Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
AA9883
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L20/20161_L20_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016) Justitsministeren (Søren Pind): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) (Lovforslag nr. L 20) I retssager anvendes ofte sagkyndige som led i bevisfø- relsen, og sagkyndig bevisførelse i form af bl.a. syn og skøn tillægges ofte stor bevismæssig vægt. Lovforslaget har der- for til formål at give parterne i en retssag udvidede mulighe- der for at anvende sagkyndige som led i bevisførelsen. Lovforslaget indeholder som følge heraf en række forslag til ændringer af reglerne om syn og skøn, så der indføres ud- videde muligheder for anvendelse af to (eller flere) skøns- mænd med samme faglige baggrund. Det foreslås således, at retten kan beslutte fra starten at udpege to (eller flere) skønsmænd med samme faglige bag- grund til at vurdere det samme spørgsmål. Det foreslås des- uden, at muligheden for at få udmeldt et nyt syn og skøn ved en anden skønsmand udvides i et vist omfang. Det foreslås med lovforslaget endvidere, at der indføres udvidede muligheder for fremlæggelse af sagkyndige bevi- ser i civile retssager. Det foreslås således at lovfæste den udvidede adgang for parterne i en civil sag til at fremlægge sagkyndige erklærin- ger, der er ensidigt indhentet af den enkelte part forud for sagens anlæg, som har udviklet sig i retspraksis. Det foreslås i den forbindelse som noget nyt, at modparten i sådanne til- fælde kan fremlægge en ensidigt indhentet ”moderklæring”, selv om denne først har kunnet indhentes efter sagsanlæg- get. Det foreslås endvidere, at parterne i en civil sag i enighed og med rettens tilladelse kan beslutte, at der som led i bevis- førelsen kan fremlægges sagkyndige erklæringer, som par- terne hver især indhenter efter sagsanlægget, enten som sup- plement til eller i stedet for syn og skøn. Lovforslaget bygger på Retsplejerådets betænkning nr. 1558/2016 om reform af den civile retspleje IX (Sagkyndig bevisførelse mv.) og er udformet i overensstemmelse med rådets lovudkast. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 20 Folketinget 2016-17 Justitsmin., j.nr. 2016-430-0027 AA009883