Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge
(Opfølgning på socialtilsynsreformen m.v.)
§ 1
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12.
februar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 647 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »udbyde« til: »tilbyde«.
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7, jf. dog
§ 66 a, stk. 7«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, udgår »plejeboliger eller lignen-
de« og »hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen
til ophold i boligen,«.
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »ansøgning«: »og dialog med
ansøger«, og »på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet
samlet set« ændres til: »såfremt tilbuddet«.
5. I § 5, stk. 7, ændres »§ 6« til: »§ 5, stk. 1, jf. §§ 6 og
12-18«.
6. I § 6, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Sundhed og trivsel.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
7. I § 6, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »og le-
delse«: », jf. dog stk. 4«.
8. I § 6, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »Øko-
nomi«: », jf. dog stk. 4«.
9. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved vurderingen af, om de tilbud, som er nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf.
stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til,
1) om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
2) om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornød-
ne kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til
tilbuddets målgruppe, og
3) om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Stk. 4. Er tilbuddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets
organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§
13-18.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
10. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »regler
om«: »det økonomiske tilsyn og«, og »hvert af« udgår.
11. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 6«: », og opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1«.
12. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilbuddet, som« til: »tilbud-
det. Dialogen«.
13. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »træffes for«: »en pe-
riode på højst«.
14. I § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Socialtilsynet kan«:
», når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat op-
fylder betingelserne for godkendelse,«.
15. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Socialtilsynet kan orientere den kommune, som
har ansvar i henhold til lov om social service for den enkelte
borgers ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, hvis socialtil-
synet bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrøren-
de kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.«
16. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsy-
net om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over
Lovforslag nr. L 8 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-4499
CJ000555
for socialtilsynet samtykke i, at socialtilsynet over for til-
buddet eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henven-
delsen. Vedkommende kan samtykke i, at socialtilsynet over
for tilbuddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet
henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke
i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre videregiver
henvendelsens indhold.«
17. I § 12, stk. 2, nr. 1, ændres »i forhold til godkendelses-
grundlaget« til: »i forhold, der lå til grund for godkendelsen,
jf. § 5, stk. 1«.
18. I § 13, stk. 1, indsættes efter »enkeltmandsvirksomhe-
der«: »eller interessentskaber«.
19. § 15, stk. 1, affattes således:
»Socialtilsynet kan kun efter § 5, stk. 1, godkende tilbud
omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er
undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om er-
hvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret som
fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, jf. § 5, stk.
1, at tilbuddet er lovligt etableret som fond.«
20. I § 15, stk. 2, indsættes efter »fonde«: », der er godkendt
af socialtilsynet efter § 5, stk. 1«.
21. I § 15, stk. 4, ændres »Væsentlige vedtægtsændringer og
opløsning af fonden« til: »Væsentlige ændringer af ved-
tægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger eller
lignende, samt fondens sammenlægning eller opløsning«, og
efter »Civilstyrelsen« indsættes: »efter socialtilsynets forud-
gående godkendelse«.
22. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestyrelsen for tilbud etableret som fonde, der er
godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, må kun med so-
cialtilsynets samtykke foretage eller medvirke til ekstraordi-
nære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten
ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne
eksistere.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
23. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »der er undtaget
fra lov om fonde og visse foreninger,« til: »der er godkendt
af socialtilsynet efter § 5, stk. 1,«, og efter »omfatter« ind-
sættes: »ud over socialtilsynets opgaver efter §§ 7-11 og 16–
18«.
24. I § 15 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af so-
cialtilsynet efter § 5, stk. 1, skal efter anmodning fra social-
tilsynet eller af egen drift give socialtilsynet de oplysninger,
der er nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine op-
gaver efter stk. 1-7.
Stk. 9. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om socialtilsynets særlige opgaver efter denne
bestemmelse vedrørende tilbud oprettet som fonde, der er
godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1.«
25. Overskriften før § 16 affattes således:
»Tilbuddenes årsbudget«.
26. I § 16, stk. 1 og 3, ændres »budget« til: »årsbudget«.
27. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »udarbejdes budget, jf. stk.
1, både for de enkelte tilbud og for den samlede koncern«
til: »ud over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udar-
bejdes en koncernnote«.
28. I § 16, stk. 2, 2. pkt., ændres »budgettet« til: »årsbudget-
tet«.
29. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
frister for tilbuddenes indsendelse af årsbudget til socialtil-
synet og socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes årsbud-
get.«
30. I § 17, stk. 2, ændres »gennemskuelighed« til: »gennem-
sigtighed«.
31. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Socialtilsynet lægger revisionspåtegningen til
grund ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne,
medmindre der efter en konkret vurdering ikke er grundlag
herfor.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
32. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af
godkendelsen af et tilbud, jf. § 5, stk. 7, har opsættende virk-
ning. Gør særlige forhold det påkrævet, kan socialtilsynet el-
ler Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørel-
sen straks. Socialtilsynets afgørelse efter 2. pkt. kan ikke
indbringes for Ankestyrelsen.«
33. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »foretager herunder
stikprøver«: », deltager i tilsynsbesøg, gennemfører faglige
undersøgelser«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647
af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 66, stk. 1, nr. 5, ændres »børn og unge eller« til: »børn
og unge,«.
2. I § 66, stk. 1, nr. 6, ændres »afdelinger.« til: »afdelinger,
eller«.
3. I § 66, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundsko-
ler med kostafdeling.«
4. I § 66, stk. 2, ændres »2 eller 6« til: »2, 6 eller 7«.
5. I § 66 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
2
»Stk. 7. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri
grundskole med kostafdeling 8 pladser eller derunder til an-
bringelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den
enkelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til
det pågældende barn eller den pågældende unge af kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
6. I § 66 a, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »og egne værelser
m.v., jf. stk. 1, 2 og 6« til: », egne værelser m.v. og konkret
godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie
grundskoler med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6 og 7«.
§ 3
I lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for
anbragte børn og unge foretages følgende ændringer:
1. I § 2, stk. 2, ændres »der er godkendt af socialtilsynet som
anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6« til: »jf. § 66,
stk. 1, nr. 7«.
2. I § 2, stk. 3, ændres »14, 16« til: »12-14, 16«.
3. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse
med en afgørelse efter stk. 1, 2 og 5 de nærmere rammer for
tilbageholdelse.«
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
4. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »tilbagehol-
delsen«: », samt om kommunalbestyrelsens adgang til at
fastsætte nærmere rammer herfor«.
5. I § 13, stk. 4, ændres »tilbageholdelse« til: »fastholdelse«
og »fastholdelse« til: »tilbageholdelse«.
6. I § 21, stk. 1, ændres »20« til: »19«.
7. I § 23, stk. 1, ændres »over 12 år« til: », der er fyldt 12
år,«.
8. I § 24 ændres »§ 12, stk. 4« til: »§ 11, stk. 5«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter
§§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den
bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbesty-
relsen til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og
hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan
godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr.
3, i lov om socialtilsyn, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
3, fra lovens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun
udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i
form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov
om social service, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var oprettet inden lovens ikrafttræden,
og som kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. §
4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af so-
cialtilsynet efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1.
januar 2019. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget
initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslig-
nende tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt drifts-
orienteret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens
ikrafttræden. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse
med godkendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne
i lov om socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil
den 1. januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres
et tilsynsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om
socialtilsyn.
Stk. 3. Ankestyrelsen kan efter anmodning tillægge klage
over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af
et tilbud, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 32, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, opsættende virkning.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
3
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål
1.2 Lovforslagets baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1 Botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der er omfattet af den private lejelov
2.1.1 Gældende ret
2.1.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3 Den foreslåede ordning
2.2 Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge
2.2.1 Gældende ret
2.2.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3 Den foreslåede ordning
2.3 Tilsyn med tilbud oprettet som fonde
2.3.1 Gældende ret
2.3.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.3 Den foreslåede ordning
2.4 Socialtilsynets dialogforpligtelse
2.4.1 Gældende ret
2.4.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.3 Den foreslåede ordning
2.5 Whistleblowerordningen
2.5.1 Gældende ret
2.5.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.5.3 Den foreslåede ordning
2.6 Forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi
2.6.1 Gældende ret
2.6.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.6.3 Den foreslåede ordning
2.7 Bagatelgrænse for påbud
2.7.1 Gældende ret
2.7.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.7.3 Den foreslåede ordning
2.8 Varigheden af skærpet tilsyn
2.8.1 Gældende ret
2.8.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.8.3 Den foreslåede ordning
2.9 Opsættende virkning
2.9.1 Gældende ret
2.9.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.9.3 Den foreslåede ordning
2.10 Præcisering af socialtilsynets reaktionsmuligheder over for visiterende/anbringende kommuner
2.10.1 Gældende ret
2.10.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.10.3 Den foreslåede ordning
2.11 Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer
2.11.1 Gældende ret
2.11.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.11.3 Den foreslåede ordning
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
6. De miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisatione
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
1.1 Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at fremme effektiviteten og
kvaliteten i socialtilsynet bl.a. ved at justere lovens anven-
delsesområde, så de tilbud, der indholdsmæssigt kan sidstil-
les med tilbud, der er omfattet af socialtilsynet i dag, også
bliver omfattet af socialtilsynet. Formålet med lovforslaget
er herudover at undtage efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, der har få pladser til anbrin-
gelse, fra socialtilsynet, samt at give personer, der henven-
der sig til socialtilsynet om bekymrende forhold mulighed
for helt eller delvis at ophæve anonymiteten, hvis personen
ikke ønsker at være anonym.
Lovforslaget har yderligere til formål sikre private tilbuds
retssikkerhed ved, at socialtilsynets afgørelser om ophør af
godkendelse, tillægges opsættende virkning, medmindre der
er særlige forhold, herunder fare for beboernes velfærd eller
helbred, der gør det påkrævet, at afgørelsen skal iværksættes
straks.
Derudover har lovforslaget til formål at gennemføre en for-
enkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økonomi.
Ændringen medfører blandt andet en præcisering af at det
økonomiske tilsyn skal have fokus på, om tilbuddet er øko-
nomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mulighed
for den fornødne kvalitet og om der er gennemsigtighed i til-
buddets økonomi.
Lovforslaget indeholder herudover ændringer og præciserin-
ger af reglerne om socialtilsynets fondstilsyn, socialtilsynets
dialogforpligtelse, afgørelser om skærpet tilsyn, socialtilsy-
nets reaktionsmulighed over for visiterende kommuner, So-
cialstyrelsens auditfunktions rolle samt en række tekniske
ændringer.
Lovforslaget, der indeholder en række ændringer af social-
tilsynsloven, lov om social service (serviceloven) og vok-
senansvarsloven, er en udmøntning af de initiativer, der er
nævnt i stemmeaftale af 27. juni 2016 om opfølgning på so-
cialtilsynsreformen, som kræver lovændring. Lovforslaget
indeholder herudover en række teknisk prægede ændringer i
de pågældende love.
1.2 Lovforslagets baggrund
Den 25. oktober 2012 indgik den daværende regering og
samtlige Folketingets partier ”Aftale om Et Nyt Socialtil-
syn”. Aftaleparterne var blandt andet enige om, at der skulle
ske grundlæggende ændringer af godkendelsen af og tilsynet
med de sociale døgntilbud, og at reformen skulle sikre en
langt højere faglighed og en større professionalisme samt
uafhængighed i tilsynet. Aftaleparterne var også enige om,
at der skulle foretages en opfølgning på socialtilsynsrefor-
men i forligskredsen efter to år.
Den 1. januar 2014 trådte lov om socialtilsyn (socialtilsyns-
loven), jf. lov nr. 608 af 12. juni 2013, i kraft. Med socialtil-
synsloven blev der etableret fem socialtilsyn i fem værts-
kommuner, som godkender og fører tilsyn med landets soci-
ale tilbud og plejefamilier.
Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedsli-
sten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, So-
cialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har den
27. juni 2016 indgået en stemmeaftale om opfølgning på so-
cialtilsynsreformen.
Det fremgår af stemmeaftalen, der er en tillægsaftale til Af-
tale om Et Nyt Socialtilsyn, at aftaleparterne er enige om, at
reformen overordnet set er implementeret i overensstemmel-
se med ønsket om højere kvalitet af de sociale døgntilbud og
et dialogbaseret tilsyn. Partierne er herunder enige om, at de
iværksatte tiltag er hensigtsmæssige i forhold til formålet
med reformen, men at opfølgningen har vist, at der er behov
for følgende justeringer af regelsættet:
1. Botilbudslignende tilbud, hvor der er indgået en leje-
kontrakt efter lov om leje, bliver gennem en ændring af
socialtilsynsloven omfattet af socialtilsynet, hvis so-
cialtilsynslovens øvrige betingelser er opfyldt. På den
måde sikres, at disse botilbudslignende tilbud, der ind-
holdsmæssigt kan sidestilles med tilbud, der allerede i
dag er omfattet af socialtilsynet, også bliver omfattet af
socialtilsynet.
2. Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der har op til og med 8 pladser til anbrin-
gelse af børn og unge efter serviceloven, undtages gen-
nem en ændring af socialtilsynsloven og serviceloven
fra socialtilsynets godkendelse og driftsorienterede til-
syn. Herudover undtages efterskoler, frie fagskoler og
frie grundskoler med kostafdeling, der har flere end 8
pladser til anbringelse af børn og unge efter servicelo-
ven, fra det økonomiske og organisatoriske socialtilsyn.
På den måde sikres, at socialtilsynet ikke overlapper
tilsynet på undervisningsområdet.
3. Socialtilsynslovens bestemmelse om tilsyn med fonde
ændres, således at tilbud omfattet af socialtilsynet, der
er oprettet som fonde, generelt undtages fra lov om er-
5
hvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse for-
eninger. Dermed sikres det, at det kun er én myndig-
hed, der fører tilsyn med fondene omfattet af socialtil-
synet. Indholdet af socialtilsynets opgave som fondstil-
syn præciseres desuden i loven og i socialtilsynsbe-
kendtgørelsen med henblik på at give socialtilsynet
redskaber til at føre et effektivt fondstilsyn.
4. Der gennemføres en forenkling og målretning af tilsy-
net med tilbuddenes økonomi med følgende indhold:
– Lovens økonomiske krav til tilbuddene skal som hidtil
være en betingelse for tilbuddets godkendelse.
– Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i so-
cialtilsynsloven og bekendtgørelsen og tages ud som te-
ma i kvalitetsmodellen. Sammenhængen mellem kvali-
tetsmodel og økonomisk tilsyn tydeliggøres i socialtil-
synsloven, hvor det vil fremgå, at tilbuddets økonomi
som hidtil skal vurderes som et led i tilbuddets samlede
kvalitet.
– Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbudde-
nes budgetter, men budgetskemaerne skal forenkles.
– Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle re-
visionspåtegninger, med mindre der er konkret grund til
andet.
– Forslaget gennemføres ved en ændring af socialtilsyns-
loven og ved ændringer af socialtilsynsbekendtgørelsen.
5. Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres
gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen fra
den 1. oktober til den 1. november. Herved sikres, at
budgetfristen ligger efter fristen for vedtagelse af kom-
munernes og regionernes samlede budget.
6. Anonymitetskravet i whistleblowerordningen revideres,
således at den person, der henvender sig, gennem en
ændring af socialtilsynsloven får mulighed for helt eller
delvis at ophæve anonymiteten, hvis personen ikke øn-
sker at være anonym.
7. Det fastsættes i socialtilsynsloven, at klager over so-
cialtilsynets afgørelser om at fratage et tilbud godken-
delsen har opsættende virkning, med mindre socialtil-
synet eller Ankestyrelsen vurderer, at særlige forhold,
f.eks. fare for beboernes velfærd eller helbred, gør det
påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks.
8. Socialtilsynslovens bestemmelse om perioden for skær-
pet tilsyn ændres, således at det gøres muligt at fastsæt-
te en individuel frist for en afgørelse om skærpet tilsyn,
der er kortere end tre måneder. Herudover hæves gen-
nem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen til-
synstaksten for skærpet tilsyn til 10 % af årstaksten pr.
måned, således at taksten i højere grad afspejler tilsy-
nenes reelle omkostninger forbundet med det skærpede
tilsyn.
9. Det præciseres i socialtilsynsloven, at socialtilsynet kan
orientere den visiterende/ anbringende kommune, hvis
tilsynet bliver opmærksomt på forhold, der er af betyd-
ning for indsatsen for den enkelte borger. Det skal være
med til at sikre fokus på de anbringende eller visiteren-
de kommuners forpligtelse til at føre personrettet tilsyn
med børn, unge og voksne i døgntilbuddene.
10. Det præciseres i socialtilsynsloven, at Socialstyrelsen
som led i sin opgave som auditfunktion, ud over stik-
prøver og vejledning, kan deltage i tilsynsbesøg og
gennemføre auditforløb hos de enkelte socialtilsyn.
11. Det præciseres i socialtilsynsloven, at tilsynene kun
kan udstede påbud, når forholdene i det enkelte tilbud
giver anledning hertil. Herved sikres, at der kun udste-
des påbud, når det er nødvendigt i forhold til tilbud-
dets kvalitet.
Aftaleparterne har drøftet, om de modtagne høringssvar skal
føre til ændringer eller præciseringer i det lovforslag, der
blev sendt i høring. På baggrund af de modtagne høringssvar
er parterne efterfølgende blandt andet blevet enige om, at
fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter, jf. stemme-
aftalens punkt 5, alene ændres for kommunale og regionale
tilbud, som får frist for indsendelse af budgetter til den 15.
november.
2. Lovforslagets indhold
2.1 Botilbudslignede tilbud etableret i boliger, der er omfat-
tet af lov om leje
2.1.1 Gældende ret
Det følger af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, at botil-
budslignende tilbud, der indholdsmæssigt kan ligestilles
med botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 med senere æn-
dringer, på visse betingelser er omfattet af reglerne om so-
cialtilsynets godkendelse og tilsyn.
Botilbudslignende tilbud består af hjælp, omsorg eller støtte
samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til per-
soner med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsev-
ne efter servicelovens § 85, der leveres til beboere i boligty-
per, der kan sidestilles med botilbud efter serviceloven. Der
kan f.eks. være tale om, at det botilbudslignende tilbud er
etableret i boliger oprettet efter almenboliglovgivningen.
For at tilbuddet i dag skal være omfattet af socialtilsynet,
skal følgende fire betingelser i socialtilsynslovens § 4, stk.
1, nr. 3, litra a-d, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. februar
2016 med senere ændringer, være opfyldt:
a) Hjælpen skal ydes til beboere i plejeboliger eller lig-
nende boligformer, hvor der forudsættes kommunal vi-
sitation til ophold i boligen. Friplejeboliger er ikke om-
fattet, da kommunalbestyrelsen ikke visiterer borgere
til ophold i friplejeboliger.
b) Der skal være tilknyttet servicearealer til boligerne, og
hjælpen skal udgå herfra og ydes af et fast ansat perso-
nale.
6
c) Tilbuddet til beboerne skal i væsentligt omfang omfatte
støtte efter servicelovens § 85.
d) Tilbuddets målgruppe skal være personer, der efter
kommunalbestyrelsens afgørelse har ophold i boligen
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
eller særlige sociale problemer.
En af betingelserne for, hvornår botilbudslignende tilbud er
omfattet af socialtilsynet, er således kommunal visitation til
ophold i boligen, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, litra
a.
2.1.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det har i løbet af de første to år efter socialtilsynsreformens
ikrafttræden vist sig, at der eksisterer en række botilbudslig-
nende konstruktioner, hvor der er indgået en lejekontrakt
omfattet af lov om leje mellem udlejer og borgeren i den bo-
lig, hvor borgerens støtte leveres.
Hvis der er tale om en privat udlejer, vil et sådant tilbud ef-
ter reglerne i dag ikke være omfattet af socialtilsynet, fordi
tilbuddet ikke opfylder betingelsen om, at kommunen skal
visitere til boligen.
Hvis der er tale om en kommunal udlejer, er det tvivlsomt,
om kommunens beslutning om at leje en bolig ud til en bor-
ger kan ligestilles med en kommunal visitation. Dermed er
det også tvivlsomt, om tilbuddet efter reglerne i dag vil være
omfattet af socialtilsynsloven. Det er dog Ankestyrelsens
umiddelbare opfattelse, at lejeboliger, der udlejes af en kom-
mune, kan være omfattet af socialtilsynsloven, hvis de øvri-
ge betingelser i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, er op-
fyldt.
Der har i praksis vist sig et behov for at skabe klarhed over,
om kommunerne har hjemmel til at oprette og drive denne
type botilbudslignende tilbud, som ikke lever op til service-
lovens og almenboliglovgivningens regler om etablering og
drift af botilbud og boliger til personer med handicap og
særlige sociale problemer.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse må det sik-
res, at private og offentlige tilbud, der indholdsmæssigt kan
sidestilles med servicelovens botilbud, i lighed med service-
lovens botilbud er omfattet af socialtilsynet.
Der henvises til punkt 1 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.1.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, ændres,
så botilbudslignende tilbud, som opfylder kravene i socialtil-
synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, litra b-d, men hvor boligen ud-
lejes i overensstemmelse med lov om leje til beboerne af en
privat udlejer, omfattes af socialtilsynet. Det sker ved, at be-
tingelsen om visitation i § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, samt betin-
gelsen i samme bestemmelse om, at hjælpen eller støtten
skal leveres til beboere i plejeboliger eller lignende, udgår af
socialtilsynsloven.
Herudover foreslås det som en overgangsordning, at botil-
budslignende tilbud, hvor den kommunale udlejning af bo-
ligdelen til borgeren er omfattet af lov om leje, kan godken-
des af socialtilsynet og dermed indgå i den kommunale for-
syning, hvis det botilbudslignende tilbud er oprettet inden
lovens ikrafttræden, hvilket, jf. forslagets § 3, foreslås at
være den 1. januar 2017. Det foreslås endvidere, at denne
type botilbudslignende tilbud ikke kan oprettes af kommu-
nerne efter den 1. januar 2017. Efter Social- og Indenrigsmi-
nisteriets opfattelse er det mere hensigtsmæssigt, at kommu-
nerne ved oprettelsen af tilbud efter den 1. januar 2017 be-
nytter sig af de botilbudsformer, der er fastsat i serviceloven
og almenboligloven.
Overgangsordningen etableres for at sikre, at botilbudslig-
nende tilbud, som er i brug, ikke skal nedlægges. Heri ligger
også, at denne type tilbud ikke kan godkendes, hvis de op-
rettes efter lovens ikrafttræden, og de dermed heller ikke
lovligt kan indgå i kommunens forsyning.
Herved sikres inden for rammerne af den foreslåede over-
gangsordning, at alle private og offentlige tilbud, der har en
karakter, så de kan ligestilles med botilbud efter servicelo-
ven, omfattes af socialtilsynets godkendelse og tilsyn.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og § 5, stk. 1.
2.2 Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-
afdeling, der anvendes til anbringelse af børn og unge
2.2.1 Gældende ret
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling kan i dag anvendes af kommuner til anbringelse af børn
og unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, hvis skolen
har et antal pladser godkendt til dette.
Skolen bliver i givet fald godkendt af socialtilsynet som op-
holdssted for børn og unge, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.
5, eller som døgninstitution for børn og unge, jf. servicelo-
vens § 66, stk. 1, nr. 6.
Den del af skolen, som socialtilsynet skal godkende og føre
tilsyn med, er de pladser, der er godkendt til anbringelse.
Socialtilsynet skal således ikke godkende eller føre tilsyn
med skolen som sådan, men med skolen som anbringelses-
sted efter serviceloven.
Skolerne er ud over det driftsorienterede tilsyn, som social-
tilsynet fører med alle anbringelsessteder for børn og unge,
underlagt tilsyn på undervisningsområdet.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling fører så-
ledes tilsyn med efterskoler, frie fagskoler og frie grundsko-
ler med kostafdeling. Hvis ministeriet med den fornødne
sikkerhed finder, at skolens virksomhed ikke er i overens-
stemmelse med enten lov om efterskoler og frie fagskoler
7
eller lov om friskoler og private grundskoler m.v. eller de
regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til de
pågældende love, kan ministeren udstede påbud til skolen
om at ændre den pågældende virksomhed, jf. lov om efter-
skoler og frie fagskoler § 52 og lov om friskoler og private
grundskoler m.v. § 24 a.
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling har over-
ladt tilsynsbeføjelsen til Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn
med, at frie skoler lever op til de gældende regler i lov om
efterskoler og frie fagskoler henholdsvis lov om friskoler og
private grundskoler m.v. Tilsynet omhandler overordnet set
undervisningens indhold og skolernes økonomi, herunder
visse formkrav til f.eks. vedtægter.
Tilsynet på undervisningsområdet føres som både et fagligt
og et økonomisk tilsyn. Både det faglige og det økonomiske
tilsyn føres som et enkeltsagstilsyn, et tematisk tilsyn og et
risikobaseret tilsyn.
For efterskoler og frie fagskoler omfatter Styrelsen for Un-
dervisning og Kvalitets tilsyn med undervisningens indhold
også skoletilbuddet uden for den almindelige undervisning,
da skolerne tilbyder både undervisning og samvær som en
del af det samlede undervisningstilbud. Der føres også tilsyn
med, at skolerne overholder visse krav til skolens bygninger
og elevernes forhold i bygningen.
2.2.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Flere af socialtilsynets interessenter har i løbet af de første
to år rejst som et problem, at det er uforholdsmæssigt omfat-
tende og økonomisk byrdefuldt for skoler med få godkendte
pladser at være omfattet af socialtilsynet. Herudover er det
blevet rejst som et problem, at skolerne i forhold til det øko-
nomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige tilsyn er un-
derlagt dobbelttilsyn, da Styrelsen for Undervisning og Kva-
litet på undervisningsområdet allerede fører tilsyn med disse
forhold.
Der er således en reel risiko for, at nogle skoler ikke længere
ønsker at have pladser, der er godkendte til anbringelse efter
serviceloven, hvis ikke det bliver mindre byrdefuldt.
Ifølge oplysninger på Tilbudsportalen har godt halvdelen af
skoler med godkendte anbringelsespladser 8 godkendte
pladser eller derunder. Enkelte skoler har et stort antal plad-
ser, hele afdelinger eller alle skolens pladser godkendt til an-
bringelse af børn og unge efter serviceloven. I sidstnævnte
tilfælde kan det være problematisk, hvis socialtilsynet ikke
skal føre tilsyn med skolen.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse må det sik-
res, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der har et mindre antal pladser til anbringelse
af børn og unge efter serviceloven, undtages fra socialtilsy-
nets godkendelse og generelle driftsorienterede tilsyn, og at
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling uanset antallet af pladser undtages fra godkendelse af
og tilsyn med økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæs-
sige forhold for at undgå dobbelttilsyn.
Der henvises til punkt 2 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.2.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling, der har 8 pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn og unge efter serviceloven, undtages fra social-
tilsynets godkendelse og generelle driftsorienterede tilsyn.
Forslaget vil betyde, at den enkelte plads på skoler med 8
pladser eller derunder til børn og unge, der anbringes efter
serviceloven, godkendes konkret af den anbringende kom-
mune i forbindelse med anbringelsen. Efterfølgende omfat-
tes skolen som anbringelsessted alene af den enkelte kom-
munes personrettede tilsyn med det anbragte barn og af det
generelle løbende tilsyn på undervisningsområdet.
Det betyder, at en kommune kan vælge en hvilken som helst
skole uden socialtilsynets godkendelse, som kommunen fin-
der konkret egnet til anbringelse af den konkrete unge, når
den skal anbringe en ung på en efterskole eller lignende.
Den eneste forudsætning er, at der højst er eller bliver 8 an-
bragte børn og unge efter serviceloven på den pågældende
skole.
Forslaget indebærer, at den enkelte plads på en skole med 8
pladser eller derunder ikke længere skal godkendes generelt
af socialtilsynet, hvilket for en skole med få pladser er ufor-
holdsmæssigt omfattende og økonomisk byrdefuldt.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 4 og 5.
Det foreslås derudover, at efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling med 9 eller flere godkendte
pladser undtages fra socialtilsynets godkendelse af og tilsyn
med økonomiske, organisatoriske og ledelsesmæssige for-
hold. Disse forhold er allerede omfattet af det tilsyn, Styrel-
sen for Undervisning og Kvalitet fører med skolerne. Med
forslaget undgås, at skolernes økonomiske, organisatoriske
og ledelsesmæssige forhold er undergivet tilsyn af både so-
cialtilsynet og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7-9.
For at kunne skelne mellem efterskoler, frie fagskoler og
frie grundskoler med kostafdeling med henholdsvis få og
mange pladser er det hensigtsmæssigt, at skolerne defineres
som en særskilt type anbringelsessted. Derfor foreslås det, at
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling kommer til at fremgå eksplicit af servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 7, som en særskilt type anbringelsessted. Det er
desuden med til at understrege skolernes særkende som an-
bringelsessted med fokus på undervisning. Udskillelsen af
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling som en særskilt type anbringelsessted medfører ikke i
sig selv indholdsmæssige ændringer.
8
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3.
Det har vist sig, at der er behov for at foretage konsekvens-
ændringer i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
som følge af de foreslåede ændringer vedrørende eftersko-
ler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der
anvendes til anbringelse af børn og unge.
Der henvises til lovforslagets § 3, nr. 1.
2.3 Tilsyn med tilbud oprettet som fonde
2.3.1 Gældende ret
Det følger af socialtilsynslovens § 15, at socialtilsynet har
særlige opgaver som fondstilsyn med de tilbud, der er opret-
tet som fonde, og som er undtaget fra lov om fonde og visse
foreninger (fondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 938 af 20.
september 2012 med senere ændringer, og lov om erhvervs-
drivende fonde (erhvervsfondsloven), jf. lov nr. 712 af 25.
juni 2014 med senere ændringer, og dermed fra Civilstyrel-
sens og Erhvervsstyrelsens tilsyn med fonde omfattet af de
to love.
Socialtilsynet skal godkende vedtægten for tilbud, der er op-
rettet som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15, stk. 2 og 3, og
fører tilsyn med, om fondens økonomiske dispositioner er i
overensstemmelse med vedtægten og med grundlaget for
godkendelsen, og om fonden efterlever lovgivningens krav
om regnskabsaflæggelse og revision, jf. socialtilsynslovens
§ 15, stk. 5. Væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af
fonden skal godkendes af Civilstyrelsen, jf. socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 4.
Ved en fond forstås, jf. definitionen i erhvervsfondslovens §
1, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 2: ”en juridisk person, som
besidder en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifte-
rens formue, til varetagelse af et eller flere i vedtægten be-
stemte formål, som skal kunne efterleves i en længere år-
række, hvor rådighedsbeføjelserne over fonden tilkommer
en i forhold til stifter selvstændig ledelse, og hvor ingen fy-
sisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten
til fondens formue. ”
En erhvervsdrivende fond anses for erhvervsdrivende, hvis
den, jf. erhvervsfondslovens § 2, stk. 1:
– verdrager varer eller immaterielle rettigheder, erlægger
tjenesteydelser el.lign., for hvilke den normalt modtager
vederlag,
– udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejen-
dom eller
– har den i selskabslovens § 7 anførte forbindelse med et
aktie- eller anpartsselskab eller med en anden virksom-
hed.
En fond anses dog ikke for erhvervsdrivende, jf. erhvervs-
fondslovens § 2, stk. 2, ”hvis den virksomhed, fonden udø-
ver eller har den i stk. 1, nr. 3, anførte forbindelse med, er af
begrænset omfang eller kun omfatter en uvæsentlig del af
fondens samlede formue. ”
En fond anses for at have begrænset erhvervsdrift, hvis fon-
dens erhvervsmæssige bruttoindtægter ikke overstiger
250.000 kr., hvis fondens erhvervsmæssige bruttoindtægter
udgør mindre end 10 % af fondens samlede årlige indtægter,
eller fondens erhvervsmæssige aktiver udgør mindre end 10
% af fondens samlede aktiver, jf. § 1 i bekendtgørelse nr.
1448 af 15. december 2014 om begrænset erhvervsdrift (be-
kendtgørelse om begrænset erhvervsdrift). Har en erhvervs-
drivende fond i tre på hinanden følgende regnskabsår ikke
opfyldt kriterierne i bekendtgørelsens § 1, anses fonden ikke
længere for at være en erhvervsdrivende fond omfattet af er-
hvervsfondsloven, jf. bekendtgørelse om begrænset er-
hvervsdrift § 2.
Er tilbud oprettet som fonde, der må karakteriseres som er-
hvervsdrivende, og er disse tilbud omfattet af socialtilsynet,
jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, vil de i stort set alle tilfæl-
de være omfattet af undtagelsesbestemmelserne i lov om er-
hvervsdrivende fonde og dermed fra Erhvervsstyrelsens
fondstilsyn. I tvivlstilfælde skal Erhvervsstyrelsen træffe af-
gørelse herom, jf. erhvervsfondslovens § 4.
Alle fonde skal efter fondslovgivningen være underlagt et
fondsretligt tilsyn, som skal sikre, at fondens midler anven-
des i overensstemmelse med vedtægten. Derfor ligger det
blandt andet i fondstilsynets opgave at godkende vedtægten
og ændringer heri samt ekstraordinære dispositioner. Er-
hvervsstyrelsen er fondsmyndighed for de erhvervsdrivende
fonde omfattet af erhvervsfondsloven, og Civilstyrelsen er
fondsmyndighed for de ikke-erhvervsdrivende fonde omfat-
tet af fondsloven.
Fonde kan være undtaget fra de to fondslove og dermed fra
fondstilsyn fra Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, enten
som følge af de generelle undtagelsesbestemmelser uden Er-
hvervsstyrelsens eller Civilstyrelsens konkrete afgørelse
herom, jf. erhvervsfondsloven § 3, stk. 1, og fondslovens §
1, stk. 4, eller som følge af, at enten Erhvervsstyrelsen eller
Civilstyrelsen konkret træffer afgørelse herom, jf. erhvervs-
fondslovens § 3, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 5. En forud-
sætning herfor er, at fonden er underlagt andet offentligt til-
syn og økonomisk kontrol, der sikrer et fondsretligt betryg-
gende tilsyn med fonden som beskrevet ovenfor. Til grund
for Civilstyrelsens konkrete afgørelse af, om en fond er und-
taget fra fondsloven, ligger bl.a. en vurdering af, om en til-
synsførende myndighed godkender regnskab eller budget,
giver samtykke til ekstraordinære dispositioner, herunder
køb, salg og pantsætning af fast ejendom afhængig af en
konkret vurdering, godkender vedtægtsændringer og anven-
delsen af midlerne ved fondens opløsning. En fond kan dog
ikke undtages efter denne bestemmelse, hvis stifter af fon-
den er tilsynsmyndigheden, jf. fondslovens § 1, stk. 5, 2.
pkt., og erhvervsfondslovens § 3, stk. 2, 2. pkt.
Er et tilbud oprettet som fond, der er godkendt af socialtilsy-
net efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1, vil socialtilsynet i
9
kraft af sin godkendelse af tilbuddet være fondens tilsyns-
myndighed. Socialtilsynet fører et fondsretligt tilsyn med de
tilbud, der er oprettet som fonde, jf. socialtilsynslovens § 15,
hvilket indebærer, at socialtilsynet fører tilsyn med, at fon-
den ledes forsvarligt i overensstemmelse med lovgivningen
og vedtægten. Der er tale om et legalitetstilsyn, og socialtil-
synet skal således ikke vurdere hensigtsmæssigheden af le-
delsens forretningsmæssige dispositioner.
Uanset hvilken tilsynsmyndighed en fond har, gælder det, at
Civilstyrelsen er permutationsmyndighed for såvel ikke-er-
hvervsdrivende som erhvervsdrivende fonde. I de tilfælde,
hvor fonden er undtaget fra fondslovene, følger Civilstyrel-
sens permutationsrolle af de almindelige fondsretlige grund-
sætninger. Dette gælder også for de fonde, socialtilsynet fø-
rer et fondsretligt tilsyn med. At Civilstyrelsen er permutati-
onsmyndighed, betyder efter socialtilsynslovens § 15, stk. 4,
således som bestemmelsen forstås i praksis, at Civilstyrelsen
skal godkende væsentlige vedtægtsændringer samt sammen-
lægning og opløsning af fonde.
2.3.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Efter socialtilsynslovens ikrafttræden har det vist sig, at det i
praksis - uanset at socialtilsynet principielt i kraft af sin god-
kendelse af tilbuddet er fondens tilsynsmyndighed - har væ-
ret en udfordring at få en præcis afgrænsning af forholdet
mellem på den ene side socialtilsynets fondstilsyn efter so-
cialtilsynsloven og på den anden side Civilstyrelsens fonds-
tilsyn efter fondsloven. Det har betydet dobbelt sagsbehand-
ling hos både socialtilsynet og Civilstyrelsen samt uklarhed
om hvilken myndighed, der har hvilke kompetencer i for-
hold til tilbud oprettet som fonde.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at både
fondstilsynet og det driftsorienterede tilsyn med tilbud, om-
fattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, der er oprettet som
fonde, bør samles hos én myndighed, socialtilsynet. Det vil
betyde et mere målrettet og smidigt fondstilsyn samt sikre,
at én myndighed har det samlede overblik over fondenes le-
delsesmæssige og økonomiske forhold, og at fondene ikke
risikerer et dobbelt fondstilsyn. Derfor bør fonde, som er
omfattet af socialtilsynsloven, generelt omfattes af fondslo-
vens og erhvervsfondslovens undtagelsesbestemmelser og
dermed undtages fra tilsyn af Erhvervsstyrelsen eller Civil-
styrelsen, uden at der skal træffes konkret afgørelse om det i
hvert enkelt tilfælde. Civilstyrelsen er permutationsmyndig-
hed. Civilstyrelsen vil stadig være permutationsmyndighed i
forhold til de fonde, som er omfattet af socialtilsynet, og
skal dermed godkende væsentlige vedtægtsændringer, hvor-
ved f.eks. forstås ændringer af vedtægtens bestemmelser om
formål og uddeling samt sammenlægning og opløsning af
fonden. Civilstyrelsens samtykke i disse særlige tilfælde
medfører en balance og sikkerhed for, at de relevante myn-
digheder inddrages i forbindelse med bestyrelsens ændringer
af disse væsentlige bestemmelser i vedtægten.
En forudsætning for at samle fondstilsynet og det driftsori-
enterede tilsyn med tilbud omfattet af socialtilsynslovens §
4, stk. 1, er, jf. ovenfor afsnit 2.3.1, at det tilsyn, fonden un-
derlægges efter socialtilsynsloven, er fondsretligt betryggen-
de. Det har hidtil ikke været helt klart, om socialtilsynslo-
vens § 15 i praksis har opfyldt dette krav.
Derfor er der efter Social- og Indenrigsministeriets opfattel-
se behov for en præcisering af, at socialtilsynet kun efter so-
cialtilsynslovens § 5, stk. 1, kan godkende et tilbud, der er
oprettet som fond, hvis tilbuddet er lovligt oprettet som
fond. Det betyder, at fonden skal opfylde en række grund-
læggende krav, for at der er tale om en fond i fondsretlig
forstand, således som dette bl.a. kommer til udtryk i fonds-
lovens og erhvervsfondslovens definition af fonde ovenfor
under 2.3.1, og at dette også er en forudsætning for, at til-
buddet efterfølgende kan godkendes efter socialtilsynslo-
vens § 5, stk. 1.
Endvidere er der behov for at sikre, at socialtilsynet kan
udøve et betryggende fondstilsyn. Der er derfor behov for en
præcisering af, hvilke beføjelser socialtilsynet kan udøve
som fondstilsyn for de tilbud omfattet af socialtilsynet, der
er oprettet som fonde.
Der henvises til punkt 3 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.3.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at tydeliggøre socialtilsynslovens § 15 om so-
cialtilsynets særlige opgaver i forhold til tilbud oprettet som
fonde, der er godkendt efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1,
på flere punkter med det formål, at socialtilsynets særlige
tilsynsopgaver efter § 15 og de generelle tilsynsopgaver ef-
ter socialtilsynslovens øvrige bestemmelser tilsammen ud-
gør et betryggende fondstilsyn, og som sikrer, at fondens
midler anvendes i overensstemmelse med lovgivningen og
fondens vedtægt. Der henvises til forslagets § 1, nr. 19-24.
Konkret foreslås det fastsat i socialtilsynslovens § 15, stk. 1,
at socialtilsynet kun kan godkende tilbud oprettet som fon-
de, hvis de er lovligt oprettet som fond, og at dette skal
fremgå af godkendelsen. Der henvises til forslagets § 1, nr.
19.
Det forudsættes, at socialtilsynets vurdering af, om et tilbud
opfylder betingelserne for at være lovligt oprettet som fond,
er i overensstemmelse med den praksis, der er lagt af Er-
hvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. I tvivlstilfælde kan social-
tilsynet derfor søge om vejledning hos Erhvervsstyrelsen el-
ler Civilstyrelsen om deres praksis.
Socialstyrelsens auditfunktion, der har til opgave at monito-
rere og understøtte socialtilsynenes praksis, vil desuden,
som led i auditfunktionens generelle opgave med at bidrage
til socialtilsynenes systematiske, ensartede, uvildige og fag-
ligt kompetente praksis, jf. de almindelige bemærkninger af-
snit 2.11.1, og i sin løbende dialog med socialtilsynene have
fokus også på socialtilsynenes opgave som fondstilsyn.
10
Det foreslås fastsat som socialtilsynslovens § 15, stk. 5, at
socialtilsynet som led i sit fondstilsyn skal give samtykke til
fondens ekstraordinære dispositioner, hvis de kan medføre
risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at fonden
ikke fortsat vil kunne eksistere. Der henvises til forslagets
§ 1, nr. 22.
Det foreslås desuden præciseret som socialtilsynslovens
§ 15, stk. 6, at socialtilsynet ved siden af beføjelsen til at
godkende vedtægten og vedtægtsændringer for tilbud opret-
tet som fonde fortsat har de beføjelser, tilsynene efter social-
tilsynslovens §§ 7-11 og 16-18 har i forhold til alle tilbud
omfattet af socialtilsynet. Dette gælder også i forhold til so-
cialtilsynets godkendelse af et tilbud og tilsyn med tilbud-
dets kvalitet, herunder ledelsesmæssige og økonomiske for-
hold. Der henvises til forslagets § 1, nr. 23.
Det bemærkes, at præciseringen af reglerne om fondstilsyn
ikke har betydning for det driftsorienterede tilsyn med til-
buddene oprettet som fonde, der allerede udføres af social-
tilsynet.
Det foreslås desuden at fastsætte udtrykkeligt i socialtilsyns-
lovens § 15, stk. 8, at tilbud oprettet som fonde, har pligt til
at give socialtilsynet de oplysninger, der er nødvendige for,
at socialtilsynet kan varetage sine opgaver som fondstilsyn.
Alle tilbud omfattet af socialtilsynet har i forvejen denne
pligt i forhold til socialtilsynets driftsorienterede tilsyn, jf.
socialtilsynslovens § 12. Der henvises til forslagets § 1, nr.
24.
Endelig foreslås det i socialtilsynslovens § 15, stk. 9, at give
social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at fastsætte
nærmere regler om socialtilsynets særlige opgave i forhold
til tilbud oprettet som fonde. Bemyndigelsen vil, hvis det
vurderes nødvendigt, blive anvendt til at fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets sagsbehandling i forhold til god-
kendelse af og tilsyn med tilbud oprettet som fonde. Der
henvises til forslagets § 1, nr. 24.
Derudover foreslås det at præcisere i socialtilsynslovens
§ 15, stk. 4, at Civilstyrelsen som permutationsmyndighed
skal godkende væsentlige ændringer af vedtægtsbestemmel-
ser. Det kan for eksempel være vedtægtsændringer om for-
mål eller uddelinger samt sammenlægning og opløsning af
fonde. Det foreslås endvidere at præcisere, at Civilstyrelsens
godkendelse af væsentlige vedtægtsændringer sker efter so-
cialtilsynets forudgående tilladelse. For så vidt angår opløs-
ning af fonde, skal socialtilsynet, efter Civilstyrelsens tilla-
delse til opløsning af fonden, føre tilsyn med, at fondens
midler uddeles i overensstemmelse med fondens vedtægter,
jf. socialtilsynslovens § 15, stk. 5, nr. 1, som med lovforsla-
get bliver til § 15, stk. 6, nr. 1. Der henvises til forslagets
§ 1, nr. 21.
Med præciseringerne af socialtilsynets særlige tilsynsopga-
ver i forhold til tilbud oprettet som fonde og af Civilstyrel-
sens beføjelser som permutationsmyndighed får socialtilsy-
nets fondstilsyn en så betryggende karakter, at fondene vil
være undtaget fra fondsloven og erhvervsfondsloven, uden
at Erhvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen i hvert enkelt tilfæl-
de skal tage stilling hertil. Det følger af de generelle undta-
gelsesbestemmelser i henholdsvis fondslovens § 1, stk. 4, og
erhvervsfondslovens § 3, stk. 1. Det betyder, at fondene ikke
er underlagt tilsyn fra Civilstyrelsen henholdsvis Erhvervs-
styrelsen. Hermed vil tilbud omfattet af socialtilsynsloven §
4, stk. 1, som er oprettet som fonde, generelt være omfattet
af fondslovens og erhvervsfondslovens undtagelsesbestem-
melser og dermed generelt være undtaget fra tilsyn fra Er-
hvervsstyrelsen eller Civilstyrelsen, uden at der skal træffes
konkret afgørelse om det i hvert enkelt tilfælde. Civilstyrel-
sen vil dog stadig være permutationsmyndighed i forhold til
fondene, jf. ovenfor.
Socialtilsynets særlige tilsyn i forhold til fonde skal tilrette-
lægges således, at der løbende f.eks. i forbindelse med bud-
getgodkendelse og godkendelse af vedtægter og vedtægt-
sændringer sikres, at fondens formue fortsat er adskilt fra
stifterens formue, at fondens vedtægter bliver ved med at
være i overensstemmelse med stifters vilje, at rådighedsbe-
føjelserne over fonden fortsat tilkommer en i forhold til stif-
ter selvstændig ledelse, og at ingen fysisk eller juridisk per-
son uden for fonden fortsat har ejendomsretten til fondens
formue.
2.4 Socialtilsynets dialogforpligtigelse
2.4.1 Gældende ret
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om socialtilsyn,
jf. bekendtgørelse nr. 730 af 15. juni 2016 (socialtilsynsbe-
kendtgørelsen), at socialtilsynet træffer afgørelse om god-
kendelse blandt andet på baggrund af dialog med ansøger.
Det fremgår derudover af socialtilsynslovens § 7, stk. 1, 2.
pkt., at socialtilsynet skal indgå i dialog med tilbuddet i for-
bindelse med det driftsorienterede tilsyn.
Det fremgår bemærkningerne til lov om socialtilsyn, jf. Fol-
ketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26, at
det forud for en afgørelse om ophør af en godkendelse for-
udsættes, at der har været en forhandling og dialog mellem
socialtilsynet og tilbuddet om baggrunden for overvejelserne
om ophør af godkendelsen, samt at tilbuddet har fået mulig-
hed for at rette op på de forhold, der ligger til grund herfor.
Socialtilsynet er således dialogbaseret. Som et centralt red-
skab i dialogen med tilbuddene skal socialtilsynene anvende
kvalitetsmodellen. Kvalitetsmodellen, der er et bilag til so-
cialtilsynsbekendtgørelsen, er et dialogredskab, som skal gi-
ve et systematisk og målrettet udgangspunkt for socialtilsy-
nets samlede faglige vurdering af tilbuddenes kvalitet.
Kvalitetsmodellen er struktureret ud fra de overordnede kva-
litetstemaer, der fremgår af § 6, stk. 2, i lov om socialtilsyn.
Hvert tema er konkretiseret i et antal kvalitetskriterier. Kri-
terierne er primært udtrykt som konkrete mål for indsatsen i
tilbuddene. For hvert kriterium er fastlagt en eller flere kva-
11
litetsindikatorer. Indikatorerne er tegn på, at den kvalitet,
som er udtrykt i kriteriet, forekommer i praksis.
Enkelte indikatorer gælder alene specifikke tilbud, f.eks. til-
bud til børn og unge. Disse indikatorer supplerer de øvrige
indikatorer.
2.4.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Dialogen mellem socialtilsynet og tilbuddet er et afgørende
element i socialtilsynets godkendelses- og tilsynsvirksom-
hed.
Det fremgår af Socialstyrelsens midtvejsevaluering, at ho-
vedparten af både plejefamilier og sociale tilbud oplevede,
at der var en god balance mellem kontrol og dialog. Det
fremgår blandt andet, at 85 procent af de sociale tilbud ople-
vede, at tilsynsbesøget i høj grad (57 procent) eller i nogen
grad (28 procent) var præget af en god balance mellem kon-
trol og dialog. En større andel af de sociale tilbud (15 pro-
cent) end af plejefamilierne (8 procent) oplevede slet ikke
eller i ringe grad en god balance mellem de to formål med
tilsynsbesøget.
For at understøtte det dialogbaserede tilsyn har Socialstyrel-
sen, siden tilsynenes etablering, iværksat en række initiati-
ver for at understøtte det dialogbaserede tilsyn, herunder en
web-håndbog til tilsynskonsulenter, hvor der blandt andet
findes konkrete guides og redskaber. Herudover er Social-
styrelsen i løbende dialog med socialtilsynene samt arrange-
rer auditforløb, undervisningsaktiviteter m.v. for socialtilsy-
nene med henblik på at understøtte og udvikle kvaliteten af
det driftsorienterede tilsyn.
Det er Social- og Indenrigsministeriets opfattelse, at det er
vigtigt at sikre, at socialtilsynet også i fremtiden har fokus
på det dialogbaserede tilsyn.
2.4.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere i socialtilsynsloven, hvad der alle-
rede gælder i dag, at dialog med tilbud skal indgå som et led
både i godkendelsesprocessen og i forbindelse med det
driftsorienterede tilsyn.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 12.
2.5 Whistleblowerordningen
2.5.1 Gældende ret
Det fremgår af socialtilsynslovens § 11, at socialtilsynet skal
have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et til-
buds personale, beboere, pårørende og andre kan henvende
sig anonymt om bekymrende forhold i tilbuddet. Socialtilsy-
net har pligt til at oplyse beboere og ansatte om denne mu-
lighed for at rette henvendelse til socialtilsynet (whistleblo-
werordningen).
Socialtilsynet har tavshedspligt med hensyn til enhver op-
lysning, som socialtilsynet får kendskab til i forbindelse
med en henvendelse som led i whistleblowerordningen, jf.
socialtilsynslovens § 11, stk. 2. Socialtilsynet må heller ikke
på noget tidspunkt over for tilbuddet eller andre oplyse, at
socialtilsynet har modtaget en henvendelse om bekymrende
forhold i tilbuddet, jf. socialtilsynslovens § 11, stk. 3.
Der gælder således et absolut anonymitetskrav i forhold til
henvendelser til socialtilsynet om bekymrende forhold.
Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynslovens § 11,
jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side
26, at bestemmelsen skal sikre socialtilsynet det bredest mu-
lige oplysningsgrundlag for varetagelsen af tilsynsopgaven.
Samtidig skal ordningen give borgere, pårørende, ansatte og
andre, der er i daglig kontakt med tilbuddet, sikkerhed for,
at de ved, hvor de kan rette henvendelse, hvis de oplever en
ubehagelig tone eller andre uhensigtsmæssigheder i et til-
bud.
2.5.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det fremgik af Socialstyrelsens midtvejsevaluering af so-
cialtilsynsreformen, at whistleblowerordningen er blevet an-
vendt i alt 1.515 gange i tilsynsreformens første godt halv-
andet år fra 1. januar 2014 til 30. juni 2015.
Midtvejsevalueringen viste også, at flertallet af de fem so-
cialtilsyn vurderer, at henvendelser de modtager, er anven-
delige i tilsynsarbejdet. De oplever, at henvendelserne kan
tjene som baggrund for det almindelige tilsyn, hvor de er
med til at fokusere socialtilsynets spørgsmål og undersøgel-
ser.
Dog er det absolutte anonymitetskrav blevet rejst som et
problem, både af tilbud, organisationer, socialtilsyn og per-
soner, der har henvendt sig til socialtilsynene, da socialtilsy-
nene på en uhensigtsmæssig måde pålægges en binding i de-
res opgavevaretagelse. Socialtilsynene oplever det generelt
som en udfordring, at henvendelserne i whistleblowerord-
ningen skal behandles anonymt. De oplever, at personer, der
står frem med kritik uden at ønske anonymitet (ofte pårøren-
de), bliver frustrerede over, at socialtilsynet kan have svært
ved at handle direkte på deres bekymringer og konfrontere
tilbuddet/plejefamilien med disse.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hensigts-
mæssigt at personer, der ønsker at opgive deres anonymitet
og stå frem med deres bekymring eller kritik, får mulighed
for det.
Der henvises til punkt 6 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.5.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at socialtilsynslovens bestemmelse om whistle-
blowerordningen revideres, så anonymiteten kan fraviges, i
12
det omfang den person, der henvender sig, måtte ønske det-
te.
Den person, der henvender sig til socialtilsynet, får således
mulighed for at samtykke helt eller delvist til ophævelse af
anonymiteten. Socialtilsynet må ikke opfordre personen til
at give samtykke til at fravige anonymiteten, men alene vej-
lede neutralt om muligheden.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.
2.6 Forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes
økonomi
2.6.1 Gældende ret
Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynsloven, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26,
at der skal stilles krav af økonomisk karakter til tilbuddene
omfattet af socialtilsynet som forudsætning for godkendel-
sen. De overordnede krav, der skal stilles, var blandt andre:
– at tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
– at tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne
kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til til-
buddets målgruppe, og
– at der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Efter socialtilsynslovens § 16, stk. 1, og socialtilsynsbe-
kendtgørelsens §§ 13-15 har både private og offentlige til-
bud pligt til at udarbejde et årligt budget for varetagelsen af
tilbuddets opgaver efter serviceloven. Budgettet skal udar-
bejdes som grundlag for både godkendelsen og det driftsori-
enterede tilsyn. Budgettet skal godkendes af socialtilsynet.
Budgettet skal indberettes på standardskemaer. Budgetske-
maerne, der findes på Tilbudsportalen, indeholder en række
poster, som tilbuddene skal udfylde. Eksempelvis skal til-
buddene oplyse, hvilke udgifter der forventes til løn til med-
arbejdere, administrationsudgifter og huslejeudgifter. Der
findes to budgetskemaer, som findes på Tilbudsportalen; et
for de private tilbud, herunder selvejende tilbud, og et for de
offentlige tilbud. De to budgetskemaer er bygget over sam-
me model og er identiske i forhold til langt hoveddelen af
posterne, da disse skal udfyldes både af de private og offent-
lige tilbud.
På baggrund af budgettet foretager socialtilsynet en vurde-
ring af, om tilbuddet lever op til de krav, der er for økono-
mien for sociale tilbud, eksempelvis gennemsigtighed og
økonomisk bæredygtighed. Hvis det er tilfældet, godkender
socialtilsynet budgettet. Hvis socialtilsynet bliver opmærk-
somt på oplysninger i budgettet, der gør, at socialtilsynet
bliver bekymret for tilbuddets økonomiske kvalitet, går so-
cialtilsynet i dialog med tilbuddet om at få oplyst, hvorfor
tilbuddet eksempelvis ikke forventer at have udgifter til
kompetenceudvikling, eller hvorfor tilbuddet forventer så
mange eller få administrationsudgifter.
Efter den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 16,
stk. 2, skal private koncerner og koncernlignende konstruk-
tioner udarbejde et budget, både for de enkelte tilbud og for
den samlede koncern. Af dette budget skal pengestrømmene
mellem koncernens enkelte dele blandt andet fremgå. Det er
en forudsætning for godkendelse af budgettet, at afregninger
mellem tilbuddet og andre enheder indenfor koncernen sker
på markedsvilkår.
Efter den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 17,
stk. 1, har private tilbud herudover pligt til at indsende det
årsregnskab, de har aflagt efter årsregnskabsloven, til social-
tilsynet.
Efter socialtilsynslovens § 17, stk. 2, kan socialtilsynet stille
yderligere krav til det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse,
hvis det i særlige tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre
tilstrækkelig gennemskuelighed i tilbuddets økonomi.
Efter socialtilsynslovens § 18, stk. 1, skal regnskaber for pri-
vate tilbud revideres af en godkendt revisor.
Socialtilsynet kan indhente oplysninger fra et privat tilbuds
revisor om forhold, der er behandlet i forbindelse med revi-
sionen, og som er af betydning for vurderingen af, om betin-
gelserne for godkendelsen er opfyldt, jf. socialtilsynslovens
§ 18, stk. 3.
Som nævnt i bemærkningerne til socialtilsynsloven, jf. Fol-
ketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26, er
kommunale og regionale tilbud, som er nævnt i socialtil-
synslovens § 4, stk. 1, nr. 2 og 3, omfattet af den kommuna-
le eller regionale revision. Efter de gældende regler i kom-
munestyrelseslovens § 42 og regionslovens § 28 omfatter
den revision, som kommunalbestyrelsen henholdsvis regi-
onsrådet antager, alle regnskabsområder, der henhører under
kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet. Da der såle-
des allerede findes regler i den kommunale styrelseslov og
regionsloven om kommunal og regional revision, er der ikke
opstillet krav om revision for offentlige tilbud i socialtil-
synsloven.
Endvidere skal alle private og offentlige tilbud (plejefamili-
er undtaget) udarbejde en årsrapport om tilbuddets virksom-
hed, jf. socialtilsynslovens § 12, stk. 4. Årsrapporten skal ef-
ter socialtilsynsbekendtgørelsens § 12, stk. 2, bl.a. indeholde
en række økonomiske nøgletal med udgangspunkt i seneste
årsregnskab fra henholdsvis kommunerne, regionerne og til-
buddene. Tilbuddene skal indsende nøgletal om omsætning,
om soliditetsgrad, hvis der er tale om private tilbud, om løn-
omkostninger, om omkostninger til kompetenceudvikling,
om ejendomsudgifter og om overskud/underskud.
Tilbuddenes økonomi indgår også som et tema i kvalitets-
modellen, der er den model, tilsynene anvender til brug for
vurderingen af tilbuddenes kvalitet. Kvalitetsmodellen er et
bilag til socialtilsynsbekendtgørelsen. Modellen er opdelt i
temaer, kriterier og indikatorer. Økonomitemaet er opdelt i
tre kriterier. Disse tre kriterier er opdelt i en række indikato-
rer.
13
2.6.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Flere af socialtilsynets interessenter har nævnt, at det økono-
miske tilsyn er for omfangsrigt og belastende for tilbuddene
og flytter fokus væk fra tilsynet med den faglige kvalitet.
Socialstyrelsen har oplyst, at socialtilsynene i 2014 og 2015
har truffet i alt 20 afgørelser om ophør af godkendelsen for
et tilbud. I 11 af disse afgørelser, var den økonomiske kvali-
tet en blandt flere årsager til afgørelsen om ophør af godken-
delse, og i to af de 20 afgørelser fremgår det, at økonomi var
den eneste årsag til afgørelsen om ophør af et tilbud.
Det fremgår af punkt 4 og 5 i Stemmeaftalen af 27. juni
2016 om opfølgning på socialtilsynsreformen, at der skal
gennemføres en forenkling og målretning af tilsynet med til-
buddenes økonomi med følgende indhold:
– Lovens økonomiske krav til tilbuddene skal som hidtil
være en betingelse for tilbuddets godkendelse.
– Tilsynet med tilbuddenes økonomi reguleres alene i so-
cialtilsynsloven og bekendtgørelsen og tages ud som te-
ma i kvalitetsmodellen. Sammenhængen mellem kvali-
tetsmodel og økonomisk tilsyn tydeliggøres i socialtil-
synsloven, hvor det vil fremgå, at tilbuddets økonomi
som hidtil skal vurderes som et led i tilbuddets samlede
kvalitet.
– Der stilles fortsat krav om årlig godkendelse af tilbudde-
nes budgetter, men budgetskemaerne skal forenkles.
– Socialtilsynet skal kunne henholde sig til eventuelle re-
visionspåtegninger, medmindre der er konkret grund til
andet.
– Fristen for indsendelse af tilbuddenes budgetter ændres
gennem en ændring af socialtilsynsbekendtgørelsen fra
den 1. oktober til den 1. november.
Efterfølgende og på baggrund af de modtagne høringssvar er
parterne blevet enige om, at fristen for indsendelse af tilbud-
denes budgetter alene ændres for kommunale og regionale
tilbud, som får frist for indsendelse af budgetter den 15. no-
vember. Tidspunktet for fristen har vist sig at være en udfor-
dring for især de offentlige tilbud, da fristen udløber samti-
digt med, eller tidligere end, fristen for vedtagelsen af kom-
munens eller regionens samlede budget. Kommunalbestyrel-
sen skal vedtage årsbudgettet senest 15. oktober, og regions-
rådet senest 1. oktober.
Herudover er det vigtigt at sikre, at de tilbud, der er omfattet
af socialtilsynet, i højere grad end i dag kan få et godkendt
budget at disponere ud fra den 1. januar.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hensigts-
mæssigt, at det præciseres i socialtilsynsloven, hvad social-
tilsynet skal tage stilling til ved vurderingen af, om tilbuddet
har den fornødne økonomiske kvalitet, og hvilke rammer
der er for tilsynet på dette område. Herved skabes der klare-
re rammer for socialtilsynenes økonomiske tilsyn. Ministeri-
et vil endvidere ved ændringer af socialtilsynsbekendtgørel-
sen følge op på de øvrige initiativer i den politiske aftale.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hensigts-
mæssigt, at det fastsættes i socialtilsynsloven, at socialtilsy-
net lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets
gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter en konk-
ret vurdering ikke er grundlag herfor.
2.6.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det præciseres i socialtilsynsloven, at social-
tilsynet i sit økonomiske tilsyn med alle andre tilbud end
plejefamilier skal tage stilling til, om:
– tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
– tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne
kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til til-
buddets målgruppe, og
– der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er omfattet af
socialtilsynet, undtages fra den foreslåede bestemmelse om
indholdet af det økonomiske tilsyn, da de økonomiske hen-
syn, der fremgår af den foreslåede præcisering, ikke er rele-
vante for vurderingen af plejefamiliernes økonomi. Plejefa-
milierne vil dog fortsat være omfattet af socialtilsynenes
økonomiske tilsyn. Det økonomiske tilsyn i forhold til pleje-
familierne vil således fortsat have fokus på, om plejefamili-
ens økonomiske forhold muliggør, at der leveres en tilstræk-
kelig kvalitet til plejebarnet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.
Herudover undtages efterskoler, frie fagskoler og frie grund-
skoler med kostafdeling fra det økonomiske tilsyn. Se nær-
mere herom ovenfor under afsnit 2.2.
Som opfølgning på de foreslåede ændringer af socialtilsyns-
loven vil der blive foretaget ændringer af socialtilsynsbe-
kendtgørelsen. Det samlede grundlag for socialtilsynets vur-
dering af tilbuddenes økonomi vil blive tydeliggjort i be-
kendtgørelsen, herunder sammenhængen mellem regnskabs-
og budgettal.
Tilsynet med plejefamiliernes og de sociale tilbuds økonomi
vil blive taget ud som tema i kvalitetsmodellen, der er et bi-
lag til socialtilsynsbekendtgørelsen. Det vil blive vurderet,
hvilke af indikatorerne vedrørende tilbuddenes økonomi i
kvalitetsmodellen der egner sig til at blive reguleret i social-
tilsynsbekendtgørelsen. Den grafiske oversigt over talscorer-
ne for de enkelte temaer for det enkelte tilbud (spindelvæ-
vet) skulle ændres, da der ikke længere vil kunne gives en
talscore for den økonomiske kvalitet i kvalitetsmodellen.
Det er hensigten at foretage de fornødne tilpasninger af til-
budsportalen som følge af, at tilsynet med tilbuddets økono-
mi tages ud af kvalitetsmodellen.
Endelig vil budgetskemaerne blive forenklet, så de i endnu
højere grad afspejler de økonomiske krav, der stilles til til-
buddene. Forslaget med forenkling af budgetskemaerne
medfører ikke en slækkelse af det økonomiske tilsyn, men
14
indebærer, at der påbegyndes et arbejde med at gennemgå
de nuværende budgetskemaer og se på, om det er de rigtige
oplysninger, der bedes om, og om budgetskemaerne har et
omfang, der er hensigtsmæssigt, både for de private og for
de offentlige tilbud. Det vil derfor fortsat fremgå af bekendt-
gørelse om socialtilsyn, at tilbuddets budget skal indberettes
til socialtilsynet på et skema via Tilbudsportalen.
I sammenhæng hermed foreslås, at der gives social- og in-
denrigsministeren specifik bemyndigelse til at fastsætte nær-
mere regler om vurderingen af tilbuddets økonomi.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10.
På baggrund af den indgåede politiske aftale og de modtag-
ne høringssvar foreslås det præciseret, at ministeren har be-
myndigelse til at fastsætte nærmere regler om frister for til-
buddenes indsendelse af budgetter til socialtilsynet. I kraft
af den foreslåede bemyndigelse vil fristen i socialtilsynsbe-
kendtgørelsen for indsendelse af tilbuddenes årsbudgetter
blive ændret, så de private tilbud fortsat skal indsende bud-
gettet senest 1. oktober, mens de offentlige tilbud skal ind-
sende budgettet senest 15. november. Tidspunktet for fristen
har vist sig at være en udfordring for især de offentlige til-
bud, da fristen udløber samtidigt med, eller tidligere end, fri-
sten for vedtagelsen af kommunens eller regionens samlede
budget. Kommunalbestyrelsen skal vedtage årsbudgettet se-
nest 15. oktober, og regionsrådet senest 1. oktober.
Herudover foreslås det, at ministeren som noget nyt får be-
myndigelse til at fastsætte regler om frister for socialtilsy-
nets godkendelse af tilbuddenes budgetter og undtagelserne
herfra. Det er hensigten, at det herved sikres, at de tilbud,
der er omfattet af socialtilsynet, i højere grad end i dag kan
få et godkendt budget at disponere ud fra den 1. januar.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 29.
Herudover foreslås det fastsat i socialtilsynsloven, at social-
tilsynet lægger revisionspåtegningen til grund ved socialtil-
synets gennemgang af regnskaberne, medmindre der efter en
konkret vurdering ikke er grundlag herfor.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 31.
2.7 Bagatelgrænse for påbud
2.7.1 Gældende ret
Efter de gældende regler i socialtilsynslovens § 8, stk. 2, kan
socialtilsynet træffe afgørelse om at udstede påbud, hvis
overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat godken-
delse. Udstedelse af påbud forudsætter, at der kan identifice-
res tiltag i tilbuddet, som, hvis de gennemføres, kan gøre det
acceptabelt, at tilbuddet fortsat er godkendt til målgruppen.
Socialtilsynet skal fastsætte en frist for et påbuds overhol-
delse, så det bliver klart for tilbuddet, hvornår det risikerer
at miste godkendelsen på grund af manglende overholdelse
af påbuddet.
Der følger endvidere af bemyndigelsesbestemmelsen i so-
cialtilsynslovens § 8, stk. 3, at der kan fastsættes nærmere
regler om udstedelse af påbud. Denne bemyndigelse er ud-
møntet i socialtilsynsbekendtgørelsens § 9. Det fremgår så-
ledes af bekendtgørelsens § 9, stk. 1, at afgørelser om påbud
kun kan træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om
de forhold, der begrunder overvejelserne om påbud.
Det fremgår endvidere af bekendtgørelsens § 9, stk. 2, at af-
gørelse om påbud anvendes, når der er en berettiget forvent-
ning om, at tilbuddet kan og vil rette op på de forhold, der
ligger til grund for afgørelsen. Hvis det ikke forventes, at til-
buddet kan eller vil rette op på de bekymrende forhold, skal
socialtilsynet træffe afgørelse om ophør af godkendelsen.
Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 8, stk. 2, at når
socialtilsynet – efter den nævnte forudgående dialog med til-
buddet – træffer afgørelse om påbud, skal der i afgørelsen
anføres de forhold, der begrunder påbuddet, og som tilbud-
det pålægges at rette op på som en forudsætning for fortsat
godkendelse.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at der i de gælden-
de regler er en række betingelser, som indebærer, at der i
praksis ikke kan udstedes påbud for bagatellignende forhold.
Da påbuddets overholdelse efter socialtilsynslovens § 8, stk.
2, kan gøres til en betingelse for fortsat godkendelse, kan
der på den baggrund udledes et krav om, at det forhold, som
påbuddet vedrører, skal have betydning for tilbuddets fort-
satte godkendelse.
Socialtilsynet er desuden forpligtet til at føre en dialog med
tilbuddet om forholdene, inden der træffes afgørelse om ud-
stedelse af påbud. Det betyder også, at eventuelle mindre
problemstillinger skal udredes og løses under den indleden-
de dialog og inden udstedelse af eventuelt påbud.
2.7.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Der har i praksis været tvivl om, hvornår socialtilsynet kan
træffe afgørelse om påbud, og om der er en bagatellignende
grænse for, hvilke forhold der kan udløse en afgørelse om
påbud.
Som nævnt i afsnit 2.7.1 er det Social- og Indenrigsministe-
riets vurdering, at der i de gældende regler er en række be-
tingelser, som indebærer, at der i praksis ikke kan udstedes
påbud for bagatellignende forhold.
Afgørelser om påbud kan have konsekvenser for tilbuddene.
Påbuddet vil fremgå af Tilbudsportalen og kan derfor føre
til, at et tilbud med påbud fravælges af de anbringende/visi-
terende kommuner. Derudover kan manglende opfyldelse af
et påbud i sidste ende betyde, at der træffes afgørelse om op-
hør af godkendelsen. Derfor vurderer Social- og Indenrigs-
ministeriet, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere i so-
cialtilsynsloven, at tilsynene kun skal udstede påbud, når det
er nødvendigt for at sikre, at tilbuddene fortsat opfylder be-
tingelserne for godkendelse.
15
Der henvises til punkt 11 i Stemmeaftale af 27. juni 2016
om opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.7.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere i socialtilsynsloven, at tilsynene
kun kan udstede påbud, når det er nødvendigt for at sikre, at
tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for godkendelse.
På den måde sikres det i socialtilsynsloven, at der kun udste-
des påbud, når det er nødvendigt i forhold til tilbuddets kva-
litet. Det er hensigten, at der dermed ikke kan træffes afgø-
relse om udstedelse af påbud, som vedrører bagatellignende
forhold.
Der er alene tale om en præcisering af allerede gældende ret.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.
2.8 Varigheden af skærpet tilsyn
2.8.1 Gældende ret
Det følger af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., at social-
tilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn, når forhol-
dene i det enkelte tilbud tilsiger det. Afgørelse om skærpet
tilsyn træffes for tre måneder ad gangen, jf. § 8, stk. 1, 2.
pkt.
Af socialtilsynsbekendtgørelsens § 7 fremgår det, at social-
tilsynet kan træffe afgørelse om iværksættelse af skærpet til-
syn, hvis konkrete forhold i et tilbud skaber bekymring for
driften eller for borgernes sikkerhed og sundhed, eller hvis
socialtilsynet ud fra en samlet vurdering af tilbuddet finder,
at tilbuddet ikke længere har den fornødne kvalitet.
Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynsloven, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26,
at ”[a]fgørelser om skærpet tilsyn er reserveret til de tilfæl-
de, hvor socialtilsynet[…] er så bekymret for indsatsen i til-
buddet, at der træffes afgørelse om påbud og iværksættes en
proces, som kan føre til ophævelse af godkendelsen. ”
Når afgørelser om skærpet tilsyn efter socialtilsynslovens
§ 8, stk. 1, træffes for tre måneder ad gangen, indebærer det,
at en afgørelse om skærpet tilsyn bortfalder automatisk, hvis
ikke der forinden er truffet afgørelse om forlængelse.
Det følger af socialtilsynslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., at der al-
tid skal træffes afgørelse om påbud i forbindelse med en af-
gørelse om skærpet tilsyn. Det skal sikre, at tilbuddet ved,
hvad der skal til, for at det skærpede tilsyn kan hæves.
Når socialtilsynet træffer afgørelse om skærpet tilsyn, fast-
sættes og opkræves der en tillægstakst til den almindelige
tilsynstakst hos tilbuddet, som udgør 25 pct. af årstaksten.
Det oplyses på Tilbudsportalen, når der er truffet afgørelse
om skærpet tilsyn.
2.8.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det har vist sig at være uhensigtsmæssigt, at afgørelser om
skærpet tilsyn altid skal træffes for tre måneder ad gangen. I
nogle tilfælde vil det allerede fra starten ligge klart, at det
efter en eller to måneder vil kunne konstateres, om et påbud
er opfyldt eller vil blive det, eller om der i stedet skal træffes
afgørelse om ophør af godkendelsen.
På den baggrund vurderes det hensigtsmæssigt, at det bliver
muligt at fastsætte en individuel frist for det skærpede tilsyn.
Der henvises til punkt 8 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.8.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at ændre socialtilsynslovens § 8, stk. 1, så der i
forbindelse med afgørelser om skærpet tilsyn kan fastsættes
en frist på baggrund af en individuel vurdering af det kon-
krete forholds karakter.
Da skærpet tilsyn er et intensivt indgreb, foreslås det dog at
fastholde, at der kan træffes afgørelse om skærpet tilsyn for
højst tre måneder ad gangen. Der kan være tilfælde, hvor det
skærpede tilsyn skal føres i mere end tre måneder. Det fore-
slås at fastholde, at det vil kræve en ny vurdering og afgørel-
se om skærpet tilsyn fra socialtilsynet.
Som en følge af muligheden for at fastsætte individuelle
tidsfrister er det hensigten som opfølgning på denne lovæn-
dring at ændre reglerne i socialtilsynsbekendtgørelsen om
fastsættelse af tillægstakst for skærpet tilsyn, så denne fast-
sættes som 10 pct. af årstaksten pr. måned. Det vil udgøre en
lille stigning i forhold til gældende regler.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 13.
2.9 Opsættende virkning
2.9.1 Gældende ret
Det følger af socialtilsynslovens § 19, at socialtilsynets af-
gørelser efter socialtilsynsloven kan indbringes for Ankesty-
relsen.
Af § 72 i lov om retssikkerhed og administration på det so-
ciale område fremgår det, at klager, der indbringes for An-
kestyrelsen, ikke tillægges opsættende virkning. Dette er så-
ledes også gældende for socialtilsynets afgørelser om f.eks.
afgørelser om ophør af godkendelse. Det er derfor socialtil-
synets afgørelse om ophør af godkendelse, der er gældende,
indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse.
Socialtilsynet kan efter almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper tillægge en klage over egne afgørelser opsættende
virkning. Ankestyrelsen kan under tilsvarende forudsætnin-
ger tillægge en klage over socialtilsynets afgørelser opsæt-
tende virkning.
16
2.9.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelse kan have
store konsekvenser for tilbuddene. Særligt hvis socialtilsy-
net træffer en afgørelse, der reelt indebærer, at tilbuddet ik-
ke kan modtage borgere og dermed i en kortere eller længe-
re periode mister adgangen til indtægter.
Hvis tilbuddet klager til Ankestyrelsen og efterfølgende får
medhold, kan det være for sent for tilbuddet at fortsætte sin
virksomhed. Særligt for private tilbud kan afgørelser om op-
hør af godkendelsen således reelt betyde lukning af tilbud-
det, uanset om tilbuddet efterfølgende får medhold i en kla-
ge til Ankestyrelsen.
Social- og Indenrigsministeriet har herudover overvejet, om
afgørelser om vilkår og påbud ligeledes bør tillægges auto-
matisk opsættende virkning. Ministeriet har vurderet, at be-
hovet for opsættende virkning er knyttet til den indgribende
afgørelse om lukning af tilbuddet, og at det ikke vil være
hensigtsmæssigt at tillægge påbud og vilkår opsættende
virkning, da retsvirkningen for en sådan afgørelse ikke ind-
træder på afgørelsestidspunktet, men på tidspunktet for op-
fyldelse/ikke opfyldelse af vilkåret eller påbuddet.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at det er hensigts-
mæssigt, hvis klager over ophør af godkendelse tillægges
opsættende virkning, med mindre særlige forhold gør det
påkrævet, at afgørelsen iværksættes straks.
Der henvises til punkt 7 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.9.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås fastsat i socialtilsynsloven, at klager over so-
cialtilsynets afgørelser om at fratage et tilbud godkendelsen
har opsættende virkning, med mindre socialtilsynet eller An-
kestyrelsen vurderer, at der er konkret grund til, at det ikke
skal være tilfældet.
Den foreslåede nye hovedregel om opsættende virkning in-
debærer, at tilbuddet kan fortsætte sin virksomhed, indtil
Ankestyrelsen træffer afgørelse i sagen, og herunder, at de i
denne periode kan modtage nye borgere.
Opsættende virkning medfører, at tilbuddet kan fortsætte sin
virksomhed, således at de tilknyttede borgere ikke skal revi-
siteres til et nyt tilbud, og at kommunerne fortsat kan visite-
re nye borgere til tilbuddet, indtil Ankestyrelsen har truffet
endelig afgørelse.
Der kan imidlertid være særlige forhold, der gør det påkræ-
vet, at socialtilsynet skal have mulighed for at træffe afgø-
relse om, at en klage ikke skal tillægges opsættende virk-
ning. Det vil medføre, at tilbuddets godkendelse ophører
straks.
Det vil konkret kunne være tilfælde, hvor det ikke er for-
svarligt, at tilbuddet har ret til at fortsætte sin virksomhed i
Ankestyrelsens sagsbehandlingsperiode. Dette vil navnlig
kunne være tilfældet, når forholdene eller kvaliteten i tilbud-
det er af en sådan karakter, at det giver anledning til bekym-
ring for beboernes sikkerhed, sundhed og lignende.
Et eksempel kan være, at der er opstået begrundet mistanke
om strafbare forhold på tilbuddet i form af vold eller seksu-
elle overgreb, eller at tilbuddets rådighedsbeløb ikke kan
dække udgifterne til borgerens basale fornødenheder.
Socialtilsynets og Ankestyrelsens afvejning af, hvorvidt der
i særlige tilfælde alligevel ikke skal gives klagen opsættende
virkning, skal være konkret og individuel i forhold til hver
enkelt sag.
Når et socialtilsyn har truffet afgørelse om ophør af et til-
buds godkendelse, skal socialtilsynet orientere de kommu-
ner, der har borgere i tilbuddet, jf. socialtilsynsbekendtgørel-
sens § 4, stk. 4, uanset at socialtilsynets afgørelse er ind-
bragt for Ankestyrelsen og har opsættende virkning.
På samme måde skal socialtilsynet registrere på Tilbuds-
portalen, hvis det driftsorienterede tilsyn har ført til en afgø-
relse om ophør af et tilbuds godkendelse, jf. socialtilsynslo-
vens § 22, stk. 2, nr. 3, uanset at socialtilsynets afgørelse er
indbragt for Ankestyrelsen og har opsættende virkning. Det
er samtidig hensigten at foretage de fornødne tilpasninger af
Tilbudsportalen med henblik på, at tilbud, hvis klage over
en afgørelse om ophør er tillagt opsættende virkning af so-
cialtilsynet eller Ankestyrelsen, stadig kan indgå i den kom-
munale forsyning og figurere på Tilbudsportalen.
På den måde har de visiterende kommuner, som allerede har
borgere i tilbuddet mulighed for at føre et tættere personret-
tet tilsyn med borgeren i tilbuddet, indtil sagen er endeligt
afgjort, lige som andre kommuner kan vurdere, om de vil vi-
sitere borgere til tilbuddet med den risiko, der ligger i, at
sagen kan blive endelig afgjort med en lukning af tilbuddet.
Afgørelsen om at ophæve den opsættende virkning af en
klage træffes samtidig med selve afgørelsen om ophør af
godkendelsen af et tilbud. Socialtilsynet og Ankestyrelsen
kan også efter selve afgørelsen om ophør af et tilbuds god-
kendelse træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen
straks. Det er en forudsætning, at der foreligger særlige om-
stændigheder, som gør det påkrævet at iværksætte ophøret
af godkendelsen straks. Derfor foreslås det, at en klage over
socialtilsynets afgørelse om at ophæve den opsættende virk-
ning ikke kan indbringes særskilt for Ankestyrelsen. Ellers
ville formålet med at træffe en afgørelse om, at en afgørelse
om ophør af godkendelse kan gennemføres straks, forspil-
des.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 32.
2.10 Præcisering af socialtilsynets reaktionsmuligheder
over for visiterende eller anbringende kommuner
2.10.1 Gældende ret
17
Det fremgår af socialtilsynsloven kapitel 2, at socialtilsynet
skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med de tilbud,
der er omfattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1. Det indebæ-
rer, at socialtilsynet træffer afgørelser om f.eks. godkendel-
se, ophør af godkendelse, skærpet tilsyn og påbud over for
tilbuddene.
Det er dermed et grundlæggende element i konstruktionen af
socialtilsynet, at socialtilsynet alene har kompetence i for-
hold til de tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven. Det
betyder blandt andet, at socialtilsynet ikke har kompetence i
forhold til de visiterende og anbringende kommuner.
Det følger af serviceloven sammenholdt med retssikkerheds-
lovens §§ 9–9 b om handlekommune, (den kommune, der
har pligt til at yde hjælp), at det er den, kommune, der har
visiteret eller truffet afgørelse om anbringelse af borgeren i
det pågældende tilbud, som har ansvaret for varetagelsen af
myndighedsopgaverne i forhold til den enkelte borger. Det
betyder f.eks., at det er den visiterende eller anbringende
kommune, der træffer afgørelser om hjælp til borgeren, jf.
servicelovens § 3, stk. 1, udarbejder handleplan, jf. service-
lovens §§ 140 og 141, og fører personrettet tilsyn, jf. ser-
vicelovens § 148, med børn og voksne, der er visiteret til
ydelser efter serviceloven, herunder når de er anbragt eller
visiteret til døgnophold i et tilbud, der er omfattet af social-
tilsynets driftsorienterede tilsyn.
Det er således kommunen, der fører tilsyn i forhold til den
enkelte borger, mens socialtilsynet varetager tilsynsopgaven
i forhold til tilbuddet eller plejefamilien.
Der er i socialtilsynslovens § 10 og i servicelovens § 148,
stk. 3, fastsat regler om en gensidig orienteringspligt, hvis
socialtilsynet henholdsvis den visiterende eller anbringende
kommune bliver opmærksom på bekymrende forhold i et til-
bud, som den anden myndighed bør gøres bekendt med.
Det følger af forvaltningslovens § 28, stk. 2, nr. 3, at oplys-
ningerne kan videregives til en anden forvaltningsmyndig-
hed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsent-
lig betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-
gørelse, myndigheden skal træffe. Det følger af forarbejder-
ne til bestemmelsen, at ”Oplysninger omfattet af bestemmel-
sen vil kunne videregives til en anden forvaltningsmyndig-
hed, når det må antages, at oplysningen vil være af væsent-
lig betydning for myndighedens virksomhed eller for en af-
gørelse, myndigheden skal træffe. Bestemmelsen indebærer
på den baggrund, at der ikke mellem forskellige forvalt-
ningsmyndigheder kan finde videregivelse af fortrolige op-
lysninger sted, medmindre der er et sagligt behov herfor."
Hvis socialtilsynet i forbindelse med godkendelsesprocessen
eller i forbindelse med det driftsorienterede tilsyn bliver af
den opfattelse, at kommunen f.eks. ikke har visiteret en bor-
ger korrekt, ikke har udleveret relevante dele af handlepla-
nen til tilbuddet eller ikke fører tilstrækkeligt personrettet
tilsyn, har socialtilsynet ikke mulighed for at give kommu-
nen påbud om at udarbejde en manglende handleplan eller
om at revisitere en person, som er visiteret til et tilbud, hvor
den pågældende ikke er omfattet af målgruppen.
Det fremgår af bemærkningerne til socialtilsynsloven, jf.
Folketingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26,
at ”[D]et må forudsættes, at et påbud har en karakter, som
giver tilbuddet mulighed for at efterkomme det. ” Heraf føl-
ger det, at socialtilsynet ikke f.eks. kan give et tilbud påbud
om forhold, som tilbuddet ikke har mulighed for at rette op
på, fordi det f.eks. er en opgave, hvor ansvaret ligger hos
borgernes handlekommuner.
2.10.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Der har i praksis vist sig at været tvivl om socialtilsynets
kompetence i forhold til de visiterende eller anbringende
kommuner og i forhold til tilbuddene, når socialtilsynet bli-
ver opmærksomt på bekymrende forhold, der relaterer sig til
de visiterende eller anbringende kommuners opgaver i for-
hold til de enkelte borgere i tilbuddet.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at der er behov for
at skabe klarhed over, hvilke muligheder socialtilsynet har i
forhold til de visiterende eller anbringende kommuner, og at
dette præciseres i socialtilsynsloven.
Det er ligeledes ministeriets vurdering, at der er behov for,
at socialtilsynets mulighed for at orientere den visiterende
eller anbringende kommune fremgår af socialtilsynsloven.
Der kan være tilfælde, hvor det er afgørende for den enkelte
borgers forhold over for kommunen, at socialtilsynet orien-
terer kommunen.
Der henvises til punkt 9 i Stemmeaftale af 27. juni 2016 om
opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.10.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere i socialtilsynsloven, at socialtilsy-
net har mulighed for at orientere den visiterende eller an-
bringende kommune, hvis socialtilsynet i forbindelse med
sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddene bliver opmærk-
somt på bekymrende forhold vedrørende den visiterendeel-
ler anbringende kommunes opgaver i forhold til den enkelte
borger. Det vil fortsat være tilbuddet, der er genstand for so-
cialtilsynet, og ikke den visiterende eller anbringende kom-
munes myndighedsarbejde. Der skal således være tale om
forhold, som er en del af den visiterende eller anbringende
kommunes ansvar. Det kan f.eks. være, at den visiterende
eller anbringende kommune ikke har udarbejdet en handle-
plan, at borgeren ikke er i målgruppen for det tilbud, som
den pågældende er visiteret til, at borgeren er visiteret på et
forkert juridisk grundlag, eller at plejefamilien ikke har
modtaget den nødvendige efteruddannelse eller supervision.
Med præciseringen tydeliggøres det, at socialtilsynet alene
kan orientere den visiterende eller anbringende kommune,
og at der ikke kan træffes afgørelse om påbud i forhold til
kommunerne. Det tydeliggøres også, at socialtilsynet ikke
kan træffe afgørelse om påbud over for tilbuddet for forhold,
18
som de visiterende eller anbringende kommuner har ansva-
ret for.
Præciseringen skal desuden være med til at sikre fokus på de
visiterende eller anbringende kommuners forpligtelse til at
føre personrettet tilsyn med børn, unge og voksne i døgntil-
buddene.
Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på, at en kommune
ikke overholder de forpligtelser, kommunen har efter ek-
sempelvis serviceloven, kan socialtilsynet rette henvendelse
til det kommunale tilsyn. Dette er almindeligt gældende i
dag. Det kommunale tilsyn varetages af Statsforvaltningen
med Social- og Indenrigsministeriet som overordnet tilsyns-
myndighed. Det forudsættes, at eventuelle orienteringer til
Statsforvaltningen sker inden for rammerne af persondatalo-
ven.
Der er ikke tale om en ændring af gældende regler, men ale-
ne om en præcisering af, hvad der allerede gælder.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15.
2.11 Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer
2.11.1 Gældende ret
Det følger af socialtilsynslovens § 24, at Socialstyrelsen lø-
bende følger praksis i socialtilsynene og herunder foretager
stikprøver og understøtter udførelsen af godkendelses- og
tilsynsopgaven med relevant vejledning og materiale m.v.
Socialstyrelsen skal også udarbejde en årlig rapport om so-
cialtilsynenes virksomhed.
Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, jf. Folke-
tingstidende 2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26, at So-
cialstyrelsen løbende skal følge praksis i socialtilsynene,
herunder ved at foretage stikprøver. Det fremgår også, at
Socialstyrelsens adgang til at foretage stikprøver har til for-
mål at give Socialstyrelsen et konkret indblik i socialtilsyne-
nes tilsynsfaglige kompetencer og udfordringer med henblik
på at kunne målrette sin vejledning, undervisning og udvik-
ling af tilsynsredskaber. Der ligger ikke i adgangen til at
foretage stikprøver, at Socialstyrelsen skal føre tilsyn med
lovligheden af socialtilsynets opgavevaretagelse.
Det følger af socialtilsynslovens § 24, stk. 2, at socialtilsy-
nene skal tilvejebringe de oplysninger, som Socialstyrelsen
anmoder om. Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen,
at Socialstyrelsen ikke har adgang til oplysninger om enkelt-
personers rent private forhold i videre omfang, end hvad der
følger de almindelige persondataretlige regler. I det omfang
uvedkommende personoplysninger oplysninger indgår i ma-
teriale, som Socialstyrelsen måtte anmode et socialtilsyn
om, skal socialtilsynet derfor som udgangspunkt overstrege
disse oplysninger.
Socialstyrelsen har en særlig rolle i forhold til at understøtte,
at socialtilsynene arbejder i overensstemmelse med socialtil-
synslovens formål og intentioner. Socialstyrelsen skal lø-
bende følge praksis i socialtilsynene og herunder bidrage til,
at socialtilsynene udvikler en systematisk, ensartet, uvildig
og faglig kompetent praksis. Socialstyrelsens understøttende
rolle i forhold til socialtilsynene betegnes ”auditfunktionen”.
Det fremgår af forarbejderne til socialtilsynsloven, at audi-
tfunktionen blandt andet indebærer, at Socialstyrelsen skal
understøtte socialtilsynene med vejledning, redskaber og
materialer af relevans for varetagelsen af godkendelses- og
tilsynsopgaven.
Auditfunktionen vejleder socialtilsynene i forhold til det go-
de tilsyn og kan tage initiativ til opsøgende dialog med so-
cialtilsynene, hvis Socialstyrelsen bliver opmærksom på, at
der kan være bekymrende forhold i socialtilsynet. Endvidere
bidrager auditfunktionen til, at socialtilsynene arbejder på
grundlag af den aktuelt bedste viden på det sociale område
og – som følge af socialtilsynenes opgaver i forhold til be-
handlingstilbud til alkoholmisbrugere – tillige det sundheds-
faglige område. For så vidt angår det sundhedsfaglige områ-
de indhenter auditfunktionen supplerende viden fra de rele-
vante sundhedsmyndigheder, der vedrører tilsynet med de
nævnte alkoholbehandlingstilbud.
2.11.2 Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
På baggrund af bestemmelsen i socialtilsynslovens § 24 har
Socialstyrelsens auditfunktion iværksat en række konkrete
tiltag og aktiviteter, der falder ind under to kategorier: tiltag,
der skal understøtte implementeringen af tilsynsreformen,
og tiltag, der skal følge implementeringen af reformen.
Socialstyrelsen har udarbejdet en midtvejsevaluering af so-
cialtilsynene, der er udgivet i januar 2016. Midtvejsevalue-
ringen viser, at der stadig er behov for, at Socialstyrelsens
auditfunktion følger socialtilsynenes praksis tæt. Der er fort-
sat områder, der kræver yderligere tid og implementering,
for at socialtilsynet fuldt ud kan varetage et systematisk og
ensartet tilsyn på tværs af landet. I midtvejsevalueringen
kommer det bl.a. til udtryk i variation mellem tilsynene i
brugen af anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg, brugen af
sanktioner og omfanget af, hvorledes borgerens perspektiv
er blevet belyst i tilsynsprocessen. Herudover viser midt-
vejsevalueringen, at dokumentationskravet opleves som væ-
rende omfangsrigt, og at socialtilsynene med fordel kan pe-
ge på flere udviklingsmuligheder hos sociale tilbud og sær-
ligt plejefamilier.
Social- og Indenrigsministeriet vurderer, at der også i et
langsigtet perspektiv er behov for, at Socialstyrelsens audi-
tfunktion følger socialtilsynenes praksis tæt, så der løbende
sikres en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent
praksis på tværs af de fem socialtilsyn, og at der således ud-
vikles og opretholdes et velfungerende og ensartet socialtil-
syn på tværs af landet.
Det har i løbet af de første to år med tilsynsreformen vist
sig, at der blandt enkelte socialtilsyn har været uklarhed om
Socialstyrelsens muligheder for at deltage i tilsynsbesøg og
gennemføre faglige undersøgelser. Det er ministeriets vur-
19
dering, at der er behov for, at det klart fremgår i socialtil-
synsloven, at Socialstyrelsens ”audit-funktion” har beføjel-
ser til at deltage i tilsynsbesøg og gennemføre faglige under-
søgelser.
Der henvises til punkt 10 i Stemmeaftale af 27. juni 2016
om opfølgning på socialtilsynsreformen.
2.11.3 Den foreslåede ordning
Det foreslås at præcisere i socialtilsynslovens § 24, at So-
cialstyrelsen, som led i sine opgaver som auditfunktion, del-
tager i tilsynsbesøg og gennemfører faglige undersøgelser.
Faglige undersøgelser kan bl.a. være auditforløb, hvis for-
mål er at understøtte det enkelte socialtilsyns praksis og læ-
ring samt at fremme en fælles tilsynspraksis og ensartethed i
sagsbehandling og fortolkning af det grundlæggende regel-
sæt på tværs af socialtilsynene. Med auditmetoden gives le-
dere og tilsynskonsulenter mulighed for at evaluere deres til-
synspraksis gennem en systematisk refleksion og vurdering
af en række forløb i et bagudrettet perspektiv.
De understøttende og monitorerende aktiviteter, som Social-
styrelsen gennemfører, og som foreslås præciseret i socialtil-
synsloven, er i overensstemmelse med, at Socialstyrelsen,
som nævnt ovenfor i afsnit 2.11.1, løbende skal følge prak-
sis i socialtilsynene og herunder bidrage til, at socialtilsyne-
ne udvikler en systematisk, ensartet, uvildig og faglig kom-
petent praksis.
Det forudsættes fortsat i forbindelse med både tilsynsbesøg
og auditforløb, at socialtilsynet enten indhenter samtykke fra
involverede borgere til, at Socialstyrelsen bliver bekendt
med følsomme personoplysninger, eller at skriftligt materia-
le anonymiseres.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 33.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
De foreslåede ændringer medfører ikke administrative kon-
sekvenser for det offentlige.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles
med kommunerne.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. De administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
Lovforslaget indeholder en styrkelse af borgernes retssikker-
hed, idet borgere, der har henvendt sig anonymt til socialtil-
synet om bekymrende forhold i tilbuddet, over for socialtil-
synet kan samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet el-
ler andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen.
Lovforslaget indeholder herudover en styrkelse af private
tilbuds retssikkerhed ved, at socialtilsynets afgørelser om
ophør af godkendelse tillægges opsættende virkning, med-
mindre der er særlige forhold, herunder fare for beboernes
velfærd eller helbred, der gør det påkrævet, at afgørelsen
skal iværksættes straks.
6. De miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 7. juli 2016 til
den 17. august 2016 været sendt i høring hos følgende myn-
digheder og organisationer m.v.:
3F - Fagligt Fælles Forbund, Advokatrådet, Akademikerne,
Akkreditering Danmark, Alkoholfagligt Forum, Alkoholpo-
litisk Landsråd, Alkohol & Samfund, Alzheimerforeningen,
Ankestyrelsen, AOF-Danmark, Blå Kors, Brugerforeningen
for aktive stofmisbrugere, BUPL - Forbundet af Pædagoger
og Klubfolk, Børn og Familier, Børne- og kulturcheffor-
eningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børn og Fami-
lier, Børns Vilkår, Center for Rusmiddelforskning, Dan-
marks Privatskoleforening, Dansk Arbejdsgiverforening,
Dansk Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, Dansk Er-
hverv, Dansk Friskoleforening, Danske Fysioterapeuter,
Danske Handicaporganisationer, Dansk Industri (DI), Dan-
ske Patienter, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk
Selskab, Danske Regioner, Dansk Socialrådgiverforening,
Dansk Sygeplejeråd, Danske Advokater, Datatilsynet, De
Samvirkende Menighedsplejer, Den Danske Dommerfor-
ening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus, Den So-
ciale Udviklingsfond (SUF), Den Uvildige Konsulentord-
ning på handicapområdet - DUKH, Deutscher Schul- und
Sprachverein (De tyske mindretalsskoler), Efterskolefor-
eningen, Ergoterapeutforeningen, Fagligt selskab for Addik-
tiv Sygepleje, FBU, ForældreLANDSforeningen, FOA - Fag
og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, For-
eningen af Frie fagskoler, Foreningen af Katolske Skoler i
Danmark, Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og
Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af kommu-
nalt ansatte læger, Foreningen af Kristne Friskoler i Dan-
mark, Frie Funktionærer, FSR – danske revisorer, FTF, Ga-
dejuristen, Institut for Menneskerettigheder, KFUK’s Socia-
le Arbejde, KFUM’s Sociale Arbejde, Kirkens Korshær,
KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejds-
20
giverforening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen
BOPAM, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsfor-
eningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV,
Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere
LAP, Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og
tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psy-
kiatri, Landsforeningen for Human Narkobehandling,
Landsforeningen for Pårørende til Stofmisbrugere, Lands-
foreningen Sind, Lilleskolerne, Livsværk, LO, LOS – De
private tilbud, Lægeforeningen, Missionen blandt hjemløse,
Patientforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Private
Gymnasier og Studenterkurser, Rigsrevisionen, Rådet for
Socialt Udsatte, Sammenslutningen af boformer for hjemlø-
se i Danmark (SBH), SAND – De Hjemløses Landsorgani-
sation, Selveje Danmark, Sjældne Diagnoser, Socialt Leder
Forum, Socialtilsyn Hovedstaden, Frederiksberg Kommune,
Socialtilsyn Midt, Silkeborg Kommune, Socialtilsyn Nord,
Hjørring Kommune, Socialtilsyn Syd, Faaborg-Midtfyn
Kommune, Socialtilsyn Øst, Holbæk Kommune, Statsfor-
valtningen, Socialt Udviklingscenter (SUF), Socialpædago-
gernes Landsforbund, TABUKA, Ungdommens Vel, ULF
Udviklingshæmmedes Landsforbund, Ældre Sagen, Ældre-
mobiliseringen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Lovforslagets økonomiske konsekvenser
skal forhandles med kommunerne.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Lovforslaget indeholder tiltag, der styrker
borgernes retssikkerhed.
Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 3, stk. 1, at socialtilsynet kan udbyde konsulentbi-
stand og undervisning relateret til socialtilsynets tilsynsfag-
lige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden til en kommu-
ne, en region eller et tilbud om udførelse af opgaver efter
delegation fra det ansvarlige regionsråd, jf. § 5, stk. 7, i lov
om social service, eller fra den ansvarlige kommunalbesty-
relse, jf. § 148 a, stk. 4, i lov om social service.
Socialtilsynet kan tilbyde undervisning til tilbud beliggende
i den kommune, hvor socialtilsynet er placeret, ligesom so-
cialtilsynet også kan tilbyde undervisning til tilbud i andre
kommuner, herunder kommuner beliggende i en region,
hvor socialtilsynet ikke er tilsynsmyndighed.
Socialtilsynets konsulent- og kursusvirksomhed skal være i
umiddelbar tilknytning til socialtilsynets godkendelses- og
tilsynsopgaver. Det betyder, at socialtilsynet eksempelvis ik-
ke kan tilbyde undervisning i, hvordan kommunerne skal til-
rettelægge deres personrettede tilsyn eller udarbejde handle-
planer, da dette ikke er i umiddelbar tilknytning til socialtil-
synets tilsynsopgaver og virke. Socialtilsynet kan til gen-
gæld tilbyde undervisning i, hvordan et tilbud bedre fore-
bygger voldsepisoder eller udarbejder et retvisende budget.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det at ændre ”ud-
byde” til ”tilbyde” i socialtilsynslovens § 3, stk. 1.
21
Der er alene tale om en sproglig præcisering af socialtilsy-
nets mulighed for at tilbyde konsulentvirksomhed, undervis-
ning og udførelse af opgaver i tilknytning til deres godken-
delses- og tilsynsopgaver. Således skal socialtilsynets under-
visnings- og konsulentvirksomhed i overensstemmelse med,
hvad der gælder i dag, være i umiddelbar tilknytning til so-
cialtilsynets tilsynsopgaver og virke.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 2
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 2, at socialtilsynet godkender og fører
tilsyn med døgntilbud efter servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5
og 6.
Som en konsekvens af forslagets § 2, nr. 3, hvorefter der i
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 7, indsættes en bestemmelse,
der foreslår, at pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, kan anvendes som anbringel-
sessteder, foreslås det med forslagets § 1, nr. 2, præciseret i
socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, at socialtilsynet også
godkender og fører tilsyn med denne type anbringelsessted.
Dette sker ved, at henvisningen i socialtilsynslovens § 4, stk.
1, nr. 2, til anbringelsesstederne i servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 5 og 6, udvides til også at omfatte anbringelsesstederne
efter den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 66,
stk. 1, nr. 7.
Det følger dog af forslagets § 2, nr. 5, om den foreslåede
nye bestemmelse i servicelovens § 66 a, stk. 7, at det alene
er efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling med 9 eller flere pladser, der er omfattet af socialtil-
synet. Henvisningen i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, til
den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 66, stk. 1,
nr. 7, gælder derfor alene i det omfang, andet ikke følger af
den foreslåede nye bestemmelse i servicelovens § 66 a, stk.
7, jf. ordene ”jf. dog § 66 a, stk. 7”.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling og de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr.
5.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 4, stk. 1, nr. 3, at tilbud i form af hjælp og støtte efter
servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 er omfattet af social-
tilsynet, hvis de opfylder betingelserne i socialtilsynslovens
§ 4, stk. 1, nr. 3, litra a-d, herunder at kommunalbestyrelsen
har visiteret borgeren til ophold i den bolig, hvor hjælpen el-
ler støtten efter serviceloven leveres.
Hvis der er tale om, at borgeren har indgået en lejeaftale
med en privat udlejer, hvor det ikke er en kommunal visita-
tion til boligen, der ligger til grund for borgerens ophold de-
ri vil et sådant tilbud efter reglerne i dag ikke være omfattet
af socialtilsynet, fordi tilbuddet ikke opfylder betingelsen
om, at kommunen skal visitere til boligen.
Hvis der er tale om en kommunal udlejer, er det tvivlsomt,
om kommunens beslutning om at leje en bolig ud til en bor-
ger kan ligestilles med en kommunal visitation. Dermed er
det også tvivlsomt, om tilbuddet efter reglerne i dag vil være
omfattet af socialtilsynsloven. Det er dog Ankestyrelsens
umiddelbare opfattelse, at lejeboliger, der udlejes af en kom-
mune, kan være omfattet af socialtilsynsloven, hvis de øvri-
ge betingelser i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, er op-
fyldt.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at betingelsen om,
at kommunalbestyrelsen har visiteret til opholdet i boligen,
samt betingelsen i samme bestemmelse om, at hjælpen eller
støtten skal leveres til beboere i plejeboliger eller lignende,
udgår.
Forslaget medfører, at tilbud, hvor socialtilsynslovens øvri-
ge betingelser efter § 4, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, bliver omfat-
tet af socialtilsynet, selvom kommunalbestyrelsen ikke har
visiteret borgeren til ophold i boligen, og selvom boligen,
borgeren opholder sig i, ikke kan karakteriseres som en ple-
jebolig eller lignende. Hermed vil et tilbud, hvor de øvrige
betingelser efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, er op-
fyldt, som noget nyt være omfattet af socialtilsynet, hvis
hjælpen efter serviceloven leveres til borgeren i en bolig, der
udlejes til borgeren af en privat udlejer efter lov om leje.
Hvis hjælpen efter serviceloven leveres til borgeren i en bo-
lig, der udlejes til borgeren af kommunen i overensstemmel-
se med lov om leje, vil tilbuddet efter forslaget ligeledes væ-
re omfattet af socialtilsynet, hvis de øvrige betingelser efter
socialtilsynslovens § 3, stk. 1, nr. 3, er opfyldt. Ved kommu-
nale tilbud er det dog en forudsætning, at tilbuddet er opret-
tet inden lovens ikrafttræden, jf. herom forslagets § 5, stk. 1.
Det forudsættes således, at kommunerne ved oprettelse af
nye tilbud efter lovens ikrafttræden benytter sig af de botil-
budsformer, der er fastsat i serviceloven og almenboliglo-
ven.
Forslaget indebærer, at såvel kommunale som private tilbud
i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98
og 102 vil være omfattet af socialtilsynet, hvis a) tilbuddet
leveres til beboere i boligformer efter andre bestemmelser
end nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2, dvs. der er
tale om et tilbud, der hverken er et døgntilbud efter service-
lovens § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, eller et tilbud efter servicelo-
vens §§ 101, 101 a og 107-110, b) hjælpen udgår fra ser-
vicearealer knyttet til boligerne og ydes af et fast ansat per-
sonale, c) tilbuddet til beboerne i væsentligt omfang omfat-
ter støtte efter servicelovens § 85, og d) tilbuddets målgrup-
pe er personer, der har haft ophold i boligen på grund af
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Betingelse a) – d)
fremgår af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, således om
bestemmelsen vil være affattet efter den foreslåede lovæn-
dring.
22
Som det fremgår af de almindelige bemærkninger afsnit 2.1,
foreslås ændringen, på baggrund af et ønske om, at socialtil-
synets kompetence omfatter alle botilbud og botilbudslig-
nende tilbud. Ved botilbudslignende tilbud forstås kommu-
nale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og
102 i lov om social service, hvor den bolig, der er knyttet til
tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i
overensstemmelse med lov om leje.
Ændringen indebærer inden for rammerne af den foreslåede
overgangsordning, at alle private og offentlige tilbud, der
har en karakter, så de kan ligestilles med botilbud efter ser-
viceloven, omfattes af socialtilsynets godkendelse og tilsyn.
Der henvises til lovforslagets § 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1 om
botilbudslignende tilbud etableret i boliger, der udlejes til
borgeren efter den private lejelov.
Til nr. 4
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 5, stk.
1, fremgår det, at socialtilsynet efter ansøgning træffer afgø-
relse om godkendelse som generelt egnet af tilbud, omfattet
af socialtilsynsloven, på baggrund af en vurdering af, om til-
buddet samlet set opfylder betingelserne for godkendelse, jf.
§§ 6 og 12-18.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 730 af 15. ju-
ni 2016 om socialtilsyn (socialtilsynsbekendtgørelsen), at
socialtilsynet træffer afgørelse om godkendelse af tilbud
som nævnt i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, på baggrund af
en skriftlig ansøgning og dialog med ansøger.
Socialtilsynet har således en grundlæggende dialogforplig-
telse i forhold til sin løbende godkendelsesvirksomhed. Det
vil blandt andet sige, at det er forudsat, at der har været dia-
log forud for afgørelserne om godkendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, 1. led, foreslås det at præcisere
i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, at socialtilsynet skal indgå i
dialog med ansøger, inden socialtilsynet træffer afgørelse
om godkendelse som generelt egnet af et tilbud, der er om-
fattet af socialtilsynets anvendelsesområde.
I overensstemmelse med gældende ret præciseres det såle-
des i loven, at socialtilsynets dialog med tilbud skal indgå
som et led i godkendelsesprocessen for at sikre, at socialtil-
synet også for fremtiden har fokus på det dialogbaserede til-
syn. Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit
2.4.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, 2. led, foreslås det at præcisere
i socialtilsynslovens § 5, stk. 1, at socialtilsynet kun, såfremt
tilbuddet opfylder betingelserne for godkendelse i socialtil-
synslovens §§ 6 og 12-18, kan træffe afgørelse om godken-
delse som generelt egnet af et tilbud, der er omfattet af so-
cialtilsynets anvendelsesområde. Efter den gældende be-
stemmelse træffer socialtilsynet denne afgørelse på bag-
grund af en vurdering af, om tilbuddet samlet set opfylder
betingelserne for godkendelse i socialtilsynslovens §§ 6 og
12-18. Forslaget indebærer ingen indholdsmæssig ændring.
Tilbuddet skal således fortsat opfylde alle betingelserne for
godkendelse, for at socialtilsynet kan træffe afgørelse om
godkendelse efter § 5, stk. 1. Hvis tilbuddet ikke opfylder et
af de nævnte kriterier, kan tilbuddet ikke godkendes af so-
cialtilsynet.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 5, stk. 7, at socialtilsynet kan træffe afgørelse om op-
hør af godkendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere
opfylder betingelserne for godkendelse, jf. § 6.
Det vil f.eks. efter en konkret vurdering kunne være tilfæl-
det, hvis forholdene, der ligger til grund for godkendelsen,
har ændret sig væsentligt, og tilbuddet dermed ikke længere
opfylder betingelserne for at være godkendt, eller hvis et til-
bud ikke har efterkommet et påbud, f.eks. om at sikre de ret-
te kompetencer i tilbuddet.
Med lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås det, at henvisningen i
socialtilsynslovens § 5, stk. 7, til socialtilsynslovens § 6 æn-
dres til en henvisning til socialtilsynslovens § 5, stk. 1, jf.
§§ 6 og 12-18, da betingelserne for socialtilsynets godken-
delse fremgår af socialtilsynslovens § 5, stk. 1, og da det
fremgår af § 5, stk. 1, at betingelserne for godkendelse frem-
går af socialtilsynslovens §§ 6 og 12-18 og ikke udelukken-
de af socialtilsynslovens § 6.
Det præciseres med ændringen, at socialtilsynet kan træffe
afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud i ethvert til-
fælde, hvor tilbuddet ikke længere opfylder betingelser for
godkendelse. Det tydeliggøres med ændringen i overens-
stemmelse med hidtidig praksis, at socialtilsynet også kan
træffe afgørelse om ophør af godkendelsen i de situationer,
hvor tilbuddet ikke længere opfylder betingelserne efter so-
cialtilsynslovens §§ 12 - 18 for ophør af godkendelse. Efter
socialtilsynslovens §§ 12 - 18 er det bl.a. en betingelse for at
få et tilbud m.v., der er omfattet af socialtilsynet efter social-
tilsynslovens § 4, godkendt, at tilbuddet overholder sin op-
lysningspligt (§ 12), kravet om en vedtægt (§ 13), socialtil-
synslovens fondsbestemmelser (§ 15) samt kravene til det
økonomiske tilsyn om indsendelse af budget (§ 16), om ind-
sendelse af årsregnskab, hvis et sådant skal aflægges efter
årsregnskabslovens regler, (§ 17), eller om revision af et så-
dant regnskab (§ 18).
Socialtilsynet vil fortsat, som det fremgår af socialtilsynsbe-
kendtgørelsens § 4, forud for en afgørelse om ophør genvur-
dere godkendelsen efter dialog med tilbuddet om tilsynets
overvejelser, hvor tilbuddet har haft mulighed for at rette op
på de forhold, der ligger til grund herfor.
23
Socialtilsynets virksomhed er endvidere som hidtil omfattet
af det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvilket
medfører, at socialtilsynets handlinger ikke må gå videre,
end formålet tilsiger. Hvis et forhold ville kunne bringes i
orden med en mindre indgribende handling end ved at træffe
afgørelse om ophør af godkendelse, f.eks. ved dialog, ud-
stedelse af påbud eller skærpet tilsyn, vil socialtilsynet først
kunne træffe afgørelse om ophør af godkendelse, hvis det
kan konstateres, at en mindre indgribende handling ikke er
tilstrækkelig.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 6
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 2, at tilbuddenes kvalitet vurderes inden for
følgende syv temaer:
1) Uddannelse og beskæftigelse.
2) Selvstændighed og relationer.
3) Målgrupper, metoder og resultater.
4) Organisation og ledelse.
5) Kompetencer.
6) Økonomi.
7) Fysiske rammer.
Indholdet af de enkelte temaer er fastsat i kvalitetsmodellen,
der er et bilag til socialtilsynsbekendtgørelsen, der er udstedt
med hjemmel i den gældende socialtilsynslovs § 6, stk. 3. I
tema 3 målgrupper, metoder og resultater indgår bl.a. vurde-
ringer af tilbuddets kvalitet i forhold til beboernes sundhed
og trivsel. I den forbindelse vurderes blandt andet tilbuddets
understøttelse af borgerens fysiske og mentale sundhed og
trivsel samt en vurdering af, om tilbuddets viden og indsats i
forhold hertil modsvarer målgruppens behov
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at sundhed og
trivsel indsættes som et nyt tema 4, og at nuværende tema
4-7 bliver til tema 5-8. Vurderingen af tilbuddenes kvalitet i
forhold til sundhed og trivsel har som nævnt hidtil været in-
deholdt i tema 3 om målgrupper, metoder og resultater.
Med den foreslåede bestemmelse udskilles vurderingen af
borgernes sundhed og trivsel til et selvstændigt tema. Dette
vil metodemæssigt give en større klarhed i vurderingen af
tilbuddenes kvalitet. Hermed sikres det, at der er selvstæn-
digt fokus på netop disse elementer.
Under temaet sundhed og trivsel skal der fremover i over-
ensstemmelse med, hvad der hidtil har været gældende, vur-
deres blandt andet tilbuddets understøttelse af borgerens fy-
siske og mentale sundhed og trivsel samt foretages en vur-
dering af, om tilbuddets viden og indsats i forhold hertil
modsvarer målgruppens behov.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 7
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 2, at tilbuddenes kvalitet vurderes inden for
følgende syv temaer:
1) Uddannelse og beskæftigelse.
2) Selvstændighed og relationer.
3) Målgrupper, metoder og resultater.
4) Organisation og ledelse.
5) Kompetencer.
6) Økonomi.
7) Fysiske rammer.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås det, at efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med 9 eller
flere pladser til anbringelse efter serviceloven undtages fra
socialtilsynets tilsyn med tilbuddets organisation og ledelse.
Tilbuddets organisation og ledelse er et af de temaer, tilbud-
denes kvalitet efter socialtilsynslovens § 6, stk. 2, skal vur-
deres inden for.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9. Med
forslaget i § 1, nr. 9, om et nyt § 6, stk. 4, i socialtilsynslo-
ven, fastsættes det, at efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, der har 9 eller flere pladser til
anbringelser efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og som
derfor, jf. forslagets § 1, nr. 2, er omfattet af socialtilsynet,
undtages fra socialtilsynets tilsyn med blandt andet tilbud-
dets organisation og ledelse.
Det foreslås derfor, at der i socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr.
4, om tilsynet med organisation og ledelse , der med lovfor-
slagets § 1, nr. 6, bliver § 6, stk. 2, nr. 5, henvises til den
foreslåede § 6, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, således, at
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling med 9 eller flere pladser til anbringelse efter servicelo-
ven undtages fra tilsynet med tilbuddets organisation og le-
delse.
Til nr. 8
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 2, at tilbuddenes kvalitet vurderes inden for
følgende syv temaer:
1) Uddannelse og beskæftigelse.
2) Selvstændighed og relationer.
3) Målgrupper, metoder og resultater.
24
4) Organisation og ledelse.
5) Kompetencer.
6) Økonomi.
7) Fysiske rammer.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås det, at efterskoler, frie
fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling med 9 eller
flere pladser til anbringelse efter serviceloven undtages fra
socialtilsynets tilsyn med tilbuddets økonomi. Tilbuddets
økonomi er et af de temaer, tilbuddenes kvalitet efter social-
tilsynslovens § 6, stk. 2, skal vurderes inden for.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9. Med
forslaget i § 1, nr. 9, om et nyt § 6, stk. 4, i socialtilsynslo-
ven, fastsættes det, at efterskoler, frie fagskoler og frie
grundskoler med kostafdeling, der har 9 eller flere pladser til
anbringelser efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og som
derfor, jf. forslagets § 1, nr. 2, er omfattet af socialtilsynet,
undtages fra blandt andet socialtilsynets økonomiske tilsyn.
Det foreslås derfor, at der i socialtilsynslovens § 6, stk. 2, nr.
6, om det økonomiske tilsyn, der med lovforslagets § 1, nr.
6, bliver § 6, stk. 2, nr. 7, henvises til den foreslåede § 6, stk.
4, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, således, at efterskoler, frie fag-
skoler og frie grundskoler med kostafdeling med 9 eller
flere pladser til anbringelse efter serviceloven undtages fra
tilsynet med tilbuddets økonomi.
Til nr. 9
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 2, nr. 6, der med lovforslagets § 1, nr. 6, bliver
til § 6, stk. 2, nr. 7, at tilbuddenes økonomiske kvalitet er et
tema, som socialtilsynet skal vurdere, og som efter socialtil-
synslovens § 6, stk. 1, skal indgå i socialtilsynets samlede
vurdering af, om tilbuddet har den fornødne kvalitet.
Det fremgår af den gældende kvalitetsmodel, der er et bilag
til socialtilsynsbekendtgørelsen, at der i vurderingen af til-
buddenes økonomiske kvalitet skal indgå, om tilbuddet er
økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets økonomi giver mu-
lighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i forhold til pri-
sen og tilbuddets målgruppe og om tilbuddets økonomi til-
buddets økonomi er gennemskuelig for socialtilsynet og for
de visiterende kommuner. De nævnte forhold er uddybet
nærmere i socialtilsynsvejledningen.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at der indsæt-
tes en ny bestemmelse i socialtilsynslovens § 6, stk. 3, hvor
det præciseres, at socialtilsynet, som det fremgår af bemærk-
ningerne til socialtilsynsloven, jf. Folketingstidende
2012-13, A, L 205 som fremsat, side 26, , ved vurderingen
af den økonomiske kvalitet af de tilbud, der er omfattet af
socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 2 – 4, skal tage stilling til,
om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, om tilbuddets øko-
nomi giver mulighed for den fornødne kvalitet i tilbuddet i
forhold til prisen og i forhold til tilbuddets målgruppe, og
om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
At tilbuddet er økonomisk bæredygtigt, betyder, at tilbuddet
også på sigt generelt vurderes at have økonomiske rammer
for at kunne levere ydelser af den kvalitet, der er aftalt i for-
hold til den enkelte, og at kunne opfylde økonomiske krav
fra tredjemand.
At tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne kva-
litet i tilbuddet, indebærer, at der er sammenhæng mellem
den faglige indsats og de afsatte økonomiske ressourcer.
Om tilbuddets økonomi har gennemsigtighed, indebærer, at
økonomien skal være gennemskuelig, således at socialtilsy-
net kan foretage en kvalificeret vurdering af økonomien, og
således at kommunerne nemmere kan vælge de mest effekti-
ve tilbud.
Hvis den økonomiske kvalitet i tilbuddet ikke er tilstrække-
lig, vil socialtilsynet kunne træffe afgørelse om skærpet til-
syn og påbud, hvis forholdene i det enkelte tilbud tilsiger
det, og betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
De centrale hensyn, der er nævnt i forarbejderne, vil herefter
fremgå udtrykkeligt af socialtilsynsloven.
Plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er omfattet af
socialtilsynet efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 1, er ik-
ke omfattet af den foreslåede bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 3, da de økonomiske hensyn, der fremgår af
den foreslåede § 6, stk. 3, ikke er relevante for vurderingen
af plejefamiliernes økonomi.
Plejefamilierne vil dog fortsat være omfattet af socialtilsy-
nenes økonomiske tilsyn. Det økonomiske tilsyn i forhold til
plejefamilierne vil således fortsat have fokus på, om plejefa-
miliens økonomiske forhold muliggør, at der leveres en til-
strækkelig kvalitet til plejebarnet. Dette er i overensstem-
melse med hvad, der gælder i dag.
Socialtilsynsbekendtgørelsen vil blive ændret, således at
økonomitemaet tages ud af kvalitetsmodellen, der er et bilag
til socialtilsynsbekendtgørelsen. Det er hensigten at foretage
de fornødne tilpasninger af Tilbudsportalen.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6 om
forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økono-
mi.
Efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, kan kommunalbesty-
relsen iværksætte hjælp i form af anbringelse af et barn eller
en ung uden for hjemmet på et anbringelsessted, jf. § 66.
Den gældende § 66 i servicelovens fastsætter, at et anbrin-
gelsessted for et barn eller en ung kan være en plejefamilie,
en kommunal plejefamilie, en netværksplejefamilie, et eget
værelse, kollegie eller et kollegielignende opholdssted, et
opholdssted for børn og unge eller en døgninstitution. Det
følger af lovforslagets § 2, nr. 3, at pladser på efterskoler,
25
frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling skal om-
fattes af § 66, således at de i overensstemmelse med gælden-
de ret, kan anvendes som anbringelsessted.
Efter den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 2, er efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling uanset antallet af pladser omfattet af so-
cialtilsynet. Socialtilsynet fører tilsyn også med skolens or-
ganisation og ledelse og med skolens økonomi, jf. socialtil-
synslovens § 6, stk. 2, nr. 4 og 6, der med lovforslagets § 1,
nr. 6, bliver til § 6, stk. 2, nr. 5 og 7.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse i socialtil-
synslovens § 6, stk. 4, hvor det som noget nyt fastsættes, at
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der har 9 eller flere pladser til anbringelse af børn og
unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, og som derfor, jf.
forslagets § 1, nr. 2, er omfattet af socialtilsynet, undtages
fra tilsynet med organisation og ledelse og fra det økonomi-
ske tilsyn.
Forslaget er begrundet i, at disse forhold allerede er omfattet
af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings tilsyn
med skolerne, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1076 af 8. juli 2016 og lov om frisk-
oler og private grundskoler, jf. lovebekendtgørelse nr. 1075
af 8. juli 2016.
Med forslaget bliver skolerne ikke længere omfattet af dob-
belttilsyn med økonomi og ledelsesmæssige forhold.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge.
Til nr. 10
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 3, at social- og indenrigsministeren fastsætter
nærmere regler om vurderingen af tilbuddenes kvalitet, her-
under i form af opstilling af kriterier og indikatorer for hvert
af de syv kvalitetstemaer, der er nævnt i socialtilsynslovens
§ 6, stk. 2.
Bemyndigelsen er bl.a. udnyttet til udarbejdelse af en dia-
logbaseret kvalitetsmodel, der skal anvendes af socialtilsy-
net ved vurderingen af alle tilbud omfattet af socialtilsynet.
Kvalitetsmodellen er for hver af de syv kvalitetstemaer kon-
kretiseret i et antal kriterier for kvalitet i tilbuddene, og for
hver af disse er fastlagt en eller flere kvalitetsindikatorer.
Der er fastsat en tilpasset kvalitetsmodel for vurderingen af
kvalitet i plejefamilier. Kvalitetsmodellen for vurderingen af
sociale tilbud henholdsvis plejefamilier fremgår af bilag 1
og 2 til socialtilsynsbekendtgørelsen.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at der ved en
ændring af socialtilsynslovens § 6, stk. 3, der med lovforsla-
gets § 1, nr. 9, bliver § 6, stk. 5, gives social- og indenrigs-
ministeren specifik bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om vurderingen af tilbuddets økonomi.
Det foreslås desuden, at den gældende bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler for hvert af kvalitetstemaerne i
form af kriterier og indikatorer, som kommer til udtryk i
kvalitetsmodellen, ikke nødvendigvis skal være udnyttet for
alle kvalitetstemaerne.
Det er således hensigten at udnytte den reviderede bemyndi-
gelse til bl.a. at tage økonomi som kvalitetstema ud af kvali-
tetsmodellen og i stedet fastsætte nærmere regler om tilsynet
med tilbuddenes økonomi i socialtilsynsbekendtgørelsen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6 om
forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes økono-
mi.
Til nr. 11
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 7, stk. 1, 1. pkt., at socialtilsynet fører driftsorienteret
tilsyn med de tilbud m.v., som er nævnt i socialtilsynslovens
§ 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat har den fornødne
kvalitet efter socialtilsynslovens § 6. Socialtilsynet skal,
som led i det driftsorienterede tilsyn, både føre kontrol med
forholdene i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, som
skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet,
jf. socialtilsynslovens § 7, stk. 1, 2. pkt.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at henvisnin-
gen i socialtilsynslovens § 7, stk. 1, 1. pkt., til socialtilsyns-
lovens § 6 suppleres med en henvisning til socialtilsynslo-
vens bestemmelse om godkendelse i § 5, stk. 1. Med æn-
dringen tydeliggøres, at formålet med og indholdet af det
driftsorienterede tilsyn er en løbende opfølgning af, om til-
buddet fortsat opfylder betingelser for godkendelse efter so-
cialtilsynslovens § 5, stk. 1. Det driftsorienterede tilsyn om-
fatter således ikke udelukkende overholdelsen af betingel-
serne efter socialtilsynslovens § 6, men også overholdelsen
af socialtilsynslovens øvrige betingelser for godkendelse ef-
ter socialtilsynslovens §§ 12-18.
Efter socialtilsynslovens §§ 12-18 er det bl.a. en betingelse
for at få et tilbud m.v., der er omfattet af socialtilsynet efter
socialtilsynslovens § 4, godkendt, at tilbuddet overholder sin
oplysningspligt (§ 12), kravet om en vedtægt (§ 13), social-
tilsynslovens fondsbestemmelser (§ 15) samt kravene til det
økonomiske tilsyn om indsendelse af budget (§ 16), om ind-
sendelse af årsregnskab, hvis et sådant skal aflægges efter
årsregnskabslovens regler, (§ 17) eller om revision af et så-
dant regnskab (§ 18).
At det driftsorienterede tilsyn omfatter ethvert forhold, der
var en betingelse for tilbuddets godkendelse, hænger sam-
men med socialtilsynets adgang til at bringe godkendelsen
til ophør vedrørende manglende overholdelse af ethvert for-
hold, der var en betingelse for tilbuddets godkendelse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 5. I lovforslagets § 1, nr. 5, foreslås
26
det, at henvisningen i socialtilsynslovens § 5, stk. 7, til so-
cialtilsynslovens § 6 ændres til en henvisning til socialtil-
synslovens § 5, stk. 1, jf. §§ 6 og 12-18.
Forslaget indebærer i øvrigt ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 12
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 7, stk. 1, 2. pkt., at socialtilsynet som led i det drifts-
orienterede tilsyn både skal føre kontrol med forholdene i
tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, som skal bidrage
til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås sidste led af sæt-
ningen i den gældende bestemmelse (… som skal bidrage til
at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet) ændret til et
nyt 3. pkt., hvormed det tydeliggøres, at det er dialogen, der
skal bidrage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.
Der er udelukkende tale om en sproglig ændring. Forslaget
indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4 om
socialtilsynets dialogforpligtelse.
Til nr. 13
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 8, stk. 1, 2. pkt., at afgørelse om skærpet tilsyn træf-
fes for tre måneder ad gangen og oplyses på Tilbudsporta-
len.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at afgørelser
om skærpet tilsyn træffes for højst tre måneder. Ændringen
vil medføre, at socialtilsynet kan træffe afgørelser om skær-
pet tilsyn for en hvilken som helst periode, der er kortere
end tre måneder, f.eks. 14 dage, 1 måned eller to måneder.
Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at forlænge det skær-
pede tilsyn, hvis forholdene i det enkelte tilbud stadig tilsi-
ger det.
Perioden skal således fastsættes på baggrund af en individu-
el vurdering af det konkrete forholds karakter, og må ikke
være længere end, hvad der skønnes nødvendigt for at rette
op på forholdene. I nogle tilfælde vil det f.eks. allerede fra
starten ligge klart, at det efter en eller to måneder vil kunne
konstateres, om et påbud er opfyldt eller vil blive det, eller
om der i stedet skal træffes afgørelse om ophør af godken-
delsen.
De øvrige krav i lovgivningen for udstedelse af skærpet til-
syn er fortsat gældende. Blandt andet kan afgørelser om
skærpet tilsyn efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 9, stk. 1,
kun træffes efter forudgående dialog med tilbuddet om de
forhold, der begrunder overvejelserne om påbud.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.8 om
afgørelse om skærpet tilsyn.
Til nr. 14
Efter den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 8,
stk. 2, træffer socialtilsynet afgørelse om at udstede påbud,
hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat god-
kendelse. Socialtilsynet skal også fastsætte en frist for på-
buddets overholdelse.
Det indebærer, at det forhold, som er årsag til påbuddet, skal
have betydning for godkendelsen af tilbuddet.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det at tydeliggøre
i socialtilsynslovens § 8, stk. 2, at der alene kan udstedes på-
bud, når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat
opfylder betingelserne for godkendelse.
Socialtilsynet kan således alene gennem et påbud forlange,
at et tilbud skal ændre forhold, som har betydning for vurde-
ringen af, om tilbuddet fortsat opfylder betingelserne for
godkendelse. Således kan socialtilsynet træffe afgørelse om
at udstede et påbud om, at tilbuddet skal skabe overensstem-
melse mellem medarbejdernes kvalifikationer og tilbuddets
målgruppe. Hvis tilsynet træffer en sådan afgørelse om et
påbud, kan tilbuddet selv vurdere, om tilbuddet ønsker at
opkvalificere sine egne medarbejdere eller ansætte nye kva-
lificerede medarbejdere, eller eventuelt blive godkendt til en
mindre krævende målgruppe.
Socialtilsynet vil ikke kunne træffe afgørelse om forhold,
der ikke er nødvendige for at sikre, at tilbuddet fortsat opfyl-
der betingelserne for godkendelse. For eksempel kan social-
tilsynet i almindelighed ikke træffe afgørelse om at udstede
et påbud om en bygnings eller et lokales æstetiske udform-
ning eller udsmykning eller om lønmæssige forhold for til-
buddets medarbejdere. Socialtilsynet kan ikke træffe afgø-
relser om påbud om forhold, der eksempelvis relaterer sig til
den visiterende kommunes personrettede tilsyn med tilbud-
det. At socialtilsynet kun kan udstede påbud, der er nødven-
digt for at sikre, at tilbuddet fortsat opfylder betingelserne
for godkendelse, medfører, at socialtilsynet ikke kan udstede
påbud om forhold af bagatelagtig karakter. I sådanne tilfæl-
de, kan en tilsynskonsulent eksempelvis gå i dialog med til-
buddet i forbindelse med et tilsynsbesøg.
Socialtilsynet kan i overensstemmelse med, hvad der gælder
i dag, heller ikke træffe afgørelse om påbud uden, at det
konkret fremgår af socialtilsynets afgørelse, hvordan tilbud-
det skal efterleve påbuddet.
Når socialtilsynet offentliggør påbuddet på Tilbudsportalen,
skal beskrivelsen af påbuddet kunne tjene til oplysning af de
kommuner, der anvender Tilbudsportalen til at anbringe el-
ler visitere borgere til tilbuddet.
Der er tale om en tydeliggørelse af allerede gældende ret.
27
Socialtilsynets virksomhed er som hidtil omfattet af det for-
valtningsretlige proportionalitetsprincip, hvilket medfører, at
socialtilsynets handlinger ikke må gå videre, end formålet
tilsiger. Hvis et forhold ville kunne bringes i orden med en
mindre indgribende handling end udstedelse af påbud, f.eks.
ved dialog, vil socialtilsynet først kunne udstede et påbud,
hvis det kan konstateres, at den indgribende handling ikke er
tilstrækkelig.
De øvrige krav i lovgivningen for udstedelse af påbud er
fortsat gældende. Blandt andet kan afgørelser om påbud ef-
ter socialtilsynsbekendtgørelsens § 9, stk. 1, kun træffes ef-
ter forudgående dialog med tilbuddet om de forhold, der be-
grunder overvejelserne om påbud. Endvidere skal der i afgø-
relsen om påbud efter socialtilsynsbekendtgørelsens § 8, stk.
2, anføres de forhold, der begrunder påbuddet, og som til-
buddet pålægges at rette op på som en forudsætning for fort-
sat godkendelse.
Socialtilsynet vil som hidtil i den dialog, der skal foregå
mellem socialtilsynet og det enkelte tilbud forud for udste-
delsen af et evt. påbud, være berettiget til at fremkomme
med uformelle tilkendegivelser om, hvilke forhold det vil
være hensigtsmæssigt at ændre ved tilbuddets drift. Sådanne
tilkendegivelser kan også vedrøre forhold, der ikke i sig selv
vil kunne føre til, at der træffes afgørelse om et påbud. Så-
danne uformelle tilkendegivelser er ikke bindende for det
enkelte tilbud og er ingen afgørelse i forvaltningslovens for-
stand. Socialtilsynet kan således eksempelvis tilkendegive
over for et tilbud, at de fysiske rammer ikke på tidspunktet
for tilsynsbesøget er i en sådan stand, at det kan medføre et
påbud, men at det vil være hensigtsmæssigt over tid at være
opmærksomt på at foretage løbende forbedringer.
Socialtilsynet vil endvidere i den situation, hvor socialtilsy-
net gentagne gange er i dialog med et enkelt tilbud om for-
hold, det vil være hensigtsmæssigt at ændre ved tilbuddets
drift, og som, hvis tilbuddet ikke rettede op på forholdet,
kunne have medført udstedelse af påbud, kunne følge tilbud-
dets virksomhed mere tæt, uanset at socialtilsynet ikke i den
situation kan træffe afgørelse om skærpet tilsyn – der efter
socialtilsynslovens § 8, stk. 1, altid skal ske i forbindelse
med udstedelse af et påbud. Dette skyldes, at socialtilsynets
tilsyn er risikobaseret.
Så snart socialtilsynet er blevet opmærksomt på, at tilbuddet
har opfyldt påbuddet, skal socialtilsynet fjerne påbuddet fra
Tilbudsportalen. Det følger af socialtilsynslovens § 22, stk.
2, nr. 2, om, at socialtilsynet skal registrere tilbuddets aktu-
elle status i forhold til blandt andet påbud på Tilbudsporta-
len. Det er ikke nødvendigt, at Socialtilsynet træffer en ny
afgørelse om ophør af påbuddet. Socialtilsynet skal efter til-
budsportalbekendtgørelsens § 6, stk. 1, påse, at de offentlig-
gjorte oplysninger om det enkelte tilbud er i overensstem-
melse med de faktiske forhold.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.7 om bagatelgrænsen for påbud.
Til nr. 15
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 10, stk. 1, at hvis socialtilsynet bliver opmærksomt
på bekymrende forhold i et tilbud, som er nævnt i socialtil-
synslovens § 4, stk. 1, nr. 1-3, skal socialtilsynet underrette
de kommuner, som efter §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område har ansvar for de en-
kelte borgeres ophold i tilbuddet i henhold til lov om social
service, når disse borgere kan blive berørt.
Denne bestemmelse suppleres af underretningspligten efter
servicelovens § 153, stk. 1. Efter denne bestemmelse skal
personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv,
underrette kommunalbestyrelsen, hvis de under udøvelsen af
tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at anta-
ge,
– at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte,
– at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for
særlig støtte på grund af de vordende forældres forhold,
– at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte på grund af barnets eller den unges ulovlige
skolefravær eller undladelse af at opfylde undervisnings-
pligten, eller
– at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
overgreb.
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 10,
stk. 2, fremgår det, at bliver socialtilsynet opmærksomt på
bekymrende forhold på et behandlingssted, som er nævnt i
§ 4, stk. 1, nr. 4, (alkoholbehandlingssteder efter sundheds-
lovens § 141) skal socialtilsynet underrette de kommuner,
som har visiteret borgere til behandlingsstedet i henhold til
sundhedslovens § 141, stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes der et nyt § 10,
stk. 3, i socialtilsynsloven, som fastslår, at socialtilsynet kan
orientere den kommune, som efter §§ 9-9 b i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område har ansvar i
henhold til lov om social service for den enkelte borges op-
hold i tilbuddet (den visiterende eller anbringende kommu-
ne, som er borgerens handlekommune), hvis socialtilsynet i
forbindelse med sit driftsorienterede tilsyn med tilbuddet
bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrørende
kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger. Der
kan f.eks. være tale om, at socialtilsynet i forbindelse med
godkendelsesprocessen eller i forbindelse med det driftsori-
enterede tilsyn bliver af den opfattelse, at kommunen f.eks.
ikke har visiteret en borger korrekt, ikke har udleveret rele-
vante dele af handleplanen til tilbuddet eller ikke fører til-
strækkeligt personrettet tilsyn. Det vil fortsat være tilbuddet,
der er genstand for socialtilsynet og ikke den visiterende el-
ler anbringende kommunes myndighedsarbejde.
Muligheden for at orientere den visiterende eller anbringen-
de kommune vedrører uhensigtsmæssige forhold, der relate-
rer sig til de visiterende kommuners opgaver i forhold til de
28
enkelte borgere i tilbuddet. Forholdene vedrører således ikke
det enkelte tilbud.
Den adgang til orientering af den visiterende eller anbrin-
gende kommune, socialtilsynet tillægges efter bestemmel-
sen, gælder ikke, hvis orienteringen af den pågældende
kommune vil være i strid med lovgivningen i øvrigt. Adgan-
gen til orientering af den visiterende eller anbringende kom-
mune gælder ikke tavshedsbelagte eller fortrolige oplysnin-
ger. Hvis socialtilsynet modtager en anonym henvendelse
om bekymrende forhold efter socialtilsynslovens § 11, stk.
1, som socialtilsynet ikke har pligt til at videregive, er oplys-
ningerne, som socialtilsynet modtager på baggrund af hen-
vendelsen, omfattet af anonymitetskravet i socialtilsynslo-
vens § 11. I disse tilfælde vil socialtilsynet ikke være beret-
tiget til at videregive oplysningen til den visiterende eller
anbringende kommune. Se nedenfor i de specielle bemærk-
ninger til lovforslagets § 1, nr. 16, om socialtilsynets videre-
givelse af oplysninger.
Bestemmelsen vil eventuelt kunne medføre, at socialtilsynet
skal videregive følsomme personoplysninger vedrørende de
konkrete borgere til den visiterende kommune.
Det skal bemærkes, at socialtilsynets videregivelse af oplys-
ninger til handlekommunen aldrig må gå ud over, hvad der i
det konkrete tilfælde må anses for nødvendigt til brug for
handlekommunens indsats over for borgeren. Der skal såle-
des i hvert enkelt tilfælde foretages en konkret vurdering af
de oplysninger, som videregives i forbindelse med oriente-
ringer.
Handlekommunen har i kraft af sine forpligtelser efter ser-
viceloven adgang til at behandle disse oplysninger, jf. per-
sondatalovens § 8, stk. 1, jf. § 7.
Både socialtilsynenes videregivelse af oplysninger i forbin-
delse med en underretning og handlekommunens efterføl-
gende behandling af disse oplysninger skal i hvert enkelt til-
fælde ud over bestemmelserne i persondatalovens §§ 6–8 i
øvrigt leve op til persondatalovens grundlæggende krav til
databehandlingen, jf. persondatalovens § 5.
Formålet med muligheden for at videregive er at sikre, at
handlekommunen modtager de oplysninger, der må anses
for nødvendige til brug for handlekommunens indsats over
for borgeren.
Adgangen til at videregive såvel oplysninger om bl.a. hel-
bredsmæssige forhold, jf. persondatalovens § 7, stk. 1, som
oplysninger om strafbare forhold og væsentlige sociale pro-
blemer, jf. persondatalovens § 8, stk. 1, er efter persondata-
lovens § 8, stk. 3, begrænset for forvaltningsmyndigheder,
der udfører opgaver på det sociale område, i forhold til de
muligheder, der som udgangspunkt gælder for at videregive
sådanne oplysninger efter persondatalovens § 7, stk. 2, og §
8, stk. 2.
Det kan give anledning til tvivl om, hvorvidt videregivelse
som foreslået kan ske inden for rammerne af persondatalo-
vens § 8, stk. 3.
Efter ministeriets opfattelse kan det ikke afvises, at der kan
være tilfælde, hvor videregivelsen involverer oplysninger af
en karakter, der er omfattet af persondatalovens §§ 7 og 8,
og hvor videregivelsen ikke kan ske inden for rammerne af
persondatalovens § 8, stk. 3. I disse tilfælde vil videregivel-
se af sådanne oplysninger kunne ske i medfør af den foreslå-
ede bestemmelse, uanset at videregivelsen ikke kan ske in-
den for rammerne af persondatalovens § 8, stk. 3.
Persondatalovens § 8, stk. 3, er en dansk særregel, og fravi-
gelse heraf vurderes derfor at kunne ske inden for rammerne
af databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF af 24. okto-
ber 1995).
Det bemærkes, at i det omfang videregivelsen ikke kan ske
inden for rammerne af § 8, stk. 3, skal de øvrige bestemmel-
ser i persondataloven være opfyldt.
Den databehandling, som finder sted i forbindelse med so-
cialtilsynets videregivelse og handlekommunens efterføl-
gende behandling af oplysningerne skal endvidere ske under
iagttagelse af persondatalovens almindelige regler om oplys-
ningspligt efter persondatalovens §§ 28 og 29.
Hvis handlekommunen modtager personoplysninger fra so-
cialtilsynet efter bestemmelsen, skal handlekommunen vur-
dere, om der er grundlag for at orientere borgeren herom ef-
ter de almindelige regler om oplysningspligt i persondatalo-
vens §§ 30-31.
Anvendelse af muligheden i den foreslåede § 10, stk. 3, i so-
cialtilsynsloven skal ses i lyset af, at socialtilsynet ikke er
tilsynsmyndighed for kommunerne.
Socialtilsynet skal derfor i hvert konkret tilfælde overveje,
om der er tilstrækkeligt grundlag for at orientere kommunen
efter den foreslåede bestemmelse, og om en sådan oriente-
ring er formålstjenlig. Hvis socialtilsynet f.eks. ved, at den
visiterende eller anbringende kommune allerede er opmærk-
som på evt. bekymrende forhold, må socialtilsynet nøje
overveje, om det er formålstjenligt med en orientering af
kommunen. Der fastsættes derfor ikke med bestemmelsen
en forpligtelse for socialtilsynet til at orientere den visiteren-
de eller anbringende kommune.
Med forslaget ændres der ikke på, at det fortsat er den kom-
mune, som efter §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område har ansvaret i henhold til lov
om social service for den enkelte borgeres ophold i tilbud-
det, der har ansvaret for at følge op på socialtilsynets under-
retning. Socialtilsynet kan ikke forlange, at den kommune,
som efter §§ 9-9 b i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område har ansvaret i henhold til lov om soci-
al service for den enkelte borgeres ophold i tilbuddet, under-
retter socialtilsynet om sagens videre forløb.
29
At socialtilsynet bliver opmærksomt på bekymrende forhold
vedrørende kommunens opgaver i forhold til en borger, der
eksempelvis bor på tilbuddet, har ikke i sig selv betydning
for tilbuddet. Kun hvis forholdet eksempelvis også har be-
tydning for den kvalitet, der kan leveres på tilbuddet, kan
det have betydning for socialtilsynets vurdering af tilbuddet.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsen er ikke til hinder for, at socialtilsynet oriente-
rer andre myndigheder end kommunalbestyrelsen om den
enkelte borgers forhold, hvis dette er inden for rammerne af
gældende lovgivning, herunder persondatalovens § 8, stk. 3.
Således kan socialtilsynet orientere Statsforvaltningen som
kommunal tilsynsmyndighed, hvis sagen falder inden for det
kommunale tilsyns kompetence. Dette kan f.eks. være tilfæl-
det, hvis socialtilsynet med de oplysninger, socialtilsynet er
i besiddelse af, ikke kan udelukke, at en nærmere undersø-
gelse vil afdække kommunens manglende overholdelse af
kommunens pligter efter serviceloven, som ikke kan påken-
des af Ankestyrelsen, jf. nærmere § 48 i lov om kommuner-
nes styrelse. Det kan enten være tilfældet, fordi Ankestyrel-
sen slet ikke er kompetent, eller fordi Ankestyrelsen er for-
hindret i at behandle den pågældende sag af formelle grun-
de.
En sådan orientering af Statsforvaltningen vil være i over-
ensstemmelse med persondatalovens § 8, stk. 3, da videregi-
velsen er nødvendig for, at Statsforvaltningen af egen drift
kan varetage sine tilsynsopgaver.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.10
om præcisering af socialtilsynets reaktionsmuligheder over
for visiterende/anbringende kommuner.
Til nr. 16
Socialtilsynsloven indeholder en whistleblowerordning, som
indebærer, at et tilbuds personale, beboere, pårørende og an-
dre kan henvende sig anonymt til socialtilsynet om bekym-
rende forhold.
Efter de gældende regler i socialtilsynslovens § 11 gælder et
absolut anonymitetskrav. Det indebærer, at en person, en an-
sat på et tilbud, en beboer, en pårørende eller en anden, som
henvender sig til socialtilsynet og gør opmærksom på be-
kymrende forhold på et tilbud, ikke kan frasige sig sin ano-
nymitet, og at socialtilsynet ikke på noget tidspunkt må for-
tælle tilbuddet eller andre, at de har fået en henvendelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås som noget nyt, at der
indsættes et § 11, stk. 4, 1.pkt. i socialtilsynsloven, der fast-
sætter, at personer, som har henvendt sig anonymt til social-
tilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet, over for so-
cialtilsynet kan give samtykke til, at socialtilsynet over for
tilbuddet eller andre oplyser, at socialtilsynet har modtaget
henvendelsen.
Med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås det med et nyt § 11,
stk. 4, 2. pkt., at vedkommende, der henvender sig til social-
tilsynet, også kan samtykke i, at socialtilsynet over for til-
buddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet hen-
vendelse.
Det foreslås endeligt i § 11, stk. 4, 3. pkt., at vedkommende,
der henvender sig til socialtilsynet, helt eller delvis kan sam-
tykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre videre-
giver henvendelsens indhold.
Samtykket til videregivelse af henvendelsens indhold kan
begrænses til bestemte oplysninger eller til videregivelse til
bestemte adressater. Den person, som har henvendt sig ano-
nymt til socialtilsynet om et bekymrende forhold i tilbuddet,
kan således give samtykke til, at socialtilsynet kan oplyse
vedkommendes navn og/eller indholdet af henvendelsen
over for tilbuddet eller andre i den udstrækning, vedkom-
mende finder passende.
Ved den foreslåede bestemmelse får den, der har henvendt
sig anonymt til socialtilsynet om et bekymrende forhold i
tilbuddet, således mulighed for efter eget ønske helt eller
delvis at fravige anonymiteten. Der findes ikke specifikke
krav til formen for den vejledning, socialtilsynet kan give
borgeren, og socialtilsynets vejledning kan således både væ-
re mundtlig og skriftlig. Socialtilsynene kan, hvis vedkom-
mende socialtilsyn finder det formålstjenligt, udarbejde en
blanket, hvor konsekvenserne af samtykket fremgår. Social-
tilsynet må ikke opfordre personen til at give samtykke til at
fravige anonymiteten, men alene vejlede neutralt om mulig-
heden.
Det følger endvidere af almindelige forvaltningsretlige prin-
cipper, at socialtilsynet, hvis en person henvender sig om et
bekymrende forhold i tilbuddet, på given foranledning skal
vejlede neutralt og uden opfordring om muligheden for at
fravige anonymiteten.
Whistleblowerordningen omhandler kun oplysninger i for-
hold til tilbuddet/plejefamilien. Hvis en henvendelse eksem-
pelvis handler om forholdene for en plejefamilies biologiske
børn, vil henvendelsen i stedet kunne være omfattet af un-
derretningspligten efter servicelovens § 153, jf. nedenfor.
Hvis socialtilsynet modtager oplysninger om bekymrende
forhold for den enkelte borger i et tilbud, skal socialtilsynet
efter § 11, stk. 1, i lov om socialtilsyn videregive oplysnin-
gerne til den visiterende/anbringende kommune.
Hvis socialtilsynet modtager en henvendelse om et bekym-
rende forhold i tilbuddet, der indeholder oplysninger, som
socialtilsynet efter anden lovgivning er forpligtet til at vide-
regive til anden myndighed, viger anonymitetskravet efter
socialtilsynslovens § 11 for den videregivelsespligt, social-
tilsynet er pålagt efter anden lovgivning. Enhver, der udøver
offentlig tjeneste eller hverv, herunder socialtilsynet, er ek-
sempelvis efter servicelovens § 153 forpligtet til at underret-
te vedkommende kommunalbestyrelse, hvis de under udø-
velsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund
30
til at antage, at et barn eller en ung under 18 år har været ud-
sat for overgreb eller kan have behov for særlig støtte af de i
bestemmelsen omhandlede grunde.. Hvis socialtilsynet deri-
mod modtager oplysninger, som socialtilsynet har adgang,
men ikke pligt til at videregive, er oplysningerne stadig om-
fattet af anonymitetskravet i socialtilsynslovens § 11. I den-
ne situation vil oplysningerne ikke kunne videregives til den
visiterende/anbringende kommune efter den foreslåede be-
stemmelse i socialtilsynslovens § 10, stk. 3, jf. lovforslagets
§ 1, nr. 15.
Hvis socialtilsynet modtager en anmodning om aktindsigt i
oplysninger, der er omfattet af den særlige bestemmelse om
tavshedspligt efter socialtilsynslovens § 11, stk. 2, vil der ik-
ke være pligt til at give aktindsigt i disse oplysninger efter
offentlighedslovens § 35.
Whistleblowerordningen har hidtil indeholdt et absolut ano-
nymitetskrav, hvilket også har været gældende i sager om
aktindsigt efter forvaltningsloven. I det omfang en person
har givet samtykke til helt eller delvist at fravige anonymite-
ten, vil det også påvirke vurderingen af spørgsmålet om akt-
indsigt efter forvaltningsloven. Det medfører, at spørgsmålet
om aktindsigt skal vurderes efter de almindelige regler,da
det ikke vil være muligt at undtage oplysningerne i forbin-
delse med en partsaktindsigt efter forvaltningsloven. Det be-
mærkes, at socialtilsynene har pligt til at vejlede om konse-
kvenserne ved et samtykke.
I det omfang den borger, der har henvendt sig til socialtilsy-
net om et bekymrende forhold i tilbuddet, efter den foreslåe-
de bestemmelse i socialtilsynslovens § 11, stk. 4, har givet
samtykke til, at socialtilsynet over for tilbuddet eller andre
oplyser, at socialtilsynet har modtaget henvendelsen, eller
har samtykket i, at socialtilsynet over for tilbuddet eller an-
dre oplyser navnet på den, der har rettet henvendelse, vil op-
lysningerne kunne videregives til anden myndighed efter
den foreslåede bestemmelse i socialtilsynslovens § 10, stk.
3, jf. lovforslagets § 1, nr. 15.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.5 om whistleblowerordningen.
Til nr. 17
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 12, stk. 1, nr. 1, at tilbud, der er godkendt af socialtil-
synet efter socialtilsynslovens § 5, af egen drift skal give so-
cialtilsynet oplysninger om væsentlige ændringer i forhold
til godkendelsesgrundlaget.
Med lovforslagets § 1, nr. 17, foreslås det at ændre udtryk-
ket ”godkendelsesgrundlaget” til ”forhold, der lå til grund
for godkendelsen”. Der er alene tale om en sproglig ændring
af bestemmelsen i socialtilsynslovens § 12, stk. 1, nr. 1, for
at præcisere, at de oplysninger, som tilbuddene af egen drift
skal give socialtilsynet, er oplysninger om væsentlige æn-
dringer i forhold, der lå til grund for godkendelsen. Oplys-
ninger om væsentlige ændringer i forhold, der lå til grund
for godkendelsen, kan eksempelvis være oplysninger om
ændringer af tilbuddets målgruppe, metoder eller fysiske
rammer.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 18
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 13, stk. 1, at private tilbud, som ikke er organiseret
som enkeltmandsvirksomheder, skal have en vedtægt.
Der har i praksis været i tvivl om, hvorvidt vedtægtskravet
også er gældende for interessentskaber.
Med den foreslåede bestemmelse tydeliggøres det i socialtil-
synslovens § 13, stk. 1, at undtagelsen fra vedtægtskravet
også omfatter private tilbud, der er organiseret som interes-
sentskaber. Undtagelsen har været forudsat at skulle gælde
for private tilbud, hvor der ikke efter den selskabsretlige
lovgivning er krav om vedtægt. Undtagelsen omfatter ikke
andre selskabsformer, f.eks. kommanditselskaber, der fortsat
skal have en vedtægt.
Til nr. 19
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 1, at godkendelsen for tilbud etableret som
fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger
og lov om erhvervsdrivende fonde, skal angive, at opholds-
stedet, botilbuddet eller behandlingstilbuddet er lovligt etab-
leret som fond i henhold til lov om social service.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i socialtil-
synslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., at socialtilsynet kun kan god-
kende et tilbud etableret som fond, som er undtaget fra
fondsloven og erhvervsfondsloven, jf. de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.3.3, hvis tilbuddet er lovligt etableret
som fond.
At tilbuddet er lovligt etableret som fond, betyder, at tilbud-
det efter sin vedtægt opfylder den almindelige fondsretlige
definition af at være en fond, som kommer til udtryk i er-
hvervsfondslovens § 1, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 2.
Med opfyldelsen af dette vil tilbuddet være i overensstem-
melse med den almindelige fondsdefinition, jf. erhvervs-
fondslovens § 1, stk. 2, og fondslovens § 1, stk. 2, hvorefter
en fond er ”en juridisk person, som besidder en formue, der
er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue, til varetagelse
af et eller flere i vedtægten bestemte formål, som skal kunne
efterleves i en længere årrække, hvor rådighedsbeføjelserne
over fonden tilkommer en i forhold til stifter selvstændig le-
delse, og hvor ingen fysisk eller juridisk person uden for
fonden har ejendomsretten til fondens formue."
Socialtilsynet skal i sin vurdering af, om tilbuddet lovligt er
etableret som fond, således vurdere, om tilbuddet efter sin
31
vedtægt opfylder den almindelige fondsretlige definition af
at være en fond.
Det forudsættes, at socialtilsynets vurdering af, om et tilbud
opfylder betingelserne for at være lovligt oprettet som fond,
er i overensstemmelse med den praksis, der er lagt af Er-
hvervsstyrelsen og Civilstyrelsen. I tvivlstilfælde kan social-
tilsynet derfor søge om vejledning hos Erhvervsstyrelsen el-
ler Civilstyrelsen om deres praksis.
Socialstyrelsens auditfunktion vil desuden, som led i audi-
tfunktionens generelle opgave med at bidrage til socialtilsy-
nenes systematiske, ensartede, uvildige og fagligt kompetent
praksis, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.11.1, og i
sin løbende dialog med socialtilsynene have fokus også på
socialtilsynenes opgave som fondstilsyn.
Selvejende institutioner, som ikke er i besiddelse af formue
eller kapital ved stiftelsen, er ikke omfattet af socialtilsynets
særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud oprettet som fon-
de, jf. socialtilsynslovens § 15. En fonds formue er de mid-
ler, som fonden er i besiddelse af, men som udgangspunkt er
urørlige og det årlige overskud, som skal anvendes i over-
ensstemmelse med fondens formål. Den selvejende instituti-
on uden formue vil være omfattet af det almindelige drifts-
orienterede tilsyn, uanset at tilbuddet ikke betragtes som en
fond efter socialtilsynslovens § 15.
I de tilfælde, hvor en fond både har erhvervsdrift i form af
drift af tilbud efter serviceloven og anden erhvervsdrift, og
erhvervsdriften efter serviceloven udgør en begrænset del af
fondes samlede erhvervsdrift, kan tilsynet med fonden være
omfattet af erhvervsfondsloven, således at Erhvervsstyrelsen
er fondsmyndighed. Det følger af § 4 i erhvervsfondsloven,
at Erhvervsstyrelsen i tvivlstilfælde træffer afgørelse om,
hvorvidt en fond er omfattet af erhvervsfondsloven. Dette
vil også gælde i de tilfælde, hvor fondens virksomhed æn-
drer karakter, eller forholdet mellem erhvervsdriften efter
serviceloven og den øvrige erhvervsdrift ændrer sig, og so-
cialtilsynet er i tvivl om, hvorvidt fonden fortsat er underlagt
fondstilsyn efter socialtilsynslovens § 15.
I det tilfælde, hvor et tilbud oprettet som fond ophører med
at drive et tilbud, forudsættes det, at socialtilsynet orienterer
henholdsvis Civilstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen om, at
fonden ikke længere driver tilbud omfattet af socialtilsynet.
I og med, at fonden ikke længere driver et tilbud, som er
omfattet af socialtilsynet, har socialtilsynet dermed ikke
længere beføjelser som tilsynsmyndighed over for fonden.
Tilsynet med tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslo-
vens § 15 er et legalitetstilsyn. Det betyder, at socialtilsynet
tager stilling til, om fonden drives i overensstemmelse med
lovgivningen og vedtægten. Socialtilsynet skal således ikke
vurdere hensigtsmæssigheden af ledelsens forretningsmæs-
sige dispositioner.
Med de samlede præciseringer af § 1, nr. 19-24 om socialtil-
synets særlige tilsynsopgaver vedrørende tilbud oprettet som
fonde og af Civilstyrelsens beføjelser som permutations-
myndighed får socialtilsynets fondstilsyn en så betryggende
karakter, at fondene vil være undtaget fra fondsloven og er-
hvervsfondsloven, uden at Civilstyrelsen henholdsvis Er-
hvervsstyrelsen i hvert enkelt tilfælde skal tage stilling her-
til. Det betyder, at fondene ikke er underlagt tilsyn fra Civil-
styrelsen henholdsvis Erhvervsstyrelsen.
De ændringer af socialtilsynslovens § 15, som samlet frem-
går af forslagets § 1, nr. 19-24, betyder derfor, at tilbud om-
fattet af socialtilsynslovens § 4, stk. 1, som er oprettet som
fonde, er undtaget fra fondsloven, jf. fondslovens § 1, stk. 1,
nr. 6 eller nr. 7, og erhvervsfondsloven, jf. erhvervsfondslo-
vens § 3, stk. 1, nr. 4, uden at fondsmyndighederne i hvert
enkelt tilfælde skal tage stilling hertil.
At de nævnte tilbud er undtaget fra fondsloven eller er-
hvervsfondsloven, betyder, at fondene ikke skal opfylde de
krav, der i øvrigt følger af de to fondslove. Tilbud, der er
oprettet som fonde, er i stedet underlagt socialtilsynets god-
kendelse, jf. socialtilsynslovens §§ 5 og 6, og socialtilsynets
driftsorienterede tilsyn, jf. socialtilsynslovens §§ 7-11 og
16-18. Socialtilsynet kan i den forbindelse efter en konkret
vurdering stille et krav om, at tilbud oprettet som fond, helt
eller delvist opfylder krav, der også fremgår af de to fonds-
love, hvis dette har betydning for driften i tilbuddet. Det in-
debærer, at socialtilsynet f.eks. kan stille krav om, at tilbud
oprettet som fond har en fondskapital af en vis størrelse,
hvis dette har betydning for tilbuddets økonomiske bære-
dygtighed.
Det følger af den gældende § 15, stk. 1, i socialtilsynsloven,
at godkendelsen for tilbud oprettet som fonde, skal angive,
at tilbuddet er lovligt oprettet som fond. Dette præciseres i
§ 15, stk. 1, 2. pkt., hvor det fremgår, at socialtilsynet skal
angive i godkendelsen, jf. § 5, stk. 1 at tilbuddet er lovligt
etableret som fond. Forslaget indebærer således ingen ind-
holdsmæssige ændringer..
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 20
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 2, at socialtilsynet godkender vedtægten for
tilbud oprettet som fonde.
Det følger af den foreslåede ændring til § 15, stk. 1, jf. for-
slagets § 1, nr. 19, at socialtilsynet kun kan godkende tilbud
omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som er
undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og af lov om
erhvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret
som fond.
Som en konsekvens af den foreslåede præcisering af § 15,
stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 19, foreslås det at præcisere ord-
lyden i § 15, stk. 2, således at socialtilsynet alene godkender
vedtægten for de tilbud oprettet som fonde, der er godkendt
af socialtilsynet efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1.
32
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 21
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 4, at væsentlige vedtægtsændringer og opløs-
ning af fonde skal godkendes af Civilstyrelsen. Bestemmel-
sen forstås efter praksis således, at også sammenlægning af
flere fonde betragtes som en væsentlig vedtægtsændring, der
kræver Civilstyrelsens godkendelse.
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 2, at socialtilsynet skal godkende vedtægten
for fonden. Det ligger implicit i bestemmelsen og dens an-
vendelse i praksis, at der hermed også er tale om, at social-
tilsynet skal godkende efterfølgende vedtægtsændringer, og
at Civilstyrelsen alene skal godkende væsentlige vedtægt-
sændringer.
Det foreslås for det første at præcisere socialtilsynslovens
§ 15, stk. 4, således at det fremgår, at væsentlige ændringer
af vedtægtsændringer, som skal godkendes af Civilstyrelsen,
kan være ændringer i vedtægten, der vedrører formål, udde-
linger eller lignende, samt at Civilstyrelsen skal godkende
fondens sammenlægning eller opløsning.
Med den foreslåede ændring præciseres Civilstyrelsens rolle
som permutationsmyndighed. Det præciseres således, at der
med Civilstyrelsens godkendelse af væsentlige vedtægtsæn-
dringer er tale om, at Civilstyrelsen i overensstemmelse med
praksis skal godkende ændring af vedtægtsbestemmelser om
formål, uddelinger eller lignende. Det præciseres desuden, at
Civilstyrelsen ikke blot skal godkende opløsning af en fond,
men også i overensstemmelse med praksis skal godkende
sammenlægning af flere fonde. Det vil fortsat være således,
at socialtilsynet skal godkende alle vedtægtsændringer og
indhente Civilstyrelsens godkendelse, hvis der er tale om
væsentlige vedtægtsændringer.
Der er ikke behov for, at både socialtilsynet, som er fondens
tilsynsmyndighed, og Civilstyrelsen skal behandle enhver
vedtægtsændring. Det er tilstrækkeligt, at Civilstyrelsen som
permutationsmyndighed alene godkender væsentlige ved-
tægtsændringer.
Ved væsentlige vedtægtsændringer forstås, som anført i be-
stemmelsen, vedtægtsændringer om formål, uddelinger, op-
løsning, sammenlægning eller lignende. Karakteristisk for
de tilfælde, hvor Civilstyrelsens samtykke er påkrævet, er, at
der er tale om ændringer af vedtægtsbestemmelser, som di-
rekte eller indirekte indebærer en ændring af fondens for-
mål. Ved fortolkningen af, hvad der udgør fondens formål,
skal der ikke alene ses på, hvad der fremgår af vedtægtens
egentlige formålsbestemmelse, men det kan også være en
konkret vurdering af den nuværende vedtægt og den ønske-
de ændring. Det kan for eksempel være tilfælde, hvor besty-
relsen ønsker at ændre vedtægterne for at udvide eller ind-
skrænke målgruppen for tilbuddet.
Det foreslås for det andet præciseret i socialtilsynslovens
§ 15, stk. 4, at socialtilsynet godkender den væsentlige ved-
tægtsændring eller opløsning forud for Civilstyrelsens god-
kendelse.
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 15,
stk. 4, fremgår det ikke tydeligt, at socialtilsynet skal god-
kende vedtægtsændringen, før sagen sendes til Civilstyrel-
sen.
Det præciseres således, at Civilstyrelsens godkendelse af
væsentlige vedtægtsændringer, opløsning af fonden og sam-
menlægning af fonde kun skal gives efter socialtilsynets for-
udgående godkendelse. Det forudsættes, at socialtilsynet vi-
deresender sagen til Civilstyrelsen til godkendelse efter, at
socialtilsynet har meddelt tilladelse hertil.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 22
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 5, at socialtilsynets særlige tilsyn med tilbud,
der er oprettet som fonde, som er undtaget fra lov om fonde
og visse foreninger, omfatter tilsyn med,
1) om fondens økonomiske dispositioner er i overens-
stemmelse med vedtægterne og med grundlaget for
godkendelsen, og
2) om fonden efterlever lovgivningens krav om regn-
skabsaflæggelse og revision.
Med den foreslåede bestemmelse suppleres fastsættelsen i
socialtilsynslovens § 15, stk. 5, der bliver til § 15, stk. 6, af
socialtilsynets opgaver med et nyt stykke, der indsættes efter
§ 15, stk. 4. I det foreslåede nye stykke fastsættes, at besty-
relsen for tilbud etableret som fonde, der er godkendt af so-
cialtilsynet efter § 5, stk. 1, kun med socialtilsynets samtyk-
ke må foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositio-
ner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan over-
holdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne eksistere.
Udgangspunktet er, at det er fondens bestyrelse, der har
kompetence til at fortolke rammerne for vedtægten og her-
under, hvilke dispositioner der kan holdes inden for vedtæg-
ten. Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at besty-
relsen skal anmode om socialtilsynets samtykke ved disposi-
tioner, der ikke kræver en vedtægtsændring, men som er tæt
herpå, eller som vil kunne bringe fondens eksistens i fare.
Med ekstraordinære dispositioner menes dispositioner, som
ikke er led i den daglige drift, og som på kortere eller længe-
re sigt kan have betydning for fondskapitalen. Begrebet skal
forstås i overensstemmelse med fondslovgivningen.
Ekstraordinære dispositioner kan efter en konkret vurdering
eksempelvis være køb og salg af fast ejendom, pantsætning,
låneoptagelse eller låneomlægning. Det er ikke muligt at la-
ve en udtømmende liste over, hvad der vil være ekstraordi-
33
nære dispositioner, da det afhænger af en konkret vurdering
af fondens virksomhed, vedtægt og dispositionens karakter.
I overvejelserne om, hvorvidt der skal gives samtykke til
dispositionen, bør indgå, om fonden realistisk kan komme
tilbage til udgangspositionen fra før den ekstraordinære dis-
position. Hvis det ikke er realistisk, vil det i stedet være en
mulig vedtægtsændring, der afspejler de faktiske forhold,
der kan være behov for.
Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at social-
tilsynet skal foretage forretningsmæssige skøn – det er alene
bestyrelsens ansvar. Der kan eksempelvis være tale om til-
fælde, hvor en bestyrelse ønsker at beslutte en disposition,
som formelt set kan rummes indenfor fondens vedtægt, men
som udsætter fondens formue for væsentlige økonomiske ri-
sici, således at dispositionen af denne årsag er af ekstraordi-
nær karakter. For eksempel hvis en bestyrelse beslutter at
foretage drastiske ændringer i fondens aktivsammensætning
fra relativt forsigtige aktiver til meget risikofyldte investe-
ringer, som kan bringe fondens formue i en risikabel og fa-
refuld eksponering, der medfører øget risiko for, hvorvidt
fonden ved tab på engagementerne vil kunne fortsætte.
Tilsynet med tilbud oprettet som fonde, jf. socialtilsynslo-
vens § 15, er et legalitetstilsyn. Det betyder, at socialtilsynet
tager stilling til, om ekstraordinære dispositioner er i over-
ensstemmelse med lovgivningen og fondens vedtægt, men
ikke, om dispositionen i sig selv er forsvarlig, lovlig eller
ansvarspådragende for fonden.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.1
og 2.3.2.
Til nr. 23
Det fremgår af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 15, stk. 5, at socialtilsynets tilsyn med tilbud, der er
oprettet som fonde, der er undtaget fra fondslovene, omfat-
ter tilsyn med dels, om fondens økonomiske dispositioner er
i overensstemmelse med vedtægterne og grundlaget for god-
kendelsen, dels om fonden efterlever lovgivningens krav om
regnskabsaflæggelse og revision.
Med forslagets § 1, nr. 23, første led, præciseres det i social-
tilsynslovens § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, at socialtilsynets
særlige tilsyn med tilbud, der er oprettet som fonde, alene
omfatter de tilbud oprettet som fonde, som socialtilsynet har
godkendt efter socialtilsynslovens § 5, stk. 1.
Forslaget er en konsekvens af den foreslåede præcisering af
§ 15, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, hvori det foreslås at
præcisere, at socialtilsynet i godkendelsen, jf. § 5, stk. 1,
skal angive, at tilbuddet er lovligt etableret som fond. For-
slaget indebærer således ingen indholdsmæssige ændringer.
Med forslagets § 1, nr. 23, andet led, præciseres det desuden
i socialtilsynslovens § 15, stk. 5, at socialtilsynets opgaver
efter socialtilsynslovens § 15 i forhold til tilbud oprettet som
fonde i overensstemmelse med hidtidig praksis supplerer de
generelle opgaver, socialtilsynet efter socialtilsynslovens §§
7-11 og 16-18 som led i sit driftsorienterede tilsyn har i for-
hold til alle tilbud omfattet af socialtilsynsloven. Det følger
af §§ 7-11, at socialtilsynet fører et driftsorienteret tilsyn
med tilbuddene, herunder fører kontrol og indgår i dialog
med tilbuddet, foretager tilsynsbesøg og træffer afgørelse
om påbud og skærpet tilsyn, når forholdene i tilbuddet tilsi-
ger det. Det følger af §§ 16-18, at tilbuddenes budget og
regnskaber skal indgå i grundlaget for godkendelsen og i det
driftsorienterede tilsyn.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 24
Pligten for tilbud, der er omfattet af socialtilsynsloven, til at
give socialtilsynet de nødvendige oplysninger som et led i
socialtilsynets driftsorienterede tilsyn fremgår af den gæl-
dende bestemmelse i socialtilsynslovens § 12. Bestemmel-
sen omfatter dog ikke en pligt til at give socialtilsynet de
særlige oplysninger, socialtilsynet har brug for, for at kunne
varetage sine særlige tilsynsopgaver i forhold til tilbud op-
rettet som fonde.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det derfor at ind-
sætte en bestemmelse i form af en ny § 15, stk. 8, der fast-
sætter, at tilbud oprettet som fonde efter anmodning fra so-
cialtilsynet eller af egen drift skal give socialtilsynet de op-
lysninger, der er nødvendige for, at socialtilsynet kan vareta-
ge sin tilsynsopgave med fondene. Oplysningspligten er
central for sikringen af, at der kan føres et betryggende og
effektivt fondstilsyn, og svarer i det væsentlige til de for-
pligtelser til at afgive oplysninger til fondsmyndighederne,
som fremgår af erhvervsfondslovens § 24, stk. 3, og fonds-
lovens § 37, stk. 1.
De oplysninger, som er omfattet af den foreslåede oplys-
ningspligt, skal vedrøre de faglige og økonomiske forhold
om tilbuddet, som socialtilsynet anmoder om til brug for det
fondsretlige tilsyn. Der kan f.eks. være tale om oplysninger
om ekstraordinære dispositioner og om nye bestyrelsesmed-
lemmers forhold til stifter. Der kan for eksempel være tale
om oplysninger om begrundelsen for den påtænkte ekstraor-
dinære disposition, om nye bestyrelsesmedlemmers forhold
til stifter, oplysninger om en købsaftale eller oplysninger om
låneomlægning. Oplysningerne skal bruges til at belyse, om
den ekstraordinære disposition bringer fondens eksistens i
fare, eller om der i stedet er behov for en vedtægtsændring.
Tilbud, der er oprettet som fonde, har herunder pligt til at gi-
ve oplysninger om eventuel erhvervsdrift ud over driften af
tilbud efter serviceloven, herunder om hvis denne anden er-
hvervsdrift skifter karakter eller omfang. Dette er nødven-
digt for at sikre, at tilbuddet, oprettet som fond, fortsat op-
fylder betingelserne for at være omfattet af fondstilsynet ef-
ter socialtilsynsloven § 15.
34
Oplysningerne efter den foreslåede § 15, stk. 8, skal gives
efter anmodning fra socialtilsynene eller af egen drift. I den
forbindelse har socialtilsynene mulighed for at fastsætte en
rimelig frist for tilbuddene til at overlevere de pågældende
oplysninger. I overensstemmelse med almindelige princip-
per, kan socialtilsynet i de tilfælde, hvor et tilbud ikke øn-
sker at udlevere de oplysninger, som socialtilsynet anmoder
om, træffe afgørelse om påbud eller skærpet tilsyn ud fra de
foreliggende oplysninger, hvis der er grundlag herfor.
Det foreslås desuden at indsætte en bestemmelse i form af
en ny § 15, stk. 9, hvor social- og indenrigsministeren får
bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om socialtilsy-
nets særlige tilsynsopgaver i forhold til fondene. Der kan
f.eks. blive tale om at fastsatte nærmere regler om særlige
opgaver for revisionen af fondes regnskaber, eller om so-
cialtilsynets sagsbehandling i forhold til godkendelse af og
tilsyn med tilbud oprettet som fonde. Der kan for eksempel
være behov for at fastsætte administrative regler, hvornår
fondens erhvervsdrift anses for begrænset, om visse ved-
tægtsbestemmelser kan ændres af fondens bestyrelse alene,
hvornår vedtægtsændringer kan godkendes eller om indsen-
delse af vedtægter.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3.
Til nr. 25
Det fremgår af den gældende overskrift til socialtilsynslo-
vens § 16, at bestemmelsen omhandler tilbuddenes budget.
Med den foreslåede bestemmelse ændres overskriften til
§ 16 rent sprogligt, således at udtrykket ”budget” ændres til
”årsbudget”. Herved præciseres det i socialtilsynsloven, at
der et tale om et budget, der skal indsendes hvert år til so-
cialtilsynet.
Bestemmelsen indeholder ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 26
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 16, stk. 1, at tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4,
der søger om godkendelse, eller som er godkendt, som
grundlag for godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn
skal udarbejde et budget for varetagelsen af opgaverne efter
lov om social service, der skal godkendes af socialtilsynet.
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 16,
stk. 3, fremgår det, at social- og indenrigsministeren kan
fastsætte nærmere regler om udarbejdelse og godkendelse af
budget.
Med den foreslåede bestemmelse ændres socialtilsynslovens
§ 16, stk. 1 og 3 rent sprogligt, således at udtrykket ”budget”
ændres til ”årsbudget”. Herved præciseres det i socialtil-
synsloven, at der et tale om et budget, der skal indsendes
hvert år til socialtilsynet.
De nærmere regler om, hvornår budgettet hvert år skal ind-
sendes til socialtilsynet, forudsættes som hidtil fastsat i so-
cialtilsynsbekendtgørelsen, jf. den gældende socialtilsynsbe-
kendtgørelse §§ 13-15. Som anført i de almindelige be-
mærkninger afsnit 2.6 er det hensigten at ændre tidspunktet
for indsendelse af budgettet til socialtilsynet fra den 1. okto-
ber til den 15. november for så vidt angår de kommunale og
regionale tilbud. Fristen for de private tilbud forbliver den 1.
oktober.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 27
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 16, stk. 2, 1. pkt., at der for private koncerner og kon-
cernlignende konstruktioner, jf. § 2, stk. 4, skal udarbejdes
budget, både for de enkelte tilbud og for den samlede kon-
cern, hvoraf bl.a. pengestrømmene mellem koncernens en-
kelte dele skal fremgå.
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 16,
stk. 2, 2. pkt., fremgår, at det er en forudsætning for social-
tilsynets godkendelse af budgettet, at afregninger mellem til-
buddet og andre enheder inden for koncernen sker på mar-
kedsvilkår.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det i socialtil-
synslovens § 16, stk. 2, 1. pkt., at der ikke er tale om, at der
skal udarbejdes og godkendes budget for hele den samlede
koncern, men at der i overensstemmelsen med hidtidig prak-
sis fremover alene skal udarbejdes en koncernnote, hvoraf
bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal
fremgå.
Således tydeliggøres det, at det, ligesom det er gældende i
dag, er gennemsigtigheden i koncernenes økonomiske dis-
positioner mellem eksempelvis moder- og datterselskab, der
er det afgørende for socialtilsynet, og ikke indsigt i et even-
tuelt moderselskabs budgetmæssige poster. Socialtilsynet
skal således kunne have indblik i det sociale tilbuds budget,
og hvilke pengestrømme der bevæger sig mellem det sociale
tilbud og andre dele af koncernen.
Forslaget indebærer således ikke indholdsmæssige ændrin-
ger.
Til nr. 28
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 16, stk. 2, 2. pkt., at det er en forudsætning for god-
kendelse af budgettet, jf. stk. 1, at afregninger mellem til-
buddet og andre enheder inden for koncernen sker på mar-
kedsvilkår.
Med den foreslåede bestemmelse ændres socialtilsynslovens
§ 16, stk. 2, 2. pkt. rent sprogligt, således at udtrykket ”bud-
gettet” ændres til ”årsbudgettet”. Herved præciseres det i so-
35
cialtilsynsloven, at der et tale om et budget, der skal indsen-
des hvert år til socialtilsynet.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 29
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 16, stk. 3, at social- og indenrigsministeren kan fast-
sætte nærmere regler om udarbejdelse og godkendelse af
budget.
Bemyndigelsen er benyttet til at fastsætte regler i bekendt-
gørelse om socialtilsyn § 14, stk. 3,om bl.a. frist for tilbud-
denes indsendelse af budgetter.
Med lovforslagets § 1, nr. 29, indsættes der et nyt 2. pkt. i
socialtilsynslovens § 16, stk. 3, hvorved ministeren for det
første får udtrykkelig bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om frister for tilbuddenes indsendelse af budgetter til
socialtilsynet. I kraft af den foreslåede bemyndigelse vil fri-
sten i socialtilsynsbekendtgørelsen for indsendelse af tilbud-
denes årsbudgetter på baggrund af den indgåede politiske af-
tale og de modtagne høringssvar blive ændret, så de offentli-
ge tilbud skal indsende budgettet senest 15. november, mens
de private tilbud fortsat skal indsende budgettet senest 1. ok-
tober. Tidspunktet for fristen har vist sig at være en udfor-
dring for især de offentlige tilbud, da fristen udløber samti-
digt med, eller tidligere end, fristen for vedtagelsen af kom-
munens eller regionens samlede budget. Kommunalbestyrel-
sen skal vedtage årsbudgettet senest 15. oktober, og regions-
rådet senest 1. oktober.
Med den foreslåede bestemmelse får ministeren for det an-
det som noget nyt bemyndigelse til at fastsætte regler om
frister for socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes budget-
ter og undtagelserne herfra. Det er hensigten, at det herved
sikres, at de tilbud, der er omfattet af socialtilsynet, i højere
grad end i dag kan få et godkendt budget at disponere ud fra
den 1. januar. Ved fastsættelsen af reglerne vil der blive
foretaget en afvejning af dels tilbuddenes behov for at dis-
ponere ud fra et godkendt budget den 1. januar dels hensy-
net til, i hvilket omfang en sådan frist realistisk kan fastsæt-
tes for socialtilsynene.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6 om forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes
økonomi.
Til nr. 30
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens 17, stk. 2, at socialtilsynet kan stille yderligere krav til
det enkelte tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige
tilfælde vurderes nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gen-
nemskuelighed i tilbuddets økonomi.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det, at ordet gen-
nemskuelighed ændres til gennemsigtighed i overensstem-
melse med terminologien i de øvrige bestemmelser i lov om
socialtilsyn.
Forslaget indebærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Til nr. 31
Det følger af § 18, stk. 1, i lov om socialtilsyn, at regnskaber
for private tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, skal revi-
deres af en godkendt revisor. Det reviderede regnskab sen-
des til socialtilsynet til orientering.
Det følger af § 18, stk. 2, at der ved revisionen efterprøves,
om regnskabet er rigtigt, om de dispositioner, der er omfat-
tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med
meddelte bevillinger, love og andre forskrifter og med ind-
gåede aftaler og sædvanlig praksis, samt om der er taget
skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler
og ved driften af de tilbud, der er omfattet af regnskabet.
Det følger af bekendtgørelse nr. 550 af 2. maj 2016 om revi-
sion af regnskaber for private tilbud omfattet af lov om so-
cialtilsyn § 8, at det reviderede årsregnskab forsynes med en
revisionspåtegning, hvoraf skal fremgå, at regnskabet er re-
videret i overensstemmelse med reglerne i denne instruks.
Forbehold skal fremgå af påtegningen.
Med den foreslåede bestemmelse fastsættes det som et nyt
stykke 4 i socialtilsynslovens § 19, at socialtilsynet lægger
revisionspåtegningen til grund ved socialtilsynets gennem-
gang af regnskaberne, medmindre der efter en konkret vur-
dering ikke er grundlag herfor.
Hvis socialtilsynet bliver opmærksomt på konkrete forhold i
revisionspåtegningen eller ved tilbuddets økonomiske for-
hold, der gør, at socialtilsynet ikke vurderer, at oplysninger-
ne i revisionspåtegningen er retvisende for tilbuddets aktuel-
le økonomiske kvalitet, er socialtilsynet berettiget og efter
omstændighederne forpligtet til at lægge revisionspåtegnin-
gen til grund ved gennemgangen af tilbuddets regnskab.
Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor det er åbenbart, at
det er uoverensstemmelser mellem regnskabet og de for-
hold, som socialtilsynet ser i tilbuddet i forbindelse med
driftsorienterede tilsyn.
Hvis socialtilsynet vurderer, at der er grundlag for at tilside-
sætte revisionspåtegningen, har socialtilsynet mulighed for
at foretage deres egne undersøgelser og vurderinger af de
forhold, som ellers er omfattet af revisionspåtegningen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6 om forenkling og målretning af tilsynet med tilbuddenes
økonomi.
Til nr. 32
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 19, at klager over socialtilsynets afgørelse kan ind-
36
bringes for Ankestyrelsen. Det følger af § 67 i lov om rets-
sikkerhed og administration, at klager som udgangspunkt
skal indgives til Ankestyrelsen inden 4 uger efter, at klage-
ren har fået meddelelsen om afgørelsen. Af § 72 i retssikker-
hedsloven fremgår det, at det er udgangspunktet, at klager
ikke tillægges opsættende virkning, at klager kun i nærmere
fastsatte tilfælde tillægges opsættende virkning, og at klager
over socialtilsynets afgørelse ikke er opregnet blandt de til-
fældegrupper, hvor klagen tillægges opsættende virkning.
Efter praksis kan Ankestyrelsen undtagelsesvis på ulovbe-
stemt grundlag tillægge en klage opsættende virkning.
Det indebærer, at socialtilsynets afgørelser om ophør af god-
kendelse af et tilbud som udgangspunkt har retsvirkning,
indtil Ankestyrelsen har truffet afgørelse i klagesagen.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes der som et nyt
stk. 2 i socialtilsynslovens § 19 en bestemmelse, hvorefter
klager over socialtilsynets afgørelse om ophør af godkendel-
sen af et tilbud i udgangspunktet har opsættende virkning,
med mindre der er særlige forhold, som gør det påkrævet, at
afgørelsen alligevel skal have retsvirkning straks, jf. nærme-
re den foreslåede bestemmelses 1. og 2. pkt.
Det forhold, at klagen over socialtilsynets afgørelse har op-
sættende virkning, vil indebære, at afgørelsen om ophør af
godkendelse af et tilbud først får retsvirkning fra det tids-
punkt, hvor klagefristen er udløbet, uden at der er indgivet
en klage. Dette er gældende uanset, at tilbuddet eventuelt
har tilkendegivet, at det ikke vil benytte sig af klageadgan-
gen. Dette indebærer, at det tilbud, hvis godkendelse efter
socialtilsynets afgørelse skal ophøre, kan fortsætte sin virk-
somhed og optage nye beboere, indtil Ankestyrelsen har
truffet afgørelse i klagesagen.
At en klage over socialtilsynets afgørelse om ophør af god-
kendelse af tilbud i udgangspunktet har opsættende virk-
ning, sker automatisk, uden at socialtilsynet først skal træffe
afgørelse om at tillægge klagen opsættende virkning.
Opsættende virkning medfører, at tilbuddet kan fortsætte sin
virksomhed, således at de tilknyttede borgere ikke skal revi-
siteres til et nyt tilbud, og at kommunerne fortsat kan visite-
re nye borgere til tilbuddet, indtil Ankestyrelsen har truffet
endelig afgørelse.
I visse situationer kan der imidlertid være særlige forhold,
der gør det påkrævet, at socialtilsynet eller Ankestyrelsen
træffer afgørelse om at ophæve den opsættende virkning, så
tilbuddets godkendelse ophører straks. Socialtilsynets afvej-
ning af, hvorvidt den opsættende virkning skal ophæves,
skal være konkret og individuel i forhold til de konkrete om-
stændigheder ved det pågældende tilbud. Der indgår flere
forskellige momenter i afvejningen, og der kan ikke opstil-
les ikke en udtømmende liste af faktorer, som skal indgå.
Dog vil begrundelsen for afgørelsen om ophør af godkendel-
sen indgå i vurderingen, ligesom hensynet til tilbuddets drift
skal sammenholdes med de tilknyttede borgers trivsel.
Hvis det for eksempel fremgår, at de borgere, som er tilknyt-
tet tilbuddet, er i fare, vil hensynet til borgernes sikkerhed
tale for, at der skal træffes afgørelse om, at afgørelsen om
ophør af godkendelse ikke skal tillægges opsættende virk-
ning.
Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor borgerne udsættes
for overgreb, eller hvor tilbuddets økonomi er så uforsvar-
ligt administreret, at der ikke er råd til borgerens basale for-
nødenheder. Hvis borgerene eksempelvis udsættes for vol-
delige overgreb og er i fare i tilbuddet, vil socialtilsynet eller
Ankestyrelsen i almindelighed skulle træffe afgørelse om, at
afgørelsen om ophør af godkendelsen straks får retsvirkning.
Hvis det i sådanne situationer vurderes at være nødvendigt,
at afgørelsen om ophør af godkendelsen straks får retsvirk-
ning, vil socialtilsynet samtidig med, at socialtilsynet træffer
selve afgørelsen om ophør, også kunne træffe en afgørelse
om, at en klage ikke medfører, at afgørelsens virkning ud-
sættes. Det vil sige, at socialtilsynet kan beslutte, at der ikke
er opsættende virkning, og tilbuddet dermed ikke kan for-
sætte driften i perioden, indtil Ankestyrelsen har truffet af-
gørelse i sagen. Der henvises til afsnit 2.9 om opsættende
virkning i de almindelige bemærkninger.
Socialtilsynets afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks,
dvs. om at ophæve den opsættende virkning af en klage, kan
træffes samtidig med selve afgørelsen om ophør af godken-
delsen af et tilbud. Socialtilsynet og Ankestyrelsen kan også
efter selve afgørelsen om ophør af godkendelsen af et tilbud
træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks. Da der
er tale om helt særlige omstændigheder, som gør det påkræ-
vet, at tilbuddets godkendelse bringes til ophør med det
samme, kan en klage over socialtilsynets afgørelse om at op-
hæve den opsættende virkning ikke indbringes særskilt for
Ankestyrelsen.
I de helt særlige tilfælde, hvor det træffes beslutning om, at
selve afgørelsen om ophør af godkendelsen af et tilbud skal
iværksættes straks, forudsættes, at Ankestyrelsen har fokus
på at behandle klagen over selve afgørelsen om ophør af
godkendelsen med den fornødne hurtighed.
Den foreslåede bestemmelse om adgang til i særlige tilfælde
at træffe afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks giver
ikke mulighed for at træffe afgørelser om delvis opsættende
virkning, således at tilbuddet alene kan fortsætte sin virk-
somhed i forhold til de beboere, der på tidspunktet for so-
cialtilsynets afgørelse om ophør af godkendelsen var optaget
på tilbuddet.
Den foreslåede bestemmelse om opsættende virkning gælder
kun for klager til Ankestyrelsen over socialtilsynets afgørel-
ser om ophør af en godkendelse efter socialtilsynslovens
§ 5, stk. 7. Klager over socialtilsynenes øvrige afgørelser ef-
ter socialtilsynsloven, får derimod ikke opsættende virkning,
men følger den almindelige hovedregel i § 72 i lov retssik-
kerhed og administration på det sociale område, jf. ovenfor.
37
Det forudsættes, som hidtil, at det kun er de myndigheder og
tilbud, der er adressater for socialtilsynets afgørelse, der har
den fornødne direkte, væsentlige og individuelle interesse i
at klage til Ankestyrelsen over socialtilsynets afgørelse.
Det er både Ankestyrelsen og socialtilsynet, der efter social-
tilsynets afgørelse om ophør af godkendelse efter den fore-
slåede § 19, stk. 2, i socialtilsynsloven kan træffe afgørelse
om at iværksætte socialtilsynets afgørelse om ophør af god-
kendelse straks, jf. den foreslåede bestemmelses 2. pkt. Hver
af disse myndigheder kan uafhængigt af den anden træffe
afgørelse om at iværksætte socialtilsynets afgørelse om op-
hør af godkendelse straks. Socialtilsynets afgørelse om at
iværksætte afgørelsen om ophør af godkendelse straks kan
ikke indbringes for Ankestyrelsen, jf. den foreslåede be-
stemmelses 3. pkt. Det forudsættes, at begge myndigheder
orienterer hinanden, såfremt den ene har truffet afgørelse
om at iværksætte socialtilsynets afgørelse om ophør af god-
kendelse straks.
Det forudsættes, at Ankestyrelsen alene anvender sin befø-
jelse til efterfølgende at træffe afgørelse om at iværksætte
socialtilsynets afgørelse om ophør af godkendelse straks,
hvis Ankestyrelsen bliver gjort opmærksom på særlige for-
hold, efter at sagen er indbragt for Ankestyrelsen.
Socialtilsynet skal registrere på Tilbudsportalen, hvis det
driftsorienterede tilsyn har ført til en afgørelse om ophør af
et tilbuds godkendelse, jf. socialtilsynslovens § 22, stk. 2,
nr. 3, uanset at socialtilsynets afgørelse er indbragt for An-
kestyrelsen og har opsættende virkning. Det er samtidig
hensigten at foretage de fornødne tilpasninger af Tilbuds-
portalen, så det fremgår, at tilbud, hvis klage over en afgø-
relse om ophør er tillagt opsættende virkning af socialtilsy-
net eller Ankestyrelsen, stadig kan indgå i den kommunale
forsyning og figurere på Tilbudsportalen.
Det er således hensigten fremover at foretage de fornødne
tekniske ændringer af Tilbudsportalen, således at det på Til-
budsportalen vil fremgå, at tilbuddet har modtaget en afgø-
relse om ophør af godkendelse, men at afgørelsen er tillagt
opsættende virkning. Så snart Ankestyrelsen har truffet af-
gørelse i sagen, vil tilbuddet enten skulle fjernes fra Tilbuds-
portalen eller det vil fremgå af Tilbudsportalen, at tilbuddet
er godkendt. Ved denne ordning sikres det, at en visiterende
kommune kan se af Tilbudsportalen, om socialtilsynet har
truffet afgørelse om ophør af godkendelse, og kan inddrage
dette forhold i sine overvejelser, om kommunen skal visitere
borgere til det pågældende tilbud, så længe tilbuddets klage
over socialtilsynets afgørelse om ophør af godkendelse er
under behandling i Ankestyrelsen.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.9 om opsættende virkning.
Til nr. 33
Det følger af den gældende bestemmelse i socialtilsynslo-
vens § 24, stk. 1, at Socialstyrelsen løbende følger praksis i
socialtilsynene og herunder foretager stikprøver og under-
støtter udførelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven med
relevant vejledning og materiale m.v. Socialstyrelsen udar-
bejder en årlig rapport om socialtilsynenes virksomhed.
Socialstyrelsen skal løbende følge praksis i socialtilsynene
og herunder bidrage til at socialtilsynene udvikler en syste-
matisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent praksis. Social-
styrelsens understøttende rolle i forhold til socialtilsynene
betegnes ”auditfunktionen”. Det fremgår af forarbejderne til
socialtilsynsloven, at auditfunktionen blandt andet indebæ-
rer, at Socialstyrelsen skal understøtte socialtilsynene med
vejledning og redskaber og materialer af relevans for vareta-
gelsen af godkendelses- og tilsynsopgaven. Med den fore-
slåede bestemmelse præciseres det i socialtilsynslovens §
24, stk. 1, at Socialstyrelsen som led i sin auditfunktion og
som led i, at de skal følge praksis i socialtilsynene og herun-
der foretage stikprøver og understøtte udførelsen af godken-
delses- og tilsynsopgaven, deltager i tilsynsbesøg og gen-
nemfører faglige undersøgelser. Dette er i overensstemmelse
med forarbejderne til den gældende bestemmelse, jf. de al-
mindelige bemærkninger afsnit 2.11.
Således vil det fremgå af bestemmelsen, at Socialstyrelsen,
uden at det enkelte socialtilsyn skal give samtykke hertil, og
uanset at det enkelte socialtilsyn måtte protestere herimod,
har ret til at deltage i tilsynsbesøg og gennemføre faglige
undersøgelser i alle de fem socialtilsyn. Formålet med denne
adgang for Socialstyrelsen er gennem tilsynsbesøg og fagli-
ge undersøgelser at understøtte udviklingen af en systema-
tisk, ensartet, uvildig og faglig kompetent praksis i de fem
tilsyn, der er et afgørende formål med socialtilsynets virk-
somhed.
Faglige undersøgelser kan bl.a. være auditforløb, hvis for-
mål er at understøtte det enkelte socialtilsyns praksis og læ-
ring samt at fremme en fælles tilsynspraksis og ensartethed i
sagsbehandling og fortolkning af det grundlæggende regel-
sæt på tværs af socialtilsynene. Med auditmetoden gives le-
dere og tilsynskonsulenter mulighed for at evaluere deres til-
synspraksis gennem en systematisk refleksion og vurdering
af en række forløb i et bagudrettet perspektiv.
Det forudsættes fortsat i forbindelse med både tilsynsbesøg
og auditforløb, at socialtilsynet enten indhenter samtykke fra
involverede borgere til, at Socialstyrelsen bliver bekendt
med følsomme personoplysninger, eller at skriftligt materia-
le anonymiseres.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.11
om Socialstyrelsens auditfunktions rolle og kompetencer.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
De foreslåede bestemmelser ændrer tegnsætningen i opreg-
ningen af anbringelsessteder i servicelovens § 66. Der er så-
38
ledes tale om konsekvensændringer som følge af, at der ved
lovforslagets § 2, nr. 3, foreslås indsat et nummer 7 i ser-
vicelovens § 66, stk. 1.
Til nr. 3
Det fremgår af den gældende bestemmelse i servicelovens §
66, stk. 1, at anbringelsessteder for børn og unge kan være
plejefamilier, kommunale plejefamilier, netværksplejefami-
lier, egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder, opholdssteder for børn og unge eller døgninstitutio-
ner.
Den gældende bestemmelse i servicelovens § 66, stk. 1, op-
remser udtømmende de typer af anbringelsessteder, der kan
anvendes til anbringelse af børn og unge efter servicelovens
§ 52, stk. 3, nr. 7.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i et nyt §
66, stk. 1, nr. 7, i serviceloven, at efterskoler og frie fagsko-
ler efter lov om efterskoler og frie fagskoler, lovbekendtgø-
relse nr. 1076 af 8. juli 2016, og frie grundskoler med kost-
afdeling efter lov om friskoler og private grundskoler m.v.,
lovbekendtgørelse nr. 1075 af 8. juli 2016, kan anvendes
som anbringelsessteder som en særskilt type anbringelses-
sted. Skolerne har hidtil været godkendt som enten opholds-
sted efter § 66, stk. 1, nr. 5, eller som døgninstitution efter §
66, stk. 1, nr. 6.
Det er hensigten at ændre tilbudsportalsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 1648 af 15. december 2015, således at
også efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med
kostafdeling, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse
i servicelovens § 66. stk. 1, nr. 7, skal fremgå af Tilbuds-
portalen.
Der er med ændringen tale om en præcisering. Forslaget in-
debærer ikke indholdsmæssige ændringer.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i servicelovens
§ 66, stk. 2, at det er en betingelse for, at der kan træffes af-
gørelse om anbringelse af børn og unge efter servicelovens
§ 52, stk. 3, nr. 4, 5 eller 7, i et anbringelsessted, at anbrin-
gelsesstedet er konkret godkendt af den anbringende kom-
mune efter servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 6,
eller generelt godkendt efter socialtilsynslovens § 5.
Med den foreslåede bestemmelse ændres ordene ”2 eller 6” i
§ 66, stk. 2, til ”2, 6 eller 7. Med bestemmelsen præciseres
det i servicelovens § 66, stk. 2, som en konsekvens af forsla-
gets § 2, nr. 3, at der i forhold til efterskoler, frie fagskoler
og frie grundskoler med kostafdeling, der anvendes til an-
bringelse af børn og unge, gælder samme krav som i forhold
til de øvrige anbringelsessteder, der er nævnt i servicelovens
§ 66, stk. 2. Det er således en betingelse for, at der kan træf-
fes afgørelse om anbringelse af børn og unge efter servicelo-
vens på en efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling, at anbringelsesstedet er godkendt efter
servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 6, eller efter §
5 i lov om socialtilsyn.
Bestemmelsen skal sammenholdes med den foreslåede und-
tagelse i servicelovens § 66 a, stk. 7, for efterskole, en fri
fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling med 8
pladser eller derunder til anbringelse af børn eller unge efter
servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge.
Til nr. 5
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge efter den
gældende bestemmelse i servicelovens § 66, stk. 1, nr. 5 og
6, er i dag omfattet af socialtilsynet, uanset hvor mange
pladser skolen har godkendt til anbringelse.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 7 i
servicelovens § 66 a, der som noget nyt fastsætter, at hvis en
efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole med kostaf-
deling har 8 pladser eller derunder til anbringelse af børn el-
ler unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til
det pågældende barn eller den pågældende unge af kommu-
nalbestyrelsen i den anbringende kommune. Det er således
den anbringende/visiterende kommune, der godkender plad-
sen til anbringelse samtidig med anbringelsen. Dette inde-
bærer, at der i dette tilfælde ikke stilles krav om en generel
godkendelse af socialtilsynet.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis en efterskole, en
fri fagskole eller en fri grundskole med kostafdeling har 9
pladser eller derover til anbringelse af børn eller unge efter
servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, skal skolen således være ge-
nerelt godkendt efter socialtilsynslovens § 5 af vedkommen-
de socialtilsyn, der også skal føre driftsorienteret tilsyn her-
med, jf. den i lovforslagets § 2, nr. 4, foreslåede præcisering
af servicelovens § 66, stk. 2. Dette indebærer, at der i dette
tilfælde ikke stilles krav om en konkret godkendelse af den
enkelte plads af den anbringende kommune, jf. servicelo-
vens § 66, stk. 2.
Hvis eksempelvis en efterskole er klar over, at skolen ønsker
at blive godkendt til 9 eller flere pladser, skal skolen ansøge
om at blive godkendt af socialtilsynet. Det samme gør sig
gældende, hvis skolen allerede er godkendt til 8 pladser,
men ønsker en eller flere ekstra pladser.
39
Skolen kan være godkendt af socialtilsynet til 9 eller flere
pladser uden at have børn eller unge anbragt på skolen. Det
følger dog af socialtilsynslovens § 5, stk. 8, at en godkendel-
se bortfalder, hvis tilbuddet ikke har været benyttet til det
godkendte formål i en sammenhængende periode på 2 år.
I det tilfælde, hvor skolen ikke er godkendt af socialtilsynet
til 9 eller flere pladser, og kommunen efterfølgende ønsker
at benytte 9 eller flere pladser på skolen, skal skolen god-
kendes af socialtilsynet i overensstemmelse med § 5 i lov
om socialtilsyn for at kunne indgå i kommunens forsyning,
jf. servicelovens § 4, stk. 3. Såfremt der er tale om et akut
behov for at placere en borger, og der ikke kan findes et eg-
net godkendt tilbud, kan et tilbud dog i op til tre uger indgå i
kommunens forsyning uden godkendelse, jf. servicelovens §
4, stk. 4, 1. pkt. Socialtilsynet orienteres om anvendelsen af
det ikke-godkendte tilbud og kan, når særlige grunde taler
for det, træffe afgørelse om, at det ikke-godkendte tilbud an-
vendes i yderligere tre uger, jf. servicelovens § 4, stk. 4, 2.
pkt.
Hvis socialtilsynet finder, at skolen ikke er egnet som an-
bringelsessted med 9 eller flere pladser og dermed giver af-
slag på godkendelsen, kan socialtilsynet orientere den eller
de anbringende kommune om evt. bekymrende forhold på
skolen med henblik på kommunernes personrettede tilsyn
med de op til 8 eksisterende pladser, jf. den i lovforslagets §
1, nr. 15, foreslåede bestemmelse i socialtilsynslovens § 10,
stk. 3.
Det er skolen som anbringelsessted, der godkendes, og ikke
pladserne. Det afgørende er således, hvor mange pladser
skolen er godkendt til, og ikke, hvor mange børn eller unge
der inden for rammerne af det godkendte antal pladser er an-
bragt på skolen efter servicelovens regler på et givent tids-
punkt. Bliver skolen godkendt af socialtilsynet, vil dette
fremgå af Tilbudsportalen. Socialtilsynet vil skulle godken-
de og føre tilsyn med alle anbringelsespladserne på skolen,
herunder de første 8 pladser, hvis skolen som anbringelses-
sted bliver omfattet af socialtilsynet.
Det forudsættes, at efterskoler, frie fagskoler og frie grund-
skoler med kostafdeling med 9 pladser eller derover, der
skal være generelt godkendt efter socialtilsynslovens § 5 af
vedkommende tilsyn, som hidtil skal fremgå af Tilbuds-
portalen.
Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling med kostafdeling med 9 pladser eller derover forbliver
således omfattet af socialtilsynet. Socialtilsynet skal således
godkende og føre tilsyn skolen som anbringelsessted. Skoler
med færre pladser bliver ikke omfattet af socialtilsynet. Der-
for skal socialtilsynet ikke føre tilsyn eller godkende skoler-
ne. Hvis en kommune vil anbringe et barn eller en ung på en
efterskole, frie fagskole og frie grundskole med kostafdeling
med kostafdeling med højst 8 pladser, skal kommunen sam-
tidig med visitationen eller anbringelsen konkret godkende
pladsen til anbringelse.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge.
Til nr. 6
Det følger af den gældende bestemmelse i servicelovens
§ 66 a, stk. 8, som med forslagets § 2, nr. 5, bliver stk. 9, at
social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om godkendelse af og tilsyn med konkret godkendte plejefa-
milier, kommunale plejefamilier, netværksplejefamilier og
egne værelser m.v., jf. servicelovens § 66 a, stk. 1, nr. 2 og
6, om grunduddannelse af, supervision af og efteruddannel-
se af plejefamilier, kommunale plejefamilier eller netværks-
familier, om faglig støtte til netværksplejefamilier og famili-
er, der har adopteret et barn eller en ung, der tidligere har
været anbragt i pleje i familien og om godtgørelse for net-
værksplejefamilier.
Med den foreslåede bestemmelse ændres bemyndigelsesbe-
stemmelsen i servicelovens § 66 a, stk. 8, således at bemyn-
digelsen også kommer til at omfatte konkret godkendte an-
bringelsespladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grund-
skoler med kostafdeling, jf. servicelovens § 66 a, stk. 7. Det-
te er en konsekvens af, at der med lovforslagets § 2, nr. 5,
indsættes et nyt § 66 a, stk. 7, i serviceloven om konkret
godkendelse af højst 8 pladser på efterskoler, frie fagskoler
eller frie grundskoler med kostafdeling.
Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2 om
efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafde-
ling, der anvendes til anbringelse af børn og unge.
Til § 3
Til nr. 1
Det fremgår af § 2, stk. 2 i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft
den 1. januar 2017, at voksenansvarsloven ikke finder an-
vendelse over for børn og unge, der er anbragt på eftersko-
ler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling, der
er godkendt af socialtilsynet som anbringelsessted, jf. § 66,
stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge § 2, stk. 2, som en
konsekvens af forslagets § 2, nr. 3, at voksenansvarsloven
ikke finder anvendelse over for børn og unge, der er anbragt
på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostaf-
deling, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service.
Bestemmelsen skal sammenholdes med den i lovforslagets
§ 2, nr. 3, foreslåede undtagelse i servicelovens § 66 a, stk.
7, for en efterskole, en fri fagskole eller en fri grundskole
med kostafdeling med 8 pladser eller derunder til anbringel-
se af børn eller unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7,
hvorefter pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grund-
skoler med kostafdeling fremover også vil kunne godkendes
40
som konkret egnet i forbindelse med den anbringende kom-
munes anbringelse af et barn eller en ung.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 5.
Der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Der vil så-
ledes fortsat ikke kunne anvendes magt eller foretages andre
indgreb efter lov om voksenansvar for anbragte børn og un-
ge over for det fåtal af børn og unge, der er anbragt på efter-
skoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdelinger
efter en afgørelse om anbringelse efter servicelovens §§ 52
og 58. Dette gælder uanset om efterskolen, den frie fagskole
eller den frie grundskole med kostafdeling er konkret god-
kendt som anbringelsessted i forhold til et eller flere angivne
børn eller unge af den anbringende kommune efter service-
lovens § 66 a, stk. 7, eller generelt godkendt efter socialtil-
synslovens § 5 af vedkommende socialtilsyn. I stedet finder
reglerne i bekendtgørelse nr. 697 af 23. juni 2014 om frem-
me af god orden i folkeskolen anvendelser over for såvel an-
bragte som øvrige børn og unge på skolerne.
Til nr. 2
Det fremgår af § 2, stk. 3, i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft
den 1. januar 2017, at voksenansvarslovens §§ 4, 5, 7-9, 14,
16 og 19-24 finder anvendelse over for unge over 18 år, hvis
den pågældende er anbragt i henhold til en strafferetlig dom
eller kendelse.
Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det i lov om vok-
senansvar for anbragte børn og unge § 2, stk. 3, at voksenan-
svarslovens §§ 12 og 13 ligeledes finder anvendelse over for
unge over 18 år, hvis den pågældende er anbragt i henhold
til en strafferetlig dom eller kendelse. Der er alene tale om
en ændring af redaktionel karakter, da henvisningen til vok-
senansvarslovens §§ 12 og 13 om henholdsvis tilbageholdel-
se og fastholdelse på delvis lukkede døgninstitutioner og
delvis lukkede afdelinger ved en fejl ikke er medtaget i den
nuværende formulering af bestemmelsen. Efter § 12 i lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge kan kommunal-
bestyrelsen træffe afgørelse om, at et barn eller en ung an-
bragt på en delvis lukket døgninstitution eller afdeling perio-
disk kan tilbageholdes ved at yderdøre og vinduer aflåses.
Efter § 13 i lov om voksenansvar for anbragte børn og unge
kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at et anbragt
barn eller en ung periodisk kan fastholdes fysisk, uanset om
betingelserne for at anvende fysisk magt efter voksenan-
svarslovens § 9 er opfyldt. Som det er gældende i dag, er det
hensigtsmæssigt, at §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge – i lighed med de øvrige bestemmel-
ser, der er henvist til i den nuværende affattelse af bestem-
melsen – ligeledes finder anvendelse over for unge over 18
år, hvis den pågældende er anbragt i henhold til en straffe-
retlig dom eller kendelse for tilbageholdelsen.
Til nr. 3
Det fremgår af § 11 i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft den 1.
januar 2017, at børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse
om tilbageholdelse i op til 14 dage i forbindelse med eller
under en anbringelse, jf. bestemmelsens stk. 1 og 2, samt at
kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opretholdelse
af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderligere, jf.
bestemmelsens stk. 5. Det fremgår videre af bestemmelsens
stk. 6, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte nær-
mere regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen.
§ 11 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
er en delvis videreførelse af den gældende § 123 c i service-
loven. Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i vok-
senansvarslovens § 11, stk. 6, er udmøntet i § 11 i bekendt-
gørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over
for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det fremgår he-
raf, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor
mange dage tilbageholdelsen skal vare inden for de første 14
dage. Det er således forudsat i gældende ret, at kommunal-
bestyrelsen kan fastsætte de nærmere rammer for tilbagehol-
delsen.
Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det i et nyt stk. 6 til
voksenansvarslovens § 11, at kommunalbestyrelsen i forbin-
delse med en afgørelse efter lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge § 11, stk. 1, 2 og 5, fastsætter de nær-
mere rammer for tilbageholdelse.
Til nr. 4
Efter § 11, stk. 6, i lov om voksenansvar over for anbragte
børn og unge kan social- og indenrigsministeren fastsætte
nærmere regler om procedure og vilkår for tilbageholdelsen.
§ 11 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge
er en delvis videreførelse af den gældende § 123 c i service-
loven. Den eksisterende bemyndigelsesbestemmelse i vok-
senansvarslovens § 11, stk. 6, er udmøntet i § 11 i bekendt-
gørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over
for børn og unge anbragt uden for hjemmet. Det fremgår he-
raf, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvor
mange dage tilbageholdelsen skal vare inden for de første 14
dage. Det er således forudsat i gældende ret, at kommunal-
bestyrelsen kan fastsætte de nærmere rammer for tilbagehol-
delsen.
Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det i voksenan-
svarslovens § 11, stk. 6, der bliver til stk. 7, at social- og in-
denrigsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere
regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen omfatter
kommunalbestyrelsens adgang til at fastsætte nærmere ram-
mer herfor. Tilføjelserne sker for at tydeliggøre, at det fort-
sat er kommunalbestyrelsen, der fastsætter de nærmere ram-
mer for tilbageholdelsen, hvad enten afgørelsen herom er
truffet af børn og unge-udvalget eller kommunalbestyrelsen,
og at der kan fastsættes nærmere regler om kommunalbesty-
relsens adgang hertil. Bemyndigelsesbestemmelsen vil bl.a.
blive anvendt til at give kommunalbestyrelsen adgang til at
41
træffe afgørelse om, hvor mange dage inden for de 14 dage,
der kan ske tilbageholdelse.
Til nr. 5
Det fremgår af § 13, stk. 4, i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft
den 1. januar 2017, at afgørelse om tilbageholdelse efter stk.
2 og fastholdelse efter § 12, stk. 2, er én samlet afgørelse og
træffes for et år ad gangen.
Med den foreslåede bestemmelse rettes det i lov om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge § 13, stk. 4, at afgørelse
om fastholdelse træffes efter bestemmelsens stk. 2, mens af-
gørelse om tilbageholdelse træffes efter § 12, stk. 2.
Der er alene tale om en ændring af redaktionel karakter, da
henvisningen til voksenansvarslovens §§ 12 og 13 om hen-
holdsvis tilbageholdelse og fastholdelse på delvis lukkede
døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninsti-
tutioner ved en fejl er byttet om i den nuværende formule-
ring af bestemmelsen.
Til nr. 6
Det fremgår af § 21, stk. 1, i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft
den 1. januar 2017, at magtanvendelse eller andre indgreb i
selvbestemmelsesretten efter §§ 8-14, §§ 16, 18 og § 20
samt magtanvendelse i øvrigt skal registreres og indberettes
af anbringelsesstedet til den kommunalbestyrelse, der har
ansvaret for barnet eller den unges ophold på anbringelses-
stedet, jf. §§ 9 og 9 a i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, og til det socialtilsyn, der fører
driftsorienteret tilsyn med anbringelsesstedet, jf. § 2 i lov
om socialtilsyn.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge § 21, stk. 1, at det
er magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelses-
retten efter voksenansvarslovens § 19 og ikke § 20, der skal
registreres og indberettes til henholdsvis den anbringende
kommune og socialtilsynet.
Der er således alene tale om en ændring af redaktionel ka-
rakter, da der ved en fejl er henvist til § 20 i stedet for § 19 i
den nuværende formulering af bestemmelsen.
Til nr. 7
Det fremgår af § 23, stk. 1, i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om
voksenansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft
den 1. januar 2017, at anbragte børn og unge over 12 år samt
forældremyndighedsindehavere kan klage over afgørelser
truffet efter denne lov.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge § 23, stk. 1, at an-
bragte børn og unge, der er fyldt 12 år, samt forældremyn-
dighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet efter
denne lov. Der er alene tale om en ændring af redaktionel
karakter, da aldersgrænsen ved en fejl er angivet til over 12
år i den nuværende formulering af bestemmelsen.
§ 23, stk. 1, i lov om voksenansvar for anbragte børn og un-
ge, er således en gengivelse af de gældende bestemmelser
om, hvem der er klageberettiget over henholdsvis kommu-
nalbestyrelsen og børn og unge-udvalgets afgørelser i § 167,
stk. 1, og § 168, stk. 2, i serviceloven, hvori aldersgrænsen
er angivet som barnet eller den unge, der er fyldt 12 år. Hen-
sigten med gengivelsen i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge har alene været, at samle og tydeliggøre de
klageregler, der gælder i forbindelse med afgørelser om ad-
gang til at anvende magt og foretage andre indgreb i selvbe-
stemmelsesretten. Det har således ikke været tiltænkt at æn-
dre på aldersgrænsen for klageberettigede børn og unge.
Til nr. 8
Det fremgår af § 24 i lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksen-
ansvar for anbragte børn og unge, der træder i kraft den 1.
januar 2017, at Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager
over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget og afgørel-
ser efter § 12, stk. 4 truffet af kommunalbestyrelsen efter
§ 23, stk. 2, ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger
efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kan kræ-
ves forelagt for retten, jf. § 169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov
om social service.
Med den foreslåede bestemmelse præciseres det i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge § 24, at det er An-
kestyrelsens stadfæstelse af kommunalbestyrelsens afgørelse
om opretholdelse af tilbageholdelse efter voksenansvarslo-
vens § 11, stk. 5, og ikke § 12, stk. 4, der kan kræves fore-
lagt for retten.
Der er således alene tale om en ændring af redaktionel ka-
rakter, da der ved en fejl er henvist til § 12, stk. 4, i stedet
for § 11, stk. 5, i den nuværende formulering af bestemmel-
sen.
Til § 4
Det foreslås i lovforslagets § 4, stk. 1, at de med denne æn-
dringslov foreslåede ændringer af socialtilsynsloven, ser-
viceloven og voksenansvarsloven træder i kraft den 1. janu-
ar 2017.
Det betyder generelt, at de afgørelser og beføjelser, der træf-
fes henholdsvis udøves af socialtilsynet i medfør af socialtil-
synsloven efter lovens ikrafttræden, træffes henholdsvis
udøves efter socialtilsynsloven med de ændringer, der følger
af denne lov, uanset om de forhold, der begrunder afgørel-
sen, var til stede før lovens ikrafttræden.
42
Forslagets § 1, nr. 3, betyder, at et tilbud som noget nyt in-
den for rammerne af den ved lovforslagets § 5, stk. 1, fore-
slåede overgangsordning vil være omfattet af socialtilsynet,
hvis hjælpen efter serviceloven leveres til borgeren i en bo-
lig, der er omfattet af lov om leje. Det er dog yderligere en
betingelse, at tilbuddet opfylder de øvrige betingelser efter
socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3. Tilbud, der er oprettet
inden lovens ikrafttræden, vil fra og med lovens ikrafttræ-
den være omfattet af socialtilsynet og vil skulle godkendes
af socialtilsynet inden for en overgangsperiode, jf. nærmere
lovforslagets § 5, stk. 2.
For efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-
afdeling uanset antallet af pladser til anbringelse af børn og
unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, betyder den ved
forslagets § 1, nr. 9, foretagne ændring af socialtilsynslo-
vens § 6, stk. 4, at disse skoler efter lovens ikrafttræden ikke
er omfattet af socialtilsynets tilsyn med skolens organisati-
on, ledelse og økonomi.
Den ved forslagets § 1, nr. 13, foreslåede adgang til en mere
fleksibel fastsættelsen af perioden for et skærpet tilsyn gæl-
der for alle afgørelser om skærpet tilsyn, socialtilsynet træf-
fer efter lovens ikrafttræden, uanset om de forhold, der be-
grunder afgørelsen, var til stede før lovens ikrafttræden.
Den ved forslagets § 1, nr. 14, foreslåede nye betingelse for
udstedelse af påbud gælder for alle påbud, socialtilsynet
træffer efter lovens ikrafttræden, uanset om de forhold, der
begrunder afgørelsen, var til stede før lovens ikrafttræden.
Den ved forslagets § 1, nr. 15, lovfæstede adgang for social-
tilsynet til at orientere den visiterende/anbringende kommu-
ne om bekymrende forhold for den enkelte borger i tilbuddet
gælder for alle orienteringer, socialtilsynet måtte afgive efter
lovens ikrafttræden, uanset om de forhold, der begrunder
orienteringen, var til stede før lovens ikrafttræden.
Den ved forslagets § 1, nr. 16, foreslåede nye adgang for
borgere til at samtykke i hel eller delvis ophævelse af ano-
nymiteten ved henvendelse til socialtilsynet om bekymrende
forhold i tilbuddet gælder også for henvendelser, borgeren
har afgivet til socialtilsynet inden lovens ikrafttræden.
Den ved forslagets § 1, nr. 22, foreslåede nye adgang for so-
cialtilsynet til at samtykke i ekstraordinære dispositioner,
bestyrelsen for fonde, socialtilsynet har godkendt som til-
bud, gælder kun dispositioner, fondens bestyrelse medvirker
til eller foretager efter lovens ikrafttræden.
Den ved forslagets § 1, nr. 24, foreslåede adgang for social-
tilsynet til at afkræve fonde, som socialtilsynet har godkendt
som tilbud, de nødvendige oplysninger gælder også oplys-
ninger vedrørende forhold, der var til stede før lovens ikraft-
træden.
Klager til Ankestyrelsen over socialtilsynets afgørelser får
automatisk opsættende virkning efter socialtilsynsloven
§ 19, stk. 2, som den fremgår af forslagets § 1, nr. 32, hvis
klagen indgives efter lovens ikrafttræden. Om klager indgi-
vet før lovens ikrafttræden henvises til lovforslagets § 5, stk.
3.
Den ved forslagets § 1, nr. 33, lovfæstede adgang for Social-
styrelsen til, som led i deres opgaver som auditfunktion, at
deltage i tilsynsbesøg og gennemføre faglige undersøgelser
gælder for alle faglige undersøgelser og tilsynsbesøg, der
foretages efter lovens ikrafttræden, uanset om de forhold,
der begrunder orienteringen, var til stede før lovens ikraft-
træden.
For efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kost-
afdeling med 8 pladser eller derunder til anbringelse af børn
og unge efter servicelovens § 52, stk. 3, nr. 7, som ved lo-
vens ikrafttræden er godkendt som generelt egnet, betyder
forslagets § 2, nr. 5, at godkendelsen efter lovens ikrafttræ-
den ikke længere har virkning, og at disse skoler efter lo-
vens ikrafttræden ikke er omfattet af driftsorienteret tilsyn
fra socialtilsynet.
Til § 5
Til stk. 1
Af den gældende bestemmelse i socialtilsynslovens § 4, stk.
1, nr. 3, fremgår det, at socialtilsynet fører tilsyn med og
godkender tilbud i form af hjælp og støtte efter servicelo-
vens §§ 83-87, 97, 98 og 102, når tilbuddet leveres til be-
boere i plejeboliger eller lignende boligformer efter andre
bestemmelser end nævnt i nr. 2, hvor borgeren er visiteret af
kommunalbestyrelsen til ophold i boligen, dog ikke fripleje-
boliger, hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne
og ydes af et fast ansat personale, tilbuddet til beboerne i
væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social
service, og tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold
i boligen på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktions-
evne eller særlige sociale problemer.
Med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 3, ændret, således at betingelsen om, at kommu-
nalbestyrelsen skal have visiteret borgeren til ophold i boli-
gen, udgår. Hermed vil et tilbud, hvor de øvrige betingelser
efter socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, som no-
get nyt være omfattet af socialtilsynet, hvis hjælpen efter
serviceloven leveres til borgeren i en bolig, der udlejes til
borgeren i overensstemmelse med lov om leje. Dette gælder
også tilfælde, hvor hjælpen efter serviceloven leveres til
borgeren i en bolig, hvor kommunens udlejning til borgeren
sker i overensstemmelse med lov om leje, forudsat at det i
øvrigt efter lovgivningen er lovligt for kommunen at udleje
boligen til borgeren.
I praksis har der vist sig et behov for at skabe klarhed over,
om kommunerne har hjemmel til at oprette og drive denne
type botilbudslignende tilbud, som ikke lever op til service-
lovens og almenboliglovgivningens regler om etablering og
drift af botilbud og boliger til personer med handicap og
særlige sociale problemer.
43
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås der i 1. pkt. indsat en
overgangsbestemmelse, der indebærer, at tilbud i form af
hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102,
hvor den bolig, der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kom-
munalbestyrelsen til beboerne i overensstemmelse med lov
om leje, og hvor tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræ-
den, kan godkendes af socialtilsynet efter socialtilsynslo-
vens § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, fra lovens ikrafttræden.
Det er tilbuddets oprettelse, der er det afgørende for, om til-
buddet kan godkendes. Også i tilfælde, hvor de ydelser, der
er knyttet til borgerens lejebolig, eller dele af beboersam-
mensætningen skifter karakter undervejs, vil det være til-
buddets oprindelige oprettelse som tilbud, der er afgørende.
Skifter hele beboersammensætningen karakter, må det op-
rindelige tilbud anses for ophørt, og et nyt tilbud vil ikke
være omfattet af overgangsbestemmelsen.
Det har i praksis vist sig, at der findes en række tilfælde,
hvor kommunen ikke har visiteret borgeren til bodelen, der
er den del af et tilbud, der fungerer som borgerens bolig. Be-
stemmelsen indebærer, at tilbud, der opfylder de ovennævn-
te krav i socialtilsynslovens § 4, stk. 1, nr. 3, bortset fra at
kommunen ikke har visiteret til bodelen, men i stedet har
indgået en lejekontrakt omfattet af lov om leje med borge-
ren, i den bolig, hvor hjælpen eller støtten leveres, kan god-
kendes af socialtilsynet som tilbud efter socialtilsynslovens
§ 4, stk. 1, nr. 3, og indgå i kommunernes forsyning, hvis til-
buddene er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Med lovforslagets § 5, stk. 1, foreslås der endvidere i 2. pkt.
indsat en ny bestemmelse, der indebærer, at kommunen kun
kan udleje den bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i
form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov
om social service, hvis det botilbudslignende tilbud er opret-
tet inden lovens ikrafttræden.
Det medfører, at de botilbudslignende tilbud, som er oprettet
inden lovens ikrafttræden, kan indgå i den kommunale for-
syning. Ændringen medfører herudover, at boligdelen lov-
ligt kan udlejes af kommunalbestyrelsen til beboerne i over-
ensstemmelse med lov om leje samt, at tilbuddet lovligt kan
drives og anvendes af kommunerne og indgå i den kommu-
nale forsyning.. Med ændringen opnås der således sikkerhed
for, at kommunerne fortsat vil kunne drive de tilbud, der er
oprettet inden lovens ikrafttræden, hvor kommunen udlejer
boligdelen til borgerne i overensstemmelse med lejeloven.
Bestemmelsen sikrer en overgangsordning, hvor de tilbud,
der er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godkendes af
socialtilsynet som tilbud omfattet af socialtilsynslovens § 4,
stk. 1, nr. 3, og fortsat kan indgå i den kommunale forsy-
ning, men samtidig medfører, at kommuner ikke fremover
kan oprette botilbudslignende tilbud, hvor boligdelen udle-
jes til borgeren i overensstemmelse med lov om leje.
Bestemmelsen gør udtømmende op med de situationer, hvor
der i tilknytning til en kommunalbestyrelses udlejning i
overensstemmelse med lov om leje samtidig tilbydes hjælp
og støtte efter servicelovens §§ 83-87, 97, 98 og 102 til be-
boerne. Det forudsættes således, jf. ordet ”kun”, at kommu-
nalbestyrelsen ikke lovligt efter lov om leje kan udleje til-
bud i form af hjælp og støtte efter servicelovens §§ 83-87,
97, 98 og 102 til beboerne, men må henvises til at benytte de
botilbud, der er fastlagt i serviceloven og almenboligloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger 2.1 om botil-
budslignede tilbud etableret i boliger, der udlejes i overens-
stemmelse med lov om leje.
Til stk. 2
I lovforslagets § 5, stk. 2, foreslås det i 1. pkt., at tilbud, som
var oprettet inden lovens ikrafttræden, og som, jf. § 1, nr. 3,
kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk.
1, nr. 3, i lov om socialtilsyn fra lovens ikrafttræden, skal
godkendes af socialtilsynet efter reglerne i lov om socialtil-
syn inden den 1. januar 2019. Bestemmelsen indebærer der-
med, at de private og kommunale botilbudslignende tilbud,
som, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, og § 5, stk. 1, bliver omfat-
tet af socialtilsynet fra lovens ikrafttræden, og som var op-
rettet inden lovens ikrafttræden, skal godkendes efter regle-
rne i lov om socialtilsyn inden den 1. januar 2019. Godken-
delsen skal ske på socialtilsynets eget initiativ eller efter an-
søgning fra det enkelte tilbud, jf. den foreslåede bestemmel-
ses 2. pkt.
Lovforslagets § 5, stk. 2, sikrer således, at både kommunale
og private botilbudslignende tilbud, der således kommer ind
under socialtilsynet, får en passende overgangsordning, idet
tilbuddet først inden den 1. januar 2019 skal være godkendt
af socialtilsynet.
Ved den toårige overgangsperiode sikres, at socialtilsynene
får tid til at indrette sig på de nye regler og erhverve eventu-
el ny viden, som er nødvendig for at kunne føre deres tilsyn.
Efter den 1. januar 2019 vil ingen botilbudslignende tilbud,
der var oprettet inden lovens ikrafttræden, således kunne an-
vendes af kommunalbestyrelsen uden socialtilsynets god-
kendelse.
Hvis et tilbud er etableret inden 1. januar 2017 og godkendt
af socialtilsynet, vil kommunen kunne visitere til tilbuddet,
når der bliver en plads ledig på tilbuddet, også efter 1. janu-
ar 2017.
Det foreslås desuden med den foreslåede bestemmelses
3. pkt., at socialtilsynets forpligtigelse til at føre driftsorien-
teret tilsyn træder i kraft ved lovens ikrafttræden uanset, om
det enkelte botilbudslignende tilbud har været godkendt ef-
ter 1. pkt.
Det foreslås endvidere i den foreslåede bestemmelses
4. pkt., at den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med
godkendelse af botilbudslignende tilbud efter reglerne i lov
om socialtilsyn, i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den
1. januar 2019, opfylder kravet om mindst ét årligt tilsyns-
besøg efter § 7, stk. 3, i lov om socialtilsyn, i det pågælden-
de år. Dette betyder, at hvis et botilbudslignende tilbud god-
44
kendes i januar 2017, er minimumskravet om et årligt til-
synsbesøg i perioden januar 2017 til januar 2018 opfyldt.
Begrundelsen herfor er, at der ved godkendelsen foretages
en indgående undersøgelse og vurdering af det botilbudslig-
nende tilbud. Hvis der i løbet af perioden indgår oplysninger
til kommunen om bekymrende forhold i tilbuddet, skal so-
cialtilsynet altid tilrettelægge tilsynet herefter, herunder ved
besøg på tilbuddet. For allerede eksisterende botilbudslig-
nende tilbud bør socialtilsynet have fokus på at forberede
tilbuddene til at kunne leve op til de nye krav til godkendel-
se, som tilbuddene skal opfylde ved godkendelse senest den
1. februar 2019.
Bestemmelsen tager alene sigte på botilbudslignende tilbud,
der var oprettet inden lovens ikrafttræden. Øvrige botilbuds-
lignende tilbud, som søger godkendelse efter § 5 i lov om
socialtilsyn, skal godkendes som normalt inden for den tids-
ramme, som socialtilsynet fastsætter for varetagelsen af so-
cialtilsynsopgaven, og inden for rammerne af gældende lov-
givning. Det forudsættes således, at kommunerne ikke selv
efter den 1. januar 2017 opretter botilbudslignende tilbud,
men anvender de botilbudsformer, der er fastsat i servicelo-
ven og almenboligloven.
Til stk. 3
I lovforslagets § 5, stk. 3, foreslås det, at Ankestyrelsen efter
anmodning kan tillægge klager til Ankestyrelsen over so-
cialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelse af et tilbud,
der er indgivet til Ankestyrelsen inden lovens ikrafttræden,
opsættende virkning.
Klager til Ankestyrelsen over socialtilsynets afgørelser om
ophør af godkendelse får automatisk opsættende virkning
efter socialtilsynsloven § 19, stk. 2, som den fremgår af for-
slagets § 1, nr. 30, hvis klagen indgives efter lovens ikraft-
træden. Det følger af, at ændringsloven træder i kraft på det-
te tidspunkt og fra dette tidspunkt skal håndhæves af myn-
dighederne. Er klagen til Ankestyrelsen over socialtilsynets
afgørelse om ophør af godkendelse indgivet inden lovens
ikrafttræden, bliver en sådan klage ikke omfattet af den fore-
slåede ændring og vil ikke få automatisk opsættende virk-
ning. Ankestyrelsen kan i sådanne tilfælde efter gældende
ret på ulovbestemt grundlag af egen drift i særlige tilfælde
give klagen opsættende virkning.
For at sikre, at også verserende sager i Ankestyrelsen over
socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelse kan få
opsættende virkning, og at dette alene kan ske efter anmod-
ning herom, foreslås det, at Ankestyrelsen i sådanne tilfælde
efter anmodning kan træffe afgørelse herom. Det forudsæt-
tes, at Ankestyrelsen i de tilfælde, hvor det er relevant at
overveje opsættende virkning, og hvor der ikke foreligger
særlige hensyn, som taler herimod, i almindelighed giver
opsættende virkning
Til § 6
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsom-
råde.
45
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
§ 3. Socialtilsynet kan udbyde
1) konsulentbistand og undervisning relateret til socialtilsy-
nets tilsynsfaglige, socialfaglige eller sundhedsfaglige viden
til en kommune, en region eller et tilbud og
2) udførelse af opgaver efter delegation fra det ansvarlige re-
gionsråd, jf. § 5, stk. 7, i lov om social service, eller fra den
ansvarlige kommunalbestyrelse, jf. § 148 a, stk. 4, i lov om
social service.
Stk. 2. ---
I lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 124 af 12. fe-
bruar 2016, som ændret ved § 2 i lov nr. 647 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, ændres »udbyde« til: »tilbyde«.
§ 4. Socialtilsynet godkender og fører driftsorienteret tilsyn
med følgende tilbud:
1) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk.
1, nr. 1 og 2, i lov om social service.
2) Døgntilbud efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, og §§ 107-110 i
lov om social service samt stofmisbrugsbehandlingstilbud
efter §§ 101 og 101 a i lov om social service.
3) Tilbud i form af hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og
102 i lov om social service, når
a) tilbuddet leveres til beboere i plejeboliger eller lignende
boligformer efter andre bestemmelser end nævnt i nr. 2,
hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen til ophold
i boligen, dog ikke friplejeboliger,
b) hjælpen udgår fra servicearealer knyttet til boligerne og
ydes af et fast ansat personale,
c) tilbuddet til beboerne omfatter i væsentligt omfang støtte
efter § 85 i lov om social service og
d) tilbuddets målgruppe er personer, der har ophold i boligen
på grund af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
særlige sociale problemer.
4) Alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.
2. I § 4, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 5 og 6« til: »nr. 5-7, jf. dog
§ 66 a, stk. 7«.
3. I § 4, stk. 1, nr. 3, litra a, udgår »plejeboliger eller lignen-
de« og »hvor borgeren er visiteret af kommunalbestyrelsen
til ophold i boligen,«.
46
Stk. 2. ---
§ 5. Socialtilsynet træffer efter ansøgning afgørelse om god-
kendelse som generelt egnet af tilbud, som er nævnt i § 4,
stk. 1, på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet samlet
set opfylder betingelserne for godkendelse, jf. §§ 6 og
12-18.
Stk. 2-6---
Stk. 7. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om ophør af god-
kendelsen af et tilbud, hvis tilbuddet ikke længere opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. § 6.
Stk. 8. ---
4. I § 5, stk. 1, indsættes efter »ansøgning«: » og dialog med
ansøger«, og »på baggrund af en vurdering af, om tilbuddet
samlet set« ændres til: »såfremt tilbuddet«.
5. I § 5, stk. 7, ændres »§ 6« til: »§ 5, stk. 1, jf. §§ 6 og
12-18«.
§ 6. Det er en betingelse for godkendelse af tilbud, som er
nævnt i § 4, stk. 1, at tilbuddet efter en samlet vurdering har
den fornødne kvalitet.
Stk. 2. Tilbuddenes kvalitet vurderes inden for følgende te-
maer:
1) Uddannelse og beskæftigelse.
2) Selvstændighed og relationer.
3) Målgrupper, metoder og resultater.
4) Organisation og ledelse.
5) Kompetencer.
6) Økonomi.
7) Fysiske rammer.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om vurderingen af tilbuddenes kvalitet, herunder i
form af opstilling af kriterier og indikatorer for hvert af kva-
litetstemaerne, jf. stk. 2.
6. I § 6, stk. 2, indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:
»4) Sundhed og trivsel.«
Nr. 4-7 bliver herefter nr. 5-8.
7. I § 6, stk. 2, nr. 4, der bliver nr. 5, indsættes efter »og le-
delse«: », jf. dog stk. 4«.
8. I § 6, stk. 2, nr. 6, der bliver nr. 7, indsættes efter »Økono-
mi«: », jf. dog stk. 4«.
9. I § 6 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Ved vurderingen af, om de tilbud, som er nævnt i §
4, stk. 1, nr. 2-4, har den fornødne økonomiske kvalitet, jf.
stk. 2, nr. 7, skal socialtilsynet tage stilling til,
1) om tilbuddet er økonomisk bæredygtigt,
2) om tilbuddets økonomi giver mulighed for den fornødne
kvalitet i tilbuddet i forhold til prisen og i forhold til tilbud-
dets målgruppe, og
3) om der er gennemsigtighed med tilbuddets økonomi.
Stk. 4. Er tilbuddet omfattet af § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om
social service, fører socialtilsynet ikke tilsyn med tilbuddets
organisation, ledelse og økonomi, jf. stk. 2, nr. 5 og 7, og §§
13-18.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 5.
47
10. I § 6, stk. 3, der bliver stk. 5, indsættes efter »regler
om«: »det økonomiske tilsyn og«, og »hvert af« udgår.
§ 7. Socialtilsynet fører driftsorienteret tilsyn med tilbud,
som er nævnt i § 4, stk. 1, for at sikre, at tilbuddene fortsat
har den fornødne kvalitet, jf. § 6. Socialtilsynet skal som led
i det driftsorienterede tilsyn både føre kontrol med forholde-
ne i tilbuddet og indgå i dialog med tilbuddet, som skal bi-
drage til at fastholde og udvikle kvaliteten i tilbuddet.
Stk. 2. ---
11. I § 7, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 6«: », og opfylder
betingelserne for godkendelse, jf. § 5, stk. 1«.
12. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »tilbuddet, som« til: »tilbud-
det. Dialogen«.
§ 8. Socialtilsynet skal træffe afgørelse om skærpet tilsyn,
når forholdene i det enkelte tilbud tilsiger det. Afgørelse om
skærpet tilsyn træffes for 3 måneder ad gangen og oplyses
på Tilbudsportalen. Som led i en afgørelse om skærpet tilsyn
skal socialtilsynet udstede påbud, jf. stk. 2.
Stk. 2. Socialtilsynet kan træffe afgørelse om at udstede på-
bud, hvis overholdelse kan gøres til en betingelse for fortsat
godkendelse. Socialtilsynet skal fastsætte en frist for et på-
buds overholdelse.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om, hvornår der kan iværksættes skærpet tilsyn, og
hvornår der kan gives påbud.
13. I § 8, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »træffes for«: »en pe-
riode på højst«.
14. I § 8, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »Socialtilsynet kan«:
», når det er nødvendigt for at sikre, at tilbuddet fortsat op-
fylder betingelserne for godkendelse,«.
§ 10. ---
Stk. 2. --- 15. I § 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Socialtilsynet kan orientere den kommune, som har
ansvar i henhold til lov om social service for den enkelte
borgers ophold i tilbuddet, jf. §§ 9-9 b i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, hvis socialtil-
synet bliver opmærksomt på bekymrende forhold vedrøren-
de kommunens opgaver i forhold til den enkelte borger.«
§ 11. ---
Stk. 2 og 3. --- 16. I § 11 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Den, der har henvendt sig anonymt til socialtilsynet
om bekymrende forhold i tilbuddet, jf. stk. 1, kan over for
socialtilsynet samtykke i, at socialtilsynet over for tilbuddet
eller andre oplyser, at tilsynet har modtaget henvendelsen.
Vedkommende kan samtykke i, at socialtilsynet over for til-
buddet eller andre oplyser navnet på den, der har rettet hen-
vendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at
socialtilsynet over for tilbuddet eller andre videregiver hen-
vendelsens indhold.«
§ 12. Tilbud, der søger om godkendelse efter § 5, skal til
brug for vurderingen af ansøgningen give socialtilsynet de
48
faglige, organisatoriske og økonomiske oplysninger om til-
buddet, som socialtilsynet anmoder om.
Stk. 2. Tilbud, der er godkendt efter § 5, skal
1) af egen drift give socialtilsynet oplysninger om væsentli-
ge ændringer i forhold til godkendelsesgrundlaget,
2) ---
17. I § 12, stk. 2, nr. 1, ændres »i forhold til godkendelses-
grundlaget« til: »i forhold, der lå til grund for godkendelsen,
jf. § 5, stk. 1«.
§ 13. Private tilbud, som ikke er organiseret som enkelt-
mandsvirksomheder, skal have en vedtægt.
Stk. 2. ---
18. I § 13, stk. 1, indsættes efter »enkeltmandsvirksomhe-
der«: »eller interessentskaber«.
§ 15. For tilbud etableret som fonde, der er undtaget fra lov
om fonde og visse foreninger og lov om erhvervsdrivende
fonde, skal godkendelsen angive, at opholdsstedet, botilbud-
det eller behandlingstilbuddet er lovligt etableret som fond i
henhold til lov om social service.
Stk. 2-6---
Stk. 2. Socialtilsynet godkender vedtægterne for tilbud op-
rettet som fonde.
Stk. 3. ---
Stk. 4. Væsentlige vedtægtsændringer og opløsning af fon-
den skal godkendes af Civilstyrelsen.
Stk. 5. Socialtilsynets tilsyn med tilbud, der er oprettet som
fonde, der er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger,
omfatter tilsyn med,
1) om fondens økonomiske dispositioner er i overensstem-
melse med vedtægterne og med grundlaget for godkendel-
sen, og
19. § 15, stk. 1, affattes således:
»§ 15. Socialtilsynet kan kun efter § 5, stk. 1, godkende til-
bud omfattet af § 4, stk. 1, der er oprettet som fonde, og som
er undtaget fra lov om fonde og visse foreninger og lov om
erhvervsdrivende fonde, hvis tilbuddet er lovligt etableret
som fond. Socialtilsynet skal angive i godkendelsen, jf. § 5,
stk. 1, at tilbuddet er lovligt etableret som fond.«
20. I § 15, stk. 2, indsættes efter »fonde«: », der er godkendt
af socialtilsynet efter § 5, stk. 1«.
21. I § 15, stk. 4, ændres »Væsentlige vedtægtsændringer og
opløsning af fonden« til: »Væsentlige ændringer af ved-
tægtsbestemmelser, herunder om formål, uddelinger eller
lignende, samt fondens sammenlægning eller opløsning«, og
efter »Civilstyrelsen« indsættes: »efter socialtilsynets forud-
gående godkendelse«.
22. I § 15 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Bestyrelsen for tilbud etableret som fonde, der er
godkendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, må kun med so-
cialtilsynets samtykke foretage eller medvirke til ekstraordi-
nære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten
ikke kan overholdes, eller at fonden ikke fortsat vil kunne
eksistere.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
23. I § 15, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »der er undtaget
fra lov om fonde og visse foreninger,« til: »der er godkendt
af socialtilsynet efter § 5, stk. 1,«, og efter »omfatter« ind-
sættes: »ud over socialtilsynets opgaver efter §§ 7-11 og §§
16-18«.
49
2) om fonden efterlever lovgivningens krav om regnskabsaf-
læggelse og revision.
Stk. 6. Socialtilsynet underretter Civilstyrelsen, jf. stk. 4, om
ophør af et tilbud etableret som fond.
24. I § 15 indsættes som stk. 8 og 9:
»Stk. 8. Tilbud oprettet som fonde, der er godkendt af social-
tilsynet efter § 5, stk. 1, skal efter anmodning fra socialtilsy-
net eller af egen drift give socialtilsynet de oplysninger, der
er nødvendige for, at socialtilsynet kan varetage sine opga-
ver efter stk. 1- 7.
Stk. 9. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om socialtilsynets særlige opgaver efter denne be-
stemmelse i forhold til tilbud oprettet som fonde, der er god-
kendt af socialtilsynet efter § 5, stk. 1.«
25. Overskriften før § 16 affattes således:
Tilbuddenes budget »Tilbuddenes årsbudget«.
§ 16. Tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2-4, der søger om
godkendelse, eller som er godkendt, skal som grundlag for
godkendelsen og det driftsorienterede tilsyn efter denne lov
udarbejde et budget for varetagelsen af opgaverne efter lov
om social service, der skal godkendes af socialtilsynet.
Stk. 2. For private koncerner og koncernlignende konstrukti-
oner, jf. § 2, stk. 4, skal der udarbejdes budget, jf. stk. 1, bå-
de for de enkelte tilbud og for den samlede koncern, hvoraf
bl.a. pengestrømmene mellem koncernens enkelte dele skal
fremgå. Det er en forudsætning for godkendelse af budget-
tet, jf. stk. 1, at afregninger mellem tilbuddet og andre enhe-
der inden for koncernen sker på markedsvilkår.
Stk. 3. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om udarbejdelse og godkendelse af budget.
26. I § 16, stk. 1 og 3, ændres »budget« til: »årsbudget«.
27. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres »udarbejdes budget, jf. stk.
1, både for de enkelte tilbud og for den samlede koncern«
til: »ud over årsbudget for de enkelte tilbud, jf. stk. 1, udar-
bejdes em koncernnote«.
28. I § 16, stk. 2, 2. pkt., ændres »budgettet« til: »årsbudget-
tet«.
29. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om fri-
ster for tilbuddenes indsendelse af årsbudget til socialtilsy-
net og socialtilsynets godkendelse af tilbuddenes årsbud-
get.«
§ 17. ---
Stk. 2. Socialtilsynet kan stille yderligere krav til det enkelte
tilbuds regnskabsaflæggelse, hvis det i særlige tilfælde vur-
deres nødvendigt for at sikre tilstrækkelig gennemskuelig-
hed i tilbuddets økonomi.
30. I § 17, stk. 2, ændres »gennemskuelighed« til: »gennem-
sigtighed«.
§ 18. ---
Stk. 2. ---
50
Stk. 3. Tilbuddets revisor skal på anmodning fra socialtilsy-
net oplyse om forhold, der er behandlet i forbindelse med re-
visionen, og som er af betydning for socialtilsynets vurde-
ring af, om betingelserne for godkendelsen er opfyldt. Revi-
sor skal give socialtilsynet besked, hvis revisor ved revisio-
nen konstaterer forhold, der giver revisor anledning til tvivl
om, hvorvidt betingelserne for godkendelsen er opfyldt.
31. I § 18 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk. 4. Socialtilsynet lægger revisionspåtegningen til grund
ved socialtilsynets gennemgang af regnskaberne, medmindre
der efter en konkret vurdering ikke er grundlag herfor.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 5.
§ 19. Socialtilsynets afgørelser efter denne lov kan påklages
af de tilbud eller myndigheder, der er Adressater for social-
tilsynets afgørelser, efter reglerne i kapitel 10 i lov om rets-
sikkerhed og administration på det sociale område. 32. I § 19 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Klage over socialtilsynets afgørelser om ophør af
godkendelsen af et tilbud, jf. § 5, stk. 7, har opsættende virk-
ning. Gør særlige forhold det påkrævet, kan socialtilsynet el-
ler Ankestyrelsen træffe afgørelse om at iværksætte afgørel-
sen straks. Socialtilsynets afgørelse efter 2. pkt. kan ikke
indbringes for Ankestyrelsen.«
§ 24. Socialstyrelsen følger løbende praksis i socialtilsynene
og foretager herunder stikprøver og understøtter udførelsen
af godkendelses- og tilsynsopgaven med relevant vejledning
og materiale m.v. Socialstyrelsen udarbejder en årlig rapport
om socialtilsynenes virksomhed.
Stk. 2. ---
33. I § 24, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »foretager herunder
stikprøver« til: », deltager i tilsynsbesøg, gennemfører fagli-
ge undersøgelser«.
§ 2
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17.
november 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være
1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier,
3) netværksplejefamilier,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholds-
steder,
5) opholdssteder for børn og unge eller
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutio-
ner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner samt
sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger.
Stk. 2. Det er en betingelse for, at der kan træffes afgørelse
om anbringelse af børn og unge efter § 52, stk. 3, nr. 4, 5 el-
1. I § 66, stk. 1, nr. 5, ændres »børn og unge eller« til: »børn
og unge,«.
2. I § 66, stk. 1, nr. 6, ændres »afdelinger.« til: »afdelinger,
eller«.
3. I § 66, stk. 1, indsættes som nr. 7:
»7) pladser på efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler
med kostafdeling.«
4. I § 66, stk. 2, ændres »2 eller 6« til: »2, 6 eller 7«.
51
ler 7, i et anbringelsessted, at anbringelsesstedet er godkendt
efter § 66 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2 eller 6, eller efter § 5 i lov
om socialtilsyn.
Stk. 3. ---
§ 66 a. ---
Stk. 2-5---
Stk. 6. Egne værelser, kollegier eller kollegielignende op-
holdssteder, hvor den unge selv råder over sin egen bolig, jf.
§ 66, stk.1, nr. 4, skal være godkendt som konkret egnede i
forhold til den pågældende unge af kommunalbestyrelsen i
den anbringende kommune.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, nr. 2,
og stk. 2, 2. pkt., kan påklages efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Afgørelser efter stk. 2, 1. pkt., og stk. 6 kan ikke indbrin-
ges for anden administrativ myndighed.
Stk. 8. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om godkendelse af og tilsyn med plejefamilier, kom-
munale plejefamilier, netværksplejefamilier og egne værel-
ser m.v., jf. stk. 1, 2 og 6, om grunduddannelse og supervisi-
on til og efteruddannelse af plejefamilier, kommunale pleje-
familier og netværksplejefamilier, om faglig støtte til net-
værksplejefamilier og familier, der har adopteret et barn el-
ler en ung, der tidligere har været anbragt i pleje i familien,
jf. stk. 3-5, og om godtgørelse for samt beregning og regule-
ring af tabt arbejdsfortjeneste, jf. stk. 2, 2. pkt., til netværks-
plejefamilier.
5. § 66 a indsættes efter stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Har en efterskole, en fri fagskole eller en fri grund-
skole med kostafdeling 8 pladser eller derunder til anbrin-
gelse af børn eller unge efter § 52, stk. 3, nr. 7, skal den en-
kelte plads være godkendt som konkret egnet i forhold til det
pågældende barn eller den pågældende unge af kommunal-
bestyrelsen i den anbringende kommune.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
6. § 66 a, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres » og egne værelser
m.v., jf. stk. 1, 2 og 6« til: », egne værelser m.v. og konkret
godkendte pladser på efterskoler, frie fagskoler eller frie
grundskoler med kostafdeling, jf. stk. 1, 2, 6 og 7«.
§ 3
I lov nr. 619 af 8. juni 2016 om voksenansvar for anbragte
børn og unge foretages følgende ændringer:
§ 2. ---
Stk. 2. Loven finder dog ikke anvendelse over for børn og
unge, der er anbragt på efterskoler, frie fagskoler, og frie
grundskoler med kostafdeling, der er godkendt af socialtilsy-
net som anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om
social service.
Stk. 3. §§ 4, 5, §§ 7-9, §§ 14, 16 og §§ 19-24 finder endvide-
re anvendelse over for unge under 18 år, hvis den pågælden-
de er anbragt i henhold til en strafferetlig dom eller kendel-
se.
1. I § 2, stk. 2, ændres », der er godkendt af socialtilsynet
som anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, nr. 5 og 6« til: », jf. §
66, stk. 1, nr. 7«.
2. § 2, stk. 3, ændres »14, 16« til: »12-14, 16«.
52
§ 11. ---
Stk. 2-4---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om opret-
holdelse af tilbageholdelse efter stk. 2 i op til 14 dage yderli-
gere, når særlige forhold kan gøre sig gældende.
Stk. 6. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere
regler om procedurer og vilkår for tilbageholdelsen.
3. I § 11, indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:
»Stk. 6. Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med
en afgørelse efter stk. 1, 2 og 5 de nærmere rammer for til-
bageholdelse.«.
Stk. 6 bliver herefter stk. 7.
4. I § 11, stk. 6, der bliver stk. 7, indsættes efter »tilbagehol-
delsen«: », samt om kommunalbestyrelsens adgang til at
fastsætte nærmere rammer herfor«.
§ 13. ---
Stk. 2-3---
Stk. 4. Afgørelse om tilbageholdelse efter stk. 2 og fasthol-
delse efter § 12, stk. 2, er én samlet afgørelse og træffes for
et år ad gangen.
5. I § 13, stk. 4, ændres »tilbageholdelse« til: »fastholdelse«
og »fastholdelse« til: »tilbageholdelse«.
§ 21. Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmel-
sesretten efter §§ 8-14, §§ 16, 18 og § 20 samt magtanven-
delse i øvrigt skal registreres og indberettes af anbringelses-
stedet til den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for bar-
net eller den unges ophold på anbringelsesstedet, jf. §§ 9 og
9 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, og til det socialtilsyn, der fører driftsorienteret til-
syn med anbringelsesstedet, jf. § 2 i lov om socialtilsyn.
6. I § 21, stk. 1, ændres » 20« til: »19«.
§ 23. Anbragte børn og unge over 12 år samt forældremyn-
dighedsindehavere kan klage over afgørelser truffet efter
denne lov.
7. I § 23, stk. 1, ændres »over 12 år« til: », der er fyldt 12
år,«.
§ 24. Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgø-
relser truffet af børn og unge-udvalget og om klager over af-
gørelser efter § 12, stk. 4, truffet af kommunalbestyrelsen ef-
ter § 23, stk. 2, kan ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden
4 uger efter klageren har fået meddelelse om afgørelsen,
kræves forelagt retten, jf. § 169, stk. 2 og §§ 170-172 i lov
om social service.
8. I § 24 ændres »§ 12, stk. 4 « til: »§ 11, stk. 5«.
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 5
Stk. 1. Kommunale tilbud i form af hjælp og støtte efter §§
83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, hvor den bolig,
der er knyttet til tilbuddet, udlejes af kommunalbestyrelsen
til beboerne i overensstemmelse med lov om leje, og hvor
53
tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden, kan godken-
des af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4, stk. 1, nr. 3, i lov
om socialtilsyn, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fra lo-
vens ikrafttræden. Kommunalbestyrelsen kan kun udleje den
bolig, der er knyttet til et kommunalt tilbud i form af hjælp
og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social ser-
vice, hvis tilbuddet er oprettet inden lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Tilbud, som var oprettet inden lovens ikrafttræden, og
som kan godkendes af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, jf. § 4,
stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, fra lovens ikrafttræden, skal godkendes af so-
cialtilsynet efter reglerne i lov om socialtilsyn inden den 1.
januar 2019. Godkendelsen skal ske på socialtilsynets eget
initiativ eller efter ansøgning fra det enkelte botilbudslignen-
de tilbud. De i 1. pkt. nævnte tilbud er underlagt driftsorien-
teret tilsyn, jf. § 7 i lov om socialtilsyn, fra lovens ikrafttræ-
den. Den besigtigelse, der finder sted i forbindelse med god-
kendelse af de i 1. pkt. nævnte tilbud efter reglerne i lov om
socialtilsyn i perioden fra lovens ikrafttræden indtil den 1.
januar 2019, medfører, at der ikke skal gennemføres et til-
synsbesøg i det pågældende år, jf. § 7, stk. 3, i lov om so-
cialtilsyn.
Stk.3. Ankestyrelsen kan efter anmodning tillægge klage
over socialtilsynets afgørelser om ophør af godkendelsen af
et tilbud, jf. § 19, stk. 2, i lov om socialtilsyn, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 32, der er indgivet inden lovens
ikrafttræden, opsættende virkning.
§ 6
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
54