Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)

Fremsat den 5. oktober 2016 af skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet,1)
fusionsskatteloven og
selskabsskatteloven
(Lempelse af elafgift for forlystelser, ændring af reglerne om skattefri spaltning, særlige bonushensættelser, værdiansættelse af
kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier samt sambeskatning i forbindelse med konkurs)
§ 1
I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1165 af 1. september 2016, foretages følgende ændring:
1. I bilag 1 udgår »Forlystelser, herunder teaterforestillinger,
biografforestillinger m.v.«
§ 2
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 24.
august 2015, som ændret ved § 5 i lov nr. 652 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 15 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »5.-10. pkt.« til: »5.-11.
pkt.«
2. I § 15 a, stk. 1, indsættes som 11. pkt.:
»11) 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i en pe-
riode på tre år forud for vedtagelsen af spaltningen er
overdraget aktier i det indskydende selskab uden skat-
temæssig succession til et eller flere selskaber, der er
koncernforbundne med det overdragende eller over-
dragede selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og
hvis aktierne omfattes af aktieavancebeskatningslo-
vens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.«
§ 3
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1164 af 6.
september 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 998 af 30.
august 2015, § 20 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, § 5 i lov nr.
428 af 18. maj 2016 og § 1 i lov nr. 652 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 13, stk. 3, indsættes efter »indkomstårets hensættel-
ser«: », særlige bonushensættelser«, og efter »forsikrings-
mæssige hensættelser« indsættes: »og særlige bonushensæt-
telser«.
2. § 14, stk. 7, affattes således:
»Stk. 7. Aktier, der ikke er optaget til handel på et regule-
ret marked eller en multilateral handelsfacilitet, værdiansæt-
tes til værdien opgjort efter stk. 2-6. Er den skattemæssige
værdi af aktierne efter 1. pkt. negativ, ansættes værdien til
nul.«
3. I § 31 C, stk. 8, 1. pkt., ændres »sambeskatningen« til:
»sambeskatning i alle indkomstperioder«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. § 2, nr. 1 og 2, har virkning for spaltninger med
spaltningsdato fra og med den 1. januar 2017.
Stk. 3. § 3, nr. 1, har virkning fra og med indkomståret
2016.
Stk. 4. § 3, nr. 2, har virkning for opgørelse af formuen
for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 1. januar
2017. Skattepligtige omfattet af selskabsskattelovens § 1,
stk. 1, nr. 3, kan vælge at få genoptaget skatteansættelsen for
indkomstårene 2015 og 2016, således at aktier værdiansæt-
tes efter selskabsskattelovens § 14, stk. 7, som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 2. Skattepligtige omfattet af selskabsskat-
1) Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation).
Lovforslag nr. L 25 Folketinget 2016-17
Skattemin., j.nr. 16-0569834
AN012722
telovens § 1, stk. 1, nr. 3, hvis indkomstår 2017 er påbe-
gyndt før den 1. januar 2017, kan vælge at værdiansætte ak-
tier for indkomståret 2017 efter selskabsskattelovens § 14,
stk. 7, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2.
Stk. 5. § 3, nr. 3, har virkning for konkursdekreter, der af-
siges fra og med den 1. januar 2017.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets enkelte elementer
2.1. Lempelse af elafgiften for forlystelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Skattefri spaltning
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Fradrag for særlige bonushensættelser
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Lovforslaget
2.4. Værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede aktier
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Lovforslaget
2.5. Sambeskatning i forbindelse med konkurs
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Lovforslaget
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
7. Administrative konsekvenser for borgerne
8. Miljømæssige konsekvenser
9. Forholdet til EU-retten
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
11. Sammenfattende skema
1. Indledning
Det er regeringens målsætning at sikre bedre vilkår for
virksomheder i hele Danmark. Det skal blandt andet ske ved
at gøre det billigere og lettere at drive virksomhed. Regering-
en ønsker også at føre en politik, der bidrager til at skabe
vækst og udvikling i hele Danmark. På den baggrund fore-
slås det med dette lovforslag at lempe elafgiften for forly-
stelser, samt at lempe visse elementer af erhvervsbeskatning-
en. Herudover indeholder lovforslaget elementer, der sikrer
mod en utilsigtet anvendelse af eksisterende regler.
Lovforslaget gennemfører en del af regeringens aftale
med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservati-
ve Folkeparti om Vækst og Udvikling i hele Danmark, hvor
det er aftalt at lempe elafgiften for forlystelser. Forslaget
medfører, at virksomheder, der anvender elektricitet til pro-
cesformål i forbindelse med forlystelsesvirksomhed, kan få
godtgjort elafgiftsbetalingen ned til 0,4 øre pr. kWh. Der-
med opnås en betydelig lempelse i elafgiften for forlystelser.
Formålet med lovforslaget er således at udvide kredsen af
virksomheder, der kan benytte de almindelige regler om
procesgodtgørelse i lov om afgift af elektricitet.
Derudover har lovforslaget til formål at sikre, at livsfor-
sikringsselskaber igen får fradrag for de særlige bonushen-
sættelser. Finanstilsynet har på grund af ændret EU-regule-
ring udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse, som medfører,
at der fra den 1. januar 2016 ikke længere i skattelovgivning-
en er hjemmel til, at livsforsikringsselskaber kan fradrage
særlige bonushensættelser. Regnskabsbekendtgørelsen æn-
drer dog ikke på, at de særlige bonushensættelser udgør en
del af de forsikringsmæssige hensættelser. På den baggrund
foreslås det særskilt i skattelovgivningen at sikre, at livsfor-
sikringsselskaberne igen får fradrag for de særlige bonus-
hensættelser.
Endvidere har lovforslaget til formål at sikre, at værdian-
sættelsen af kooperationsbeskattede foreningers aktiver er
den samme, uanset om aktiverne ejes direkte af andelsfor-
eningen eller via et datterselskab. Kooperationsbeskattede
andelsforeninger beskattes på grundlag af værdien af deres
formue. Ved opgørelsen af værdien af formuen har de ko-
operationsbeskattede andelsforeninger hidtil benyttet den så-
kaldte formueskattekursregel. Formueskattekursreglen er
dog ophævet med virkning for de kooperationsbeskattede
andelsforeninger fra indkomståret 2015. Uden brug af for-
mueskattekursreglen vil de kooperationsbeskattede andels-
foreninger skulle opgøre værdien af aktierne efter andre me-
toder, der kan medføre, at aktierne vil blive værdiansat høje-
re. Dette vil medføre en højere årlig beskatning af de koope-
rationsbeskattede andelsforeninger. Regeringen ønsker ge-
nerelt at forbedre rammebetingelserne for erhvervslivet, her-
3
under andelsforeningerne. Det foreslås derfor i lovforslaget
at lempe beskatningen af de kooperationsbeskattede andels-
foreninger.
Hvis de kooperationsbeskattede andelsforeninger ejer ak-
tiver og passiver direkte, værdiansættes disse efter lempelige
regler ved den årlige opgørelse af den skattepligtige formue,
idet der ved værdiansættelsen bl.a. ikke medtages værdien af
evt. goodwill. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de kooperati-
onsbeskattede andelsforeninger skal beskattes hårdere ved at
have aktiver placeret i datterselskaber, frem for at aktiverne
er direkte ejet. Derfor foreslås det at ændre reglerne for vær-
diansættelse af aktier i disse tilfælde. Forslaget indebærer, at
de kooperationsbeskattede andelsforeninger samlet set ikke
vil opleve en nævneværdig højere beskatning som følge af
formueskattekursreglens ophævelse.
Derudover foreslås en ændring af fusionsskattelovens reg-
ler om skattefri spaltning uden tilladelse fra SKAT, da der er
usikkerhed om, hvorvidt holdingkravet er tilstrækkeligt ef-
fektivt i visse situationer. Ændringen skal således medvirke
til, at der ikke kan ske omgåelse af holdingkravet ved skatte-
fri spaltning uden tilladelse.
Endelig har lovforslaget til formål at sikre, at konkursram-
te selskabers skattemæssige underskud i indkomståret ikke
skal kunne udnyttes af tidligere koncernforbundne selska-
ber, da dette bl.a. vil kunne begrænse mulighederne for, at
det konkursramte selskabs kreditorer får dækning for deres
krav, hvis konkursboet er skattepligtigt. Ændringen sikrer
samtidig, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt indkomsten
for den pågældende periode tillige anses for konkursind-
komst efter konkursskatteloven.
2. Lovforslagets enkelte elementer
2.1. Lempelse af elafgift for forlystelser
2.1.1. Gældende ret
Momsregistrerede virksomheder har som hovedregel mu-
lighed for at få godtgjort størstedelen af afgiften af elektrici-
tet, der er anvendt til procesformål i virksomheden. I 2017
udgør elafgiften til procesformål inden godtgørelse 91 øre
pr. kWh og 0,4 øre pr. kWh efter godtgørelse, jf. elafgiftslo-
vens §§ 11, stk. 1, nr. 1 og 11 c, stk. 1. Procesformål kan ek-
sempelvis være drift af maskiner eller produktionsanlæg.
Visse liberale erhverv - herunder erhverv der beskæftiger
sig med forlystelsesaktiviteter - har efter gældende ret ikke
mulighed for at få godtgjort afgiften af elektricitet til proces-
formål. Disse erhverv fremgår af bilag 1 til lov om afgift af
elektricitet.
2.1.2. Lovforslaget
Som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
vækst og udvikling i hele Danmark, er det uhensigtsmæs-
sigt, at forlystelser er sidestillet med liberale erhverv, såsom
advokater, arkitekter, reklamevirksomheder og revisorer, da
aktiviteterne i bl.a. forlystelsesparker i væsentlig grad ad-
skiller sig fra disse.
Det foreslås derfor, at forlystelser fremadrettet bliver om-
fattet af de almindelige regler for godtgørelse af elafgift for
elektricitet anvendt til procesformål. Det betyder, at forly-
stelser, herunder teaterforestillinger, biografforestillinger
m.v. vil udgå af bilag 1 i lov om afgift af elektricitet. Heref-
ter vil momsregistrerede virksomheder, der betaler elafgift
af elektricitet anvendt til procesformål i eksempelvis forly-
stelsesparker, biografer og teatre, kunne få godtgjort elafgif-
ten ned til 0,4 øre pr. kWh.
Derved vil en række virksomheder opnå en betydelig lem-
pelse i betaling af elafgift. Dette vil være til gavn for dele af
erhvervslivet og kan dermed bidrage til at skabe vækst og
udvikling.
2.2. Skattefri spaltning
2.2.1. Gældende ret
Det er skattelovgivningens udgangspunkt, at salg af akti-
ver udløser realisationsbeskatning. Dog er et selskabs salg af
aktier skattefrit, hvis der er tale om henholdsvis dattersel-
skabsaktier, koncernselskabsaktier eller skattefri porteføl-
jeaktier. Datterselskabsaktier er aktier, hvor selskabet ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet. Koncern-
selskabsaktier er aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der
ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31
eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A.
Skattefri porteføljeaktier er aktier, der ikke er optaget til
handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfaci-
litet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10
pct. af aktiekapitalen i porteføljeselskabet.
Der er således i flere tilfælde mulighed for, at et selskab
kan afstå aktier skattefrit. Derimod vil salg af andre aktiver
som udgangspunkt udløse realisationsbeskatning. Der er
dermed forskel i beskatningen, alt efter om et selskab afstår
aktier i et datterselskab, eller om alle datterselskabets akti-
ver i stedet sælges.
Reglerne om skattefri omstrukturering i fusionsskattelo-
ven giver mulighed for, at selskaber f.eks. kan gennemføre
en fusion eller spaltning, uden at det udløser beskatning. I
stedet indtræder det modtagende selskab i det indskydende
selskabs skattemæssige stilling, således at aktiver og passi-
ver, der er i behold hos det indskydende selskab ved om-
struktureringen bliver behandlet, som om de var anskaffet
på samme tidspunkt og for samme anskaffelsessum, ved op-
gørelsen af det modtagende selskabs skattepligtige ind-
komst. Dermed udskydes beskatningen til en senere skatte-
pligtig afståelse.
Der er to metoder til at gennemføre en skattefri spaltning.
For det første kan en skattefri spaltning ske med tilladelse
fra SKAT. SKAT påser i den forbindelse konkret, om trans-
aktionen sker på baggrund af forretningsmæssige hensyn.
SKAT kan således meddele afslag, hvis det vurderes, at
spaltningens hovedformål er skatteunddragelse eller skatte-
undgåelse, og såfremt transaktionen ikke må anses for at bli-
4
ve foretaget ud fra gyldige forretningsmæssige årsager. For
det andet kan en skattefri spaltning ske uden tilladelse fra
SKAT. I sådanne tilfælde vil de deltagende selskaber i spalt-
ningen være omfattet af en værnsregel - den såkaldte hol-
dingregel.
Holdingreglen indebærer, at selskaber, der efter spaltning-
en ejer mindst 10 pct. af kapitalen i et af de deltagende sel-
skaber eller besidder skattefri porteføljeaktier, ikke må afstå
aktier i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre
år efter vedtagelsen af spaltningen.
Holdingkravet bevirker, at aktierne i de indskydende og
modtagende selskaber ikke kan afstås i tre år efter vedtagel-
sen af spaltningen, uden at spaltningen anses for at være
gennemført skattepligtigt. Formålet med holdingkravet er
således at forhindre, at skattepligt ved salg af aktiver uden
videre kan omgås ved i stedet reelt at afstå aktiverne skatte-
frit via en skattefri omstrukturering.
Det er dog muligt at gennemføre en efterfølgende skattefri
omstrukturering inden for tre-årsperioden, uden at holding-
kravet anses for at være brudt. Holdingkravet vedrørende
spaltningen vil i så fald i sin restløbetid blive videreført og
anvendes på selskabsdeltageren i henholdsvis det eller de
deltagende selskaber i den efterfølgende omstrukturering
samtidig med, at der evt. vil opstå et nyt holdingkrav, der lø-
ber tre år fra gennemførelsen af den nye skattefrie omstruk-
turering, som er gennemført uden tilladelse.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås at minimere risikoen for omgåelse af værns-
reglen ved at justere holdingkravet i fusionsskattelovens §
15 a, stk. 1, således at et selskab ikke kan foretage en skatte-
fri spaltning uden tilladelse fra SKAT, hvis der i en periode
på tre år forud for vedtagelsen af spaltningen er gennemført
overdragelse af aktier i det indskydende selskab uden skatte-
mæssig succession til et eller flere selskaber, der er koncern-
forbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Skatteministeriet er af SKAT blevet gjort opmærksom på,
at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt., om holdingkra-
vet eventuelt kan omgås på en relativt enkel måde, der fører
til, at der afstås aktiver skattefrit, som ved direkte salg ville
udløse beskatning.
Omgåelsesmetoden består i, at et selskab H, som ønsker,
at datterselskab D afstår aktiver, etablerer to nye dattersel-
skaber M1 og M2. Det er skattefrit og uden væsentlige om-
kostninger for H at etablere M1 og M2. H sælger herefter D
til M1 og M2 i ejerandele, der svarer til forholdet mellem
værdien af den aktivitet i D, der ønskes solgt, og værdien af
den resterende aktivitet. M1 og M2 kan overtage D uden
skattemæssige konsekvenser. Se figur 1:
Efterfølgende ophørsspaltes det oprindelige datterselskab
D skattefrit og uden tilladelse fra SKAT, så det ene af de to
nystiftede datterselskaber bliver ejer af et datterselskab med
den aktivitet, som moderselskabet H ønsker solgt. Det andet
nystiftede datterselskab bliver ejer af et datterselskab med
resten af aktiviteten. Ved spaltningen opstår der et holding-
krav i forhold til de nystiftede datterselskabers aktier i det
spaltede datterselskab D, hvilket betyder, at de to nystiftede
datterselskaber M1 og M2 ikke kan sælge deres andele af
det oprindelige datterselskab D i tre år efter spaltningen
uden at blive avancebeskattet.
Holdingkravet gælder kun aktierne i det oprindelige dat-
terselskab D. Moderselskabet H kan derfor godt sælge aktier-
ne i de to nystiftede datterselskaber M1 og M2, uden at den
forudgående spaltning af det oprindelige datterselskab D an-
ses for skattepligtig. Salget af f.eks. M1 udløser ikke beskat-
ning, men holdingkravet, som hviler på aktierne i den del af
det oprindelige datterselskab D, som er overdraget til M1,
vil fortsat eksistere efter et frasalg af M1. Det vil derfor kun
have skattemæssige konsekvenser for moderselskabet H,
hvis den nye ejer af M1 afstår den del af det oprindelige dat-
5
terselskab D, som er overdraget til M1 inden for tre-årspe-
rioden.
Værnsreglen om holdingkrav ved skattefri spaltning uden
tilladelse fra SKAT kan således som udgangspunkt relativt
enkelt omgås ved, at selskabet forud for spaltningen etable-
rer f.eks. to nye selskaber, hvoraf det ene, der består af de
aktiver, der ønskes overdraget skattefrit, efterfølgende kan
afstås, uden at dette er i strid med holdingkravet.
Omgåelsesmetoden ses ikke anvendt i praksis, og der kan
være tvivl om, hvorvidt den kan gennemføres lovligt i et-
hvert tilfælde. Således fremgår det af retspraksis, at domsto-
lene i flere tilfælde har underkendt en transaktion eller trans-
aktioner, der er gennemført i sammenhæng eller som led i
en samlet plan med det formål at omgå skatteregler. Det er
f.eks. tilfældet i SKM2011·501·HR og SKM2016·16·HR,
hvor Højesteret vurderede, at den eller de pågældende trans-
aktioner ikke var tilstrækkeligt forretningsmæssigt begrun-
dede og var en del af en samlet plan om at undgå beskat-
ning. EU-domstolen har desuden i sag C-321/05, Hans
Markus Kofoed mod Skatteministeriet, vurderet, at det afgø-
rende for, om der er tale om en samlet plan i relation til fusi-
onsskattelovens § 15 C om tilførsel af aktiver, er, om penge-
ydelsen er bindende aftalt som et tillæg til den modydelse,
der består i selskabsandele i det modtagende selskab, såle-
des at pengeydelsen dermed udgør en integreret del af mod-
ydelsen. En stillingstagen hertil må efter EU-Domstolenes
afgørelse ske på grundlag af en samlet bedømmelse af alle
foreliggende omstændigheder i den konkrete sag.
Omgåelsesmodellen forudsætter, at der før den skattefri
spaltning, som foretages uden tilladelse fra SKAT, er gen-
nemført overdragelse af aktier i det selskab, som spaltes,
uden at overdragelsen har udløst beskatning til et eller flere
selskaber, der er koncernforbundne. På den baggrund fore-
slås det, at der i sådanne situationer skal indhentes en tilla-
delse hos SKAT til at gennemføre spaltningen skattefrit. Ef-
ter den foreslåede justering vil det således fortsat være mu-
ligt at foretage en skattefri spaltning både med og uden tilla-
delse fra SKAT, medmindre der tre år forud for spaltningen
er gennemført skattefri overdragelse af aktier i det indsky-
dende selskab til et eller flere selskaber, der er koncernfor-
bundne.
I tilfælde, hvor der efter forslaget skal indhentes en tilla-
delse fra SKAT, giver forslaget SKAT mulighed for at vur-
dere, om der i det konkrete tilfælde spaltes med henblik på
at undgå eller udskyde en beskatning. SKAT kan meddele
afslag på anmodningen eller ved tilladelse stille vilkår om,
at det skal anmeldes til SKAT, hvis en virksomhed f.eks. af-
står eller påregner at afstå selskaber, der i realiteten svarer
til, at der er afstået aktiver skattefrit, og som ville have ud-
løst skat, hvis de var afstået direkte ud af selskabet.
I de tilfælde, hvor tilladelse skulle have været indhentet
fra SKAT, fordi transaktionen er gennemført i sammenhæng
eller som led i en samlet plan med det formål at omgå skat-
tereglerne, vil transaktionen være skattepligtig.
2.3 Fradrag for særlige bonushensættelser
2.3.1 Gældende ret
Livsforsikringsselskaber har hidtil haft mulighed for skat-
temæssigt at foretage fradrag for særlige bonushensættelser,
som en del af de forsikringsmæssige hensættelser, jf. sel-
skabsskattelovens § 13, stk. 3. Særlige bonushensættelser er
midler, der er hensat til pensioner, men hvortil der er knyttet
særlige betingelser om dækning af tab på investeringer. Sær-
lige bonushensættelser tilfalder således de forsikrede, men
det gælder dog kun, hvis forsikringsselskabet kan dække sit
solvenskrav.
Særlige bonushensættelser er en hybrid mellem egenkapi-
tal og en hensættelse til de forsikrede. Særlige bonushensæt-
telser udgør principielt en del af de forsikringsmæssige hen-
sættelser, men kendetegnes ved at de i modsætning til øvrige
forsikringsmæssige hensættelser i visse tilfælde kan medreg-
nes ved opgørelsen af basiskapitalen. Basiskapitalen er den
kapital, der skal være til stede til dækning af selskabets for-
pligtelser. Basiskapitalen skal således først og fremmest
dække forsikringsmæssige forpligtelser, som det ikke er mu-
ligt at dække på anden vis.
Regnskabsteknisk har særlige bonushensættelser tidligere
været placeret under de forsikringsmæssige hensættelser.
Ved implementeringen af Solvens II direktivet (Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv nr. 2009/138/EF af 25. novem-
ber 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og gen-
forsikringsvirksomhed) har Finanstilsynet udstedt bekendt-
gørelse nr. 937 af 27. juli 2015 om finansielle rapporter for
forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser (regn-
skabsbekendtgørelsen), som trådte i kraft den 31. december
2015. Regnskabsbekendtgørelsen ændrer bl.a. den regn-
skabsmæssige placering af de særlige bonushensættelser, så-
ledes at de særlige bonushensættelser regnskabsmæssigt nu
er placeret som en del af posten Overskudskapital. Under
posten Overskudskapital, føres forpligtelser, der opfylder
kriterierne for at kunne medregnes i kapitalgrundlaget i hen-
hold til reglerne i bekendtgørelse nr. 1724 af 16. december
2015, om opgørelse af kapitalgrundlaget.
Skattemæssigt har fradraget for de særlige bonushensæt-
telser været knyttet til hensættelsernes regnskabsmæssige
placering under de forsikringsmæssige hensættelser. Den
nye regnskabsbekendtgørelse, hvorefter særlige bonushen-
sættelser placeres som en del af posten Overskudskapital,
betyder, at der ikke længere er hjemmel til at kunne foretage
fradrag for livforsikringsselskabernes særlige bonushensæt-
telser.
2.3.2. Lovforslaget
Finanstilsynet har på grund af ændret EU-regulering ud-
stedt en ny regnskabsbekendtgørelse. I regnskabsbekendtgø-
relsen placeres de særlige bonushensættelser som en del af
posten Overskudskapital. Baggrunden for ændringen af den
regnskabsmæssige placering af de særlige bonushensættel-
ser er, at Solvens II-direktivet ikke tillader kapitalgrundlags-
elementer, der samtidig indeholder forpligtelser over for de
forsikrede. I skattelovgivningen er der normalt ikke fradrag
6
for hensættelser til posten Overskudskapital, og ændringen
medfører derfor, at der fra den 1. januar 2016 ikke længere i
skattelovgivningen er hjemmel til, at livsforsikringsselska-
ber kan fradrage særlige bonushensættelser. Regnskabsbe-
kendtgørelsen ændrer dog ikke på, at de særlige bonushen-
sættelser stadig udgør en del af de forsikringsmæssige hen-
sættelser.
På baggrund heraf foreslås det, at selskabsskattelovens §
13, stk. 3, ændres, således at det klart fremgår af loven, at
der er fradrag for særlige bonushensættelser på lige fod med
andre forsikringsmæssige hensættelser. Ændringen sikrer, at
livsforsikringsselskaber har fradrag for de særlige bonushen-
sættelser, selv om disse hensættelser regnskabsmæssigt er
placeret som en del af posten Overskudskapital.
2.4 Værdiansættelse af kooperationsbeskattede
andelsforeningers unoterede aktier
2.4.1. Gældende ret
Beskatning af andelsforeninger m.v. omfattet af selskabs-
skattelovens § 1, stk. 1 nr. 3, er en formuebeskatning, der
benævnes kooperationsbeskatning.
De kooperationsbeskattede andelsforeningers opgjorte for-
mue danner grundlag for opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Den skattepligtige indkomst opgøres således som
en procentdel af formuen. Den opgjorte skattepligtige ind-
komst beskattes herefter med 14,3 pct., jf. selskabsskattelo-
vens § 19, stk. 1.
Formuen opgøres efter selskabsskattelovens § 14, stk. 2-8.
Reglerne i § 14, stk. 2-7, er indsat ved lov nr. 1219 af 27.
december 1996 som konsekvens af formueskattens bortfald
fra og med indkomståret 1997 og dermed ophævelsen af
reglerne om opgørelse af den skattepligtige formue. Med
ændringen var der ikke tilsigtet ændringer i forhold til tidlig-
ere lovgivning og administrativ praksis, og reglerne for op-
gørelse af den skattepligtige formue for andelsforeninger
blev således videreført fra de tidligere regler om opgørelse
af formueskatten.
Formuen opgøres som den kooperationsbeskattede andels-
forenings aktiver med fradrag af passiver. Aktiver og passi-
ver opgøres som udgangspunkt til handelsværdien, dog bort-
ses der fra goodwill og lignende immaterielle aktiver m.v.
Selv om udgangspunktet for formueopgørelsen er handels-
værdien, indgår eksempelvis varelagre, husdyrbesætninger,
ejendomme og afskrivningsberettigede driftsmidler typisk til
lavere skattemæssige værdier.
For værdiansættelse af unoterede aktier gælder efter sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier, der ikke er frit om-
sættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af
samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved
opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdi-
en.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at ak-
tier og anparter, der ikke er børsnoterede, medregnes efter
gældende regler ved opgørelsen af den skattepligtige formue
efter en kurs (skattekurs), der beregnes af Told- og Skatte-
styrelsen, jf. Folketingstidende 1997-98, tillæg A, spalte
2141. Det fremgår desuden af forarbejderne, at skattekurser-
ne optrykkes hvert år i en kursliste. Skattekurserne beregnes
efter regler, der er fastsat af ligningsrådet, og er alene et
stærkt formaliseret skøn over aktiernes og anparternes han-
delsværdi til brug for formueopgørelsen.
Formueskattekursreglen har efter praksis været anvendt til
værdiansættelse af kooperationsbeskattede andelsforening-
ers unoterede aktier i delejede datterselskaber, mens aktier i
helejede datterselskaber værdiansættes efter indre værdi.
Dette fremgår af Landsskatterettens kendelse offentliggjort
som SKM2002. 599. LSR, hvor værdien af aktier i helejede
datterselskaber i overensstemmelse med tidligere praksis ef-
ter den dagældende § 19 i ligningsloven ansættes til den
skattemæssige værdi af selskabernes egenkapital, dog
mindst til nul, mens aktier i øvrige selskaber ansættes til
skattekursen.
Reglerne for brug af formueskattekursen til opgørelse af
værdien af unoterede aktier er ophævet med virkning for
indkomståret 2015 for kooperationsbeskattede andelsfor-
eninger, jf. cirkulære nr. 9054 af 4. februar 2015 om æn-
dring af cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passi-
ver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan derfor fra
og med indkomståret 2015 ikke benytte formueskattekurs-
reglen som grundlag for beregning af værdien af unoterede
aktier i ikke helejede selskaber til brug for formueopgørel-
sen. For helejede selskaber gælder det uændret, at aktierne
kan værdiansættes til den skattemæssige indre værdi frareg-
net goodwill og andre immaterielle aktiver.
Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan herefter
som udgangspunkt anvende de gældende beregningsregler i
aktie- og goodwillcirkulærerne, jf. TSS - cirkulære 2000-9
og 2000-10, som udtrykker Skatterådets vejledende ret-
ningslinjer for opgørelsen af selskabers værdi. Ved værdian-
sættelse efter disse cirkulærer vil blandt andet goodwill ind-
gå i den årlige værdiansættelse af unoterede aktier. Det vil
som hovedregel medføre højere værdiansættelser af formuen
og dermed en højere beskatning af de kooperationsbeskatte-
de andelsforeninger i forhold til værdiansættelse efter den
tidligere formueskattekursregel.
2.4.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre reglerne for værdiansættelse af uno-
terede aktier ejet af kooperationsbeskattede andelsforening-
er, således at værdien af aktier opgøres på samme måde som
opgørelse af aktiver og passiver, der er ejet direkte af an-
delsforeningen.
Herved sikres det, at ophævelsen af formueskattekursreg-
len ikke medfører en højere beskatning af kooperationsbe-
skattede andelsforeninger. Hvis de kooperationsbeskattede
andelsforeninger ejer aktiver og passiver direkte, værdian-
sættes de efter lempelige regler ved den årlige opgørelse af
den skattepligtige formue, idet f.eks. goodwill ikke medreg-
nes. Det er ikke hensigtsmæssigt, at de kooperationsbeskat-
tede andelsforeninger skal beskattes hårdere, ved at have ak-
7
tiver placeret i datterselskaber frem for at aktiverne er direk-
te ejet.
Det foreslås, at aktierne værdiansættes efter reglerne i sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 2-6. Herved sikres det, at virk-
ningen af ophævelsen af reglerne for brug af formueskatte-
kursen til værdiansættelse af aktier neutraliseres for de ko-
operationsbeskattede andelsforeninger. Ændringen betyder
således, at opgørelsesmetoden svarer til, at aktierne vær-
diansættes til den skattemæssige indre værdi efter de dagæld-
ende principper for formuebeskatning. Denne opgørelsesme-
tode har hidtil efter praksis været anvendt for aktier i heleje-
de datterselskaber. Med den foreslåede formulering af sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 7, vil denne værdiansættelses-
metode også skulle anvendes for aktier i selskaber, der ikke
er helejede.
Det foreslås herudover at videreføre det hidtidige princip
om, at hvis den skattemæssige indre værdi af aktier opgøres
til en negativ værdi, værdiansættes aktierne til nul. Aktierne
vil således efter forslaget ikke kunne værdiansættes til en
negativ værdi.
2.5. Sambeskatning i forbindelse med konkurs
2.5.1. Gældende ret
Et moderselskab og datterselskaber, hvori moderselskabet
har bestemmende indflydelse, udgør en koncern. Det følger
af selskabsskatteloven, at koncernforbundne selskaber m.v. i
Danmark skal sambeskattes (national sambeskatning). Som
en undtagelse hertil gælder, at et selskab, der tages under
konkursbehandling, skal holdes ude af sambeskatningen fra
og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Det
fremgår af selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8.
Det følger endvidere af sambeskatningsreglerne i selskabs-
skatteloven, at når der i løbet af et indkomstår etableres kon-
cernforbindelse mellem to selskaber eller koncernforbindel-
sen mellem to selskaber ophører, så kan der opstå flere ind-
komstperioder i det samme indkomstår.
Efter konkursskattelovens bestemmelser omfatter kon-
kursindkomsten for selskaber m.v. skyldnerens indtægter og
udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkurs-
dekretet afsiges, og indtil konkursdekretets afsigelse samt
konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Landsskatteretten har i en afgørelse af 25. september 2015
SKM2015·695·LSR fastslået, at undtagelsen til reglerne om
sambeskatning alene finder anvendelse for den indkomstpe-
riode i et indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges. Afgø-
relsen indebærer, at i de situationer, hvor et konkursramt
selskab er frasolgt koncernen i løbet af indkomståret, men
inden konkursdekretet afsiges, vil det konkursramte selskab
skulle indgå i sambeskatningen for den indkomstperiode i
indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse. Det
medfører, at et skattemæssigt underskud opstået i indkomst-
perioden, hvor der har været koncernforbindelse, kan mod-
regnes i de øvrige koncernforbundne selskabers eventuelle
skattemæssige overskud.
Landsskatteretten har ikke taget stilling til samspillet mel-
lem indkomstopgørelsen efter selskabsskatteloven og ind-
komstopgørelsen efter konkursskatteloven. Det efterlader en
usikkerhed om, hvorvidt indkomsten for en indkomstperiode
i indkomståret både skal indgå i opgørelsen af sambeskat-
ningsindkomsten og i tilfælde af skattepligt efter konkurs-
skatteloven i konkursindkomsten.
2.5.2. Lovforslaget
Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8,
1. pkt., om adgang til sambeskatning i forbindelse med kon-
kurs. Efter den foreslåede ændring vil et selskab ikke kunne
indgå i en sambeskatning i nogen indkomstperiode i det ind-
komstår, hvori konkursdekretet afsiges, og efterfølgende
indkomstår. Det indebærer, at selv om et selskab frasælges
koncernen, inden konkursdekretet afsiges, vil det konkurs-
ramte selskab skulle holdes ude af sambeskatning i hele ind-
komståret og dermed også holdes ude af sambeskatning i de
indkomstperioder i indkomståret, hvor der har været kon-
cernforbindelse.
Med den foreslåede ændring vil det konkursramte sel-
skabs skattemæssige underskud ikke kunne udnyttes af sam-
beskattede selskaber for den eller de indkomstperioder i det
indkomstår, hvor konkursdekretet afsiges. Et eventuelt op-
stået skattemæssigt underskud i indkomstperioder under
sambeskatning følger det konkursramte selskab ud af sam-
beskatningen og vil alene kunne fratrækkes i selskabets
eventuelle skattepligtige konkursindkomst efter konkurs-
skatteloven.
Den foreslåede ændring indebærer også, at der skabes sik-
kerhed for, at en indkomst ikke både indgår i den skatteplig-
tige indkomst efter selskabsskatteloven og i konkursindkom-
sten efter konkursskatteloven, idet indkomsten i alle ind-
komstperioder i hele indkomståret alene vil indgå i konkurs-
indkomsten, såfremt der statueres skattepligt efter konkurs-
skattelovens bestemmelser.
3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om lempelse af elafgiften for forlystelser vil
medføre et umiddelbart mindreprovenu på omkring 40 mio.
kr. og omkring 30 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd i 2017,
jf. tabel 1.
Tabel 1
Mio. kr. (2016-niveau) 2017 2018 2019 2020 Varig virkning
Umiddelbart provenu -40 -40 -40 -40 -20
Provenu efter tilbageløb -40 -40 -40 -40 -20
Provenu efter tilbageløb og adfærd -30 -30 -30 -30 -20
8
Grundlaget for elafgiften forventes at udvise en vækst, der
er mindre end udviklingen i BNP. Det medfører, at det vari-
ge mindreprovenu er lavere end det umiddelbare provenu.
Det varige mindreprovenu vurderes at udgøre omkring 20
mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.
Forslaget om ændring af holdingkravet sikrer en mere ro-
bust værnsregel, som understøtter, at der ikke opstår et util-
sigtet mindreprovenu i forbindelse med en skattefri spalt-
ning.
Derudover indebærer forslaget om fradrag for særlige bo-
nushensættelser sikrer, at der ikke opstår et utilsigtet mer-
provenu som følge af den ændrede regnskabsmæssige place-
ring af særlige bonushensættelser.
Til sidst præciserer forslaget om sambeskatning i forbin-
delse med konkurs, at underskud opstået i det indkomstår,
hvor konkursdekretet afsiges, ikke kan udnyttes af andre
sambeskattede selskaber, hvorved der ikke kan opstå et
eventuelt utilsigtet mindreprovenu. Derudover sikres, at dis-
se underskud skattemæssigt forbliver hos det konkursramte
selskab og her kan modregnes i en eventuel skattepligtig
konkursindkomst. Dette vil understøtte både private og of-
fentlige kreditorers muligheder for at få dækning for deres
krav.
4. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om værdiansættelse af kooperationsbeskattede
andelsforeningers unoterede aktier skønnes at medføre ad-
ministrative engangsomkostninger til kommunikation og
håndtering af genoptagelsesadgang af en ikke væsentlig be-
tydning.
De øvrige foreslåede ændringer skønnes ikke at indebære
væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med forslaget om lempelse af elafgiften for forlystelser vil
forlystelser kunne opnå godtgørelse for størstedelen af den
del af afgiftsbetaling, der kan henregnes til proces. Det vil
betyde, at en lang række virksomheder med forlystelsesakti-
viteter vil få en lempelse af elafgiften med godt 90 øre pr.
kWh for procesforbrug i 2017. I 2017 udgør elafgiften til
proces inden godtgørelse 91 øre pr. kWh og 0,4 øre pr. kWh
efter godtgørelse. Det vurderes, at den umiddelbare lempel-
se for forlystelsesaktiviteter vil udgøre ca. 40 mio. kr. i
2017.
Forslaget om fradrag for særlige bonushensættelser sikrer,
at den ændrede regnskabsmæssige placering af særlige bo-
nushensættelser ikke får økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet. Ved udgangen af 2014 er der ifølge regnskabs-
indberetningerne til Finanstilsynet et indestående på ca. 35
mia. kr. posteret som særlige bonushensættelser for i alt fem
livsforsikringsselskaber. Hvis der ikke skabes hjemmel til
fradrag vil beløbet komme til beskatning i 2016.
Med forslaget om værdiansættelse af kooperationsbeskat-
tede andelsforeningers unoterede aktier sikres, at aktiver i
andelsforeningen værdiansættes på samme måde, uanset om
aktivet er placeret i et datterselskab eller er direkte ejet.
Hensigten med forslaget er at undgå en stigning i de koope-
rationsbeskattede andelsforeningers beskatning, der ellers
ville være fulgt med ophævelsen af formueskattekursreglen.
I enkelte tilfælde kan der dog for de kooperationsbeskattede
andelsforeninger forekomme afvigelser i både positiv og ne-
gativ retning.
De øvrige foreslåede ændringer vurderes ikke at have
nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) be-
mærker, at lovforslaget medfører administrative byrder for
erhvervslivet. Det vurderes, at de administrative byrder ikke
overstiger 4 mio. kr.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Nedsættelse af elafgiften efter godtgørelse forventes at
medføre et øget elforbrug i relation til forlystelsesaktiviteter.
Produktion af elektricitet er omfattet af EU´s kvotehandels-
system. Øgede danske drivhusgasudledninger vil derfor i
henhold til systemet over tid neutraliseres af mindreudled-
ning andre steder, og ændringerne i den danske udledning
inden for kvotesektoren vil dermed ikke samlet set have en
klimaeffekt. Dog skal det bemærkes, at der i kvotesystemet
pt. er et overskud af kvoter, hvorfor der må forventes en kli-
maeffekt på kort og mellemlang sigt.
De øvrige foreslåede ændringer har ingen miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
Det er Europa-Kommissionens vurdering, at godtgørelses-
bestemmelserne i lov om afgift af elektricitet sammenholdt
med lovens bilag 1 indeholder elementer af statsstøtte, idet
visse virksomheder kan benytte sig af den lave processats,
mens den type virksomheder, der fremgår af lovens bilag 1,
betaler den fulde sats.
Ordningen er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-
Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni
2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det
indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108
(gruppefritagelsesforordningen). Gruppefritagelsesforord-
ningen anvendes inden for områder, hvor det vurderes, at
støtte kan iværksættes uden Europa-Kommissionens god-
kendelse. Da der inden forslagets fremsættelse er foretaget
underretning om elafgiftslovens godtgørelsesbestemmelser
til Europa-Kommissionen med hjemmel i gruppefritagelses-
forordningen, vil det også være nødvendigt at underrette
Europa-Kommissionen om ændringen i lovens bilag 1. Æn-
dringen kan dog sættes i kraft uden Europa-Kommissionens
forudgående godkendelse, da denne anmeldelse ligeledes
kan ske efter gruppefritagelsesordningen.
9
Betingelserne for at anvende gruppefritagelsesforordning-
en er, at støtteordningen er udformet i overensstemmelse
med Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om
omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af
energiprodukter og elektricitet (energibeskatningsdirekti-
vet), at modtagerne af afgiftslempelsen udvælges på grund-
lag af gennemsigtige og objektive kriterier, og at støtteord-
ningen baseres på en lempelse af afgiftssatsen eller på udbe-
taling af en fast kompensation.
Den danske elafgift er udformet i overensstemmelse med
energibeskatningsdirektivet. Der betales som hovedregel
samme sats for el, der anvendes til procesformål i liberale
erhverv. Satsen er som udgangspunkt 0,4 øre pr. kWh. Visse
liberale erhverv er undtaget fra muligheden for at få proces-
godtgørelse i overensstemmelse med energibeskatningsdi-
rektivets artikel 11, stk. 4. Elafgiftsloven er derudover ind-
rettet sådan, at det sikres, at energibeskatningsdirektivets
minimumsafgiftssats på 0,4 øre pr. kWh betales af alle virk-
somheder. Udvælgelsen af modtagerne af procesgodtgørel-
sen sker på grundlag af de i loven angivne objektive kriteri-
er. Godtgørelsen kan således alene tildeles momsregistrere-
de virksomheder, der ikke er anført i lovens bilag 1, og som
har forbrugt den afgiftspligtige elektricitet til procesformål.
Ordningen er endelig udformet som en udbetaling af den fa-
ste kompensation. Det er derfor Skatteministeriets vurderi-
ng, at betingelserne for at anmelde ændringen af elafgiftslo-
ven efter gruppefritagelsesforordningen konkret er opfyldt.
Forslaget notificeres derudover som udkast i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2015/1535 (informationsproceduredirektivet).
De øvrige foreslåede ændringer indeholder ikke EU-retli-
ge aspekter.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 1. juli 2016
til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd,
ARI, Biobrændselsforeningen, Borger- og Retssikkerheds-
chefen i SKAT CEPOS, Brancheforeningen for Biogas,
Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, CEPOS, Ce-
vea, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Ener-
gi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gasteknisk
Center, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater,
Danske Biografer, Danske Teatres Fællesorganisation, Dan-
va, Den danske Skattemæglerforening, DI, DVCA, Ejen-
domsforeningen Danmark, Ejerlederne, Energi Danmark,
Energi- og Olieforum, Energiklagenævnet, Energinet.dk,
Energistyrelsen, Energitilsynet, Erhvervsstyrelsen – Team
Effektiv Regulering, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbruger-
rådet Tænk, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen for Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen for
Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer,
Foreningen for Danske Biogasanlæg, Forsikring & Pension,
FSE, FSR – danske revisorer, HK-Kommunal, HORESTA,
Håndværksrådet, IBIS, InvesteringsFondsBranchen, KL,
Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale
Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Mineralolie
Brancheforeningen, Nationalbanken, Nationalt Center for
Miljø og Energi, Noah, Nordisk Folkecenter for Vedvarende
Energi, Partnerskabet for brint og brændselsceller, Realkre-
ditforeningen, Realkreditrådet, Restaurationsbranchen.dk,
Sammensluttede Danske Energiforbrugere, Samvirkende
Energi- og Miljøkontorer, SEGES, Skatteankestyrelsen, Sik-
kerhedsstyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Vedvarende
Energi, VELTEK.
11. Sammenfattende skema
Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/ mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget vurderes samlet set at
medføre et varigt mindreprovenu på ca.
20 mio. kr. årligt efter tilbageløb og ad-
færd.
10
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Forslaget om værdiansættelse af koope-
rationsbeskattede andelsforeningers un-
oterede aktier vurderes samlet at medfø-
re administrative engangsomkostninger
til kommunikation og håndtering af gen-
optagelsesadgang af ikke nævneværdig
grad.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Det vurderes, at forslaget vedrørende lem-
pelse af elafgift for elektricitet anvendt til
forlystelser umiddelbart vil udgøre en
lempelse for forlystelsesaktiviteter på ca.
40 mio. kr. i 2017.
Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Forslaget om nedsættelse af elafgiften
efter godtgørelse forventes at medføre et
øget elforbrug i relation til forlystelses-
aktiviteter. Produktion af elektricitet er
omfattet af EU’s kvotehandelssystem.
Øgede danske drivhusgasudledninger
vil i henhold til systemet over tid neu-
traliseres af mindreudledning andre ste-
der, og ændringerne i den danske udled-
ning inden for kvotesektoren vil dermed
ikke samlet set have en klimaeffekt. Der
må dog forventes en klimaeffekt på kort
og mellemlang sigt.
Forholdet til EU-retten Europa-Kommissionen skal underrettes om ændringen af elafgiftsloven i henhold til
gruppefritagelsesforordningen (Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014).
Forslaget notificeres derudover som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (informationsproceduredirektivet).
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ja Nej X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter gældende ret kan momsregistrerede virksomheder
som udgangspunkt få tilbagebetalt afgiften af elektricitet
forbrugt til procesformål i virksomheden ned til EU´s mini-
mumssats på 0,4 øre pr. kWh. Det følger af elafgiftslovens §
11, stk. 1, nr. 1, at virksomheder der er registreret efter mer-
værdiafgiftsloven, kan få tilbagebetalt elafgiften af den af
virksomheden forbrugte afgiftspligtige elektricitet. Tilbage-
betalingen nedsættes som udgangspunkt med 0,4 øre pr.
kWh, jf. elafgiftslovens § 11 c, stk. 1. Tilbagebetaling kan
dog som udgangspunkt ikke finde sted for så vidt angår af-
sætning af de i bilag 1 til elafgiftslovens nævnte ydelser, jf.
elafgiftslovens § 11, stk. 2. Af bilag 1 i elafgiftsloven frem-
går en række liberale erhverv – herunder forlystelser, teater-
forestillinger, biografforestillinger m.v.
Virksomheder omfattet af bilag 1 betaler derfor omkring
90 øre pr. kWh for elektricitet forbrugt i virksomheden.
Udgangspunktet i den danske elafgift har siden revisionen
i 1979 været, at kun husholdningerne belastes med afgiften.
Derimod belastes erhvervslivet som udgangspunkt ikke af
afgiften, bortset fra visse liberale erhverv, som skulle bela-
stes på samme måde som husholdningerne.
Det foreslås at fjerne forlystelser, herunder teaterforestil-
linger, biografforestillinger m.v., fra bilag 1 i lov om afgift
11
af elektricitet. Virksomheder, der udbyder forlystelsesaktivi-
teter, vil herefter kunne få tilbagebetalt afgiften af elektrici-
tet ned til EU´s minimumssats på 0,4 øre pr. kWh.
Som det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folke-
parti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om
vækst og udvikling i hele Danmark, er det uhensigtsmæs-
sigt, at forlystelser er sidestillet med liberale erhverv såsom
advokater, arkitekter, reklamevirksomheder og revisorer, da
aktiviteterne i bl.a. forlystelsesparker i væsentlig grad ad-
skiller sig fra disse.
Til § 2
Til nr. 1
Fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 1-10 pkt., om skattefri
spaltning foreslås ændret. Der er tale om en redaktionel æn-
dring som følge af den forslåede ændring i lovforslagets § 2,
nr. 2, hvor der indsættes et 11. pkt. i fusionsskattelovens §
15 a, stk. 1. På baggrund af ændringen vil den pågældende
lovbestemmelse i fusionsskatteloven, således blive ændret
til § 15 a, stk. 1, 1-11. pkt.
Til nr. 2
Skattefri spaltning kan gennemføres enten med eller uden
tilladelse fra SKAT. Efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1,
4. pkt., gælder det, at en spaltning uden tilladelse fra SKAT
er betinget af, at selskaber, der efter spaltningen ejer mindst
10 pct. af kapitalen eller aktier, der er omfattet af definitio-
nen af skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatningslo-
vens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke afstår aktier
i det eller de pågældende selskaber i en periode på tre år ef-
ter vedtagelsen af spaltningen. Begrænsningen gælder alene
for selskaber, der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af ak-
tierne i enten det indskydende eller modtagende selskab.
Et holdingkrav bevirker, at aktierne i de indskydende og
modtagende selskaber ikke kan afstås i tre år efter vedtagel-
sen af spaltningen, uden at spaltningen anses for at være
gennemført skattepligtigt. Det er dog tilladt at afstå aktier
inden for tre-års-perioden, såfremt det sker i forbindelse
med en skattefri omstrukturering, hvor der ikke sker veder-
læggelse med andet end aktier. I sådanne situationer vil den
oprindelige tre-års-binding blive overført til de aktier, der
erhverves i forbindelse med efterfølgende omstrukturering-
er.
Det foreslås, at der indsættes et 11. pkt. i fusionsskattelo-
vens § 15 a, stk. 1, således at det fortsat er muligt at foretage
en skattefri spaltning både med og uden tilladelse fra SKAT,
medmindre der tre år forud for spaltningen er gennemført en
skattefri overdragelse af aktier i det indskydende selskab til
et eller flere selskaber, der er koncernforbundne. Ændringen
skal sikre, at der ikke kan ske omgåelse af holdingkravet
ved skattefri spaltning uden tilladelse. En skattefri spaltning
vil med forslaget være betinget af en tilladelse fra SKAT,
hvis der tre år forud for spaltningen er gennemført en kon-
cernforbunden selskabsoverdragelse, der ikke er omfattet af
successionsreglerne i skattelovgivningen, og overdragelsen
ikke har været skattepligtig, fordi de overdragne aktier kan
overdrages skattefrit efter aktieavancebeskatningsloven. Det
skyldes, at omgåelsesmodellen er betinget af, at der før den
skattefri spaltning, som foretages uden tilladelse fra SKAT,
er gennemført overdragelse til et eller flere selskaber, der er
koncernforbundne, af aktier i det selskab, som spaltes, uden
at overdragelsen har udløst beskatning, jf. punkt. 2.2.2. i
lovforslaget.
Det foreslås, at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 4. pkt.,
der giver mulighed for, at der kan gennemføres en skattefri
spaltning uden tilladelse, ikke finder anvendelse, hvis der in-
den for en periode på tre år forud for spaltningen er foretag-
et en selskabsoverdragelse til et koncernforbundet selskab
som defineret i kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Derudover skal
aktierne som indskydes i selskabet uden skattemæssig suc-
cession være omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 4
a, 4 b eller 4 c.
Det foreslås således, at SKAT gives mulighed for at vur-
dere, om spaltningen gennemføres med henblik på at undgå
eller udskyde beskatning, jf. forslagets § 2, nr. 2. SKAT kan
meddele afslag på anmodningen, hvis det vurderes, at spalt-
ningens hovedformål er skatteunddragelse eller skatteundgå-
else, og såfremt transaktionen ikke foretages ud fra gyldige
forretningsmæssige årsager.
Til § 3
Til nr. 1
Finanstilsynet har efter implementeringen af Solvens II di-
rektivet udstedt en ny regnskabsbekendtgørelse, der medfø-
rer, at de særlige bonushensættelser fremover regnskabs-
mæssigt er placeret som en del af posten Overskudskapital.
Efter den tidligere regnskabsbekendtgørelse var de særlige
bonushensættelser regnskabsmæssigt placeret som en del af
de forsikringsmæssige hensættelser. Dette medførte, at de
særlige bonushensættelser skattemæssigt var fradragsberet-
tigede som en del af hensættelserne til de forsikrede, jf. sel-
skabsskattelovens § 13, stk. 3.
Særlige bonushensættelser udgør principielt en del af de
forsikringsmæssige hensættelser men kendestegnes ved, at
de i modsætning til øvrige forsikringsmæssige hensættelser i
visse tilfælde kan medregnes ved opgørelsen af basiskapita-
len. Baggrunden for ændringen af den regnskabsmæssige
placering af de særlige bonushensættelser er, at Solvens II-
direktivet ikke tillader kapitalgrundlagselementer, der samti-
dig indeholder forpligtelser over for de forsikrede.
Skattemæssigt er det normalt en betingelse for fradrag, at
der er tale om hensættelser til de forsikrede. Ændringen af
de regnskabsmæssige regler betyder derfor, at der ikke læng-
ere er hjemmel i skattelovgivningen til at kunne foretage
fradrag for særlige bonushensættelser, da de ikke længere er
placeret under posten forsikringsmæssige hensættelser.
De særlige bonushensættelser er en hybrid, der har egen-
kapitalpræg, men som også udgør en hensættelse til de for-
sikrede. Uanset den regnskabsmæssige ændring vil de særli-
ge bonushensættelser have uændret indhold. Det foreslås på
den baggrund, at selskabsskattelovens § 13, stk. 3, ændres,
12
således at det klart fremgår af loven, at der er fradrag for de
særlige bonushensættelser på lige fod med andre forsik-
ringsmæssige hensættelser. Det betyder, at de særlige bo-
nushensættelser indsættes eksplicit i selskabsskattelovens §
13, stk. 3, hvorefter forsikringsselskaber ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst kan foretage fradrag for de sær-
lige bonushensættelser.
Til nr. 2
For værdiansættelse af unoterede aktier gælder efter sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 7, at aktier, der ikke er frit om-
sættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af
samtlige aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved
opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af handelsværdi-
en.
Da handelsværdien oftest ikke eksisterer ved unoterede
aktier, blev aktierne værdiansat efter formueskattekursen,
indtil formueskattekursen blev ophævet med virkning for
indkomståret 2015 for andelsforeninger m.v. omfattet af sel-
skabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. cirkulære 9054 af 4.
februar 2015 om ændring af cirkulære om værdiansættelsen
af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsbe-
regning.
Forud for ophævelsen fulgte det af de dagældende regler
og praksis, at unoterede aktier blev værdiansat efter formue-
skattekursreglerne. Hvis der var tale om helejede selskaber,
blev aktierne dog værdiansat til den skattemæssige indre
værdi. Formueskattekursen var den skattekurs, der indtil op-
hævelsen i februar 2015 årligt blev beregnet af SKAT til
brug for opgørelsen af bl.a. aktier, der ikke er børsnoterede.
Kooperationsbeskattede andelsforeninger kan derfor fra
og med indkomståret 2015 ikke benytte formueskattekursen
som grundlag for beregning af værdien af unoterede aktier i
ikke helejede selskaber til brug for formueopgørelsen. Ko-
operationsbeskattede andelsforeninger skal som udgangs-
punkt anvende de gældende beregningsregler, hvorefter
blandt andet goodwill vil indgå i den årlige værdiansættelse
af unoterede aktier.
Det foreslås på den baggrund at fastsætte i selskabsskatte-
lovens § 14, stk. 7, at unoterede aktier ved opgørelsen af an-
delsforeningens formue skal værdiansættes til en værdi, som
svarer til den værdi, der ville blive opgjort ved anvendelse
af reglerne i § 14, stk. 2-6.
Med den foreslåede affattelse af selskabsskattelovens §
14, stk. 7, værdiansættes aktierne, således at formuen opgø-
res på samme måde, uanset om andelsforeningens formue er
ejet gennem et selskab eller direkte af andelsforeningen.
Herudover foreslås det at videreføre princippet om, at hvis
den skattemæssige indre værdi af aktier opgøres til et nega-
tivt beløb, værdiansættes aktierne til nul. Aktierne vil såle-
des efter forslaget ikke kunne værdiansættes til en negativ
værdi.
Den foreslåede opgørelsesmetode svarer i vidt omfang til
de allerede gældende principper for opgørelse af helejede
datterselskabsaktier, hvor værdien opgøres til den skatte-
mæssige indre værdi. Ved aktiernes skattemæssige indre
værdi forstås selskabets samlede formue (egenkapital) i pro-
cent af aktiekapitalen. Den foreslåede ændring har således
alene betydning for unoterede aktier, der er delejede, da dis-
se i dag skal opgøres til handelsværdien som følge af, at reg-
lerne for værdiansættelse efter formueskattekursreglerne er
ophævede.
I de særlige tilfælde, hvor det kan være forbundet med
store vanskeligheder at opgøre værdien af unoterede aktier
efter reglerne i selskabsskattelovens § 14, stk. 2-6, viderefø-
res hidtidig praksis for, at der kan ske værdiansættelse af ak-
tierne til den regnskabsmæssige indre værdi, fraregnet vær-
dien af goodwill og andre immaterielle aktiver. Ved aktier-
nes regnskabsmæssige indre værdi forstås den regnskabs-
mæssige egenkapital. Det kan f.eks. være relevant at tage
udgangspunkt i den regnskabsmæssige indre værdi, hvis sel-
skabet, der skal værdiansættes, er udenlandsk, og det således
er forbundet med stort besvær at estimere det udenlandske
selskabs værdi opgjort efter selskabsskattelovens § 14, stk.
2-6.
Til nr. 3
Det følger af selskabsskattelovens § 31, stk. 1, at koncern-
forbundne selskaber m.v. skal sambeskattes (national sam-
beskatning). Ved koncernforbundne selskaber m.v. forstås
selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i ind-
komståret tilhører samme koncern, jf. selskabsskattelovens §
31 C.
I selskabsskattelovens § 31 C defineres koncernforbundne
selskaber m.v., herunder hvilke betingelser der gælder for at
anse selskaber m.v. for koncernforbundne. Det defineres så-
ledes, at et moderselskab sammen med datterselskaber,
hvori moderselskabet har bestemmende indflydelse, udgør
en koncern.
Som en undtagelse til denne hovedregel fremgår det af
selskabsskattelovens § 31 C, stk. 8, 1. pkt., at et selskab, der
tages under konkursbehandling, skal holdes ude af sambe-
skatningen fra og med det indkomstår, hvori konkursdekre-
tet afsiges.
Et selskabs indkomstår defineres i selskabsskattelovens §
10, stk. 1, 2. pkt., som kalenderåret, medmindre selskabet
efter selskabsskattelovens § 10, stk. 2, 4. pkt., vælger et for-
skudt indkomstår. Det følger af selskabsskattelovens § 10,
stk. 5, at alle sambeskattede selskaber skal have samme ind-
komstår som administrationsselskabet.
Af konkursskattelovens § 3 fremgår det, at for selskaber
m.v. omfatter konkursindkomsten skyldnerens indtægter og
udgifter fra begyndelsen af det indkomstår, hvori konkurs-
dekretet afsiges og indtil konkursdekretets afsigelse, samt
konkursboets indkomst indtil konkursens slutning.
Der ses således at være sammenhæng mellem bestemmel-
serne i selskabsskattelovens 31 C, stk. 8, og konkursskatte-
lovens § 3, hvorefter en given indkomst ikke både indgår i
opgørelsen af indkomsten efter selskabsskattelovens be-
stemmelser og i opgørelsen af konkursindkomsten efter kon-
kursskattelovens bestemmelser.
13
Landsskatteretten har i SKM2015·695·LSR truffet en af-
gørelse, hvorefter et konkursramt selskab kunne indgå i
sambeskatningen for den del af indkomståret, hvor der var
koncernforbindelse. Afgørelsen blev begrundet med, at sel-
skabsskattelovens § 31, stk. 8, ikke fandt anvendelse for den
indkomstperiode i indkomståret, hvor der var koncernfor-
bindelse, idet konkursdekretet blev afsagt, efter det pågæld-
ende selskab var frasolgt koncernen.
I den konkrete sag indebar afgørelsen, at det konkursramte
selskabs underskud, i perioden hvor der var koncernforbin-
delse, kunne udnyttes af de øvrige sambeskattede selskaber.
Afgørelsen tager ikke stilling til, om indkomsten for denne
periode også omfattes af konkursindkomsten efter konkurs-
skattelovens § 3, i det omfang der måtte blive statueret kon-
kursskattepligt efter konkursskattelovens § 14.
Det foreslås at ændre begrebet sambeskatningen i selskabs-
skattelovens § 31 C, stk. 8, 1. pkt., til sambeskatning i alle
indkomstperioder, således at det klart fremgår, at et kon-
kursramt selskab skal holdes ude af sambeskatning i alle
indkomstperioder i det indkomstår, hvor konkursdekretet af-
siges. Der henvises til det under punkt. 2.5.1. beskrevne i de
almindelige bemærkninger om, at der kan opstå flere ind-
komstperioder i samme indkomstår.
Den foreslåede ændring indebærer, at selv om et selskab
udgår af en koncern i forbindelse med et frasalg eller lignen-
de, inden konkursdekretet afsiges, kan selskabet ikke indgå i
sambeskatning for det indkomstår, hvor konkursdekretet af-
siges. Det fastslås således, at indkomståret i relation til sel-
skabsskattelovens § 31 C, stk. 8, omfatter alle indkomstpe-
rioder i det pågældende indkomstår og ikke blot den ind-
komstperiode, hvori konkursdekret afsiges.
Med den foreslåede ændring vil det ikke være muligt via
frasalg eller lignende forinden konkursdekretets afsigelse at
udnytte et konkursramt selskabs underskud i sambeskattede
selskabers indkomst for den del af indkomståret, hvor der
har været koncernforbindelse. Den foreslåede ændring inde-
bærer samtidig, at der ikke opstår tvivl om, hvorvidt ind-
komsten for denne periode både indgår i indkomsten efter
selskabsskatteloven og i konkursindkomsten efter konkurs-
skatteloven.
Til § 4
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar
2017.
Ikrafttrædelsestidspunktet er i overensstemmelse med re-
geringens målsætning om, at ny lovgivning, der har virkning
for erhvervslivet, skal træde i kraft enten den 1. juli eller den
1. januar.
I øvrigt betyder det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt, at
momsregistrerede virksomheder, der betaler elafgift af elek-
tricitet anvendt til procesformål i eksempelvis forlystelses-
parker, biografer og teatre, kan få godtgjort elafgiften ned til
0,4 øre pr. kWh. fra og med den 1. januar 2017.
Det forslås i stk. 2, at forslagets § 2, nr. 2, om skattefri
spaltning, har virkning for spaltninger med spaltningsdato
den 1. januar 2017 eller senere.
Det foreslås i stk. 3, at lovforslagets § 3, nr. 1, om fradrag
for særlige bonushensætter, har virkning fra og med ind-
komståret 2016. Dermed kan den gældende retstilstand op-
retholdes, idet den nye regnskabsbekendtgørelse trådte i
kraft den 1. januar 2016.
Det foreslås i stk. 4, at lovforslagets § 3, nr. 2, har virk-
ning for indkomstår, der påbegyndes fra og med den 1. janu-
ar 2017. Det foreslås desuden, at kooperationsbeskattede an-
delsforeninger kan vælge at anvende bestemmelsen i sel-
skabsskattelovens § 14, stk. 7, til at værdiansætte aktier til
brug for formueopgørelsen for indkomstårene 2015 og 2016.
Kooperationsbeskattede andelsforeninger, der har værdian-
sat unoterede aktier til brug for opgørelsen af den skatteplig-
tige indkomst for indkomståret 2015 og 2016, kan således få
genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstårene 2015
og 2016. Det foreslås ligeledes, at selskaber, der har påbe-
gyndt indkomståret 2017 inden lovens ikrafttrædelsestids-
punkt den 1. januar 2017, kan vælge at anvende bestemmel-
sen i selskabsskattelovens § 14, stk. 7, til at værdiansætte
aktier til brug for formueopgørelsen.
Med forslaget kan den enkelte kooperationsbeskattede an-
delsforening vælge at anvende bestemmelsen i selskabsskat-
telovens § 14, stk. 7, til at værdiansætte aktier til brug for
formueopgørelsen tilbage i tid. Bestemmelsen sikrer, at op-
hævelsen af formueskattekursen ikke medfører en højere be-
skatning af kooperationsbeskattede andelsforeninger.
Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets § 3, nr. 3, har virk-
ning for konkursdekreter, der afsiges fra og med den 1. janu-
ar 2017. Det indebærer, at et konkursramt selskab skal hol-
des ude af sambeskatning i alle indkomstperioder i det ind-
komstår, hvor konkursdekretet afsiges, hvis konkursdekretet
afsiges den 1. januar 2017 eller senere.
14
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift på elektricitet, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1165 af 1. september 2016, foretages føl-
gende ændringer:
Bilag 1 1. I bilag 1 udgår »Forlystelser, herunder teater-
forestillinger, biografforestillinger m.v.«
Liste over momsregistrerede virksomheder,
hvis afsætning af ydelser ikke giver adgang til
tilbagebetaling af elafgift, jf. § 11, stk. 2
Advokater.
Arkitekter.
Bureauer (bl.a. vagtbureauer, ægteskabsbureauer).
Forlystelser, herunder teaterforestillinger, biograf-
forestillinger m.v.
Landinspektører.
Mæglere.
Reklame.
Revisorer.
Rådgivende ingeniører
§ 2
I fusionsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
1017 af 24. august 2015, som ændret ved § 5 i lov
nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
1. I § 15 a, stk. 1, 4. pkt., ændres »5.-10. pkt.« til:
»5.-11. pkt.«.
§ 15 a. Ved spaltning af et selskab har selskaber-
ne adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b, stk.
1 og 2, når såvel det indskydende selskab som det
modtagende selskab er omfattet af begrebet sel-
skab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv
2009/133/EF og ikke ved beskatningen her i landet
anses for en transparent enhed. Det er en betingelse
for anvendelsen, at der er opnået tilladelse hertil
fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skattefor-
2. I § 15 a, stk. 1, indsættes som 11. pkt.:
»4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis der i
en periode på tre år forud for vedtagelsen af spalt-
ningen overdrages aktier i det indskydende selskab
uden skattemæssig succession til et eller flere sel-
skaber, der er koncernforbundne med det overdra-
gende eller overdragede selskab, jf. kursgevinstlo-
vens § 4, stk. 2, og hvis aktierne omfattes af aktie-
avancebeskatningslovens §§ 4 a, 4 b eller 4 c.«
15
valtningen kan fastsætte særlige vilkår for tilladel-
sen og kan foreskrive, at der specifikt udarbejdes
dokumenter, der skal indsendes inden for de frister,
der er nævnt i § 6, stk. 3, eller § 6, stk. 4. Ved
spaltning af et selskab har selskaberne som nævnt i
1. pkt. adgang til beskatning efter reglerne i § 15 b,
stk. 1 og 2, uden at der er opnået tilladelse hertil
fra told- og skatteforvaltningen, jf. dog 5.-10. pkt.
Anvendelsen af 4. pkt. er betinget af, at selskaber,
der efter spaltningen ejer mindst 10 pct. af kapita-
len eller aktier, der er omfattet af definitionen af
skattefri porteføljeaktier i aktieavancebeskatnings-
lovens § 4 C, i et af de deltagende selskaber, ikke
afstår aktier i det eller de pågældende selskaber i
en periode på 3 år efter vedtagelsen af spaltningen.
Uanset 5. pkt. kan aktierne i et deltagende selskab i
den nævnte periode afstås i forbindelse med en
skattefri omstrukturering af den nævnte selska-
bsdeltager eller det pågældende deltagende sel-
skab, hvis der ved omstruktureringen ikke sker ve-
derlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfæl-
de finder den i 5. pkt. nævnte betingelse i sin rest-
løbetid anvendelse på selskabsdeltageren hen-
holdsvis det eller de deltagende selskaber i den ef-
terfølgende skattefrie omstrukturering. 4. pkt. fin-
der ikke anvendelse, hvis det indskydende selskab
har mere end én selskabsdeltager og en eller flere
af disse har været selskabsdeltagere i mindre end 3
år uden at have rådet over flertallet af stemmerne
og samtidig er eller ved spaltningen bliver selskabs-
deltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsam-
men råder over flertallet af stemmerne. 4. pkt. fin-
der heller ikke anvendelse på spaltning omfattet af
stk. 3, hvis en selskabsdeltager, der beskattes af ak-
tierne i det indskydende selskab efter aktieavance-
beskatningslovens § 17, og som samtidig kan mod-
tage skattefrit udbytte af disse aktier, vederlægges
med andet end aktier i det eller de modtagende sel-
skaber. 4. pkt. finder heller ikke anvendelse, hvis
en person eller et selskab, der har bestemmende
indflydelse i det indskydende selskab, jf. lignings-
lovens § 2, hverken er hjemmehørende i EU/EØS
eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsover-
enskomst med Danmark.
§ 3
16
I selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
680 af 20. maj 2015, som ændret ved § 2 i lov nr.
998 af 30. august 2015, § 20 i lov nr. 395 af 2. maj
2016, § 5 i lov nr. 428 af 18. maj 2016 og § 1 i lov
nr. 652 af 8. juni 2016, foretages følgende ændrin-
ger:
§ 13. - - -
Stk. 1-2. - - -
Stk. 3. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk.
4-10 eller § 13 F fradrage beløb, der er medgået til
skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 8, i
det omfang indkomstårets skat efter pensionsaf-
kastbeskatningslovens § 8 har reduceret ind-
komstårets hensættelser eller ydelser til de forsik-
rede vedrørende det indkomstår, der svarer til ind-
komståret efter denne lov, og beløb, der hensættes
til dækning af forpligtelser over for de forsikrede i
form af forsikringsmæssige hensættelser.
1. I § 13, stk. 3, indsættes efter »indkomstårets
hensættelser«: », særlige bonushensættelser«, og
efter »forsikringsmæssige hensættelser« indsættes:
» og særlige bonushensættelser«.
2. § 14, stk. 7, affattes således:
§ 14. - - -
Stk. 1-6. - - -
Stk. 7. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt
aktier i selskaber, i hvilke mindst 2/3 af samtlige
aktier ejes af en enkelt forening, medregnes ved
opgørelsen af formuen med mindst 80 pct. af han-
delsværdien.
»Stk. 7. Aktier, der ikke er optaget til handel på
et reguleret marked eller en multilateral handelsfa-
cilitet, værdiansættes til værdien opgjort efter stk.
2-6. Er den skattemæssige værdi af aktierne efter
1. pkt. negativ, ansættes værdien til nul.«
§ 31 C. - - -
Stk. 1. - - -
Stk. 8. Et selskab, der tages under konkursbe-
handling, skal holdes ude af sambeskatningen fra
og med det indkomstår, hvori konkursdekretet afsi-
ges. Ved ophøret af sambeskatningen finder § 31
A, stk. 10, anvendelse.
3. I § 31 C, stk. 8, 1. pkt., ændres »sambeskatning-
en« til: »sambeskatning i alle indkomstperioder«.
17