Fremsat den 5. oktober 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)

Fremsat den 5. oktober 2016 af udlændinge-, integrations- og boligministeren (Inger Støjberg)
Forslag
til
Lov om ændring af udlændingeloven
(Ændring af Flygtningenævnets sammensætning m.v.)
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj
2016, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 665 af 8. juni
2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 53, stk. 2, 2. pkt., ændres », indstilles af Dansk Flygt-
ningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement
eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligmi-
nisteriets departement« til: »eller gøre tjeneste i Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriets departement, dog ik-
ke Flygtningenævnets sekretariat«.
2. I § 53, stk. 3, 2. pkt., udgår »henholdsvis Dansk Flygtnin-
gehjælp, udenrigsministeren og«.
3. I § 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.:
»Flygtningenævnets formand har udover retten til genbe-
skikkelse nævnt i 2. pkt. ret til genbeskikkelse for en periode
på yderligere 4 år.«
4. I § 53, stk. 6, udgår », et medlem, der indstilles af Dansk
Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsmi-
nisteriets departement,«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske
og grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 11 Folketinget 2016-17
Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-4185
CG000476
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af Flygtningenævnets sammensætning
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
2.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forplig-
telser
2.2. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af
Flygtningenævnets formand
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets ind-
hold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ,
der som 2. instans behandler klager vedrørende asylrelatere-
de afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans.
Flygtningenævnet træffer i alle sager afgørelse på baggrund
af en konkret og individuel vurdering af omstændighederne i
den enkelte sag. Nævnets afgørelser er endelige og kan ikke
indbringes for andre myndigheder eller for domstolene.
Flygtningenævnet består i dag af en formand, et antal næst-
formænd og andre medlemmer. Flygtningenævnets formand
skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næst-
formændene skal være dommere. De andre medlemmer skal
være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre
tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjene-
ste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets depar-
tement.
Med lovforslaget foreslås Flygtningenævnets sammensæt-
ning ændret, således at Dansk Flygtningehjælp og udenrigs-
ministeren ikke fremover skal kunne indstille medlemmer til
nævnet.
For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet ikke
blot fungerer uafhængigt, men også fremstår uafhængigt.
Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation
med 30 medlemsorganisationer og frivilliggrupper og funge-
rer bl.a. som interesseorganisation, der yder bistand og råd-
givning til asylansøgere. Samtidig indtager Dansk Flygtnin-
gehjælp en central rolle i flere af de sagstyper, som Flygt-
ningenævnet behandler, ligesom Dansk Flygtningehjælp kan
indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse
en dobbeltrolle i forhold til Flygtningenævnets arbejde og
virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfat-
telse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtnin-
genævnets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med
lovforslaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skal
have adgang til at indstille medlemmer til Flygtningenæv-
net.
Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har væ-
ret i Flygtningenævnet mellem på den ene side medlemmer
indstillet af myndigheder og på den anden side medlemmer
indstillet af organisationer, foreslås det endvidere med lov-
forslaget, at udenrigsministeren ikke fremover skal have ad-
gang til at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Efter lovforslaget vil Flygtningenævnet fremover bestå af en
formand, et antal næstformænd (formandskabet) og andre
medlemmer, der skal være advokater eller gøre tjeneste i
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment, dog ikke Flygtningenævnets sekretariat.
Med lovforslaget tilbagerulles reglerne om Flygtningenæv-
nets sammensætning til det, der var gældende fra den 1. juli
2002 til og med den 31. december 2012 under den tidligere
VK-regering.
Herudover foreslås det med lovforslaget, at formanden for
Flygtningenævnet – med henblik på at sikre den fornødne
kontinuitet i nævnets arbejde – udover den i dag gældende
ret til genbeskikkelse for yderligere 4 år får ret til en genbe-
skikkelsesperiode på yderligere 4 år. Formanden for Flygt-
ningenævnet kan således efter lovforslaget fremadrettet væ-
re medlem af Flygtningenævnet i højst 12 år.
2. Lovforslagets hovedindhold
2.1. Ændring af Flygtningenævnets sammensætning
2.1.1. Gældende ret
Flygtningenævnet blev oprettet ved lov nr. 226 af 8. juni
1983.
Flygtningenævnet behandler klager vedrørende asylrelatere-
de afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen i 1. instans, jf.
udlændingelovens § 53 a.
Det fremgår af betænkning nr. 968/1982 om udlændingelov-
givningen, side 226 ff., som dannede baggrund for udlæn-
dingeloven af 1983, at der med Flygtningenævnet har været
ønske om et sagkyndigt nævn som ankeinstans på asylområ-
2
det, således at nævnet kan udgøre et retssikkerhedsmæssigt
værn.
Flygtningenævnet er et uafhængigt domstolslignende organ.
Nævnet er således uafhængigt af den politiske proces og kan
ikke modtage direktiver fra regering eller fra Folketinget.
Flygtningenævnets afgørelser er endelige, jf. udlændingelo-
vens § 56, stk. 8. Dette indebærer, at nævnets afgørelser ik-
ke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Ved
Højesterets dom af 16. juni 1997 (UfR 1997.1157 H) har
Højesteret fastslået, at endelighedsbestemmelsen i udlæn-
dingelovens § 56, stk. 8, tillige indebærer, at domstolene er
afskåret fra at prøve Flygtningenævnets bevisbedømmelse i
konkrete sager. Flertallet lagde i dommen vægt på bl.a., at
Flygtningenævnet er et sagkyndigt nævn af domstolslignen-
de karakter. I Højesterets dom af 26. januar 2001 (UfR
2001.861 H) udtalte Højesteret, at domstolsprøvelse af
Flygtningenævnets afgørelser er begrænset til en prøvelse af
retsspørgsmål, herunder mangler ved afgørelsesgrundlaget,
sagsbehandlingsfejl og ulovlig skønsudøvelse. Foreligger
der ikke omstændigheder som nævnt, er der ikke grundlag
for at fravige endelighedsbestemmelsen i udlændingelovens
§ 56, stk. 8. Der kan endvidere henvises til bl.a. Højesterets
domme refereret i UfR 2008.482 H, UfR 2008.506 H og
UfR 2008.511 H.
Reglerne om Flygtningenævnets sammensætning er ændret
flere gange siden nævnets oprettelse i 1983, senest ved lov
nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven
(Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af
ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og
langtidsvisum til adoptivbørn), hvor nævnet fik sin nuvæ-
rende sammensætning.
Fra den 1. juli 2002 til den 1. januar 2013, hvor de gældende
regler om nævnets sammensætning trådte i kraft, bestod
Flygtningenævnet af en formand, et antal næstformænd og
andre medlemmer. De andre medlemmer skulle være advo-
kater eller gøre tjeneste i Justitsministeriets departement (fra
2002 til 2011 dog Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og
Integrations departement ), dog ikke i Flygtningenævnets se-
kretariat.
Flygtningenævnet har siden 1. januar 2013 bestået af en for-
mand, et antal næstformænd og andre medlemmer, som er
uafhængige, og som ikke kan modtage eller søge instruktion
fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller orga-
nisation, jf. udlændingelovens § 53, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Efter udlændingelovens § 53, stk. 2, skal Flygtningenævnets
formand være landsdommer eller højesteretsdommer, og
næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer
skal være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp,
gøre tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre
tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
departement.
Flygtningenævnets formand og næstformændene udgør
Flygtningenævnets formandskab. Formandskabet beskikker
Flygtningenævnets medlemmer. Dommerne beskikkes efter
indstilling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes ef-
ter indstilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer
beskikkes efter indstilling fra henholdsvis Dansk Flygtnin-
gehjælp, udenrigsministeren og udlændinge-, integrations-
og boligministeren, jf. udlændingelovens § 53, stk. 3.
Med henblik på drøftelse af spørgsmål om almindelige ret-
ningslinjer for nævnets arbejde m.v. er der i medfør af ud-
lændingelovens § 53, stk. 7, etableret et koordinationsud-
valg. Koordinationsudvalget er sammensat på samme måde
som et almindeligt nævn – dvs. en dommer, en advokat, et
medlem indstillet af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der
gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og et med-
lem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Bolig-
ministeriets departement – og består så vidt muligt af faste
medlemmer. Medlemmerne udpeges af den indstillende
myndighed eller organisation.
Flygtningenævnets Koordinationsudvalgs opgaver er nær-
mere fastlagt i Flygtningenævnets forretningsordens (be-
kendtgørelse nr. 1651 af 27. december 2013 om forretnings-
orden for Flygtningenævnet) § 17. Det fremgår heraf, at ud-
valget behandler forhold af generel betydning for nævnets
arbejde, herunder bl.a. mulige kriterier og faktiske forhold,
der kan indgå i det enkelte nævns afgørelse af bestemte ty-
per af sager, herunder spørgsmål om indhentelse af generelt
baggrundsmateriale og spørgsmål om udsættelse eller iværk-
sættelse af andre sagsbehandlingsskridt som følge heraf.
Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker for-
manden eller en næstformand, en advokat, et medlem ind-
stillet af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste
i Udenrigsministeriets departement, og et medlem, der gør
tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets
departement, jf. udlændingelovens § 53, stk. 6, jf. dog § 53,
stk. 8-12.
I udlændingelovens § 53, stk. 8-12, er oplistet en række
sagstyper, der under visse betingelser kan behandles af for-
manden eller en næstformand alene.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
For regeringen er det afgørende, at Flygtningenævnet som
endelig ankeinstans i asylsager står som garant for, at ud-
lændinge, der indgiver ansøgning om asyl i Danmark, får en
grundig og fuldt ud retssikkerhedsmæssigt forsvarlig be-
handling af deres asylansøgninger.
Det er således væsentligt for regeringen, at Flygtningenæv-
net forbliver sagkyndigt og med en høj grad af juridisk eks-
pertise, herunder ekspertise med hensyn til udlændinge- og
asylretlige spørgsmål.
Det er for regeringen afgørende, at Flygtningenævnet ikke
blot fungerer uafhængigt, men også fremstår uafhængigt.
3
Dansk Flygtningehjælp er en privat, humanitær organisation
med 30 medlemsorganisationer og frivilliggrupper og funge-
rer bl.a. som interesseorganisation, der yder bistand og råd-
givning til asylansøgere.
Dansk Flygtningehjælp indtager en central rolle i flere af de
sagstyper, som Flygtningenævnet behandler. I sager, hvor
Udlændingestyrelsen har vurderet en asylansøgning som
åbenbart grundløs, forelægges sagen således for Dansk
Flygtningehjælp, jf. udlændingelovens § 53 b. Hvis Dansk
Flygtningehjælp ikke kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens
vurdering af sagen som åbenbart grundløs, og hvis Udlæn-
dingestyrelsen fortsat finder, at der bør gives afslag på asyl,
indbringes sagen automatisk for Flygtningenævnet. Dansk
Flygtningehjælp yder endvidere retshjælp, i det omfang rets-
hjælp ønskes, i sager om klage over Udlændingestyrelsens
afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i ud-
lændingelovens kapitel 5 a (såkaldte Dublin-sager) og kapi-
tel 5 b (såkaldte § 29 b-sager).
Herudover er et af de medlemmer af Flygtningenævnet, som
er indstillet af Dansk Flygtningehjælp, medlem af Flygtnin-
genævnets Koordinationsudvalg, der behandler forhold af
generel betydning for nævnets arbejde.
Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse
en dobbeltrolle i forhold til Flygtningenævnets arbejde og
virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfat-
telse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtnin-
genævnets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med
lovforslaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skal
have adgang til at indstille medlemmer til Flygtningenæv-
net.
Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har væ-
ret i Flygtningenævnet mellem på den ene side medlemmer
indstillet af myndigheder og på den anden side medlemmer
indstillet af organisationer, foreslås det endvidere med lov-
forslaget, at udenrigsministeren ikke fremover skal have ad-
gang til at indstille medlemmer til Flygtningenævnet.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer for så vidt angår de
øvrige medlemmer af Flygtningenævnet. Formanden skal
således som hidtil være landsdommer eller højesteretsdom-
mer, og næstformændene skal som hidtil være dommere, jf.
udlændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt. Herved sikres almin-
delige retsgarantier, ligesom Flygtningenævnets uafhængig-
hed understreges. Endvidere bør Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriet som det overordnede ansvarlige fagmi-
nisterium fortsat være repræsenteret i Flygtningenævnet
med henblik på at sikre, at den fornødne udlændingeretlige
og asylretlige ekspertise er til stede i nævnet. Herudover be-
mærkes, at advokater indstillet af Advokatrådet fra retsar-
bejdet vil have erfaring med bl.a. at skulle bedømme en per-
sons troværdighed, hvilket spiller en væsentlig rolle i mange
af de asylsager, som behandles i nævnet, hvorfor advokater
indstillet af Advokatrådet også fremover bør være repræsen-
teret i Flygtningenævnet.
Flygtningenævnet vil med den foreslåede sammensætning
fremover besidde en høj grad af juridisk og asylretlig faglig
ekspertise. Herudover vil sammensætningen af nævnet ikke
alene tilgodese de fundamentale retssikkerhedsmæssige ga-
rantier, der skal være til stede i asylsagsbehandlingen, men
den ændrede sammensætning vil efter regeringens opfattelse
også medvirke til, at nævnet fremstår som uafhængigt.
Flygtningenævnets opgaver vil i øvrigt blive bibeholdt, lige-
som der ikke foreslås ændringer i den måde, hvorpå sagerne
oplyses og behandles under nævnsmødet. Herudover vil
Flygtningenævnet fortsat skulle træffe afgørelse i de konkre-
te sager på baggrund af en konkret og individuel vurdering
af omstændighederne i den enkelte sag.
2.1.3. Forholdet til Danmarks internationale forpligtelser
Flygtningekonventionen regulerer ikke spørgsmålet om,
hvilken type procedurer der skal benyttes ved fastlæggelsen
af flygtningestatus. Det er følgelig op til den enkelte kontra-
herende stat at tilrettelægge de procedurer, som den pågæl-
dende stat anser for at være mest hensigtsmæssige i lyset af
den givne forfatningsmæssige og administrative struktur.
UNHCR’s Eksekutivkomité har dog på komitéens 28. sam-
ling i oktober 1977 vedtaget en anbefaling om, at procedu-
rerne bør opfylde visse grundlæggende krav, der afspejler
den særlige situation, som en ansøger om flygtningestatus
befinder sig i.
Det fremgår af komitéens anbefaling bl.a., at det er et grund-
læggende krav, at hvis ansøgeren ikke anerkendes, bør der
gives ham rimelig tid til at fremsætte en formel anmodning
om fornyet overvejelse af afgørelsen til den samme eller til
en anden – enten administrativ eller judiciel – myndighed i
henhold til det givne system.
Ifølge artikel 13 i Den Europæiske Menneskerettighedskon-
vention (EMRK) skal enhver, hvis rettigheder og friheder
efter konventionen er blevet krænket, have adgang til effek-
tive retsmidler herimod for en national myndighed, uanset
om krænkelsen er begået af personer, der handler i embeds
medfør. Bestemmelsen er knyttet til de materielle rettighe-
der i konventionen, herunder artikel 3 om forbud mod tortur
m.v. og artikel 8 om retten til respekt for privatliv og fami-
lieliv.
Kravet om adgangen til effektive retsmidler, der bl.a. gælder
sager om udlændinges ret til indrejse, ophold og udvisning,
er ikke et specifikt krav om adgang til domstolsprøvelse,
men et krav om adgang til et organ, som har de fornødne be-
føjelser og retssikkerhedsgarantier til at foretage en reel ma-
teriel og processuel efterprøvelse af den trufne afgørelse og
af, om den pågældende udlændings rettigheder er blevet til-
sidesat. Det er forudsætningsvis anerkendt i Den Europæ-
iske Menneskerettighedsdomstols praksis, at Flygtninge-
nævnet opfylder disse krav, jf. Menneskerettighedsdomsto-
lens afgørelse af 13. oktober 2009, sag 11230/07, Ashkan
Panjeheighalehei mod Danmark (klage over UfR
2007.988/2 H).
4
Det følger herudover af artikel 27, stk. 1, i Dublinforordnin-
gen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og
procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er an-
svarlig for behandlingen af en ansøgning om international
beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller
en statsløs i en af medlemsstaterne), at der skal være adgang
til effektive retsmidler i form af klage eller indbringelse for
en domstol eller et domstolslignende organ af de faktiske og
retlige forhold mod en afgørelse om overførsel.
Det er Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets op-
fattelse, at Flygtningenævnet også efter den foreslåede æn-
dring af nævnets sammensætning opfylder de nævnte krav.
2.2. Udvidelse af muligheden for genbeskikkelse af Flygtnin-
genævnets formand
2.2.1. Gældende ret
Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller
højesteretsdommer, jf. udlændingelovens § 53, stk. 2, 1. pkt.
Efter udlændingelovens § 53, stk. 4, 1. pkt., beskikkes
Flygtningenævnets medlemmer for en periode på 4 år. Et
medlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderli-
gere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted, jf.
udlændingelovens § 53, stk. 3, 2. og 3. pkt.
Inden for beskikkelses- og genbeskikkelsesperioden kan
nævnsmedlemmerne udtræde efter eget ønske. Herudover
udtræder et medlem, når betingelserne for medlemmets be-
skikkelse ikke længere er opfyldt, jf. udlændingelovens §
53, stk. 4, 5. pkt. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen
af den måned, hvor medlemmet fylder 70 år, jf. udlændin-
gelovens § 53, stk. 4, 6. pkt.
Flygtningenævnets medlemmer, herunder formanden, kan
således sidde i nævnet i højst 8 år, hvorefter hvervet som
nævnsmedlem ophører.
De gældende regler om beskikkelsesperioden for Flygtnin-
genævnets medlemmer blev indsat i udlændingeloven ved
lov nr. 572 af 18. juni 2012 om ændring af udlændingeloven
(Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse,
ændring af kravene til herboende udlændinge for opnåelse af
ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og
langtidsvisum til adoptivbørn) (lovforslag nr. L 180 af 26.
april 2012). Det følger af lovens § 2, stk. 4, at medlemmer af
Flygtningenævnet, der den 30. september 2013 havde været
beskikket i mindst 8 år, ved udløbet af beskikkelsesperioden
– den 30. september 2013 – dog havde ret til genbeskikkelse
for en periode på yderligere 4 år, dvs. frem til den 30. sep-
tember 2017, mens medlemmer, der den 30. september 2013
havde været beskikket i under 8 år, ved udløbet af beskik-
kelsesperioden havde ret til genbeskikkelse for en periode
på yderligere 4 år med mulighed for genbeskikkelse for end-
nu en periode på 4 år, dvs. frem til den 30. september 2021.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og lovforslagets indhold
De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem
af Flygtningenævnet, herunder formanden, kan være med-
lem af nævnet i højst 8 år. Hvis Flygtningenævnets for-
mandskab vælger en formand, der har opnået en vis erfaring
i nævnet, vil den periode, den pågældende kan sidde som
formand, kunne være relativt kort. Dette er særligt tilfældet,
hvis formanden vælges som formand i genbeskikkelsespe-
rioden, jf. udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt.
Regeringen finder, at de gældende genbeskikkelsesregler,
hvorefter formanden i lighed med de øvrige medlemmer ale-
ne kan genbeskikkes for én periode på 4 år, ikke i tilstræk-
keligt omfang tilgodeser de særlige krav, der stilles til vare-
tagelsen af formandshvervet, herunder sikrer den fornødne
kontinuitet i Flygtningenævnets opgavevaretagelse.
Regeringen foreslår på den baggrund, at Flygtningenævnets
formand udover retten til genbeskikkelse for en periode på
yderligere 4 år nævnt i § 53, stk. 4, 2. pkt., får ret til genbe-
skikkelse for en periode på yderligere 4 år.
Det betyder, at Flygtningenævnets formand – som det eneste
medlem af nævnet – fremadrettet vil have ret til genbeskik-
kelse for to perioder af hver 4 år og således vil kunne være
medlem af Flygtningenævnet i højst 12 år.
Såfremt Flygtningenævnets formand inden udløbet af den
anden genbeskikkelsesperiode ønsker at fratræde som for-
mand, eller hvis betingelserne for formandens beskikkelse
ikke længere er opfyldt, vil formanden skulle udtræde af
nævnet, når vedkommende fratræder som formand, og vil
således ikke kunne fortsætte som næstformand. Flygtnin-
genævnets formandsskab vil i denne situation skulle vælge
en ny formand, jf. udlændingelovens § 53, stk. 5.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
En ændring af Flygtningenævnets sammensætning i 2017 og
frem svarende til sammensætningen i perioden fra 2002 til
2013 vil medføre mindreudgifter for staten.
Mindreudgifterne vedrører vederlæggelse til nævnsmedlem-
mer. Ydermere vil der være en årlig mindreudgift forbundet
med Dansk Flygtningehjælps generelle faglige bistand m.v.
til nævnsmedlemmer udpeget af Dansk Flygtningehjælp.
Mindreudgifterne som følge af lovforslaget skønnes at ud-
gøre ca. 17 mio. kr. i 2017 og ca. 10 mio. kr. årligt i 2018 og
frem.
Mindreudgifterne vil afhænge af aktivitetsniveauet i Flygt-
ningenævnet. De forventede økonomiske konsekvenser i
2017 og frem fastlægges endeligt i forbindelse med udarbej-
delsen af ændringsforslagene til finansloven for 2017.
5
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Lovforslaget har ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 19. august
2016 til den 16. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatsamfundet, Amnesti Nu, Amnesty International,
Asylret, Bedsteforældre for Asyl, Børnerådet, Børns Vilkår,
Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Dansk Ar-
bejdsgiverforening, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Social-
rådgiverforening, Danske Advokater, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for
Menneskerettigheder, Den Katolske Kirke i Danmark, DIG-
NITY – Dansk Institut mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Finansrådet, Flygt-
ningenævnet, Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Fæ-
røernes Landsstyre, HK/ Danmark, Indvandrermedicinsk
Klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivnin-
gen, Institut for Menneskerettigheder, Kirkernes Integrati-
onstjeneste, KL, Landsforeningen Adoption og Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre), Plums Fond for Fred Økologi og Bæ-
redygtighed (tidligere Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten
for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red
Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening, Retssik-
kerhedsfonden, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske
Minoriteter, samtlige byretter, SOS mod Racisme, Sø- og
Handelsretten, Udlændingenævnet, UNHCR Regional Re-
presentation for Northern Europe og Ægteskab Uden Græn-
ser.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
En ændring af Flygtningenævnets sam-
mensætning skønnes at medføre mindreud-
gifter på ca. 17 mio. kr. i 2017 og ca. 10
mio. kr. årligt i 2018 og frem i forhold til
det budgetterede på regeringens forslag til
finanslov for 2017
Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Overimplementering af EU-retli-
ge minimumsforpligtelser (sæt X) JA NEJ
X
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Flygtningenævnet består i dag af en formand og næstfor-
mænd (formandskabet) og andre medlemmer. Efter udlæn-
dingelovens § 53, stk. 2, 2. pkt., skal de andre medlemmer
være advokater, indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre
tjeneste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjene-
ste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets depar-
tement.
Det foreslås at ændre udlændingelovens § 53, stk. 2, 2. pkt.,
således at », indstilles af Dansk Flygtningehjælp, gøre tjene-
ste i Udenrigsministeriets departement eller gøre tjeneste i
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment« ændres til »eller gøre tjeneste i Udlændinge-, Integra-
tions- og Boligministeriets departement, dog ikke Flygtnin-
genævnets sekretariat«.
Med den foreslåede ændring vil Dansk Flygtningehjælp og
udenrigsministeren ikke længere skulle indstille medlemmer
til Flygtningenævnet.
Flygtningenævnets sekretariat er organisatorisk en del af
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment. Med den foreslåede ændring præciseres det på den
baggrund, at medlemmer af Flygtningenævnet, der gør tje-
neste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets de-
partement, ikke må gøre tjeneste i Flygtningenævnets sekre-
tariat.
Flygtningenævnet vil herefter fortsat bestå af en formand og
næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. De an-
dre medlemmer skal fremover være advokater eller gøre tje-
neste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets de-
partement, dog ikke Flygtningenævnets sekretariat.
Dansk Flygtningehjælp indtager en central rolle i flere af de
sagstyper, som Flygtningenævnet behandler. I sager, hvor
Udlændingestyrelsen har vurderet en asylansøgning som
åbenbart grundløs, forelægges sagen således for Dansk
Flygtningehjælp, jf. udlændingelovens § 53 b. Hvis Dansk
Flygtningehjælp ikke kan tilslutte sig Udlændingestyrelsens
vurdering af sagen som åbenbart grundløs, og hvis Udlæn-
dingestyrelsen fortsat finder, at der bør gives afslag på asyl,
indbringes sagen automatisk for Flygtningenævnet. Dansk
Flygtningehjælp yder endvidere retshjælp, i det omfang rets-
hjælp ønskes, i sager om klage over Udlændingestyrelsens
afgørelser om afvisning eller overførsel efter reglerne i ud-
lændingelovens kapitel 5 a (såkaldte Dublin-sager) og kapi-
tel 5 b (såkaldte § 29 b-sager).
Herudover er et af de medlemmer af Flygtningenævnet, som
er indstillet af Dansk Flygtningehjælp, medlem af Flygtnin-
genævnets Koordinationsudvalg, der behandler forhold af
generel betydning for nævnets arbejde.
Dansk Flygtningehjælp indtager efter regeringens opfattelse
en dobbeltrolle i forhold til Flygtningenævnets arbejde og
virksomhed. Denne dobbeltrolle er efter regeringens opfat-
telse uhensigtsmæssig og med til at rejse tvivl om Flygtnin-
genævnets uafhængighed. Det foreslås på den baggrund med
lovforslaget, at Dansk Flygtningehjælp ikke fremover skal
have adgang til at indstille medlemmer til Flygtningenæv-
net.
Med henblik på at opretholde den balance, der hidtil har væ-
ret i Flygtningenævnet mellem på den ene side medlemmer
indstillet af myndigheder og på den anden side medlemmer
indstillet af organisationer, skal udenrigsministeren ikke
fremover have adgang til at indstille medlemmer til Flygt-
ningenævnet.
Lovforslaget indebærer ingen ændringer for så vidt angår de
øvrige medlemmer af Flygtningenævnet (dommere, advoka-
ter og personer, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations-
og Boligministeriets departement, dog ikke Flygtningenæv-
nets sekretariat). Endvidere vil Flygtningenævnets opgaver
blive bibeholdt, ligesom der ikke foreslås ændringer i den
måde, hvorpå sagerne oplyses og behandles under nævns-
mødet.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 2
Flygtningenævnets medlemmer beskikkes af Flygtninge-
nævnets formandskab. Efter den gældende § 53, stk. 3, 2.
pkt., i udlændingeloven beskikkes dommerne efter indstil-
ling fra Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter ind-
stilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskik-
kes efter indstilling fra henholdsvis Dansk Flygtningehjælp,
udenrigsministeren og udlændinge-, integrations- og bolig-
ministeren.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 1,
om Flygtningenævnets sammensætning, foreslås det at æn-
dre udlændingelovens § 53, stk. 3, 2. pkt., således at formu-
leringen »henholdsvis Dansk Flygtningehjælp, udenrigsmi-
nisteren og« udgår af lovteksten. Dette indebærer, at Dansk
Flygtningehjælp og udenrigsministeren ikke længere vil
skulle indstille medlemmer til beskikkelse i Flygtningenæv-
net.
Flygtningenævnets medlemmer vil således fremover skulle
beskikkes af Flygtningenævnets formandskab efter indstil-
ling fra henholdsvis Domstolsstyrelsen, Advokatrådet og
udlændinge-, integrations- og boligministeren.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter udlændingelovens § 53, stk. 4, 1. pkt., beskikkes
Flygtningenævnets medlemmer for en periode på 4 år. Et
7
medlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderli-
gere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted, jf.
udlændingelovens § 53, stk. 3, 2. og 3. pkt.
De gældende genbeskikkelsesregler indebærer, at et medlem
af Flygtningenævnet, herunder formanden, kan være med-
lem af nævnet i højst 8 år. Hvis Flygtningenævnets for-
mandskab vælger en formand, der har opnået en vis erfaring
i nævnet, vil den periode, den pågældende kan sidde som
formand, kunne være relativt kort. Dette er særligt tilfældet,
hvis formanden vælges som formand i genbeskikkelsespe-
rioden, jf. udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt.
De gældende genbeskikkelsesregler, hvorefter formanden i
lighed med de øvrige medlemmer alene kan genbeskikkes
for én periode på 4 år, tilgodeser ikke i tilstrækkeligt om-
fang de særlige krav, der stilles til varetagelsen af formands-
hvervet, herunder sikrer den fornødne kontinuitet i Flygtnin-
genævnets opgavevaretagelse.
Det foreslås på den baggrund, at der i udlændingelovens §
53, stk. 4, efter 2. pkt. indsættes ordene »Flygtningenævnets
formand har udover retten til genbeskikkelse nævnt i 2. pkt.
ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år.«
Flygtningenævnets formand vil således efter lovforslaget –
som det eneste medlem af nævnet – fremadrettet have ret til
genbeskikkelse for to perioder af hver 4 år og vil således
kunne være medlem af Flygtningenævnet i højst 12 år.
Såfremt Flygtningenævnets formand inden udløbet af den
anden genbeskikkelsesperiode ønsker at fratræde som for-
mand, eller hvis betingelserne for formandens beskikkelse
ikke længere er opfyldt, vil formanden skulle udtræde af
nævnet, når vedkommende fratræder som formand, og vil
således ikke kunne fortsætte som næstformand. Flygtnin-
genævnets formandsskab vil i denne situation skulle vælge
en ny formand, jf. udlændingelovens § 53, stk. 5.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af den gældende bestemmelse i udlændingelo-
vens § 53, stk. 6, at ved Flygtningenævnets behandling af en
sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat,
et medlem, der indstilles af Dansk Flygtningehjælp, et med-
lem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets departement, og
et medlem, der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets departement, jf. dog stk. 8-12.
I udlændingelovens § 53, stk. 8-12, som ikke foreslås ænd-
ret, er oplistet en række sagstyper, der under visse betingel-
ser kan behandles af formanden eller en næstformand alene.
Som en konsekvens af den foreslåede ændring i lovforsla-
gets § 1, nr. 1, om Flygtningenævnets sammensætning, fore-
slås det at ændre udlændingelovens § 53, stk. 6, således at
ordene », et medlem, der indstilles af Dansk Flygtninge-
hjælp, et medlem, der gør tjeneste i Udenrigsministeriets de-
partement,« udgår.
Flygtningenævnet vil herefter ved behandlingen af en konk-
ret sag fremover bestå af tre medlemmer; formanden eller en
næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i
Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment, jf. dog stk. 8-12.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.2 i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Flygtningenævnet vil fra den 1. januar 2017 skulle behandle
de for nævnet indbragte sager i den ændrede sammensæt-
ning, uanset hvornår sagen er indbragt for nævnet. Dette
gælder også for så vidt angår sager, der inden den 1. januar
2017 i forbindelse med sagens behandling er udsat til fortsat
behandling efter den 1. januar 2017.
Endvidere vil dette gælde for afsluttede sager, der efter den
1. januar 2017 søges genoptaget eller genoptages til fornyet
behandling. Træffer formanden for det enkelte nævn be-
stemmelse om, at spørgsmålet om genoptagelse skal fore-
lægges det nævn, der har afgjort sagen, ved et møde, eventu-
elt et telefonmøde, eller ved skriftlig votering, jf. Flygtnin-
genævnets forretningsordens (bekendtgørelse nr. 1651 af 27.
december 2013 om forretningsorden for Flygtningenævnet)
§ 48, stk. 2, nr. 1, eller at sagen genoptages og behandles på
et nævnsmøde af det nævn, der har afgjort sagen, jf. Flygt-
ningenævnets forretningsordens § 48, stk. 2, nr. 2, skal det
oprindelige nævn uden medlemmerne indstillet af Dansk
Flygtningehjælp og udenrigsministeren træffe afgørelse i
sagen.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland,
men ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
8
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412
af 9. maj 2016, som ændret senest ved § 6 i lov nr.
665 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 53. ---
Stk. 2. Flygtningenævnets formand skal være
landsdommer eller højesteretsdommer, og næst-
formændene skal være dommere. De andre med-
lemmer skal være advokater, indstilles af Dansk
Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigsministe-
riets departement eller gøre tjeneste i Udlændin-
ge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment.
1. I § 53, stk. 2, 2. pkt., ændres », indstilles af
Dansk Flygtningehjælp, gøre tjeneste i Udenrigs-
ministeriets departement eller gøre tjeneste i Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriets de-
partement« til: »eller gøre tjeneste i Udlændinge-,
Integrations- og Boligministeriets departement,
dog ikke Flygtningenævnets sekretariat«.
Stk. 3. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes
af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne
beskikkes efter indstilling fra Domstolsstyrelsen,
advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advo-
katrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter
indstilling fra henholdsvis Dansk Flygtningehjælp,
udenrigsministeren og udlændinge-, integrations-
og boligministeren.
2. I § 53, stk. 3, 2. pkt., udgår »henholdsvis Dansk
Flygtningehjælp, udenrigsministeren og«.
Stk. 4. Flygtningenævnets medlemmer beskikkes
for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbe-
skikkelse for en periode på yderligere 4 år. Herud-
over kan genbeskikkelse ikke finde sted. Flygtnin-
genævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom.
Et medlem udtræder, når betingelserne for med-
lemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Be-
skikkelsen ophører senest ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
3. I § 53, stk. 4, indsættes efter 2. pkt.: »Flygtnin-
genævnets formand har udover retten til genbe-
skikkelse nævnt i 2. pkt. ret til genbeskikkelse for
en periode på yderligere 4 år.«
Stk. 5. ---
Stk. 6. Ved Flygtningenævnets behandling af en
sag medvirker formanden eller en næstformand,
en advokat, et medlem, der indstilles af Dansk
Flygtningehjælp, et medlem, der gør tjeneste i
Udenrigsministeriets departement, og et medlem,
4. I § 53, stk. 6, udgår », et medlem, der indstilles
af Dansk Flygtningehjælp, et medlem, der gør tje-
neste i Udenrigsministeriets departement,«.
9
der gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og
Boligministeriets departement, jf. dog stk. 8-12.
Stk. 7-14. ---
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland,
men kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske for-
hold tilsiger.
10