Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    AN12729

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L26/20161_L26_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
    Skatteministeren (Karsten Lauritzen):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af chokoladeafgiftsloven,
    ligningsloven, skattekontrolloven og forskellige andre love
    (Implementering af ændringsdirektiver vedrørende
    automatisk udveksling af skatteafgørelser og land for land-
    rapportering, skærpede »colabøder«, ophævelse af
    bopælskravet i relation til lån til betaling af ejendomsskatter
    og ophævelse af krav om dansk statsborgerskab for
    modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.)
    (Lovforslag nr. L 26)
    Regeringen foreslår med dette lovforslag at gennemføre
    en række tiltag, som styrker indsatsen mod skatteunddragel-
    se og ulovlig handel med bl.a. slik, øl og vin.
    Regeringen har konstateret, at der har udviklet sig et kon-
    cept i detailhandlen, hvor der ulovligt sælges slik, og trods
    en styrket indsats fra SKAT med kontrol af den illegale han-
    del med slik er det illegale marked vokset. For at sætte ind
    mod dem, der snyder, har regeringen indgået en aftale med
    Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
    Folkeparti om at fordoble »colabøderne«. Lovforslaget inde-
    holder således nogle tekniske ændringer, der harmoniserer
    bødebestemmelserne i de enkelte »colalove«, og i denne for-
    bindelse indeholder lovforslaget en tilkendegivelse om for-
    dobling af bøderne.
    I overensstemmelse med Danmarks internationale for-
    pligtelser foreslås det at implementere to ændringsdirektiver
    vedrørende automatisk udveksling af skatteafgørelser og
    land for land-rapportering. Gennemførelsen af de to æn-
    dringsdirektiver skal bidrage til øget gennemsigtighed for
    medlemsstaternes skatteadministrationer ved at give dem til-
    strækkelige informationer på skatteområdet, således at ind-
    komst bliver beskattet der, hvor den økonomiske aktivitet og
    værdi er genereret. Det sker ved, at oplysninger om grænse-
    overskridende forhåndstilsagn og forhåndsgodkendte pris-
    fastsættelsesordninger automatisk udveksles mellem med-
    lemsstaterne, når betingelserne herfor er opfyldt. Ligesom
    større multinationale koncerner med en årlig konsolideret
    omsætning på 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) eller derover
    skal foretage land for land-rapportering til skattemyndighe-
    derne som en del af virksomhedernes transfer pricing doku-
    mentation.
    Derudover foreslår regeringen en række andre tilpasnin-
    ger af lovgivningen på skatteområdet.
    Regeringen foreslår, at bopælskravet i relation til lån til
    betaling af ejendomsskatter (indefrysningsordningen) ophæ-
    ves. Fremadrettet vil pensionister m.v., der ikke har bopæl
    her i landet, dermed få mulighed for at indefryse ejendoms-
    skatter i en ejendom i Danmark på lige fod med pensioni-
    ster, der har bopæl her i landet. Forslaget skal sikre, at regle-
    rne er forenelige med EU-retten.
    Herudover foreslås en ændring af reglerne for modtagelse
    af skattefrie udetillæg m.v. og for fuld skattepligt ved udsta-
    tionering for den danske stat m.v., således at reglerne frem-
    over gælder generelt uafhængigt af statsborgerskab.
    Lovforslaget forventes samlet set kun at have begrænsede
    provenumæssige konsekvenser.
    Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdato-
    er og ønskes vedtaget senest 4 uger før den 1. januar 2017.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 26 Folketinget 2016-17
    AN012729