v. – ikke anses for at være egnede til almindelig registre- ring i Køretøjsregisteret, jf. færdselslovens § 2, stk. 1, nr. 3. 3.5.2. Lovforslaget Med forslaget skabes der mulighed for, at blokvogne kan registreres i Køretøjsregisteret og få udskrevet en EU-regi- streringsattest. Da blokvogne ikke kan opnå en almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færdselslovens § 2, nr. 3, foreslås det, at blokvogne i stedet registreres som godkendt i Køretøjsre- gisteret, når de nødvendige krav til syn og godkendelse, som angivet i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport, er opfyldt. En registrering som godkendt er således ikke en alminde- lig registrering i Køretøjsregisteret, men en registrering, der foretages på baggrund af en særlig godkendelsesprocedure. Registreringen af godkendte blokvogne i Køretøjsregisteret vil svare til den registrering, som godkendte traktorer i dag får i henhold til registreringslovens § 4. Betingelserne for, at en blokvogn kan opnå godkendelse efter den foreslåede bestemmelse i registreringsafgiftslovens § 4, stk. 3, og derved blive registreret som godkendt i Køre- tøjsregisteret, svarer til de betingelser, som efter gældende ret finder anvendelse ved udstedelsen af en blokvognsattest efter særtransportbekendtgørelsen. En registrering som god- kendt forudsætter således, at særtransportbekendtgørelsens krav til syn og godkendelse af blokvognen er opfyldt. Det foreslås desuden, at det præciseres i registreringslo- ven, at også blokvogne skal have udstedt en EU-registre- ringsattest, når der foretages en registrering i Køretøjsregi- steret som godkendt. Dette svarer til den retstilling, der i dag gælder for godkendte traktorer. Der foreslås endvidere, at den gældende fritagelse for be- taling af vægtafgift for blokvogne videreføres. 4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige Som følge af en ændring af momspraksis vil en række til- skudsmodtagere, herunder erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl., skulle medregne en større andel af løn- summen til grundlaget for lønsumsafgiften. Erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. betaler ikke lønsumsafgift i dag af deres undervisningsaktiviteter, selvom deres undervisningsaktiviteter ikke er undtaget for lønsumsafgift. I forbindelse med ikrafttrædelse af den æn- drede momspraksis på baggrund af den nævnte EU-dom bli- ver det tydeliggjort, at de i lovforslaget omtalte uddannel- sesinstitutioner ikke er omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen for deres undervisningsaktiviteter. Da det aldrig har været hensigten, at erhvervs- og produk- tionsskoler, universiteter m.fl. skulle være omfattet af løn- sumsafgiftspligten, foreslås disse uddannelsesinstitutioner fritaget for lønsumsafgift af deres undervisningsaktiviteter. Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervis- ningsaktiviteter skønnes ikke at medføre et mindreprovenu, da erhvervs- og produktionsskolerne, universiteterne m.fl. i dag ikke betaler lønsumsafgift af disse aktiviteter, og der så- ledes ikke hidtil er disponeret med et provenu herfra i sta- tens budgetter. 13 Ændringen af lov om afgift af lønsum m.v. har virkning fra og med den 1. januar 2009. Det vil som udgangspunkt betyde, at uddannelsesinstitutioner, som ved denne lovæn- dring bliver omfattet af lønsumsafgiftsfritagelsen med virk- ning fra 2009, og som har indbetalt lønsumsafgift af under- visningsaktiviteten, vil kunne få tilbagebetalt indbetalt løn- sumsafgift for perioden og frem. Da der ikke i dag indbeta- les lønsumsafgift af de af lovforslaget omfattede uddannel- sesinstitutioner, forventes der således ikke at skulle foreta- ges tilbagebetaling. Den tilbagevirkende kraft, er fastsat for, at der ikke skal ske efteropkrævning af lønsumsafgift hos de uddannelsesinstitutioner, der omfattes af lovforslaget. Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger i kaj ved havn, skønnes at medføre et ikke-nævneværdigt merpro- venu, hvis erhvervsskibe med en bruttotonnage under 400 t forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignen- de. Afgiftslempelsen for landstrøm er en skatteudgift. Uden forslaget vil erhvervsskibe med en bruttotonnage under 400 t skulle betale 88,5 øre pr. kWh i elafgift i 2016, hvis de vil benytte landstrøm. Med forslaget nedsættes afgiften til 0,4 øre pr. kWh for disse erhvervsskibe. Forskellen mellem sat- serne udgør en skatteudgift, selvom erhvervsskibene for- mentlig ikke ville benytte landstrøm, hvis de skulle betale 88,5 øre pr. kWh i 2016. De ville i stedet anvende afgiftsfri dieselolie eller lignende. Skatteudgiften afhænger af, hvor meget landstrøm der an- vendes, men kan udgøre op til ca. 15 mio. kr. Da det allere- de er muligt for erhvervsskibe med en bruttotonnage på mindst 400 t at anvende landstrøm, er der allerede en eksi- sterende skatteudgift på op til ca. 15 mio. kr. Med forslaget udvides antallet af skibe, der kan benytte landstrøm. Dermed udvides skatteudgiften også, og skatteudgiften for landstrøm for både større og mindre erhvervsskibe kan samlet udgøre op til ca. 30 mio. kr. Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige i forhold til den hidtidige afgiftsopkrævning. De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige. 5. Administrative konsekvenser for det offentlige Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre administrative omkostninger for SKAT. Det er nødvendigt at udvikle systemer til indhentning af oplysnin- gerne, information til virksomhederne, løbende varetagelse af vejledningsopgaver mv. De administrative omkostninger vurderes til 3,8 mio. kr. i engangsomkostninger og 0,2 mio. kr. i løbende årlige omkostninger. De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser for det offentlige. 6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Forslaget om lønsumsafgiftsfritagelse for visse undervis- ningsaktiviteter medfører en fritagelse for erhvervs- og pro- duktionsskoler, universiteter m.fl. for en potentiel lønsum- safgiftspligt, som ville være indtrådt med en kommende æn- dring af momspraksis. Endvidere medfører forslaget, at den kommende ændrede praksis på momsområdet ikke medfø- rer, at universiteterne m.fl. fremadrettet belastes af lønsums- afgift, som der i dag ikke betales. Forslaget om ændring af godtgørelsesbestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger i kaj ved havn, skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomi- ske konsekvenser for erhvervslivet, hvis erhvervsskibene forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignen- de. Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forhold til den tidligere afgiftsopkrævning. Forslaget vedrørende registrering af blokvogne i Køretøjs- registeret forventes at medføre omkostninger til systemtilret- ninger i størrelsesordenen 400.000-500.000 kr. De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet Det vurderes, at efterlevelse af Europa-Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Det vur- deres, at ca. 600 virksomheder potentielt bliver omfattet af indberetningskravet og derved skal bruge ressourcer på at indtaste støttebeløbet ydet under de enkelte ordninger til SKAT. Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering har vurde- ret, at de administrative byrder for virksomhederne vedrø- rende indberetning er under 4 mio. kr. De administrative byrder kvantificeres derfor ikke yderligere. Forslaget vedrørende registrering af blokvogne i Køretøjs- registeret forventes at medføre en forenkling af registre- ringsproceduren, da blokvognsejere alene skal henvende sig til synsvirksomheden for at blive registreret i Køretøjsregi- steret, få udleveret nummerplader og få udstedt en EU-regi- streringsattest. De øvrige forslag skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. 8. Administrative konsekvenser for borgerne Forslaget skønnes ikke at medføre administrative konse- kvenser for borgerne. 9. Miljømæssige konsekvenser Skibe med en bruttotonnage på under 400 t har hidtil be- talt fuld elafgift af deres eventuelle forbrug af elektricitet produceret på land. Disse skibe har hidtil selv produceret 14 elektricitet hovedsageligt ved dieseldrevne generatorer om- bord. Mineralolieprodukter til erhvervsmæssige skibe er fri- taget for afgift. Ændringen af godtgørelsesordningen i lov om afgift af elektricitet for elektricitet leveret fra land til skibe, der an- vendes erhvervsmæssigt, vil potentielt have positive effekter for miljøet, da udledninger af NOx- og SO2-partikler minds- kes, såfremt skibene benytter sig af landstrøm frem for af- brænding af fossile brændsler. Forslaget vil også potentielt føre til en mindsket udledning af CO2, hvis skibene anvender landstrøm frem for fossile brændsler. Set ud fra en overordnet international betragtning vil en overgang til landstrøm forventes at være en klimafordel, idet CO2-udledningen ved elproduktion generelt er lavere end ved energiproduktion på olie blandt andet på grund af den store mængde vedvarende energi i det danske elsystem. For så vidt angår udledningerne fra Danmark, vil udled- ningen af CO2 fra land principielt set øges, hvis erhvervsski- bene går over til at anvende landstrøm. Der fremkommer en mindre stigning i CO2-udledningerne i de danske klimaop- gørelser. Da elproduktionen er omfattet af CO2-kvotesyste- met, vil der dog på lang sigt ikke være en reel klimapåvirk- ning, da de øgede udledninger i Danmark modsvares af fær- re udledninger et andet sted i kvotesystemet. Dog skal det bemærkes, at der i kvotesystemet pt. er et overskud af kvo- ter, hvorfor der må forventes en klimaeffekt på kort og mel- lemlangt sigt. Danmark har ikke klimaforpligtigelser på det kvoteomfattede område, da forpligtelsen her ligger på EU- niveau. For de skibe, hvis udledninger tælles med i de ikke-kvote- omfattede udledninger (indenlandsk erhvervssejlads) bety- der skiftet, at de danske ikke-kvoteomfattede udledninger vil falde, fordi udledningerne flyttes ud af den ikke-kvoteomfat- tede sektor over i kvotesektoren, der reguleres i EU-regi. Er der tale om international skibsfart – der ikke indgår i den danske klimaforpligtelse – vil der ikke være en effekt i for- hold til de danske klimaforpligtigelser. De øvrige forslag skønnes ikke at medføre nævneværdige miljømæssige konsekvenser. 10. Forholdet til EU-retten 10.1. Tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform Forslaget er en tilpasning af dansk lovgivning nødvendig- gjort af ny EU-regulering af statsstøtte ydet i overensstem- melse med artikel 107 og 108 i traktaten om Den Europæ- iske Unions funktionsmåde (TEUF). Statsstøtte, der opfylder betingelserne i artikel 107 TEUF - dvs. støtte som ydes ved hjælp af statsmidler, og som fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencevilkårene ved at begunstige visse virksomheder eller visse produktio- ner – er som udgangspunkt uforenelig med det indre mar- ked. Såfremt Europa-Kommissionen finder, at en støtten er uforenelig med det indre marked, træffer den afgørelse om, at støtteforanstaltningen skal ophæves. Der kan desuden træffes afgørelse om, at støtten skal tilbagebetales af de virksomheder, der har modtaget den. Statsstøtte skal derfor som udgangspunkt anmeldes og godkendes af Europa-Kommissionen, medmindre støtten er omfattet af gruppefritagelsesforordningens anvendelsesom- råde. Det følger af artikel 9 og bilag III i Europa-Kommissio- nens forordning (EU) Nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om vis- se kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (gruppefritagelses- forordningen), og punkt 3.2.7 i Europa-Kommissionens ret- ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (2014/C 200/01), at det er en forudsætning for at tildele statsstøtte på over 500.000 EUR efter disse retsakter, at nærmere oplysninger om støtten offentliggøres i et stats- støtteregister. Formålet med offentliggørelsen af oplysningerne er, at medlemsstaterne, Europa-Kommissionen, de økonomiske aktører og offentligheden skal have nem adgang til alle rele- vante love m.v. og til relevante oplysninger om statsstøtte, som gives i medfør af disse love. Oplysninger om skattemæssige støtteforanstaltninger skal offentliggøres senest 1 år efter datoen for støttetildelingen, og oplysningerne skal være tilgængelige for offentligheden uden restriktioner i mindst 10 år. Skatteministeriet har fået godkendt en række støtteordnin- ger på baggrund af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. De omfattede ordninger er: – Tilbagebetaling af kuldioxidafgift af varme til virksom- heder, der leveres fra en produktionsenhed med tilladel- se til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, og som anvendes til procesformål – Bundfradrag i lov om kuldioxidafgift af visse energipro- dukter for momsregistrerede virksomheder uden tilladel- se til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter – Godtgørelse af spildevandsafgift for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, krebsdyr, cellulose, rør- og roesukker m.v. – Bundfradrag i lov om afgift af svovl Skatteministeriet har også iværksat en række støtteordnin- ger med hjemmel i gruppefritagelsesforordningen. Gruppe- fritagelsesforordningen omfatter de mindre problematiske områder for statsstøtte, hvor det ikke skønnes nødvendigt for Europa-Kommissionen at foretage en vurdering og god- kende støtten. Dette skaber en smidigere struktur for medlemsstaterne, da støtte i sådanne tilfælde kan iværksættes uden godkendel- se og Europa-Kommissionen blot skal underrettes herom. Medlemsstaterne bærer selv ansvaret for vurderingen af støttens forenelighed med det indre marked. De omfattede ordninger er: 15 – Godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt til procesfor- mål – Elpatronordningen – Godtgørelse af afgift af elektricitet, der leveres fra land til erhvervsskibe – Godtgørelse af mineralolieafgift for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til jordbrug m.v. – Lempet afgiftssats for biogas til varmefremstilling – Tilbagebetalingsmulighed for afgift af biogas, der an- vendes til procesformål – Godtgørelse af afgift af elektricitet forbrugt af en virk- somhed i forbindelse med opladning af batterier til regi- strerede elbiler. Når ovennævnte statsstøtteretsakter ønskes anvendt, er Danmark fra 1. juli 2016 forpligtet til at leve op til Europa- Kommissionens krav om offentliggørelse af, hvilke virk- somheder, der modtager støtte, og hvor meget støtte, disse virksomheder har modtaget. En manglende efterlevelse af gennemsigtighedskravet be- tyder, at den tildelte støtte ikke lever op til betingelserne for at anvende ovennævnte retsakter som basis for tildeling af støtte. Europa-Kommissionen har derfor mulighed for at rej- se sager om tilbagebetaling af støtten og kan desuden frata- ge Danmark muligheden for at anvende gruppefritagelses- forordningen. Dette vil begrænse Danmarks mulighed for hurtigt at iværksætte støtteordninger. 10.2. Ændring af godtgørelsesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe Afgiftsnedsættelsen for landstrøm blev vedtaget i 2014 og trådte i kraft i september 2015. Forud for ikrafttrædelsen blev afgiftsnedsættelsen i henhold til energibeskatningsdi- rektivet godkendt af Rådet for en periode på seks år med ud- løb i 2021. En fjernelse af bruttotonnagekravet vil som udgangspunkt kræve en ny godkendelse. Dette spørgsmål skal afklares med Europa-Kommissionen inden ikrafttrædelsen. Ikrafttræ- delsestidspunktet vil derfor afhænge af, om ændringen kan rummes inden for den eksisterende godkendelse, eller om det er nødvendigt med en ny godkendelsesproces. 10.3. Ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v. Forslaget medfører, at blokvogne bliver registreret i Køre- tøjsregisteret og dermed kan forsynes med en EU-registre- ringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EU-registreringsattest). Blokvogne registre- res efter de gældende regler ikke i Køretøjsregisteret, og kan derfor heller ikke få udstedt en EU-registreringsattest. En manglende EU-registreringsattest har i konkrete tilfælde for- hindret danske transportvirksomheders kørsel med særtrans- porter i andre EU-lande. Med forslaget vil der blive givet mulighed for, at danske transportvirksomheder kan udføre særtransporter i hele EU. 10.4. Notifikation efter informationsproceduredirektivet Forslaget vedrørende tekniske justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider notificeres som udkast i overensstemmel- se med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Der er tale om en skattemæssig foranstaltning, hvorfor der ikke gælder nogen stand still-periode. 11. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016 til den 12. august 2016 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Advokatsamfundet, Affald Plus, Aluminium Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ARI, Biobrændselsfor- eningen, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Branche- foreningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Bryggeriforeningen, Business Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Affaldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Landbrugsråd- givning, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Sol- celleforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advo- kater, Danske Halmleverandører, DANVA, Det Økologiske Råd, DI, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energi Dan- mark, Energi- og Olieforum, Energiforum Danmark, Ener- giklagenævnet, Energinet.dk, Energistyrelsen, Energitilsy- net, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finans- forbundet, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Rådgivende Ingeni- ører, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Danske Biogasanlæg, Frie Funktionærer, FSE, FSR - danske revisorer, FTF, Greenpeace Danmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR, Håndværksrådet, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for Bære- dygtigt Landbrug, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorga- nisation, Metalemballagegruppen, Miljøstyrelsen, Mineral- olie Brancheforeningen, Moderniseringsstyrelsen, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, Naturstyrelsen, Noah, Nordisk Folke- center for Vedvarende Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Real- kreditrådet, Rejsearrangører i Danmark, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende Energi- og Miljø- kontorer, SEGES, Serviceforbundet, Sikkerhedsstyrelsen, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vedvaren- de Energi, VELTEK, Vindmølleindustrien, WWF, Økolo- gisk Landsforening. Den del af lovforslaget, som vedrører ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registreringsbevis for blokvogne m.v., er i perioden fra den 22. september 2016 til den 20. oktober 2016 sendt i høring hos følgende myndighe- der og organisationer m.v.: 16 Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Autobranchens Handels- og Industriforening i Danmark, borger- og retssikkerhedschefen i SKAT, Brancheforenin- gen for Biogas, Business Danmark, CAD, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS, Cevea, DAKOFA, Danish Operators, Danmarks Motor Union, Dansk Aktionærforening, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union, Dansk Automobilforhand- ler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Taxi Råd, Dansk Told- og Skattefor- bund, Dansk Transport og Logistik, Danske Advokater, Danske Biludlejere, Danske Busvognmænd, Danske Syns- virksomheder, DANVA, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, DI, ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervssty- relsen – Team Effektiv Regulering, Energi- og Olieforum, Energi Danmark, FDM, Finans og Leasing, Finansforbun- det, Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske revisorer, Greenpeace Danmark, HORESTA, International Transport Danmark, KL, Kraka, Landsforeningen Polio-, Trafik og Ulykkesskadede, Lands- skatteretten, Miljøstyrelsen, Mineralolie Brancheforeningen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Nationalt Center for Miljø og Energi, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Rejsearrangører i Danmark, Sam- menslutningen af Karosseribyggere og Autooprettere i Dan- mark, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende Energi, Visit- Denmark og WWF. 12. Sammenfattende skema Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/ mindre udgifter Negative konsekvenser/merudgifter Økonomiske konsekvenser for det of- fentlige Forslaget om ændring af godtgørelses- bestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger ved kaj i havn, skønnes at medføre et ikke nævneværdigt merprovenu, hvis er- hvervsskibene forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri diesel- olie eller lignende. Forslaget om fritagelse af lønsumsafgift for erhvervs- og produktionsskoler, uni- versiteter m.fl. skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser. Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for det of- fentlige i forhold til den hidtidige af- giftsopkrævning. De øvrige forslag skønnes ikke at med- føre nævneværdige økonomiske konse- kvenser for det offentlige. Administrative konsekvenser for det of- fentlige Ingen. Det vurderes, at efterlevelse af Europa- Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre administrative omkostnin- ger for SKAT på 3,8 mio. kr. i engangs- omkostninger og 0,2 mio. kr. i løbende omkostninger. Økonomiske konsekvenser for er- hvervslivet Forslaget om fradrag i lov om afgift af kvælstofoxider ved dampindvinding skønnes ikke at medføre nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervs- livet i forhold til den hidtidige afgifts- opkrævning. De øvrige forslag skønnes ligeledes ik- ke at medføre nævneværdige økonomi- ske konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget om ændring af godtgørelses- bestemmelsen for elektricitet leveret fra land til erhvervsskibe, som ligger ved kaj i havn, skønnes at medføre ikke nævneværdige økonomiske konsekven- ser for erhvervslivet, hvis erhvervsski- bene forbruger afgiftspligtig landstrøm til en sats på 0,4 øre pr. kWh i stedet for at forbruge afgiftsfri dieselolie eller lignende. 17 De øvrige forslag skønnes ikke at med- føre nævneværdige økonomiske konse- kvenser for erhvervslivet. Administrative konsekvenser for er- hvervslivet Ingen. Det vurderes, at efterlevelse af Europa- Kommissionens krav om indhentning og offentliggørelse af støtteoplysninger vil medføre en mindre administrativ byrde for erhvervslivet. Administrative konsekvenser for bor- gerne Ingen. Ingen. Miljømæssige konsekvenser Ændringen af godtgørelsesordningen i lov om afgift af elektricitet for elektrici- tet leveret fra land til skibe vil potenti- elt have positive effekter for miljøet, da udledninger af NOx- og SO2-partikler mindskes, såfremt skibene benytter sig af landstrøm frem for afbrænding af fossile brændsler. Ændringen vil også potentielt kunne fø- re til mindsket CO2-udledning. Ingen. Forholdet til EU-retten Forslaget indretter de danske miljø- og energiafgiftslove med henblik på at leve op til kravene i gruppefritagelsesforordningen og Europa-Kommissionens ret- ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Forslaget ændrer desuden i godtgørelsesordningen for landstrøm leveret til skibe, som er godkendt af Rådet i henhold til energibeskatningsdirektivet. Det skal afkla- res med Europa-Kommissionen, om ændringen vil kræve en ny godkendelse in- den ikrafttræden. Forslaget om ændring af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registre- ringsbevis medfører, at blokvogne bliver registreret i Køretøjsregisteret og dermed kan forsynes med en EU-registreringsattest ligesom blokvogne fra andre EU-lan- de. Forslaget vedrørende tekniske justeringer i lov om afgift af kvælstofoxider notifi- ceres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direk- tiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet). Overimplementering af EU-retlige mi- nimumsforpligtelser JA NEJ X Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til § 1 Til nr. 1 § 7 i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter inde- holder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissio- nens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpa- tronordningen. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på vis- se betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvar- me, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af af- giftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7, stk. 6 og 7, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virk- somheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, 18 der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støt- temodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalin- gen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 9, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektrici- tet. Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 9, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 2 § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter in- deholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissio- nens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpa- tronordningen. Det bemærkes, at ordningen også er beskrevet i bemærk- ningerne til § 1, nr. 1. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Såfremt virk- somheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 4,8 19 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støt- temodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalin- gen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 5, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektrici- tet. Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 5, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 3 § 9 b i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet. Den omfattede ord- ning er reglerne for tilbagebetaling af CO2-afgift af varme, der anvendes til procesformål. Støtteordningen fremgår af § 9 b i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Efter denne bestemmelse kan momsregistrerede virksomheder få tilbagebetalt CO2-afgif- ten af varme, der leveres fra en produktionsenhed med tilla- delse til udledning af CO2, jf. lov om CO2-kvoter, til virk- somheden, og som anvendes til procesformål. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retnings- linjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. 20 Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som den del, der tilbagebetales eller modregnes efter bestemmel- sen. Eksempelvis vil en virksomhed, der får leveret varme til procesformål, hvortil der er anvendt 10.000 GJ stenkul i 2016, som udgangspunkt skulle betale 162.000 kr. i kuldi- oxidafgift. Da der sker en fuld tilbagebetaling af afgiften, vil støtten i dette tilfælde udgøre 162.000 kr. Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 5, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 4 § 9 c i lov om kuldioxidafgift udgør en støtteordning, der er omfattet af gennemsigtighedskravet. Den omfattede ord- ning er et særligt bundfradrag i CO2-afgiften. Støtteordningen udgøres af et særligt fradrag i § 9 c i lov om af kuldioxidafgift af visse energiprodukter, hvorefter momsregistrerede virksomheder uden tilladelse til udledning af CO2 efter lov om CO2-kvoter, som anvender bestemte ty- per afgiftspligtige brændsler, kan opnå et bundfradrag i virk- somhedens betaling af afgifter af disse brændsler, der an- vendes til procesformål. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Der ydes et bundfradrag i CO2-afgiften for ikke CO2-kvo- teomfattede virksomheder med energitunge processer, som indebærer statsstøtte. Bundfradraget er baseret på virksom- hedens historiske eget forbrug af afgiftspligtige brændsler til tunge processer i en basisperiode. Det er en betingelse, at bundfradraget svarer til 10 pct. af et nærmere defineret sam- let brændselsforbrug. Ved beregningen af beløbet for bund- fradraget anvendes CO2-afgiftssatsen for det pågældende brændselsforbrug i 2010. I beløbet fratrækkes virksomhe- dens nettoudgift til CO2-afgift for den relevante periode, dvs. den afgift som ikke er blevet godtgjort eller dækket af tilskud til energieffektivisering. Beløbet udgør således et nettoafgiftsbeløb. Derefter indekseres (opskrives) beløbet efter de almindelige regler for indeksering af energiafgifter. Bundfradraget pr. år udgør et fast beløb, der kan fratrækkes virksomhedens udgift til CO2-afgift af brændsler til proces og eventuelt også til el-produktion i året. Bundfradraget kan ikke overstige årets udgift til denne CO2-afgift. Statsstøtte- beløbet udgøres af værdien af bundfradraget. Hvis en omfattet virksomhed med tung proces fx anvender 2007 som historisk basisår og i det år har anvendt 300.000 Nm3 naturgas til tung proces og haft en nettoudgift på 16.500 kr. til CO2-afgift, udgør bundfradraget 88.800 kr. i 2010 (0,351kr. /Nm3 * 300.000 Nm3 – 16.500 kr.). CO2-af- giften på naturgas udgør 35,1 øre/Nm3 i 2010. Bundfradra- get indekseres som de øvrige energiafgifter, og dermed ud- gør bundfradraget ca. 97.862 i 2016. Bundfradraget fratræk- kes virksomhedens udgift til CO2-afgift af brændsler til pro- ces i året. Forudsat at denne udgift i 2016 er lig med eller overstiger det opgjorte bundfradrag, er værdien af støttebe- løbet 97.862 i 2016. Hvis udgiften omvendt er mindre end det opgjorte bundfradrag, svarer værdien af bundfradraget til selve udgiften. Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. 21 Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 10, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 10, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 11, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 2 Til nr.1 § 11 i lov om afgift af elektricitet indeholder to ordninger, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtig- hedskrav. De omfattede ordninger er reglerne for godtgørel- se af elafgift af el forbrugt til procesformål samt elpatron- ordningen. Efter gældende ret har støttemodtagerne i de pågældende ordninger ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningerne udgøres for det første af reglerne for momsregistrerede virksomheders godtgørelse af elafgift for elektricitet anvendt til proces omfattet af gennemsigtigheds- kravet. Ordningen fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgift af elektricitet. Efter denne bestemmelse kan virksomheder, der er registreret efter momsloven, som udgangspunkt få tilba- gebetalt elafgift ned til 0,4 øre pr. kWh af den af virksomhe- den forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Støttemodtager un- der denne ordning er således de virksomheder, der får godt- gjort deres betaling af elafgift for den af virksomheden for- brugte afgiftspligtige elektricitet. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelses- forordningen). Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektrici- tet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrug- te elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har for- brugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godt- gørelse ned til 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016. Derudover er den såkaldte elpatronordning omfattet af det nye indberetningskrav. Denne ordning giver momsregistre- rede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af af- giftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 11, stk. 16 og 17, i lov om afgift af elektricitet. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestem- melsen. Såfremt virksomheden lever op til disse betingelser, kan den del af afgiften, der overstiger 59,4 kr. pr. GJ fjern- varme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforord- ningen). Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der 22 overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 21, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af de pågældende tilbagebetalingsmuligheder, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalende- rår. Det foreslås i stk. 21, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 21, 3. pkt., at der ved opgørelsen af til- bagebetalingsbeløbet for elpatronordningen tillægges tilba- gebetalingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 5 og 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Det foreslås i stk. 21, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 21, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 22, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 2 Efter gældende ret er der mulighed for godtgørelse af af- gift af elektricitet bortset fra 0,4 øre pr. kWh, hvis elektrici- teten udleveres til et aftagenummer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leveres fra land til skibe med en bruttoton- nage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn. Godtgørel- sen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. Det er en betingelse for levering af elektriciteten til en nedsat sats, at elektriciteten anvendes til erhvervsmæssige formål. Sondringen mellem erhvervsmæssige- og ikke-er- hvervsmæssige formål skal ses i sammenhæng med energi- beskatningsdirektivets sondring mellem fritidsfartøjer og er- hvervssejlads. Fritidsfartøjer kan således ikke få leveret elektricitet fra land med den lave afgiftssats. Udtrykket »fritidsfartøjer« er nævnt i energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c, hvor der ved fritidsfartøjer forstås: Ethvert fartøj, som eje- ren eller en fysisk eller juridisk person anvender, og som den pågældende har rådighed over enten ved leje eller på an- den måde, til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end personbefordring og godsbefordring og levering af tjenesteydelser mod vederlag eller til offentlige formål. Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med EU- Domstolens praksis vedrørende afgiftsfritagelse for energi- produkter, der leveres til anvendelse som motorbrændstof med henblik på sejlads. Det følger således af EU-Domsto- lens domme i sag C-79/10 og sag C-250/10, at fritagelsen for afgift af motorbrændstof til skibe alene gælder i tilfælde, hvor en virksomhed leverer tjenesteydelser med et skib mod vederlag. Det er en betingelse for godtgørelse, at elektricite- ten forbruges erhvervsmæssigt. Eksempler på godtgørelses- berettiget forbrug kunne f.eks. være elektricitet til arrange- menter med underholdning af betalende passagerer på ski- bet. Et andet eksempel kunne være elektricitet til batterier i skibes fremdriftssystemer, hvor dieselmotorer kombineres med batterier, når skibet transporterer gods eller passagerer mod betaling. Det foreslås at fjerne kravet om, at godtgørelsen kun kan ydes, hvis elektriciteten leveres til et skib med en bruttoton- 23 nage på mindst 400 t. Forslaget vil betyde, at alle erhvervs- mæssige skibe, der i øvrigt opfylder betingelserne i bestem- melsen, vil kunne få leveret elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh. Forslaget vil udvide bestemmelsens anvendelsesområde og vil potentielt kunne føre til øget anvendelse af elektricitet frem for dieselolie eller lignende brændsler. Erhvervsmæssi- ge skibes forbrug af elektricitet, som leveres direkte fra land, kræver relativt store investeringer i anlæg på skibet og på land. Forslaget vil fremme mere gunstige betingelser for disse anlægsinvesteringer, hvorved der kan opnås klima-, miljø- og sundhedsmæssige fordele. Til nr. 3 § 11 b i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtig- hedskrav. Ordningen udgøres af en godtgørelsesmulighed for elafgift af elektricitet, der leveres til visse typer skibe. Ordningen fremgår af § 11 b, stk. 3, i lov om afgift af elektricitet. Bestemmelsen udgør en godtgørelsesordning for elafgift af elektricitet ved levering af strøm fra et aftagen- ummer på land til visse typer skibe. Efter denne ordning kan afgift af elektricitet, der leveres fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres bortset fra 0,4 øre pr. kWh. Godtgørelsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. Støttemodtager under denne ordning er således den virksomhed, som aftagenum- meret omfatter, og som ansøger om godtgørelsen. Ordnin- gen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektrici- tet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrug- te elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har leve- ret 200.000 kWh fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godtgørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 9, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 4 § 11 f i lov om afgift af elektricitet indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtig- hedskrav. Støtteordningen er den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse be- tingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 11 f i lov om afgift af elektricitet. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 59,4 kr. pr. GJ fjern- varme ab værk eller 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de varmeproducenter, der får godtgjort en del af af- giftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i for- ordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- 24 duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 5, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af vis- se energiprodukter. Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 3 Til nr. 1 § 1 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennem- sigtighedskrav. Den omfattede ordning er en nedsat sats på biogas til varme. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Ordningen fremgår af § 1, stk. 2, i lov om afgift af natur- gas og bygas m.v., at afgiften for biogas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3 udgør 9,8 øre pr. Nm3, mens den almindelige sats udgør 217,5 øre pr. Nm3 i 2016. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har forbrugt 20.000 Nm3 biogas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, efter satsen for naturgas og bygas (217,5 øre pr. Nm3 i 2016) skulle betale 43.500 kr. i afgift. Efter den nedsatte sats for biogas skal der alene betales 1.960 kr. Støtten udgør altså i dette tilfælde 41.540 kr. 25 Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at virksomheder, der skal ind- betale afgiften efter lovens § 15, skal indberette værdien af afgiftslempelsen og indberette dette beløb, hvis det oversti- ger 500.000 euro. pr. kalenderår. Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at opgørelsen af værdien af lempelsen efter stk. 6, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed iden- tificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juri- disk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller under- liggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Da Dan- mark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omregning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Omregnin- gen skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som of- fentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 7, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om prak- tiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indbe- retning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 2 § 8 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatron- ordningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 8, stk. 4 og 5, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der over- stiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebeta- les. Støttemodtager under denne ordning er således de højef- fektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgifts- betalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forord- ning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i be- mærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 13, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. 26 Det foreslås i stk. 13, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 13, 3. pkt., at der ved opgørelsen af til- bagebetalingsbeløbet i stk. 13, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om ener- giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Det foreslås i stk. 13, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 13, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 14, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 3 § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatron- ordningen. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 8 a i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. Det er alene virksomhe- der med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støtte- modtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalin- gen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i be- mærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges 27 at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om ener- giafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1 til 4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk- ter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 4 § 10 i lov om afgift af naturgas og bygas m.v. indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gen- nemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en tilbagebetalingsmulighed for biogas anvendt til procesfor- mål. Ordningen fremgår af § 10, stk. 1-5, i lov om afgift af na- turgas og bygas m.v., at virksomheder der er registreret efter momsloven, kan få tilbagebetalt afgiften i en række tilfælde. Tilbagebetalingen nedsættes med 4,9 øre pr. Nm3, jf. § 10, stk. 15. For biogas, der anvendes til proces er afgiften ca. 1,2 kr. pr. GJ, svarende til 4,9 øre pr. Nm3. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra 1. juli 2016 til 31. december 2016 har forbrugt 10.000 GJ biogas til proces med en nedre brændværdi på 39,6 MJ pr. Nm3, efter satsen for de øvrige brændsler (4,5 kr. pr. GJ) skulle betale 45.000 kr. i afgift. Efter tilbagebetalingen for biogas, der anvendes til proces, skal der alene betales 12.374 kr. Støtten udgør altså i dette tilfælde 32.626 kr. Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 16, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 16, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 16, 1.-2. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 17, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan 28 hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 4 Til nr. 1 § 7 i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. inde- holder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissio- nens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af elpatronordningen. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Ordningen giver momsregistrerede virksomheder ret til – på visse betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvarme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgiftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7, stk. 3 og 4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virk- somheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, til- bagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i for- ordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at støtteordningen også er beskrevet i be- mærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 9, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 9, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 9, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elek- tricitet Det foreslås i stk. 9, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 9, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 10, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som 29 virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 2 § 7 b i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. in- deholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissio- nens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af elpatronordningen. Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på vis- se betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts- pligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 7 b i lov om af- gift af stenkul, brunkul og koks m.v. Det er alene virksom- heder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virksomheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilbagebetales. Støtte- modtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalin- gen. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 5, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elek- tricitet. Det foreslås i stk. 5, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 5, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 6, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som 30 virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 5 Til nr. 1 Det følger af § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider, at hvor der ikke sker måling af udledning af NO2-ækviva- lenter til luften, betales der afgift af den leverede, udlevere- de og forbrugte mængde varer. Af lovens § 6, stk. 2, fremgår det endvidere, at registrere- de virksomheder, som opgør den udledte mængde efter reg- lerne i § 1, stk. 4, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som mængden af varer omfattet af bilag 1, dog jf. § 7. Ben- zin er omfattet af bilag 1 som nr. 14 og 15. Af § 7 i lov om afgift af kvælstofoxider fremgår det heref- ter, i hvilke situationer der kan foretages fradrag i den af- giftspligtige mængde. Det er blandt andet tilfældet, hvor va- rerne leveres til en anden registreret virksomhed eller til ud- landet. Det foreslås, at det til lovens § 7 tilføjes, at der kan bereg- nes et fradrag på 0,14 pct. af den mængde benzin, der udle- veres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftsplig- tige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursy- stem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved op- lagring og distribution af benzin. Den foreslåede bestemmelse er i overensstemmelse med det, som er gældende i § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. nedenfor, og lov om kuldi- oxidafgift af visse energiprodukter, som i § 5, stk. 1, nr. 1, henviser til bestemmelsen i lov om energiafgift af mineral- olieprodukter m.v. Af forarbejderne til § 8, stk. 1, nr. 6, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv. fremgår det blandt andet, at be- stemmelsen er indsat for at undgå, at der sker dobbeltbeskat- ning i kraft af, at den benzin, som genindvindes, afgiftsbe- rigtiges på ny. Problematikken angående dobbeltbeskatning er også gæl- dende for så vidt angår NOx-afgiften. SKAT har på den bag- grund anlagt den fortolkning, at fradraget på de 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursystemer ligeledes er gæl- dende for så vidt angår NOx-afgiften af benzin. Med forslaget foreslås det, at indføre hjemmel til, at fra- draget på de 0,14 pct. ved brug af godkendte dampretursy- stemer er gældende for lov om afgift af kvælstofoxider på samme vilkår, som er tilfældet i lov om energiafgift af mine- ralolieprodukter mv. og lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovfor- slagets § 3, nr. 3, der indsætter et nyt stk. 2 i § 7 a. Til nr. 3 Ved § 3 i lov nr. 722 af 25. juni 2010 blev der i § 7 a i lov om afgift af kvælstofoxider indført en alternativ metode til opgørelse af den afgiftspligtige mængde ved afbrænding af halm og anden fast biomasse, bortset fra træflis. Virksomhe- der, der opgør NOx-afgiften af halm og anden fast biomasse på baggrund af den producerede energimængde (kr./GJ), an- vender således efter de gældende regler en virkningsgrads- metode, hvor den producerede energi divideres med en fast virkningsgrad på 0,85. Bestemmelsen blev indført for at af- hjælpe de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med opgørelse af den afgiftspligtige mængde i disse tilfælde. Virksomheder, der fyrer med træflis, beregner efter de gældende regler NOx-afgiften efter brændværdien, jf. § 1, stk. 4, i lov om afgift af kvælstofoxider. Virksomhederne får typisk træflisens brændværdi oplyst i forbindelse med faktu- reringen. Træflisen modtages som oftest fra flere forskellige steder, og brændværdien kan være forskellig fra levering til levering og kan også variere, alt efter hvor våd eller tør træflisen er. Derfor vil den brændværdi, som er oplyst på den enkelte faktura, ofte ikke være retvisende, når træflisen afbrændes. Det foreslås på denne baggrund at udvide den beskrevne opgørelsesmetode i § 7 a i lov om afgift af kvælstofoxider til også at finde anvendelse for varer omfattet af lovens bilag 1, nr. 20, dvs. for træflis i store anlæg med en indfyret effekt på over 1000 kW. Det foreslås, at metoden indføres som et valgfrit alternativ til den nugældende opgørelsesmetode. Til § 6 Til nr. 1 Det følger af lov om afgift af lønsum m.v. § 1, stk. 2, at en række uddannelsesinstitutioner i dag er fritaget for lønsums- afgift for deres undervisningsaktiviteter. For at sikre afgiftsmæssig ligestilling mellem forskellige uddannelsesinstitutioner, foreslås lønsumsafgiftsfritagelsen for undervisningsaktiviteter udvidet. Endvidere forslås det, 31 at der foretages sproglige præciseringer, og at henvisninger til forskellige uddannelseslove konsekvensrettes. Ved lov nr. 634 af 16. juni 2014 ændres titlen på lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne til lov om videregå- ende uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Det forslås, at henvisningen i lov om afgift af lønsum m.v. konsekvensrettes som følge heraf. Undervisningsaktiviteter ved deltidsuddannelser omfattet af universitetsloven er i dag fritaget for lønsumsafgift. Det foreslås, at også heltidsuddannelser omfattet af universitets- loven fritages for at betale lønsumsafgift, således at der sker en afgiftsmæssig ligestilling mellem uddannelsesinstitutio- nerne. På det kunstneriske område er åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio- ner i dag fritaget for at betale lønsumsafgift. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen udvides til at omfatte alle uddan- nelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddan- nelsesinstitutioner, med det formål at sikre afgiftsmæssig li- gestilling mellem uddannelsesinstitutionerne. Det foreslås, at der foretages en sproglig præcisering, såle- des at »og maritime« udgår af henvisningen til uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser. Det foreslås, at lønsumsafgiftsfritagelsen for undervis- ningsaktiviteter udvides til at omfatte uddannelser omfattet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba- cheloruddannelser. Forslaget indebærer således, at undervis- ningsaktiviteter ved erhvervsakademier for videregående uddannelser og professionshøjskoler for videregående ud- dannelser fritages for lønsumsafgiften. Henvisningen til ud- dannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for vide- regående uddannelser udgår, da disse uddannelser er omfat- tet af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsba- cheloruddannelser og derfor forbliver lønsumsafgiftsfritaget på baggrund af den foreslåede formulering. Professionshøjskoler er som udgangspunkt fritaget for lønsumsafgift for deres undervisningsaktiviteter, dog med undtagelse af udbud af kurser og andre aktiviteter som ind- tægtsdækket virksomhed. Denne begrænsning af afgiftsfrita- gelsen foreslås ophævet, da uddannelsesinstitutionerne alli- gevel ikke er lønsumsafgiftspligtige for så vidt angår disse kurser og indtægtsdækket virksomhed. Uddannelsesinstitu- tionerne skal derimod betale moms af disse aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1 nr. 3, 2. pkt. Endvidere foreslås lønsumsafgiftsfritagelsen for undervis- ningsaktiviteter udvidet til også at omfatte uddannelser om- fattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler. De foreslåede ændringer har til hensigt at skabe afgifts- mæssig ligestilling mellem de uddannelsesinstitutioner, hvis undervisningsaktiviteter allerede i dag er fritaget for løn- sumsafgift, og de uddannelsesinstitutioner der foreslås frita- get for lønsumsafgift. Til § 7 Til nr. 1 § 9 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. in- deholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kom- missionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på vis- se betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for fjernvar- me, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af af- giftspligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 9, stk. 4 og 5, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Det er alene virksomheder med højeffektiv kraftvarmekapacitet, der kan anvende godtgørelsesbestemmelsen. Såfremt virk- somheden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, til- bagebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i for- ordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- 32 talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 16, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 16, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 16, 3. pkt., at der ved opgørelsen af til- bagebetalingsbeløbet i stk. 16, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energipro- dukter. Det foreslås i stk. 16, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 16, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 17, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 2 § 9 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. indeholder én støtteordning, der er omfattet af Europa-Kom- missionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er elpatronordningen. Støtteordningen udgøres af den såkaldte elpatronordning. Denne giver momsregistrerede virksomheder ret til – på vis- se betingelser – at benytte en lempet afgiftssats for varme, der produceres af afgiftspligtige brændsler eller af afgifts- pligtig elektricitet. Ordningen fremgår af § 9 a, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Såfremt virksom- heden lever op til betingelserne, kan den del af afgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016, tilba- gebetales. Støttemodtager under denne ordning er således de højeffektive kraftvarmeværker, der får godtgjort en del af afgiftsbetalingen. Ordningen er iværksat med hjemmel i for- ordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Det bemærkes, at denne støtteordning også er beskrevet i bemærkningerne til § 1, nr. 1. Input af energi til varmeproduktion beskattes med de nor- male afgifter. Elpatronordningen fastsætter imidlertid et loft over, hvor meget energiafgiften og CO2-afgiften under visse forudsætninger maksimalt kan udgøre. Den opgøres pr. pro- duceret enhed varme ab værk, uanset om der anvendes kul, gas, olie eller el. Med henblik på overholdelse af loftet sker der godtgørelse både for energiafgiften (kul, gas, olie og el) samt CO2-afgiften. Støttebeløbet behandles derfor under ét. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 100.000 kWh fjernvarme ab værk og dertil har brugt 100.000 kWh elektricitet, vil afgiften blive godtgjort ned til 21,4 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Virksomheden vil efter tilbagebe- taling alene have betalt 21.400 kr. Hvis elpatronordningen ikke anvendes, udgør afgiften på elvarme 38,3 øre pr. kWh i 2016. Støttebeløbet udgør derfor forskellen mellem 38,3 øre pr. kWh og 21,4 øre pr. kWh i 2016. Støtten vil i dette til- fælde udgøre 16.900 kr. i 2016. For brændsler godtgøres den del af energiafgiften, der overstiger 45,8 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. For brændsler godtgøres desuden den del af CO2-afgiften, der overstiger 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk i 2016. Hvis fjernvarmeværket eksempelvis har leveret 2.000 GJ fjern- varme ab værk og derved har forbrugt 72.000 Nm3 naturgas med en nedre brændværdi på 39,6 MJ/Nm3, ville virksom- heden som udgangspunkt skulle betale 156.600 kr. i energi- afgift og 27.864 kr. i CO2-afgift, dvs. i alt 184.464 kr. Da afgiften tilbagebetales ned til 59,4 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk (45,8 kr. pr GJ fjernvarme ab værk for energiafgiften og 13,6 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk for CO2-afgiften i 2016), vil virksomheden efter tilbagebetaling alene have be- 33 talt 118.800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 65.664 kr. i 2016 (65.000 kr. for energiafgiften og 664 for CO2-afgiften). Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at der ved opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet i stk. 4, 1. pkt., tillægges tilbagebeta- lingsbeløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elek- tricitet. Det foreslås i stk. 4, 4. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 4, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 5, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til nr. 3 § 11 i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. in- deholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissio- nens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning er godt- gørelsen af mineralolieafgift af motorbrændstof, der anven- des til jordbrug m.v. Støtteordningen udgøres af en godtgørelsesordning for motorbrændstof, der udelukkende anvendes til afgiftspligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug, husdyrbrug, gartneri, frugtavl, skovbrug, fiskeri, dambrug eller pelsdyr- avl, som er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsig- tighedskrav. Ordningen fremgår af § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Efter denne be- stemmelse kan mineralolieafgift af motorbrændstof - under visse betingelser - tilbagebetales i samme omfang, som virk- somheden har fradragsret for indgående merværdiafgift for olieprodukter og varme. Støttemodtagere er virksomheder, der benytter godtgørelsesordningen i § 11, stk. 3, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. Satsen for motor- brændstof, der anvendes til jordbrug m.v., udgør 1,8 pct. af den fulde energiafgift. Støttebeløbet beregnes som forskellen mellem processat- sen på 4,5 kr. pr. GJ og satsen efter godtgørelse for motor- brændstof, der anvendes til jordbrug m.v. det pågældende år. Processatsen på 4,5 kr. pr. GJ gælder generelt for øvrige processer, hvor der anvendes fossile brændsler. Ordningen er iværksat med hjemmel i forordning nr. 651/2014 (gruppe- fritagelsesforordningen). Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem processatsen på 4,5 kr. pr. GJ og satsen efter godtgørelse. Støttebeløbet svarer dermed ikke til den godtgørelse, virksomheden opnår via deres momsangivelse. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016, der anvender 20.000 l die- selolie (ca. 717 GJ), der udelukkende anvendes til afgifts- pligtig virksomhed efter momsloven med jordbrug m.v., som udgangspunkt skulle betale 60.420 kr. i mineralolieaf- gift i 2016 (302,1 øre pr. l i 2016 * 20.000 l). Efter godtgø- relse skal virksomheden alene betale 1.088 kr. i mineralolie- afgift i 2016, svarende til ca. 1,5 kr. pr. GJ eller 5,4 øre pr. liter i 2016 (1,8 pct. af 302,1 øre pr. l). Støtten i dette tilfæl- de ca. 3 kr. pr. GJ i 2016 (4,5 kr. pr. GJ - 1,5 kr. pr. GJ). Støttebeløbet udgør dermed 2.141 kr. i 2016. Det foreslås i stk. 18, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 18, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, 34 og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 18, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 18, 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk en- hed. Bestemmelsen præciserer, hvad der i bestemmelsen forstås som en virksomhed. Ved virksomhed forstås en selv- stændig juridisk enhed identificeret ved et cvr-nummer. Ind- beretningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skul- le ske pr. selvstændig juridisk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller underliggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 19, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil herefter også kunne fastsætte regler om praktiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indberetning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 8 § 11 i lov om afgift af spildevand indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtig- hedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en mulighed for godtgørelse af spildevandsafgift ved visse processer. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningen udgøres af en godtgørelsesordning for den del af afgiften, der vedrører afgiftspligtig udledning af spildevand, når en vis del af afgiften kan henføres til forar- bejdningen af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse dyr eller dele heraf, fremstillingen af cellulose eller fremstil- lingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerroer og sukkerrør. Ordningen fremgår af § 11, stk. 1, i lov om afgift af spildevand. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Euro- pa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbe- skyttelse og energi. Støtten opgøres som den del af afgiften, der godtgøres ef- ter § 11, stk. 1. Virksomhederne skal betale minimum 30.000 kr. i spildevandsafgift. Derfor beregnes støttebeløbet for f.eks. forarbejdning af fisk som 80 pct. af virksomhedens afgiftsbetaling fratrukket 30.000 kr. Eksempelvis vil en virksomhed, der i perioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har betalt 200.000 kr. i spildevandsafgift for produktion, hvor mindst 80 pct. af afgiften kan henføres til forarbejdningen af fisk, kunne få godtgjort 80 pct. af 170.000 kr. (200.000 kr. – 30.000 kr.). Det vil sige, at støt- ten i dette tilfælde vil udgøre 136.000 kr. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende godtgørelsesmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 3, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed iden- tificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juri- disk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller under- liggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om prak- tiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indbe- retning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der 35 modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 9 § 33 i lov om afgift af svovl indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtighedskrav. Den omfattede ordning udgøres af et særligt bundfradrag i lov om afgift af svovl. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningen udgøres af et særligt bundfradrag, der fremgår af § 33, stk. 1-9, i lov om afgift af svovl. Ordningen er statsstøttegodkendt efter Europa-Kommissionens ret- ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi. Støttebeløbet udgør i denne ordning værdien af bundfra- draget. Hvis en virksomhed fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016 har brugt 100.000 GJ brændsel og har udledt 7 t svovl, har virksomheden en emissionsfaktor på 70 g svovl/GJ. Bundfradraget udgør 50 g svovl/GJ, hvilket svarer til 5.000 kg svovl (50 g svovl/GJ * 100.000 GJ). Svovlafgif- ten udgør 11,6 kr. pr. kg svovldioxid udledt til luften i 2016. Dermed udgør støttebeløbet 58.000 kr. i 2016. Det foreslås i stk. 10, 1. pkt., at virksomheder der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro. Det foreslås i stk. 10, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 10, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed iden- tificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juri- disk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller under- liggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås desuden, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal oplyse virksomhedens størrelse. Denne information kan muligvis hentes ud fra til- gængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgængelige sy- stemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgive her- om. Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om prak- tiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indbe- retning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 10 § 21 i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer indeholder én ordning, der er omfattet af Europa-Kommissionens gennemsigtig- hedskrav. Den omfattede ordning udgøres af en tilbagebeta- lingsmulighed af afgift af elektricitet forbrugt af en virksom- hed i forbindelse med opladning af batterier til registrerede elbiler. Ordningen udløber den 31. december 2016. Efter gældende ret har støttemodtagerne i den pågældende ordning ikke pligt til at angive det specifikke støttebeløb. Støtteordningen udgøres af en tilbagebetaling af afgift af elektricitet forbrugt af en virksomhed i forbindelse med op- ladning af batterier til registrerede elbiler. Ordningen frem- går af § 21 i lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om æn- dring af lov om afgift af affald og råstoffer. Tilbagebetalin- gen omfatter elektricitet anvendt i ladestandere, herunder hurtigladere der drives for virksomhedens regning og risiko, og elektricitet anvendt til opladning af batterier på batteri- skiftestationer. Ordningen er iværksat med hjemmel i for- ordning nr. 651/2014 (gruppefritagelsesforordningen). Støttebeløbet skal for ovenstående ordning opgøres som forskellen mellem den almindelige sats på afgift af elektrici- tet ned til 0,4 øre pr. kWh for den af virksomheden forbrug- te elektricitet. Eksempelvis vil en virksomhed, der har for- brugt 200.000 kWh fra 1. juli 2016 til 31. december 2016, som udgangspunkt skulle betale 177.000 kr. i elafgift efter den almindelige sats på 88,5 øre pr. kWh i 2016. Efter godt- gørelse ned til minimumsafgiften på 0,4 øre pr. kWh, vil virksomheden alene have betalt 800 kr. Støttebeløbet vil i dette tilfælde udgøre 176.200 kr. i 2016. Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at virksomheder, der benytter sig af den pågældende tilbagebetalingsmulighed, pålægges at indberette tilbagebetalingsbeløbet til SKAT, hvis beløbet overstiger 500.000 euro. Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første 36 arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Da Danmark ikke har tiltrådt euroen, skal der ske en omreg- ning af støttebeløbet fra danske kroner til euro for at afgøre, om støttebeløbet er over tærsklen på 500.000 euro. Indberet- ning for støtte ydet i 2016 skal således omregnes efter den kurs, der gælder den 3. oktober 2016. Det foreslås i stk. 3, 3. pkt., at opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter stk. 10, 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Ved virksomhed forstås en selvstændig juridisk enhed iden- tificeret ved et cvr-nummer. Indberetningen i henhold til denne bestemmelse vil derfor skulle ske pr. selvstændig juri- disk enhed, uanset evt. fælles momsregistrering eller under- liggende produktionsenheder. For så vidt angår indberetningen i 2017, vil kravet alene gælde, hvis støttebeløbet overstiger 500.000 euro for perio- den fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Det foreslås i stk. 4, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning og offentliggørel- se af de pågældende oplysninger i Europa-Kommissionens statsstøtteregister. SKAT er i besiddelse af størstedelen af de påkrævede op- lysninger. Det er således alene støttebeløbets størrelse som virksomhederne selv skal indberette til SKAT. Da system- udviklingen endnu ikke er færdiggjort, er det ikke klarlagt, hvorvidt virksomhederne også skal pålægges at oplyse virk- somhedens størrelse. Denne information kan muligvis hen- tes ud fra tilgængelige systemer. Hvis det viser sig, at SKAT ikke kan hente de nødvendige informationer ud fra tilgænge- lige systemer, vil det derved ikke være nødvendigt at lovgi- ve herom. Skatteministeren vil også kunne fastsætte regler om prak- tiske spørgsmål vedrørende indberetningstidspunkt, indbe- retning igennem TastSelv m.v. Danmark er forpligtet til at leve op til Europa-Kommissio- nens krav om offentliggørelse af, hvilke virksomheder der modtager støtte, og hvor meget støtte disse virksomheder har modtaget, hvis beløbet overstiger 500.000 euro pr. støt- teordning pr. kalenderår. Det er derfor nødvendigt at etable- re den fornødne hjemmel til at kunne indhente og offentlig- gøre de påkrævede oplysninger. Til § 11 Til nr. 1 I den gældende registreringslov lyder underoverskriften inden § 4 »Traktorer, der skal godkendes«. Registreringslo- vens § 4 omfatter i dag alene godkendte traktorer. Med forslaget ændres underoverskriften til »Traktorer og blokvogne, der skal godkendes«, idet underoverskriften her- ved også omfatter godkendte blokvogne. Ændringen i un- deroverskriften er en konsekvensændring, som følger af de i nr. 2 stillede forslag. Til nr. 2 En blokvogn er et motordrevet køretøj eller et påhængskø- retøj, der anvendes til særtransporter, dvs. transporter af udeleligt gods, der nødvendiggør overskridelse af en eller flere af bestemmelserne i bekendtgørelse nr. 577 af 6. juni 2011 om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk (dimensionsbekendtgørelsen). Det fremgår af færdselslovens § 2, nr. 3, at en blokvogn er et motordrevet køretøj eller et dertil koblet køretøj, hvis vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion ude- lukker køretøjet fra registrering, og som er beregnet til trans- port af særligt tungt eller omfangsrigt gods. Færdselslovens § 2, nr. 3, skal ses i sammenhæng med § 2, stk. 1, i lov om registrering af køretøjer, hvoraf det frem- går, at motorkøretøjer, visse traktorer, visse knallerter, på- hængs- eller sættevogne til et køretøj, der skal registreres, campingvogn eller et andet påhængsredskab end camping- vogn, der tilkobles et motorkøretøj, hvis påhængsredskabets konstruktion gør det muligt at trække det med en større ha- stighed end 30 km/t., skal registreres i Køretøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. I lov om registrering af køretøjer fremgår det endvidere af § 4, at godkendte traktorer skal registreres i Køretøjsregiste- ret. Disse traktorer må imidlertid ikke anvendes på vejene, medmindre der er tale om traktorer, der tilhører ejeren eller brugeren af en landbrugs-, gartneri- eller skovbrugsejendom. Sådanne traktorer kan opnå godkendelse til transport af ar- bejdsredskaber og transport af produkter under nærmere af- grænsede forhold, jf. § 4, stk. 1, nr. 1-2, i lov om registre- ring af køretøjer. Godkendte traktorer efter § 4 i lov om re- gistrering af køretøjer, bliver registreret i Køretøjsregisteret og får udskrevet en EU-registreringsattest. De nærmere regler for anvendelse af blokvogne samt syn og godkendelse heraf, findes i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 (særtransportbekendtgørelsen). For at kunne gøre brug af en blokvogn på det danske vej- net skal blokvognen synes og godkendes af en synsvirksom- hed. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsat- test, som indeholder oplysninger om de tekniske køretøjsda- ta og om, at godkendelsen meddeles for en periode på 14 måneder. Særlige blokvognsnummerplader udleveres heref- ter af SKAT. Anmodningen om udlevering af blokvogns- nummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomhe- dens udstedte blokvognsattest. Blokvognsnummerplader ud- leveres ligeledes for en periode på højst 14 måneder. Udle- veringsperioden kan dog forlænges af SKAT i forbindelse med et nyt syn. Blokvogne er i medfør af færdselslovens § 2, nr. 3, ude- lukket fra at blive registreret i Køretøjsregisteret, og der er dermed heller ikke mulighed for at få udstedt en EU-regi- streringsattest for en blokvogn i overensstemmelse med Rå- dets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdo- kumenter for motorkøretøjer. Den gældende ordning skaber problemer for danske transportvirksomheder, da blokvogns- attesten ikke opfylder de krav, som andre EU-lande stiller til 37 kørsel med blokvogne. I andre EU-lande bliver blokvogne registreret og får udskrevet en EU-registreringsattest. Da blokvogne grundet deres vægt, akseltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion ikke kan opnå en almindelig regi- strering i Køretøjsregisteret, jf. færdselsloven § 2, nr. 3, foreslås det i § 4, stk. 3, 1. pkt., at blokvogne i stedet regi- streres som godkendt i Køretøjsregisteret, dog under forud- sætning af, at kravene til syn og godkendelse, som angivet i kapitel 2 i særtransportbekendtgørelsen, er opfyldt. Der vil således ikke være tale om en almindelig registre- ring i Køretøjsregisteret, men en registrering, der foretages på baggrund af en særlig godkendelsesprocedure. Registre- ringen af godkendte blokvogne i Køretøjsregisteret vil svare til den registrering, som godkendte traktorer i dag får i hen- hold til registreringslovens § 4. Godkendte blokvogne vil herefter kunne opnå samme type af registrering. Det foreslås endvidere i § 4, stk. 3, 2. pkt., at en blokvogn skal betragtes som godkendt, såfremt blokvognen opfylder betingelserne i særtransportbekendtgørelsens kapitel 2 om godkendelser. Syn og godkendelse af blokvognen vil blive foretaget hos en synsvirksomhed. Vurderer synsvirksomhe- den, at betingelserne for at godkende blokvognen er opfyld- te, vil synsvirksomheden foretage registreringen i Køretøjs- registeret, udstede EU-registreringsattesten samt udlevere en nummerplade. Ved at stille krav om, at blokvogne skal opfylde reglerne i særtransportbekendtgørelsen for at opnå en registrering som godkendt i Køretøjsregisteret, bibeholdes den nødvendige kontrol med, at blokvognen er egnet til at blive taget i brug på færdselslovens område, uanset at blokvognen ikke opfyl- der dimensionsbekendtgørelsens krav til køretøjs vægt, ak- seltryk, dimensioner eller øvrige konstruktion. Samtidigt vil processen for ibrugtagning af en blokvogn på færdselslo- vens område herved blive forenklet, da der herefter alene skal ske henvendelse til en synsvirksomhed for at få god- kendt og registreret blokvognen. I denne forbindelse vil des- uden blive udstedt en EU-registreringsattest. Til nr. 3 I registreringslovens § 6, stk. 1, fremgår det, at der for et køretøj, der registreres i Køretøjsregisteret, udstedes en regi- streringsattest i overensstemmelse med Rådets direktiv 99/37/EF af 29. april 1999 om registreringsdokumenter for motorkøretøjer (EU-registreringsattest). Tilsvarende udste- des der en EU-registreringsattest for godkendte traktorer omfattet af § 4 i lov om registrering af køretøjer. Det foreslås, at der også for godkendte blokvogne udste- des en EU-registreringsattest, da disse køretøjer skal regi- streres som godkendte i Køretøjsregisteret. Dette vil sikre, at danske transportvirksomheder kan forevise den nødvendige dokumentation ved kørsel med blokvogne i andre EU-lande. Til § 12 Til nr. 1 Af vægtafgiftsloven fremgår det, at der skal svares afgift til statskassen af køretøjer nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-6, hvis køretøjerne skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer, bortset fra køretøjer som nævnt i stk. 2 eller køretøjer, der registreres på grænsenummerpla- der eller prøvemærker. Der betales ikke efter gældende ret vægtafgift for blok- vogne, da disse, henset til deres vægt, akseltryk, dimensio- ner eller øvrige konstruktion m.v., ikke anses for at være eg- nede til almindelig registrering i Køretøjsregisteret, jf. færd- selslovens § 2, stk. 1, nr. 3. Grundet blokvognes konstrukti- on falder disse køretøjer derfor også uden for afgiftspligten ifølge vægtafgiftsloven. Det foreslås, at blokvogne, med henvisning til disse køre- tøjers særlige karakteristika, fortsat fritages for vægtafgift. Til § 13 Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2017. Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med regeringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virk- ning for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli el- ler den 1. januar. Det foreslås i stk. 2, at skatteministeren fastsætter tids- punktet for ikrafttræden af § 1, nr. 2. Afgiftsnedsættelsen for landstrøm blev forud for ikrafttræden godkendt af Rådet i henhold til energibeskatningsdirektivet. Inden ikrafttræden af ændringen skal det afklares, hvorvidt dette forudsætter en ny godkendelse. Det foreslås i stk. 3, at tilpasningen af de danske afgiftslo- ve til Europa-Kommissionens krav om indberetning af op- lysninger om støttetildelinger har virkning fra den 1. juli 2016. Den første indberetning fra SKAT til Europa-Kommissio- nen skal ske ved udgangen af 2017, men indberetningen ve- drører nærmere oplysninger om støttebeløb, der tildeles i pe- rioden fra den 1. juli 2016 til den 31. december 2016. Virksomhederne er i besiddelse af de pågældende oplys- ninger, da disse oplysninger ligger til grund for virksomhe- dernes afgiftsangivelser. Virksomhedernes indberetning til SKAT medfører derfor ikke et behov for at indsamle yderli- gere regnskabsoplysninger m.v. De oplysninger, der skal indberettes, udspecificeres imidlertid ikke på den afgiftsan- givelse, som virksomhederne i dag udarbejder. Virksomhe- derne vil derfor i medfør dette lovforslag blive pålagt en ny pligt til at foretage en specifik og særskilt indberetning af det årlige støttebeløb. Virksomhederne pålægges herved også en pligt til at iden- tificere det samlede årlige støttebeløb inden indberetningen til SKAT, og virksomhederne skal således sørge for at iden- tificere de relevante støttebeløb enten allerede ved afgiftsan- givelsen eller på et senere tidspunkt, før indberetningsplig- ten til SKAT indtræder. Umiddelbart vil det være enklest for virksomhederne at foretage en identifikation af de relevante 38 støttebeløb allerede ved afgiftsangivelsen, og efterfølgende lave en samlet opgørelse af den modtagne støtte gennem det forudgående kalenderår. Det foreslås derfor, at loven gives virkning fra den 1. juli 2016, da det er fra dette tidspunkt, at identifikationen af op- lysninger til brug for indberetningspligten til SKAT kan ske. Pligten til indberetningen af oplysningerne til SKAT, og dermed også indsamlingen af oplysningerne i perioden fra den 1. juli 2016 eller senere, har ikke betydning for virk- somhedens skattemæssige forhold. Da pligten til indberetning og offentliggørelse af støtteo- plysninger alene vedrører støttebeløb på mere end 500.000 euro pr. ordning i hvert kalenderår, og da perioden, som der skal ske indberetning for, først starter fra den 1. juli 2016, forventes det alene at være et begrænset antal virksomheder, der bliver påvirket af kravet i perioden 1. juli 2016 til 31. december 2016. Det foreslås i stk. 4, at virkningstidspunktet for § 6, nr. 1, er det samme som ikrafttrædelsestidspunktet for lov nr. 526 af 17. juni 2008, hvor de berørte uddannelsesinstitutioner blev lønsumsafgiftspligtige. Bestemmelsen har således virk- ning tilbage til den 1. januar 2009. Det foreslås i stk. 5, at § 12, nr. 2, ikke har virkning for blokvogne, for hvilke der er udstedt en gyldig blokvognsat- test, og som er forsynet med blokvognsnummerplader. For disse blokvogne kan SKAT tillade, at blokvognen registre- res som godkendt i Køretøjsregisteret. Bestemmelsen med- fører, at blokvogne som, inden 1. januar 2017, er blevet god- kendt efter de gældende regler, forsat kan anvende blok- vognsattesten og blokvognsnummerpladen til kørsel på det danske vejnet. Når godkendelsen, som efter de gældende regler højst kan meddeles for en periode på 14 måneder, er udløbet, vil blokvognen automatisk ved næstkommende syn blive registreret i Køretøjsregisteret, få udleveret gule num- merplader og få udskrevet en EU-registreringsattest. Efter de gældende regler registreres blokvogne ikke i Køretøjsre- gisteret og får derfor ikke udstedt en EU-registreringsattest. Blokvogne bliver i stedet synet og godkendt af en synsvirk- somhed som angivet i bekendtgørelse nr. 1328 af 10. de- cember 2014 om særtransport. Godkendelsen meddeles for en periode på højst 14 måneder. Synsvirksomheden udsteder herefter en blokvognsattest med teknisk køretøjsdata, og blokvognsnummerplader udleveres herefter af SKAT. An- modningen om udlevering af blokvognsnummerplader skal være ledsaget af den af synsvirksomhedens udstedte blok- vognsattest. Blokvognsnummerplader udleveres for en peri- ode på højst 14 måneder. 39 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende ret Gældende formulering Lovforslaget § 1 I lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk- ter, jf. lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og senest ved § 3 i lov nr. 1893 af 29. de- cember 2015, foretages følgende ændringer: § 7. Fritaget for afgift er 1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10: Stk. 1 – 8. - - - »Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 6 og 7, skal indberet- te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloliepro- dukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 7b. - - - 2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6: Stk. 1 – 4. - - - »Stk. 5. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den 40 første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloliepro- dukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 9b. - - - 3. I § 9 b indsættes som stk. 5 og 6: Stk. 1 – 4. - - - »Stk. 5. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette til- bagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltnin- gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juri- disk enhed. Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 9 c. - - - 4. I § 9 c indsættes som stk. 10 og 11: Stk. 1 – 9. - - - »Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af fra- draget i stk. 1, skal indberette værdien heraf til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede værdi af fradraget overstiger 500.000 euro i et ka- lenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar- bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen 41 vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af fradragsværdien skal efter denne bestemmelse ske pr. juridisk en- hed. Stk. 11. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, CVR-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 2 I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgø- relse nr. 310 af 1. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 625 af 14. juni 2011, § 3 i lov nr. 903 af 4. juli 2013 og § 7 i lov nr. 1532 af 27. decem- ber 2014 og senest ved § 2 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: § 11. - - - 1. I § 11 indsættes som stk. 21 og 22: Stk. 1 – 20. - - - »Stk. 21. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmulighederne i stk. 1, jf. § 11 c, og stk. 16 og 17, skal for den enkelte ordning indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb for den enkelte ordning overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Ti- dende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet i stk. 16 og 17, tillægges tilbagebetalingsbeløbet ef- ter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 5 og 6, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energi- afgift af mineralolieprodukter m.v. og § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 22. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 21 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« 42 § 11 b. - - - Stk. 2. - - - 2. I § 11 b, stk. 3, 1. pkt., udgår »med en brutto- tonnage på mindst 400 t«. Stk. 3. Udleveres elektricitet til et aftagenum- mer, hvorefter elektriciteten helt eller delvis leve- res fra land til skibe med en bruttotonnage på mindst 400 t, som ligger ved kaj i havn, godtgøres afgiften af leverancen af elektriciteten til skibene bortset fra 0,4 øre pr. kWh, jf. dog stk. 4. Godtgø- relsen ydes til den, som aftagenummeret omfatter. § 11b. - - - 3. I § 11 b indsættes som stk. 9 og 10: Stk. 1 – 8. - - - »Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af godt- gørelsesmuligheden i stk. 3-5, skal indberette godtgørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltnin- gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juri- disk enhed. Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 11 f. - - - 4. I § 11 f indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 1 – 3. - - - »Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloliepro- dukter m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldi- 43 oxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 3 I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lov- bekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ænd- ret bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og se- nest ved § 12 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: § 1. - - - 1. I § 1 indsættes som stk. 6 og 7: Stk. 1 – 5. - - - »Stk. 6. Virksomheder, der skal indbetale afgif- ten efter § 15, skal indberette værdien af afgifts- lempelsen i stk. 2, 3. pkt., til told- og skatteforvalt- ningen, hvis den samlede værdi af lempelsen over- stiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggø- res i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørel- sen af værdien af lempelsen efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 7. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 6 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 8. - - - 2. I § 8 indsættes som stk. 13 og 14: Stk. 1 – 12. - - - »Stk. 13. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberet- te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- 44 beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloli- eprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 14. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 13 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 8 a. - - - 3. I § 8 a indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 1 – 3. - - - »Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-3, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloli- eprodukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1 til 4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiproduk- ter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebe- talingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 10. - - - 4. I § 10 indsættes som stk. 16 og 17: Stk. 1 – 15. - - - »Stk. 16. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-5, jf. stk. 15, skal 45 indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skat- teforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggø- res i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørel- sen af tilbagebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 17. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 4 I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lov- bekendtgørelse nr. 312 af 1. april 2011, som ænd- ret bl.a. ved § 2 i lov nr. 555 af 2. juni 2014 og se- nest ved § 12 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: § 7. - - - 1. I § 7 indsættes som stk. 9 og 10: Stk. 1-8. - - - »Stk. 9. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal indberet- te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloliepro- dukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 10. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- 46 gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 9 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 7 b. - - - 2. I § 7 b indsættes som stk. 5 og 6: Stk. 1-4. - - - »Stk. 5. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 9, stk. 4 og 5, og § 9 a, stk. 1-3, i lov om energiafgift af mineraloliepro- dukter m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebeta- lingsbeløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 6. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 5 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 5 I lov om afgift af kvælstofoxider, jf. lovbekendt- gørelse nr. 1072 af 26. august 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1385 af 28. december 2011, § 6 i lov nr. 555 af 2. juni 2014, § 16 i lov nr. 1532 af 27. december 2014 og i § 1 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændringer: § 7. I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages varer, der 1) tilføres en anden registreret virksomhed efter § 4, 2) leveres til udlandet, 1. I § 7 indsættes som stk. 2: »Stk. 2. I den afgiftspligtige mængde opgjort ef- ter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mæng- de afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige 47 3) fritages for afgift efter § 8, 4) hos virksomheden eller under transport til og fra virksomheden som følge af varernes art, læka- ge el.lign. er gået tabt eller 5) returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris indbefattet afgiften. benzin ved udleveringen gennemløber et dampre- tursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.« § 7 a. For virksomheder, hvor afgiften i henhold til § 1, stk. 4, skal opgøres efter den forbrugte mængde varer, opgøres den afgiftspligtige mæng- de for varer omfattet af bilag 1, nr. 19, hvor der anvendes satsen pr. GJ, på grundlag af den produ- cerede mængde energi divideret med 0,85. For an- læg, hvor der fyres med en kombination af brænd- sler omfattet af bilag 1, nr. 19, og andre brændsler, opgøres den afgiftspligtige mængde som den pro- ducerede mængde energi divideret med 0,85 og fratrukket energiindholdet i de andre brændsler. Energiindholdet i de andre brændsler opgøres på grundlag af standardværdierne i stk. 2. 2. I § 7 a, stk. 1, 3. pkt., ændres »stk. 2.« til: »stk. 3.« 3. I § 7 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: Stk. 2. Virksomheder, som opgør den afgiftsplig- tige mængde varer omfattet af bilag 1, nr. 20, efter § 1, stk. 4, kan anvende opgørelsesmetoden i stk. 1.« Stk. 2 bliver herefter stk. 3. § 6 I lov om afgift af lønsum m.v., jf. lovbekendtgø- relse nr. 1079 af 31. august 2013, som ændret ved § 8 i lov nr. 792 af 28. juni 2013, § 10 i lov nr. 1539 af 27. december 2014 og ved § 17 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, foretages følgende ændringer: § 1. - - - 1. I § 1, stk. 2, nr. 11, ændres »særlige kompeten- cegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voks- ne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannel- se) m.v., deltidsuddannelser omfattet af universi- tetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om vi- deregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og maritime uddannelser omfattet af lov om mari- 48 time uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddan- nelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed.« til: »særlige kompetencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om videregåen- de uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan- nelse) m.v., uddannelser omfattet af universitetslo- ven, uddannelser omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, uddannel- ser omfattet af lov om maritime uddannelser, ud- dannelser omfattet af lov om erhvervsakademiud- dannelser og professionsbacheloruddannelser, ud- dannelser omfattet af lov om autorisation af sund- hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed, uddannelser omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og uddannelser omfattet af lov om produktionsskoler.« Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfat- ter ikke virksomhedens aktiviteter vedrørende 1-10) - - - 11) arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag op- taget i en fælles kompetencebeskrivelse omfattet af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., danskuddannelse omfattet af lov om danskuddan- nelse til voksne udlændinge m.fl., særlige kompe- tencegivende voksenuddannelser omfattet af lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregåen- de uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, erhvervsrettet uddannelse omfattet af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddan- nelse) m.v., deltidsuddannelser omfattet af univer- sitetsloven, åben uddannelse omfattet af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutio- ner og maritime uddannelser omfattet af lov om maritime uddannelser og uddannelser omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående ud- dannelser, dog ikke professionshøjskolers udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed. § 7 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. septem- ber 2014, som ændret senest ved § 5 i lov nr. 1893 49 af 29. december 2015, foretages følgende ændrin- ger: § 9. - - - 1. I § 9 indsættes som stk. 16 og 17: Stk. 1 – 15. - - - »Stk. 16. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 4 og 5, skal indberet- te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om afgift af elektricitet, § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 17. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 16 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 9 a. - - - 2. I § 9 a indsættes som stk. 4 og 5: Stk. 1 – 3. - - - »Stk. 4. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1-4, skal indberette tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Ved opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet tillægges tilbagebetalings- beløbet efter de tilsvarende bestemmelser i § 8, stk. 4 og 5, og § 8 a, stk. 1-3, i lov om afgift af naturgas og bygas m.v., § 7, stk. 3 og 4, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., § 7, stk. 6 og 7, og § 7 b, stk. 1-4, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og § 11, stk. 16 og 17, og § 11 f, stk. 1-3, i lov om af- 50 gift af elektricitet. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1.-3. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 4 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 11. - - - 3. I § 11 indsættes som stk. 18 og 19: Stk. 1 – 17. - - - »Stk. 18. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 3, skal indberette til- bagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltnin- gen, hvis beløbet overstiger 500.000 euro i et ka- lenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første ar- bejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Stk. 19. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 18 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 8 I lov om afgift af spildevand, jf. lovbekendtgø- relse nr. 938 af 27. juni 2013, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 522 af 12. juni 2009, § 6 i lov nr. 1893 af 29. december 2015 og senest ved § 14 i lov nr. 132 af 16. februar 2016, foretages følgende ændring: § 11. - - - 1. I § 11 indsættes som stk. 3 og 4: Stk. 1-2. - - - »Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af godt- gørelsesmuligheden i stk. 1, skal indberette godt- gørelsesbeløbet til told- og skatteforvaltningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberetningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilbagebetalings- beløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. 51 Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 9 I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 335 af 18. marts 2015, som ændret ved § 8 i lov nr. 1893 af 29. december 2015, foretages følgende ændring: § 33. - - - 1. I § 33 indsættes som stk. 10 og 11: Stk. 1-9. - - - »Stk. 10. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 3 og 4, skal indberet- te tilbagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvalt- ningen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juri- disk enhed. Stk. 11. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om indberetning med henblik på offentlig- gørelse af oplysninger indberettet efter stk. 10 samt oplysninger om virksomhedens navn, virk- somhedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tildeling.« § 10 I lov nr. 1353 af 21. december 2012 om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love og om ophævelse af lov om ændring af lov om afgift af affald og råstoffer (godtgørelse af el- afgift for el forbrugt til opladning af batterier til registrerede elbiler, lempelse vedrørende komfor- tkøling, dagsbeviser for varebiler samt teknisk ju- stering af energiafgifter m.v. og ophævelse af reg- lerne om fritagelse for afgift af visse typer af af- fald fra egen cementproduktion), som ændret ved § 10 i lov nr. 903 af 4. juni 2013 og § 4 i lov nr. 1889 af 29. december 2015, foretages følgende ændring: 52 § 21. - - - 1. I § 21 indsættes som stk. 3 og 4: Stk. 1-2. - - - »Stk. 3. Virksomheder, der benytter sig af tilba- gebetalingsmuligheden i stk. 1, skal indberette til- bagebetalingsbeløbet til told- og skatteforvaltnin- gen, hvis det samlede beløb overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kro- ner til euro skal ske efter den kurs, der gælder den første arbejdsdag i oktober i det år, som indberet- ningen vedrører, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende. Opgørelsen af tilba- gebetalingsbeløbet efter 1. pkt. skal ske pr. juri- disk enhed. Stk. 4. Skatteministeren fastsætter nærmere reg- ler om indberetning med henblik på offentliggø- relse af oplysninger indberettet efter stk. 3 samt oplysninger om virksomhedens navn, virksom- hedstype, cvr-nummer, størrelse og dato for tilde- ling.« § 11 I lov om registrering af køretøjer, jf. lovbekendt- gørelse nr. 16 af 9. januar 2013, som ændret ved § 1 i lov nr. 1872 af 29. december 2015, § 4 i lov nr. 1888 af 29. december 2015 og § 3 i lov nr. 650 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer: Traktorer, der ikke skal registreres 1. I overskriften før § 4 indsættes efter »Trakto- rer«: »og blokvogne«. § 4. - - - Stk. 2. - - - 2. § 4, stk. 3 ophæves og i stedet indsættes efter stk. 2. Stk. 3. En traktor, der er godkendt efter stk. 1 el- ler 2, skal registreres som godkendt i Køretøjsregi- steret og forsynes med nummerplader, inden trak- toren tages i brug. »Stk. 3. En blokvogn, jf. færdselslovens § 2, nr. 3, kan uden almindelig registrering anvendes til de transporter, som er fastsat i medfør af bekendtgø- relse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtrans- port nævnte transporter, hvis blokvognen er god- kendt dertil. En blokvogn betragtes som godkendt, når kravene til syn og godkendelse i kapitel 2 i be- kendtgørelse nr. 1328 af 10. december 2014 om særtransport er opfyldt. Stk. 4. En traktor eller blokvogn, der er godkendt efter stk. 1-3, skal registreres som godkendt i Kø- retøjsregisteret og forsynes med nummerplader, inden traktoren eller blokvognen tages i brug.« 53 § 6. For et køretøj, der registreres i Køretøjregi- steret, udstedes en registreringsattest i overens- stemmelse med Rådets direktiv om registrerings- dokumenter for motorkøretøjer. 3. I § 6, stk. 1, indsættes efter »registreres i Køre- tøjsregisteret,«: » jf. § 1, stk. 1 og § 4, stk. 4,«. § 12 I lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 18. februar 2014, som ændret ved, § 2 i lov nr. 745 af 25. juni 2014, § 3 i lov nr. 1503 af 23. december 2014, § 30 i lov nr. 1532 af 27. december 2014, § 6 i lov nr. 540 af 29. april 2015 og § 3 i lov nr. 1889 af 29. decem- ber 2015, foretages følgende ændring: § 1. - - - 1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »brændstofforbrugs- afgiftsloven,«: »godkendte blokvogne« Stk. 2. Afgiftspligten efter stk. 1 omfatter ikke køretøjer, der er afgiftspligtige efter brændstoffor- brugsafgiftsloven, samt indtil den 31. december 2018 køretøjer, der alene drives ved hjælp af brændselsceller. § 13 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 2. Stk. 3. § 1 og § 2, nr. 1, 3 og 4, og §§ 3-5 og 7-10 har virkning fra og med den 1. juli 2016. Stk. 4 § 1, stk. 2, nr. 11, i lov om afgift af løn- sum m.v., som ændres ved denne lovs § 6, nr. 1, har virkning fra og med den 1. januar 2009. Stk. 5. § 11, nr. 2, har ikke virkning for blokvog- ne, for hvilke der er udstedt en gyldig blokvogns- attest, og som er forsynet med blokvognsnummer- plader. For disse blokvogne kan told og skattefor- valtningen tillade, at blokvognen registreres som godkendt i Køretøjsregistret. 54