Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsminsteren (Karen Ellemann)

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsminsteren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov
om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
(Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget,
folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416
af 12. maj 2016, som ændret ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2 og 3:
»2) optagelse på valglisten til folkeafstemninger efter § 96
b,
3) optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter
§ 14 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
2. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.«
3. I § 49, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, og § 61, stk. 6, ændres
»Hjælp« til: »Personlig bistand«.
4. I § 49, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 61, stk. 4, 2. og
3. pkt., og stk. 5 og 6, ændres »hjælp« til: »personlig bi-
stand«.
5. I § 49, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller til-
forordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom,
kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er
udpeget af vælgeren selv.«
6. I § 49, stk. 4, indsættes efter »umiddelbart over for«: »den
eller«.
7. I § 49 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-
ler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stem-
meafgivningen.«
8. I § 51, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forestår«: »eller
yder personlig bistand til«.
9. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »De personer, der
forestår afstemningen,«.
10. I § 54, stk. 4, 4. pkt., ændres »næstsidste« til: »tredjesid-
ste«.
11. I § 61, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 63, 2. pkt.«
12. I § 61, stk. 4, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for stemmemodtageren ud-
trykkeligt og utvetydigt et ønske herom, kan den personlige
bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren
selv.«
13. I § 61, stk. 6, indsættes efter »umiddelbart over for den«:
»eller dem«.
14. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Stemmemodtage-
re«: »og personer, der yder personlig bistand til brevstem-
meafgivningen,«.
15. I § 62, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »Stemmemodtage-
re«.
Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-558
CJ000551
16. I § 63 indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeaf-
givningen.«
17. I § 94 og § 95, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 42« til: »§ 42,
stk. 1 og 7,«.
18. I § 94 indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelserne i § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 finder
endvidere anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i
henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særli-
ge lov.«
19. I § 95 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov,
bekendtgør statsministeren folkeafstemningens tema i Stats-
tidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen
finder sted.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
20. I § 96, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor fol-
keafstemningen ikke afholdes, har ikke valgret til folkeaf-
stemningen, jf. dog § 96 a.«
21. I § 96, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af
§ 96 a, gælder dog § 96 b.«
22. I § 96, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde«, og »dog«
udgår.
23. Efter § 96 indsættes:
»§ 96 a. Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-
røerne henholdsvis i Grønland, gælder stk. 2-5.
Stk. 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, anses for at have
fast bopæl i Danmark.
Stk. 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget op-
hold på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at ha-
ve fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig
myndighed eller en herværende privat virksomhed eller
forening.
2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
som ansat i en international organisation, hvoraf Dan-
mark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land, og som i henseende til tilknytningen til Danmark
ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
Stk. 4. Personer, der opholder sig på Færøerne eller i
Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark,
såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år
efter udrejsen.
Stk. 5. En person, der samlever på fælles bopæl med en
person, der er omfattet af stk. 2, 3 eller 4, anses for at have
fast bopæl i Danmark, såfremt de pågældende to samleven-
de
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret
fælles bopæl inden udrejsen.
§ 96 b. Vælgere, der er omfattet af § 96 a, og som er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en
særlig valgliste i Københavns Kommune.
Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kan kun optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 96 a for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt
er tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 96 a, kan
vælgeren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i
hvert enkelt tilfælde anser betingelserne i § 96 a for at være
opfyldt.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf.
stk. 2 eller 3, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode an-
modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges pe-
rioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagel-
se på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk.
4, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96
a, stk. 5, jf. stk. 4, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrej-
sen for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, vælgeren har
den i § 96 a, stk. 5, nævnte tilknytning til.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.«
24. I § 99, stk. 4, 1. pkt., ændres »afstemning om to eller
flere lovforslag eller love« til: »to eller flere folkeafstemnin-
ger«.
25. I § 104, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt afgjort«:
», jf. dog stk. 4«.
26. I § 104 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse anvendes til forskning
og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om be-
handling af personoplysninger. Valgmateriale omfattet af
stk. 3, 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik, skal til-
intetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødvendigt til
de nævnte formål.«
2
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-
Parlamentet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014,
som ændret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov
nr. 1742 af 22. december 2015 og § 1 i lov nr. 381 af 27.
april 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »Europa-Parlamentet«: », jf.
dog § 3 a«.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i
den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i
Grønland, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2. Følgende personer, der har dansk indfødsret, og
som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grøn-
land, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig
myndighed eller en herværende privat virksomhed eller
forening.
2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
som ansat i en international organisation, hvoraf Dan-
mark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land, og som i henseende til tilknytningen til Danmark
ganske må sidestilles med de personer, der er nævnt i
nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der har dansk indfødsret, og som ophol-
der sig på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at
have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage
til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der har dansk indfødsret, og som samle-
ver på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1,
2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de
pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret
fælles bopæl inden udrejsen.«
3. I § 6, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§§ 3 og 3 a«.
4. I § 14, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af
§ 3 a, gælder dog § 14 b.«
5. I § 14, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde«, og »dog«
udgår.
6. Efter § 14 a indsættes:
»§ 14 b. Vælgere, der er omfattet af § 3 a, og som er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en
særlig valgliste i Københavns Kommune.
Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kan kun optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 3 a for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er
tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 3 a, kan vælge-
ren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert
enkelt tilfælde anser betingelserne i § 3 a for at være op-
fyldt.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 2, eller § 3 a, stk. 4, jf.
stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode an-
modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges pe-
rioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagel-
se på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3,
gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a,
stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen
for den person omfattet af § 3 a, stk. 3, vælgeren har den i §
3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.«
7. I § 25, stk. 4, og § 26, stk. 5, ændres »hjælp« til: »person-
lig bistand«.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf.
lovbekendtgørelse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved
§ 3 i lov nr. 1742 af 22. december 2015 og § 2 i lov nr. 381
af 27. april 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.«
2. I § 55, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, og § 67, stk. 6, ændres
»Hjælp« til: »Personlig bistand«.
3. I § 55, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 67, stk. 4, 2. og
3. pkt., og stk. 5 og 6, ændres »hjælp« til: »personlig bi-
stand«.
4. I § 55, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller til-
forordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom,
kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er
udpeget af vælgeren selv.«
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter »umiddelbart over for«: »den
eller«.
3
6. I § 55 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-
ler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stem-
meafgivningen.«
7. I § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »De«: »personer«, og
efter »forestår« indsættes: »eller yder personlig bistand til«.
8. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »De personer, der
forestår afstemningen,«.
9. I § 60, stk. 4, 3. pkt., ændres »lørdagen« til: »fredagen«.
10. I § 67, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 69, 2. pkt.«
11. I § 67, stk. 4, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for stemmemodtageren ud-
trykkeligt og utvetydigt et ønske herom, kan den personlige
bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren
selv.«
12. I § 67, stk. 6, indsættes efter »umiddelbart over for den«:
»eller dem«.
13. I § 68, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Stemmemodtage-
re«: »og personer, der yder personlig bistand til stemmeaf-
givningen,«.
14. I § 68, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »Stemmemodtage-
re«.
15. I § 69 indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeaf-
givningen.«
16. I § 106, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt afgjort«:
», jf. dog stk. 4«.
17. I § 106 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestem-
melse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse
med reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der anvendes til
forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet
ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.«
§ 4
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december
2015 og § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 84, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »I perioden fra«: »kl.
12.00«.
2. § 84, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog
først ske, når valget er udskrevet.«
3. I § 85, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »adresse«: », e-
mailadresse«.
§ 5
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
af 4. november 2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »I perioden fra«:
»kl. 12.00«.
2. § 66 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog
først ske, når valget er udskrevet.«
3. I § 66 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »adresse«: »,
e-mailadresse«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 7
§§ 4 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
4
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjælp til stemmeafgivningen
2.1.1. Personlig bistand til stemmeafgivningen
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.1. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeafgivningen
2.1.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen
2.1.1.1.3. Forbud mod valgagitation og anden påvirkning
2.1.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
2.1.2. Hjælpemidler ved stemmeafgivningen
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
2.2. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, for perso-
ner med midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg ved flytning til Færøerne eller Grønland
2.2.1.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet
2.2.1.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet
2.2.1.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg
2.2.1.2. Valgret til folkeafstemninger ved flytning til Færøerne eller Grønland
2.2.1.2.1. Valgret til folkeafstemninger
2.2.1.2.2. Optagelse på valglisten til folkeafstemninger
2.2.1.3. Procedurer for anmeldelse af flytning
2.2.1.4. Statistiske oplysninger om Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014, folkeafstemningen den 25. maj 2014
og folkeafstemningen den 3. december 2015
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland,
for personer, der flytter til Færøerne eller Grønland
2.2.2.2. Gruppen af personer med dansk indfødsret, der fra Danmark udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.3.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg
2.2.3.2. Valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland
2.3. Anvendelse af folketingsvalglovens regler ved folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vejledende fol-
keafstemninger
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Lovforslagets indhold
2.3.4. Forholdet til grundloven
2.4. Ophængningstidspunkt m.v. for valgplakater
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.3. Lovforslagets indhold
2.5. Tidspunkt for tilintetgørelse af valgmateriale, der ønskes anvendt til forskningsformål
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.5.3. Lovforslagets indhold
2.6. Ændring af frist for brevstemmeafgivning i eget hjem
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
5
2.6.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at gennemføre forskellige mo-
derniseringer og forbedringer af valglovgivningen.
For det første ønsker regeringen at forbedre forholdene for
vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen. Det
foreslås derfor at ændre reglerne om hjælp til stemmeafgiv-
ningen, således at vælgere, der har behov for hjælp til stem-
meafgivningen, fremover selv kan bestemme, om hjælp til
stemmeafgivningen alene skal ydes af en af vælgeren per-
sonligt udpeget hjælper, dvs. uden at der tillige skal medvir-
ke en myndighedsperson. Det foreslås derudover at bemyn-
dige social- og indenrigsministeren til at fastsætte regler om,
at der skal stilles hjælpemidler til rådighed ved stemmeaf-
givningen. Disse to forslag er en udmøntning af beslutnings-
forslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16, som regeringen
har støttet.
For det andet har lovforslaget til formål at give valgret til
Europa-Parlamentsvalg for personer med dansk indfødsret,
der tager midlertidigt ophold på Færøerne eller i Grønland,
og som, hvis de havde taget ophold uden for riget, ville have
bevaret valgretten til Folketinget. Lovforslaget skal bringe
reglerne i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehand-
lingsprincip, således at personer med dansk indfødsret ved
flytning til Færøerne eller Grønland kan bevare deres valgret
til Europa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne
ved flytning til et tredjeland.
I forlængelse heraf ændres ligeledes reglerne om valgret til
folkeafstemninger, som afholdes i Danmark, men ikke på
Færøerne eller i Grønland. Efter Social- og Indenrigsmini-
steriets opfattelse bør ovennævnte persongruppe ved flyt-
ning til Færøerne eller Grønland således også kunne bevare
valgretten til disse folkeafstemninger i samme omfang som
ved flytning til et tredjeland. Lovforslaget giver derfor også
valgret til den pågældende persongruppe til folkeafstemnin-
ger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland.
For det tredje foreslås det at lade folketingsvalglovens regler
om folkeafstemninger med de fornødne tilpasninger gælde
for folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig lov.
Folketingsvalglovens regler omfatter ikke folkeafstemnin-
ger, der finder sted i henhold til en særlig lov om de i grund-
lovens § 19 nævnte beslutninger, der måtte være i lovs form,
dvs. beslutninger om samtykke til de i grundlovens § 19
nævnte udenrigspolitiske dispositioner, jf. grundlovens § 42,
stk. 6, 2. pkt., eller i henhold til en særlig lov om afholdelse
af en vejledende folkeafstemning. Sådanne folkeafstemnin-
ger har tidligere været afholdt i to tilfælde, dels den vejle-
dende folkeafstemning om EF-pakken (Europæisk Fælles
Akt) i 1986, dels den bindende folkeafstemning om Dan-
marks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-
traktaten i 1993. I begge tilfælde blev der ved særskilt lov-
givning skabt hjemmel til anvendelse af de relevante be-
stemmelser i folketingsvalgloven om afholdelse af folkeaf-
stemninger.
Med lovforslaget sikres, at regelgrundlaget for afholdelse af
folkeafstemninger i alle tilfælde er på plads, inden Folketin-
get vedtager en særlig lov om afholdelse af en folkeafstem-
ning. Med lovforslaget vil der således ikke fremover være
behov for i forbindelse med vedtagelse af særlig lovgivning
om afholdelse af folkeafstemninger at tage stilling til, om
den pågældende folkeafstemning skal afholdes i overens-
stemmelse med folketingsvalglovens almindelige regler om
folkeafstemninger i kapitel 12.
For det fjerde har forslaget til formål at ændre reglerne for
begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater, så-
ledes at der ved folketingsvalg først må ophænges valgpla-
kater, når valget formelt er udskrevet, og at begyndelsestids-
punktet for ophængning af valgplakater ved andre valg fast-
sættes til kl. 12 den 4. lørdag før valget. Forslaget skal end-
videre ændre reglerne om angivelse af kontaktoplysninger
på valgplakater, således at kontaktpersonens e-mailadresse
også angives.
For det femte har lovforslaget til formål at tydeliggøre hjem-
len til, at kommunerne og regionerne lader valgmateriale an-
vende til forskning og statistik, og til, at kommunerne og re-
gionerne venter med at tilintetgøre det valgmateriale, der ef-
ter reglerne skal tilintetgøres, hvis materialet anvendes til
forskning eller statistik.
For det sjette indeholder lovforslaget en ændring af redakti-
onel karakter, der vedrører kommunalbestyrelsens mulighed
for at fastsætte en senere frist end den lovfastsatte ved an-
søgning om at brevstemme i eget hjem.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Hjælp til stemmeafgivningen
Beslutningsforslag nr. B 32 om hjælp til stemmeafgivningen
blev fremsat den 20. november 2015. Beslutningsforslaget
pålægger regeringen i folketingsåret 2016-17 at fremsætte et
lovforslag om ændring af valglovgivningen, således at per-
soner, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, selv
kan bestemme, om der skal medvirke en myndighedsperson
6
ved stemmeafgivningen i de tilfælde, hvor vælgeren har ud-
peget en personlig hjælper.
Regeringen pålægges derudover med beslutningsforslaget at
fremsætte et lovforslag om, at der ved valghandlinger skal
stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler til rådighed i
stemmeboksen, som kan gøre det lettere for personer med
nedsat funktionsevne at afgive deres stemme uden hjælp fra
myndighedspersoner og eventuelt tillige en personligt udpe-
get hjælper.
Det er i bemærkningerne til beslutningsforslaget anført, at
forslaget ikke forventes at medføre merudgifter for det of-
fentlige.
Beslutningsforslaget blev enstemmigt vedtaget ved 2. be-
handlingen i Folketinget den 19. april 2016.
2.1.1. Personlig bistand til stemmeafgivningen
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.1.1. Den almindelige fremgangsmåde ved stemmeaf-
givningen
Den almindelige fremgangsmåde ved afstemning på valgda-
gen og ved brevstemmeafgivning er ved folketingsvalg re-
guleret i folketingsvalglovens §§ 47, 48 og 61, der ligeledes
finder anvendelse på folkeafstemninger, jf. folketingsvalglo-
vens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, og på Europa-Parlaments-
valg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26,
stk. 1. Ved kommunale og regionale valg er den almindelige
fremgangsmåde ved afstemning på valgdagen og ved brev-
stemmeafgivning reguleret i den kommunale og regionale
valglovs §§ 53, 54 og 67.
Ved afstemning på afstemningsdagen ved alle landsdækken-
de valg og folkeafstemninger udøves valgretten ved person-
ligt fremmøde, og stemmeafgivningen sker i stemmerum-
met, hvor kun vælgeren må være til stede. Vælgeren sætter
et kryds ved et partinavn/en listebetegnelse eller et kandidat-
navn og ved folkeafstemninger et kryds ved ordet ”Ja” eller
”Nej” på stemmesedlen. Når vælgeren har foretaget stem-
meafgivningen, sammenfolder vælgeren stemmesedlen, så-
ledes at ingen kan se, hvordan vælgeren har stemt. Derefter
lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen.
Ved brevstemmeafgivning i forbindelse med alle landsdæk-
kende valg og folkeafstemninger udfylder vælgeren stem-
mesedlen uden overværelse af andre – ved at anføre navnet
på et parti/en listebetegnelse, bogstavbetegnelsen for et par-
ti/en kandidatliste eller navnet på en kandidat og ved folke-
afstemninger ved at sætte et kryds ved ordet ”Ja” eller ”Nej”
– og lægger stemmesedlen i konvolutten. Vælgeren udfylder
derefter følgebrevet og underskriver dette, lægger konvolut-
ten med stemmeseddel og følgebrevet i yderkuverten og luk-
ker denne. Vælgeren udfylder yderkuverten med navn, fød-
selsdato og bopæl.
2.1.1.1.2. Hjælp til stemmeafgivningen
Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed
eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller
stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen
henholdsvis brevstemmeafgivningen på den i valglovgivnin-
gen foreskrevne måde, kan forlange fornøden hjælp hertil
ved alle landsdækkende valg og folkeafstemninger i Dan-
mark, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 1, § 61, stk. 4, § 99,
stk. 1, jf. § 49, stk. 1, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglo-
vens § 49, stk. 1, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens
§ 61, stk. 4, og den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 1, og § 67, stk. 4. Retten til at forlange hjælp ved stem-
meafgivningen gælder alle vælgere, herunder personer med
fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der har behov for
hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstemmeafgiv-
ningen. Vælgere med behov for at få forklaret stemmesed-
lens indhold og at få vejledning om fremgangsmåden ved
stemmeafgivningen har ligeledes ret til at få hjælp hertil.
Der kan i den forbindelse ske de nødvendige lempelser fra
den i valglovgivningen foreskrevne fremgangsmåde. Derud-
over kan der gives vælgeren adgang til at foretage stemme-
afgivning umiddelbart uden for stemmelokalet – en såkaldt
vognstemme.
Ved afstemningen på valgdagen ydes hjælpen af to valgsty-
rere eller tilforordnede vælgere. Vælgeren kan udpege en
personlig hjælper i stedet for den ene af de to valgstyrere el-
ler tilforordnede vælgere, jf. folketingsvalglovens § 49, stk.
2, og § 99, stk. 1, jf. § 49, stk. 2, Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 2, og den
kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2. Hjælpen kan
ikke ydes alene af en personlig hjælper.
Ved brevstemmeafgivningen ydes hjælpen af en eller flere
stemmemodtagere. Vælgeren kan udpege en personlig hjæl-
per, der yder hjælpen sammen med stemmemodtageren eller
– i det tilfælde, hvor der medvirker flere stemmemodtagere
– i stedet for den ene af stemmemodtagerne, jf. folketings-
valglovens § 61, stk. 4, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4,
Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, jf. folketingsval-
glovens § 61, stk. 4, og den kommunale og regionale valg-
lovs § 67, stk. 4. Hjælpen kan ikke ydes alene af en person-
lig hjælper.
Kandidater, der er opstillet til det pågældende valg, må ikke
som valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager
yde hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstem-
meafgivningen, jf. folketingsvalglovens § 49, stk. 3, og
§ 61, stk. 5, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 4, og
§ 26, stk. 5, og den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 3, og § 67, stk. 5.
Vælgere, der ikke selv er i stand til at afkrydse stemmesed-
len eller udfylde brevstemmesedlen, kan også få hjælp her-
til. Hjælp til afkrydsning eller udfyldning af en stemmesed-
del kan dog kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over
for den eller dem, der yder hjælpen, utvetydigt kan tilkende-
give, på hvilket parti/hvilken kandidatliste eller hvilken kan-
7
didat vælgeren ønsker at stemme, jf. folketingsvalglovens
§ 49, stk. 4, og § 61, stk. 6, der også gælder ved folkeaf-
stemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den kommuna-
le og regionale valglovs § 55, stk. 4, og § 67, stk. 6.
2.1.1.1.3. Forbud mod valgagitation og anden påvirkning
De personer, der forestår afstemningen på valgdagen og er
stemmemodtagere ved brevstemmeafgivningen, må ikke un-
der afstemningen eller i forbindelse med brevstemmeafgiv-
ningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
på hvilket parti/hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat
vælgeren skal stemme, jf. folketingsvalglovens § 51, stk. 1,
1. pkt., og § 62, stk. 1, 1. pkt., der også gælder ved folkeaf-
stemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den kommuna-
le og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 68, stk. 1,
1. pkt.
Bestemmelserne, der vedrører afstemning på valgdagen hen-
holdsvis brevstemmeafgivning, er strafbelagte. Overtrædelse
heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1, jf. §§ 51 og 62, § 99,
stk. 1, jf. § 51, og § 100, stk. 1, jf. § 62, Europa-Parlaments-
valglovens § 46, stk. 1, og den kommunale og regionale
valglovs § 108, stk. 1.
Der er i øvrigt i valglovgivningen et generelt forbud mod
valgagitation ved valghandlinger, dvs. både i forbindelse
med afstemningen på valgdagen og brevstemmeafgivningen.
Det følger heraf, at vælgerne ikke må udsættes for valgagita-
tion eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i
valglokalerne på valgdagen, ved brevstemmeafgivningen el-
ler andre steder i umiddelbar tilknytning til disse, jf. folke-
tingsvalglovens § 50 og § 61, stk. 8, der også gælder ved
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, samt den
kommunale og regionale valglovs § 56 og § 67, stk. 8.
2.1.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Indtil 1. april 2009 kunne blinde og svagsynede vælgere for-
lange at få hjælp til stemmeafgivningen alene af en person,
der var udpeget af vælgeren selv. Alle andre vælgere med
behov for hjælp til stemmeafgivningen skulle i alle tilfælde
have hjælp af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere, dvs.
de havde ikke mulighed for at få hjælp af en person, som de
selv havde udpeget. Dette blev ændret ved lov nr. 1347 af
19. december 2008, der trådte i kraft den 1. april 2009, hvor
der blev indført ens regler for alle vælgere med behov for
hjælp til stemmeafgivningen. Med lovændringen skulle
hjælp til stemmeafgivningen altid ydes af to valgstyrere eller
tilforordnede vælgere, og alle vælgere fik mulighed for at
udpege en person, der kunne yde hjælp i stedet for den ene
af myndighedspersonerne. Lignende regler blev indført ve-
drørende hjælp til brevstemmeafgivningen.
Baggrunden for de gældende regler, hvorefter der altid skal
medvirke mindst én myndighedsperson, når der ydes hjælp
til stemmeafgivningen, er hensynet til at modvirke risikoen
for utilbørlig påvirkning af vælgeren ved stemmeafgivnin-
gen, herunder risikoen for dobbelt stemmeafgivning (for
hjælperen). Reglerne er desuden med til at sikre offentlighe-
dens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet. Der hen-
vises til folketingsvalglovens § 49, stk. 2, § 61, stk. 4, § 99,
stk. 1, jf. § 49, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglo-
vens § 49, stk. 2, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens
§ 61, stk. 4, og den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 2, og § 67, stk. 4.
Erfaringerne med de gældende regler har imidlertid vist, at
en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede
ved stemmeafgivningen. Baggrunden herfor er, at det kan
virke intimiderende over for den enkelte vælger, der har be-
hov for hjælp til stemmeafgivningen, altid at skulle have en
myndighedsperson med ved stemmeafgivningen. For nogle
vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan det
forekomme som unødig overvågning, at der i de tilfælde,
hvor vælgeren har udpeget en personlig hjælper, ligeledes
skal medvirke en valgstyrer eller tilforordnet vælger ved
stemmeafgivningen.
Derudover har flere handicappolitiske interesseorganisatio-
ner efterspurgt en ændring af reglerne, således at vælgere
med behov for hjælp til stemmeafgivningen får mulighed for
alene at få hjælp af en person, vælgeren selv har udpeget.
Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund over-
vejet, hvorledes man kan efterkomme ønsket om, at det skal
være muligt alene at få hjælp af en personligt udpeget hjæl-
per, uden at risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren
eller risikoen for dobbelt stemmeafgivning for hjælperen
øges unødigt.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse må det an-
tages, at i langt de fleste tilfælde, hvor en vælger udpeger en
personlig hjælper, er dette udtryk for, at vælgeren har udpe-
get en person, som vælgeren stoler på og føler sig tryg ved.
Det må således antages, at det i disse tilfælde er vælgerens
ønske at få hjælp af den udpegede person. I sådanne tilfælde
er der meget, der taler for, at det ikke er nødvendigt, at der
ligeledes medvirker en myndighedsperson ved stemmeaf-
givningen. Blandt andet kan hensynet til hemmelig stemme-
afgivning i disse tilfælde tale for, at så få personer som mu-
ligt inddrages i vælgerens stemmeafgivning.
Det må dog samtidig antages, at der ligeledes vil kunne
forekomme tilfælde, hvor en vælger kan føle sig presset el-
ler måske ligefrem tvunget til at udpege en bestemt person
som personlig hjælper ved stemmeafgivningen. I disse til-
fælde vil det således ikke være vælgerens eget ønske at have
den pågældende med som hjælper ved stemmeafgivningen.
Social- og Indenrigsministeriet finder, at det i de tilfælde,
hvor vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt over for en valg-
styrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager tilkendegi-
ver, at vælgeren alene ønsker hjælp fra en personligt udpe-
get hjælper, må antages, at dette er vælgerens ønske, og at
der således med stor sandsynlighed ikke vil være risiko for
8
utilbørlig påvirkning af vælgeren. I disse tilfælde findes det
forsvarligt, at hjælpen kan ydes alene af en personligt udpe-
get hjælper. Såfremt vælgeren ikke er i stand til at tilkende-
give dette, er det efter ministeriets opfattelse ikke forsvarligt
alene at lade en person udpeget af vælgeren yde hjælpen, og
der bør i disse tilfælde fortsat medvirke en myndighedsper-
son ved stemmeafgivningen. Dette er efter Social- og Inden-
rigsministeriets opfattelse en rimelig afvejning af hensynet
til den enkelte vælgers frihed over for hensynet til at undgå
utilbørlig påvirkning af vælgeren samt at sikre den offentli-
ge tillid til valgsystemet og selve valghandlingen.
Det er desuden indgået i Social- og Indenrigsministeriets
overvejelser, at der med lovforslaget fremover vil være si-
tuationer, hvor hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis
brevstemmeafgivningen alene ydes af en personligt udpeget
hjælper, dvs. uden at der tillige medvirker en myndigheds-
person ved stemmeafgivningen. Dette er en situation, den
gældende valglovgivning ikke tager højde for.
Det følger af det generelle forbud mod valgagitation – der
retter sig mod alle, herunder også de personligt udpegede
hjælpere – i valglovgivningen, at valgstyrerne og stemme-
modtagerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitati-
on eller anden form for holdningsmæssig påvirkning i valg-
lokalerne på valgdagen, ved brevstemmeafgivningen eller
andre steder i umiddelbar tilknytning til disse. Valgagitati-
onsforbuddet tager derimod ikke højde for den situation,
hvor hjælp til stemmeafgivningen henholdsvis brevstem-
meafgivningen alene ydes af en personligt udpeget hjælper,
dvs. uden at der tillige medvirker en myndighedsperson ved
stemmeafgivningen. Der vil således ikke i denne situation
være en myndighedsperson til stede ved stemmeafgivnin-
gen, der påser, at der ikke sker valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig påvirkning i selve stemmerum-
met.
Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund over-
vejet at udvide den personkreds, der er omfattet af bestem-
melserne – eller dele af bestemmelserne – i folketings-
valglovens § 51, stk. 1, og § 62, stk. 1, der ligeledes finder
anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlaments-
valg, samt den kommunale og regionale valglovs § 57, stk.
1, og § 68, stk. 1. Det følger af disse bestemmelser, at de
personer, der forestår afstemningen, ikke under afstemnin-
gen henholdsvis brevstemmeafgivningen må give en vælger
råd eller opfordring med hensyn til, hvilket parti eller hvil-
ken kandidat vælgeren skal stemme på. De pågældende må
ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har væ-
ret til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Bestemmelserne er strafbelagt, og overtrædelse heraf kan
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmin-
dre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Social- og Indenrigsministeriet har fundet det hensigtsmæs-
sigt, at de personligt udpegede hjælpere bliver omfattet af 1.
pkt. i bestemmelserne, således at de ikke under afstemnin-
gen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvem vælgeren skal stemme på. Det betyder, at de person-
ligt udpegede hjælpere vil kunne straffes, såfremt de under
afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvem vælgeren skal stemme på.
Social- og Indenrigsministeriet har derimod fundet det for
vidtgående at lade de personligt udpegede hjælpere blive
omfattet af tavshedspligten i bestemmelsernes 2. pkt. Så-
fremt de personligt udpegede hjælpere blev omfattet af den-
ne del af bestemmelserne, ville det f.eks. betyde, at en per-
son, der har ydet personlig bistand til sin ægtefælle, ville
kunne straffes, hvis den pågældende over for venner, be-
kendte eller lignede fortalte, at han/hun havde ydet bistand
til sin ægtefælles stemmeafgivning.
2.1.1.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at vælgere med behov for hjælp til stemmeaf-
givningen får mulighed for at vælge, at hjælp til stemmeaf-
givningen, herunder brevstemmeafgivningen, alene skal
ydes af en person, der er udpeget af vælgeren selv, dvs. uden
at der tillige skal medvirke en myndighedsperson i form af
en valgstyrer, tilforordnet vælger eller stemmemodtager. Det
vil fortsat være muligt at få hjælp til stemmeafgivningen
henholdsvis brevstemmeafgivningen efter de gældende reg-
ler. Der henvises til folketingsvalglovens § 49, § 61, stk.
4-6, § 99, stk. 1, jf. § 49, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4-6,
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsval-
glovens § 49, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 61,
stk. 4-6, og den kommunale og regionale valglovs § 55 og
§ 67, stk. 4-6.
Det foreslås, at det stilles som betingelse for, at hjælpen ale-
ne ydes af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over
for en valgstyrer eller tilforordnet vælger – ved brevstem-
meafgivningen over for en stemmemodtager – udtrykkeligt
og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af
en personligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren,
den tilforordnede vælger eller stemmemodtageren, der vur-
derer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver
et ønske herom. Vurderingen har ikke karakter af en afgørel-
se i forvaltningslovens forstand. Det foreslås således at æn-
dre folketingsvalglovens § 49, stk. 2, § 61, stk. 4, § 99, stk.
1, jf. § 49, stk. 2, og § 100, stk. 1, jf. § 61, stk. 4, Europa-
Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, jf. folketingsvalglovens §
49, stk. 2, og § 26, stk. 1, jf. folketingsvalglovens § 61, stk.
4, og den kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, og
§ 67, stk. 4.
Det generelle forbud mod valgagitation i valglovgivningen
tager ikke højde for den situation, hvor hjælp til stemmeaf-
givningen henholdsvis brevstemmeafgivningen alene ydes
af en personligt udpeget hjælper. Der vil i denne situation
ikke være en myndighedsperson til stede ved stemmeafgiv-
ningen, der påser, at der ikke sker valgagitation eller anden
form for holdningsmæssig påvirkning i selve stemmerum-
met.
9
Det foreslås i forlængelse af ovenstående at udvide den per-
sonkreds, der er omfattet af folketingsvalglovens § 51, stk.
1, 1. pkt., og § 62, stk. 1, 1. pkt., der ligeledes finder anven-
delse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
samt den kommunale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1.
pkt., og § 68, stk. 1, 1. pkt., således at de personer, der er
udpeget af vælgeren selv til at yde hjælp ved stemmeafgiv-
ningen, udtrykkeligt bliver omfattet af forbuddet mod valg-
agitation. De personer, der er udpeget af vælgeren selv til at
yde hjælp ved stemmeafgivningen, vil således kunne straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, såfremt de un-
der afstemningen giver en vælger råd eller opfordring med
hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.
Med forslaget foretages – på nær en ændring af terminologi-
en to steder i Europa-Parlamentsvalgloven – alene ændrin-
ger i folketingsvalgloven og den kommunale og regionale
valglov, da folketingsvalglovens regler om afstemning på
valgdagen og brevstemmeafgivning finder tilsvarende an-
vendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
jf. folketingsvalglovens § 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, og
Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2-6, 8-9 og 11-15, § 2,
nr. 7, og § 3, nr. 1-5, 7-8 og 10-14, med tilhørende bemærk-
ninger.
2.1.2. Hjælpemidler ved stemmeafgivningen
2.1.2.1. Gældende ret
For en beskrivelse af den almindelige fremgangsmåde ved
afstemning på valgdagen henholdsvis brevstemmeafgivning
henvises til afsnit 2.1.1.1.1.
Hjælp til stemmeafgivning ved afstemning på valgdagen
henholdsvis brevstemmeafgivning, herunder muligheden for
at afgive sin stemme uden for stemmelokalet, er beskrevet i
afsnit 2.1.1.1.2.
Det er ikke i den gældende valglovgivning reguleret, at der
kan eller skal stilles hjælpemidler til rådighed ved stemme-
afgivningen henholdsvis brevstemmeafgivningen. I reglerne
om skift af afstemningssted for vælgere med handicap eller
nedsat førlighed er det imidlertid forudsat, at der i hver
kreds vil være afstemningssteder med særlige hjælpemidler,
jf. folketingsvalglovens § 47 a og § 99, stk. 2, Europa-Parla-
mentsvalglovens § 25, stk. 2, og den kommunale og regio-
nale valglovs § 53 a. Det kan f.eks. være et separat lydtæt
stemmerum, en særlig god lup, et hæve-/sænkebord i et sær-
ligt handicapvenligt stemmerum eller særligt gode lysfor-
hold i stemmerummet.
Endvidere er der efter den gældende valglovgivning mulig-
hed for, at vælgere kan medbringe egne hjælpemidler til al-
mindelig hverdagsbrug som f.eks. en lup, et skriveredskab
eller lignende. Mere elektroniske og teknologiske hjælpe-
midler kan dog ikke tillades i stemmerummet. Det er op til
valgstyrerne, de tilforordnede vælgere og stemmemodtager-
ne at vurdere, om et hjælpemiddel kan medbringes i stem-
merummet. Vurderingen har ikke karakter af en afgørelse i
forvaltningslovens forstand.
Vælgere med handicap eller nedsat førlighed kan efter an-
søgning blive overført til det afstemningssted i vælgerens
bopælskommune – ved folketingsvalg inden for samme op-
stillingskreds – der har den bedste tilgængelighed for den
pågældende vælger, jf. folketingsvalglovens § 47 a og § 99,
stk. 2, Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2, og den
kommunale og regionale valglovs § 53 a. Ansøgningen skal
indgives senest kl. 12 otte dage før valgdagen, og overførs-
len af afstemningssted skal være begrundet i vælgerens han-
dicap eller nedsatte førlighed.
Det er således blandt andet muligt for f.eks. kørestolsbruge-
re at blive overført til et afstemningssted med handicapven-
lige fysiske adgangsforhold. Det er derudover muligt for
f.eks. blinde og svagsynede vælgere, der har behov for hjælp
til stemmeafgivningen, at blive overført til et afstemnings-
sted, hvor der er indrettet et separat lydtæt stemmerum, hvor
de kan afgive deres stemme, uden at der er risiko for, at an-
dre kan høre, hvad der bliver sagt. Endvidere kan svagsyne-
de vælgere blive overført til et afstemningssted, hvor der er
stillet en særlig god lup til rådighed, eller hvor der er særligt
gode lysforhold i stemmerummet. Ændring af afstemnings-
sted kan også begrundes i, at et afstemningssted råder over
et hæve-/sænkebord i et særligt handicapvenligt stemme-
rum, længden på gardinerne i stemmerummene, handicap-
toiletfaciliteter eller lignende.
2.1.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Med beslutningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16
har Folketinget vedtaget, at regeringen skal fremsætte et
lovforslag om, at der skal stilles hjælpemidler til rådighed
ved stemmeafgivningen, der kan gøre det nemmere for per-
soner med nedsat funktionsevne at afgive deres stemme.
Også regeringen er meget optaget af, hvordan man kan for-
bedre forholdene for personer med behov for hjælp til stem-
meafgivningen.
Det er i bemærkningerne til beslutningsforslaget anført, at
regeringen opfordres til at udvikle teknologiske løsninger,
således at det bliver nemmere for personer med handicap at
foretage afstemning uden hjælp fra myndighedspersoner og
eventuelt tillige en personligt udpeget hjælper. Det er derud-
over anført, at beslutningsforslaget ikke forventes at medfø-
re merudgifter for det offentlige.
Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund over-
vejet, hvordan man inden for rammerne af beslutningsforsla-
get mest hensigtsmæssigt kan gennemføre dette.
Det er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse afgø-
rende, at de løsninger, man finder frem til, er praktisk an-
vendelige løsninger, der samtidig tager højde for befolknin-
gens tillid til valghandlingen.
10
Lovgivningen skal samtidig tage højde for den løbende tek-
nologiske udvikling og for det forhold, at der ikke på nuvæ-
rende tidspunkt – ministeriet bekendt – findes hjælpemidler,
der kan sætte alle vælgere med behov for hjælp til stemme-
afgivningen i stand til at stemme ved egen hjælp. Lovgiv-
ningen skal således tage højde for, at der kan blive tale om
løbende ændringer af, hvilke hjælpemidler der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen henholdsvis brevstem-
meafgivningen.
Lovgivningen skal endelig tage højde for, at der kan være
forskel på, hvilke hjælpemidler der er hensigtsmæssige ved
de enkelte valgtyper og afstemningsformer.
Social- og Indenrigsministeriet har på denne baggrund fun-
det det mest hensigtsmæssigt at udmønte denne del af be-
slutningsforslaget som en bemyndigelse til social- og inden-
rigsministeren til at fastsætte regler om hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen på afstem-
ningsdagen og ved brevstemmeafgivningen.
Social- og Indenrigsministeriet vil ved udmøntningen af be-
myndigelsen fortsætte den dialog med relevante handicapor-
ganisationer, som ministeriet allerede har taget hul på, for
derigennem at få råd og indhente erfaringer om, hvilke hjæl-
pemidler der vil kunne hjælpe de personer, der har behov for
hjælp til stemmeafgivningen. Ministeriet vil i den forbindel-
se også søge at indhente erfaringer fra andre lande.
På baggrund af de ovenfor anførte overvejelser har Social-
og Indenrigsministeriet således fundet det mest hensigts-
mæssigt ikke at fastsætte i loven, hvilke hjælpemidler der
skal stilles til rådighed, men at social- og indenrigsministe-
ren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte regler
herom. Lovforslaget er udformet i overensstemmelse her-
med.
2.1.2.3. Lovforslagets indhold
Lovforslaget bemyndiger social- og indenrigsministeren til
at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved stemmeafgivningen på afstemningsdagen henholds-
vis ved brevstemmeafgivningen.
Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille
hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen på valg-
dagen. Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og
brevstemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivnin-
gen, kan forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed ved
brevstemmeafgivningen.
Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse
løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvil-
ke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen henholdsvis brevstemmeafgivningen. Med denne
bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at medbringe
egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skriveredskab)
ved stemmeafgivningen ikke.
Med denne løsning, hvor der indsættes en bemyndigelsesbe-
stemmelse, tages der højde for den løbende teknologiske ud-
vikling. Der tages samtidig højde for, at man på et senere
tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler til rådighed, der i dag
ikke er udviklet, og at der med tiden kan blive tale om at
stille nye eller ændrede krav om hjælpemidler. Der vil ikke
med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk stemmeaf-
givning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt
eller delvist registreres og eventuelt senere optælles i en ma-
skine.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet
skulle tages højde for, at nogle former for hjælpemidler vil
kunne anvendes til flere eller alle valgtyper, hvorimod andre
hjælpemidler alene vil kunne anvendes ved en enkelt valgty-
pe. Der vil også skulle tages højde for, at stemmesedlen ind-
holdsmæssigt varierer fra kreds til kreds ved folketingsvalg
og kommunal- og regionalvalg, ligesom brevstemmemate-
rialet adskiller sig fra den stemmeseddel, der anvendes på
valgdagen.
Der vil i forbindelse med udnyttelsen af bemyndigelsen lige-
ledes kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal
stilles til rådighed ved stemmeafgivningen henholdsvis
brevstemmeafgivningen, skal stilles til rådighed på samtlige
knap 1.400 afstemningssteder i landet, eller om hjælpemid-
lerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle afstem-
ningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere med
handicap eller nedsat førlighed efter den gældende valglov-
givning har mulighed for at blive overført til et andet af-
stemningssted. Vælgeren vil derfor kunne overføres til det
afstemningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.
Det afgørende for, om hjælpemidlet skal stilles til rådighed
på alle afstemningssteder eller kun på ét eller nogle afstem-
ningssteder i hver kommune, vil være udgiften sammenholdt
med behovet for det pågældende hjælpemiddel. Det bemær-
kes i den forbindelse, at beslutningsforslag nr. B 32 fra fol-
ketingsåret 2015-16 er forudsat ikke at medføre merudgifter
for det offentlige.
I forlængelse af ovenstående kan det ligeledes overvejes, om
der skal stilles hjælpemidler til rådighed på samtlige steder i
kommunerne, hvor enhver vælger har mulighed for at brev-
stemme. Det bemærkes, at enhver vælger kan brevstemme i
enhver kommune her i landet. De steder, hvor enhver vælger
kan brevstemme, er hovedsageligt borgerservicecentre, og i
nogle kommuner er det ligeledes muligt at brevstemme på
f.eks. biblioteker og lignende steder.
Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at
der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved
kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne
bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere kon-
krete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemnings-
steder i kommunen henholdsvis opstillingskredsen eller på
steder i kommunen, hvor enhver vælger kan brevstemme.
Formålet med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslut-
ningsgrundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels ef-
11
fekt. Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der
tages stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det på-
gældende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kom-
muner henholdsvis opstillingskredse og i hvilket omfang.
Med forslaget foretages alene ændringer i folketingsvalglo-
ven og den kommunale og regionale valglov, da folketings-
valglovens regler om afstemning på valgdagen og brevstem-
meafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstem-
ninger og Europa-Parlamentsvalg, jf. folketingsvalglovens
§ 99, stk. 1, og § 100, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 25, stk. 1, og § 26, stk. 1.
Der vil med forslagets bemyndigelsesbestemmelser i folke-
tingsvalgloven kunne fastsættes bestemmelser om, at der
skal anvendes forskellige hjælpemidler ved folketingsvalg,
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7 og 16, og § 3, nr. 6
og 15, med tilhørende bemærkninger.
2.2. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeafstem-
ninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grøn-
land, for personer med midlertidigt ophold på Færøerne el-
ler i Grønland
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg ved flytning til
Færøerne eller Grønland
2.2.1.1.1. Valgret til Europa-Parlamentet
Valgret til Europa-Parlamentet har enhver, der på valgdagen
enten 1) har valgret til Folketinget, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 1, eller 2) har dansk indfødsret,
har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast bo-
pæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Uni-
on, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 2, eller
3) er statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Euro-
pæiske Union, har opnået alderen for valgret til Folketinget
og har fast bopæl i Danmark eller er registreret i Udenrigs-
ministeriets protokol, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3,
stk. 1, nr. 3, eller 4) uden at være omfattet af nr. 1 har dansk
indfødsret, har opnået valgretsalderen til Folketinget og har
bopæl i Danmark, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk.
1, nr. 4. Den sidste gruppe omfatter personer, der er under
værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter
værgemålslovens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne
for valgret til Folketinget. Disse personer fik med lov nr.
381 af 27. april 2016 valgret til Europa-Parlamentet.
Reglerne om valgret til Folketinget følger af folketings-
valglovens § 1. Enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt
18 år og har fast bopæl i riget, har valgret til Folketinget,
medmindre vedkommende er under værgemål med fratagel-
se af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Personer med fast bopæl på Færøerne eller i Grønland opta-
ges på valglisten til folketingsvalg på Færøerne henholdsvis
i Grønland, jf. folketingsvalglovens § 7, stk. 2, samt kapitel
4 i lov om folketingsvalg på Færøerne og kapitel 4 i lov om
folketingsvalg i Grønland. Folketingsvalglovens bestemmel-
ser om valgret omfatter således ikke personer med dansk
indfødsret, som er tilmeldt et folkeregister på Færøerne eller
i Grønland. Dermed har disse personer ikke ret til i Dan-
mark at deltage i folketingsvalg, folkeafstemninger eller
valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet.
Efter folketingsvalglovens regler anses visse personer med
dansk indfødsret, som midlertidigt har taget ophold i udlan-
det, for at have fast bopæl i riget.
Det følger således af folketingsvalglovens § 2, stk. 1, at per-
soner, der er ansat i den danske stat og beordret til tjeneste
uden for riget, anses for at have fast bopæl i riget. Efter fol-
ketingsvalglovens § 2, stk. 2, anses personer, der midlerti-
digt har taget ophold i udlandet, ligeledes for at have fast
bopæl i riget i en række nærmere angivne tilfælde. Det gæl-
der i tilfælde, hvor de pågældende er udsendt for at gøre tje-
neste i udlandet som ansat af en dansk offentlig myndighed
eller en herværende privat virksomhed eller forening. Det
samme gør sig gældende for personer, der opholder sig i ud-
landet som ansat i en international organisation, hvoraf Dan-
mark er medlem, personer, der er udsendt for at gøre tjene-
ste i udlandet af en dansk hjælpeorganisation, personer, der
opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed eller af hel-
bredsmæssige grunde samt personer, som i henseende til til-
knytningen til riget ganske må sidestilles med disse perso-
ner. Efter folketingsvalglovens § 2, stk. 3, anses personer,
der opholder sig i udlandet, ligeledes for at have fast bopæl i
riget, såfremt de agter at vende tilbage til riget inden for 2 år
efter udrejsen. Endelig følger det af folketingsvalglovens
§ 2, stk. 4, at en person, der samlever på fælles bopæl med
en person, der er omfattet af folketingsvalglovens § 2, stk. 1,
2 eller 3, anses for at have fast bopæl i riget, såfremt de på-
gældende to samlevende enten har indgået ægteskab eller re-
gistreret partnerskab med hinanden eller opfylder betingel-
serne for at indgå ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden og havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
De ovenfor nævnte personer med dansk indfødsret har i
medfør af folketingsvalgloven således på trods af udlands-
opholdet fortsat valgret til Folketinget og som anført oven-
for dermed også til Europa-Parlamentet i medfør af Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1.
Ifølge Europa-Parlamentsvalglovens § 2, stk. 3, afholdes der
ikke Europa-Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland,
da Færøerne og Grønland står uden for EU-samarbejdet.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2, har personer,
der har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, således ik-
ke valgret til Europa-Parlamentet.
Personer over 18 år med dansk indfødsret, der efter at have
haft ophold på Færøerne eller i Grønland tager fast bopæl i
en af de øvrige EU-medlemsstater, er omfattet af de almin-
delige regler om EU-statsborgeres valgret og valgbarhed i
12
bopælslandet. Dette indebærer, at disse personer vil kunne
vælge, om de vil stemme til Europa-Parlamentsvalget i Dan-
mark eller i bopælslandet.
Som følge af de gældende regler, der er beskrevet ovenfor,
har en person over 18 år med dansk indfødsret, der flytter til
Færøerne eller Grønland, ikke valgret til Europa-Parlamen-
tet, mens en person over 18 år med dansk indfødsret, som
flytter til et tredjeland, i visse situationer kan bevare sin
valgret til Europa-Parlamentet.
2.2.1.1.2. Valgbarhed til Europa-Parlamentet
Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har valgret ef-
ter Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, og som fire
uger før valgdagen opfylder valgretsbetingelserne bortset fra
aldersbetingelsen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.
1. Den, der er straffet for en handling, der i almindeligt om-
dømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
Europa-Parlamentet, er dog ikke valgbar, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 6, stk. 2. For statsborgere fra de øvrige
medlemsstater i Den Europæiske Union gælder endvidere, at
den, som ved en civil- eller strafferetlig afgørelse har fortabt
sin valgbarhed til Europa-Parlamentet i den medlemsstat,
hvor den pågældende er statsborger, ikke er valgbar, jf.
Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 3. En person kan dog
altid opstilles til valg uanset indsigelser om manglende valg-
barhed efter Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk. 2 eller 3.
Eftersom personer, der flytter til Færøerne eller Grønland,
ikke har valgret til Europa-Parlamentet, jf. afsnit 2.2.1.1.1,
er de nævnte personer dermed heller ikke valgbare til Euro-
pa-Parlamentet.
2.2.1.1.3. Optagelse på valglisten til Europa-Parlaments-
valg
Kommunalbestyrelsen udarbejder i de år, hvor der skal af-
holdes Europa-Parlamentsvalg, en valgliste over vælgerne i
kommunen, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 1, 1.
pkt.
Ved udarbejdelse af valglisten og ved optagelse på denne li-
ste af de personer, der har valgret efter Europa-Parlaments-
valglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. personer, der har valg-
ret til Folketinget, samt personer, der er under værgemål
med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslo-
vens § 6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret
til Folketinget, finder reglerne om valglister i folketings-
valgloven tilsvarende anvendelse, jf. Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 2, 1. pkt. For tilflytning fra, henholds-
vis fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog sam-
me regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til,
udlandet, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, 2.
pkt.
De nærmere regler om optagelse på folketingsvalglisten fin-
des i folketingsvalglovens kapitel 4. Efter folketingsvalglo-
vens § 15 optages vælgerne på valglisten i den kommune,
hvor de er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister
(CPR). Efter folketingsvalglovens § 16, stk. 1, optages fol-
ketingsvælgere, der uanset midlertidigt ophold i udlandet ef-
ter folketingsvalglovens § 2 anses for at have fast bopæl her
i landet, på valglisten i den kommune, hvor de sidst har væ-
ret bopælsregistreret i CPR.
Afgørelse om optagelse af en vælger omfattet af folketings-
valglovens § 2 på folketingsvalglisten træffes af Valgnæv-
net, såfremt vælgeren har haft ophold i udlandet i mere end
4 år, eller der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt vælgeren er om-
fattet af folketingsvalglovens § 2, jf. folketingsvalglovens
§ 16, stk. 2. Har vælgeren haft ophold i udlandet i højst 4 år,
og er der ikke tvivl om, at vælgeren er omfattet af folke-
tingsvalglovens § 2, træffes afgørelsen af kommunalbesty-
relsen i den kommune, hvor vælgeren skal optages på valgli-
sten.
Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger, der er
omfattet af folketingsvalglovens § 2, gælder i 2 år fra afgø-
relsens dato. Perioden kan i visse tilfælde forlænges, jf. nær-
mere folketingsvalglovens § 16, stk. 3.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af folke-
tingsvalglovens § 2, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 4.
Ministeriet har i medfør af denne bemyndigelse udstedt be-
kendtgørelse nr. 605 af 21. juni 2004 om optagelse på folke-
tingsvalglisten af personer, der har valgret uanset ophold i
udlandet.
De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. personer med dansk indfødsret,
der har opnået alderen for valgret til Folketinget og har fast
bopæl i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union, og som ikke er omfattet af folketingsvalglovens § 2,
optages efter anmodning på en særlig valgliste i Køben-
havns Kommune, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk.
3, 1. pkt.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler
om optagelse af disse vælgere på valglisten og om valgli-
stens udarbejdelse, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14,
stk. 3, 2. pkt. Forud for hvert Europa-Parlamentsvalg udste-
der ministeriet i medfør af denne bemyndigelse en bekendt-
gørelse med regler om Københavns Kommunes optagelse af
vælgere på den særlige valgliste. Forud for det seneste Euro-
pa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014, ud-
stedte ministeriet i medfør af denne bemyndigelse bekendt-
gørelse nr. 1303 af 19. november 2013 om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af
personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i en af de
øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union.
Ifølge denne bekendtgørelses § 4 træffer Københavns Kom-
mune afgørelse om optagelse på denne valgliste.
De personer, der har valgret efter Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 3, stk. 1, nr. 3, dvs. personer, der er statsborgere i en
af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, har op-
nået alderen for valgret til Folketinget og har fast bopæl i
13
Danmark eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol,
optages i visse tilfælde automatisk og i øvrigt efter anmod-
ning på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregi-
streret i CPR henholdsvis har deres private bolig. De nævnte
vælgere optages automatisk på valglisten, såfremt de pågæl-
dende var optaget på valglisten til det sidst afholdte Europa-
Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har haft fast bopæl i Dan-
mark henholdsvis været registreret i Udenrigsministeriets
protokol og ikke har anmodet om at blive slettet af valgli-
sten. I andre tilfælde optages de nævnte vælgere efter an-
modning på valglisten. Der henvises til Europa-Parlaments-
valglovens § 14 a, stk. 1 og 2.
Afgørelsen af, om en statsborger fra en anden medlemsstat i
Den Europæiske Union opfylder kravet om fast bopæl i
Danmark, som efter de gældende regler, der er beskrevet
ovenfor, er en forudsætning for valgret og dermed også
valgbarhed til de nævnte valg, vil bero på, om den pågæl-
dende er bopælsregistreret i CPR.
Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
optagelse af disse vælgere på valglisten, jf. nærmere Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 14 a, stk. 4. Forud for det seneste
Europa-Parlamentsvalg, der blev afholdt den 25. maj 2014,
udstedte ministeriet i medfør af denne bemyndigelse be-
kendtgørelse nr. 89 af 23. januar 2014 om optagelse på valg-
listen til Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 af per-
soner, der er statsborgere i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union og er bopælsregistreret i CPR. Mini-
steriet har i medfør af denne bemyndigelse endvidere ud-
stedt bekendtgørelse nr. 291 af 19. marts 2014 om optagelse
på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark af stats-
borgere i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske
Union registreret i Udenrigsministeriets protokol (EU-diplo-
mater).
2.2.1.2. Valgret til folkeafstemninger ved flytning til Fæ-
røerne eller Grønland
2.2.1.2.1. Valgret til folkeafstemninger
I folketingsvalglovens kapitel 12 er fastsat regler om afhol-
delse af grundlovsumiddelbare folkeafstemninger. Reglerne
finder anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes efter
grundlovens § 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88, jf. folke-
tingsvalglovens § 94. Med § 1, nr. 18, i dette lovforslag
foreslås folketingsvalgloven ændret, så reglerne i folketings-
valglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om afholdelse af
grundlovsumiddelbare folkeafstemninger også finder anven-
delse på folkeafstemninger, der afholdes i medfør af særlig
lov, jf. herom afsnit 2.3.
Ifølge folketingsvalglovens § 96, stk. 1, har enhver, der har
valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, ret til at
deltage i sådanne folkeafstemninger. Betingelserne for valg-
ret til Folketinget følger som tidligere nævnt af folketings-
valglovens § 1 og er nærmere beskrevet ovenfor i afsnit
2.2.1.1.1.
Af § 77 i lov nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på
Færøerne følger det, at folkeafstemninger efter grundlovens
§ 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gæl-
der folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og
§ 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne
eller ved anordning kunne sættes i kraft på Færøerne. En
identisk bestemmelse for så vidt angår Grønland findes i
§ 70 i lovbekendtgørelse nr. 255 af 28. april 1999 om folke-
tingsvalg i Grønland.
Bestemmelserne i § 77 i lov om folketingsvalg på Færøerne
og § 70 i lov om folketingsvalg i Grønland medfører, at per-
soner, der er optaget på valglisten til folketingsvalg på Fæ-
røerne eller i Grønland, ikke kan stemme ved folkeafstem-
ninger, der afholdes i Danmark, uden at folkeafstemningen
samtidig afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland. Ved
folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne og i Grøn-
land, betragtes Færøerne og Grønland derfor som udlandet
med hensyn til tilflytning og fraflytning, jf. folketings-
valglovens § 96, stk. 2, 2. pkt.
Som følge af ovenstående regler har personer med dansk
indfødsret, som flytter til Færøerne eller Grønland, valgret
til folkeafstemninger, som afholdes på Færøerne eller i
Grønland. Disse personer har ikke valgret til folkeafstem-
ninger, som alene afholdes i Danmark. En person med dansk
indfødsret, som flytter til udlandet, kan imidlertid bevare
valgretten til folkeafstemninger afholdt i Danmark, hvis
vedkommende bevarer valgretten til Folketinget som følge
af reglerne om udlandsdanskeres valgret, jf. afsnit 2.2.1.1.1.
2.2.1.2.2. Optagelse på valglisten til folkeafstemninger
Efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, 1. pkt., skal kommu-
nalbestyrelsen, når dagen for en folkeafstemning er fastsat,
udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende
valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for fol-
ketingsvalg, jf. afsnit 2.2.1.1.3.
Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget,
gælder dog samme regler om optagelse på valglisten, hen-
holdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning fra, henholds-
vis fraflytning til, den eller de dele af riget, hvor der ikke af-
holdes folkeafstemning, som ved tilflytning fra, henholdsvis
fraflytning til, udlandet, jf. folketingsvalglovens § 96, stk. 2,
2. pkt.
2.2.1.3. Procedurer for anmeldelse af flytning
For så vidt angår flytning til Færøerne og Grønland fra ud-
landet gælder de regler for anmeldelse af flytningen, som er
fastsat i lagtingslov nr. 41 af 8. maj 2007 om folkeregistre-
ring med senere ændringer og anordning nr. 1198 af 29. no-
vember 2006 om ikrafttræden for Grønland af lov om Det
Centrale Personregister, som ændret ved anordning nr. 449
af 23. maj 2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.
For så vidt angår flytning mellem de nordiske lande indebæ-
rer den nordiske overenskomst om folkeregistrering, at flyt-
14
ning mellem de nordiske lande i en vis udstrækning behand-
les anderledes end flytning fra andre lande.
Når en person flytter fra Danmark til Færøerne, er der tale
om en internordisk flytning, jf. CPR-lovens § 27, stk. 2. Det
betyder, at personen skal anmelde udrejse til den danske fra-
flytningskommune efter CPR-lovens kapitel 6. Borgeren har
derudover pligt til at anmelde indrejsen til den færøske til-
flytningskommune, hvis personen skal være på Færøerne i
mere end 6 måneder, jf. den færøske lagtingslov om folkere-
gistrering § 14, stk. 2.
Når en person flytter fra Danmark til Grønland, er der tale
om en indenlandsk flytning mellem en dansk og en grøn-
landsk kommune. Flytningen skal anmeldes til den grøn-
landske tilflytningskommune, jf. ovennævnte anordning om
ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale Personre-
gister. Personen skal anmelde flytning til tilflytningskom-
munen og har ikke kontakt til den danske fraflytningskom-
mune i forbindelse med flytteanmeldelsen.
2.2.1.4. Statistiske oplysninger om Europa-Parlaments-
valget den 25. maj 2014, folkeafstemningen den 25. maj
2014 og folkeafstemningen den 3. december 2015
Ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj 2014 blev væl-
gertallet opgjort den 15. maj 2014 til i alt 4.143.176 vælge-
re. Af det samlede vælgertal var 15.953 eller 0,39 pct. ikke-
danske EU-borgere, der var bosat i Danmark, og som efter
anmodning blev optaget på valglisten, jf. Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 a, jf. § 3, stk. 1, nr. 3. Af det samlede
antal vælgere var 2.083 eller 0,05 pct. danske statsborgere,
der var bosat i udlandet, herunder andre EU-lande, og som
efter anmodning blev optaget på valglisten i medfør af reg-
lerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget, og som
ikke i stedet var optaget på valglisten i et andet EU-land,
hvis de havde fast bopæl dér, jf. Europa-Parlamentsvalglo-
vens § 14, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, nr. 1. Af det samlede antal
vælgere var 762 eller 0,02 pct. danskere, der var bosat i et af
de øvrige EU-lande, og som efter anmodning blev optaget
på valglisten i Københavns Kommune i medfør af reglerne
om EU-bosatte danskeres valgret til Europa-Parlamentet,
uanset om de opfyldte betingelserne for valgret til Folketin-
get, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 3, jf. § 3, stk.
1, nr. 2.
Ved folkeafstemningen om den fælles patentdomstol, der
blev afholdt samtidig med Europa-Parlamentsvalget den 25.
maj 2014, var vælgertallet i alt 4.126.513 vælgere i Dan-
mark. Vælgertallet blev ligeledes opgjort den 15. maj 2014.
Tallet var lavere end vælgertallet til Europa-Parlaments-
valget, fordi herboende statsborgere fra andre lande end
Danmark ikke har ret til at deltage i folkeafstemningen, lige-
som personer med dansk indfødsret, der har fast bopæl i ud-
landet, heller ikke har ret til at deltage i folkeafstemningen,
medmindre de efter anmodning optages på valglisten i med-
før af reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget.
Ved valget blev 2.134 personer, svarende til 0,05 pct. af de
stemmeberettigede til folkeafstemningen, optaget på valg-
listen efter disse regler.
Ved folkeafstemningen om omdannelse af retsforbeholdet til
en tilvalgsordning, der blev afholdt den 3. december 2015,
var vælgertallet i alt 4.154.829 vælgere i Danmark. Af det
samlede vælgertal blev 3.014 vælgere optaget på valglisten
efter reglerne om udlandsdanskeres valgret til Folketinget,
jf. folketingsvalglovens § 16, jf. § 2.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.2.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeaf-
stemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i Grønland,
for personer, der flytter til Færøerne eller Grønland
Det fremgår ikke nærmere af forarbejderne, om man med
indførelsen ved lov nr. 159 af 11. april 1984 af den gælden-
de bestemmelse i Europa-Parlamentsvalgloven om manglen-
de valgret for personer med fast bopæl på Færøerne eller i
Grønland har overvejet, hvorvidt der kan være tale om for-
skelsbehandling i forhold til danske statsborgere med op-
hold i udlandet, der kan opnå valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1,
jf. Folketingstidende 1983-84, tillæg A, 2. samling, side
2197-2200.
I februar 2013 gjorde Institut for Menneskerettigheder det
daværende Økonomi- og Indenrigsministerium opmærksom
på, at der ud fra et EU-retligt ligebehandlingsprincip kunne
være behov for at ændre Europa-Parlamentsvalgloven, såle-
des at danske statsborgere ved flytning til Færøerne eller
Grønland vil kunne bevare valgretten ved Europa-Parla-
mentsvalg i samme omfang, som de ville kunne ved flytning
til et tredjeland.
Regeringen har overvejet, om de gældende regler i Europa-
Parlamentsvalgloven er i strid med unionsborgerskabet, jf.
artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funkti-
onsmåde (TEUF) (tidligere artikel 17 i Traktaten om Det
Europæiske Fællesskab (TEF)). I overvejelserne er indgået
EU-Domstolens dom af 12. september 2006 i sag C-300/04,
Eman og Sevinger, hvor EU-Domstolen har fastslået, at en
statsborger i en medlemsstat, der er bosat på et område, der
er nævnt på listen over oversøiske lande og territorier (OLT)
i traktatens bilag II, og som således ikke er medlem af EU,
har de rettigheder og er underlagt de pligter, som følger af
unionsborgerskabet. I den konkrete sag betød dette, at en
statsborger med bopæl i et OLT ikke kunne fratages valgret-
ten til Europa-Parlamentsvalg i medlemslandet, da en for-
skelsbehandling i forhold til en statsborger med bopæl i et
tredjeland ikke kunne objektivt begrundes.
Grønland er opregnet på listen over OLT, mens Færøerne
ikke er. Det betyder, at traktaterne finder anvendelse i Grøn-
land, men ikke på Færøerne, og at Færøerne derfor EU-ret-
ligt betragtes som et tredjeland. I EU-retten svarer et OLT
dog i vidt omfang til et tredjeland, idet traktatens almindeli-
ge bestemmelser kun finder anvendelse på OLT, når der ud-
trykkeligt henvises hertil.
15
Som følge af Eman- og Sevinger-dommen må det efter rege-
ringens opfattelse følge, at danske statsborgere med midler-
tidig bopæl på Færøerne eller i Grønland ikke i forhold til
valg til Europa-Parlamentet må stilles ringere end en dansk
statsborger med midlertidig bopæl i udlandet. Europa-Parla-
mentsvalglovens regler må derfor ændres, således at perso-
ner med dansk indfødsret ved flytning til Færøerne eller
Grønland kan bevare deres valgret til Europa-Parlamentet, i
samme omfang som de ville kunne ved flytning til udlandet.
I forlængelse heraf har regeringen fundet, at reglerne om
valgret til folkeafstemninger tilsvarende må ændres for fol-
keafstemninger, som afholdes i Danmark, men ikke på Fæ-
røerne henholdsvis i Grønland.
Social- og Indenrigsministeriet har på den baggrund fundet
det hensigtsmæssigt, at personer, der har dansk indfødsret,
har opnået valgretsalderen og flytter til Færøerne eller Grøn-
land, får valgret til Europa-Parlamentsvalg og til folkeaf-
stemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i
Grønland, på samme betingelser som personer, der flytter til
udlandet.
For så vidt angår valgretten til folkeafstemninger, som af-
holdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, men ikke i de
øvrige dele af riget, findes dette spørgsmål, hvis dette måtte
blive aktuelt, at skulle reguleres i den færøske henholdsvis
grønlandske folketingsvalglov.
2.2.2.2. Gruppen af personer med dansk indfødsret, der fra
Danmark udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland
Social- og Indenrigsministeriet har overvejet, hvor mange
personer der vil blive omfattet af forslaget, samt hvor mange
af disse vælgere der kan formodes at ville anmode om opta-
gelse på valglisten til henholdsvis Europa-Parlamentsvalg
og folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i
Grønland.
Et udtræk den 8. marts 2016 fra Det Centrale Personregister
(CPR) over personer over 18 år med dansk indfødsret viser,
at der i 2015 var 638 personer, der udrejste fra Danmark til
Færøerne, og 1.074 personer, der flyttede fra Danmark til
Grønland. De tilsvarende tal, hvis man går længere tilbage,
viser, at der i 2014 var 806 personer, der udrejste til Færøer-
ne, og 1.390 personer, der flyttede til Grønland. I 2013 var
der 744 personer, der udrejste til Færøerne, og 1.332 perso-
ner, der flyttede til Grønland. Hermed ligger antallet på om-
kring 2.000 personer pr. år, der udrejser til Færøerne og flyt-
ter til Grønland.
Om de ca. 1.700 personer, der i 2015 udrejste fra Danmark
til Færøerne og flyttede fra Danmark til Grønland, fremgår
det af de uddybende oplysninger fra Danmarks Statistik
(Statistikbanken.dk), at den største gruppe af de udrejste var
de 20-29 årige. Heraf må mange formodes at være færøske
eller grønlandske studerende, der rejser tilbage efter endt
uddannelse i Danmark. Mange af disse personer vil ikke væ-
re omfattet af de foreslåede regler om valgret til Europa-Par-
lamentet og folkeafstemninger i Danmark, da de ikke vil op-
fylde f.eks. kravet om midlertidigt ophold på Færøerne eller
i Grønland.
På denne baggrund og under henvisning til, at perioden for
optagelse på valglisten er to år med mulighed for forlængel-
se, jf. afsnit 2.2.1.1.3, skønner Social- og Indenrigsministeri-
et med nogen usikkerhed, at forslaget højst vil have betyd-
ning for 500 til 5.000 personer.
2.2.3. Lovforslagets indhold
2.2.3.1. Valgret til Europa-Parlamentsvalg
Det foreslås, at personer, der har dansk indfødsret, og som
midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland,
under visse betingelser anses for at have fast bopæl i Dan-
mark og dermed bevarer valgretten til Europa-Parlaments-
valg i Danmark.
Forslaget skal give personer med dansk indfødsret, som ud-
rejser til Færøerne eller flytter til Grønland, mulighed for at
bevare deres valgret til Europa-Parlamentet i samme om-
fang, som de ville kunne ved flytning til udlandet.
Med forslaget indsættes en ny § 3 a i Europa-Parlaments-
valgloven, hvori betingelserne for at blive anset for at have
fast bopæl i Danmark ved midlertidigt ophold på Færøerne
og i Grønland fastsættes. Betingelserne er identiske med
dem, der gælder for optagelse på folketingsvalglisten af dan-
skere med midlertidigt ophold i udlandet, jf. folketings-
valglovens § 2.
Det bemærkes, at bestemmelsen i folketingsvalglovens § 2
om, hvornår man anses for at have fast bopæl i riget, i prak-
sis betyder, at man anses for at have fast bopæl i Danmark.
Dette skyldes, at vælgere optages på valglisten i den del af
riget, hvor de har – eller anses for at have – fast bopæl. Der
findes således tilsvarende bestemmelser om optagelse på
valglisten af personer med midlertidigt ophold i udlandet i
folketingsvalglovene for Færøerne og Grønland.
De pågældende personer skal opfylde de øvrige almindelige
valgretsbetingelser, dvs. have dansk indfødsret og være fyldt
18 år, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, stk. 1, nr. 1 og
4.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2, med tilhørende be-
mærkninger.
Som konsekvens af udvidelsen af valgretten vil den pågæl-
dende persongruppe ligeledes opnå valgbarhed til Europa-
Parlamentet. Der foreslås derfor en ændring af Europa-Par-
lamentsvalglovens § 6, stk. 1, der sikrer, at de personer, der
med forslaget tillægges valgret til Europa-Parlamentet, også
er valgbare til Europa-Parlamentet.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 3, med tilhørende be-
mærkninger.
Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 4.
16
Med forslaget indsættes en ny § 14 b i Europa-Parlaments-
valgloven, hvorefter personer, der uanset ophold på Færøer-
ne eller i Grønland anses for at have fast bopæl i Danmark,
efter anmodning optages på en særlig valgliste i Køben-
havns Kommune efter samme procedure som ved optagelse
på folketingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2
og 3.
I betragtning af det forventede begrænsede antal ansøgnin-
ger og ud fra hensynet til at samle ekspertisen ét sted findes
det mest hensigtsmæssigt, at ansøgningerne om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark behandles
af Københavns Kommune uanset vælgerens seneste bopæls-
kommune i Danmark. Københavns Kommune besidder såle-
des i forvejen stor erfaring med administrationen af lignende
sager, herunder navnlig sagerne om optagelse af personer
med dansk indfødsret med fast bopæl i et af de øvrige EU-
lande på den såkaldte københavnervalgliste. I de samme til-
fælde, som gælder for optagelse på folketingsvalglisten, vil
kommunen skulle sende de ansøgninger, som ikke umiddel-
bart kan imødekommes, eller hvor vælgeren har været ud-
rejst i mere end 4 år, til Valgnævnet til afgørelse.
I lighed med optagelse af vælgere med bopæl i udlandet på
folketingsvalglisten og personer med dansk indfødsret med
fast bopæl i et af de øvrige EU-lande på den såkaldte køben-
havnervalgliste vil der også på dette område være behov for,
at der fastsættes nærmere regler om optagelse på valglisten
og listens udarbejdelse.
Lovforslaget indeholder derfor i Europa-Parlaments-
valglovens § 14 b, stk. 4, en bemyndigelse til social- og in-
denrigsministeren til at fastsætte nærmere regler om opta-
gelse på valglisten og listens udarbejdelse. Hermed vil der
bl.a. kunne udstedes regler om ansøgningsproceduren for
optagelse på valglisten og om Københavns Kommunes og
Valgnævnets behandling af ansøgningerne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 6, med tilhørende be-
mærkninger.
Det foreslås, at der som konsekvens af udvidelsen af valg-
retten sker en udvidelse af Valgnævnets kompetence, så
denne også omfatter ansøgninger om optagelse på valg-
listen, hvis personen har haft ophold på Færøerne eller i
Grønland i mere end fire år, eller hvis der i øvrigt er tvivl
om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at blive
anset for at have fast bopæl i Danmark, uanset opholdet på
Færøerne eller i Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende be-
mærkninger.
2.2.3.2. Valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes på
Færøerne henholdsvis i Grønland
Det foreslås at give valgret til folkeafstemninger, der ikke
afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland, til personer,
der uanset ophold på Færøerne eller i Grønland anses for at
have fast bopæl i Danmark.
Forslaget skal give personer med dansk indfødsret, som ud-
rejser til Færøerne eller flytter til Grønland, mulighed for at
bevare deres valgret til folkeafstemninger, der ikke afholdes
på Færøerne eller i Grønland i samme omfang, som de ville
kunne ved flytning til udlandet.
Det foreslås, at der indsættes en ny § 96 a i folketingsval-
gloven, hvori betingelserne for at blive anset for at have fast
bopæl i Danmark ved midlertidigt ophold på Færøerne og i
Grønland fastsættes. Betingelserne er identiske med dem,
der gælder for optagelse på folketingsvalglisten af danskere
med midlertidigt ophold i udlandet, jf. folketingsvalglovens
§ 2, og dermed også identiske med dem, der foreslås indført
vedrørende Europa-Parlamentsvalg. Der henvises herom til
afsnit 2.2.3.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 23, med tilhørende be-
mærkninger.
Med forslaget indsættes en ny § 96 b i folketingsvalgloven,
hvorefter personer, der uanset ophold på Færøerne eller i
Grønland anses for at have fast bopæl i Danmark, efter an-
modning optages på en særlig valgliste i Københavns Kom-
mune efter samme procedure som ved optagelse på folke-
tingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3.
Med forslaget bemyndiges social- og indenrigsministeren til
at fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten og li-
stens udarbejdelse, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 4, i folke-
tingsvalgloven.
Det er hensigtsmæssigt, at ansøgninger om optagelse på
valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-
røerne eller i Grønland, behandles af Københavns Kommu-
ne. Hermed kan samtidige anmodninger om optagelse på
valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-
røerne og i Grønland, og om optagelse på valglisten til
Europa-Parlamentsvalg behandles samlet af én myndighed.
Der henvises til afsnit 2.2.3.1 og til lovforslagets § 1 nr. 23,
med tilhørende bemærkninger.
Det foreslås, at der som konsekvens af udvidelsen af valg-
retten sker en udvidelse af Valgnævnets kompetence, så
denne også omfatter ansøgninger om optagelse på valg-
listen, hvis personen har haft ophold på Færøerne eller i
Grønland i mere end fire år, eller hvis der i øvrigt er tvivl
om, hvorvidt personen opfylder betingelserne for at blive
anset for at have fast bopæl i Danmark, uanset opholdet på
Færøerne eller i Grønland.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, med tilhørende be-
mærkninger.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20-22.
2.3. Anvendelse af folketingsvalglovens regler ved folkeaf-
stemninger udskrevet i henhold til særlig lov, herunder vej-
ledende folkeafstemninger
2.3.1. Gældende ret
17
Efter de gældende regler finder folketingsvalglovens kapitel
12 om folkeafstemninger alene anvendelse på grund-
lovsumiddelbare folkeafstemninger, dvs. folkeafstemninger,
der afholdes direkte som følge af bestemmelser herom i
grundloven.
Det følger af folketingsvalglovens § 94, at bestemmelserne i
lovens kapitel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20,
stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88. Henvisningen i folketings-
valglovens § 94 til folkeafstemninger, der afholdes efter
grundlovens § 42, må efter bestemmelsens formål og efter-
følgende anvendelse i praksis, jf. herom nedenfor i afsnit
2.3.2.1, alene forstås som en henvisning til de grund-
lovsumiddelbare folkeafstemninger, der afholdes efter
grundlovens § 42. Grundlovens § 42 indeholder to bestem-
melser, der hjemler grundlovsumiddelbare folkeafstemnin-
ger, nemlig § 42, stk. 1, og § 42, stk. 7. Efter grundlovens §
42, stk. 1, kan en tredjedel af Folketingets medlemmer, når
et lovforslag er vedtaget af Folketinget, inden for en frist af
tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse over for for-
manden begære folkeafstemning om lovforslaget. Efter
grundlovens § 42, stk. 7, kan et lovforslag, som kan undergi-
ves folkeafstemning, i særdeles påtrængende tilfælde stad-
fæstes af kongen straks efter dets vedtagelse, når forslaget
indeholder bestemmelse herom. Såfremt en tredjedel af Fol-
ketingets medlemmer efter de i grundlovens § 42, stk. 1,
omhandlede regler begærer folkeafstemning om lovforslaget
eller den stadfæstede lov, afholdes sådan folkeafstemning
efter reglerne i § 42.
Folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger omfatter
derimod ikke landsdækkende folkeafstemninger, der finder
sted i henhold til særlig lov, det være sig enten bindende fol-
keafstemninger i henhold til grundlovens § 42, stk. 6, 2.
pkt., eller vejledende folkeafstemninger, der ikke er omfattet
af grundloven.
Efter grundlovens § 42, stk. 6, 1. pkt., kan forslag til finans-
love, tillægsbevillingslove, midlertidige bevillingslove,
statslånslove, normeringslove, lønnings- og pensionslove,
love om meddelelse af indfødsret, love om ekspropriation,
love om direkte og indirekte skatter samt love til gennemfø-
relse af bestående traktatmæssige forpligtelser ikke undergi-
ves folkeafstemning. Efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt.,
gælder det samme forslag til de i §§ 8, 9, 10 og 11 omhand-
lede love (i grundlovens kapitel II vedrørende kongehuset)
såvel som de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger, der
måtte være i lovs form, medmindre det for disse sidste ved
særlig lov bestemmes, at sådan afstemning skal finde sted.
Udtrykket »for disse sidste« i grundlovens § 42, stk. 6, 2.
pkt., må forstås som en henvisning til »de i § 19 nævnte be-
slutninger, der måtte være i lovs form«. Efter grundlovens
§ 42, stk. 6, 2. pkt., kan det således ved særlig lov bestem-
mes, at forslag til beslutninger omfattet af grundlovens § 19,
hvorved Folketinget giver samtykke til en udenrigspolitisk
disposition, og som måtte være i lovsform, skal undergives
en bindende folkeafstemning.
Efter grundlovens § 19 er Folketingets samtykke påkrævet
til visse udenrigspolitiske dispositioner, herunder til indgåel-
se af forpligtelser, til hvis opfyldelse Folketingets medvir-
ken er nødvendig, til indgåelse af forpligtelser, som i øvrigt
er af større betydning og til opsigelse af en mellemfolkelig
overenskomst, som er indgået med Folketingets samtykke.
En folkeafstemning om Folketingets samtykke i henhold til
grundlovens § 19 til en udenrigspolitisk disposition kan
f.eks. blive aktuel, hvis der foreligger det fornødne 5/6 fler-
tal til suverænitetsafgivelse, jf. grundlovens § 20. I den
nævnte situation udelukker grundloven ikke, at der kan af-
holdes en bindende folkeafstemning om et i lovs form givet
folketingssamtykke efter grundlovens § 19 til traktatindgåel-
sen. Folkeafstemningen afholdes i givet fald i henhold til en
særlig lov vedtaget af Folketinget i henhold til grundlovens
§ 42, stk. 6, 2. pkt.
Det antages traditionelt, at der ikke kan afholdes bindende
folkeafstemninger uden for de tilfælde, der omhandles i
grundlovens §§ 20, 29, 42 og 88. Derimod er der intet til
hinder for, at der afholdes vejledende folkeafstemninger
uden for de grundlovsbestemte tilfælde, men det antages, at
der kræves lovhjemmel herfor.
For folkeafstemninger, der ikke er omfattet af folketings-
valglovens § 94, skal der for hver afstemning fastsættes de
fornødne regler om fremgangsmåden ved den pågældende
folkeafstemning.
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Der er to eksempler på folkeafstemninger, som er afholdt i
henhold til særlig lov og ikke i henhold til grundloven. Der
er tale om folkeafstemningen den 27. februar 1986 om Dan-
marks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) og
folkeafstemningen den 18. maj 1993 om forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maa-
stricht-traktaten.
Folkeafstemningen den 27. februar 1986 om Danmarks til-
trædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt) blev afholdt
som en vejledende folkeafstemning, jf. de almindelige be-
mærkninger til lovforslaget om afholdelse af vejledende fol-
keafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Euro-
pæisk Fælles Akt). Se Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
side 3577.
Folkeafstemningen den 18. maj 1993 om forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maa-
stricht-traktaten blev afholdt som en bindende folkeafstem-
ning efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt. Som fremhævet i
bemærkningerne til det fremsatte lovforslag om Danmarks
tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maastricht-traktaten
blev lovforslaget behandlet efter reglerne i grundlovens § 19
og afstemningen afholdt i medfør af grundlovens § 42, stk.
6, 2. pkt. Se Folketingstidende 1992-93, tillæg A, side 6741.
For disse to folkeafstemninger blev de fornødne regler om
fremgangsmåden ved den pågældende folkeafstemning fast-
18
sat i den særlige lov, i medfør af hvilken folkeafstemningen
blev afholdt. Regulering af proceduren for afstemningen
blev hovedsagelig fastsat i form af en henvisning til folke-
tingsvalgloven.
I lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Dan-
marks tiltrædelse af EF-pakken (Europæisk Fælles Akt), jf.
lov nr. 24 af 5. februar 1986, blev det i § 3 fastsat, at de da-
gældende bestemmelser i §§ 69-74 og §§ 78-82 a i den da-
gældende lov om valg til Folketinget fandt tilsvarende an-
vendelse ved folkeafstemningen. Se Folketingstidende
1985-86, tillæg A, side 3539. Bestemmelserne, der henvises
til i den særlige lov, vedrører proceduren for afstemningen i
den dagældende folketingvalglovs kapitel VII om folkeaf-
stemninger og kapitel VIII om almindelige bestemmelser
om valg og folkeafstemninger.
I lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om
Danmarks tiltrædelse af Edinburgh-afgørelsen og Maa-
stricht-traktaten, jf. lov nr. 153 af 31. marts 1993, blev det i
§ 4 fastsat, at bestemmelserne i § 95, stk. 3, og §§ 97-107 i
lov om valg til Folketinget fandt tilsvarende anvendelse ved
folkeafstemningen. Se Folketingstidende 1992-93, tillæg A,
side 6739. Bestemmelserne, der henvises til i den særlige
lov, vedrører proceduren for afstemningen i folketing-
valglovens kapitel 12 om folkeafstemninger og kapitel 13
om forskellige bestemmelser.
Efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse er det mest
hensigtsmæssigt, at regelgrundlaget for afholdelse af folke-
afstemninger i alle tilfælde er på plads, inden Folketinget
vedtager at afholde en folkeafstemning i henhold til særlig
lov. På den baggrund foreslås det at lade folketings-
valglovens §§ 96-103 samt § 95, stk. 3 og 4, som affattet
ved lovforslagets § 1, nr. 19, om folkeafstemninger gælde
for folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig lov. I de
to eksempler på folkeafstemninger, som er afholdt i henhold
til særlig lov, beskrevet i afsnit 2.3.2.1, blev de fornødne
regler om fremgangsmåden ved den pågældende folkeaf-
stemning hovedsagelig fastsat i form af en henvisning til
folketingsvalgloven i den særlige lov, i henhold til hvilken
folkeafstemningen blev afholdt.
2.3.3. Lovforslagets indhold
Med henblik på at sikre, at regelgrundlaget for afholdelse af
folkeafstemninger i alle tilfælde er på plads, inden Folketin-
get vedtager en særlig lov om afholdelse af en folkeafstem-
ning, har lovforslaget til formål at lade de af folketings-
valglovens regler om folkeafstemninger, som ikke udeluk-
kende gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstemninger,
gælde for folkeafstemninger udskrevet i henhold til særlig
lov, herunder vejledende folkeafstemninger. Med lovforsla-
get vil der således ikke fremover være behov for i forbindel-
se med vedtagelse af særlig lovgivning om afholdelse af fol-
keafstemninger at tage stilling til, om den pågældende folke-
afstemning skal afholdes i overensstemmelse med de almin-
delige regler om folkeafstemninger i folketingsvalgloven.
Lovforslaget vil medføre, at enhver landsdækkende folkeaf-
stemning skal afholdes direkte efter folketingsvalglovens
regler om folkeafstemninger (bortset fra § 95, stk. 1 og 2,
som alene gælder for grundlovsumiddelbare folkeafstem-
ninger), medmindre andet følger af den særlige lov. Regle-
rne i folketingsvalglovens kapitel 12 om folkeafstemninger
er med de ændringer, der følger af, at der er tale om en fol-
keafstemning og ikke et folketingsvalg, i det væsentlige
identiske med folketingsvalglovens almindelige regler om
folketingsvalg.
Lovforslaget indebærer endvidere, at hvis folkeafstem-
ningen afholdes i henhold til særlig lov, skal statsministeren
bekendtgøre folkeafstemningens tema i Statstidende med
meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen finder sted.
Med lovforslaget indsættes der ikke en frist for statsminis-
terens bekendtgørelse i Statstidende, idet folkeafstemningen
i den beskrevne situation afholdes som følge af en flertals-
beslutning i Folketinget. Det forudsættes dog, at folkeaf-
stemningen udskrives så hurtigt, som det efter forholdene er
muligt, til afholdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til
vælgernes deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigts-
mæssigt, i det omfang datoen for folkeafstemningen ikke er
fastsat i den særlige lov.
Det følger af lovforslagets § 1, nr. 18, at folketingvalglovens
regler vil kunne fraviges i den særlige lov, i kraft af hvilken
afstemningen afholdes. For eksempel kan en vejledende fol-
keafstemning afholdes om et afstemningstema, hvor der ik-
ke er tale om at afgive en stemme for eller imod et lovfor-
slag eller en lov, og hvor det i den særlige lov, i henhold til
hvilken folkeafstemningen afholdes, vil være nødvendigt at
fastsætte afkrydsningsmulighederne.
Der er med lovforslaget ikke tale om en indholdsmæssig
ændring af regelgrundlaget, efter hvilket der afholdes folke-
afstemninger, idet folkeafstemninger, der tidligere har været
afholdt i henhold til særlig lov, i kraft af en henvisning i den
pågældende særlige lov til folketingsvalglovens regler om
folkeafstemninger i det væsentlige har været afholdt efter
disse regler. Der henvises til afsnit 2.3.2.1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 17-19 og 24, med til-
hørende bemærkninger.
2.3.4. Forholdet til grundloven
Efter grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., kan det ved særlig lov
bestemmes, at der skal finde folkeafstemning sted vedrøren-
de de i grundlovens § 19 nævnte beslutninger, der måtte væ-
re i lovs form, dvs. beslutninger om samtykke til de i grund-
lovens § 19 nævnte udenrigspolitiske dispositioner. Efter
grundlovens § 42, stk. 8, fastsættes nærmere regler om fol-
keafstemning ved lov.
Lovforslaget er i overensstemmelse med grundlovens regler
om afholdelse af sådanne folkeafstemninger.
2.4. Ophængningstidspunkt m.v. for valgplakater
19
2.4.1. Gældende ret
Reglerne om ophængning af valgplakater på offentlige veje
er reguleret i §§ 84 og 85 lov om offentlige veje m.v.
(vejloven). Tilsvarende regler om ophængning af valgplaka-
ter på private fællesveje er reguleret i §§ 66 a og 66 b i lov
om private fællesveje (privatvejsloven).
Den nuværende udformning af reglerne om valgplakater
blev indført i vejloven og i privatvejsloven ved lov nr. 379
af 2. maj 2011 om ændring af lov om offentlige veje og lov
om private fællesveje (Valgplakater på vejareal). I forbin-
delse med vedtagelsen af lov nr. 1520 af 27. december 2014
om offentlige veje m.v. blev reglerne om valgplakater vide-
reført med enkelte tilføjelser.
Det følger af vejlovens § 84, stk. 1, og privatvejslovens § 66
a, stk. 1, at der i perioden fra den fjerde lørdag før valg-
dagen til 8 dage efter valgdagen i forbindelse med folke-
tingsvalg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-
Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes
på offentligretligt grundlag, må ophænges valgplakater på
henholdsvis offentlige veje og private fællesveje. Ophæng-
ning af valgplakater må ske fra døgnets begyndelse.
Hvis valgplakater er ophængt uden for det angivne tidsrum,
kan vejmyndigheden nedtage valgplakaten. Dette følger af
vejlovens § 85, stk. 3, 1. pkt. og privatvejslovens § 66 b, stk.
3, 1. pkt.
Det fremgår af vejlovens § 85, stk. 1, og privatvejslovens
§ 66 b, stk. 1, hvilke oplysninger en valgplakat skal være
forsynet med. En valgplakat skal således være forsynet med
navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridi-
ske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Op-
lysninger om juridiske personer skal suppleres med navn,
adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræ-
senterer den juridiske person.
Hvis en valgplakat ikke er forsynet med disse oplysninger,
kan den fysiske eller juridiske person, der agiteres for på
valgplakaten, pålægges at afholde udgifter i forbindelse med
nedtagning af valgplakaten efter vejlovens § 85, stk. 3-5, og
privatvejslovens § 66 b, stk. 3-5. Tilsvarende gælder for ud-
gifter til udbedring af skader på vejtræer og indretninger, jf.
vejlovens § 85, stk. 6, sidste pkt., og privatvejslovens § 66
b, stk. 6, sidste pkt.
2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Social- og Indenrigsministeriet kan konstatere, at der i for-
bindelse med folketingsvalg ofte opstår tvivl om, hvordan
vejlovens og privatvejslovens regler for opsætning af valg-
plakater skal forstås. Særligt kan der opstå tvivl om, fra hvil-
ket tidspunkt valgplakater lovligt må ophænges. Nogle parti-
er iværksætter således ophængning af valgplakater, inden
folketingsvalget er udskrevet i forbindelse med enten stats-
ministerens annoncering af folketingsvalg eller som meddelt
ved kongeligt åbent brev. Når det efterfølgende kan konsta-
teres, at valget rent faktisk blev udskrevet f.eks. senere sam-
me dag, hvor ophængingen af valgplakater blev påbegyndt,
og hvor ophængningen i øvrigt foregik i perioden fra den
fjerde lørdag før valgdagen til 8 dage efter valgdagen, opstår
spørgsmålet, om det var i overensstemmelse med reglerne at
påbegynde ophængningen fra morgenstunden eller ej. Den-
ne problemstilling kan desuden indebære en skævhed mel-
lem partierne, da nogle partier eller kandidater kan agere
mere målrettet vedrørende et forestående folketingsvalg end
andre.
Social- og Indenrigsministeriet er desuden fra nogle kom-
muner blevet gjort bekendt med, at vejlovens og privatvejs-
lovens bestemmelser om, at ophængning af valgplakater må
ske fra døgnets begyndelse, i visse tilfælde kan være med-
virkende til, at personfarlige situationer opstår. Ved valg,
der falder på faste tidspunkter, dvs. ved kommunal- og re-
gionalvalg samt valg til Europa-Parlamentet, eller ved folke-
afstemninger, hvor datoen for afstemningen kendes mere
end 4 uger i forvejen, giver det angivne begyndelsestids-
punkt for plakatophængning (ved døgnets begyndelse) an-
ledning til, at kandidater og frivillige m.fl. påbegynder op-
hængning af valgplakater i træer og lygtepæle m.m. midt om
natten, hvilket kan være til fare for dem selv og for andre.
Endelig har flere kommuner peget på, at kravene til de op-
lysninger, en valgplakat skal være forsynet med, ikke altid
giver de bedste redskaber, når der skal kommunikeres med
den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for op-
hængning af en eller flere valgplakater, hvis disse valgpla-
kater er opsat i strid med reglerne og derfor skal nedtages.
Disse kommuner har peget på, at det vil være hurtigere og
administrativt lettere at kommunikere med kandidaternes
kontaktpersoner pr. e-mail frem for pr. brev.
2.4.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås, at der i forbindelse med folketingsvalg først må
ophænges valgplakater, når folketingsvalget er udskrevet.
Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der er størst
mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for,
hvornår valgplakater lovligt må ophænges.
Den formelle valgudskrivelse sker, når regenten tiltræder
statsministerens anmodning om, at der udsendes et åbent
brev til befolkningen om, at der skal afholdes valg på en be-
stemt dato. I praksis må valget i relation til ophængnings-
tidspunktet anses for udskrevet, når statsministeren offent-
liggør, at der udskrives folketingsvalg. Dette gælder, uanset
om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol,
på et pressemøde eller andre steder.
Det foreslås desuden, at valgplakater, der ophænges i forbin-
delse med kommunale og regionale valg, valg til Europa-
Parlamentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes
på offentligretligt grundlag, tidligst må ophænges kl. 12.00
den 4. lørdag før valgdagen.
Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de per-
soner, der hænger valgplakater op, idet de således undgår at
skulle kravle op på stiger og lignende i mørke og på steder
20
med dårlig belysning for at komme først til de mest attrakti-
ve ophængningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt
mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet med midnatstidspunk-
tet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af
valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal
ske i dagslys.
Endelig foreslås det, at de gældende krav til de oplysninger
om en fysisk eller juridisk person, som en valgplakat skal
være forsynet med, suppleres med krav om, at valgplakater-
ne forsynes med en e-mailadresse på den fysiske eller juridi-
ske person, der har iværksat ophængningen. Herved gøres
det hurtigere og lettere for vejmyndigheden at kommunikere
med den fysiske eller juridiske person, der har iværksat op-
hængningen.
Der henvises til lovforslagets §§ 4 og 5 med tilhørende be-
mærkninger.
2.5. Tidspunkt for tilintetgørelse af valgmateriale, der øns-
kes anvendt til forskningsformål
2.5.1. Gældende ret
Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 1, opbevares valg-
bogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stem-
mesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen
har modtaget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeaf-
stemninger, af kommunalbestyrelsen. I opstillingskredse,
hvori flere kommuner indgår helt eller delvis, opbevares
valgmaterialet af kommunalbestyrelsen i kredskommunen.
Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 3, skal valglisterne,
valgkortene, stemmesedlerne samt brevstemmematerialet
tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. folketingsvalglo-
vens §§ 88 og 103, og eventuelle klager over valget er ende-
ligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat
efter lov om offentlige arkiver m.v.
Efter Europa-Parlamentsvalglovens § 44 opbevares hen-
holdsvis tilintetgøres valgbøgerne, afstemningsbøgerne,
valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne samt øvrigt
valgmateriale, som valgbestyrelsen eller kommunalbestyrel-
sen har modtaget, efter reglerne i folketingsvalglovens
§ 104.
Fristen for indgivelse af valgklager er ugedagen (dvs. en
uge) efter valget eller afstemningen, jf. folketingsvalglovens
§ 88 og 103, og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Ved
folketingsvalg sker afgørelsen af klagerne i forbindelse med,
at Folketinget træder sammen senest 12 søgnedage efter
valget for at godkende valget af kandidaterne, jf. grund-
lovens § 35, stk. 1. Ved folkeafstemninger er der ingen lov-
bestemt frist for behandlingen af klagerne, som sker hurtigst
muligt under hensyn til antallet af klager, karakteren af kla-
gerne og Folketingets øvrige arbejde. Ved Europa-Parla-
mentsvalg træffer Folketinget afgørelse om valgklagerne i
forbindelse med godkendelse af valget af kandidaterne. Der
gælder ingen lovbestemt frist, og afgørelsen træffes hurtigst
muligt.
Efter Folketingets afgørelse af valgklagerne giver Social- og
Indenrigsministeriet meddelelse til kommunerne om, at det
valgmateriale, der ikke skal opbevares efter arkivlovgiv-
ningen, skal tilintetgøres.
Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 1,
opbevarer kommunalbestyrelsen valgbogen til kommunalbe-
styrelsesvalget, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkorte-
ne, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som kommu-
nalbestyrelsen eller valgbestyrelsen har modtaget i forbin-
delse med kommunalbestyrelsesvalget. Tilsvarende opbeva-
rer regionsvalgbestyrelsen valgbogen til regionsrådsvalget
samt øvrigt valgmateriale, som regionsrådet eller regi-
onsvalgbestyrelsen har modtaget i forbindelse med regions-
rådsvalget. Har regionsvalgbestyrelsen foretaget en fornyet
fintælling, opbevarer regionsrådet stemmesedlerne til re-
gionsrådsvalget, jf. § 106, stk. 2. Efter den kommunale og
regionale valglovs § 106, stk. 3, skal valglisterne, valgkorte-
ne og stemmesedlerne, herunder brevstemmemateriale, tilin-
tetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. § 93, og eventuelle
klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale
skal opbevares som fastsat efter lov om offentlige arkiver
m.v.
Fristen for indgivelse af valgklager er ugedagen (dvs. en
uge) efter valget, jf. lovens § 93. Klager afgøres af kommu-
nalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet på et møde, der af-
holdes snarest efter klagefristens udløb. Kommunalbestyrel-
sens henholdsvis regionsrådets afgørelser kan indbringes for
social- og indenrigsministeren senest 14 dage efter, at afgø-
relsen er meddelt klageren. Der er ingen frist for ministeriets
afgørelse af klagerne, som sker hurtigst muligt under hensyn
til antallet af klager, karakteren af klagerne og ministeriets
øvrige opgaver.
I forbindelse med den løbende afgørelse af valgklagerne gi-
ver ministeriet de relevante kommuner og regioner medde-
lelse om, at det valgmateriale, der ikke skal opbevares efter
arkivlovgivningen, skal tilintetgøres.
2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Ved flere valg, bl.a. folketingsvalget i 2015 og kommunal-
og regionalvalgene i 2009 og 2013, har der været gennem-
ført forskning i valgdeltagelsen på baggrund af de oplys-
ninger, der indeholdes i valglisterne.
Social- og Indenrigsministeriet har ved flere lejligheder op-
fordret kommunerne til at deltage i undersøgelserne. Mini-
steriet har i den forbindelse tilkendegivet, at det for de kom-
muner, som vælger at deltage i undersøgelsen, kan medføre,
at den tilintetgørelse af valglisterne, som skal gennemføres
efter § 104, stk. 3, i folketingsvalgloven eller § 106, stk. 3, i
den kommunale og regionale valglov, ikke skal foretages, så
snart klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valg-
et er endeligt afgjort, men skal afvente gennemførelsen af
den del af undersøgelsen af valgdeltagelsen, som nødven-
diggør adgang til valglisterne. De deltagende kommuner
21
modtager en særskilt meddelelse fra den pågældende for-
sker, når valglisterne kan tilintetgøres.
Ministeriet har vurderet, at brugen af valglister til dette for-
mål ikke strider mod bestemmelserne om tilintetgørelse af
valglister m.v. Det bemærkes, at brugen af per-
sonoplysninger til forskning er reguleret af lov om behand-
ling af personoplysninger (persondataloven, lov nr. 429 af
31. maj 2000 med senere ændringer). Persondatalovens § 5,
§ 6, stk. 1, nr. 5, og § 10 giver mulighed for at anvende så-
vel følsomme som ikke-følsomme personoplysninger til
forskning og statistik, men sætter samtidig snævre rammer
for en eventuel senere anvendelse af oplysningerne. Det er
den myndighed, der er i besiddelse af det relevante valgma-
teriale, der afgør, om myndigheden vil videregive materialet
til forskningsformål.
Det er efter Social- og Indenrigsministeriets opfattelse væ-
sentligt, at der forskes inden for valgområdet, f.eks. i valg-
deltagelse, og at valglovgivningen ikke indeholder regler,
der er eller opleves som en hindring for dette.
For at undgå tvivl om hjemmelsgrundlaget for at fravige
reglen om tilintetgørelse af valgmateriale umiddelbart efter
afgørelsen af valgklagerne, når valgmateriale anvendes til
forskning, finder Social- og Indenrigsministeriet det derfor
rigtigst at tilvejebringe udtrykkelig hjemmel hertil. Lovfor-
slagets § 1, nr. 25 og 26, og § 3, nr. 16 og 17, indeholder i
overensstemmelse hermed en sådan hjemmel til at fravige
reglen om tilintetgørelse af valgmateriale for alle valgtyper
svarende til den måde, reglen administrereres på i praksis.
2.5.3. Lovforslagets indhold
Det foreslås udtrykkeligt at lovfæste i folketingsvalgloven,
at valgmateriale fra folketingsvalg og folkeafstemninger ef-
ter kommunalbestyrelsens bestemmelse kan anvendes til
forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i
persondataloven. Reglerne i folketingsvalgloven finder også
anvendelse ved Europa-Parlamentsvalg, jf. henvisningen til
folketingsvalgloven i Europa-Parlamentsvalglovens § 44, og
valgmateriale fra Europa-Parlamentsvalg vil derfor også bli-
ve omfattet af den foreslåede regel.
Tilsvarende foreslås det udtrykkeligt at lovfæste i den kom-
munale og regionale valglov, at valgmateriale fra kommu-
nal- og regionalvalg efter kommunalbestyrelsens henholds-
vis regionsrådets bestemmelse kan anvendes til forskning og
statistik i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.
Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelserne i folketings-
valglovens § 104, stk. 3, 1. pkt., og den kommunale og regi-
onale valglovs § 106, stk. 3, 1. pkt., anvendes til forskning
og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet
ikke længere er nødvendigt til dette formål. Der ændres såle-
des ikke ved, at valgmaterialet skal tilintetgøres, og at der
ikke er pligt til at opbevare det efter lov om offentlige arki-
ver.
Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik,
skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for det pågæl-
dende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt
afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbo-
gen, som efter såvel de gældende regler som forslaget skal
opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen. Der henvises
til folketingsvalglovens § 104, stk. 3, Europa-Parlaments-
valglovens § 44, jf. folketingsvalglovens § 104, stk. 3, og
den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 3.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 25 og 26, og § 3, nr.
16 og 17, med tilhørende bemærkninger.
2.6. Ændring af frist for brevstemmeafgivning i eget hjem
2.6.1. Gældende ret
Perioden for brevstemmeafgivning blev ved lov nr. 1742 af
22. december 2015 ændret for alle landsdækkende valg og
folkeafstemninger i Danmark. Med lovændringen er perio-
den for brevstemmeafgivning i Danmark blevet afkortet
med én søgnedag. Det er således muligt at brevstemme i
Danmark til og med tredjesidste søgnedag før valgdagen
henholdsvis afstemningsdagen, jf. folketingsvalglovens § 56
og § 100, stk. 4, Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk. 2,
og den kommunale og regionale valglovs § 62. Før lovæn-
dringen kunne man brevstemme til og med næstsidste søg-
nedag før valgdagen henholdsvis afstemningsdagen.
Efter folketingsvalglovens § 54, stk. 4, der finder anvendel-
se på folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og Europa-
Parlamentsvalglovens § 26, stk. 1, og den kommunale og re-
gionale valglovs § 60, stk. 4, kan vælgere, der på grund af
sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem
på afstemningsstedet, brevstemme i eget hjem. Anmodning
om at brevstemme i hjemmet skal som udgangspunkt indgi-
ves senest kl. 18 tolv dage før valgdagen henholdsvis af-
stemningsdagen. Kommunalbestyrelsen kan dog fastsætte en
senere frist herfor, dog senest næstsidste søgnedag før valg-
dagen/afstemningsdagen ved folketingsvalg, folkeafstem-
ninger og Europa-Parlamentsvalg, og ved kommunale og re-
gionale valg senest lørdagen før valgdagen, der altid er en
tirsdag. Det er således muligt for kommunalbestyrelsen at
fastsætte en frist for at ansøge om at brevstemme i eget
hjem, der ligger efter fristen for at brevstemme i Danmark,
dvs. at man kan søge om at brevstemme i eget hjem på et
tidspunkt, hvor det ikke længere er muligt at brevstemme i
eget hjem.
2.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Den senest mulige frist, som kommunalbestyrelsen kan fast-
sætte for at ansøge om at brevstemme i eget hjem, skal i
overensstemmelse med den hidtidige lovgivning følge
fristen for at brevstemme i Danmark. Bestemmelserne i fol-
ketingsvalglovens § 54, stk. 4, og den kommunale og regio-
nale valglovs § 60, stk. 4, bør således ændres i overensstem-
melse med den ændring af seneste frist for brevstemmeaf-
givning i Danmark, der fandt sted ved lov nr. 1742 af 22.
22
december 2015. Den senest mulige frist, som kommunalbe-
styrelsen kan fastsætte for at ansøge om at brevstemme i
eget hjem, foreslås således tilsvarende ændret til den tredje-
sidste søgnedag henholdsvis fredag før afstemningsdagen.
2.6.3. Lovforslagets indhold
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter vedrøren-
de fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem op til
et valg henholdsvis en folkeafstemning.
Det foreslås, at den seneste frist for at ansøge om at brev-
stemme i eget hjem, som kommunalbestyrelsen kan fastsæt-
te, er den tredjesidste søgnedag før valgdagen, der er den
sidste dag, hvor det er muligt at brevstemme i Danmark.
Med forslaget foretages alene ændringer i folketings-
valglovens § 54, stk. 4, og i den kommunale og regionale
valglovs § 60, stk. 4, da folketingsvalglovens regler om
brevstemmeafgivning finder tilsvarende anvendelse ved fol-
keafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, jf. folketingsval-
glovens § 100, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalglovens § 26,
stk. 1.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 10, og § 3, nr. 9, med
tilhørende bemærkninger.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Den del af lovforslaget, der vedrører hjælpemidler ved stem-
meafgivningen, jf. afsnit 2.1.2, er en udmøntning af beslut-
ningsforslag nr. B 32 fra folketingsåret 2015-16. Udmønt-
ningen heraf sker ved en bemyndigelse til social- og inden-
rigsministeren, der administrativt kan fastsætte regler om, at
der ved stemmeafgivningen skal stilles hjælpemidler til rå-
dighed. Selve udmøntningen af B 32, der sker ved en be-
myndigelse, har dermed ikke i sig selv økonomiske konse-
kvenser for det offentlige. Derimod vil udnyttelsen af be-
myndigelsen have økonomiske konsekvenser.
Den del af lovforslaget, som giver valgret til Europa-Parla-
mentsvalg og visse folkeafstemninger for personer, der tager
ophold på Færøerne eller i Grønland (jf. afsnit 2.2), indebæ-
rer, at lidt flere bliver stemmeberettiget til de nævnte valgty-
per. Det kan som nævnt skønsmæssigt dreje sig om i størrel-
sesordenen højst 500-5000 personer i alt.
Der vil kun være ubetydelige afledte administrative konse-
kvenser vedrørende selve stemme- eller brevstemmeafgiv-
ningen for kommunerne og andre myndigheder, der er in-
volveret i brevstemmeafgivningen, samt ubetydelige afledte
administrative konsekvenser vedrørende Københavns Kom-
munes og Valgnævnets behandling af sager om optagelse af
disse personer på valglisten. Forslaget vil ikke give anled-
ning til regulering af bloktilskuddet til kommunerne, og ud-
giften for Valgnævnet forventes ligeledes at være ubetydelig
og at kunne afholdes inden for Social- og Indenrigsministe-
riets ramme.
Optagelsen på valglisten af den omhandlede persongruppe
kan IT-understøttes i CPR-registeret inden for Social- og In-
denrigsministeriets ramme.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser er forhandlet med
kommunerne.
De øvrige elementer i lovforslaget har ingen økonomiske og
administrative konsekvenser af betydning for staten, kom-
munerne og regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet mv.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6, hvorefter optagelse
på valglisten skal ske efter anmodning til Københavns Kom-
mune, vil medføre, at vælgerne skal ansøge om at blive op-
taget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark og
til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Færøerne eller i
Grønland, for at kunne stemme til de nævnte valg og af-
stemninger.
Lovforslagets § 1, nr. 5, 7, 12 og 16, og § 3, nr. 4, 6, 11 og
15, hvorefter vælgere får mulighed for at stemme med per-
sonlig bistand fra kun én personligt udpeget hjælper samt
for at anvende hjælpemidler, som kommunerne skal stille til
rådighed, har positive konsekvenser for borgernes retssik-
kerhed, idet stemmehemmeligheden for disse vælgere i hø-
jere grad vil blive tilgodeset.
De øvrige elementer i lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Artikel 20, stk. 1, 2. pkt., i Traktaten om Den Europæiske
Unions Funktionsmåde (TEUF) fastsætter, at unionsborger-
skab har enhver, der er statsborger i en medlemsstat. I arti-
kel 20, stk. 2, bestemmes det, at unionsborgere har de rettig-
heder og er underkastet de pligter, der er indeholdt i trakta-
terne.
Endvidere følger det af TEUF artikel 22, stk. 2, at enhver
unionsborger, der har bopæl i en medlemsstat, hvor han/hun
ikke er statsborger, har valgret og er valgbar til henholdsvis
Europa-Parlamentet og kommunalvalg i den medlemsstat,
hvor han/hun har bopæl, på samme betingelser som statsbor-
gere i denne stat. Gennemførselsbestemmelserne til denne
artikel følger af Rådets direktiv nr. 93/109/EF af 6. decem-
ber 1993 om fastsættelse af de nærmere regler for valgret og
valgbarhed ved valg til Europa-Parlamentet for unionsbor-
23
gere, der har bopæl i en medlemsstat, hvor de ikke er stats-
borgere.
Dette direktiv blev gennemført i dansk ret ved lov nr. 1086
af 22. december 1993 om ændring af lov om valg af danske
repræsentanter til Europa-Parlamentet (De Europæiske Fæl-
lesskabers Forsamling).
I dommen i sag C-300/04, Eman og Sevinger, fastslog EU-
Domstolen, at enhver, der er statsborger i en medlemsstat,
har unionsborgerskab, og at det i den forbindelse er uden be-
tydning, at den pågældende statsborger i en medlemsstat er
hjemmehørende eller bosat på et område, der hører til de
oversøiske lande og territorier (OLT), og som er omhandlet
af artikel 299, stk. 3, i Traktaten om De Europæiske Fælles-
skaber (nu TEUF artikel 355). I EU-retten svarer et OLT i
vidt omfang til et tredjeland, idet TEUF’s almindelige be-
stemmelser kun finder anvendelse på OLT, når der udtryk-
keligt henvises hertil.
Den del af lovforslaget, der handler om valgret til personer
med midlertidigt ophold på Færøerne og i Grønland (jf. af-
snit 2.2), skal sikre, at danske statsborgere ved midlertidigt
ophold på Færøerne eller i Grønland i overensstemmelse
med TEUF artikel 20, som fortolket af EU-Domstolen i
Eman- og Sevinger-dommen, kan bevare deres valgret til
Europa-Parlamentsvalg, i samme omfang som de ville kun-
ne ved midlertidig flytning til udlandet.
8.. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016
til den 15. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Akademikerne, Alzheimerforeningen, Arbej-
derbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Statistik, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Energi,
Dansk Energinet, Dansk Erhverv, Dansk Folkeoplysnings
Samråd, Dansk Handicapforbund, Dansk Industri, Dansk
Ledningsejerforum, Dansk Naturfredningsforening, Dansk
Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Handicaporganisatio-
ner, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske Ældreråd,
Datatilsynet, De til valg til Folketinget og Europa-Parlamen-
tet opstillingsberettigede partier (Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alterna-
tivet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Det Konser-
vative Folkeparti, Folkebevægelsen mod EU), Den Danske
Dommerforening, Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet, DESA Dansk Erhvervssammenslutning, Det
Centrale Handicapråd, DI – ITEK, Digitaliseringsstyrelsen,
DIT – Dansk IT, Domstolsstyrelsen, FDM, Forbrugerrådet
Tænk, Forhandlingsfællesskabet, Formandens Departement
i Grønlands Selvstyre, Funktionærernes og Tjenestemænde-
nes Fællesråd (FTF), Heilsu- og Innlendismálaráðið (Sund-
heds- og Indenrigsministeriet på Færøerne), IBOS – Institut-
tet for Blinde og Svagsynede, Institut for Menneskerettighe-
der, IT-politisk forening, ITU/DemTech, KL, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunalteknisk
Chefforening, Kommunal Vejteknisk Forening, Konkurren-
ce- og Forbrugerstyrelsen, Københavns Universitet (Datalo-
gisk Institut og Institut for Statskundskab), Landsforeningen
af menighedsråd, Landsorganisationen i Danmark (LO),
Netværket af Ungdomsråd (NAU), Prosa, Pårørendegruppen
for svage ældre, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsom-
budsmanden i Grønland, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet
for Sikker Trafik, Sammenslutningen af Unge med Handi-
cap, Sjældne Diagnoser, Statsforvaltningen, Teknologirådet,
Trafikselskaberne, ULF Udviklingshæmmedes Landsfor-
bund, Valgnævnet, Vestre Landsret, Ældreforum, Ældre
Sagen, Østre Landsret og Aarhus Universitet (Institut for
Datalogi og Institut for Statskundskab).
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Bemyndigelsen til social- og indenrigsmini-
steren til at fastsætte regler om hjælpemidler
ved stemmeafgivningen har ikke i sig selv
økonomiske konsekvenser, men udmøntnin-
gen af bemyndigelsen vil have det.
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Den del af lovforslaget, der giver valgret til
flere personer, vil medføre ubetydelige afled-
te administrative konsekvenser for kommu-
nerne vedrørende selve stemme- eller brev-
stemmeafgivningen, samt ubetydelige afledte
administrative konsekvenser for Københavns
Kommune og Valgnævnet i forbindelse med
behandling af disse vælgeres anmodninger
om optagelse på valglisten.
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
24
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Positive konsekvenser for borgernes retssik-
kerhed i form af en højere grad af sikring af
stemmehemmeligheden.
Vælgere med midlertidigt ophold på Færøer-
ne eller i Grønland, der med lovforslaget gi-
ves valgret til Europa-Parlamentet og folkeaf-
stemninger, der ikke afholdes i alle dele af ri-
get, kan søge om optagelse på valglisten.
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget skal i medfør af det EU-retlige ligebehandlingsprincip give valgret til Europa-
Parlamentet til visse personer med dansk indfødsret, som midlertidigt opholder sig på Fæ-
røerne eller i Grønland.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser (sæt X)
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 17, stk. 1, nr. 1, nedsætter social- og indenrigsministeren
et valgnævn, der træffer afgørelse om optagelse på folke-
tingsvalglisten efter folketingsvalglovens § 16, stk. 2, af
vælgere, der har haft ophold i udlandet i mere end 4 år, eller
hvis der i øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder be-
tingelserne for valgret i folketingsvalglovens § 2.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt nr. 2 og 3
i folketingsvalglovens § 17, stk. 1, således at Valgnævnets
kompetence ud over optagelse på valglisten efter folketings-
valglovens § 16, stk. 2, tillige omfatter afgørelser om opta-
gelse på valglisten efter den foreslåede § 96 b i folketings-
valgloven og den foreslåede § 14 b i Europa-Parlaments-
valgloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr. 6.
Hermed udvides Valgnævnets afgørelseskompetence til og-
så at omfatte afgørelser om optagelse på valglisten til folke-
afstemninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i
Grønland, og valg til Europa-Parlamentet i Danmark, der
træffes vedrørende personer med dansk indfødsret, der mid-
lertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, som
anses for at have fast bopæl i Danmark.
Udvidelsen af Valgnævnets afgørelseskompetence sker som
konsekvens af lovforslagets udvidelse af valgretten. Som be-
skrevet i afsnit 2.2.3.1 i de almindelige bemærkninger har
Social- og Indenrigsministeriet fundet det mest hensigts-
mæssigt, at anmodninger om optagelse på valglisten be-
handles efter samme procedure som den, der følger af folke-
tingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3. De nærmere regler om op-
tagelse på valglisten og ansøgningsproceduren vil blive fast-
sat ved bekendtgørelse, jf. forslagets § 1, nr. 23, og § 2, nr.
6.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 1, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 og 2.2.3.2 i de almin-
delige bemærkninger.
Til nr. 2
Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 1, at vælgere
med behov for hjælp til stemmeafgivningen kan forlange
fornøden hjælp til stemmeafgivningen på valgdagen. Der
kan herved ske de nødvendige lempelser i den i valglovgiv-
ningen foreskrevne fremgangsmåde ved stemmeafgivning
på valgdagen. Der kan herunder gives adgang til, at vælge-
ren kan foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for
stemmelokalet.
Med den foreslåede bestemmelse indføres i folketings-
valglovens § 49, stk. 1, en sondring mellem den hjælp til
stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede
vælgere og personligt udpegede hjælpere efter folketings-
valglovens § 49, stk. 2, og den hjælp, der ydes ved brug af
eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed ved stem-
meafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 7.
Det foreslås i den forbindelse, at den hjælp til stemmeafgiv-
ningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og
personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen
betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at
der med lovforslagets § 1, nr. 7, indføres en ny form for
hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved
brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stem-
meafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den
ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggø-
re, at der er forskel på – herunder visse forskelle i regule-
ringen af – den hjælp, der ydes af valgstyrere, tilforordnede
vælgere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp,
vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen.
Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen vil ha-
ve mulighed for på samme tid og ved samme valghandling
25
at få hjælp til stemmeafgivningen både ved personlig bi-
stand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed
ved stemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bi-
stand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne
bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fun-
gerer.
Personlig bistand vil som hidtil kunne ydes ved stemmeaf-
givning uden for stemmelokalet. De hjælpemidler, som soci-
al- og indenrigsministeren efter lovforslagets § 1, nr. 7, kan
bestemme skal stilles til rådighed, skal være stillet til rådig-
hed ved stemmeafgivningen og dermed ikke kun i stemme-
rummet. Det betyder, at også vælgere, der foretager stem-
meafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, vil have
mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen ved brug af
hjælpemidler.
Lovforslagets § 1, nr. 2, vil ud over folketingsvalg finde an-
vendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen
finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger, jf. fol-
ketingsvalglovens § 99, stk. 1, og Europa-Parlamentsvalg,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3 og 4
Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestem-
melserne i folketingsvalglovens § 49, stk. 2-4, og § 61, stk.
4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6, således at den hjælp til stem-
meafgivning og brevstemmeafgivning, der ydes af personer,
dvs. valgstyrere, tilforordnede vælgere, stemmemodtagere
og eventuelt tillige en personligt udpeget hjælper, fremover i
valglovgivningen betegnes som ”personlig bistand”, idet ud-
trykket hjælp fremover vil omfatte både personlig bistand og
hjælpemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 2, at hjælp til
stemmeafgivning ydes af to valgstyrere eller tilforordnede
vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller tilforordnede
vælger kan vælgeren forlange hjælp til stemmeafgivningen
af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 49,
stk. 2, får vælgere med behov for hjælp til stemmeafgiv-
ningen mulighed for at vælge, at hjælp til stemmeafgivnin-
gen alene skal ydes af en person, der er udpeget af vælgeren
selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndigheds-
person i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge,
at personlig bistand til stemmeafgivningen skal ydes enten
af to myndighedspersoner, af én myndighedsperson og én
personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én
personligt udpeget hjælper.
Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat,
der er opstillet i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 49,
stk. 3, modsætningsvis.
Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for
en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utve-
tydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en per-
sonligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få
hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være ud-
trykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er
vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet
vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en
personligt udpeget hjælper, og valgstyrerne og de tilforord-
nede vælgere har således ikke pligt til at spørge, om vælge-
ren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af en person-
ligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren eller den til-
forordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt
og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.
Valgstyrerens eller den tilforordnede vælgers vurdering af,
om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et øn-
ske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er såle-
des ikke pligt for valgstyreren eller den tilforordnede vælger
til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at
give klagevejledning eller til – efter anmodning – at medde-
le beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en
beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valg-
klage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103 og Europa-Par-
lamentsvalglovens § 38. Valgstyreren eller den tilforordnede
vælger bør i medfør af den almindelige vejledningspligt ef-
ter omstændighederne vejlede vælgeren om denne klagemu-
lighed, som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sag-
en.
Lovforslagets § 1, nr. 5, der ændrer i folketingsvalglovens
§ 49, stk. 2, vil ud over folketingsvalg finde anvendelse på
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg, da folketings-
valglovens regler om afstemning på valgdagen finder tilsva-
rende anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 5, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Det følger af folketingsvalglovens § 49, stk. 4, at hjælp til
afkrydsning af stemmesedlen ved afstemning på valgdagen
26
kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem,
der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti
eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Lovforslagets § 1, nr. 6, der ændrer i folketingsvalglovens
§ 49, stk. 4, er en konsekvensændring som følge af lovfor-
slagets § 1, nr. 5, hvorefter personlig bistand til stemmeaf-
givningen fremover ikke i alle tilfælde vil skulle ydes af to
personer, dvs. to myndighedspersoner eller én myndigheds-
person og én personligt udpeget hjælper, men fremover også
vil kunne ydes alene af én personligt udpeget hjælper.
Til nr. 7
Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmel-
se, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt
kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rå-
dighed ved stemmeafgivningen.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges social- og in-
denrigsministeren til administrativt at fastsætte regler om
hjælpemidler, der af kommunalbestyrelsen skal stilles til rå-
dighed ved stemmeafgivningen.
Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille
hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen.
Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk
stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens
stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere op-
tælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne
stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lys-
forhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af
tekst og særlige skriveredskaber.
Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at
medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skrive-
redskab) ved stemmeafgivningen ikke.
Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse,
der indsættes som stk. 5 i folketingsvalglovens § 49, løbende
ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvilke hjæl-
pemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen
på valgdagen. Med denne løsning tages der højde for den lø-
bende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde for,
at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemidler
til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med tiden
kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om hjælpe-
midler.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet
kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles
til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed
på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpe-
midlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle af-
stemningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere
med handicap eller nedsat førlighed efter den gældende
valglovgivning har mulighed for at blive overført til et andet
afstemningssted, jf. folketingsvalglovens § 47 a og § 99, stk.
2, og Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 2. Vælgeren
vil derfor kunne overføres til det afstemningssted, hvor
hjælpemidlerne stilles til rådighed.
Lovforslagets § 1, nr. 7, vil ud over folketingsvalg finde an-
vendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen
finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg.
Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen
skulle tages højde for, at nogle former for hjælpemidler vil
kunne anvendes til flere valgtyper, f.eks. særlige skrivered-
skaber, hvorimod andre hjælpemidler alene vil kunne anven-
des ved en enkelt valgtype. Et hjælpemiddel, der alene vil
kunne anvendes ved én valgtype, kan f.eks. være en over-
lægningsplade, der lægges over stemmesedlen, med punkt-
skrift over teksten og huller ved afkrydsningsrubrikkerne,
således at blinde og svagsynede kan sætte krydset selv. En
overlægningsplade vil formentlig alene kunne anvendes ved
folkeafstemninger, hvor stemmesedlen adskiller sig betyde-
ligt i indhold og omfang fra de øvrige valgtyper, da det kun
er muligt at sætte kryds ved »Ja« eller »Nej«. Der vil også
skulle tages højde for, at stemmesedlen ved Europa-Parla-
mentsvalg og folkeafstemninger har samme indhold i hele
landet, hvilket ikke er tilfældet ved folketingsvalg, hvor
stemmesedlen indholdsmæssigt varierer fra opstillingskreds
til opstillingskreds.
Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at
der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved
kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne
bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere kon-
krete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemnings-
steder i kommunen henholdsvis opstillingskredsen. Formålet
med en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutnings-
grundlag som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt.
Forsøget vil efterfølgende skulle evalueres, inden der tages
stilling til, om der skal fastsættes regler om, at det pågæl-
dende hjælpemiddel skal stilles til rådighed i alle kommuner
henholdsvis opstillingskredse og i hvilket omfang.
Der vil med lovforslagets § 1, nr. 7, kunne fastsættes be-
stemmelser om, at der skal anvendes forskellige hjælpemid-
ler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 7, henvises til af-
snit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
Det følger af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt., at de
personer, der forestår afstemningen på valgdagen, ikke un-
der afstemningen må give en vælger råd eller opfordring
med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren
27
skal stemme på. Det følger videre af lovens § 51, stk. 1, 2.
pkt., at de personer, der forestår afstemningen, ikke over for
uvedkommende må oplyse, om en vælger har været til stede
for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrøren-
de en vælgers stemmeafgivning.
Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds,
der er omfattet af folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt.,
således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde
personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under af-
stemningen må give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvem vælgeren skal stemme på.
Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 51 er strafbelagt.
Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.
Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde per-
sonlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjæl-
per yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 1,
nr. 5, eller sammen med en myndighedsperson, således kun-
ne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt den pågældende under afstemningen giver en væl-
ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal
stemme på.
Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 8, valgstyrerne
og de tilforordnede vælgere en pligt til at vejlede de person-
ligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen
må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem
vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede
hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter om-
stændighederne være anledning til, at valgstyreren eller den
tilforordnede vælger vejleder den personligt udpegede hjæl-
per herom.
Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede
hjælpere alene bliver omfattet af folketingsvalglovens § 51,
stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt.,
hvorefter de personer, der forestår afstemningen, har tav-
shedspligt ved ikke over for uvedkommende at måtte op-
lyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,
eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemme-
afgivning.
Lovforslagets § 1, nr. 8, vil ud over folketingsvalg finde an-
vendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om afstemning på valgdagen
finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og
Europa-Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er be-
stemmelsen i folketingsvalglovens § 51 strafbelagt i Europa-
Parlamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 1, hvor strafferammen
er den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 8, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
De personer, der forestår afstemningen på valgdagen, må ik-
ke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring
med hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren
skal stemme på, jf. folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 1. pkt.
De samme personer må ikke over for uvedkommende op-
lyse, om en vælger har været til stede for at afgive stemme,
eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemme-
afgivning, jf. lovens § 51, stk. 1, 2. pkt.
Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 51, stk.
1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens 1.
pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 8, fremover både omfat-
ter de personer, der forestår afstemningen, samt de person-
ligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at
de personligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavsheds-
pligten i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., men alene
af folketingsvalglovens forbud mod valgagitation i bestem-
melsens 1. pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det derfor at ændre
ordlyden i folketingsvalglovens § 51, stk. 1, 2. pkt., således
at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er
de personer, der forestår afstemningen, der er omfattet af
tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 9, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter vedrøren-
de fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem op til
et valg henholdsvis en folkeafstemning.
Med den foreslåede bestemmelse ændres folketings-
valglovens § 54, stk. 4, således at den seneste frist for at an-
søge om at brevstemme i eget hjem, som kommunalbesty-
relsen kan fastsætte, er den sidste dag, som det i Danmark er
muligt at brevstemme.
Lovforslagets § 1, nr. 10, vil ud over ved folketingsvalg fin-
de anvendelse ved folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstem-
meafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstem-
ninger, jf. folketingsvalglovens § 100, stk. 1, og ved Europa-
Parlamentsvalg, jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 26, stk.
1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i de almindelige be-
mærkninger.
28
Til nr. 11
Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, 1. pkt., at
hvis vælgeren i forbindelse med brevstemmeafgivning ikke
er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og un-
derskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øvrigt ønsker
hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen, skal den
eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives til, yde den
fornødne hjælp.
Med den foreslåede bestemmelse indføres i folketings-
valglovens § 61, stk. 4, der omhandler brevstemmeafgiv-
ning, en sondring svarende til den, der foreslås indført med
lovforslagets § 1, nr. 2, der omhandler afstemning på valg-
dagen. Det vil sige, at der indføres en sondring mellem den
hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodta-
gere og personligt udpegede hjælpere efter folketings-
valglovens § 61, stk. 4, 2. pkt., og den hjælp, der ydes ved
brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet til rådighed
ved brevstemmeafgivningen efter lovforslagets § 1, nr. 16.
Det foreslås tilsvarende med lovforslagets § 1, nr. 11, at den
hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodta-
gere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglov-
givningen betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden
herfor er, at der med lovforslagets § 1, nr. 16, indføres en ny
form for hjælp til brevstemmeafgivningen i form af hjælp,
der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved brevstemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bi-
stand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed
for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse for-
skelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af stemme-
modtagere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp
vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved brevstemmeafgivningen.
Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen vil
have mulighed for på samme tid og ved samme valghand-
ling at få hjælp til brevstemmeafgivningen både ved person-
lig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rå-
dighed ved brevstemmeafgivningen. Vælgere kan også få
personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rå-
dighed ved brevstemmeafgivningen. Den personlige bistand
vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt
hjælpemiddel fungerer.
Lovforslagets § 1, nr. 11, vil ud over folketingsvalg finde
anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning fin-
der tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Euro-
pa-Parlamentsvalg.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 4, at hjælp til
brevstemmeafgivning ydes af den eller de stemmemodtage-
re, brevstemmen afgives til. Vælgeren kan udpege en per-
sonlig hjælper, der yder hjælpen sammen med stemmemod-
tageren eller – i det tilfælde, hvor der medvirker flere stem-
memodtagere – i stedet for den ene af stemmemodtagerne.
Med den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 61,
stk. 4, får vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgiv-
ningen mulighed for at vælge, at hjælp til brevstemmeafgiv-
ningen alene skal ydes af en person, der er udpeget af væl-
geren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en myndig-
hedsperson i form af en stemmemodtager.
Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge,
at personlig bistand til brevstemmeafgivningen skal ydes en-
ten af én/to stemmemodtager(e), af én stemmemodtager og
én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af
én personligt udpeget hjælper.
Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat,
der er opstillet i storkredsen, jf. folketingsvalglovens § 61,
stk. 5, modsætningsvis.
Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for
stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver
et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjæl-
per. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt
udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt
og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over
for en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene øn-
sker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og stemmemod-
tageren har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren ale-
ne ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen af en personligt
udpeget hjælper. Det vil være stemmemodtageren, der vur-
derer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver
et ønske herom.
Stemmemodtagerens vurdering af, om vælgeren udtrykke-
ligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp
af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Der er således ikke pligt for stem-
memodtageren til at begrunde beslutningen herom over for
vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmod-
ning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er
utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at
indgive en valgklage, jf. folketingsvalglovens § 88 og § 103
og Europa-Parlamentsvalglovens § 38. Stemmemodtageren
bør i medfør af den almindelige vejledningspligt efter om-
stændighederne vejlede vælgeren om denne klagemulighed,
som indebærer, at Folketinget træffer afgørelse i sagen.
Lovforslagets § 1, nr. 12, vil ud over folketingsvalg finde
anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning fin-
der tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Euro-
pa-Parlamentsvalg.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 12, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
29
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 13
Det følger af folketingsvalglovens § 61, stk. 6, at hjælp til
udfyldning af stemmesedlen ved brevstemmeafgivningen
kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den,
der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti
eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Lovforslagets § 1, nr. 13, der ændrer i folketingsvalglovens
§ 61, stk. 6, har karakter af en redaktionel ændring af be-
stemmelsen, da hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved
brevstemmeafgivningen – både efter de gældende regler i
folketingsvalglovens § 61, stk. 6, og med forslaget – kan
ydes af enten én eller to personer.
Derudover er der tale om en redaktionel ændring, der ensret-
ter sprogbrugen i reglerne om hjælp til afkrydsning af stem-
mesedlen ved afstemning på valgdagen, jf. folketings-
valglovens § 49, stk. 4, der foreslås ændret med forslagets
§ 1, nr. 6, og reglerne om udfyldning af stemmesedlen ved
brevstemmeafgivningen, jf. folketingsvalglovens § 61, stk.
6, der foreslås ændret med forslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 14
Det følger af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt., at
stemmemodtagere ikke i forbindelse med brevstemmeafgiv-
ningen må give en vælger råd eller opfordring med hensyn
til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme
på. Det følger videre af lovens § 62, stk. 1, 2. pkt., at stem-
memodtagerne ikke over for uvedkommende må oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds,
der er omfattet af folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt.,
således at personer, der er udpeget af vælgeren selv til at yde
personlig bistand ved stemmeafgivningen, ikke under brev-
stemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfordring
med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.
Bestemmelsen i folketingsvalglovens § 62 er strafbelagt.
Overtrædelse heraf straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvri-
ge lovgivning, jf. folketingsvalglovens § 106, stk. 1.
Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde per-
sonlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjæl-
per yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 1,
nr. 12, eller sammen med en stemmemodtager, således kun-
ne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt den pågældende under brevstemmeafgivningen gi-
ver en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem
vælgeren skal stemme på.
Der pålægges ikke med lovforslagets § 1, nr. 14, stemme-
modtagerne en pligt til at vejlede de personligt udpegede
hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en væl-
ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal
stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kun-
ne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne væ-
re anledning til, at stemmemodtageren vejleder den person-
ligt udpegede hjælper herom.
Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede
hjælpere alene bliver omfattet af folketingsvalglovens § 62,
stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestemmelsens 2. pkt.,
hvorefter stemmemodtagerne har tavshedspligt ved ikke
over for uvedkommende at måtte oplyse, om en vælger har
afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende
en vælgers stemmeafgivning.
Lovforslagets § 1, nr. 14, vil ud over folketingsvalg finde
anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg,
da folketingsvalglovens regler om brevstemmeafgivning fin-
der tilsvarende anvendelse ved folkeafstemninger og Euro-
pa-Parlamentsvalg. Ved Europa-Parlamentsvalg er bestem-
melsen i folketingsvalglovens § 62 strafbelagt i Europa-Par-
lamentsvalglovens § 46, stk. 1, nr. 2, hvor strafferammen er
den samme som i folketingsvalglovens § 106, stk. 1.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 14, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstem-
meafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal
stemme på, jf. folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 1. pkt. De
samme personer må ikke over for uvedkommende oplyse,
om en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse
forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning, jf. lovens
§ 62, stk. 1, 2. pkt.
Den nuværende affattelse af folketingsvalglovens § 62, stk.
1, 2. pkt., henviser til persongruppen i bestemmelsens 1.
pkt., der med lovforslagets § 1, nr. 14, fremover både omfat-
ter stemmemodtagere og de personligt udpegede hjælpere.
Det er imidlertid ikke hensigten, at de personligt udpegede
hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i folketings-
valglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., men alene af folketings-
valglovens forbud mod valgagitation i bestemmelsens 1.
pkt.
Med lovforslagets § 1, nr. 15, foreslås det derfor at ændre
ordlyden i folketingsvalglovens § 62, stk. 1, 2. pkt., således
at det udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, at det alene er
stemmemodtagere, der er omfattet af tavshedspligten i be-
stemmelsens 2. pkt.
30
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 15, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16
Det følger af folketingsvalglovens § 63, at social- og inden-
rigsministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse
og gennemførelse af brevstemmeafgivning samt om frem-
gangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Der er ikke i
valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter
social- og indenrigsministeren administrativt kan fastsætte
regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
brevstemmeafgivningen.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes endnu en be-
myndigelse i folketingsvalglovens § 63, således at social- og
indenrigsministeren bemyndiges til administrativt at fastsæt-
te regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
brevstemmeafgivningen.
Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og brev-
stemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivningen,
kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed
ved brevstemmeafgivningen.
Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk
stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens
stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere op-
tælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne
stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lys-
forhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af
tekst og særlige skriveredskaber.
Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at
medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skrive-
redskab) ved stemmeafgivningen ikke.
Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse
løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvil-
ke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved brevstem-
meafgivningen. Med denne løsning tages der højde for den
løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde
for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemid-
ler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med ti-
den kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om
hjælpemidler.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet
kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, skal stilles til rå-
dighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver væl-
ger har mulighed for at brevstemme her i landet. Det be-
mærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommu-
ne her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstem-
me, er hovedsageligt borgerservicecentre. I nogle kommuner
er det ligeledes muligt at brevstemme på f.eks. biblioteker
og lignende steder.
Lovforslagets § 1, nr. 16, vil ud over folketingsvalg ligele-
des finde anvendelse på folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg, da folketingsvalglovens regler om brevstem-
meafgivning finder tilsvarende anvendelse ved folkeafstem-
ninger og Europa-Parlamentsvalg.
Der vil i forbindelse med udmøntningen af bemyndigelsen
skulle tages højde for, at nogle former for hjælpemidler vil
kunne anvendes til flere valgtyper, f.eks. særlige skrivered-
skaber, hvorimod andre hjælpemidler alene vil kunne anven-
des ved en enkelt valgtype. Et hjælpemiddel, der alene vil
kunne anvendes ved én valgtype, kan f.eks. være en over-
lægningsplade, der lægges over stemmesedlen, med punkt-
skrift over teksten og huller til afkrydsning, således at blinde
og svagsynede kan sætte krydset selv. En overlægningsplade
vil formentlig alene kunne anvendes ved folkeafstemninger,
hvor brevstemmesedlen adskiller sig i indhold fra de øvrige
valgtyper, da det kun er muligt at sætte kryds ved ”Ja” eller
”Nej”. Der vil også skulle tages højde for, at brevstemme-
materialet ved folketingsvalg og Europa-Parlamentsvalg
rent indholdsmæssigt er identisk, og at dette brevstemmema-
teriale adskiller sig indholdsmæssigt fra brevstemmemate-
rialet ved folkeafstemninger.
Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at
der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved
kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne
bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere kon-
krete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere steder i kom-
munen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Formålet med
en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag
som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil
efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til,
om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpe-
middel skal stilles til rådighed på steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme og i hvilket omfang.
Der vil med lovforslagets § 1, nr. 16, kunne fastsættes be-
stemmelser om, at der skal anvendes forskellige hjælpemid-
ler ved folketingsvalg, folkeafstemninger og Europa-Parla-
mentsvalg.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 16, henvises til af-
snit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 17
Efter folketingsvalglovens § 94 finder bestemmelserne i
lovens kapitel 12 om folkeafstemninger anvendelse på fol-
keafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk. 2,
§ 29, stk. 2, § 42 og § 88.
31
Med den foreslåede ændring præciseres det, at henvisningen
i folketingsvalglovens § 94 til grundlovens § 42 i overens-
stemmelse med den hidtidige forståelse af bestemmelsen
tager sigte på både grundlovsumiddelbare folkeafstemninger
om lovforslag efter grundlovens § 42, stk. 1, og grund-
lovsumiddelbare folkeafstemninger om en stadfæstet lov ef-
ter grundlovens § 42, stk. 7, der henviser til § 42, stk. 1.
Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 94 skal
ses i sammenhæng med, at det foreslås, at bestemmelserne i
folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 om fol-
keafstemninger endvidere skal finde anvendelse på folkeaf-
stemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre
andet følger af den særlige lov.
Den foreslåede ændring af folketingsvalglovens § 95, stk. 2,
2. pkt., er en konsekvensændring som følge af den foreslåe-
de ændring af folketingsvalglovens § 94 og indebærer, at
folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, stk.
1 og 7, skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter
bekendtgørelsen.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 17, henvises til af-
snit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
denrigsministeriets overvejelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 18
Det følger af folketingsvalglovens § 94, at bestemmelserne i
lovens kapitel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes direkte efter grundlovens
§ 20, stk. 2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.
Med forslaget indsættes et nyt punktum i folketings-
valglovens § 94, hvorved det tilføjes, at § 95, stk. 3 og 4, og
§§ 96-103 om folkeafstemninger ligeledes finder anvendelse
på folkeafstemninger, der afholdes i henhold til særlig lov,
medmindre andet følger af den særlige lov.
Med den foreslåede tilføjelse til folketingsvalglovens § 94
udvides folketingsvalglovens regler om folkeafstemninger
til at gælde for folkeafstemninger udskrevet i henhold til
særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger. En fol-
keafstemning i henhold til særlig lov omfatter både tilfælde,
hvor der afholdes en bindende folkeafstemning i henhold til
grundlovens § 42, stk. 6, 2. pkt., samt tilfælde, hvor der af-
holdes en vejledende folkeafstemning. Forslaget vil indebæ-
re, at enhver landsdækkende folkeafstemning herefter skal
afholdes direkte efter folketingsvalglovens regler om folke-
afstemninger, medmindre andet følger af den særlige lov.
De vejledende folkeafstemninger, som kommunalbestyrel-
sen kan afholde om emner, der kan gøres til genstand for
forhandling i kommunalbestyrelsen, er som følge af, at fol-
keafstemningen efter sagens natur ikke afholdes i henhold til
særlig lov, men i henhold til kommunalbestyrelsens beslut-
ning herom, ikke omfattet af den foreslåede tilføjelse. Så-
danne afstemninger vil som hidtil skulle tilrettelægges i
overensstemmelse med almindelige grundlæggende princip-
per for afholdelse af valg.
Retsvirkningen af, at de nævnte landsdækkende folkeaf-
stemninger herefter er omfattet af folketingsvalglovens § 94,
er, at de pågældende folkeafstemninger skal afholdes direkte
efter folketingsvalglovens § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103
om folkeafstemninger, medmindre andet følger af den særli-
ge lov om afholdelsen af folkeafstemningen.
Bestemmelserne i folketingsvalglovens kapitel 13 finder al-
lerede i dag anvendelse for de folkeafstemninger, der er om-
fattet af lovens kapitel 12, og lovens kapitel 13 vil følgelig
også finde anvendelse for de folkeafstemninger, der afhol-
des i henhold til særlig lov.
Folketingsvalglovens § 95, stk. 1 og 2, vil ligesom i dag ale-
ne finde anvendelse for grundlovsumiddelbare folkeafstem-
ninger, der er omfattet af folketingsvalglovens regler, jf.
lovens § 94, 1. pkt.
Forslaget indebærer, at folketingsvalglovens § 95, stk. 3, der
med forslagets § 1, nr. 19, bliver stk. 4, om at folkeafstem-
ning foregår i de samme afstemningsområder som valg til
Folketinget, finder anvendelse på folkeafstemninger, der af-
holdes i henhold til særlig lov, medmindre andet følger af
den særlige lov. Endvidere indebærer forslaget, at folke-
tingsvalglovens §§ 96-103 finder anvendelse på folkeaf-
stemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre
andet følger af den særlige lov. Bestemmelserne indeholder
bl.a. en henvisning til folketingsvalglovens kapitel 4 om
valglister, valgkort og Valgnævnet, til lovens kapitel 7 om
afstemning på valgdagen og til lovens kapitel 8 om brev-
stemmeafgivning med de modifikationer, der nødvendigvis
følger af, at der er tale om en folkeafstemning og ikke et fol-
ketingsvalg.
Om anvendelsen af folketingsvalglovens § 95, stk. 3, som
indsat ved lovforslagets § 1, nr. 19, henvises til bemærknin-
gerne til denne bestemmelse.
Som anført følger det endvidere af lovforslagets § 1, nr. 18,
at bestemmelserne i folketingsvalgloven viger for bestem-
melser fastsat i den særlige lov, i kraft af hvilken folkeaf-
stemningen afholdes. Det indebærer bl.a., at folkeafstemnin-
gen skal afholdes på den dato, som eventuelt måtte være
fastsat i den særlige lov, i henhold til hvilken folkeafstem-
ningen afholdes.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 18, henvises til af-
snit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger om Social- og In-
denrigsministeriets overvejelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 19
32
Det følger af folketingsvalglovens § 95, stk. 1, at meddelelse
om, at der skal afholdes folkeafstemning om et lovforslag
eller en stadfæstet lov, gives af Folketingets formand til
statsministeren og social- og indenrigsministeren. Endvidere
følger det af folketingsvalglovens § 95, stk. 2, at statsmini-
steren bekendtgør lovforslaget eller loven i Statstidende med
meddelelse om, hvilken dag folkeafstemning finder sted.
Desuden fremgår det, at folkeafstemning efter grundlovens
§ 20, stk. 2, og § 42 – hvilket med lovforslagets § 1, nr. 17,
præciseres til alene at omfatte § 42, stk. 1 og 7 – skal afhol-
des tidligst 12 og senest 18 søgnedage efter bekendtgørel-
sen. Endelig fremgår det, at folkeafstemning efter grundlo-
vens § 88 skal afholdes inden et halvt år efter Folketingets
endelige vedtagelse af forslaget.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt stk. 3 i
folketingsvalglovens § 95.
Med det foreslåede nye stk. 3 i folketingsvalglovens § 95
fastsættes det i 1. pkt., at hvis folkeafstemningen afholdes i
henhold til særlig lov, skal statsministeren bekendtgøre fol-
keafstemningens tema i Statstidende med meddelelse om,
hvilken dag folkeafstemningen finder sted. For grund-
lovsumiddelbare folkeafstemninger, som efter § 94, 1. pkt.,
er omfattet af folketingsvalglovens regler om folkeafstem-
ninger, gælder § 95, stk. 1 og 2.
Der foreslås med den foreslåede tilføjelse i stk. 3 ikke fast-
sat nogen tidsfrist for statsministerens bekendtgørelse i
Statstidende, eftersom folkeafstemningen er vedtaget ved
lov og dermed afholdes i medfør af en flertalsbeslutning i
Folketinget. Det forudsættes dog, at folkeafstemningen ud-
skrives så hurtigt, som det efter forholdene er muligt, til af-
holdelse på et tidspunkt, hvor det af hensyn til vælgernes
deltagelse i folkeafstemningen skønnes hensigtsmæssigt, i
det omfang datoen for folkeafstemningen ikke er fastsat i
den særlige lov.
Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendt-
gjort i Statstidende, vil være opfyldt ved en bekendtgørelse
af loven om afholdelse af folkeafstemningen.
Kravet om, at folkeafstemningens tema skal være bekendt-
gjort i Statstidende, suppleres af kravet om, at social- og in-
denrigsministeren senest 10 dage før folkeafstemningen i
landets dagblade bekendtgør dag og tid for afstemningen
samt, at der vil blive udsendt valgkort til vælgerne, og at
indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller mod-
tagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal fremsættes
over for kommunalbestyrelsen, jf. folketingsvalglovens
§ 96, stk. 3, jf. § 21.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 19, henvises til af-
snit 2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 20
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 96, stk. 1, har enhver, der har valgret til Folketinget og er
optaget på valglisten, ret til at deltage i folkeafstemninger.
Man optages efter folketingsvalglovens § 96, stk. 2, jf. § 15,
på valglisten i den kommune, hvor man er bopælsregistreret
i Det Centrale Personregister (CPR).
Med den foreslåede bestemmelse indsættes et nyt 2. pkt. i
folketingsvalglovens § 96, stk. 1, hvorefter personer, der har
fast bopæl i de dele af riget, hvor folkeafstemningen ikke af-
holdes, ikke har valgret til folkeafstemningen, jf. dog § 96 a.
Med bestemmelsen lovfæstes, at det kun er folketingsvæl-
gerne i de dele af riget, hvor folkeafstemningen afholdes,
der har valgret til folkeafstemningen. Dette princip er allere-
de gældende i dag. Princippet findes lovfæstet i § 77 i lov
nr. 458 af 30. juni 1993 om folketingsvalg på Færøerne og i
§ 70 i lov om folketingsvalg i Grønland, jf. lovbekendtgørel-
se nr. 255 af 28. april 1999. Af disse bestemmelser følger
det, at folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og §
88 afholdes på Færøerne og i Grønland. Det samme gælder
folkeafstemninger efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42,
såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne hen-
holdsvis Grønland, eller ved anordning kunne sættes i kraft
på Færøerne henholdsvis i Grønland.
Reglen om, at det kun er folketingsvælgerne i de dele af ri-
get, hvor folkeafstemningen afholdes, der har valgret til fol-
keafstemningen, gælder, medmindre vælgeren er omfattet af
den foreslåede § 96 a i folketingsvalgloven om valgret til
personer med dansk indfødsret, der anses for at have fast bo-
pæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold på
Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Forslaget indebærer, at en person med fast bopæl på Færøer-
ne eller i Grønland, der har valgret til Folketinget på Fæ-
røerne henholdsvis i Grønland, ikke alene i kraft af valgret-
ten til Folketinget opnår valgret til folkeafstemninger, der
ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland. En per-
son med dansk indfødsret med ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland kan dog opnå valgret til folkeafstemnin-
ger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland,
hvis personen anses for at have fast bopæl i Danmark, jf.
den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a
(lovforslagets § 1, nr. 23).
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 20, henvises til af-
snit 2.2.3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 21
Efter den gældende bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 96, stk. 2, 1. pkt., om optagelse på valglisten til folkeaf-
stemninger skal kommunalbestyrelsen, når dagen for en fol-
keafstemning er fastsat, udarbejde en valgliste over kommu-
nens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med
reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4.
33
Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det som et nyt 2.
pkt. i folketingsvalglovens § 96, stk. 2, at personer omfattet
af den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens § 96 a
optages på valglisten efter reglerne i den foreslåede bestem-
melse i folketingsvalglovens § 96 b, jf. lovforslagets § 1, nr.
23, jf. herom nedenfor.
Som konsekvens af udvidelsen af valgretten for personer
med dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på
Færøerne eller Grønland, til folkeafstemninger, der ikke af-
holdes på Færøerne eller i Grønland, tydeliggøres det i § 96,
stk. 2, at der efter den foreslåede bestemmelse i folketings-
valglovens § 96 b gælder et særligt regelsæt for optagelse på
valglisten for personer, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, dvs. personer, der
anses for at have fast bopæl i Danmark uanset ophold på
Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 21, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 22
Det følger af den gældende bestemmelse i folketings-
valglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., at der ved folkeafstemninger,
der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder samme regler
om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af valgli-
sten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller
de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning,
som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland
ved folkeafstemninger, der alene afholdes i Danmark, side-
stilles med udlandet i henseende til optagelse på henholdsvis
slettelse af valglisten, herunder de særlige frister, der gælder
herfor i forbindelse med flytning.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås folketings-
valglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., affattet således, at der ved
folkeafstemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget,
uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder samme regler
om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse fra valgli-
sten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den eller
de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning,
som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Med den foreslåede bestemmelse indføres således som no-
get nyt en undtagelse til den nævnte regulering i folketings-
valglovens § 96, stk. 2, 2. pkt., for personer med dansk ind-
fødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 96 a. Personer med dansk indfødsret,
der er flyttet til Færøerne eller Grønland, skal således ikke
slettes af valglisten til en folkeafstemning, hvis de opfylder
betingelserne for valgret efter den foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 96 a og opfylder betingelserne for
optagelse på valglisten efter den foreslåede bestemmelse i
folketingsvalglovens § 96 b.
Ændringen indføres som konsekvens af udvidelsen af valg-
retten til personer med dansk indfødsret, der anses for at ha-
ve fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget
ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede be-
stemmelse i folketingsvalglovens § 96 b, og som derfor ikke
skal omfattes af de regler, der gælder ved tilflytning fra,
henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 22, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 23
Efter de gældende regler har en person med dansk indføds-
ret, der flytter til Færøerne eller Grønland, ikke ret til at del-
tage i folkeafstemninger, der ikke afholdes i den del af riget,
hvor personen opholder sig, jf. bemærkningerne til lovfor-
slagets § 1, nr. 20.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 96 a i
folketingsvalgloven, der udvider valgretten til folkeafstem-
ninger, der ikke afholdes på Færøerne henholdsvis i Grøn-
land. Bestemmelsen gælder grundlovsumiddelbare folkeaf-
stemninger og foreslås som følge af forslagets § 1, nr. 18,
også at gælde folkeafstemninger, der afholdes i medfør af
særlig lov.
Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96
a, stk. 1, at der gives valgret til folkeafstemninger, der ikke
afholdes på Færøerne henholdsvis i Grønland for personer
med dansk indfødsret, der opfylder de i § 96 a, stk. 2-5, an-
givne betingelser for at anses for at have fast bopæl i Dan-
mark. Betingelserne er identiske med dem, der gælder for
optagelse af udlandsdanskere på folketingsvalglisten, jf. fol-
ketingsvalglovens § 2.
Bestemmelsen omfatter også den situation, hvor en folkeaf-
stemning afholdes i flere dele af riget, men ikke i den del,
hvor personen, der anmoder om optagelse på valglisten, op-
holder sig. Bestemmelsen omfatter eksempelvis den situati-
on, hvor en folkeafstemning afholdes på Færøerne og i Dan-
mark, men ikke i Grønland. I en sådan situation vil reglerne
gælde for en person, der anses for at have fast bopæl i Dan-
mark uanset midlertidigt ophold i Grønland.
Det foreslås med bestemmelsen i folketingsvalglovens § 96
a, stk. 2, at en person anses for at have fast bopæl i Dan-
mark, hvis personen er ansat i den danske stat og beordret til
tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse personer anses
efter bestemmelsen for at have fast bopæl i Danmark under
hele den beordrede tjeneste på Færøerne eller i Grønland
uanset varigheden af opholdet. Bestemmelsen vil i kraft af
Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folke-
34
tingsvalglisten alene omfatte sådanne udsendte medarbejde-
re, som efter statsmyndighedens bestemmelse er forpligtet
til at lade sig forflytte fra Danmark til Færøerne eller Grøn-
land og tilbage igen. Det drejer sig eksempelvis om udsend-
te til internationale organisationer som f.eks. NATO og ud-
sendte af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl. til freds-
bevarende opgaver uden for Danmark.
Derudover foreslås det med bestemmelsen i folketings-
valglovens § 96 a, stk. 3, at en person anses for at have fast
bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget op-
hold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestemmel-
sens nr. 1-6 opregnede årsager. Denne midlertidighedsbetin-
gelse vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om
optagelse på folketingsvalglisten betyde, at personer, der på
ansøgningstidspunktet har opholdt sig i mere end 8 år på
Færøerne eller i Grønland, normalt ikke vil blive optaget på
valglisten efter bestemmelsens nr. 1-6.
I nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat af en dansk
offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed
eller forening, anses for at have fast bopæl i Danmark. Be-
stemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser
om optagelse på folketingsvalglisten omfatte offentlige, re-
gionale eller kommunale ansatte, der er udsendt til at gøre
tjeneste på Færøerne eller Grønland uden at være pligtige til
en sådan udsendelse. Bestemmelsen vil i kraft af Valg-
nævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketings-
valglisten ligeledes omfatte ansatte i en herværende dansk
virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller
datterselskab på Færøerne eller i Grønland.
I nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland som ansat i en international organisation,
hvoraf Danmark er medlem, anses for at have fast bopæl i
Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis
ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a.
omfatte personer ansat i EU, FN og NATO samt disse orga-
nisationers underorganisationer. Bestemmelsen omfatter ik-
ke internationale organisationer, der ikke er sammenslutnin-
ger af stater – de såkaldte Non Governmental Organizations
(NGO).
I nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en dansk hjælpeor-
ganisation, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestem-
melsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om
optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer ud-
sendt af Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mel-
lemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS.
I nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland i uddannelsesøjemed, anses for at have
fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valg-
nævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketings-
valglisten bl.a. omfatte personer, der er indskrevet ved en
læreanstalt og følger en skolemæssig eller skemalagt under-
visning med henblik på opnåelse af en grad som student, ba-
chelor (BA), kandidat (master) eller licentiat (ph.d.). Omfat-
tet er ligeledes erhvervsfaglige og kunstneriske uddannelser,
såsom svend, teknikumingeniør, merkonom, skuespiller,
musiker, kiropraktor, terapeut osv. Det afgørende er efter
nævnets praksis, om der med det danske samfunds baggrund
er tale om en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb
og med noget, der ligner en erhvervskompetence som resul-
tat.
I nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland af helbredsmæssige grunde, anses for at
have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af
Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folke-
tingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der på grund af alvor-
lig sygdom eller høj alder tager til Færøerne eller Grønland
for at blive plejet af pårørende.
I nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland, og som i henseende til tilknytningen til
Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er
nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Endvidere foreslås det med § 96 a, stk. 4, at personer, der
opholder sig på Færøerne eller i Grønland, anses for at have
fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til
Danmark inden for 2 år efter udrejsen. Bestemmelsen vil i
kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på
folketingsvalglisten omfatte personer, der ved underskreven
erklæring oplyser, at vedkommende agter at vende tilbage til
Danmark inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark.
Det foreslås også med § 96 a, stk. 5, at ægtefæller, registre-
rede partnere og samlevere til personer, der er omfattet af
stk. 2, 3 og 4, anses for at have fast bopæl i Danmark, så-
fremt de samlever på fælles bopæl med personen omfattet af
stk. 2, 3 og 4, og de havde etableret fælles bopæl inden ud-
rejsen.
Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter til
Færøerne eller Grønland, med personer, der flytter til ud-
landet, i henseende til reglerne om valgret til folkeafstem-
ninger trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer
bevare valgretten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på
Færøerne henholdsvis i Grønland, på samme måde som de
ville kunne ved flytning til udlandet.
Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketings-
valglovens § 2 og vil ligesom folketingsvalglovens § 2 skul-
le administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folke-
tingsvalglovens § 2 henvises til seneste beretning om Valg-
nævnets virksomhed i perioden 2007-2013.
Efter de gældende regler i folketingsvalglovens § 96, stk. 2,
udarbejder kommunen, når dagen for en folkeafstemning er
fastsat, en valgliste over kommunens vælgere i overensstem-
melse med reglerne i kapitel 4 i folketingsvalgloven.
Efter reglerne i folketingsvalglovens kapitel 4 optages
vælgerne på valglisten i den kommune, hvor de er bopælsre-
35
gistreret i CPR, eller på valglisten i den kommune, hvor de
sidst har været bopælsregistreret i CPR, hvis vælgerne uan-
set midlertidigt ophold i udlandet efter folketingsvalglovens
§ 2 anses for at have fast bopæl her i landet, jf. afsnit
2.2.1.1.3.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 96 b i
folketingsvalgloven, som indeholder regler om optagelse på
valglisten af personer, der anses for at have fast bopæl i
Danmark efter den foreslåede § 96 a, og som enten er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
er registreret i CPR med bopæl i Grønland.
Det bemærkes, at udtrykket ”udrejst” i den foreslåede be-
stemmelse i folketingsvalglovens § 96 b omfatter såvel
vælgere, der er udrejst fra Danmark direkte til Færøerne,
som vælgere, der er udrejst fra Danmark til udlandet og der-
fra videre til Færøerne, og som opholder sig midlertidigt på
Færøerne, jf. den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglo-
vens § 96 a.
Om reglerne for folkeregistrering på Færøerne henvises til
afsnit 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede § 96 a
efter anmodning skal optages på en særlig valgliste i Køben-
havns Kommune, og at optagelse på valglisten vil ske efter
en tilsvarende procedure som for personer, der anses for at
have fast bopæl i Danmark uanset ophold i udlandet, jf. fol-
ketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at anmodning om optagelse skal indgives til
Københavns Kommune (i modsætning til ansøgning om op-
tagelse på folketingsvalglisten, som indgives til den kommu-
ne, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i CPR).
Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have haft bo-
pæl i en anden kommune i Danmark end Københavns Kom-
mune, jf. den foreslåede § 96 b, stk. 1.
Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure,
som gælder for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere
omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. den foreslåede § 96
b, stk. 2. Københavns Kommune skal således videresende
ansøgninger om optagelse af vælgere, der har haft ophold på
Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i
øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne
for valgret efter den foreslåede bestemmelse i folketings-
valglovens § 96 a, til Valgnævnet med henblik på Valgnæv-
nets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne særli-
ge valgliste.
Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på
valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i folketingsvalglovens § 96 a, stk. 2 eller 3, eller
§ 96 a, stk. 5, jf. stk. 2 eller 3 (dvs. vælgere, som er ansat i
den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i
Grønland, eller som midlertidigt opholder sig der af en nær-
mere angiven særlig årsag, samt deres samboende ægtefæl-
ler m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver vælge-
ren inden udløbet af de to år anmodning om fornyet optagel-
se på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet af-
gørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af § 96 a, stk. 4 (dvs. en vælger, der opholder
sig på Færøerne eller i Grønland, men agter at vende tilbage
til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder i 2 år reg-
net fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til
Grønland. Afgørelse om optagelse på valglisten af en væl-
ger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i folke-
tingsvalglovens § 96 a, stk. 5, jf. stk. 4, gælder i 2 år regnet
fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flytningen til Grøn-
land for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, vælgeren har
den i § 96 a, stk. 5, nævnte tilknytning til. Der henvises til
den foreslåede § 96 b, stk. 3.
Endvidere foreslås det i § 96 b, stk. 4, at social- og inden-
rigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse. Med
hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler
om, at ansøgning skal ske på et særligt skema, som Social-
og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desuden kunne
fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum
Københavns Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse
om optagelse på valglisten til såvel folkeafstemninger som
Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning,
idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlaments-
valg holdes fast hvert femte år.
Information om muligheden for at ansøge om optagelse på
valglisten til folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-
røerne henholdsvis i Grønland, til personer, der udrejser til
Færøerne eller flytter til Grønland, vil blive givet ved hjælp
af rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. Informa-
tionen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale medier.
Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigts-
mæssigt, eftersom vælgeren ikke ved flytning til disse to de-
le af riget på samme måde som ved flytning til udlandet er i
kontakt med sin seneste danske bopælskommune, som infor-
mationen om muligheden for at søge om optagelse på valg-
listen normalt gives af. Ved flytning til Grønland er vælge-
ren kun i kontakt med tilflytningskommunen, mens vælge-
ren ved udrejse til Færøerne er i kontakt med både fraflyt-
nings- og tilflytningskommunen, jf. nærmere afsnit 2.2.1.3.
Om baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 23, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 24
Efter folketingsvalglovens § 99, stk. 4, 1. pkt., skal der på
hvert afstemningssted findes særskilte stemmekasser til brug
for hver afstemning, hvis der samme dag afholdes afstem-
ning om to eller flere lovforslag eller love.
Det foreslås, at bestemmelserne i folketingsvalglovens kapi-
tel 12 om folkeafstemninger finder anvendelse på folkeaf-
stemninger, der afholdes i henhold til særlig lov, medmindre
36
andet følger af den særlige lov, jf. lovforslagets § 1, nr. 18.
Med lovforslaget bringes folketingsvalglovens regler såle-
des til anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i hen-
hold til særlig lov, herunder vejledende folkeafstemninger,
hvor der ikke nødvendigvis vil være tale om en afstemning
om et lovforslag eller en lov.
Lovforslagets § 1, nr. 24, ændrer som konsekvens heraf fol-
ketingsvalglovens § 99, stk. 4, 1. pkt., således at der tages
højde for, at folkeafstemninger kan afholdes om et afstem-
ningstema, som ikke er et lovforslag eller en lov.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 25 og 26
Efter folketingsvalglovens § 104, stk. 1, skal valgbogen, af-
stemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedler-
ne samt øvrigt valgmateriale, som valgbestyrelsen har mod-
taget i forbindelse med folketingsvalg eller folkeafstem-
ninger, opbevares af kommunalbestyrelsen. Efter folketings-
valglovens § 104, stk. 3, skal valglisterne, valgkortene,
stemmesedlerne samt brevstemmematerialet tilintetgøres,
når klagefristen er udløbet, og eventuelle klager over valget
er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som
fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.
I praksis anvendes valgmateriale til forskning og statistik. I
givet fald tilintetgøres valgmateriale, når det ikke længere er
nødvendigt til det givne forskningsprojekt m.v.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det udtrykkeligt
i folketingsvalglovens § 104, stk. 4, at valgmateriale omfat-
tet af lovens § 104, stk. 3, 1. pkt., efter kommunalbestyrel-
sens henholdsvis regionsrådets bestemmelse kan anvendes
til forskning og statistik i overensstemmelse med reglerne i
lov om behandling af personoplysninger (persondataloven).
Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen anvendes til
forskning og statistik, skal valgmaterialet først tilintetgøres,
når materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte for-
mål.
Folketingsvalglovens § 104 gælder både for folketingsvalg,
folkeafstemninger og – i kraft af henvisningen i Europa-Par-
lamentsvalglovens § 44 – for Europa-Parlamentsvalg.
Om den tilsvarende foreslåede ordning for kommunal- og
regionalvalg henvises til lovforslagets § 3, nr. 16 og 17, med
tilhørende bemærkninger.
Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen i folketings-
valglovens § 104, stk. 3, 1. pkt., anvendes til forskning og
statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når materialet ikke
længere er nødvendigt til dette formål.
Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik,
skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for det pågæl-
dende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt
afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemnings-
bogen, som efter såvel de gældende regler som forslaget
skal opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. folke-
tingsvalglovens § 104, stk. 3.
Med forslaget ændres ikke på adgangen til at lade valgbogen
og afstemningsbogen anvende til forskning og statistik. Ad-
gangen til at videregive disse bøger eller oplysninger deri
reguleres således uændret af persondataloven eller forvalt-
ningsloven, afhængig af om der er tale om videregivelse af
oplysninger i manuel form, og om videregivelsen sker til en
privat forsker (enkeltperson) eller en offentlig myndighed
eller forskningsinstitution.
Kompetencen til at beslutte at lade valgmateriale anvende til
forskning og statistik ligger efter forslaget hos kommunalbe-
styrelsen.
Med forslaget pålægges der ikke kommunalbestyrelserne
nogen pligt til at videregive valgmaterialet eller til at med-
virke ved forskningen, f.eks. ved at indtaste oplysninger fra
valgmaterialet til brug for forskningen, hvis en forsker an-
moder herom. Kommunalbestyrelsen står således frit med
hensyn til beslutningen om, hvorvidt valgmaterialet skal vi-
deregives, eller kommunen skal medvirke til forskningen,
men afgørelsen herom skal træffes inden for rammerne af
almindelige forvaltningsretlige principper, herunder ligheds-
grundsætningen og forbuddet mod varetagelse af usaglige
hensyn.
Kommunalbestyrelserne kan ved afgørelsen om at videregi-
ve valgmateriale eller medvirke til forskningen stille vilkår,
f.eks. om at forskeren har indhentet de nødvendige tilladel-
ser fra Datatilsynet eller andre relevante myndigheder.
Der tillægges ikke med forslaget Social- og Indenrigsmini-
steriet nogen kompetence til at pålægge kommunalbestyrel-
serne at medvirke til forskningsprojekter, herunder ved at
udlevere valgmateriale. Ministeriet vil imidlertid som hidtil
kunne opfordre kommunalbestyrelserne til at medvirke i så-
danne projekter, ligesom ministeriet vil kunne facilitere og
koordinere kommunernes medvirken i sådanne projekter.
Da den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens §
104, stk. 4, har karakter af en undtagelse til hovedreglen i
folketingsvalglovens § 104, stk. 3, om tilintetgørelse af
valglister, foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 25, at ind-
sætte en henvisning til stk. 4 i lovens § 104, stk. 3, 1. pkt.
Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.5.2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 2
Til nr. 1
37
Efter gældende bestemmelse i § 3, stk. 2, har personer, der
har fast bopæl på Færøerne eller i Grønland, ikke valgret til
Europa-Parlamentet.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes der i Europa-
Parlamentsvalglovens § 3, stk. 2, en henvisning til den fore-
slåede bestemmelse om valgret i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, hvorved personer med dansk indfødsret,
der midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grøn-
land, som anses for at have fast bopæl i Danmark, opnår
valgret til Europa-Parlamentet i Danmark, jf. lovforslagets
2, nr. 2.
Forslaget indebærer, at visse personer med dansk indfødsret,
som opholder sig midlertidigt på Færøerne eller i Grønland,
efter anmodning kan opnå valgret til Europa-Parlamentet i
Danmark, hvis de opfylder en af betingelserne for at blive
anset for at have fast bopæl i Danmark. Personer med op-
hold på Færøerne eller i Grønland, der ikke opfylder betin-
gelserne for at blive anset for at have fast bopæl i Danmark,
vil fortsat være omfattet af hovedreglen om ikke at have
valgret til Europa-Parlamentet, eftersom der ikke afholdes
Europa-Parlamentsvalg på Færøerne eller i Grønland, da
disse dele af riget står uden for EU-samarbejdet.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 1, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2
Efter de gældende regler om valgret til Europa-Parlamentet,
jf. Europa-Parlamentsvalglovens § 3, har enhver, der på
valgdagen enten 1) har valgret til Folketinget, eller 2) har
dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til Folke-
tinget og har fast bopæl i en af de øvrige medlemsstater i
Den Europæiske Union, eller 3) er statsborger i en af de øv-
rige medlemsstater i Den Europæiske Union, har opnået al-
deren for valgret til Folketinget og har fast bopæl i Danmark
eller er registreret i Udenrigsministeriets protokol, eller 4)
uden at være omfattet af nr. 1 har dansk indfødsret, har op-
nået valgretsalderen til Folketinget og har bopæl i Danmark,
valgret til Europa-Parlamentet i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 3 a i
Europa-Parlamentsvalgloven, der udvider valgretten til
Europa-Parlamentsvalg i Danmark til også at omfatte perso-
ner med dansk indfødsret, der, uanset at de midlertidigt har
taget ophold på Færøerne eller i Grønland, anses for at have
fast bopæl i Danmark.
Med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a gives der valgret til Europa-Parlamentsvalg
i Danmark for personer med dansk indfødsret, der opfylder
de i § 3 a, stk. 1-4, angivne betingelser for at anses for at ha-
ve fast bopæl i Danmark. Betingelserne er identiske med
dem, der gælder for optagelse af udlandsdanskere på folke-
tingsvalglisten, jf. folketingsvalglovens § 2, og som vil gæl-
de efter den foreslåede bestemmelse i folketingsvalglovens
§ 96 a, stk. 2-5, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.
Det foreslås med bestemmelsen i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, stk. 1, at en person anses for at have fast
bopæl i Danmark, hvis personen er ansat i den danske stat
og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grønland. Disse
personer anses efter bestemmelsen for at have fast bopæl i
Danmark under hele den beordrede tjeneste på Færøerne el-
ler i Grønland uanset varigheden af opholdet. Bestemmelsen
vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagel-
se på folketingsvalglisten alene omfatte sådanne udsendte
medarbejdere, som efter statsmyndighedens bestemmelse er
forpligtet til at lade sig forflytte fra Danmark til Færøerne
eller Grønland og tilbage igen. Det drejer sig eksempelvis
om udsendte til internationale organisationer som f.eks. NA-
TO og udsendte af forsvaret eller Beredskabsstyrelsen m.fl.
til fredsbevarende opgaver uden for Danmark.
Derudover foreslås det med bestemmelsen i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 a, stk. 2, at en person anses for at have
fast bopæl i Danmark, hvis personen midlertidigt har taget
ophold på Færøerne eller i Grønland af en af de i bestem-
melsens nr. 1-6 opregnede årsager. Denne midlertidigheds-
betingelse vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser
om optagelse på folketingsvalglisten betyde, at personer, der
på ansøgningstidspunktet har opholdt sig i mere end 8 år på
Færøerne eller i Grønland, normalt ikke vil blive optaget på
valglisten efter bestemmelsens nr. 1-6.
I nr. 1 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste på Færøerne eller i Grønland som ansat af en dansk
offentlig myndighed eller en herværende privat virksomhed
eller forening, anses for at have for bopæl i Danmark. Be-
stemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser
om optagelse på folketingsvalglisten omfatte offentlige, re-
gionale eller kommunale ansatte, der er udsendt til at gøre
tjeneste på Færøerne eller Grønland uden at være pligtige til
en sådan udsendelse. Bestemmelsen vil i kraft af Valg-
nævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketings-
valglisten ligeledes omfatte ansatte i en herværende dansk
virksomhed, der udstationeres til virksomhedens filial eller
datterselskab på Færøerne eller i Grønland.
I nr. 2 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland som ansat i en international organisation,
hvoraf Danmark er medlem, anses for at have fast bopæl i
Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valgnævnets praksis
ved afgørelser om optagelse på folketingsvalglisten bl.a.
omfatte personer ansat i EU, FN og NATO samt disse orga-
nisationers underorganisationer. Bestemmelsen omfatter ik-
ke internationale organisationer, der ikke er sammenslut-
ninger af stater – de såkaldte Non Governmental Organizati-
ons (NGO).
I nr. 3 foreslås det, at personer, der er udsendt for at gøre
tjeneste på Færøerne eller i Grønland af en dansk hjælpeor-
ganisation, anses for at have fast bopæl i Danmark. Bestem-
38
melsen vil i kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om
optagelse på folketingsvalglisten bl.a. omfatte personer ud-
sendt af Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Mel-
lemfolkeligt Samvirke og Oxfam IBIS.
I nr. 4 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland i uddannelsesøjemed, anses for at have
fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af Valg-
nævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folketings-
valglisten bl.a. omfatte personer, der er indskrevet ved en
læreanstalt og følger en skolemæssig eller skemalagt under-
visning med henblik på opnåelse af en grad som student, ba-
chelor (BA), kandidat (master) eller licentiat (ph.d.). Omfat-
tet er ligeledes erhvervsfaglige og kunstneriske uddannelser,
såsom svend, teknikumingeniør, merkonom, skuespiller,
musiker, kiropraktor, terapeut osv. Det afgørende er efter
nævnets praksis, om der med det danske samfunds baggrund
er tale om en uddannelse med et nogenlunde fastlagt forløb
og med noget, der ligner en erhvervskompetence som resul-
tat.
I nr. 5 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland af helbredsmæssige grunde, anses for at
have fast bopæl i Danmark. Bestemmelsen vil i kraft af
Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på folke-
tingsvalglisten bl.a. omfatte personer, der på grund af alvor-
lig sygdom eller høj alder tager til Færøerne eller Grønland
for at blive plejet af pårørende.
I nr. 6 foreslås det, at personer, der opholder sig på Færøer-
ne eller i Grønland, og som i henseende til tilknytningen til
Danmark ganske må sidestilles med de personer, der er
nævnt i nr. 1-5, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Endvidere foreslås det med § 3 a, stk. 4, at personer, der op-
holder sig på Færøerne eller i Grønland, anses for at have
fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage til
Danmark inden for 2 år efter udrejsen. Bestemmelsen vil i
kraft af Valgnævnets praksis ved afgørelser om optagelse på
folketingsvalglisten omfatte personer, der ved underskreven
erklæring oplyser, at vedkommende agter at vende tilbage til
Danmark inden for 2 år efter udrejsen fra Danmark.
Det foreslås også med § 3 a, stk. 5, at ægtefæller, registrere-
de partnere og samlevere til personer, der er omfattet af stk.
2, 3 og 4, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de
samlever på fælles bopæl med personen omfattet af stk. 2, 3
og 4, og de havde etableret fælles bopæl inden udrejsen.
Forslaget har til formål at sidestille personer, der flytter til
Færøerne eller Grønland, med personer, der flytter til ud-
landet, i henseende til reglerne om valgret til Europa-Parla-
mentet trods ophold i udlandet. Herved kan disse personer
bevare valgretten til Europa-Parlamentet, på samme måde
som de ville kunne ved flytning til udlandet.
Bestemmelsen skal forstås på samme måde som folketings-
valglovens § 2 og vil ligesom folketingsvalglovens § 2 skul-
le administreres af Valgnævnet, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.
Om Valgnævnets praksis vedrørende anvendelsen af folke-
tingsvalglovens § 2 henvises til seneste beretning om Valg-
nævnets virksomhed i perioden 2007-2013.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 2, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 6, stk. 1, er enhver, der har valgret efter lovens
§ 3, stk. 1, valgbar til Europa-Parlamentet.
Med den foreslåede bestemmelse sikres det, at bestemmel-
sen om valgbarhed i Europa-Parlamentsvalglovens § 6, stk.
1, omfatter begge de bestemmelser, der regulerer reglerne
om valgret til Europa-Parlamentet. Ændringen er således
dels en redaktionel ændring, dels en konsekvens af, at der
med den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a sker en udvidelse af valgretten til Europa-
Parlamentsvalg.
Ændringen af bestemmelsen indebærer, at en person med
dansk indfødsret, der midlertidigt har taget ophold på Fæ-
røerne eller i Grønland, som anses for at have fast bopæl i
Danmark, er valgbar til Europa-Parlamentsvalg i Danmark,
og at der fremover er overensstemmelse imellem reglerne
om valgret og valgbarhed til Europa-Parlamentsvalg i Dan-
mark.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 3, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 2, om optagelse på valglisten finder
reglerne om valglister i folketingsvalgloven tilsvarende an-
vendelse for udarbejdelse og for optagelse på valglisten af
personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. fol-
ketingsvælgere samt personer, der er under værgemål med
fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens §
6, og som i øvrigt opfylder betingelserne for valgret til Fol-
ketinget. Det betyder, at personer omfattet af § 3, stk. 1, nr.
1 og 4 optages på valglisten i den kommune, hvor de er bo-
pælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 15, eller,
hvis de er bosiddende i udlandet, i den kommune, hvor de
sidst har været bopælsregistreret i CPR, jf. folketings-
valglovens § 16, jf. § 2.
Med den foreslåede bestemmelse tilføjes det som et nyt 2.
pkt. i Europa-Parlamentsvalglovens § 14, stk. 2, at personer
omfattet af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14 a, optages på valglisten efter reglerne
39
i den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14 b, jf. lovforslagets § 2, nr. 6, jf. herom ne-
denfor.
Som konsekvens af udvidelsen af valgretten til Europa-Par-
lamentet for personer med dansk indfødsret, der midlertidigt
har taget ophold på Færøerne eller i Grønland, tydeliggøres
det i § 14, stk. 2, at der efter den foreslåede bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b gælder et særligt regel-
sæt for optagelse på valglisten for personer, der er omfattet
af den foreslåede bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 3 a, dvs. personer, der anses for at have fast
bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget ophold
på Færøerne eller i Grønland, jf. lovforslagets § 2, nr. 5.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 4, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den gældende bestemmelse i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., at der ved valg til
Europa-Parlamentet gælder samme regler om optagelse på
valglisten, henholdsvis slettelse af valglisten, ved tilflytning
fra, henholdsvis fraflytning til, den eller de dele af riget,
hvor der ikke afholdes folkeafstemning, som ved tilflytning
fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Bestemmelsen betyder, at Færøerne henholdsvis Grønland
ved valg til Europa-Parlamentet sidestilles med udlandet i
henseende til optagelse på henholdsvis slettelse af valg-
listen, herunder de særlige frister, der gælder herfor i forbin-
delse med flytning.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås Europa-Parla-
mentsvalglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., affattet således, at der
for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, Færøerne eller
Grønland uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde gælder sam-
me regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse
fra valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til,
udlandet.
Med lovforslagets § 2, nr. 5, indføres som noget nyt en und-
tagelse til den nævnte bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 2, 2. pkt., for personer med dansk ind-
fødsret, der opnår valgret efter den foreslåede bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a. Personer, der er flyttet
til Færøerne eller Grønland, skal således ikke slettes af valg-
listen, hvis de opfylder betingelserne for valgret efter den
foreslåede § 3 a og anmoder om optagelse på valglisten efter
den foreslåede § 14 b. Bestemmelsen svarer til den, som
med lovforslagets § 1, nr. 22, foreslås indført for folkeaf-
stemninger, der ikke afholdes i alle dele af riget.
Ændringen indføres om konsekvens af udvidelsen af valg-
retten til personer med dansk indfødsret, der anses for at ha-
ve fast bopæl i Danmark, uanset at de midlertidigt har taget
ophold på Færøerne eller i Grønland, jf. den foreslåede be-
stemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, og som
derfor ikke skal omfattes af de regler, der gælder ved tilflyt-
ning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 5, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 6
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 2, optages personer, der har valgret ef-
ter § 3, stk. 1, nr. 1 og 4, dvs. folketingsvælgere samt perso-
ner, der er under værgemål med fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6, og som i øvrigt op-
fylder betingelserne for valgret til Folketinget, på valglisten
i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i CPR, jf. fol-
ketingsvalglovens § 15. Hvis de er bosiddende i udlandet,
optages de på valglisten i den kommune, hvor de sidst har
været bopælsregistreret i CPR, jf. folketingsvalglovens § 16,
jf. § 2.
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14, stk. 3, optages personer, der har valgret ef-
ter § 3, stk. 1, nr. 2, dvs. danskere bosat i et andet EU-land,
og som ikke optages på valglisten efter § 14, stk. 2, efter an-
modning på en særlig valgliste i Københavns Kommune.
Efter den gældende bestemmelse i Europa-Parlaments-
valglovens § 14 a optages personer, der har valgret efter § 3,
stk. 1, nr. 3, dvs. herboende EU-borgere, efter anmodning på
valglisten i den kommune, hvor de er bopælsregistreret i
CPR. Personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 3, og som
er registreret i Udenrigsministeriets protokol, dvs. herboen-
de EU-diplomater, optages efter anmodning på valglisten i
den kommune, hvor de har deres private bolig. Disse perso-
ner kan dog optages på samme måde som personer, der har
valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1, dvs. folketingsvælgere, hvis
opfylder de i § 14 a, stk. 2, nævnte betingelser, dvs. såfremt
de pågældende personer var optaget på valglisten til det
sidst afholdte Europa-Parlamentsvalg, siden da uafbrudt har
haft fast bopæl i Danmark henholdsvis været registreret i
Udenrigsministeriets protokol og ikke har anmodet om at
blive slettet af valglisten.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes en ny § 14 b i
Europa-Parlamentsvalgloven, som indeholder regler om op-
tagelse på valglisten af personer, der anses for at have fast
bopæl i Danmark efter den foreslåede bestemmelse i Euro-
pa-Parlamentsvalglovens § 3 a, og som enten er registreret i
Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller er regi-
streret i CPR med bopæl i Grønland.
Det bemærkes, at udtrykket »udrejst« i den foreslåede be-
stemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 14 b, omfatter
40
såvel vælgere, der er udrejst fra Danmark direkte til Færøer-
ne, som vælgere, der er udrejst fra Danmark til udlandet og
derfra videre til Færøerne, og som opholder sig midlertidigt
på Færøerne jf. den foreslåede bestemmelse i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 a.
Om reglerne for folkeregistrering på Færøerne henvises til
afsnit 2.2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at personer omfattet af den foreslåede bestem-
melse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a efter anmodning
skal optages på en særlig valgliste i Københavns Kommune,
og at optagelse på valglisten vil ske efter en tilsvarende pro-
cedure som for personer, der ved folketingsvalg anses for at
have fast bopæl i Danmark uanset ophold i udlandet, jf. fol-
ketingsvalglovens § 16, stk. 2 og 3.
Det foreslås, at anmodning om optagelse skal indgives til
Københavns Kommune (i modsætning til ansøgninger om
optagelse på folketingsvalglisten, som indgives til den kom-
mune, hvor vælgeren sidst har været bopælsregistreret i
CPR). Dette gælder, uanset om ansøgeren sidst måtte have
haft bopæl i en anden kommune i Danmark end Københavns
Kommune, jf. den foreslåede § 14 b, stk. 1.
Ansøgningen skal i øvrigt behandles efter den procedure,
som gælder for optagelse på folketingsvalglisten af vælgere
omfattet af folketingsvalglovens § 2, jf. den foreslåede § 14
b, stk. 2. Københavns Kommune skal således videresende
ansøgninger om optagelse af vælgere, der har haft ophold på
Færøerne eller i Grønland i mere end 4 år, eller hvor der i
øvrigt er tvivl om, hvorvidt en vælger opfylder betingelserne
for valgret efter den foreslåede bestemmelse i Europa-Parla-
mentsvalglovens § 3 a, til Valgnævnet med henblik på Valg-
nævnets afgørelse og skal ellers optage vælgeren på denne
særlige valgliste.
Forslaget indebærer endvidere, at afgørelse om optagelse på
valglisten af en vælger, der er omfattet af den foreslåede be-
stemmelse i Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 1 eller
2, eller § 3 a, stk. 4, jf. stk. 1 eller 2 (dvs. vælgere, som er
ansat i den danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne
eller i Grønland, eller som midlertidigt opholder sig der af
en nærmere angiven særlig årsag, samt deres samboende
ægtefæller m.v.), gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af de to år anmodning om fornyet
optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er
truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse på valglisten af en
vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3 (dvs. en vælger, der
opholder sig på Færøerne eller i Grønland, men agter at ven-
de tilbage til Danmark inden for 2 år efter udrejsen), gælder
i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flyt-
ningen til Grønland. Afgørelse om optagelse på valglisten af
en vælger, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i
Europa-Parlamentsvalglovens § 3 a, stk. 4, jf. stk. 3, gælder
i 2 år regnet fra datoen for udrejsen til Færøerne eller flyt-
ningen til Grønland for den person omfattet af § 3 a, stk. 3,
vælgeren har den i § 3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til. Der
henvises til den foreslåede § 14 b, stk. 3.
Endvidere foreslås det i § 14 b, stk. 4, at social- og inden-
rigsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler
om optagelse på valglisten og om listens udarbejdelse. Med
hjemmel i bemyndigelsen vil der kunne fastsættes regler
om, at ansøgning skal ske på et særligt skema, som Social-
og Indenrigsministeriet udformer. Der vil desuden kunne
fastsættes regler om, i hvilket omfang og i hvilket tidsrum
Københavns Kommune og Valgnævnet skal træffe afgørelse
om optagelse på valglisten til såvel folkeafstemninger som
Europa-Parlamentsvalg på baggrund af samme ansøgning,
idet der herved kan tages højde for, at Europa-Parlaments-
valg holdes fast hvert femte år.
Information om muligheden for at ansøge om optagelse på
valglisten til Europa-Parlamentsvalg i Danmark til personer,
der udrejser til Færøerne eller flytter til Grønland, skal gives
ved hjælp af rigsombuddene på Færøerne og i Grønland. In-
formationen kan f.eks. ske gennem annoncering i lokale me-
dier i forbindelse med Europa-Parlamentsvalg i Danmark.
Social- og Indenrigsministeriet har fundet dette hensigts-
mæssigt, eftersom vælgeren ikke ved flytning til disse to de-
le af riget på samme måde som ved flytning til udlandet er i
kontakt med sin seneste danske bopælskommune, hvor in-
formationen normalt gives. Ved flytning fra Danmark til
Grønland er vælgeren kun i kontakt med tilflytningskommu-
nen, mens vælgeren ved udrejse fra Danmark til Færøerne er
i kontakt med både fraflytnings- og tilflytningskommunen,
jf. nærmere i afsnit 2.2.1.3.
Om baggrunden for lovforslagets § 2, nr. 6, henvises til af-
snit 2.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.3.1 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestem-
melserne i Europa-Parlamentsvalglovens § 25, stk. 4, og
§ 26, stk. 5, således at den hjælp til stemmeafgivning og
brevstemmeafgivning, der ydes af personer, dvs. valgstyre-
re, tilforordnede vælgere, stemmemodtagere og eventuelt til-
lige en personligt udpeget hjælper, fremover i valglovgiv-
ningen betegnes som ”personlig bistand”, idet udtrykket
hjælp fremover vil omfatte både personlig bistand og hjæl-
pemidler stillet til rådighed ved stemmeafgivningen.
Til § 3
Til nr. 1
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 1, at vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivnin-
gen kan forlange fornøden hjælp til stemmeafgivningen på
valgdagen. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i
den i valglovgivningen foreskrevne fremgangsmåde ved
stemmeafgivning på valgdagen. Der kan herunder gives ad-
41
gang til, at vælgeren kan foretage stemmeafgivning umid-
delbart uden for stemmelokalet.
Med den foreslåede bestemmelse indføres i den kommunale
og regionale valglovs § 55, stk. 1, en sondring mellem den
hjælp til stemmeafgivningen, der ydes af valgstyrere, tilfor-
ordnede vælgere og personligt udpegede hjælpere efter den
kommunale og regionale valglovs § 55, stk. 2, og den hjælp,
der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der er stillet
til rådighed ved stemmeafgivningen efter lovforslagets § 3,
nr. 6.
Det foreslås i den forbindelse, at den hjælp til stemmeafgiv-
ningen, der ydes af valgstyrere, tilforordnede vælgere og
personligt udpegede hjælpere, fremover i valglovgivningen
betegnes som ”personlig bistand”. Baggrunden herfor er, at
der med lovforslagets § 3, nr. 6, indføres en ny form for
hjælp til stemmeafgivningen i form af hjælp, der ydes ved
brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stem-
meafgivningen. Betegnelsen ”personlig bistand” samt den
ovenfor nævnte sondring indsættes dermed for at tydeliggø-
re, at der er forskel på – herunder visse forskelle i regulerin-
gen af – den hjælp, der ydes af valgstyrere, tilforordnede
vælgere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp,
vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved stemmeafgivningen.
Vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen vil ha-
ve mulighed for på samme tid og ved samme valghandling
at få hjælp til stemmeafgivningen både ved personlig bi-
stand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rådighed
ved stemmeafgivningen. Vælgere kan også få personlig bi-
stand til de hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen. Den personlige bistand vil f.eks. kunne
bestå i vejledning om, hvordan et bestemt hjælpemiddel fun-
gerer.
Personlig bistand vil som hidtil kunne ydes ved stemmeaf-
givning uden for stemmelokalet. De hjælpemidler, som soci-
al- og indenrigsministeren efter lovforslagets § 3, nr. 6, kan
bestemme skal stilles til rådighed, skal være stillet til rådig-
hed ved stemmeafgivningen og dermed ikke kun i stemme-
rummet. Det betyder, at også vælgere, der foretager stem-
meafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet, vil have
mulighed for at få hjælp til stemmeafgivningen ved brug af
hjælpemidler.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 2 og 3
Der er alene tale om en ændring af terminologien i bestem-
melserne i den kommunale og regionale valglovs § 55, stk.
2-4, og § 67, stk. 4, 2. og 3. pkt., og stk. 5 og 6, således at
den hjælp til stemmeafgivning og brevstemmeafgivning, der
ydes af personer, dvs. valgstyrere, tilforordnede vælgere,
stemmemodtagere og eventuelt tillige en personligt udpeget
hjælper, fremover i valglovgivningen betegnes som ”person-
lig bistand”, idet udtrykket hjælp fremover vil omfatte både
personlig bistand og hjælpemidler stillet til rådighed ved
stemmeafgivningen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 4
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 2, at hjælp til stemmeafgivning ydes af to valgstyrere el-
ler tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer el-
ler tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til
stemmeafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren
selv.
Med den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 55, stk. 2, får vælgere med behov for hjælp til
stemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til stem-
meafgivningen alene skal ydes af en person, der er udpeget
af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal medvirke en
myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet
vælger.
Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge,
at personlig bistand til stemmeafgivningen skal ydes enten
af to myndighedspersoner, af én myndighedsperson og én
personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af én
personligt udpeget hjælper.
Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat,
der er opstillet i kommunen eller regionen, jf. den kommu-
nale og regionale valglovs § 55, stk. 3, modsætningsvis.
Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for
en valgstyrer eller tilforordnet vælger udtrykkeligt og utve-
tydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp af en per-
sonligt udpeget hjælper. Vælgerens ønske om alene at få
hjælp af en personligt udpeget hjælper skal således være ud-
trykkeligt og utvetydigt og må ikke kunne misforstås. Det er
vælgeren selv, der over for en valgstyrer eller tilforordnet
vælger skal udtrykke, at vælgeren alene ønsker hjælp af en
personligt udpeget hjælper, og valgstyrerne og de tilforord-
nede vælgere har således ikke pligt til at spørge, om vælge-
ren alene ønsker hjælp til stemmeafgivningen af en person-
ligt udpeget hjælper. Det vil være valgstyreren eller den til-
forordnede vælger, der vurderer, om vælgeren udtrykkeligt
og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.
Valgstyrerens eller den tilforordnede vælgers vurdering af,
om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et øn-
ske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjælper, er
ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Der er såle-
des ikke pligt for valgstyreren eller den tilforordnede vælger
til at begrunde beslutningen herom over for vælgeren, til at
give klagevejledning eller til – efter anmodning – at medde-
le beslutningen skriftligt. En vælger, der er utilfreds med en
beslutning herom, har dog mulighed for at indgive en valg-
42
klage, jf. den kommunale og regionale valglovs § 93, stk. 1.
Valgstyreren eller den tilforordnede vælger bør i medfør af
den almindelige vejledningspligt efter omstændighederne
vejlede vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer,
at kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet træffer af-
gørelse i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende
kan indbringes for Social- og Indenrigsministeriet.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 4, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 5
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 55,
stk. 4, at hjælp til afkrydsning af stemmesedlen ved afstem-
ning på valgdagen kun kan ydes, såfremt vælgeren umiddel-
bart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkendegi-
ve, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren
ønsker at stemme.
Lovforslagets § 3, nr. 5, der ændrer i den kommunale og re-
gionale valglovs § 55, stk. 4, er en konsekvensændring som
følge af lovforslagets § 3, nr. 4, hvorefter personlig bistand
til stemmeafgivningen fremover ikke i alle tilfælde vil skulle
ydes af to personer, dvs. to myndighedspersoner eller én
myndighedsperson og én personligt udpeget hjælper, men
fremover også vil kunne ydes alene af én personligt udpeget
hjælper.
Til nr. 6
Der er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmel-
se, hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt
kan fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rå-
dighed ved stemmeafgivningen.
Med den foreslåede bestemmelse bemyndiges social- og in-
denrigsministeren til administrativt at fastsætte regler om
hjælpemidler, der af kommunalbestyrelsen skal stilles til rå-
dighed ved stemmeafgivningen.
Kommunalbestyrelsen kan således forpligtes til at stille
hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen.
Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk
stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens
stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere op-
tælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne
stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lys-
forhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af
tekst og særlige skriveredskaber.
Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at
medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skrive-
redskab) ved stemmeafgivningen ikke.
Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse,
der indsættes som stk. 5 i den kommunale og regionale valg-
lovs § 55, løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte reg-
ler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved
stemmeafgivningen på valgdagen. Med denne løsning tages
der højde for den løbende teknologiske udvikling. Der tages
samtidig højde for, at man på et senere tidspunkt vil kunne
stille hjælpemidler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og
at der med tiden kan blive tale om at stille nye eller ændrede
krav om hjælpemidler.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet
kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles
til rådighed ved stemmeafgivningen, skal stilles til rådighed
på samtlige afstemningssteder her i landet, eller om hjælpe-
midlerne alene skal stilles til rådighed på ét eller nogle af-
stemningssteder i hver kommune. Det bemærkes, at vælgere
med handicap eller nedsat førlighed efter den gældende
valglovgivning har mulighed for at blive overført til et andet
afstemningssted, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 53 a. Vælgeren vil derfor kunne overføres til det afstem-
ningssted, hvor hjælpemidlerne stilles til rådighed.
Der vil i forbindelse med udmøntningen af bestemmelsen
skulle tages højde for, at stemmesedlen til kommunalvalg
indholdsmæssigt varierer fra kommune til kommune, og at
stemmesedlen til regionalvalg indholdsmæssigt varierer fra
region til region.
Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at
der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved
kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne
bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere kon-
krete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere afstemnings-
steder i kommunen. Formålet med en forsøgsordning er at få
et så oplyst beslutningsgrundlag som muligt om et konkret
hjælpemiddels effekt. Forsøget vil efterfølgende skulle eva-
lueres, inden der tages stilling til, om der skal fastsættes reg-
ler om, at det pågældende hjælpemiddel skal stilles til rådig-
hed i alle kommuner og i hvilket omfang.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 6, henvises til af-
snit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 7
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 57,
stk. 1, 1. pkt., at de, der forestår afstemningen på valgdagen,
ikke under afstemningen må give en vælger råd eller opfor-
dring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken
kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lo-
vens § 57, stk. 1, 2. pkt., at de, der forestår afstemningen, ik-
ke over for uvedkommende må oplyse, om en vælger har
været til stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
43
Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds,
der er omfattet af den kommunale og regionale valglovs §
57, stk. 1, 1. pkt., således at personer, der er udpeget af væl-
geren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgivnin-
gen, ikke under afstemningen må give en vælger råd eller
opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal stemme på.
Bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 57
er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning, jf. den kommunale og re-
gionale valglovs § 108, stk. 1.
Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde per-
sonlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjæl-
per yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 3,
nr. 4, eller sammen med en myndighedsperson, således kun-
ne straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, med-
mindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning,
såfremt den pågældende under afstemningen giver en væl-
ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal
stemme på.
Der pålægges ikke med lovforslagets § 3, nr. 7, valgstyrerne
og de tilforordnede vælgere en pligt til at vejlede de person-
ligt udpegede hjælpere om, at de ikke under afstemningen
må give en vælger råd eller opfordring med hensyn til, hvem
vælgeren skal stemme på, samt at de personligt udpegede
hjælpere vil kunne straffes herfor. Der kan dog efter om-
stændighederne være anledning til, at valgstyreren eller den
tilforordnede vælger vejleder den personligt udpegede hjæl-
per herom.
Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede
hjælpere alene bliver omfattet af den kommunale og regio-
nale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestem-
melsens 2. pkt., hvorefter de personer, der forestår afstem-
ningen, har tavshedspligt ved ikke over for uvedkommende
at måtte oplyse, om en vælger har været til stede for at afgi-
ve stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en væl-
gers stemmeafgivning.
Der er endvidere med lovforslagets § 3, nr. 7, tale om en re-
daktionel ændring, der ensretter sprogbrugen i den kommu-
nale og regionale valglovs § 57, stk. 1, 1. pkt., hvor der hen-
vises til ”De, der forestår afstemningen”, med sprogbrugen i
den tilsvarende bestemmelse i folketingsvalglovens § 51,
stk. 1, 1. pkt., hvor der henvises til ”De personer, der fore-
står afstemningen”.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 7, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 8
De, der forestår afstemningen på valgdagen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren
skal stemme på, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 57, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har været til stede for
at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en
vælgers stemmeafgivning, jf. lovens § 57, stk. 1, 2. pkt.
Den nuværende affattelse af den kommunale og regionale
valglovs § 57, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i be-
stemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 3, nr. 7,
fremover både omfatter de personer, der forestår afstemnin-
gen, samt de personligt udpegede hjælpere. Det er imidlertid
ikke hensigten, at de personligt udpegede hjælpere skal om-
fattes af tavshedspligten i den kommunale og regionale
valglovs § 57, stk. 1, 2. pkt., men alene af forbuddet mod
valgagitation i bestemmelsens 1. pkt.
Med lovforslagets § 3, nr. 8, foreslås det derfor at ændre
ordlyden i den kommunale og regionale valglovs § 57, stk.
1, 2. pkt., således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmel-
sen, at det alene er de personer, der forestår afstemningen,
der er omfattet af tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 8, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 9
Der er tale om en ændring af redaktionel karakter vedrøren-
de fristen for at ansøge om at brevstemme i eget hjem op til
et valg.
Med den foreslåede bestemmelse ændres den kommunale og
regionale valglovs § 60, stk. 4, således at den seneste frist
for at ansøge om at brevstemme i eget hjem, som kommu-
nalbestyrelsen kan fastsætte, er den sidste dag, som det i
Danmark er muligt at brevstemme.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 10
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67,
stk. 4, 1. pkt., at hvis vælgeren i forbindelse med brevstem-
meafgivning ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller
udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis vælgeren i øv-
rigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstemmeafgivningen,
skal den eller de stemmemodtagere, brevstemmen afgives
til, yde den fornødne hjælp.
Med den foreslåede bestemmelse indføres i den kommunale
og regionale valglovs § 67, stk. 4, der omhandler brevstem-
meafgivning, en sondring svarende til den, der foreslås ind-
44
ført med lovforslagets § 3, nr. 1, der omhandler afstemning
på valgdagen. Det vil sige, at der indføres en sondring mel-
lem den hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stem-
memodtagere og personligt udpegede hjælpere efter den
kommunale og regionale valglovs § 67, stk. 4, 2. pkt., og
den hjælp, der ydes ved brug af eventuelle hjælpemidler, der
er stillet til rådighed ved brevstemmeafgivningen efter lov-
forslagets § 3, nr. 15.
Det foreslås tilsvarende med lovforslagets § 3, nr. 10, at den
hjælp til brevstemmeafgivningen, der ydes af stemmemodta-
gere og personligt udpegede hjælpere, fremover i valglov-
givningen betegnes som »personlig bistand«. Baggrunden
herfor er, at der med lovforslagets § 3, nr. 15, indføres en ny
form for hjælp til brevstemmeafgivningen i form af hjælp,
der ydes ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til rådig-
hed ved brevstemmeafgivningen. Betegnelsen ”personlig bi-
stand” samt den ovenfor nævnte sondring indsættes dermed
for at tydeliggøre, at der er forskel på – herunder visse for-
skelle i reguleringen af – den hjælp, der ydes af stemme-
modtagere og personligt udpegede hjælpere, og den hjælp
vælgeren kan få ved brug af hjælpemidler, der skal stilles til
rådighed ved brevstemmeafgivningen.
Vælgere med behov for hjælp til brevstemmeafgivningen vil
have mulighed for på samme tid og ved samme valghand-
ling at få hjælp til brevstemmeafgivningen både ved person-
lig bistand og ved brug af hjælpemidler, der er stillet til rå-
dighed ved brevstemmeafgivningen. Vælgere kan også få
personlig bistand til de hjælpemidler, der skal stilles til rå-
dighed ved brevstemmeafgivningen. Den personlige bistand
vil f.eks. kunne bestå i vejledning om, hvordan et bestemt
hjælpemiddel fungerer.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 11
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67,
stk. 4, at hjælp til brevstemmeafgivning ydes af den eller de
stemmemodtagere, brevstemmen afgives til. Vælgeren kan
udpege en personlig hjælper, der yder hjælpen sammen med
stemmemodtageren eller – i det tilfælde, hvor der medvirker
flere stemmemodtagere – i stedet for den ene af stemme-
modtagerne.
Med den foreslåede ændring af den kommunale og regionale
valglovs § 67, stk. 4, får vælgere med behov for hjælp til
brevstemmeafgivningen mulighed for at vælge, at hjælp til
brevstemmeafgivningen alene skal ydes af en person, der er
udpeget af vælgeren selv, dvs. uden at der tillige skal med-
virke en myndighedsperson i form af en stemmemodtager.
Vælgeren vil således fremover have mulighed for at vælge,
at personlig bistand til brevstemmeafgivningen skal ydes en-
ten af én/to stemmemodtager(e), af én stemmemodtager og
én personligt udpeget hjælper eller som noget nyt alene af
én personligt udpeget hjælper.
Den personligt udpegede hjælper må godt være en kandidat,
der er opstillet i kommunen eller regionen, jf. den kommu-
nale og regionale valglovs § 67, stk. 5, modsætningsvis.
Efter forslaget er det en betingelse for, at hjælpen kan ydes
alene af en personligt udpeget hjælper, at vælgeren over for
stemmemodtageren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver
et ønske om alene at få hjælp af en personligt udpeget hjæl-
per. Vælgerens ønske om alene at få hjælp af en personligt
udpeget hjælper skal således være udtrykkeligt og utvetydigt
og må ikke kunne misforstås. Det er vælgeren selv, der over
for en stemmemodtager skal udtrykke, at vælgeren alene øn-
sker hjælp af en personligt udpeget hjælper, og stemmemod-
tageren har således ikke pligt til at spørge, om vælgeren ale-
ne ønsker hjælp til brevstemmeafgivningen af en personligt
udpeget hjælper. Det vil være stemmemodtageren, der vur-
derer, om vælgeren udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver
et ønske herom.
Stemmemodtagerens vurdering af, om vælgeren udtrykke-
ligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske om alene at få hjælp
af en personligt udpeget hjælper, er ikke en afgørelse i for-
valtningslovens forstand. Der er således ikke pligt for stem-
memodtageren til at begrunde beslutningen herom over for
vælgeren, til at give klagevejledning eller til – efter anmod-
ning – at meddele beslutningen skriftligt. En vælger, der er
utilfreds med en beslutning herom, har dog mulighed for at
indgive en valgklage, jf. den kommunale og regionale valg-
lovs § 93, stk. 1. Stemmemodtageren bør i medfør af den al-
mindelige vejledningspligt efter omstændighederne vejlede
vælgeren om denne klagemulighed, som indebærer, at kom-
munalbestyrelsen henholdsvis regionsrådet træffer afgørelse
i sagen med mulighed for, at sagen efterfølgende kan ind-
bringes for Social- og Indenrigsministeriet.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 11, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 12
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 67,
stk. 6, at hjælp til udfyldning af stemmesedlen ved brev-
stemmeafgivningen kun kan ydes, såfremt vælgeren umid-
delbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan tilkende-
give, på hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælge-
ren ønsker at stemme.
Lovforslagets § 3, nr. 12, der ændrer i den kommunale og
regionale valglovs § 67, stk. 6, har karakter af en redaktionel
ændring af bestemmelsen, da hjælp til udfyldning af stem-
mesedlen ved brevstemmeafgivningen – både efter de gæl-
dende regler i den kommunale og regionale valglovs § 67,
stk. 6, og med forslaget – kan ydes af enten én eller to per-
soner.
45
Derudover er der tale om en redaktionel ændring, der ensret-
ter sprogbrugen i reglerne om hjælp til afkrydsning af stem-
mesedlen ved afstemning på valgdagen, jf. den kommunale
og regionale valglovs § 55, stk. 4, der foreslås ændret med
forslagets § 3, nr. 5, og reglerne om udfyldning af stemme-
sedlen ved brevstemmeafgivningen, jf. den kommunale og
regionale valglovs § 67, stk. 6, der foreslås ændret med for-
slagets § 3, nr. 12.
Til nr. 13
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 68,
stk. 1, 1. pkt., at stemmemodtagere ikke i forbindelse med
brevstemmeafgivningen må give en vælger råd eller opfor-
dring med hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken
kandidat vælgeren skal stemme på. Det følger videre af lo-
vens § 68, stk. 1, 2. pkt., at stemmemodtagerne ikke over for
uvedkommende må oplyse, om en vælger har afgivet brev-
stemme eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers
stemmeafgivning.
Med den foreslåede bestemmelse udvides den personkreds,
der er omfattet af den kommunale og regionale valglovs
§ 68, stk. 1, 1. pkt., således at personer, der er udpeget af
vælgeren selv til at yde personlig bistand ved stemmeafgiv-
ningen, ikke under brevstemmeafgivningen må give en væl-
ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal
stemme på.
Bestemmelsen i den kommunale og regionale valglovs § 68
er strafbelagt. Overtrædelse heraf straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er for-
skyldt efter den øvrige lovgivning, jf. den kommunale og re-
gionale valglovs § 108, stk. 1.
Den person, der er udpeget af vælgeren selv til at yde per-
sonlig bistand, vil, uanset om den personligt udpegede hjæl-
per yder den personlige bistand alene, jf. lovforslagets § 3,
nr. 11, eller sammen med en stemmemodtager, således kun-
ne straffes, såfremt den pågældende under brevstemmeaf-
givningen giver en vælger råd eller opfordring med hensyn
til, hvem vælgeren skal stemme på.
Der pålægges ikke med lovforslagets § 3, nr. 13, stemme-
modtagerne en pligt til at vejlede de personligt udpegede
hjælpere om, at de ikke under afstemningen må give en væl-
ger råd eller opfordring med hensyn til, hvem vælgeren skal
stemme på, samt at de personligt udpegede hjælpere vil kun-
ne straffes herfor. Der kan dog efter omstændighederne væ-
re anledning til, at stemmemodtageren vejleder den person-
ligt udpegede hjælper herom.
Det bemærkes, at det foreslås, at de personligt udpegede
hjælpere alene bliver omfattet af den kommunale og regio-
nale valglovs § 68, stk. 1, 1. pkt., og dermed ikke af bestem-
melsens 2. pkt., hvorefter stemmemodtagerne har tavsheds-
pligt ved ikke over for uvedkommende at måtte oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 13, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 14
Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brevstem-
meafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren
skal stemme på, jf. den kommunale og regionale valglovs
§ 68, stk. 1, 1. pkt. De samme personer må ikke over for
uvedkommende oplyse, om en vælger har afgivet brevstem-
me eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stem-
meafgivning, jf. lovens § 68, stk. 1, 2. pkt.
Den nuværende affattelse af den kommunale og regionale
valglovs § 68, stk. 1, 2. pkt., henviser til persongruppen i be-
stemmelsens 1. pkt., der med lovforslagets § 3, nr. 13, frem-
over både omfatter stemmemodtagere og de personligt ud-
pegede hjælpere. Det er imidlertid ikke hensigten, at de per-
sonligt udpegede hjælpere skal omfattes af tavshedspligten i
den kommunale og regionale valglovs § 68, stk. 1, 2. pkt.,
men alene af forbuddet mod valgagitation i bestemmelsens
1. pkt.
Med lovforslagets § 3, nr. 14, foreslås det derfor at ændre
ordlyden i den kommunale og regionale valglovs § 68, stk.
1, 2. pkt., således at det udtrykkeligt fremgår af bestemmel-
sen, at det alene er stemmemodtagere, der er omfattet af
tavshedspligten i bestemmelsens 2. pkt.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 14, henvises til af-
snit 2.1.1.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 15
Det følger af den kommunale og regionale valglovs § 69, at
social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om
tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning
samt om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme. Der
er ikke i valglovgivningen en bemyndigelsesbestemmelse,
hvorefter social- og indenrigsministeren administrativt kan
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed
ved brevstemmeafgivningen.
Med den foreslåede bestemmelse indsættes endnu en be-
myndigelse i den kommunale og regionale valglovs § 69, så-
ledes at social- og indenrigsministeren bemyndiges til admi-
nistrativt at fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen.
Kommunalbestyrelsen og de øvrige myndigheder og brev-
stemmemodtagere, der varetager brevstemmeafgivningen,
46
kan således forpligtes til at stille hjælpemidler til rådighed
ved brevstemmeafgivningen.
Der vil ikke med bemyndigelsen kunne indføres elektronisk
stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens
stemme helt eller delvist registreres og eventuelt senere op-
tælles i en maskine. Med bemyndigelsen vil der f.eks. kunne
stilles hjælpemidler til rådighed, der giver særligt gode lys-
forhold, hjælpemidler, der giver mulighed for forstørrelse af
tekst og særlige skriveredskaber.
Med denne bemyndigelse ændres vælgerens mulighed for at
medbringe egne hjælpemidler (f.eks. lup eller særligt skrive-
redskab) ved stemmeafgivningen ikke.
Social- og indenrigsministeren vil med denne bemyndigelse
løbende ved bekendtgørelse kunne fastsætte regler om, hvil-
ke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved brevstem-
meafgivningen. Med denne løsning tages der højde for den
løbende teknologiske udvikling. Der tages samtidig højde
for, at man på et senere tidspunkt vil kunne stille hjælpemid-
ler til rådighed, der i dag ikke er udviklet, og at der med ti-
den kan blive tale om at stille nye eller ændrede krav om
hjælpemidler.
Ved udmøntningen af bemyndigelsen vil der blandt andet
kunne tages stilling til, om de hjælpemidler, som skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, skal stilles til rå-
dighed på samtlige steder i kommunerne, hvor enhver væl-
ger har mulighed for at brevstemme her i landet. Det be-
mærkes, at enhver vælger kan brevstemme i enhver kommu-
ne her i landet. De steder, hvor enhver vælger kan brevstem-
me, er hovedsageligt borgerservicecentre. I nogle kommuner
er det ligeledes muligt at brevstemme på f.eks. biblioteker
og lignende steder.
Udmøntningen af bemyndigelsen kan endvidere ske ved, at
der gennemføres forsøgsordninger i enkelte kommuner ved
kommende valg. En sådan forsøgsordning vil f.eks. kunne
bestå i, at kommunerne pålægges at stille ét eller flere kon-
krete hjælpemidler til rådighed på ét eller flere steder i kom-
munen, hvor enhver vælger kan brevstemme. Formålet med
en forsøgsordning er at få et så oplyst beslutningsgrundlag
som muligt om et konkret hjælpemiddels effekt. Forsøget vil
efterfølgende skulle evalueres, inden der tages stilling til,
om der skal fastsættes regler om, at det pågældende hjælpe-
middel skal stilles til rådighed på steder i kommunen, hvor
enhver vælger kan brevstemme og i hvilket omfang.
Om baggrunden for lovforslagets § 3, nr. 15, henvises til af-
snit 2.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 16 og 17
Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 1 og
2, skal valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valg-
kortene, stemmesedlerne samt øvrigt valgmateriale, som
kommunalbestyrelsen, valgbestyrelsen eller regionsrådet har
modtaget i forbindelse med kommunal- og regionalvalget,
opbevares af kommunalbestyrelsen henholdsvis regionsrå-
det. Efter den kommunale og regionale valglovs § 106, stk.
3, skal valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herun-
der brevstemmemateriale, tilintetgøres, når klagefristen er
udløbet, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort.
Øvrigt valgmateriale skal opbevares som fastsat efter lov om
offentlige arkiver m.v.
I praksis anvendes valgmateriale til forskning og statistik. I
givet fald tilintetgøres valgmateriale, når det ikke længere er
nødvendigt til det givne forskningsprojekt m.v.
Med den foreslåede bestemmelse lovfæstes det udtrykkeligt
i den kommunale og regionale valglovs § 106, stk. 4, at
valgmateriale omfattet af lovens § 106, stk. 3, 1. pkt., efter
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestem-
melse kan anvendes til forskning og statistik i overensstem-
melse med reglerne i lov om behandling af personoplysnin-
ger (persondataloven). Hvis valgmateriale omfattet af be-
stemmelsen anvendes til forskning og statistik, skal valgma-
terialet først tilintetgøres, når materialet ikke længere er
nødvendigt til de nævnte formål.
Om den tilsvarende foreslåede ordning for folketingsvalg,
folkeafstemninger og Europa-Parlamentsvalg henvises til
lovforslagets § 1, nr. 25 og 26, med tilhørende bemærknin-
ger.
Hvis valgmateriale omfattet af bestemmelsen i den kommu-
nale og regionale valglovs § 106, stk. 3, 1. pkt., anvendes til
forskning og statistik, skal valgmaterialet tilintetgøres, når
materialet ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.
Hvis valgmaterialet ikke anvendes til forskning og statistik,
skal det fortsat tilintetgøres, når klagefristen for det pågæl-
dende valg er udløbet, og eventuelle valgklager er endeligt
afgjort. Dette gælder dog ikke valgbogen og afstemningsbo-
gen, som efter såvel de gældende regler som forslaget skal
opbevares efter reglerne i arkivlovgivningen, jf. den kom-
munale og regionale valglovs § 106, stk. 3.
Med forslaget ændres ikke på adgangen til at lade valgbogen
og afstemningsbogen anvende til forskning og statistik. Ad-
gangen til at videregive disse bøger eller oplysninger deri
reguleres således uændret af persondataloven eller forvalt-
ningsloven, afhængig af om der er tale om videregivelse af
oplysninger i manuel form, og om videregivelsen sker til en
privat forsker (enkeltperson) eller en offentlig myndighed
eller forskningsinstitution.
Kompetencen til at beslutte at lade valgmateriale anvende til
forskning og statistik ligger efter forslaget hos kommunalbe-
styrelsen samt – for så vidt angår det valgmateriale, som re-
gionsrådet opbevarer – hos regionsrådet.
Med forslaget pålægges der ikke kommunalbestyrelserne
henholdsvis regionsrådene nogen pligt til at videregive valg-
47
materialet eller til at medvirke ved forskningen, f.eks. ved at
indtaste oplysninger fra valgmaterialet til brug for forsknin-
gen, hvis en forsker anmoder herom. Kommunalbestyrelsen
henholdsvis regionsrådet står således frit med hensyn til be-
slutningen om, hvorvidt valgmaterialet skal videregives, el-
ler kommunen henholdsvis regionen skal medvirke til forsk-
ningen, men afgørelsen herom skal træffes inden for ram-
merne af almindelige forvaltningsretlige principper, herun-
der lighedsgrundsætningen og forbuddet mod varetagelse af
usaglige hensyn.
Kommunalbestyrelserne henholdsvis regionsrådene kan ved
afgørelsen om at videregive valgmateriale eller medvirke til
forskningen stille vilkår, f.eks. om at forskeren har indhentet
de nødvendige tilladelser fra Datatilsynet eller andre rele-
vante myndigheder.
Der tillægges ikke med forslaget Social- og Indenrigsmini-
steriet nogen kompetence til at pålægge kommunalbestyrel-
serne henholdsvis regionsrådene at medvirke til forsknings-
projekter, herunder ved at udlevere valgmateriale. Ministeri-
et vil imidlertid som hidtil kunne opfordre kommunalbesty-
relserne henholdsvis regionsrådene til at medvirke i sådanne
projekter, ligesom ministeriet vil kunne facilitere og koordi-
nere kommunernes og regionernes medvirken i sådanne pro-
jekter.
Da den foreslåede bestemmelse i den kommunale og regio-
nale valglovs § 106, stk. 4, har karakter af en undtagelse til
hovedreglen i den kommunale og regionale valglovs § 106,
stk. 3, om tilintetgørelse af valglister, foreslås det at indsætte
en henvisning til stk. 4 i lovens § 106, stk. 3, 1. pkt.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
I dag kan valgplakater ophænges fra den 4. lørdag før valg-
dagen fra døgnets begyndelse, jf. § 84, stk. 1, i lov om of-
fentlige veje m.v.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det i § 84, stk. 1,
1. pkt., i lov om offentlige veje m.v. at flytte tidspunktet for,
hvornår valgplakater tidligst må ophænges, fra døgnets be-
gyndelse til kl. 12.00.
Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de per-
soner, der hænger valgplakater op, idet de således undgår at
skulle kravle op på stiger og lignende i mørke og på steder
med dårlig belysning for at komme først til de mest attrakti-
ve ophængningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt
mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet med midnatstidspunk-
tet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af
valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal
ske i dagslys.
Den gældende afgrænsning af perioden, hvor valgplakaterne
må ophænges, giver – ud over de nævnte færdselssikker-
hedsmæssige aspekter – ikke anledning til problemer ved
valg, der falder på faste tidspunkter, f.eks. ved valg til kom-
munalbestyrelser og regionsråd, eller ved valg til Europa-
Parlamentet.
Bestemmelsen omfatter som hidtil såvel landsdækkende fol-
keafstemninger (grundlovsumiddelbare eller i medfør af
særlig lov) som kommunale eller andre lokale folkeafstem-
ninger. For at det kan fastslås, hvornår den 4. lørdag før af-
stemningsdagen falder, er det en forudsætning, at afstem-
ningsdagen er fastlagt. Ved landsdækkende folkeafstemnin-
ger kendes datoen for afstemningen normalt tidligere end 4.
lørdag før afstemningsdagen (f.eks. i forbindelse med be-
handlingen af det lovforslag, der stemmes om), og begyn-
delsestidspunktet for ophængning af valgplakater giver der-
med ikke anledning til afgrænsningsvanskeligheder. Ved
kommunale/lokale folkeafstemninger, der i sagens natur ik-
ke handler om et lovforslag, er det en forudsætning for be-
regningen af begyndelsestidspunktet, at datoen for afstem-
ningen er besluttet af kommunalbestyrelsen på et offentligt
møde i kommunalbestyrelsen, hvorved beslutningen bliver
offentligt kendt. Besluttes datoen for afstemningen senere
end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet
for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstids-
punktet.
Bestemmelsen omfatter som hidtil også valg, der udskrives
på offentligretligt grundlag. Afgrænsningen giver ikke pro-
blemer, når valget udskrives mere end 4 lørdage før valgda-
gen. Udskrives valg senere end 4 lørdage før valgdagen,
regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplaka-
ter først fra udskrivningstidspunktet.
Til nr. 2
Det har givet anledning til tvivl hos de personer, der hænger
valgplakater op, og vejmyndigheder i forhold til, hvornår
valgplakater må ophænges, når valg til Folketinget udskri-
ves med en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen.
For at fjerne denne tvivl foreslås det med bestemmelsen at
nyaffatte 2. pkt. i § 84, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v.,
således at valgplakater i forbindelse med valg til Folketin-
get, der udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før
valgdatoen, først må ophænges fra udskrivelsen af valget.
Dette vil i praksis sige fra statsministerens offentliggørelse
af, at der udskrives valg til Folketinget. Dette gælder, uanset
om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol,
på et pressemøde eller andre steder.
Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der er størst
mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for,
hvornår valgplakater lovligt må ophænges.
Hvis et folketingsvalg udskrives med længere varsel end 4
lørdage før valgdagen, må plakatophængning først finde
sted fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, jf. nr. 1.
48
Det henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3.
I dag stilles der i § 85, stk. 1, i lov om offentlige veje m.v.
alene krav om, at en ophængt valgplakat skal være forsynet
med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske og juri-
diske person, der har iværksat ophængningen.
Med den foreslåede bestemmelse, der ændrer i § 85, stk. 1,
1. og 2. pkt., i lov om offentlige veje m.v., foreslås det, at en
ophængt valgplakat også skal være forsynet med oplysning
om e-mailadresse på den fysiske og juridiske person, der har
iværksat ophængningen.
Forslaget skal ses i lyset af udviklingen på det kommunika-
tive område, idet vejmyndighederne med forslaget får bedre
mulighed for at sikre, at formålet med bestemmelsen i § 85,
stk. 1, fortsat kan iagttages på en let og omkostningseffektiv
måde.
Formålet med denne bestemmelse er således, at det skal væ-
re muligt på en hurtig og effektiv måde at kontakte den an-
svarlige for en valgplakat i de situationer, hvor valgplakaten
ikke opfylder lovens krav til ophængning. Det kan f.eks. væ-
re i tilfælde, hvor valgplakaten på grund af ophængningsme-
toden, ophængningsmaterialet eller ophængningsstedet ikke
(længere) sikrer en tilstrækkelig frihøjde under plakaten, el-
ler at plakaten ikke (længere) er fastgjort forsvarligt. I disse
situationer er der behov for en hurtig kontakt til den ansvar-
lige person med henblik på at afhjælpe situationen, før vej-
myndigheden eventuelt skrider til fjernelse af plakaten efter
bestemmelserne i lovens § 85, stk. 2, 3 og 5.
Valgplakater, der ikke er forsynet med e-mailadresse eller
de oplysninger, der efter gældende ret kræves, kan nedtages
af vejmyndigheden, jf. lov om offentlige veje m.v. § 85, stk.
3, sidste punktum, jf. § 85, stk. 1.
Til § 5
Til nr. 1
I dag kan valgplakater ophænges fra den 4. lørdag før valg-
dagen fra døgnets begyndelse, jf. § 66 a, stk. 1, i lov om pri-
vate fællesveje.
Med den foreslåede bestemmelse foreslås det i § 66 a, stk. 1,
1. pkt., i lov om private fællesveje at flytte tidspunktet for,
hvornår valgplakater tidligst må ophænges, fra døgnets be-
gyndelse til kl. 12.00.
Med forslaget varetages hensynet til sikkerheden for de per-
soner, der hænger valgplakater op, idet de således undgår at
skulle kravle op på stiger og lignende i mørke og på steder
med dårlig belysning for at komme først til de mest attrakti-
ve ophængningssteder. Selv om færdslen formentlig er lidt
mere intensiv kl. 12.00 sammenlignet med midnatstidspunk-
tet, vurderes færdselssikkerheden omkring ophængningen af
valgplakaterne alt i alt at være bedre, når ophængningen skal
ske i dagslys.
Den gældende afgrænsning af perioden, hvor valgplakaterne
må ophænges, giver – ud over de nævnte færdselssikker-
hedsmæssige aspekter – ikke anledning til problemer ved
valg, der falder på faste tidspunkter, f.eks. ved valg til kom-
munalbestyrelser og regionsråd, eller ved valg til Europa-
Parlamentet.
Bestemmelsen omfatter som hidtil såvel landsdækkende fol-
keafstemninger (grundlovsumiddelbare eller i medfør af
særlig lov) som kommunale eller andre lokale folkeafstem-
ninger. For at det kan fastslås, hvornår den 4. lørdag før af-
stemningsdagen falder, er det en forudsætning, at afstem-
ningsdagen er fastlagt. Ved landsdækkende folkeafstemnin-
ger kendes datoen for afstemningen normalt tidligere end 4.
lørdag før afstemningsdagen (f.eks. i forbindelse med be-
handlingen af det lovforslag, der stemmes om), og begyn-
delsestidspunktet for ophængning af valgplakater giver der-
med ikke anledning til afgrænsningsvanskeligheder. Ved
kommunale/lokale folkeafstemninger, der i sagens natur ik-
ke handler om et lovforslag, er det en forudsætning for be-
regningen af begyndelsestidspunktet, at datoen for afstem-
ningen er besluttet af kommunalbestyrelsen på et offentligt
møde i kommunalbestyrelsen, hvorved beslutningen bliver
offentligt kendt. Besluttes datoen for afstemningen senere
end 4 lørdage før valgdagen, regnes begyndelsestidspunktet
for ophængning af valgplakater først fra udskrivningstids-
punktet.
Bestemmelsen omfatter som hidtil også valg, der udskrives
på offentligretligt grundlag. Afgrænsningen giver ikke pro-
blemer, når valget udskrives mere end 4 lørdage før valgda-
gen. Udskrives valg senere end 4 lørdage før valgdagen,
regnes begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplaka-
ter først fra udskrivningstidspunktet.
Til nr. 2
Det har givet anledning til tvivl hos de personer, der hænger
valgplakater op, og kommuner i forhold til, hvornår valgpla-
kater må ophænges, når valg til Folketinget udskrives med
en kortere frist end 4 lørdage før valgdatoen.
For at fjerne denne tvivl foreslås det med bestemmelsen at
nyaffatte 2. pkt. i § 66 a, stk. 1, i lov om private fællesveje,
således at valgplakater i forbindelse med valg til Folketin-
get, der udskrives med en kortere frist end 4 lørdage før
valgdatoen, først må ophænges fra udskrivelsen af valget.
Dette vil i praksis sige fra statsministerens offentliggørelse
af, at der udskrives valg til Folketinget. Dette gælder, uanset
om valgudskrivelsen annonceres fra Folketingets talerstol,
på et pressemøde eller andre steder.
49
Med den foreslåede fristbestemmelse sikres, at der er størst
mulig offentlighed og klarhed omkring tidspunktet for,
hvornår valgplakater lovligt må ophænges.
Hvis et folketingsvalg udskrives med længere varsel end 4
lørdage før valgdagen, må plakatophængning først finde
sted fra kl. 12.00 den fjerde lørdag før valgdagen, jf. nr. 1.
Det henvises i øvrigt til afsnit 2.5.3. i de almindelige be-
mærkninger.
Til nr. 3
I dag stilles der i § 66 b, stk. 1, i lov om private fællesveje
alene krav om, at en ophængt valgplakat skal være forsynet
med navn, adresse og telefonnummer på den fysiske og juri-
diske person, der har iværksat ophængningen.
Med den foreslåede bestemmelse, der ændrer i § 66 b, stk. 1,
1. og 2. pkt., i lov om private fællesveje, foreslås det, at en
ophængt valgplakat også skal være forsynet med oplysning
om e-mailadresse på den fysiske og juridiske person, der har
iværksat ophængningen.
Forslaget skal ses i lyset af udviklingen på det kommunika-
tive område, idet kommunerne med forslaget får bedre mu-
lighed for at sikre, at formålet med bestemmelsen i § 66 b,
stk. 1, fortsat kan iagttages på en let og omkostningseffektiv
måde.
Formålet med denne bestemmelse er således, at det skal væ-
re muligt på en hurtig og effektiv måde at kontakte den an-
svarlige for en valgplakat i de situationer, hvor valgplakaten
ikke opfylder lovens krav til ophængning. Det kan f.eks. væ-
re i tilfælde, hvor valgplakaten på grund af ophængningsme-
toden, ophængningsmaterialet eller ophængningsstedet ikke
(længere) sikrer en tilstrækkelig frihøjde under plakaten, el-
ler at plakaten ikke (længere) er fastgjort forsvarligt. I disse
situationer er der behov for en hurtig kontakt til den ansvar-
lige person med henblik på at afhjælpe situationen, før kom-
munen eventuelt skrider til fjernelse af plakaten efter be-
stemmelserne i lovens § 66 b, stk. 2, 3 og 5.
Valgplakater, der ikke er forsynet med e-mailadresse eller
de oplysninger, der efter gældende ret kræves, kan nedtages
af kommunen, jf. lov om private fællesveje § 66 b, stk. 3,
sidste punktum, jf. § 66 b, stk. 1.
Til § 6
Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2017.
Til § 7
Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighedsom-
råde.
Hvad angår de foreslåede ændringer af folketingsvalgloven,
Europa-Parlamentsvalgloven og lov om kommunale og regi-
onale valg, jf. lovforslagets §§ 1-3, indeholder lovforslaget
ingen bestemmelse om de nævnte foreslåede ændringers
manglende territoriale gyldighed for Færøerne og Grønland.
Dette skyldes, at de hovedlove, der ændres ved denne del af
lovforslaget – uanset at der ikke afholdes valg efter disse ho-
vedlove på Færøerne og i Grønland – på visse områder har
retsvirkninger for Færøerne og Grønland, navnlig derved, at
de pågældende hovedlove indeholder en bestemmelse om de
færøske og grønlandske folkeregistres medvirken ved brev-
stemmeafgivning til det danske folketingsvalg, Europa-Par-
lamentsvalg og kommunal- og regionalvalg uden for Fæ-
røerne og Grønland. Denne medvirken sker med de fornød-
ne tilpasninger efter den fremgangsmåde, der er fastsat her-
om i folketingsvalglovene for henholdsvis Færøerne og
Grønland og i disse rigsdeles særskilte egen lovgivning.
Ingen af de ved dette lovforslag foreslåede ændringer af
valglovgivningen har retsvirkning for Færøerne eller Grøn-
land.
Hvad angår de foreslåede ændringer af lov om offentlige ve-
je m.v. og lov om private fællesveje, jf. lovforslagets §§ 4
og 5, fastsættes det – i lighed med, hvad der gælder for de
hovedlove, der ændres ved denne del af lovforslaget – at de
nævnte foreslåede ændringer ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
50
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 416
af 12. maj 2016, som ændret ved § 22 i lov nr. 628 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
§ 17. Social- og indenrigsministeren nedsætter et valg-
nævn, der træffer afgørelse om
1) optagelse på valglisten efter § 16, stk. 2,
2) godkendelse af navne for nye partier, der ønsker at
deltage i folketingsvalg, jf. § 12, stk. 2 og 3, og § 13,
stk. 3, eller Europa-Parlamentsvalg, jf. § 11, stk. 2 og
3, og § 12 i lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet, og
3) optagelse i Partinavneregistret, jf. § 13, stk. 4.
Stk. 2-9. ---
1. I § 17, stk. 1, indsættes efter nr. 1 som nyt nr. 2 og 3:
»2) optagelse på valglisten til folkeafstemninger efter § 96
b,
3) optagelse på valglisten til Europa-Parlamentsvalg efter
§ 14 b i lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parla-
mentet,«
Nr. 2 og 3 bliver herefter nr. 4 og 5.
§ 49. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, sva-
gelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelo-
kalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeaf-
givningen på den foreskrevne måde, jf. § 48, kan forlange
fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Der
kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne
fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stem-
meafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere el-
ler tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller
tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stem-
meafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. En kandidat, der er opstillet i storkredsen, må ikke
som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde hjælp til stem-
meafgivning.
Stk. 4. Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun
ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder
hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvil-
ken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 61. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemme-
sedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis
vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstem-
meafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brev-
stemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6.
Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere
stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren
forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er
udpeget af vælgeren selv. Er der ydet hjælp, skal dette frem-
gå af følgebrevet.
2. I § 49, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.«
3. I § 49, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, og § 61, stk. 6, ændres
»Hjælp« til: »Personlig bistand«.
4. I § 49, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 61, stk. 4, 2. og
3. pkt., og stk. 5 og 6, ændres »hjælp« til: »personlig bi-
stand«.
5. I § 49, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilfor-
ordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom,
kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er
udpeget af vælgeren selv.«
6. I § 49, stk. 4, indsættes efter »umiddelbart over for«:
»den eller«.
7. I § 49 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen.«
51
Stk. 5. En kandidat, der er opstillet i storkredsen, må ikke
som stemmemodtager yde hjælp til stemmeafgivning.
Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp,
utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken
kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 7-8. ---
§ 51. De personer, der forestår afstemningen, må ikke under
afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hen-
syn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal
stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om
en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øv-
rigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. ---
8. I § 51, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »forestår«: »eller
yder personlig bistand til«.
9. I § 51, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »De personer, der
forestår afstemningen,«.
§ 54. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,
kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for
at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er
nævnt i stk. 2. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal
indgives senest kl. 18 tolv dage før valgdagen. Hvis tolv
dage før valgdagen er en lørdag eller søndag, forlænges fri-
sten for at indgive anmodning om at brevstemme i hjemmet
til førstkommende mandag kl. 12. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte en senere frist for indgivelsen af anmodningen om
at brevstemme i hjemmet, dog senest næstsidste søgnedag
før valgdagen. Anmodningen skal indgives til opholdskom-
munen.
Stk. 5. ---
10. I § 54, stk. 4, 4. pkt., ændres »næstsidste« til: »tredje-
sidste«.
§ 61. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemme-
sedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis
vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstem-
meafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brev-
stemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6.
Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere
stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren
forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er
udpeget af vælgeren selv. Er der ydet hjælp, skal dette frem-
gå af følgebrevet.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp,
utvetydigt kan tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken
kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 7-8. ---
11. I § 61, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 63, 2. pkt.«
12. I § 61, stk. 4, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for stemmemodtageren ud-
trykkeligt og utvetydigt et ønske herom, kan den personlige
bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren
selv.«
13. I § 61, stk. 6, indsættes efter »umiddelbart over for
den«: »eller dem«.
§ 62. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brev-
stemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med
hensyn til, hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal
14. I § 62, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Stemmemodtage-
re«: »og personer, der yder personlig bistand til brevstem-
meafgivningen,«.
52
stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om
en vælger har afgivet brevstemme eller i øvrigt oplyse for-
hold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. ---
15. I § 62, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »Stemmemodtage-
re«.
§ 63. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstem-
meafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme. 16. I § 63 indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeaf-
givningen.«
§ 94. Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på
folkeafstemninger, der afholdes efter grundlovens § 20, stk.
2, § 29, stk. 2, § 42 og § 88.
§ 95. ---
Stk. 2. Statsministeren bekendtgør lovforslaget eller loven
i Statstidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstem-
ning finder sted. Folkeafstemning efter grundlovens § 20,
stk. 2, og § 42 skal afholdes tidligst 12 og senest 18 søgneda-
ge efter bekendtgørelsen. Folkeafstemning efter grundlovens
§ 88 skal afholdes inden et halvt år efter Folketingets endeli-
ge vedtagelse af forslaget.
Stk. 3. ---
17. I § 94 og § 95, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 42« til: »§ 42,
stk. 1 og 7,«.
18. I § 94 indsættes som 2. pkt.:
»Bestemmelserne i § 95, stk. 3 og 4, og §§ 96-103 finder
endvidere anvendelse på folkeafstemninger, der afholdes i
henhold til særlig lov, medmindre andet følger af den særli-
ge lov.«
19. I § 95 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Afholdes folkeafstemning i henhold til særlig lov,
bekendtgør statsministeren folkeafstemningens tema i Stats-
tidende med meddelelse om, hvilken dag folkeafstemningen
finder sted.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 96. Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget
på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2. Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommu-
nens vælgere og udsende valgkort i overensstemmelse med
reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg. Ved folkeafstemnin-
ger, der ikke afholdes i alle dele af riget, gælder dog samme
regler om optagelse på valglisten, henholdsvis slettelse af
valglisten, ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, den
eller de dele af riget, hvor der ikke afholdes folkeafstemning,
som ved tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, udlandet.
Stk. 3. ---
20. I § 96, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:
»Personer, der har fast bopæl i de dele af riget, hvor folke-
afstemningen ikke afholdes, har ikke valgret til folkeafstem-
ningen, jf. dog § 96 a.«
21. I § 96, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»For optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af
§ 96 a, gælder dog § 96 b.«
22. I § 96, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde«, og »dog«
udgår.
23. Efter § 96 indsættes:
»§ 96 a. Ved folkeafstemninger, der ikke afholdes på Fæ-
røerne henholdsvis i Grønland, gælder stk. 2-5.
Stk. 2. Personer, der er ansat i den danske stat og beordret
til tjeneste på Færøerne eller i Grønland, anses for at have
fast bopæl i Danmark.
Stk. 3. Følgende personer, der midlertidigt har taget op-
hold på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at ha-
ve fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland som ansat af en dansk offentlig myndig-
hed eller en herværende privat virksomhed eller forening.
53
2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark er
medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Færøer-
ne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisation.
4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
i uddannelsesøjemed.
5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grønland
af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land, og som i henseende til tilknytningen til Danmark gan-
ske må sidestilles med de personer, der er nævnt i nr. 1-5.
Stk. 4. Personer, der opholder sig på Færøerne eller i
Grønland, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark,
såfremt de agter at vende tilbage til Danmark inden for 2 år
efter udrejsen.
Stk. 5. En person, der samlever på fælles bopæl med en
person, der er omfattet af stk. 2, 3 eller 4, anses for at have
fast bopæl i Danmark, såfremt de pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller regi-
streret partnerskab med hinanden og havde etableret fælles
bopæl inden udrejsen.
§ 96 b. Vælgere, der er omfattet af § 96 a, og som er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en
særlig valgliste i Københavns Kommune.
Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kan kun optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 96 a for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er
tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 96 a, kan væl-
geren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert
enkelt tilfælde anser betingelserne i § 96 a for at være op-
fyldt.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af § 96 a, stk. 2 eller 3, eller § 96 a, stk. 5, jf.
stk. 2 eller 3, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode an-
modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges pe-
rioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse
på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96 a, stk. 4,
gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 96
a, stk. 5, jf. stk. 4, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrej-
sen for den person omfattet af § 96 a, stk. 4, vælgeren har
den i § 96 a, stk. 5, nævnte tilknytning til.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.«
§ 99. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. ---
54
Stk. 4. Hvis der samme dag afholdes afstemning om to el-
ler flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemnings-
sted findes særskilte stemmekasser til brug for hver afstem-
ning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver af-
stemning. Vælgeren skal tage samtlige stemmesedler med
ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i
de pågældende stemmekasser.
24. I § 99, stk. 4, 1. pkt., ændres »afstemning om to eller
flere lovforslag eller love« til: »to eller flere folkeafstemnin-
ger«.
§ 104. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne samt
brevstemmematerialet skal tilintetgøres, når klagefristen er
udløbet, jf. §§ 88 og 103, og eventuelle klager over valget er
endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som
fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.
25. I § 104, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt af-
gjort«: », jf. dog stk. 4«.
26. I § 104 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter
kommunalbestyrelsens bestemmelse anvendes til forskning
og statistik i overensstemmelse med reglerne i lov om be-
handling af personoplysninger. Valgmateriale omfattet af
stk. 3, 1. pkt., der anvendes til forskning og statistik, skal til-
intetgøres, når valgmaterialet ikke længere er nødvendigt til
de nævnte formål.«
§ 2
I lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamen-
tet, jf. lovbekendtgørelse nr. 368 af 10. april 2014, som ænd-
ret ved § 2 i lov nr. 312 af 29. marts 2014, § 2 i lov nr. 1742
af 22. december 2015 og § 1 i lov nr. 381 af 27. april 2016,
foretages følgende ændringer:
§ 3. ---
Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne eller i
Grønland, har ikke valgret til Europa-Parlamentet.
1. I § 3, stk. 2, indsættes efter »Europa-Parlamentet«: », jf.
dog § 3 a«.
2. Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Personer, der har dansk indfødsret og er ansat i den
danske stat og beordret til tjeneste på Færøerne eller i Grøn-
land, anses for at have fast bopæl i Danmark.
Stk. 2. Følgende personer, der har dansk indfødsret, og
som midlertidigt har taget ophold på Færøerne eller i Grøn-
land, anses ligeledes for at have fast bopæl i Danmark:
1) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Fæ-
røerne eller i Grønland som ansat af en dansk offent-
lig myndighed eller en herværende privat virksomhed
eller forening.
2) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land som ansat i en international organisation, hvoraf
Danmark er medlem.
3) Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste på Fæ-
røerne eller i Grønland af en dansk hjælpeorganisati-
on.
4) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land i uddannelsesøjemed.
55
5) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land af helbredsmæssige grunde.
6) Personer, der opholder sig på Færøerne eller i Grøn-
land, og som i henseende til tilknytningen til Dan-
mark ganske må sidestilles med de personer, der er
nævnt i nr. 1-5.
Stk. 3. Personer, der har dansk indfødsret, og som ophol-
der sig på Færøerne eller i Grønland, anses ligeledes for at
have fast bopæl i Danmark, såfremt de agter at vende tilbage
til Danmark inden for 2 år efter udrejsen.
Stk. 4. En person, der har dansk indfødsret, og som samle-
ver på fælles bopæl med en person, der er omfattet af stk. 1,
2 eller 3, anses for at have fast bopæl i Danmark, såfremt de
pågældende to samlevende
1) har indgået ægteskab eller registreret partnerskab med
hinanden eller
2) opfylder betingelserne for at indgå ægteskab eller re-
gistreret partnerskab med hinanden og havde etable-
ret fælles bopæl inden udrejsen.«
§ 6. Valgbar til Europa-Parlamentet er enhver, der har
valgret efter § 3, stk. 1, og som 4 uger før valgdagen opfyl-
der valgretsbetingelserne bortset fra aldersbetingelsen, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4. ---
3. I § 6, stk. 1, ændres »§ 3, stk. 1« til: »§§ 3 og 3 a«.
§ 14. ---
Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på
denne liste af personer, der har valgret efter § 3, stk. 1, nr. 1
eller 4, finder reglerne om valglister i lov om valg til Folke-
tinget tilsvarende anvendelse. For tilflytning fra, henholdsvis
fraflytning til, Færøerne eller Grønland gælder dog samme
regler som for tilflytning fra, henholdsvis fraflytning til, ud-
landet.
Stk. 3-5. ---
4. I § 14, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »For optagelse på
valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3 a, gælder dog §
14 b.«
5. I § 14, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter
»gælder«: »uden for de i 2. pkt. nævnte tilfælde«, og »dog«
udgår.
6. Efter § 14 a indsættes:
»§ 14 b. Vælgere, der er omfattet af § 3 a, og som er regi-
streret i Det Centrale Personregister (CPR) som udrejst eller
med bopæl i Grønland, skal efter anmodning optages på en
særlig valgliste i Københavns Kommune.
Stk. 2. Vælgere, der har haft ophold på Færøerne hen-
holdsvis i Grønland i mere end 4 år, kan kun optages på
valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert enkelt tilfælde anser
betingelserne i § 3 a for at være opfyldt. Hvis der i øvrigt er
tvivl om, hvorvidt en vælger er omfattet af § 3 a, kan vælge-
ren kun optages på valglisten, såfremt Valgnævnet i hvert
enkelt tilfælde anser betingelserne i § 3 a for at være opfyldt.
Stk. 3. Afgørelse om optagelse på valglisten af en vælger,
der er omfattet af § 3 a, stk. 1 eller 2, eller § 3 a, stk. 4, jf.
stk. 1 eller 2, gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Indgiver
vælgeren inden udløbet af den i 1. pkt. nævnte periode an-
modning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges pe-
rioden, indtil der er truffet afgørelse. Afgørelse om optagelse
på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a, stk. 3,
56
gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen. Afgørelse om
optagelse på valglisten af en vælger, der er omfattet af § 3 a,
stk. 4, jf. stk. 3, gælder i 2 år regnet fra datoen for udrejsen
for den person omfattet af § 3 a, stk. 3, vælgeren har den i §
3 a, stk. 4, nævnte tilknytning til.
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om optagelse på listen og om listens udarbejdelse.«
§ 25. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. En kandidat må ikke som valgstyrer eller tilforord-
net vælger yde hjælp til stemmeafgivning.
§ 26. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. En kandidat må ikke som stemmemodtager yde
hjælp til brevstemmeafgivning.
Stk. 6. ---
7. I § 25, stk. 4, og § 26, stk. 5, ændres »hjælp« til: »per-
sonlig bistand«.
§ 3
I lov om kommunale og regionale valg, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 363 af 2. april 2014, som ændret ved § 3 i lov nr.
1742 af 22. december 2015 og § 2 i lov nr. 381 af 27. april
2016, foretages følgende ændringer:
§ 55. Vælgere, der på grund af manglende førlighed, sva-
gelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelo-
kalet eller stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeaf-
givningen på den foreskrevne måde, jf. § 54, kan forlange
fornøden hjælp til stemmeafgivningen, jf. dog stk. 4. Der
kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne
fremgangsmåde, herunder gives adgang til at foretage stem-
meafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2. Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere el-
ler tilforordnede vælgere. I stedet for den ene valgstyrer eller
tilforordnede vælger kan vælgeren forlange hjælp til stem-
meafgivningen af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3. En kandidat, der er opstillet i kommunen eller re-
gionen, må ikke som valgstyrer eller tilforordnet vælger yde
hjælp til stemmeafgivning.
Stk. 4. Hjælp til afkrydsning af en stemmeseddel kan kun
ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder
hjælp, utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste
eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
§ 67. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemme-
sedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis
vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstem-
meafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brev-
stemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6.
Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere
stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren
forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er
1. I § 55, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand, jf. stk. 2, og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der
skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen, jf. stk. 5.«
2. I § 55, stk. 2, 1. pkt., og stk. 4, og § 67, stk. 6, ændres
»Hjælp« til: »Personlig bistand«.
3. I § 55, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3 og 4, og § 67, stk. 4, 2. og
3. pkt., og stk. 5 og 6, ændres »hjælp« til: »personlig bi-
stand«.
4. I § 55, stk. 2, indsættes som 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for en valgstyrer eller tilfor-
ordnet vælger udtrykkeligt og utvetydigt et ønske herom,
kan den personlige bistand ydes alene af en person, der er
udpeget af vælgeren selv.«
5. I § 55, stk. 4, indsættes efter »umiddelbart over for«:
»den eller«.
6. I § 55 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeaf-
givningen.«
57
udpeget af vælgeren selv. Er der ydet hjælp, skal dette frem-
gå af følgebrevet.
Stk. 5. En kandidat, der er opstillet i kommunen eller re-
gionen, må ikke som stemmemodtager yde hjælp til stemme-
afgivning.
Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp,
utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 7-8. ---
§ 57. De, der forestår afstemningen, må ikke under afstem-
ningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat vælgeren skal
stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om
en vælger har været til stede for at afgive stemme, eller i øv-
rigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. ---
7. I § 57, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »De«: »personer«,
og efter »forestår« indsættes: »eller yder personlig bistand
til«.
8. I § 57, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »De personer, der
forestår afstemningen,«.
§ 60. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Vælgere, der på grund af sygdom eller manglende
førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet,
kan brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for
at stemme i en af de institutioner, boformer m.v., der er
nævnt i stk. 2. Anmodning om at brevstemme i hjemmet skal
indgives senest kl. 18 torsdagen 12 dage før valgdagen.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte en senere frist for indgi-
velsen af anmodningen om at brevstemme i hjemmet, dog
senest lørdagen før valgdagen. Anmodningen skal indgives
til opholdskommunen. Anmodning kan tidligst indgives tirs-
dagen 4 uger før valgdagen.
Stk. 5. ---
9. I § 60, stk. 4, 3. pkt., ændres »lørdagen« til: »fredagen«.
§ 67. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemme-
sedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, eller hvis
vælgeren i øvrigt ønsker hjælp i forbindelse med brevstem-
meafgivningen, skal den eller de stemmemodtagere, brev-
stemmen afgives til, yde den fornødne hjælp, jf. dog stk. 6.
Ud over stemmemodtageren eller, hvis der medvirker flere
stemmemodtagere, i stedet for den ene af disse kan vælgeren
forlange hjælp til stemmeafgivningen af en person, der er
udpeget af vælgeren selv. Er der ydet hjælp, skal dette frem-
gå af følgebrevet.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes,
såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp,
utvetydigt kan tilkendegive, på hvilken kandidatliste eller
hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
10. I § 67, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:
»Hjælp til stemmeafgivningen kan ydes ved personlig bi-
stand og ved brug af eventuelle hjælpemidler, der skal stilles
til rådighed ved brevstemmeafgivningen, jf. § 69, 2. pkt.«
11. I § 67, stk. 4, indsættes efter 2. pkt., der bliver 3. pkt.:
»Tilkendegiver vælgeren over for stemmemodtageren ud-
trykkeligt og utvetydigt et ønske herom, kan den personlige
bistand ydes alene af en person, der er udpeget af vælgeren
selv.«
12. I § 67, stk. 6, indsættes efter »umiddelbart over for
den«: »eller dem«.
§ 68. Stemmemodtagere må ikke i forbindelse med brev-
stemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med
hensyn til, hvilken kandidatliste eller hvilken kandidat væl-
13. I § 68, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Stemmemodtage-
re«: »og personer, der yder personlig bistand til stemmeaf-
givningen,«.
58
geren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende
oplyse, om en vælger har afgivet brevstemme, eller i øvrigt
oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2. ---
14. I § 68, stk. 1, 2. pkt., ændres »De« til: »Stemmemodta-
gere«.
§ 69. Social- og indenrigsministeren fastsætter nærmere
regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstem-
meafgivning samt om fremgangsmåden ved afgivelse af
brevstemme. 15. I § 69 indsættes som 2. pkt.:
»Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved brevstemmeaf-
givningen.«
§ 106. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, her-
under brevstemmemateriale, skal tilintetgøres, når klagefri-
sten er udløbet, jf. § 93, og eventuelle klager over valget er
endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares som
fastsat efter lov om offentlige arkiver m.v.
16. I § 106, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »endeligt af-
gjort«: », jf. dog stk. 4«.
17. I § 106 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., kan efter
kommunalbestyrelsens henholdsvis regionsrådets bestem-
melse anvendes til forskning og statistik i overensstemmelse
med reglerne i lov om behandling af personoplysninger.
Valgmateriale omfattet af stk. 3, 1. pkt., der anvendes til
forskning og statistik, skal tilintetgøres, når valgmaterialet
ikke længere er nødvendigt til de nævnte formål.«
§ 4
I lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
m.v., som ændret ved § 2 i lov nr. 1895 af 29. december
2015 og § 1 i lov nr. 658 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 84. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8
dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketings-
valg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parla-
mentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på of-
fentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på offentlige
veje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets begyn-
delse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgørelse af
valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets afslutning.
Stk. 2-4. ---
1. I § 84, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »I perioden fra«:
»kl. 12.00«.
2. § 84, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog
først ske, når valget er udskrevet.«
§ 85. En ophængt valgplakat skal være forsynet med navn,
adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridiske per-
son, der har iværksat valgplakatophængningen. Oplysninger
om juridiske personer skal suppleres med navn, adresse og
telefonnummer på en fysisk person, der repræsenterer den
juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en sådan
måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.
Stk. 2-7. ---
3. I § 85, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »adresse«: »,
e-mailadresse«.
§ 5
59
I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234
af 4. november 2015, foretages følgende ændringer:
§ 66 a. I perioden fra den fjerde lørdag før valgdagen til 8
dage efter valgdagen må der i forbindelse med folketings-
valg, kommunale og regionale valg, valg til Europa-Parla-
mentet, folkeafstemninger og andre valg, der afholdes på of-
fentligretligt grundlag, ophænges valgplakater på private
fællesveje. Ophængning af valgplakater må ske fra døgnets
begyndelse. Nedtagning af valgplakater og midler til fastgø-
relse af valgplakater skal være tilendebragt ved døgnets af-
slutning.
Stk. 2-4. ---
1. I § 66 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »I perioden fra«:
»kl. 12.00«.
2. § 66 a, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Ved folketingsvalg må ophængning af valgplakater dog
først ske, når valget er udskrevet.«
§ 66 b. En ophængt valgplakat skal være forsynet med
navn, adresse og telefonnummer på den fysiske eller juridi-
ske person, der har iværksat valgplakatophængningen. Op-
lysninger om juridiske personer skal suppleres med navn,
adresse og telefonnummer på en fysisk person, der repræsen-
terer den juridiske person. Oplysningerne skal anføres på en
sådan måde, at de er læselige i hele ophængningsperioden.
Stk. 2-7. ---
3. I § 66 b, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »adresse«:
», e-mailadresse«.
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 7
§§ 4 og 5 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
60