Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
Justitsministeren (Søren Pind):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning
på mellemstatsligt grundlag til EU᾽s direktiv om
databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 3).
Vedlagte forslag til folketingsbeslutning fremsættes med
henblik på inden den 27. oktober 2016 at indhente Folketin-
gets samtykke til, at Danmark tilslutter sig EU᾽s direktiv om
databeskyttelse på retshåndhævelsesområdet (i det følgende
benævnt retshåndhævelsesdirektivet).
Direktivet blev vedtaget den 27. april 2016 samtidig med
en generel forordning om databeskyttelse, som (bortset fra
retshåndhævelsesområdet) gælder for både det offentlige og
private.
Mens den generelle databeskyttelsesforordning gælder
for Danmark, er retshåndhævelsesdirektivet ikke bindende
for og finder ikke anvendelse i Danmark på grund af det
danske forbehold vedrørende retlige og indre anliggender.
Da direktivet udbygger Schengenreglerne, skal Danmark
inden 6 måneder fra direktivets vedtagelse beslutte, om di-
rektivet skal gælde for Danmark.
Regeringen skal således inden den 27. oktober 2016 med-
dele Rådet, om Danmark vil gennemføre direktivet i dansk
ret.
Hvis Danmark ikke tilslutter sig direktivet, risikerer Dan-
mark at blive ekskluderet fra Schengen-samarbejdet.
Træffer Danmark beslutning om, at direktivet skal gen-
nemføres i dansk ret, bliver Danmark folkeretligt forpligtet
over for de øvrige medlemsstater, der er bundet af direkti-
vet.
Hovedformålene med direktivet er at sikre fysiske perso-
ners ret til beskyttelse af personoplysninger, at sikre fri ud-
veksling af personoplysninger mellem retshåndhævende
myndigheder i EU og at lette samarbejdet mellem medlems-
staternes retshåndhævende myndigheder.
Direktivet, som fastlægger et minimumsniveau for be-
skyttelse af personoplysninger på retshåndhævelsesområdet,
indebærer i vidt omfang en videreførelse af, hvad der allere-
de gælder efter persondataloven og bekendtgørelse om be-
skyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisam-
arbejde og retligt samarbejde i kriminalsager inden for Den
Europæiske Union og Schengen-samarbejdet. Direktivet in-
debærer imidlertid også nogle ændringer i forhold til, under
hvilke betingelser retshåndhævende myndigheder f.eks. kan
indsamle, registrere og videregive personoplysninger og ud-
videlse af de registreredes rettigheder, f.eks. regler om op-
lysningspligt, når myndighederne indsamler oplysninger.
Endvidere indeholder direktivet i et vist omfang også nye
krav til, hvordan retshåndhævende myndigheder skal sikre
overholdelsen af regler om beskyttelse af personoplysnin-
ger, herunder sikkerheden for, at personoplysninger ikke
kommer til uvedkommendes kendskab.
Da gennemførelsen af direktivet vil nødvendiggøre æn-
dringer af dansk lovgivning, forudsætter Danmarks tilslut-
ning til direktivet i medfør af Grundlovens § 19, stk. 1, Fol-
ketingets samtykke.
Idet jeg i øvrigt henviser til de bemærkninger, der ledsa-
ger beslutningsforslaget, skal jeg hermed anbefale beslut-
ningsforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Da Danmark – med henblik på at overholde den nævnte 6
måneders frist – skal meddele Rådet sin beslutning om di-
rektivet inden den 27. oktober 2016, skal jeg endvidere an-
befale det Høje Ting at behandle forslaget inden denne dato.
Til beslutningsforslag nr. B 3 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-7910-0009
AA009889