Fremsat den 5. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 5. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af straffeloven
(Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 136 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt
billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§
114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og
223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2021-22.
Lovforslag nr. L 18 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-730-0956
AA009877
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Lovovervågning mv.
3. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menneske-
rettighedskonvention
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
7. Miljømæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
10. Sammenfattende skema
1. Indledning
Der er set eksempler på, at der i Danmark findes religiøse
forkyndere, som søger at undergrave danske love og værdier
og understøtte parallelle retsopfattelser.
Religiøse forkyndere mv. har en særlig autoritet i forhold til
deres menigheder. Det er derfor særlig problematisk, hvis
netop disse personer gennem deres adfærd modarbejder og
undergraver danske værdier.
På den baggrund er der den 31. maj 2016 indgået en politisk
aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om initiativer ret-
tet mod religiøse forkyndere, som søger at undergrave dan-
ske love og værdier og understøtte parallelle retsopfattelser.
Der er i den forbindelse bl.a. indgået en delaftale om krimi-
nalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare hand-
linger som led i religiøs oplæring. Delaftalen er indgået mel-
lem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti.
Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som
led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvel-
se, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset om ytringerne er
fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen in-
debærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksom-
hed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig
som led i religiøs oplæring, skal være omfattet af kriminali-
seringen.
Aftalen indebærer ligeledes, at lovforslaget skal undergives
lovovervågning, således at Folketinget løbende kan følge
med i den nye bestemmelses anvendelse, og at der senest i
folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lovforslag om re-
vision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til,
om der fortsat er brug for kriminaliseringen.
Dette lovforslag udmønter den politiske delaftale om krimi-
nalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare hand-
linger som led i religiøs oplæring.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse
strafbare handlinger som led i religiøs oplæring
2.1.1. Gældende ret
Straffeloven indeholder en række bestemmelser, der krimi-
naliserer ytringer i forskellig form.
Det gælder bl.a. § 140 om blasfemi, § 266 b om udbredelse
af trusler og forhånende udtalelser mv. (racismeparagraffen)
samt §§ 267 og 270 om ærekrænkende og nedsættende yt-
ringer.
Dertil kommer, at det i medfør af straffelovens § 23 er mu-
ligt at straffe en person, der ved tilskyndelse, råd eller dåd
har medvirket til en strafbar gerning. Det er imidlertid en
forudsætning for at straffe for medvirken f.eks. ved tilskyn-
delse, at der har været tale om en konkret strafbar handling,
og at den pågældendes forsæt således til en vis grad er kon-
kretiseret.
Endelig indeholder straffeloven – ud over den almindelige
regel om medvirken – en række udtrykkelige forbud mod
tilskyndelse eller hvervning til at begå ulovligheder mv. Det
gælder bl.a. § 136, stk. 1, om offentlig tilskyndelse til for-
brydelse, § 136, stk. 2, om offentlig udtrykkelig billigelse af
en terrorhandling mv., § 114 c om hvervning til terrorisme
og § 114 e om fremme af virksomheden for en terrororgani-
sation mv.
Det er således lovligt efter gældende ret at udtrykke støtte til
eller billige f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraf-
felse af børn, forudsat at man ikke derved offentligt tilskyn-
der til forbrydelse, jf. straffelovens § 136, stk. 1, eller med-
virker til et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens § 23.
2.1.2. Justitsministeriets overvejelser
Der er set eksempler på, at der findes religiøse forkyndere i
Danmark, som søger at undergrave danske love og værdier
og understøtte parallelle retsopfattelser. Dette har bl.a. givet
sig udslag i udtalelser, der indeholder en støtte til eller billi-
gelse af f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraffelse
af børn.
2
Det er Justitsministeriets vurdering, at sådanne ytringer ty-
pisk ikke i dag kan anses for strafbare.
Det skyldes, at sådanne ytringer typisk ikke vil kunne anses
for offentlige tilskyndelser til at begå forbrydelser efter
straffelovens § 136, stk. 1, idet de dels ikke fremsættes of-
fentligt, dels ikke er udtryk for tilskyndelse til at begå
forbrydelser. Ytringerne vil typisk heller ikke kunne anses
for strafbar medvirken til en lovovertrædelse, idet udtalel-
serne ikke vil være udtryk for tilskyndelse, råd eller dåd til
en konkret strafbar handling.
Som anført ovenfor under punkt 1 har regeringen og Social-
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti indgået en politisk delaftale om
kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring.
Aftalen indebærer, at det fremover skal være strafbart som
led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab,
voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvel-
se, tvang og flerkoneri. Det gælder, uanset om ytringerne er
fremsat i private eller offentlige sammenhænge. Aftalen in-
debærer endvidere, at både religiøse forkynderes virksom-
hed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig
som led i religiøs oplæring, skal være omfattet af kriminali-
seringen.
Kriminaliseringen er efter aftalen rettet mod udtrykkelig bil-
ligelse af visse bestemte strafbare handlinger, som må anta-
ges at have en særlig relevans i forhold til problemstillingen
om religiøse forkyndere, der undergraver dansk lovgivning
mv.
Afgrænsningen til alene at gælde religiøs oplæring – og ikke
andre former for oplæring eller påvirkning – skal ses i sam-
menhæng med, at personer, der foretager religiøs oplæring,
har en særlig position i forhold til at påvirke deres menighed
mv.
Religiøse forkyndere og andre, der foretager religiøs oplæ-
ring, taler således ud fra en generel betragtning med en sær-
lig indsigt og autoritet i forhold til personer, der må anses
for at være særligt sårbare over for forkynderens påvirkning,
når de f.eks. opsøger og deltager i et fællesskab om religiøse
handlinger og/eller søger religiøs vejledning.
Efter aftalen gælder strafansvaret også ytringer fremsat i
ikke-offentlige sammenhænge. Det skyldes, at den form for
billigelse af visse strafbare handlinger, som det er hensigten
at ramme med lovforslaget, må forventes i vidt omfang også
at finde sted i sådanne sammenhænge. Hvis kriminalise-
ringen skal have den tilsigtede effekt, er det derfor nødven-
digt at afgrænse anvendelsesområdet på den anførte måde.
Det vil dog i en række tilfælde kunne være vanskeligt at be-
vise, at betingelserne for, at bestemmelsen finder anvendel-
se, er opfyldt, når ytringerne er fremsat i en ikke-offentlig
sammenhæng.
Efter straffelovens § 136, stk. 2, straffes den, der offentligt
udtrykkeligt billiger en af de i straffelovens 12. eller 13. ka-
pitel omhandlede forbrydelser, med bøde eller fængsel indtil
2 år.
I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billi-
gelse af en terrorhandling mv., og hvor gerningsindholdet er
opfyldt i både straffelovens § 136, stk. 2, og den foreslåede
nye bestemmelse, er det Justitsministeriets opfattelse, at der
er en potentiel større skadevirkning, når overtrædelsen sker
som led i religiøs oplæring efter det foreslåede stk. 3.
Det er derfor ministeriets opfattelse, at strafferammen efter
det foreslåede stk. 3 bør fastsættes til bøde eller fængsel ind-
til 3 år, således at der efter denne bestemmelse er et højere
loft for strafudmålingen.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i overensstemmelse med den politiske
aftale indsættes en ny bestemmelse som straffelovens § 136,
stk. 3, hvorefter den, der som led i religiøs oplæring udtryk-
keligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§
114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og
223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
Der lægges således op til, at det fremover bliver strafbart
som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror,
drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsber-
øvelse, tvang og bigami.
Efter aftalen skal kriminaliseringen alene omfatte ytringer,
der fremsættes som led i religiøs oplæring. Med religiøs op-
læring menes, at oplæringen er religiøst begrundet og har et
forkyndende element. Det indebærer bl.a., at almindelig reli-
gionsundervisning, der ikke indeholder et forkyndende ele-
ment, ikke vil være omfattet af kriminaliseringen.
Derimod omfattes både religiøse forkynderes virksomhed og
aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som
led i religiøs oplæring i den nævnte forstand. Dette vil bl.a.
– udover ”gudstjenester” og andre religiøse handlinger –
kunne omfatte den undervisning eller oplæring, der finder
sted på koranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekred-
se mv., men også i forbindelse med almindelig konfirmati-
onsforberedelse.
Religiøs oplæring vil også kunne omfatte opslag i grupper
med religiøst fokus på Facebook og indlæg i religiøse blade
mv., hvis afsenderen har en autoritet, der i forhold til modta-
gergruppen gør, at opslaget eller indlægget kan siges at have
karakter af oplæring. Omvendt vil hovedreglen være, at kro-
nikker og debatindlæg mv. i almindelige massemedier ikke
er omfattet, da disse normalt ikke vil være udtryk for religi-
øs oplæring, men almindelig offentlig debat.
Efter aftalen skal ytringen – for at være strafbar som billi-
gelse – have en sådan karakter, at den er med til at legitime-
re den form for strafbar handling, som ytringen angår. Dette
3
indebærer, at ytringer om på demokratisk vis at ændre rets-
tilstanden ikke vil være omfattet. En ytring om f.eks. støtte
til genindførelse af revselsesretten vil således ikke kunne
straffes, medmindre den ud fra en samlet vurdering af
ytringen, den kontekst, den er fremsat i, samt andre
ledsagende omstændigheder kan siges at udgøre en udtryk-
kelig billigelse af at slå børn også før en eventuel ændring af
retstilstanden.
Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af
religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring
eller støtte til strafbare handlinger, vil heller ikke være om-
fattet af kriminaliseringen, medmindre den pågældende til-
slutter sig (billiger) det oplæste eller gengivne i en eller an-
den form. En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibel-
ens eller Koranens budskaber om korporlig afstraffelse vil
derfor som udgangspunkt ikke være omfattet af kriminalise-
ringen.
Konteksten for en (bestemt) ytring har betydning for, om
den er omfattet af kriminaliseringen. Som det anføres i afta-
len, vil et arrangement under åben himmel således kunne
udvikle sig fra politisk debat, som ikke vil være omfattet af
kriminaliseringen, til religiøs oplæring med et forkyndende
element, hvilket vil være omfattet af kriminaliseringen.
Den kontekst, som en ytring indgår i, vil således have betyd-
ning for vurderingen af, om den er strafbar. Det gælder både
i forhold til, om der foreligger billigelse (eller om der deri-
mod f.eks. er tale om, at et skriftsted gengives, men ikke bil-
liges), men også i forhold til, om der er tale om en ytring
fremsat som led i religiøs oplæring (eller derimod f.eks. som
led i den offentlige eller politiske debat).
Efter aftalen skal ytringer fremsat i både offentlige og ikke-
offentlige (lukkede) sammenhænge være omfattet af krimi-
naliseringen. Offentlige ytringer vil omfatte ytringer fremsat
i forbindelse med en prædiken eller anden mødeaktivitet,
hvortil der er almindelig adgang for en menighed eller en
bredere offentlighed. Det samme gælder ytringer på inter-
nettet og i medierne mv. Ikke-offentlige ytringer er ytringer,
der fremsættes i lukkede sammenhænge og ikke er tiltænkt
at skulle udbredes til en videre kreds. Det vil f.eks. kunne
ramme ytringer, der fremsættes af en religiøs forkynder un-
der en (fortrolig) samtale med en person, der har søgt religi-
øs vejledning.
Kriminaliseringen er som ovenfor anført afgrænset til visse
ytringer, der fremsættes som led i religiøs oplæring. Ytrin-
ger fremsat i andre sammenhænge er således ikke omfattet
af kriminaliseringen.
Det foreslås, at strafferammen fastsættes til bøde eller
fængsel indtil 3 år, jf. ovenfor punkt 2.1.2.
Der vil kunne ske udvisning i forbindelse med overtrædelse
af den nye bestemmelse i samme omfang, som der efter gæl-
dende ret kan ske udvisning i forbindelse med overtrædelse
af den gældende bestemmelse i straffelovens § 136, jf. ud-
lændingelovens kapitel 4.
2.2. Lovovervågning mv.
Som anført ovenfor under punkt 1 har regeringen og Social-
demokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti indgået en politisk delaftale om
kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring.
Det følger bl.a. af aftalen, at kriminalisering af udtrykkelig
billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs op-
læring er et nyt tiltag i dansk sammenhæng, at anvendelsen
af bestemmelsen skal følges løbende, og at det efter et pas-
sende tidsrum også skal overvejes, om der fortsat er brug for
bestemmelsen.
Aftalen indebærer derfor, at lovforslaget skal undergives
lovovervågning, således at Folketinget løbende kan følge
med i den nye bestemmelses anvendelse, og at der senest i
folketingsåret 2021-22 skal fremsættes et lovforslag om re-
vision af loven, således at Folketinget kan tage stilling til,
om der fortsat er brug for kriminaliseringen.
På den baggrund vil Justitsministeriet, hvis lovforslaget ved-
tages, udarbejde en rapport til Folketinget om erfaringerne
med den nye bestemmelse. En sådan rapport vil bl.a. kunne
indeholde oplysninger om antallet af sigtelser, tiltaler og
domfældelser/frifindelser efter bestemmelsen samt generelle
oplysninger om politiets og anklagemyndighedens erfarin-
ger på området.
Det tilstræbes, at rapporten kan blive oversendt til Folketin-
get 3 år efter lovforslagets ikrafttræden.
Samtidig lægges der med lovforslaget op til, at justitsmini-
steren fremsætter forslag om revision af loven i folketings-
året 2021-22. Lovforslaget indeholder således også en revi-
sionsklausul.
3. Forholdet til grundloven og Den Europæiske Menne-
skerettighedskonvention
3.1. Lovforslaget indebærer, at det fremover vil blive straf-
bart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror,
drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsber-
øvelse, tvang og bigami.
Forslaget er navnlig vurderet i forhold til bestemmelserne
om religionsfrihed og ytringsfrihed samt forbuddet mod dis-
krimination i grundloven og Den Europæiske Menneskeret-
tighedskonvention (EMRK).
3.2. For så vidt angår grundloven, er forslaget vurderet i for-
hold til bestemmelserne i §§ 67 (religionsfrihed), 70 (for-
buddet mod diskrimination) og 77 (ytringsfrihed).
3.2.1. Religionsfriheden er beskyttet i grundlovens § 67, der
fastslår, at borgerne har ret til at forene sig i samfund for at
dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevis-
ning, dog at intet læres eller foretages, som strider imod sæ-
deligheden eller den offentlige orden.
4
Anvendelsesområdet for § 67 er ”gudsdyrkelsen”. Bestem-
melsen omfatter først og fremmest de egentlige rituelle og
kultiske handlinger, såsom forkyndelse, bøn, gudstjeneste,
dåb mv., jf. bl.a. Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret II, 3.
udgave ved Ole Espersen (1980), side 754, og Henrik Zahle
m.fl., Grundloven med kommentarer, 2. udgave (2006), side
415. Religiøs oplæring må også anses for at være omfattet af
bestemmelsens anvendelsesområde.
Bestemmelsen sikrer borgerne en materiel religiøs for-
enings-, forsamlings- og ytringsfrihed. Lovgivningsmagten
er således afskåret fra at begrænse eller forbyde gudsdyrkel-
se i tilslutning til religiøse samfund, så længe der ikke fore-
tages handlinger eller læres noget, der strider mod sædelig-
heden eller den offentlige orden.
Religionsfriheden efter § 67 er ikke ubegrænset, idet lovgiv-
ningsmagten er indrømmet en adgang til at fastsætte de ram-
mer for religionsfriheden, som hensynet til sædeligheden el-
ler den offentlige orden tilsiger.
Lovgivningsmagten er dermed ikke afskåret fra at gennem-
føre lovgivning, der berører gudsdyrkelse, når lovgivningen
ikke har til hensigt at modvirke den berørte gudsdyrkelse,
men er begrundet i varetagelsen af andre hensyn (til beskyt-
telse af sædeligheden eller den offentlige orden). Lovgiv-
ningsmagten må i den forbindelse antages at være overladt
et vidt skøn, jf. Jens Peter Christensen m.fl., Grundloven
med kommentarer, 1. udgave (2015), side 408 f. Grundlo-
vens § 67 indebærer derimod, at statsmagten er afskåret fra
at gribe ind over for borgernes gudsdyrkelse i tilslutning til
religiøse samfund, hvis denne indgriben – alene – er begrun-
det i en afstandtagen fra den pågældende trosretning som så-
dan.
Formålet med lovforslaget er at imødegå adfærd, der under-
graver danske love og værdier og understøtter parallelle
retsopfattelser, ved at kriminalisere udtrykkelig billigelse af
visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring. Lov-
forslaget varetager således hensynet til at beskytte den of-
fentlige orden og kan derfor gennemføres inden for rammer-
ne af grundlovens § 67.
3.2.2. Det følger af grundlovens § 70, at ingen på grund af
sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til
den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder eller
unddrage sig opfyldelsen af nogen almindelig borgerpligt.
Bestemmelsen indebærer et forbud mod diskrimination med
bl.a. trosbekendelse som kriterium, for så vidt angår adgan-
gen til nydelse af borgerlige eller politiske rettigheder. Ud-
trykket ”rettigheder” skal ikke forstås snævert, men må be-
tegne enhver fordelagtig retsposition.
Bestemmelsen forbyder imidlertid alene diskrimination på
baggrund af en bestemt trosbekendelse. Det indebærer, at
lovforslaget, der skal gælde for alle, som udtrykkeligt billi-
ger visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring,
ikke rejser spørgsmål i forhold til grundlovens § 70.
3.2.3. Ytringsfriheden er beskyttet i grundlovens § 77, der
fastsætter, at enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at
offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene.
Censur og andre forebyggende foranstaltninger kan ingens-
inde på ny indføres.
Beskyttelsen af ytringsfriheden i grundlovens § 77 omfatter
”enhver”. Ytringsfriheden gælder således også for religiøse
forkyndere mv. Når f.eks. en præst eller en imam forkynder
eller lærer andre om Bibelen eller Koranen mv., er der såle-
des tale om ytringer, der er omfattet af grundlovens § 77.
Ved fastlæggelsen af, hvilken nærmere beskyttelse af
ytringsfriheden § 77 indebærer, foretages der almindeligvis
en opdeling i henholdsvis den formelle og den materielle
ytringsfrihed.
Den formelle ytringsfrihed beskytter mod foranstaltninger,
der forhindrer selve offentliggørelsen af ytringer. En materi-
el ytringsfrihed er udtryk for, at der for ytringer af et vist
indhold eller en vis karakter ikke kan fastsættes efterfølgen-
de sanktioner i form af f.eks. straf.
Den foreslåede ordning vil indebære et indgreb i den materi-
elle ytringsfrihed, idet den vil skabe mulighed for at straffe
personer, når de har fremsat visse ytringer.
Det er den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur,
at grundlovens § 77 ikke beskytter den materielle ytringsfri-
hed, jf. Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), si-
de 670, Alf Ross, a.st., side 716 og 724 samt Max Sørensen,
Statsforfatningsret, 2. udgave ved Peter Germer (1973), side
374 og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 503 f. Efter
den overvejende opfattelse i den statsretlige litteratur ude-
lukker grundlovens § 77 således ikke lovgivningsmagten fra
at gøre ytringer på et hvilket som helst område og med et
hvilket som helst indhold ansvarspådragende. Justitsministe-
riet tilslutter sig denne retsopfattelse.
Forslaget rejser på den baggrund ikke spørgsmål i forhold til
grundlovens § 77. Der henvises til punkt 3.3.2 nedenfor for
en vurdering af indgrebet i den materielle ytringsfrihed efter
EMRK artikel 10.
3.3. For så vidt angår EMRK, er lovforslaget navnlig vurde-
ret i forhold til bestemmelserne i artikel 9 (religionsfrihed),
artikel 10 (ytringsfrihed) og artikel 14 (forbuddet mod dis-
krimination).
3.3.1. Efter EMRK artikel 9, stk. 1, har enhver ret til at tæn-
ke frit og til samvittigheds- og religionsfrihed. Denne ret
omfatter frihed til at skifte religion eller tro samt frihed til
enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat
at udøve sin religion eller tro gennem gudstjeneste, under-
visning, andagt og overholdelse af religiøse skikke.
Retten til at udøve sin religion eller tro kan efter konventio-
nens artikel 9, stk. 2, underkastes sådanne begrænsninger,
som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokra-
tisk samfund af hensyn til den offentlige tryghed, for at be-
5
skytte den offentlige orden, sundheden eller sædeligheden
eller for at beskytte andres rettigheder og friheder.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i
religionsfriheden efter EMRK artikel 9, stk. 1, hvis en per-
son straffes for udtrykkeligt at billige visse strafbare hand-
linger som led i religiøs oplæring.
Ministeriet finder imidlertid, at et sådant indgreb vil kunne
retfærdiggøres i medfør af artikel 9, stk. 2. Der vil således
med dette lovforslag blive skabt hjemmel for indgreb, som
vil være nødvendigt i et demokratisk samfund (proportio-
nalt) af hensyn til at beskytte den offentlige orden og andres
rettigheder og friheder.
For så vidt angår indgrebets proportionalitet, bemærkes det,
at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fastslå-
et, at artikel 9 ikke giver personer, der følger sin religiøse
overbevisning, en ret til at se bort fra lovgivning, der forføl-
ger saglige hensyn, jf. præmis 121 i sagen Leyla Sahin mod
Tyrkiet, dom af 10. november 2005.
Justitsministeriet finder, at det vil være sagligt og proportio-
nalt at kriminalisere udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger, når det sker som led i religiøs oplæring. Ministe-
riet har herved bl.a. lagt vægt på, at personer, der foretager
religiøs oplæring, har en særlig position i forhold til at på-
virke deres menighed mv.
Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at den blotte oplæs-
ning af religiøse skrifter mv., som f.eks. indeholder opfor-
dringer til at stene kvinder mv., ikke vil være omfattet af
lovforslaget, fordi der ikke herved vil være tale om udtryk-
kelig billigelse af de pågældende handlinger. Der vil således
ikke med lovforslaget blive grebet ind i religiøse samfunds
adgang til som led i gudstjenester mv. at oplæse passager af
deres religiøse skrifter.
3.3.2. Efter EMRK artikel 10, stk. 1, har enhver ret til
ytringsfrihed. Artikel 10 omfatter udtrykkeligt såvel ytringer
i form af oplysninger om faktiske forhold som tilkendegivel-
ser af personlige meninger.
Ligesom efter grundlovens § 77 gælder retten til ytringsfri-
hed efter EMRK artikel 10 ”enhver”.
Artikel 10 beskytter udtrykkeligt både retten til at fremkom-
me med ytringer (ytringsfrihed) og retten til at modtage yt-
ringer (informationsfrihed).
Bestemmelsen beskytter i modsætning til den overvejende
opfattelse i den statsretlige litteratur af grundlovens § 77 bå-
de den formelle og den materielle ytringsfrihed.
Beskyttelse af ytrings- og informationsfriheden efter artikel
10 er ikke ubegrænset. Der kan foretages indgreb i ytrings-
og informationsfriheden, hvis indgrebet er foreskrevet ved
lov og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til
den nationale sikkerhed, territorial integritet eller offentlig
tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at be-
skytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres
gode navn og rygte eller rettigheder, for at forhindre udspre-
delse af fortrolige oplysninger, eller for at sikre doms-
magtens autoritet og upartiskhed, jf. artikel 10, stk. 2.
Det centrale spørgsmål vil typisk være, om indgrebet kan
anses for nødvendigt i et demokratisk samfund. Omfanget af
beskyttelsen afhænger af en konkret helhedsvurdering. Det
vil navnlig have betydning, om ytringen vedrører et emne af
samfundsmæssig interesse. Endvidere kan det have betyd-
ning, om indgrebet er af en sådan karakter, at det er egnet til
at afskrække andre fra at ytre sig.
Hvis ytringen angår et emne af samfundsmæssig interesse
og dermed bidrager til den offentlige debat, nyder ytringen
en vidtgående beskyttelse, hvorimod ytringer om rent priva-
te forhold ikke nyder en stærk beskyttelse, jf. Peer Lorenzen
m.fl., Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med
kommentarer, 3. udgave (2011), bind II, side 860 ff.
Det vil efter Justitsministeriets opfattelse udgøre et indgreb i
ytringsfriheden efter EMRK artikel 10, stk. 1, hvis en person
straffes for udtrykkeligt at billige visse strafbare handlinger
som led i religiøs oplæring.
Ministeriet finder imidlertid, at et sådant indgreb vil kunne
retfærdiggøres i medfør af artikel 10, stk. 2. Der vil således
med dette lovforslag blive skabt hjemmel for indgrebet, som
vil være nødvendigt i et demokratisk samfund (proportio-
nalt) af hensyn til at forebygge uorden eller forbrydelse og
andres rettigheder.
For så vidt angår indgrebets proportionalitet, har ministeriet
lagt vægt på de samme momenter, som er anført i forhold til
EMRK artikel 9. Ministeriet har endvidere lagt vægt på, at
de pågældende ytringer (udtrykkelig billigelse af f.eks. drab
og flerkoneri) i almindelighed vil være af begrænset sam-
fundsmæssig interesse.
3.3.3. EMRK artikel 14 indeholder et diskriminationsforbud,
hvorefter nydelsen af de i konventionen anerkendte ret-
tigheder og friheder skal sikres uden forskel på grund af
køn, race, farve, sprog, religion, politisk eller anden overbe-
visning, national eller social oprindelse, tilhørsforhold til et
nationalt mindretal, formueforhold, fødsel eller ethvert andet
forhold.
Anvendelsesområdet for EMRK artikel 14 er begrænset der-
ved, at bestemmelsen er accessorisk til konventionens øvri-
ge bestemmelser. Det betyder, at bestemmelsen kun kan an-
vendes sammen med én eller flere af disse bestemmelser.
Heri ligger ikke et krav om, at en sådan rettighed skal være
krænket, men derimod alene et krav om, at den foreliggende
situation skal ligge inden for rettighedens anvendelsesområ-
de (”ambit”).
Hvis den foreliggende situation ligger inden for en anden
bestemmelses anvendelsesområde (f.eks. artikel 9 om religi-
onsfrihed), indeholder artikel 14 et forbud mod usaglig for-
skelsbehandling.
6
Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis
indebærer dette, at personer i sammenlignelige situationer
som udgangspunkt skal behandles ens, og at forskelsbehand-
ling kun er berettiget, hvis den har et legitimt formål og
samtidig står i et rimeligt forhold til dette formål.
Justitsministeriet finder, at lovforslaget, der afgrænses til
alene at gælde udtrykkelig billigelse af visse strafbare hand-
linger som led i religiøs oplæring, ikke er udtryk for for-
skelsbehandling af sammenlignelige grupper.
Personer, der foretager religiøs oplæring, kan således ikke
sammenlignes med andre personer, herunder politikere eller
debattører, idet religiøse forkyndere mv. har en særlig posi-
tion i forhold til at kunne påvirke deres menighed mv.
Justitsministeriet vurderer på den baggrund, at det er muligt
at indføre en særlig ordning, der alene gælder for religiøs
oplæring, inden for rammerne af EMRK artikel 14.
3.4. Det er samlet set Justitsministeriets vurdering, at lovfor-
slaget vil kunne gennemføres inden for rammerne af grund-
loven og Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EMRK.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Da det ikke forventes, at lovforslaget vil give anledning til
en væsentlig forøgelse af antallet af straffesager, har lovfor-
slaget ikke økonomiske eller administrative konsekvenser
for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
7. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 30. juni 2016
til den 11. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer mv.:
Østre og Vestre Landsret, samtlige byretter, Domstolsstyrel-
sen, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Den Danske Dommerfor-
ening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Of-
fentlige Anklagere, Politiforbundet, Advokatrådet, Danske
Advokater, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Amnesty
International, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Journalistfor-
bund, Dansk Missionsråd, Dansk PEN, Dansk Røde Kors,
Dansk Socialrådgiverforening, Danske Medier, Danske Re-
gioner, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettighe-
der, Det Kriminalpræventive Råd, Dokumentations- og Råd-
givningscentret om Racediskrimination, Institut for Menne-
skerettigheder, Justitia, Kirkernes Integrationstjeneste, KL,
Retspolitisk Forening, SOS mod Racisme, Trykkefrihedssel-
skabet, Biskoppen over Aalborg Stift, Biskoppen over Fyens
Stift, Biskoppen over Haderslev Stift, Biskoppen over Hel-
singør Stift, Biskoppen over Københavns Stift, Biskoppen
over Lolland-Falsters Stift, Biskoppen over Ribe Stift, Bi-
skoppen over Roskilde Stift, Biskoppen over Viborg Stift,
Biskoppen over Århus Stift, Alevi Forbundet i Danmark,
Assentoft Frikirke, Bahá’í Samfundet – Det nationale ånde-
lige råd for bahá’íer i Danmark, BaptistKirken i Danmark,
Bharatiya Mandir, Bibel og Missionscentret, Bornholmer-
kirken – Evangelisk Luthersk Frimenighed, Brahma Kum-
aris Åndelige Verdensuniversitet, Brunstad Kristne Menig-
hed Holstebro, Brunstad Kristne Menighed København,
Byens Kirke Silkeborg, Calvary Mission Church, Center for
Visdom og Medfølelse – Tong-nyi Nying-je Ling, City Kir-
ken Herning, Citykirken Århus, Copenhagen Community
Church, Dansk Islamisk Center, Dansk Teltmissions menig-
hed, Dansk Tyrkisk Islamisk Stiftelse, Den Apostoliske Pin-
sekirke, Den Apostolske Kirke i Danmark, Den Armensk
Apostolske Kirke, Den Evangeliske Frikirke, Den evange-
lisk-lutherske Frikirke, Den Islamiske Verdensliga, Den Ka-
tolske Kirke i Danmark, Den Kinesiske Kirke i København,
Den Koptisk-Ortodokse Kirke, Den koreanske kirke i Dan-
mark, Den Kristne Forsamling, Den makedonske ortodokse
Kirke, Den Nyapostolske Kirke i Danmark, Den Ortodokse
Kirke i Danmark, Den ortodokse russiske kirkes menighed i
København, Den Reformerte Synode i Danmark, Den Ru-
mænske Ortodokse Menighed i Odense, Den Rumænske Or-
todokse Menighed i Roskilde, Den Rumænsk Ortodokse
Menighed i Herning, Den Rumænske Ortodokse Menighed i
Aarhus, Den Russiske Ortodokse Kirkes Menigheder
(Moskvapatriarkatet), Den Serbisk Ortodokse Kirke i Dan-
mark, Den Sri Lankansk-Danske Buddhistiske Religiøse og
Kulturelle Forening, Den til St. Alban’s English Church i
København hørende menighed, Den Vietnamesiske Buddhi-
stiske Kulturelle Forening Chua Lieu Quan, Den Vietname-
siske Buddhistiske Kulturforening i Århus, Det Albanske
Trossamfund i Danmark, Det danske Missionsforbund, Det
Islamiske Trossamfund, Det Jødiske Samfund i Danmark
(Det Mosaiske Troessamfund), Etiopisk-Ortodokse Tewa-
hedo Kirke i Danmark, Exodus-Kirken, Fonden Guds Ver-
densvide Kirke, Foreningen Ahlul Bait i Danmark, Forenin-
gen Liberal Katolsk Kirke i Danmark, Foreningen Stupa –
Karma Kagyu Buddhistisk Sangha, Forklarelsens Kirke,
Forn Sidr – Asa- og Vanetrosamfundet i Danmark, Forsam-
lingen Livdin, Frelsens Hær, Frikirken Hillerød, Frikirken
7
Oasan, Frikirken på Havnen, Fårevejle Evangelisk Luther-
ske Frimenighed, Græsted Frikirke, Gurdwara Copenhagen
(Det Sihkiske Trossamfund), Harreskovens Blótgilde, Her-
ning Bykirke, Hillerød Frimenighed, Holstebro Oasekirke,
International Christian Community, International Harvest
Christian Center, Inuunerup Nutaap Oqaluffia – Grønlands
Frikirke, Islamic Center Jaffaria, Islamic Cultural Center,
Islamisk Center Vest, Islamisk Forum, Islamisk Kultur Cen-
ter Amager, Islams Ahmadiyya Djamâ’at, Jehovas Vidner,
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (Mormoner), Jesus
is Lord Church, Karma Kadjy Skolen (Karma-Kasjyba Sko-
len), Karmapa-Trust-Sangye Tashi Ling, Kong Haakons
Kirke, Krishnabevægelse/Iskcon (Hara Krishna), Kris-
tensamfundet i Danmark, Kristent Centrum, Kristent Fælles-
skab København, Kristus Kirken, Kronjyllands Frimenig-
hed, Københavnerkirkens frimenighed, Københavns Bibel-
trænings Center, Københavns Frimenighed, Københavns
Moske, København Vineyard, Lemvig Bykirke, Livets Kil-
de, Machsike Hadas, Menigheden af Kristne i Danmark i Je-
su navn, Pinsekirkerne, Metodistkirken i Danmark, Minhaj
ul Quran International Denmark, Mission Danmark, Morsø
Frimenighed, Muslim Cultural Institute, Muslim Cultur In-
stitute, Nazaræernes Kirke, Nexø Frikirke, Nordschles-
wigsche Geminde, Odder Frimenighed, Pakistan Islamic
Welfare Society, Phendeling – Center for Tibetansk Bud-
dhisme, Redeemed Christian Church of God – Jesus Centre,
Sathya Sai Baba, Shiamuslimsk Trossamfund i Danmark,
Shir Hatzafon – Progressiv Jødedom i Danmark, Sikh Foun-
dation Denmark, Siri Guru Singh Sabha Copenhagen,
Skjern Bykirke, Skovlunde Frikirke (Den Kristne Forsam-
ling (Frikirken Berøa)), Sree Abirami Amman Temple,
Svenska Gustafsförsamlingen i København, Syvende-dags
Adventistkirken Danmark, Søhøjlandets Kirke, Tendai Dan-
mark – Tendai Buddhistisk Center, The Brethren, The Bud-
dhist Organisation Dhammakaya i Danmark, The Internatio-
nal Church for Copenhagen (The American Lutheran
Congregation of Copenhagen), Thorsted Frimenighed, Tro-
ens Ord (Brande Kristne Center), Tønder Frikirke, Wat Thai
Danmark, Øsal Ling, Østens Gamle Kirke, Ågård Frimenig-
hed, Aalborg Menighedscenter og Århus Islamiske Tros-
samfund.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har ikke økonomiske konse-
kvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen økonomiske konse-
kvenser for kommuner og regioner.
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Lovforslaget har ikke administrative kon-
sekvenser for staten af betydning.
Lovforslaget har ingen administrative kon-
sekvenser for kommuner og regioner.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
8
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er efter gældende ret lovligt at udtrykke støtte til eller
billige f.eks. stening af kvinder eller korporlig afstraffelse af
børn, forudsat at man ikke derved offentligt tilskynder til
forbrydelse, jf. straffelovens § 136, stk. 1, eller medvirker til
et konkret strafbart forhold, jf. straffelovens § 23.
Den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 136, stk. 3, vil
medføre, at den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt
billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§
114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og
223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
Kriminaliseringen vil alene omfatte ytringer, der fremsættes
som led i religiøs oplæring. Med religiøs oplæring menes, at
oplæringen er religiøst begrundet og har et forkyndende ele-
ment. Det betyder, at formålet med oplæringen er at gøre et
bestemt budskab kendt og at vinde nye tilhængere (eller
fastholde eksisterende).
Det indebærer bl.a., at almindelig religionsundervisning, der
ikke indeholder et sådant forkyndende element – og hvor
formålet således ikke er at vinde nye tilhængere mv. – ikke
vil være omfattet af kriminaliseringen.
Der vil endvidere alene være tale om oplæring i den nævnte
forstand, hvis den pågældende har en særlig (religiøs) auto-
ritet i forhold til modtageren eller modtagergruppen, således
at den eller disse personer kan anses for særligt sårbare over
for forkynderens påvirkning. Der skal således være et auto-
ritetsspring mellem de pågældende.
En tilfældig sammensat modtagergruppe, som f.eks. ikke
udspringer af en religiøs menighed eller lignende, i forhold
til hvilken forkynderen mv. har en sådan autoritet, vil såle-
des som udgangspunkt falde uden for det kriminaliserede
område. Det gælder også i forhold til grupper og indlæg på
sociale medier mv.
Den nævnte afgrænsning indebærer endvidere, at både reli-
giøse forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet af an-
dre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring i
den nævnte forstand, vil være omfattet.
Formålet med at omfatte andre end forkyndere er navnlig at
undgå omgåelse af den foreslåede bestemmelse, f.eks. i en
situation hvor en religiøs forkynder i forbindelse med en
handling, hvor der foregår religiøs oplæring, giver ordet til
én af deltagerne – eventuelt efter forudgående aftale – og
den pågældende herefter som led i den religiøse oplæring
fremsætter ytringer, der er omfattet af kriminaliseringen. I
en sådan situation må forkynderen således anses for at have
tildelt den pågældende en særlig (religiøs) autoritet. Mere
tilfældighedsprægede udtalelser i en sådan sammenhæng –
f.eks. fordi en deltager selv tager ordet – vil som det klare
udgangspunkt ikke være omfattet.
Religiøs oplæring vil bl.a. – udover ”gudstjenester” og andre
religiøse handlinger – kunne omfatte den undervisning, in-
struktion eller vejledning (oplæring), der finder sted på ko-
ranskoler, bibelskoler, i visse religiøse studiekredse mv.,
men også i forbindelse med almindelig konfirmationsforbe-
redelse.
Kriminaliseringen vil være rettet mod udtrykkelig billigelse
af visse bestemte strafbare handlinger, som må antages at
have en særlig relevans i forhold til problemstillingen om
religiøse forkyndere, der undergraver dansk lovgivning mv.
Omfattet er straffelovens bestemmelser om terror (§§
114-114 j), drab (§ 237), voldtægt (§ 216), voldshandlinger
(§§ 244-246), incest (§ 210), pædofili (§§ 222 og 223), an-
det seksuelt forhold end samleje (§ 225, jf. §§ 216, 222 og
223), frihedsberøvelse (§ 261), tvang (§ 260) og bigami (§
208).
Den nævnte afgrænsning indebærer bl.a., at udtrykkelig bil-
ligelse af specifikke strafbare handlinger som f.eks. stening,
piskning, korporlig afstraffelse af børn, håndsafhugning,
tvangsomskæring af kvinder, indgåelse af tvangsægteskab
og flerkoneri mv. er omfattet.
Kriminaliseringen er både bagud- og fremadrettet. Det inde-
bærer, at både den udtrykkelige billigelse af en strafbar
handling, som allerede er begået, er omfattet, ligesom billi-
gelsen af en strafbar handling, som ikke er begået (uanset
om den rent faktisk senere begås), er omfattet. Det afgøren-
de er således alene, om den pågældende strafbare handling,
som billiges, er omfattet af enten straffelovens §§ 114-114 j,
208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§
237, 244-246, 260 eller 261.
Det er endvidere en grundlæggende betingelse, at ytringen –
for at være strafbar som billigelse – må have en sådan ka-
rakter, at den kan være med til at legitimere den form for
strafbar handling, som ytringen angår. Dette indebærer, at
ytringer om på demokratisk vis at ændre retstilstanden ikke
vil være omfattet. En ytring om f.eks. støtte til genindførelse
af revselsesretten vil således ikke kunne straffes, medmindre
den ud fra en samlet vurdering af ytringen, den kontekst,
den er fremsat i, samt andre ledsagende omstændigheder
kan siges at udgøre en udtrykkelig billigelse af at slå børn
også før en eventuel ændring af retstilstanden.
Den blotte oplæsning eller gengivelse af et skriftsted eller af
religiøse forskrifter, hvori der gives udtryk for en opfordring
eller støtte til strafbare handlinger, vil ikke være omfattet af
kriminaliseringen, medmindre den pågældende tilslutter sig
(billiger) det oplæste eller gengivne i en eller anden form.
En religiøs forkynders oplæsning af f.eks. Bibelens eller Ko-
ranens budskaber om korporlig afstraffelse vil derfor som
udgangspunkt ikke være omfattet af kriminaliseringen.
9
Udtrykket ”udtrykkelig billigelse” skal med det ovenfor an-
førte i øvrigt forstås i overensstemmelse med det tilsvarende
udtryk i straffelovens § 136, stk. 2.
Bestemmelsen vil indebære, at ytringer fremsat i både of-
fentlige og ikke-offentlige (lukkede) sammenhænge er om-
fattet af kriminaliseringen.
Offentlige ytringer omfatter ytringer fremsat i forbindelse
med en prædiken eller anden mødeaktivitet, hvortil der er al-
mindelig adgang for en menighed eller en bredere offentlig-
hed. Det samme gælder ytringer på internettet og i medierne
mv.
Ikke-offentlige ytringer er ytringer, der fremsættes i lukkede
sammenhænge og ikke er tiltænkt at skulle udbredes til en
videre kreds. Det vil navnlig kunne omfatte ytringer i for-
bindelse med en prædiken eller anden mødeaktivitet, der
f.eks. finder sted i en persons private hjem, hvor der således
ikke er almindelig adgang for andre, men vil også kunne
omfatte ytringer, der fremsættes af en religiøs forkynder un-
der en (fortrolig) samtale med en person, der har søgt religi-
øs vejledning.
Det vil bero på en samlet vurdering af den pågældende yt-
ring, den kontekst, den er fremsat i, samt andre ledsagende
omstændigheder, om gerningsindholdet er opfyldt.
Som eksempler på tilfælde, der med lovforslaget tilsigtes
omfattet af kriminaliseringen, kan nævnes følgende:
– En religiøs forkynder eller en anden person udtaler som
led i en religiøs oplæring i en ”søndagsskole”, at det er i
orden at slå sine børn som led i opdragelsen.
– En religiøs forkynder skriver en kronik i et religiøst
blad, der bl.a. sendes til menigheden, hvori der argumen-
teres for, at det kun er naturligt og dermed acceptabelt at
gifte sig flere gange (og således begå bigami).
– En religiøs forkynder udtaler under en ”gudstjeneste” el-
ler under en fortrolig samtale med en person, der har
søgt religiøs vejledning, at det er acceptabelt, at man til-
tvinger sig samleje med sin kone.
– En religiøs forkynder laver en række opslag på Face-
book i en religiøs Facebook-gruppe, dvs. en gruppe der
efter sit indhold primært henvender sig til følgere af den
pågældende religion. Opslagene indeholder forskellige
billeder af situationer med stening eller halshugninger
ledsaget af understøttende citater fra religiøse tekster om
samme emne.
– En religiøs forkynder skriver i en kronik, at det står i de
religiøse skrifter, at kvinder bør stenes, og forkynderen
skriver, at det mener han/hun også. I en efterfølgende re-
ligiøs læringssituation spørges forkynderen til sine udta-
lelser i kronikken. Forkynderen bekræfter – som led i
den religiøse oplæring – sit billigende syn på stening af
kvinder.
Som eksempler på tilfælde, der med lovforslaget ikke tilsig-
tes omfattet af kriminaliseringen, kan nævnes følgende:
– En religiøs forkynder eller en anden person foretager
som led i en religiøs oplæring en ren oplæsning af en re-
ligiøs tekst, hvori der fortælles om brugen af stening,
men vedkommende tilslutter sig ikke det oplæste og gi-
ver heller ikke på anden måde udtryk for, at stening er
acceptabel.
– En lærer i folkeskolen underviser i faget religion og ud-
taler i den forbindelse, at han/hun mener, at det er i or-
den at slå sine børn som led i opdragelsen.
– En religiøs forkynder skriver som led i den offentlige
debat en kronik i et større dagblad, som ikke er rettet
mod en særlig religiøs menighed eller lignende, og argu-
menterer for, at det kun er naturligt og dermed accepta-
belt at gifte sig flere gange (og således begå bigami).
– En række ”ligeværdige” personer deltager i en (religiøs)
studiekreds eller foreningsaktivitet og fremkommer i den
forbindelse med udtalelser om det acceptable i brugen af
bl.a. stening som led i en fortolkning og diskussion af re-
ligiøse forskrifter.
I tilfælde, hvor der foreligger en offentlig udtrykkelig billi-
gelse af en terrorhandling mv., og hvor gerningsindholdet er
opfyldt i både straffelovens § 136, stk. 2, og det foreslåede §
136, stk. 3, skal der straffes efter bestemmelsen i det foreslå-
ede stk. 3, der således absorberer strafansvaret efter bestem-
melsens stk. 2.
Der vil kunne straffes for overtrædelse af det foreslåede stk.
3 i sammenstød med straffelovens § 266 b om udbredelse af
trusler og forhånende udtalelser mv., hvis gerningsindholdet
i begge bestemmelser er opfyldt.
Det foreslås, at strafferammen for overtrædelse af bestem-
melsen skal være bøde eller fængsel indtil 3 år.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.1 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Loven finder anvendelse på forhold, der er begået efter lo-
vens ikrafttræden, jf. straffelovens § 3.
Til § 3
Det foreslås, at justitsministeren fremsætter forslag om revi-
sion af loven i folketingsåret 2021-22.
I forbindelse med revisionen vil der skulle tages stilling til,
om der fortsat er behov for den nye strafbestemmelse om
kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare
handlinger som led i religiøs oplæring, eller om bestemmel-
sen skal ændres eller ophæves.
10
Revisionsklausulen skal endvidere ses i sammenhæng med
den lovovervågning, som der ligeledes lægges op til med
lovforslaget.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 4. juli 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 136 ---
Stk. 2. Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i den-
ne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, straf-
fes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
1. I § 136 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt
billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§
114-114 j, 208, 210, 216, 222, 223, 225, jf. §§ 216, 222 og
223, §§ 237, 244-246, 260 og 261, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Justitsministeren fremsætter forslag om revision af loven i
folketingsåret 2021-22.
12