Fremsat den 5. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind)

Fremsat den 5. oktober 2016 af justitsministeren (Søren Pind)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning og
registrering af ejer- og panterettigheder m.v., lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. og forskellige andre love
(Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelåning vedrørende visse tele-, energiforsynings- og
vandforsyningsvirksomheder)
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30.
september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj
2015 og § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. En sampantsætning af flere forbundne faste ejen-
domme ejet af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller en energi- eller
vandforsyningsvirksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller
flere af de faste ejendomme, virksomheden ejer, er forbun-
det af rør, kabler, antenner eller lignende, omfatter, når dette
er aftalt, også driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder
de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke udskil-
les ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendom-
me.
Stk. 2. § 37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en
tinglyst panteret efter denne bestemmelse.«
2. I § 47 c, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16.
november 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 641 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 510, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37 eller § 38« til: »§§
37, 37 a eller 38«.
2. I § 518, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
»Udlæg i to eller flere af de i tinglysningslovens § 37 a
nævnte ejendomme omfatter, medmindre andet fremgår af
fogedrettens optegnelser, tillige det i tinglysningslovens §
37 a nævnte tilbehør.«
3. I § 520, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
4. I § 589, stk. 1, ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
5. I § 592, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret
ved § 8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages
følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed.«
2. I § 5, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) Ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet.«
3. I § 10, stk. 4, nr. 2, og § 11, stk. 6, ændres »kollektive
energiforsyningsanlæg« til: »ejendomme til brug for energi-
forsyningsvirksomhed.«
4. I § 11, stk. 4, indsættes efter »§ 37, stk. 1,«: »og § 37 a,
stk. 1,«.
5. I § 33 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Lovforslag nr. L 16 Folketinget 2016-17
Justitsmin., j.nr. 2016-7010-0148
AA009879
»Stk. 5. Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lig-
nende, der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en
forudsætning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i tingly-
sningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af de faste
ejendomme.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
§ 4
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr.
182 af 18. februar 2015, som ændret senest ved § 2 i lov nr.
632 af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
1. I § 152 d indsættes som stk. 5:
»Stk. 5. Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lig-
nende, der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en
forudsætning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i tingly-
sningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af de faste
ejendomme.«
§ 5
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og
panterettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14.
maj 2007, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 221 af 21.
marts 2011 og senest ved § 3 i lov nr. 1569 af 15. december
2015, foretages følgende ændringer:
1. I § 10, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af
tinglysningslovens § 37 a, som er tinglyst til og med
den 31. december 2017. Den i 1. pkt. nævnte erklæring
skal vedrøre eksisterende sampantsætninger for samme
pantsikrede beløb og i samme faste ejendomme, som er
tinglyst senest den 31. december 2016. Der skal ved
anmeldelsen af en erklæring efter 1. pkt. tillige afgives
en erklæring om, at tinglysningen er omfattet af denne
bestemmelse.«
2. I § 10, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for ud-
formningen af erklæringen efter stk. 1, nr. 4, 3. pkt.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på virksomheds-
pant efter tinglysningslovens § 47 c, som er tinglyst før lo-
vens ikrafttræden.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de ændringer,
som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrund
3. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester (televirksomheder) og energi- og
vandforsyningsvirksomheder
3.1. Opbygning af elektroniske kommunikationsnet
3.1.1. Faste ejendomme i elektroniske kommunikationsnet, herunder deres funktion
3.1.2. Transport af datatrafik
3.2. Opbygning af energi- og vandforsyningsnet
3.2.1. Elforsyningsnet
3.2.1.1. Faste ejendomme i elforsyningen
3.2.2. Naturgasforsyningsnet
3.2.2.1. Faste ejendomme i naturgasforsyningen
3.2.3. Varme- og køleforsyningsnet
3.2.3.1. Faste ejendomme i varme- og køleforsyningen
3.2.4. Drikkevand
3.2.4.1. Faste ejendomme i vandforsyningsnettet
3.2.5. Spildevandsforsyningen
3.2.5.1. Faste ejendomme i spildevandsnettet
4. Nye regler om sampantsætning af flere faste ejendomme i tele-, energiforsynings- og vandforsyningsnet
4.1. Gældende ret
4.1.1. Tinglysningsloven
4.1.2. Retsplejeloven
4.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.1. Overvejelser vedrørende begrænsningerne efter de gældende regler
4.2.2. Overvejelser vedrørende valg af model for tinglysning af pantebreve i visse tele-, energiforsynings- og vandfor-
syningsvirksomheder
4.2.3. Afhændelse af ejendomme og driftsmateriel omfattet af sampantsætningen
4.2.4. Overvejelser vedrørende allerede tinglyste pantebreve, herunder allerede stiftet virksomhedspant
4.2.5. Overvejelser vedrørende justeringer i retsplejeloven
4.3. Lovforslagets udformning
4.3.1. Overordnet om den foreslåede ordning og dens anvendelsesområde
4.3.2. Afhændelse af ejendomme og driftsmateriel, der er omfattet af sampantsætningen
4.3.3. Panteret i forsikringssummer
4.3.4. Ændringer i retsplejeloven
5. Penge- og realkreditinstitutbelåning af tele-, energi- og vandforsyningsvirksomheder
5.1. Gældende ret
5.1.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.1.2. Lov om finansiel virksomhed
5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
5.2.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.2.2. Lov om finansiel virksomhed
5.3. Lovforslagets udformning
5.3.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.3.2. Lov om finansiel virksomhed
6. Tinglysningsafgiftsloven
6.1. Gældende ret
6.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
10. Miljømæssige konsekvenser
11. Forholdet til EU-retten
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
13. Sammenfattende skema
1. Indledning
Samtlige det daværende Folketings partier indgik i februar
2015 en aftale om en vækstplan for digitalisering i Dan-
mark. Aftaleparterne var enige om at iværksætte initiativer
på fire områder, herunder i forhold til at sikre god mobil- og
bredbåndsdækning i hele landet. For at opnå dette mål skal
det sikres, at digital infrastruktur (dvs. faste ejendomme, der
er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroni-
ske kommunikationsnet, herunder det tilhørende elektroni-
ske kommunikationsnet) kan realkreditbelånes.
Det er en forudsætning for at yde et realkreditlån, at der stil-
les sikkerhed i fast ejendom, eller at der er en fordring på en
offentlig myndighed. Et tinglyst pantebrev i en fast ejen-
dom, der er indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for
øje, omfatter i et vist omfang også det til virksomheden hø-
rende driftsinventar og driftsmateriel, selvom dette isoleret
set har karakter af løsøre, jf. tinglysningslovens § 37.
Opbygningen af elektroniske kommunikationsnet og forsy-
ningsnet til at transportere el, gas, vand, varme mv. er i vidt
omfang ens. Derfor vil omfanget af en panteret i en fast
ejendom ejet af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester (herefter televirksomhed,
som nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1) kunne være det
samme, som omfanget af en panteret i en fast ejendom ejet
af en energi- eller vandforsyningsvirksomhed.
Efter regeringens vurdering er der ikke efter de gældende
regler i tinglysningsloven tilstrækkelig sikkerhed for, at et
tinglyst pantebrev i en fast ejendom, som er ejet af en tele-,
energiforsynings eller vandforsyningsvirksomhed, hvis drift
forudsætter, at to eller flere af virksomhedens faste ejen-
domme er forbundet af forskellige former for driftsmateriel,
også omfatter det driftsmateriel, der forbinder flere af virk-
somhedens ejendomme. Sådant driftsmateriel er både en for-
udsætning for virksomhedens samlede drift og repræsenterer
en væsentlig økonomisk værdi.
For at sikre at digital infrastruktur kan gøres til genstand for
realkreditbelåning, hvilket bidrager til at opnå god mobil- og
bredbåndsdækning i hele landet, foreslås klare regler for,
hvad der er omfattet af et tinglyst pantebrev i en televirk-
somhed. Ligeledes foreslås klare regler for, hvad der er om-
fattet af et tinglyst pantebrev i en energi- og vandforsynings-
virksomhed for at fjerne en eventuel usikkerhed om, hvad en
panteret omfatter, og for at understøtte den fortsatte udbyg-
ning og vedligeholdelse af energi- og vandforsyningsnette-
ne.
Regeringen foreslår således, at tinglysningsloven skal give
mulighed for, at en sampantsætning af flere forbundne faste
ejendomme ejet af en tele-, energiforsynings- eller vandfor-
syningsvirksomhed omfatter driftsinventar og driftsmateriel,
som forbinder disse faste ejendomme, selvom dette driftsin-
ventar og driftsmateriel ikke har en entydig driftsmæssig til-
knytning til en konkret fast ejendom. Regeringen foreslår
endvidere, at der indsættes en ny ejendomskategori vedrø-
rende faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at
dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, i lov
om realkreditlån og realkreditobligation m.v., således at dis-
se ejendomme får en lånegrænse på 60 pct. for lån finansie-
ret med realkreditobligationer.
Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i tingly-
sningsloven foreslås herudover ændringer af retsplejelovens
regler om bl.a. udlæg i fast ejendom og tinglysningsafgifts-
lovens regler om afgifter i forbindelse med tinglysning af en
erklæring vedrørende sampantsætninger, som følger af de
foreslåede ændringer af tinglysningsloven. Formålet med
den foreslåede ændring af tingslysningsafgiftsloven er at
sikre og tydeliggøre, at en tinglyst erklæring om sampants-
ætning omfattet af den foreslåede § 37 a i tingslysningslo-
ven, som vedrører en tidligere tinglyst sampantsætning af
samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb, ikke
vil udløse en variabel tinglysningsafgift.
Endelig foreslås som en konsekvens af de foreslåede æn-
dringer i tinglysningsloven ændringer af lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. og lov om finansiel virk-
somhed, således at driftsinventar og driftsmateriel omfattet
af ændringen i tinglysningsloven i en vis udstrækning kan
indgå i institutternes værdiansættelse af faste ejendomme til
brug for låneudmåling m.m.
2. Baggrund
Som led i udmøntningen af aftalen om en vækstplan for di-
gitalisering i Danmark har regeringen overvejet, i hvilket
omfang digital infrastruktur, herunder navnlig kablede bred-
båndsnet og antenner, kan omfattes af et tinglyst pantebrev i
visse faste ejendomme, jf. tinglysningslovens § 37. Tingly-
sningslovens § 37 kan være af stor betydning for, hvad der
kan stilles til sikkerhed for et realkreditlån i en fast ejendom,
der ejes af en erhvervsvirksomhed. Det er regeringens vur-
dering på baggrund af en fortolkning af tinglysningslovens §
37, at der ikke efter de gældende regler i tinglysningsloven
er tilstrækkelig sikkerhed for, at et tinglyst pantebrev i en
fast ejendom, som er ejet af en tele-, energiforsynings- eller
vandforsyningsvirksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller
4
flere af virksomhedens faste ejendomme er forbundet af for-
skellige former for driftsmateriel, også omfatter det drifts-
materiel, der forbinder flere af virksomhedens ejendomme.
Regeringen ønsker derfor at sikre, at pantebreve i disse virk-
somheder, der er stiftet som en sampantsætning af flere af
virksomhedens forbundne faste ejendomme, også omfatter
det driftsinventar og driftsmateriel, der ligger mellem de
pantsatte faste ejendomme.
3. Erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommuni-
kationsnet og -tjenester (televirksomheder) og energi- og
vandforsyningsvirksomheder
For både tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirk-
somheder er driften baseret på en underliggende netinfra-
struktur, benævnt henholdsvis elektroniske kommunikati-
onsnet og energi- og vandforsyningsnet. Opbygningen af
disse net er overordnet set ens, idet de består af en central
del, som via knudepunkter forgrenes, så husstande og virk-
somheder forbindes til de centrale dele af nettet. Knude-
punkterne kan være fast ejendom.
Ligesom der er forskel på funktionen af elektroniske kom-
munikationsnet og energi- og vandforsyningsnet, er der for-
skel på det driftsinventar og driftsmateriel, som anvendes i
nettene. I pkt. 3.1 og 3.2 uddybes opbygningen og funktio-
nen af henholdsvis elektroniske kommunikationsnet og
energi- og vandforsyningsnet.
3.1. Opbygning af elektroniske kommunikationsnet
Elektroniske kommunikationsnet i Danmark består overord-
net set af to hovedelementer.
For det første findes de centrale dele af de elektroniske kom-
munikationsnet, der via kabler forbinder datatrafikken mel-
lem bygninger over relativt store geografiske afstande. De
centrale dele af de elektroniske kommunikationsnet er nød-
vendige for at skabe forbindelserne på tværs af landet og
kaldes ofte ”transportnet”.
For det andet findes mere omfangsrige, lokale dele af de
elektroniske kommunikationsnet, der via mobilsignaler og/
eller kabler forbinder de enkelte husstande og virksomheder
til centraler og gennem centralerne videre til de centrale dele
af de elektroniske kommunikationsnet. De lokale dele af de
elektroniske kommunikationsnet sikrer således husstandens
eller virksomhedens adgang og tilkobling til andre dele af de
elektroniske kommunikationsnet og kaldes ofte ”accesnet”.
Elektroniske kommunikationsnet, som anvender radiofre-
kvenser, kaldes også trådløse net eller mobilnet, mens elek-
troniske kommunikationsnet, som anvender kabler, også
kaldes fastnet.
De elektroniske kommunikationsnet bruges til transport af
datatrafik. Når en kunde hos en televirksomhed, eksempel-
vis en privat person, virksomhed eller offentlig institution,
benytter sig af eksempelvis taleopkald, videoopkald, adgang
til hjemmesider eller brug af audio- og videostreamingtjene-
ster, ydes en elektronisk kommunikationstjeneste. Med tele-
virksomhed menes en erhvervsmæssig udbyder, som define-
ret i § 2, nr. 2, i lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014,
som ændret ved lov nr. 741 af 1. juni 2015 og lov nr. 1567
af 15. december 2015 (herefter benævnt teleloven). En tele-
virksomhed er således en udbyder, som med et kommercielt
formål udbyder elektroniske kommunikationsnet eller -tje-
nester omfattet af teleloven som sin hovedydelse eller som
en ikke-accessorisk del af virksomheden. Når der henvises
til en televirksomhed, skal det således forstås som en er-
hvervsmæssig udbyder af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester som anført i den foreslåede § 37 a, stk. 1.
En elektronisk kommunikationstjeneste er i § 2, nr. 7, i tele-
loven defineret som en tjeneste, der helt eller delvis består i
elektronisk overføring af kommunikation i form af lyd, bil-
leder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- el-
ler telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunk-
ter, herunder både tovejskommunikation og envejskommu-
nikation, jf. definitionen af et nettermineringspunkt neden-
for.
Brugen af elektroniske kommunikationstjenester indebærer
som anført, at der sker transport af datatrafik i de elektroni-
ske kommunikationsnet. Det bemærkes i den forbindelse, at
elektroniske kommunikationsnet skal forstås i overensstem-
melse med definitionen heraf i § 2, nr. 4, i teleloven, hvoraf
det fremgår, at det elektroniske kommunikationsnet udgør
enhver form for radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfra-
struktur, der anvendes til formidling af elektroniske tjene-
ster.
For en given elektronisk kommunikationstjeneste kan trans-
porten af datatrafik ske gennem elektroniske kommunikati-
onsnet ejet af televirksomheder.
Dirigeringen af datatrafikken håndteres af elektronisk udstyr
i de elektroniske kommunikationsnet. Det elektroniske ud-
styr modtager datatrafikken og læser denne for derigennem
at bestemme, hvor datatrafikken skal dirigeres videre til. Da-
tatrafikken kan dirigeres videre til andet elektronisk udstyr i
det elektroniske kommunikationsnet, hvor datatrafikken så
igen vil blive læst og videredirigeret, eller til et nettermine-
ringspunkt som er endepunktet for den specifikke datastrøm.
Nettermineringspunktet defineres i teleloven som den fysi-
ske eller logiske grænseflade i et elektronisk kommunikati-
onsnet, der udgør en slutbrugers tilslutning til dette, jf. § 2,
nr. 6. Ved slutbruger forstås der i teleloven en bruger af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke
på kommercielt grundlag stiller de pågældende elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for andre, jf.
§ 2, nr. 3, i teleloven. En televirksomhed kan eje al infra-
strukturen fra den centrale del af telenettet indtil slutbruge-
ren, ligesom der kan være tilfælde, hvor tredjepart ejer f.eks.
den sidste del af infrastrukturen, som forbinder slutbrugeren
til telenettet. Hvis der er flere ejere af infrastruktur på en
5
strækning frem mod en slutbruger, vil der være punkter i
nettet, som afgrænser de enkelte parters ejerskab.
Når der i det efterfølgende henvises til elektroniske kommu-
nikationsnet, elektroniske kommunikationstjenester og net-
termineringspunkter, skal begreberne forstås i overensstem-
melse med det ovenfor anførte, og som nærmere defineret i
telelovens § 2.
3.1.1. Faste ejendomme i elektroniske kommunikationsnet,
herunder deres funktion
Det elektroniske udstyr kan være placeret i forskellige typer
af konstruktioner.
Det elektroniske udstyr kan være placeret i almindelige byg-
ninger, og kan være fast ejendom. Disse bygninger kaldes
ofte ”centraler” eller ”datacentre”, men vil i det efterfølgen-
de samlet blive benævnt ”centraler”. Centralerne yder dækn-
ing til et afgrænset geografisk område, hvor bl.a. kunder og
nettermineringspunkter er entydigt forbundet til én specifik
central. Centralen kan være ejet af en televirksomhed, det
vil sige en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommu-
nikationsnet eller -tjenester, som også ejer det øvrige drifts-
inventar og driftsmateriel i det elektroniske kommunikati-
onsnet, eller centralen kan være lejet helt eller delvist af en
tredjepart, som ikke nødvendigvis yder elektroniske kom-
munikationstjenester.
På forbindelserne mellem to centraler og mellem en central
og de tilhørende nettermineringspunkter er det elektroniske
udstyr placeret i mindre konstruktioner, som typisk er gade-
skabe, teknikhuse, repeater sites m.v. Disse konstruktioner
kan ikke betegnes som fast ejendom, men har i stedet karak-
ter af løsøre. Løsøre alene kan ikke danne grundlag for real-
kreditbelåning.
Centralerne er knudepunkter i de elektroniske kommunikati-
onsnet, idet datatrafikken ved enhver type af elektronisk
kommunikationstjeneste dirigeres via minimum én central
og typisk via flere. Det elektroniske udstyr placeret i centra-
ler kan således dirigere datatrafik fra centralen og videre
mod et nettermineringspunkt eller videre til en anden cen-
tral. Centralerne og det elektroniske udstyr, der er placeret i
centralerne, er således afgørende for funktionen af elektroni-
ske kommunikationsnet. Det bemærkes i den forbindelse, at
der anvendes forskellige typer af elektronisk udstyr i de
elektroniske kommunikationsnet. Mere centralt placeret
elektronisk udstyr udfører mere komplicerede funktioner, og
derved er omkostningen ved det mere centralt placerede
elektroniske udstyr højere end for det mere decentralt place-
rede elektroniske udstyr, som udfører mindre komplicerede
funktioner. Det elektroniske udstyr, som udfører mere kom-
plicerede funktioner, er som hovedregel placeret i centraler-
ne.
3.1.2. Transport af datatrafik
Transporten af datatrafik fra centraler og videre i elektroni-
ske kommunikationsnet kan ske enten via radiofrekvenser
eller via kabler nedgravet i jorden, jf. definitionen af elek-
troniske kommunikationsnet ovenfor. Den infrastruktur,
som anvendes til at transportere data mellem centraler eller
mellem centraler og nettermineringspunkter, er forbundet til
centralerne og placeret på dels samme matrikel som centra-
len, dels og især på matrikler uden for den, som centralen
ligger på. Infrastrukturen placeret uden for matriklen, som
centralerne ligger på, betegnes i det efterfølgende som øvrig
infrastruktur. Elektroniske kommunikationsnet består såle-
des af centralerne med den infrastruktur, der er placeret på
matriklerne, samt den øvrige infrastruktur.
Selvom det elektroniske udstyr, som er placeret på centra-
len, er forskelligt, og selvom teknologien er forskellig af-
hængigt af, om det elektroniske kommunikationsnet er et
trådløst net eller et fastnet, er det overordnede formål med
det elektroniske kommunikationsnet det samme. Formålet er
transport af datatrafik til eller mellem nettermineringspunk-
ter.
Ved kablede elektroniske kommunikationsnet kan der typisk
anvendes tre forskellige typer af teknologier, henholdsvis fi-
berkabler, kobberkabler og koaksialkabler, hvor sidstnævnte
anvendes i de såkaldte kabel-tv-net. De fysiske kabler, som
graves ned i jorden, er således lavet af forskellige slags ma-
teriale med forskellige egenskaber. Kablerne kan indeholde
op til flere hundrede forbindelser, som hver især kan anven-
des til at levere elektroniske kommunikationstjenester til
kunderne. I elektroniske kommunikationsnet kan der endvi-
dere anvendes kombinationer af de tre typer teknologier,
normalt fiberkabler i kombination med én af de to andre ty-
per. Det skyldes, at fiberkabler også kan anvendes til at op-
gradere andre teknologier, så der kan transporteres større
mængder datatrafik i elektroniske kommunikationsnet og
derigennem leveres flere og mere datakrævende elektroniske
kommunikationstjenester.
Centralerne og det elektroniske udstyr placeret på centraler-
ne er som anført knudepunkter for transport af datatrafikken
i både trådløse og kablede elektroniske kommunikationsnet.
Den øvrige infrastruktur i trådløse elektroniske kommunika-
tionsnet består overordnet set af antenner placeret på master
eller andre høje konstruktioner samt basestationer. Anten-
nerne kan modtage og videresende datatrafik til og fra net-
termineringspunkter henholdsvis til og fra centraler. Bases-
tationer indeholder det elektroniske udstyr, som anvendes til
at dirigere datatrafikken til og fra antennerne. Basestationer
kan f.eks. være placeret for foden af masten eller i et lofts-
rum, hvis antennen er placeret på taget af en høj bygning.
Den øvrige infrastruktur i kablede elektroniske kommunika-
tionsnet udgøres primært af de fysiske kabler, som typisk er
gravet ned i jorden, og som ofte er placeret i såkaldte kabel-
rør. Yderligere kan der være ét eller flere fordelingspunkter,
hvor et stort kabel med mange forbindelser deles op i flere
mindre kabler, hver især med færre forbindelser. På den må-
de kan dækningsområdet for det kablede elektroniske kom-
munikationsnet udbredes, ligesom der kan skabes forbindel-
6
se mellem en central og nettermineringspunkterne. På forde-
lingspunktet kan der være placeret elektronisk udstyr, som
kan have simple dirigeringsmæssige funktioner, eller som
kan forstærke signalet, så datatrafikken kan transporteres
over længere afstande.
For både trådløse og kablede elektroniske kommunikations-
net gælder, at den overvejende etableringsomkostning hen-
hører til den øvrige infrastruktur.
3.2. Opbygningen af energi- og vandforsyningsnet
Der findes en række forsyningsnet i Danmark, som transpor-
terer energi – i form af eksempelvis elektricitet, gas, opvar-
met vand eller damp – eller drikkevand fra producenter, ud-
landsforbindelser, lagre m.v. til slutbrugere eller andre afta-
gere. Herudover findes en række forsyningsnet, som trans-
porterer spildevand fra virksomheder, beboelse m.v. til ren-
seanlæg.
Transport af energi sker primært gennem transmissions- og
distributionsnet, som ejes af transmissions-, net- og distribu-
tionsvirksomheder. Transport af energi kan dog også finde
sted hos energiproduktionsvirksomheder, og eventuelle an-
dre virksomheder, eksempelvis lager- og opgraderingsvirk-
somheder, som indgår som led mellem produktionen af
energi og slutbrugere eller andre aftagere. Energiforsynings-
virksomhed i den foreslåede § 37 a, stk. 1, i tinglysningslo-
ven skal således forstås som virksomhed inden for produkti-
on og transport af energi og anden virksomhed, såsom lager-
og opgraderingsvirksomhed, mellem produktion og slutbru-
gere eller andre aftagere.
Transport af drikkevand sker primært gennem ledningsnet
fra vandboringer via vandværker til aftagere, og transport af
spildevand sker via kloaknettet til og på renseanlægget. Ved
vandforsyningsvirksomhed forstås således virksomhed in-
den for produktion og transport af drikkevand samt transport
og rensning af spildevand.
Nedenfor gennemgås de primære eksempler på virksomhe-
der, som vil være omfattet af begrebet energi- og vandforsy-
ningsvirksomhed, i den foreslåede § 37 a, stk. 1, i tingly-
sningsloven.
3.2.1. Elforsyningsnet
Det danske elforsyningsnet består overordnet set af trans-
missions- og distributionsnet.
Transmissionsnettene udgør den overordnede elinfrastruktur
og har til formål at transportere elektricitet fra produktions-
steder (f.eks. store kraftværker) til transformerstationer i dis-
tributionsnettet eller at forbinde nettet med andre sammen-
hængende elforsyningsnet. Der kan endvidere være enkelte
store elforbrugere direkte tilsluttet transmissionsnettet.
Transmissionsnettene er nødvendige for at skabe forbindel-
ser på tværs af landet og til udlandet. Transmissionsnettene
er ejet af Energinet.dk eller denne virksomheds helejede dat-
terselskaber, som således er transmissionsvirksomheder.
Distributionsnettene er de mere omfangsrige net, som trans-
porterer elektricitet til slutbrugerne, som kan være husstande
og virksomheder. Mindre elproduktionsanlæg tilsluttes også
distributionsnet. Distributionsnettene drives af netvirksom-
heder efter bevilling for et nærmere afgrænset område, jf. §
19 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25.
april 2016. Netvirksomheden skal eje de anlæg, som anven-
des til gennemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter, jf.
§ 51, stk. 4, i lov om elforsyning.
Net- og transmissionsvirksomhedernes net afgrænses mod
hinanden i henhold til aftaler mellem virksomhederne.
Transmissions- og netvirksomheder ejer normalt infrastruk-
turen i form af anlæg og lednings- og kabelnet fra det punkt,
hvor et produktionsanlæg tilsluttes elforsyningsnettet til det
punkt, hvor slutbrugeren tilsluttes, eller der sker tilslutning
til udenlandske net. I nogle tilfælde sker nettilslutningen så-
ledes, at slutbrugeren ejer den sidste del af infrastrukturen
fra brugeren frem til det punkt, hvor tilslutning sker, lige-
som der vil være elproducenter, som ejer anlæg og lednings-
og kabelnet frem til det punkt, hvor produktionsanlægget til-
sluttes elforsyningsnettet.
3.2.1.1. Faste ejendomme i elforsyningen
De produktionsanlæg, som leverer elektricitet til transmissi-
ons- og distributionsnettene (det sammenhængende elforsy-
ningssystem), er f.eks. kraftvarmeværker, vindmøller og sol-
celleanlæg. Sådanne anlæg kan udgøre fast ejendom.
I det sammenhængende elforsyningssystem indgår transfor-
merstationer, som transformerer elektricitet fra et spæn-
dingsniveau til et andet, og kabelovergangsstationer som
placeres ved sammenkobling mellem nedgravede kabler og
højspændingsledninger. I transmissionssystemet indgår der
ligeledes en række forbindelser til udlandet. Enkelte af disse
er vekselstrømsforbindelser, som føres igennem transfor-
merstationer, mens andre er jævnstrømsforbindelser, som
kræver etablering af konverterstationer i forbindelse med
transformerstationerne for at omforme vekselstrøm til jævn-
strøm og modsat.
De enkelte komponenter, der udgør det sammenhængende
elforsyningssystem, herunder transformer-, konverter-, og
kabelovergangsstationer, kan være placeret i almindelige
bygninger (anlæg), der kan udgøre fast ejendom. De kan og-
så være fritliggende, f.eks. transformerstationer placeret i
forbindelse med en bygning, som indeholder elektronisk ud-
styr. Anlæggene ejes af transmissions- eller netvirksomhe-
den og kan være placeret på virksomhedens egen grund eller
på lejet grund. Hvorvidt det enkelte anlæg udgør en fast
ejendom, vil afhænge af en konkret vurdering af anlæggets
karakter, herunder om anlægget er bestemt til varig forbli-
ven på stedet.
I elforsyningsnettet indgår også bl.a. kabelskabe, som inde-
holder elektronisk udstyr. Disse placeres bl.a. uden for
transformerstationer ved distributionsnettet for at fordele
elektricitet mellem transformerstationer mv. og herfra ud til
7
slutbrugerne. Disse kabelskabe kan ikke betegnes som fast
ejendom, men har i stedet karakter af løsøre. Løsøre alene
kan ikke danne grundlag for realkreditbelåning.
Den infrastruktur i form af kabler og højspændingslednin-
ger, som anvendes til at transportere elektricitet mellem pro-
duktionsanlæg, mellem transformerstationer mv. og mellem
produktionsanlæg og transformerstationer mv. og videre til
slutbrugere, er placeret på dels samme matrikel som produk-
tionsanlæg, transformerstationer mv., men især uden for
denne matrikel. Infrastrukturen placeret uden for den faste
ejendoms matrikel, betegnes i det efterfølgende som øvrig
infrastruktur.
3.2.2. Naturgasforsyningsnet
Det danske naturgasforsyningssystem består overordnet set
af transmissions- og distributionsnet samt gaslagre.
Transmissionsnettene udgør den overordnede gasinfrastruk-
tur ved transport af gas på landjorden og har til formål at
sikre transport af gas fra boringer i Nordsøen via et gasbe-
handlingsanlæg, fra det tyske transmissionsnet eller fra an-
læg, der opgraderer biogas til naturgas (opgraderingsanlæg).
Fra transmissionsnettet transporteres naturgassen videre til
distributionsnettet, udenlandske aftagere eller danske gas-
lagre. Enkelte store gasforbrugende virksomheder modtager
endvidere gas direkte fra transmissionsnettet. Fra gaslagrene
kan gassen sendes tilbage til transmissionsnettet. Transmis-
sionsnettene er nødvendige for at skabe forbindelser på
tværs af landet og til udlandet.
Transmissionsnettene er ejet af Energinet.dk eller denne
virksomheds helejede datterselskaber, som således er trans-
missionsselskaber.
Distributionsnettene er de mere omfangsrige net, som trans-
porterer naturgas til de enkelte slutbrugere, som kan være
husstande og virksomheder. Opgraderingsanlæg kan også
sende gas ud i distributionsnettet. Distributionsnettene dri-
ves af distributionsselskaber efter tildelt bevilling for et nær-
mere afgrænset område, jf. § 10 i lov om naturgasforsyning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september 2016. Distri-
butionsselskabet skal eje de anlæg, som anvendes til gen-
nemførelsen af de bevillingspligtige aktiviteter, jf. § 30, stk.
4, i lov om naturgasforsyning. Energinet.dk og denne virk-
somheds helejede datterselskaber kan dog drive distributi-
onsnet uden bevilling. Der er aktuelt tre distributionsselska-
ber i Danmark.
Fra distributionsnettet transporteres gassen via stikledninger,
som udgør en del af distributionsnettet, til målere hos slut-
brugerne. Distributionsselskaberne ejer og driver både stik-
ledninger og målere.
Transmissions- og distributionsnettene består udelukkende
af nedgravede gasrør.
Transmissions-, distributions-, gasbehandlings- og gaslager-
selskaber ejer således naturgasinfrastrukturen på landjorden
indtil slutbrugerens installation. Herudover vil der være an-
dre virksomheder, som f.eks. driver opgraderingsvirksom-
hed eller bygasnet, som ejer anlæg og gasrør.
3.2.2.1 Faste ejendomme i naturgasforsyningen
Der findes to gaslagre i Danmark, som har til formål at give
mulighed for at lagre, injicere eller udtrække gas til trans-
missionsnettet. Lagrene ejes og drives af et selskab ejet af
Energinet.dk. Derudover findes der opgraderingsanlæg, som
leverer opgraderet biogas til naturgasnettet.
I transmissions- og distributionsnettet indgår særlige måler-
og regulatorstationer (M/R-stationer), der regulerer naturga-
strykket til og fra transmissionsnettet og i distributionsnettet,
som en nødvendig del af naturgasforsyningssystemet.
M/R-stationen består af en fast teknisk installation og vil ty-
pisk også omfatte gasfyr eller anden energitilførsel, der bru-
ges i processen for at sikre gasflow i forbindelse med trykre-
guleringen. Stationerne vil være ejet af transmissions- og
distributionsselskabet og vil typisk være placeret over jor-
den som en del af netforløbet på transmissions- og distribu-
tionsnettet. Af sikkerhedsmæssige årsager er de som ud-
gangspunkt installeret på en matrikel, som også er ejet af
transmissions- eller distributionsselskabet. Stationen kan
være placeret fritstående, men beskyttet mod vejrlig eller i
en bygning. M/R-stationen vil som udgangspunkt være fast
ejendom.
Der kan være flere M/R-stationer på en gasrørslinje med
henblik på at sætte trykket ned for den gas, der skal ud til
slutbrugerne, eller sætte trykket op for den gas, der injiceres
i nettet.
Gasrør, som er placeret uden for den matrikel, som gaslage-
ret, M/R-stationen mv. er placeret på, betegnes i det følgen-
de som øvrig infrastruktur.
3.2.3. Varme- og køleforsyningsnet
Det danske varmeforsyningsnet består overordnet af trans-
missions- og distributionsnet, men i de fleste områder er der
udelukkende et distributionsnet.
Fjernvarmen transporteres fra fjernvarmeværket via fjern-
varmeledninger i transmissions- og distributionsnettet frem
til slutbrugeren. Ledningsnettet, der transporterer det varme
vand rundt, er meget omfattende. Der er dog tale om mange
lokale net, som ofte ikke er fysisk forbundne, idet transport
over større afstande medfører varme- og tryktab i lednings-
nettet. Varmeforsyningsnet består primært af nedgravede
ledninger, men der er også enkelte ledninger over jordover-
fladen. Desuden kan der være ledninger, som føres under
vand i havne mv.
I nogle dele af landet fordeles fjernvarmen først i store
transmissionsledninger til de enkelte områder, og herefter i
mere fintmaskede distributionsnet. Transmissionsnettene er
typisk placeret i de store byer med centrale værker, mens det
8
i de mindre byer og enkelte bydele udelukkende er distribu-
tionsnet, som fordeler varmen.
Flere af de mellemstore værker leverer desuden fjernvarme
til et sammenhængende net, hvor flere distributionsnet er
indbyrdes forbundne. Transmissions- og distributionsnettene
kan være ejet af samme virksomhed, som ejer værkerne.
For at sikre stabil varmeforsyning er der etableret lokale
spids- og reservelastenheder, der er koblet på enten trans-
missions- eller distributionsnettene.
Fjernvarme kan fungere i samspil med fjernkøling, således
at damp eller varmt vand fra fjernvarmevirksomhederne an-
vendes til at producere køling. Overskudsvarme fra produk-
tion af fjernkøling via en varmepumpe kan ligeledes anven-
des til at producere fjernvarme.
Køleforsyningsnettet består af et distributionsnet, hvor der
kan være tilkoblet pumpestationer og varmevekslere. Fjern-
kølingsanlægget nedkøler en væske, som via distributions-
nettet, transporteres fra værket til slutbrugeren. Distributi-
onsnettet er oftest et nedgravet rørnet. I praksis er der typisk
sammenfald mellem ejerskab af fjernkølingsanlæg og distri-
butionsnet.
3.2.3.1. Faste ejendomme i varme- og køleforsyningen
De produktionsanlæg, som leverer fjernvarme eller fjernkø-
ling, er f.eks. kraftvarmeværker, varmeværker, affaldsfor-
brændingsanlæg, varmepumper og solvarmeanlæg m.v. Så-
danne anlæg kan udgøre fast ejendom.
I varme- og køleforsyningen indgår komponenter som rør,
pumper og vekslere mv., der kan være placeret i forskellige
typer af konstruktioner.
Vekslerstationer, som ændrer temperaturen i vandet, vil ty-
pisk være placeret, hvor hovedledningen fra værket med
meget varmt vand fordeles ud til mindre områder med mere
spredt bebyggelse, hvor det er mest energieffektivt at distri-
buere varmen ved en lavere temperatur.
Varme- og køleforsyningsnet anvender endvidere pumpesta-
tioner, der sikrer, at vandet fordeles med det rette tryk. Dette
skal sikre, at vandspild minimeres, og at energieffektiviteten
er optimal.
De enkelte rør, pumper og vekslere m.v. kan være placeret i
almindelige bygninger, som kan være fast ejendom. Disse
bygninger kan kaldes ”varmecentraler”, ”kølecentraler”,
”varmevekslercentraler” eller ”pumpestationer” mv., men
vil i det efterfølgende samlet blive benævnt ”centraler”.
Centralerne yder dækning til et afgrænset geografisk områ-
de, hvor bl.a. kunder ofte er entydigt forbundet til én speci-
fik central. Centralen kan være ejet af en varme- eller køle-
forsyningsvirksomhed, det vil sige en producent eller trans-
portør af fjernvarme eller fjernkøling, som også ejer det øv-
rige driftsinventar og driftsmateriel i varme- eller køleforsy-
ningsnettet, eller centralen kan være lejet helt eller delvist af
en tredjepart.
Den infrastruktur, som anvendes til at transportere fjernvar-
me eller fjernkøling mellem produktionsanlæg, mellem cen-
traler og mellem produktionsanlæg og centraler og videre til
slutbrugerne, og som er placeret på matrikler uden for den,
som produktionsanlægget eller centralen er placeret på, be-
tegnes i det efterfølgende som øvrig infrastruktur.
3.2.4. Drikkevand
Den danske vandforsyningsstruktur er decentral, hvilket be-
tyder, at drikkevandet typisk produceres på en vandforsy-
ning i lokalområdet. Der er ca. 2.600 vandforsyningsselska-
ber i Danmark. Ud over de fælles vandforsyningsselskaber
er der ca. 50.000 små vandforsyninger, der hver forsyner
mindre end 10 ejendomme. Som regel består de mindre
vandforsyninger kun af en brønd eller en boring, og langt de
fleste forsyner kun en enkelt husstand.
Drikkevand fremstilles af grundvand, der bliver pumpet op
fra undergrunden (indvinding). Herefter bliver vandet nor-
malt iltet og filtreret på et vandværk (behandling), inden det
pumpes ud til slutbrugerens vandhaner (distribution). En
vandforsyningsvirksomhed skal have indvindingstilladelse
for at pumpe vand op fra undergrunden.
Grundvandet transporteres i vandledninger til et vandværk,
som behandler vandet, inden drikkevandet transporteres
gennem andre vandledninger ud til slutbrugerne. Transpor-
ten af vandet sker i nedgravede vandledninger. Vandforsyn-
ingerne ejer ledningsnettet og forestår etablering, drift, ved-
ligehold og distribution af drikkevand til forbrugerne.
Som følge af de store forskelle mellem de små og store
vandforsyninger er ledningsnettet også meget forskelligt, og
ofte er ledningsnettet ikke et sammenhængende net.
3.2.4.1. Faste ejendomme i vandforsyningsnettet
De enkelte vandboringer, vandværker, vandledninger og
pumper kan være placeret i forskellige typer af konstruktio-
ner.
Fra kildepladsen (vandboringen) har vandforsyningsvirk-
somheden nedgravet vandledninger med henblik på at føre
grundvandet hen til vandværket. Der kan mellem de enkelte
kildepladser være et ledningsnet, som samlet sender grund-
vandet videre til vandværket. Vandværket er en bygning,
hvor grundvandet behandles, og er ofte placeret i nærheden
af drikkevandsboringen.
Transporten af drikkevandet over længere afstande sker ved
hjælp af pumper, som ofte er placeret i almindelige bygnin-
ger. Disse bygninger kaldes blandt andet ”pumpehuse”,
”pumper” eller ”pumpestationer” mv., men vil i det efterføl-
gende samlet blive benævnt ”pumper”. Pumperne betjener et
afgrænset geografisk område, hvor bl.a. slutbrugere ofte er
forbundet til én pumpe. Pumpen er ejet af vandforsyningen,
9
som også ejer det øvrige driftsinventar og driftsmateriel i
ledningsnettet. Hvorvidt den enkelte pumpe udgør en fast
ejendom vil afhænge af en konkret vurdering af pumpens
karakter, herunder om pumpen er bestemt til varig forbliven
på stedet.
Pumperne kan være opstillet på egen eller lejet grund i be-
byggede områder eller i det åbne land.
Transporten af drikkevand fra vandværker sker via rør og
ledninger nedgravet i jorden. Den infrastruktur, som anven-
des til at transportere vand fra vandværket og ud i vandled-
ningerne, er en pumpe, som pumper vandet ud til forsy-
ningsområdet. Der kan dog være behov for flere pumper,
når drikkevandet transporteres over længere afstande. Disse
pumper kan dels være placeret på matrikler uden for forsy-
ningsområdet og på matrikler i forsyningsområdet.
Infrastruktur placeret uden for de matrikler, som vandborin-
ger, vandværker og pumper er placeret på, betegnes i det ef-
terfølgende som øvrig infrastruktur.
3.2.5. Spildevandsforsyningen
Spildevand, som afledes fra beboelse, virksomheder, øvrig
bebyggelse mv., opsamles for hovedparten i kloaknettet.
Spildevandet opsamles både fra offentlige og private arealer
og ledes via kloaksystemer – ofte over større strækninger –
til renseanlægget.
Kloaknettet (infrastrukturen) er ejet af spildevandselskaber-
ne, som forestår etablering, drift og vedligehold af den of-
fentlige kloak frem til skel.
Kloaknettet består af rør og kloakledninger nedgravet i jor-
den.
3.2.5.1. Faste ejendomme i spildevandsnettet
Spildevand opsamles oftest ude hos forbrugerne og ledes via
kloaknettet hen til renseanlæg, hvor spildevand bliver be-
handlet, inden det udledes igen. Derudover opsamles tag- og
overfladevand via kloakker, og transporteres som oftest via
kloaknettet til renseanlægget.
Den enkelte spildevandsforsyning har til brug for transpor-
ten af spildevandet opsat pumper, som kan være placeret i
forskellige typer af konstruktioner. Endvidere kan spilde-
vandsforsyningen have etableret opsamlingsbassiner til tag-
og overfladevand.
Der er lidt over 1.000 renseanlæg i Danmark. Renseanlæg-
gene er bygninger, hvor spildevandet behandles, og er ofte
placeret i forsyningsområdet. Der kan være etableret led-
ningsnet mellem renseanlæg.
Til brug for transporten af spildevandet over længere afstan-
de er der opsat pumper. Disse kan være placeret i almindeli-
ge bygninger, som kan være fast ejendom. Disse bygninger
kaldes blandt andet ”pumpehuse”, ”pumper” eller ”pum-
pestationer” mv., men vil i det efterfølgende samlet blive
benævnt ”pumper”. Pumperne yder hjælp til et afgrænset
geografisk område. Pumperne er ejet af spildevandsforsy-
ningen, som også ejer det øvrige driftsinventar og driftsma-
teriel i ledningsnettet. Pumperne kan være opstillet på egen
eller lejet grund i bebyggede områder eller i det åbne land.
Transporten af spildevand fra forbruger til renseanlægget
kan f.eks. ske via rør og kloakledninger nedgravet i jorden.
Den infrastruktur, som anvendes til at transportere spilde-
vand fra forbruger og ud i kloaknettet, er pumper, som trans-
porterer spildevandet til renseanlægget. Disse pumper kan
dels være placeret på matrikler uden for forsyningsområdet
og på matrikler i forsyningsområdet.
Infrastruktur placeret uden for de matrikler, som rensean-
lægget og pumperne er placeret på, betegnes i det efterføl-
gende som øvrig infrastruktur.
4. Nye regler om sampantsætning af flere faste ejendom-
me i tele-, energiforsynings- og vandforsyningsnet
4.1. Gældende ret
4.1.1. Tinglysningsloven
4.1.1.1. Tinglysningsloven indeholder regler om den sik-
ringsakt (tinglysning), en rettighedshaver skal iagttage for at
beskytte sin ret over for konkurrerende rettighedshavere.
Tinglysning af rettigheder i løsøre sker i personbogen, mens
tinglysning af rettigheder i fast ejendom sker i tingbogen
med henvisning til ejendommens matrikelnummer eller, for
så vidt angår bygninger på fremmed grund, til bygningens
blad i tingbogen med fornøden henvisning til og fra grun-
dens ejendomsblad.
Der findes ikke i dansk ret en definition af fast ejendom i
tinglysningslovens forstand. Udgangspunktet er, at jordarea-
ler og bygninger på arealerne er fast ejendom, mens fysiske
genstande er løsøre. Under visse betingelser kan løsøregen-
stande, der er anbragt i eller på en fast ejendom, dog blive
en bestanddel af den faste ejendom. Dette indebærer, at der
ikke særskilt kan stiftes rettigheder over sådanne løsøregen-
stande, men alene over den faste ejendom sammen med dens
bestanddele (enhedsgrundsætningen). Dette spørgsmål regu-
leres bl.a. i tinglysningslovens § 37 og § 38.
4.1.1.2. Tinglysningslovens § 38, som gælder for al fast
ejendom, regulerer i hvilket omfang genstande, der indlæg-
ges i en bygning, omfattes af tinglyst pant i ejendommen.
Kun indlagt løsøre, som i almindelighed er at anse som en
bestanddel af fast ejendom, omfattes af reglen i § 38. Som
eksempler på sådant løsøre nævnes i selve bestemmelsen
ledninger, varmeanlæg og husholdningsmaskiner. I beboel-
sesejendomme vil hårde hvidevarer, som køleskab og kom-
fur, således være omfattet af bestemmelsen. I erhvervsejen-
domme vil kun løsøre, som er anvendeligt for en erhvervs-
virksomhed i almindelighed, være omfattet af bestemmel-
sen. Som eksempler kan nævnes ventilationsanlæg, elevato-
rer og også hårde hvidevarer i det omfang, de er indlagt til
brug for virksomhedens ansatte. Anlæg, som alene er bereg-
10
net til anvendelse i en specialiseret erhvervsvirksomhed på
ejendommen, er derimod ikke omfattet af en panteret i den
faste ejendom i medfør af tinglysningslovens § 38.
Kabelnet, rør og antenner mv., som anvendes til at dirigere
datatrafik eller distribution af el, varme etc. som led i tele-,
energiforsynings- eller vandforsyningsvirksomhed, er ikke
anvendelige for en erhvervsvirksomhed i almindelighed og
vil derfor ikke være omfattet af tinglysningslovens § 38.
4.1.1.3. Tinglysningslovens § 37 omfatter faste ejendomme,
der er varigt indrettet med erhvervsvirksomhed for øje. I
medfør af tinglysningslovens § 37 kan løsøre under visse
betingelser pantsættes som tilbehør til en fast ejendom og
dermed opnå retsværn ved iagttagelse af sikringsakt efter
reglerne om fast ejendom. Det pågældende driftsinventar og
driftsmateriel skal – for at blive omfattet af en tinglysning i
en fast ejendom ejet af erhvervsvirksomheden – høre til er-
hvervsvirksomheden og i øvrigt være ejet af erhvervsvirk-
somheden. Tilbehør, som er købt med ejendomsforbehold
eller er leaset, omfattes således ikke af pantsætningen i med-
før af tinglysningslovens § 37. En panthaver i en fast ejen-
dom kan endvidere give afkald på pant i tilbehøret efter tin-
glysningslovens § 37, da bestemmelsen forudsætter, at der
opnås panteret i tilbehøret ”når intet andet et aftalt”.
Tinglysningslovens § 37 omfatter kun driftsinventar og
driftsmateriel, der hører til erhvervsvirksomheden. Forarbej-
derne til tinglysningslovens § 37 forholder sig ikke direkte
til, hvad der ligger i, at virksomhedens driftsinventar og
driftsmateriel skal være ”dertil hørende” for at kunne være
omfattet af tinglysningslovens § 37. Det anføres imidlertid i
forarbejderne, at hensynet til realkreditten begrunder, at til-
behøret i form af tekniske og industrielle anlæg er omfattet
af en panteret i den faste ejendom, da disse anlæg er bestem-
mende for ejendommens samlede værdi, jf. Vinding Kruses
Tinglysning samt nogle Spørgsmål i vor Realkredit (Be-
tænkning) (1923), s. 279.
Efter tinglysningslovens § 47 b, stk. 2, kan indehaveren af
driftsmateriel og driftsinventar, som driver sin virksomhed
fra en lejet ejendom, underpantsætte dette som løsøre. Efter
bestemmelsen er det en forudsætning, at driftsmateriellet og
driftsinventaret hører til virksomheden. Yderligere er det en
betingelse efter § 47 b, stk. 2, at erhvervsvirksomheden dri-
ves fra den lejede ejendom. Ifølge retspraksis, jf. U
1983.425 V og U 1984.829/1 V, er betingelsen om at ”drive
erhvervsvirksomhed” fra de lejede lokaler ikke opfyldt, hvis
virksomheden primært drives fra en ejet ejendom, mens den
lejede ejendom er at betragte som et accessorium hertil.
4.1.1.3.1. Der ses ikke at være trykt retspraksis, der direkte
forholder sig til, om kabelnet, rør, forsyningsledninger og
antenner mv. kan anses for at være tilbehør til en erhvervs-
ejendom efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, når (dele af)
det pågældende driftsmateriel befinder sig langt fra den
ejendom, hvorfra virksomheden drives. Den eksisterende
retspraksis på området er konkret begrundet og vedrører pri-
mært driftsmateriel i form af biler, værktøj mv., som anven-
des uden for erhvervsvirksomheden. Der kan herom navnlig
henvises til afgørelserne U 1978.287 SH, U 1980.178 H, U
1983.450 V og U 1984.609 V.
I U 1978.287 SH fandt skifteretten, at tinglysningslovens §
37 ikke omfattede driftsmateriel til en entreprenørvirksom-
hed, som permanent blev anvendt uden for entreprenørvirk-
somheden på forskellige byggepladser. Retten udtalte, at tin-
glysningslovens § 37 må forstås således, ”at der såvel mel-
lem den faste ejendom og erhvervsvirksomheden som mel-
lem disse og driftsmateriellet må være et sådant tilknyt-
nings- eller afhængighedsforhold, at der derved sættes en
grænse for panterettens omfang”.
Et tilsvarende resultat følger af Højesterets dom i U
1980.178 H, hvor noget entreprenørmateriel ikke fandtes
omfattet af tinglysningslovens § 37, idet ”det omhandlede
entreprenørmateriel var bestemt til anvendelse uden for den
ejendom, hvorfra virksomheden blev administreret”. Det be-
mærkes, at Højesterets præmisser i den juridiske litteratur er
blevet kritiseret for at være for vidtgående (H. K. Jespersen,
Ejendomsbestanddele og tilbehørspant, Jurist- og Økonom-
forbundets Forlag (1986), s. 137 ff. Kritikken drejer sig pri-
mært om befordringsmidler). Her anføres det også, at henset
til de faktiske omstændigheder i sagen, at selve ejendommen
– et kontorhus – havde en salgsværdi på 7 mio. kr., og at en-
treprenørmateriellet havde en værdi på ca. 13,5 mio. kr., var
Højesterets dom tvingende nødvendig ud fra et praktisk
synspunkt, da der ellers ikke ville være nogen rimelig græn-
se for tilbehørspanterettens omfang.
I begge domme udtalte domstolene, at materiellets størrelse
og mængde var ganske uafhængig af ejendommen og dens
indretning, og der ville, hvis panteret i ejendommen skulle
omfatte dette materiel, ikke bestå nogen rimelig grænse for
panterettens omfang.
På den anden side fandt Vestre Landsret i U 1983.450 V, at
nogle maskiner, der primært anvendtes uden for ejendom-
men, var omfattet af tinglysningslovens § 37. Vestre Lands-
ret lagde bl.a. vægt på, at ejendommen var varigt indrettet til
maskinstation og entreprenørvirksomhed, at der på ejen-
dommen var maskinhuse, hvor maskinerne, som tilhørte ma-
skinstationen, var fast anbragt, når de ikke var i brug, og
hvor de blev klargjort og repareret. Landsretten udtalte såle-
des, at uanset at maskinernes antal og sammensætning ikke
havde været afgørende afhængig af ejendommen og bygnin-
gen på denne, og at de var bestemt til anvendelse uden for
ejendommen, var de omfattet af tinglysningslovens § 37.
Ligeledes fandt Vestre Landsret i U 1984.609 V, at nogle
varebiler, der udelukkende anvendtes til transport af virk-
somhedens egne varer, havde en sådan tilknytning til den
pantsatte ejendom og den her udøvede produktionsvirksom-
hed, at de var omfattet af tinglysningslovens § 37. Landsret-
ten kom frem til dette resultat, selvom bilerne stort set ikke
befandt sig på den pantsatte ejendom, men hovedsagelig an-
vendtes til udkørsel af de færdige varer fra lejede lokaler til
virksomhedens kunder.
11
Retspraksis synes at illustrere, at der såvel mellem den faste
ejendom og erhvervsvirksomheden som mellem disse og
driftsmateriellet må være et sådant tilknytnings- eller afhæn-
gighedsforhold, at der derved sættes en grænse for panteret-
tens omfang i medfør af tinglysningslovens § 37. En pante-
ret kan således formentlig ikke omfatte driftsmateriel, der
alene har en begrænset forbindelse til den virksomhed, der
drives fra ejendommen.
Det er anført i den juridiske litteratur, at også driftsmateriel,
som ikke befinder sig på den pantsatte ejendom, men som
eksempelvis befinder sig på en lejet ejendom, kan være om-
fattet af tilbehørspantet efter tinglysningslovens § 37 (H. K.
Jespersen, Ejendomsbestanddele og tilbehørspant, Jurist- og
Økonomforbundets Forlag (1986), s. 140 ff. og H. Willum-
sen, Tinglysningsloven med kommentarer, Jurist- og Øko-
nom Forlag (1997), s. 312 ff.). Dette forudsætter dog, at
virksomheden drives fra den ejede ejendom og også, at
driftsmateriellet i hvert fald af og til anvendes og/eller an-
bringes på den pantsatte ejendom (H. K. Jespersen, Ejen-
domsbestanddele og tilbehørspant, Jurist- og Økonomfor-
bundets Forlag (1986), s. 140 ff.). Et eksempel herpå er U
1983.181 V, hvor en svinebesætning, som på grund af plads-
mangel på den ejede pantsatte landbrugsejendom var an-
bragt i lejede staldlokaler på naboejendommen, fandtes at
indgå som et integreret led i landbrugsvirksomheden og der-
for var omfattet af pantet i den ejede faste ejendom.
Om en virksomheds driftsmateriel i mangel af anden aftale
omfattes af et tinglyst pantebrev i en fast ejendom, jf. tingly-
sningslovens § 37, afhænger af, om driftsmateriellet har en
tilstrækkelig tilknytning til den faste ejendom, pantebrevet
er tinglyst i. Grænsen for en panterets omfang i medfør af
tinglysningslovens § 37 må antages at afhænge af den til-
knytning, virksomhedens driftsmateriel, herunder rør, ka-
bler, forsyningsledninger og antenner mv., har til den faste
ejendom, der er omfattet af et tinglyst pantebrev. Det kan
heller ikke udelukkes, at den geografiske afstand mellem
den faste ejendom og det pågældende driftsmateriel kan ind-
gå som et moment i en domstols vurdering af, om driftsma-
teriel, som befinder sig uden for den matrikel, som den faste
ejendom er beliggende på, omfattes af et tinglyst pantebrev i
ejendommen. Ligeledes er det uvist, hvilken vægt en dom-
stol vil tillægge den eventuelt høje økonomiske værdi af
driftsmateriellet sammenlignet med den faste ejendoms
eventuelle selvstændige lave værdi. Dommen U 1980.178 H
tager ikke specifikt stilling til denne problemstilling.
4.1.1.3.2. Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.1.1, er det
elektroniske udstyr i de centrale dele af det elektroniske
kommunikationsnet placeret i almindelige bygninger (cen-
traler), der kan udgøre faste ejendomme. Hvorvidt sådanne
centraler må anses som faste ejendomme vil bero på, om de
er bestemt til varig forbliven på stedet, hvilket bl.a. kan kon-
stateres ved installationen eller størrelsen af konstruktionen.
Centralerne er særligt opførte bygninger, der er indrettet
med særligt elektronisk udstyr udelukkende til brug for cen-
tralens funktion som knudepunkt i de elektroniske kommu-
nikationsnet, og hvor det elektroniske udstyr er helt nødven-
digt for centralens funktion. Sådanne bygninger må anses
som faste ejendomme, der er varigt indrettet med særlig er-
hvervsvirksomhed for øje, og er således efter deres karakter
omfattet af anvendelsesområdet for tinglysningslovens § 37.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.1.1 og 3.1.2 kan de elektro-
niske kommunikationsnet anvendes til henholdsvis at trans-
portere datatrafik fra én central (en fast ejendom) ud mod
eksempelvis et nettermineringspunkt eller mellem centraler,
der hver især udgør en fast ejendom.
Omfanget af en panteret i centralerne i medfør af tingly-
sningslovens § 37 må bero på de momenter, som er opregnet
i pkt. 4.1.1.3.1 ovenfor. Om en panteret i den faste ejendom
(centralen) omfatter den ”øvrige infrastruktur”, som dette
begreb er defineret ovenfor i pkt. 3.1.2, vil som udgangs-
punkt afhænge af den øvrige infrastrukturs tilknytning til
den central, der tinglyses pant i.
Et tinglyst pantebrev i en central vurderes som udgangs-
punkt at omfatte den øvrige infrastruktur, når den øvrige in-
frastruktur har en entydig driftsmæssig tilknytning til én
konkret central.
Derimod er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan
lægges til grund, at et tinglyst pantebrev i en central vil om-
fatte den øvrige infrastruktur, der forbinder flere centraler,
og som således har en direkte driftsmæssig funktion for flere
faste ejendomme. I disse tilfælde kan det ikke afgøres enty-
digt, hvilken central den øvrige infrastruktur er tilknyttet.
Som det fremgår af lovforslagets pkt. 3.2, anvender energi-
og vandforsyningsvirksomhederne en infrastruktur, som
overordnet følger samme opbygning som televirksomheder-
ne. Energi- og vandforsyningsnettene består således af et
omfattende forsyningsnet, der er forbundet ved nogle centra-
le knudepunkter, såsom transformerstationer, M/R-stationer,
centraler og pumper, der kan udgøre faste ejendomme. Disse
er særligt opførte konstruktioner, der er varigt indrettet med
særligt udstyr udelukkende til brug for eksempelvis at forde-
le elektricitet eller vand i forsyningsnettet. Når sådanne kon-
struktioner er bestemt til varig forbliven på stedet, hvilket
kan konstateres ved installationen eller størrelsen af kon-
struktionen, må konstruktionerne anses som faste ejendom-
me, der er varigt indrettet med særlig erhvervsvirksomhed
for øje. Disse er således efter deres karakter omfattet af an-
vendelsesområdet for tinglysningslovens § 37.
Som nævnt i lovforslagets pkt. 3.2 kan forsyningsnettene an-
vendes til henholdsvis at transportere elektricitet, vand, var-
me mv. fra én konstruktion (en fast ejendom) ud mod et for-
brugssted eller mellem konstruktioner, der hver især udgør
en fast ejendom.
Omfanget af en panteret i konstruktionerne i medfør af tin-
glysningslovens § 37 må bero på de momenter, som er op-
regnet i pkt. 4.1.1.3.1 ovenfor. Om en panteret i den faste
ejendom omfatter den øvrige infrastruktur, dvs. det forsy-
ningsnet, som ikke er placeret på den faste ejendoms matri-
12
kel, vil som udgangspunkt afhænge af dette forsyningsnets
tilknytning til den faste ejendom, der tinglyses pant i.
Et tinglyst pantebrev i eksempelvis en transformerstation, en
pumpestation eller et kraftvarmeværk vurderes som ud-
gangspunkt at omfatte den øvrige infrastruktur, når infra-
strukturen ikke forbinder flere faste ejendomme ejet af den
samme forsyningsvirksomhed, men har entydig driftsmæs-
sig tilknytning til én konkret ejendom.
Derimod er det Justitsministeriets vurdering, at det ikke kan
lægges til grund, at et tinglyst pantebrev i en fast ejendom
vil omfatte den øvrige infrastruktur, særlig net og ledninger,
der forbinder flere faste ejendomme, og som således har en
direkte driftsmæssig funktion for flere faste ejendomme.
Dette kan f.eks. være tilfældet med transmissionsnet, der
forbinder forskellige transformerstationer, der er ejet af sam-
me virksomhed. I disse tilfælde kan det ikke afgøres enty-
digt, hvilken transformerstation den øvrige infrastruktur er
tilknyttet.
Et tinglyst pantebrev i eksempelvis en transformerstation, en
pumpestation eller et kraftvarmeværk må således antages at
omfatte det driftsmateriel, der alene har en driftsmæssig til-
knytning til den konkrete faste ejendom, men der er ikke ef-
ter de gældende regler i tinglysningsloven tilstrækkelig sik-
kerhed for, at det driftsmateriel, herunder rør, kabler, forsy-
ningsledninger og antenner mv., der forbinder to eller flere
faste ejendomme ejet af erhvervsvirksomheden, også vil væ-
re omfattet af pantebrevet. Sådanne kabler mv., der forbin-
der to eller flere faste ejendomme, har en direkte driftsmæs-
sig funktion for flere faste ejendomme ejet af erhvervsvirk-
somheden, og det kan derfor ikke med tilstrækkelig sikker-
hed fastslås til hvilken ejendom, kablerne mv. er nærmest
tilknyttet.
4.1.1.4. Efter tinglysningslovens § 37, stk. 1, omfatter et tin-
glyst pantebrev i en fast ejendom ikke driftsinventar og
driftsmateriel, som udskilles ifølge en regelmæssig drift af
den pågældende ejendom. Hensigten med formuleringen er
ifølge forarbejderne til tinglysningsloven at sikre, at der al-
tid er et vist minimum af tilbehør tilbage til betryggelse af
panthaverne, jf. Rigsdagstidende 1925-26, tillæg A, sp.
4602.
Ved en udskillelse forstås typisk en afhændelse af tilbehør.
Hvis der er sket en udskillelse, er det næste spørgsmål, om
denne er sket ifølge regelmæssig drift. I den juridiske littera-
tur er det anført, at det afgørende for, om dette er tilfældet,
er, om der fortsat er tilstrækkeligt tilbehør tilbage til at sikre
en forsvarlig drift af erhvervsvirksomheden (Rørdam og
Carstensen, Pant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag
(2002), s. 237). Ligeledes anføres det i den juridiske littera-
tur, at det afgørende er, om dispositionen er driftsøkonomisk
begrundet (H. K. Jespersen, Ejendomsbestanddele og tilbe-
hørspant, Jurist- og Økonomforbundets Forlag (1986), s.
158). Hvis dispositionen eksempelvis alene sker for at for-
bedre pantsætterens likviditet, er udskillelsen ikke lovlig ef-
ter § 37.
Det er fastslået i retspraksis, at hvis salg af hele besætningen
fra en landbrugsejendom ikke sker i forbindelse med en for-
svarlig omlægning af driften, vil denne disposition ikke kun-
ne omfattes af begrebet ”udskillelse ifølge en regelmæssig
drift”, jf. U 1996.1409 V, U 1986.332 H og U 1953.626 Ø.
Ifølge denne retspraksis er afhændelsen af køer i forbindelse
med overgang til kvægløst landbrug en forsvarlig omlæg-
ning af driften.
I U 1972.1058 Ø kom Østre Landsret frem til, at salget af en
opslåningsmaskine fra et bageri ikke var sket ifølge en re-
gelmæssig drift. Afhændelsen skete i forbindelse med, at de-
bitor opdelte fremstillingsvirksomheden – henholdsvis frem-
stilling af konditorvarer og af brød – mellem sine to bageri-
er. Landsretten lagde til grund, at en sådan maskine, som
hører til et moderne bageris normale driftsmateriel, altid vil
være blandt bageriets maskiner, og at opdelingen af bageri-
ernes fremstillingsvirksomhed ikke berettigede debitor til at
afhænde maskinen uden panthavers samtykke.
4.1.1.5. Såfremt en genstand er omfattet af et tinglyst pante-
brev i en fast ejendom i medfør af tinglysningslovens § 37,
afskæres pantsætteren fra at disponere over genstanden på
en sådan måde, at panthavernes sikkerhedsret krænkes.
Tinglysningslovens § 37 omfatter ikke driftsmateriel, hvis
anskaffelse er finansieret ved særskilt underpant, jf. tingly-
sningslovens § 47, stk. 1, såfremt det sker inden eller i nær
forbindelse med, at genstanden indsættes i virksomheden.
Panthaverne i den faste ejendom kan således ikke påberåbe
sig tinglysningslovens §§ 1 og 27 som hjemmel for ekstink-
tion af rettigheder over løsøret. Et pantebrev i den faste
ejendom vil dog omfatte en eventuel friværdi i det indlagte
løsøre, som er særskilt underpantsat i medfør af tingly-
sningslovens § 47, stk. 1.
Det følger af tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, at virk-
somhedspant ikke kan omfatte aktiver omfattet af en tinglyst
panteret i medfør af tinglysningslovens § 37, uanset hvornår
panteretten i den faste ejendom er tinglyst. Omfattes drifts-
materiellet således af en panteret i den faste ejendom efter
tinglysningslovens § 37, vil driftsmateriellet helt udgå af
virksomhedspantet.
Baggrunden for denne regel er ifølge forarbejderne til tin-
glysningslovens § 47 c for det første, at det ville være van-
skeligt at fastslå prioritetsstillingen, hvis driftsmateriellet på
samme tid skulle være omfattet af både virksomhedspantet
og en panteret i den faste ejendom, da man ville være nødt
til at kende anskaffelsestidspunktet for hvert enkelt aktiv for
at fastlægge prioritetsstillingen. For det andet ville pantet i
den faste ejendom blive udhulet i takt med udskillelsen af
aktiver af pantet, da nye aktiver ville blive omfattet af virk-
somhedspantets førsteprioritet allerede ved erhvervelsen,
men inden den driftsmæssige og stedlige tilknytning til den
faste ejendom, som er en betingelse for tinglysningslovens §
37. Herudover fremgår det af forarbejderne, at driftsmateriel
fortsat burde kunne indgå i den finansieringsmæssige sam-
menhæng ved belåning af den faste ejendom, da materiellet
13
ofte vil have en højere belåningsværdi ved en samlet belå-
ning med den faste ejendom end ved en belåning sammen
med varelageret. Se i det hele lovforslag af 27. april 2005
om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre lo-
ve (Virksomhedspant), Folketingstidende 2004-06, tillæg A,
s. 7356 ff.
En virksomhedspanthaver, som vil sikre sig imod, at der tin-
glyses en panteret i en fast ejendom, som omfatter løsøret,
der er virksomhedspant i, kan få tinglyst en deklaration på
ejendommen, hvorefter pantsætning af ejendommen kun kan
ske med virksomhedspanthavers samtykke.
4.1.1.6. Det følger af tinglysningslovens § 37, stk. 2, at en
tinglyst panteret i en ejendom, der er forsikret, tillige omfat-
ter det pantsattes forsikringssummer. Det gælder også for
tilbehør, der er omfattet af en pantsætning i medfør af tin-
glysningslovens § 37.
Bestemmelsen supplerer forsikringsaftalelovens § 54, jf. §§
56-58 og 86-88, jf. lovbekendtgørelse nr. 1237 af 9. novem-
ber 2015, hvorefter panthaver er inddraget under en eventuel
forsikringsaftale og dermed, når intet andet er aftalt, giver
panthaveren en status som sikret i forsikringsaftalelovens
forstand. Tinglysningslovens § 37, stk. 2, vil således have
selvstændig betydning i de tilfælde, hvor det i en forsik-
ringsaftale er bestemt, at forsikringen ikke dækker tredje-
mands interesse.
Det fremgår endelig af tinglysningslovens § 37, stk. 3, at be-
stemmelsen ikke gælder for de i tinglysningslovens § 42 c
nævnte køretøjer, som er omfattet af tinglysningslovens ka-
pitel 6 a om tinglysning i bilbogen.
4.1.2. Retsplejeloven
Som beskrevet i pkt. 4.1.1.2-4.1.1.3 kan et tinglyst pante-
brev i fast ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37og 38, også
omfatte tilbehør til den pågældende faste ejendom.
Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, at der kun kan
foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, som er
omfattet af tinglysningslovens §§ 37 eller 38, hvis der fore-
ligger samtykke fra skyldneren og andre, som har rettighe-
der over tilbehøret.
Det følger endvidere af retsplejelovens § 518, stk. 2, at ud-
læg i fast ejendom, medmindre andet fremgår af fogedret-
tens optegnelser, tillige omfatter det i tinglysningslovens §§
37 og 38 nævnte tilbehør.
Retsplejelovens § 518, stk. 2, indebærer, at det samme tilbe-
hør til en fast ejendom efter tinglysningslovens §§ 37 og 38,
som er omfattet af pant stiftet ved aftale i den faste ejendom,
er omfattet af et udlæg i den faste ejendom (retspant).
Ved erhvervsejendomme udgør ejendom og tilbehør sæd-
vanligvis en driftsøkonomisk enhed. Det er derfor ikke
ønskværdigt, hvis der sker en adskillelse af ejendom og til-
behør i forbindelse med, at der foretages udlæg i den faste
ejendom. Retsplejelovens § 510, stk. 1, er som altovervejen-
de hovedregel til hinder for, at en sådan adskillelse finder
sted ved særskilt udlæg i tilbehøret, mens retsplejelovens §
518, stk. 2, tilstræber at modvirke en sådan adskillelse ved,
at der ikke kan foretages udlæg i den faste ejendom uden til-
behøret.
4.2. Justitsministeriets overvejelser
4.2.1. Overvejelser vedrørende begrænsningerne efter de
gældende regler
4.2.1.1. Tele-, energiforsynings- og vandforsyningsvirksom-
heder er ofte kendetegnet ved, at deres ydelser skal leveres
over et geografisk område, der strækker sig ud over et enkelt
matrikelnummer. Det forudsætter, at flere faste ejendomme
(eksempelvis såkaldte telecentraler med elektronisk udstyr,
kraftvarmeværker, pumpestationer, renseanlæg, vandværker,
transformerstationer og lignende), der har en funktionel be-
tydning for virksomhedens samlede drift, er indbyrdes for-
bundne af forskellige former for driftsmateriel. Sådanne
virksomheders driftsinventar og driftsmateriel består typisk
af rør, kabler, forsyningsledninger og antenner eller lignen-
de, der kan have betydning for dirigering af datatrafik i elek-
troniske kommunikationsnet eller for distribution af vand,
varme, elektricitet, gas eller lignende. Sådant driftsmateriel
har en så erhvervsspecifik karakter, at det ikke er omfattet af
tinglysningslovens § 38. Det vil derfor for sådanne virksom-
heder være tinglysningslovens § 37, som definerer, hvad der
er omfattet af et tinglyst pantebrev i en fast ejendom, der er
indrettet med erhvervsvirksomhed for øje.
Som anført i lovforslagets pkt. 4.1.1.3.2 er det Justitsmini-
steriets vurdering, at det ikke kan lægges til grund, at rør,
kabler, antenner eller lignende, der forbinder to eller flere
faste ejendomme ejet af en erhvervsvirksomhed, i medfør af
de gældende regler er omfattet af et tinglyst pantebrev i en
af erhvervsvirksomhedens faste ejendomme, da sådant
driftsmateriel har en direkte driftsmæssig funktion for flere
af erhvervsvirksomhedens faste ejendomme.
Tinglysningslovens § 37 tager således ikke i tilstrækkelig
grad højde for de særlige virksomhedsformer, der findes på
tele-, energiforsynings- og vandforsyningsområdet, og som
forudsætter, at der mellem virksomhedens faste ejendomme
er mellemliggende rør, kabler, antenner eller lignende, som
har en generel driftsmæssig funktion for den samlede virk-
somhed, og som derfor ikke kan henføres til én konkret fast
ejendom. Denne retstilstand kan føre til, at penge- og real-
kreditinstitutter er tilbageholdende med at yde lån med sik-
kerhed i sådanne virksomheders faste ejendomme.
Justitsministeriet bemærker, at tinglysningslovens § 37, der
er en af tinglysningslovens mest centrale og grundlæggende
bestemmelser, generelt har vist sig velegnet til at afgrænse
området for pant i fast ejendom. Justitsministeriet finder så-
ledes ikke, at den generelle bestemmelse i tinglysningslo-
vens § 37 bør ændres for at tage højde for de særlige pro-
blemstillinger, som opstår i forbindelse med tinglysning af
14
pant i televirksomheder og energi- og vandforsyningsvirk-
somheder. I stedet bør der indføres en ny bestemmelse i tin-
glysningsloven, som skal tage højde for de særlige proble-
mer, der er identificeret for så vidt angår tele-, energiforsy-
nings- og vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsæt-
ter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste ejendomme
er forbundet af rør, kabler, forsyningsledninger, antenner el-
ler lignende.
Justitsministeriet finder samtidig, at i det omfang tele-, ener-
giforsynings- og vandforsyningsvirksomheders særlige ken-
detegn ikke nødvendiggør en særlig regulering, bør der være
parallelitet mellem tinglysningslovens § 37 og den foreslåe-
de nye bestemmelse.
4.2.1.2. Efter Justitsministeriets opfattelse er der derfor be-
hov for at indsætte en ny bestemmelse i tinglysningsloven,
den foreslåede § 37 a, der målrettet tager sigte på den type
tele- energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder,
hvis drift forudsætter, at flere af virksomhedens ejede faste
ejendomme er indbyrdes forbundne af driftsinventar og
driftsmateriel i form af bl.a. rør, kabler, forsyningsledninger,
antenner eller lignende, og hvor tinglysningslovens § 37 ik-
ke medfører en tilstrækkelig regulering.
En hensigtsmæssig pantsætning af sådanne virksomheder,
hvis drift er afhængig af, at flere faste ejendomme er indbyr-
des forbundne af forskellige former for driftsinventar og
driftsmateriel, forudsætter således, at flere af disse faste
ejendomme er pantsat samlet, og at et tinglyst pantebrev i
disse ejendomme også omfatter det mellemliggende driftsin-
ventar og driftsmateriel. Derved sikres det, at långivere får
sikkerhed i sådanne virksomheder på en måde, så de dele af
virksomhedens aktiviteter, der har betydning for dens drift,
og som repræsenterer en betydelig økonomisk værdi, er om-
fattet af det tinglyste pantebrev.
4.2.2. Overvejelser vedrørende valg af model for tinglysning
af pantebreve i visse tele-, energiforsynings- og vandforsy-
ningsvirksomheder
4.2.2.1. Generelt bemærkes det, at pant i fast ejendom, som
nævnt under pkt. 4.1.1.1, stiftes med henvisning til ejen-
dommens matrikelnummer, eller, for så vidt angår bygnin-
ger på fremmed grund, til bygningens blad i tingbogen. Der
kan ikke herudover foretages en nærmere positiv opregning
af, hvad parterne i en låneaftale anser for omfattet af pante-
brevet i den faste ejendom.
Løsøre, der hører til en fast ejendom, kan efter de gældende
regler blive omfattet af pantebrevet i den faste ejendom, hvis
løsøret efter en samlet vurdering har en tilstrækkelig tæt til-
knytning til ejendommen. Denne tilknytning til ejendommen
afgøres, som nævnt under pkt. 4.1.1.3.1, ud fra en række ob-
jektive kriterier. En aftale mellem parterne kan derimod ikke
bevirke, at forståelsen af, hvad der kan pantsættes i tingbo-
gen som (en del af) fast ejendom, bliver udvidet.
4.2.2.2. Justitsministeriet har overvejet en ordning, hvorefter
en sampantsætning af to eller flere af de omfattede virksom-
heders faste ejendomme, når dette er aftalt, omfatter driftsin-
ventar og driftsmateriel, som forbinder de pågældende faste
ejendomme.
De omfattede virksomheder vil således kunne sampantsætte
ejede faste ejendomme i såkaldte ”klynger”, hvor pantet i de
faste ejendom også vil omfatte tilbehør, som forbinder de
pantsatte ejendomme.
Det bemærkes, at begrebet ”sampantsætning” er et nyt be-
greb i tinglysningsloven, men at der i praksis er blevet tin-
glyst pantebreve, der giver sikkerhed i flere faste ejendom-
me. Et eksempel fra praksis, hvor panteretten gennem tin-
glysningen blev givet i tre faste ejendomme ejet af den sam-
me ejer, er Højesterets dom i U 1987.913 H. Ved dommen
statueredes det, at en panteret, som var givet gennem tin-
glysning af et ejerpantebrev på tre forskellige ejendomme
ejet af den samme ejer, ikke indebar, at den sikkerhedsmæs-
sige ramme blev udvidet ud over ejerpantebrevets pålyden-
de, når det ikke var aftalt, at hver ejendom skulle hæfte for
hele beløbet. Hvis kreditor således har pant i flere solidarisk
hæftende ejendomme ejet af den samme ejer, vil kreditor frit
kunne vælge, i hvilken rækkefølge vedkommende vil søge
sig fyldestgjort i dem, men der kan ikke søges fyldestgørelse
ud over pantebrevets pålydende, jf. Østre Landsrets domme
i U 1977.210/2 Ø og U 1996. 339 Ø. Endelig skal det be-
mærkes, at de enkelte faste ejendomme, som er en del af en
sampantsætning, i øvrigt vil kunne være behæftet forskel-
ligt.
En fast ejendom, som er en del af en sampantsætning, kan
ikke udgå af det pantsatte uden panthavers samtykke. Dette
følger af tinglysningslovens § 10, stk. 1, hvorefter et doku-
ment for at kunne tinglyses skal fremtræde som udstedt af
den, der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over den på-
gældende ret, eller som udstedt med hans samtykke. For at
en ejendom eller en del af en ejendom kan udgå af det pant-
satte, skal der tinglyses en relaksationspåtegning på pante-
brevet, hvorved panthaver giver samtykke til, at ejendom-
men udgår af det pantsatte.
En ordning hvorefter en sampantsætning af to eller flere af
de omfattede virksomheders faste ejendomme, når dette er
aftalt, omfatter driftsinventar og driftsmateriel, som forbin-
der de pågældende faste ejendomme, vil sikre, at det til virk-
somheden hørende driftsinventar og driftsmateriel, der for-
binder ejede faste ejendomme, omfattes af panthavers sik-
kerhed og dermed indgår i den værdiansættelse, som ligger
til grund for beregningen af et realkreditlån. Samtidig vil
ordningen indebære, at virksomhederne sikres fleksibilitet i
forhold til at kunne opnå realkreditfinansiering af forskellige
dele af tele-, energiforsynings- eller vandforsyningsnettet fra
forskellige realkreditinstitutter.
Justitsministeriet finder, at en sådan ordning vil fjerne den
usikkerhed, som de gældende regler indebærer. Ordningen
foreslås indsat som en ny § 37 a i tinglysningsloven. Den
foreslåede ordning er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 4.3.
15
Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker
en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det,
at der skal lyses en erklæring på pantebrevet om, at debitor
tilhører kredsen af de i den foreslåede § 37 a nævnte virk-
somheder, og at pantet, der vedrører flere selvstændige faste
ejendomme, omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbe-
hør.
Der vil med hjemmel i tinglysningslovens § 50 f, stk. 2, bli-
ve fastsat nærmere regler i bekendtgørelse om tinglysning i
tingbogen (fast ejendom), jf. bekendtgørelse nr. 834 af 3.
september 2009 med senere ændringer (herefter tingbogsbe-
kendtgørelsen) om erklæringen, som skal tinglyses, førend
den foreslåede § 37 a finder anvendelse på pantet.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke tilsigter at
ændre definitionen af begrebet fast ejendom i dansk ret.
4.2.3. Afhændelse af ejendomme og driftsinventar og drifts-
materiel omfattet af sampantsætningen
En sampantsætning i medfør af den foreslåede bestemmelse
i tinglysningslovens § 37 a vil som nævnt medføre, at flere
faste ejendomme samlet udgør den pantsatte genstand. Det
giver anledning til overvejelser om, i hvilket omfang en
virksomhed efter den foreslåede bestemmelse har mulighed
for at disponere over disse ejendomme, uden at det sker på
bekostning af panthavers sikkerhed.
Som anført ovenfor under pkt. 4.2.2.2 vil en ejendom, som
er sampantsat sammen med andre ejendomme, kun kunne
udgå af det pantsatte, hvis der foreligger et samtykke fra
panthaver. Hvis pantsætter forringer pantets værdi ved ned-
rivning, bortsalg mv. af bygninger, som har varig betydning
for sikkerheden, vil panthaver være stillet som aftalt mellem
panthaver og pantsætter. Denne aftale vil være kommet til
udtryk i pantebrevet, hvilket vil bygge på pantebrevsformu-
larerne optrykt som bilag tingbogsbekendtgørelsen. Af pan-
tebrevsformular B, pkt. 9 litra b, c og f, optrykt i bekendtgø-
relsen som ”Almindelige betingelser B”, fremgår det såle-
des, at kreditor under nærmere omstændigheder kan forlan-
ge kapitalen indfriet, hvis bygninger af væsentlig betydning
for pantets værdi nedrives, hvis pantet vanrøgtes eller i øv-
rigt væsentligt forringes, eller hvis pantet eller for pantesik-
kerheden væsentlige dele heraf skifter ejer. Panthaver vil så-
ledes i disse situationer kunne kræve lånet indfriet. Hvis en
panthaver i den forbindelse foretager udlæg i de faste ejen-
domme, vil panthavers retsstilling være som beskrevet ne-
denfor i pkt. 4.2.5, hvorefter et udlæg i de af § 37 a omfatte-
de ejendomme tillige vil omfatte det i § 37 a nævnte drifts-
materiel og driftsinventar.
Hvis panthaver ønsker at forhindre, at pantsætter afhænder
ejendommene uden panthavers samtykke, kan der aftales et
salgsforbud, som tinglyses på ejendommene med panthaver
som påtaleberettiget. Derved vil pantsætter kun med pantha-
vers samtykke kunne afhænde ejendommen.
For så vidt angår driftsinventar og driftsmateriellet, som for-
binder de pågældende sampantsatte faste ejendomme, bør
dette kun kunne udskilles ifølge en regelmæssig drift af de
pågældende ejendomme. Ligesom tilfældet er efter tingly-
sningslovens § 37, bør det således efter den foreslåede § 37
a sikres, at der altid er et vist minimum af driftsmateriel til-
bage til betryggelse af panthaverne.
4.2.4. Overvejelser vedrørende allerede tinglyste pantebre-
ve, herunder allerede stiftet virksomhedspant
Den foreslåede § 37 a bør være et supplement til de almin-
delige regler om tinglysning af pantebreve i faste ejendom-
me, der er indrettet med særlig erhvervsvirksomhed for øje.
Såfremt en erhvervsvirksomhed, der efter sin karakter er
omfattet af den foreslåede § 37 a, ønsker at foretage pant-
sætning efter denne bestemmelse, kræver det, at den pågæl-
dende virksomhed får tinglyst en erklæring herom på pante-
brevet i de faste ejendomme. Tinglyses erklæringen på et al-
lerede eksisterende pantebrev i flere faste ejendomme ejet af
en af de omfattede virksomheder, vil dette ikke påvirke de
eventuelt eksisterende panterettigheder efter tinglysningslo-
vens §§ 37 og 38.
Ligesom det er tilfældet efter tinglysningslovens § 37, vil
driftsinventar og driftsmateriel, hvis anskaffelse er finansie-
ret ved særskilt underpant, jf. tinglysningslovens § 47, stk.
1, såfremt det sker inden eller i nær forbindelse med, at gen-
standen indsættes i virksomheden, ikke være omfattet af den
foreslåede § 37 a. Et pantebrev i den faste ejendom vil dog
omfatte en eventuel friværdi i det indlagte løsøre, som er
særskilt underpantsat i medfør af tinglysningslovens § 47,
stk. 1.
Et af formålene med den foreslåede bestemmelse i tingly-
sningslovens § 37 a er at sikre, at det omfattede driftsmateri-
el indgår i den finansieringsmæssige sammenhæng ved belå-
ning af den faste ejendom. Dette formål ville kunne udhules,
hvis dette driftsinventar og driftsmateriel kunne være gen-
stand for virksomhedspant efter tinglysningslovens § 47 c.
De samme grunde, som er anført ovenfor i pkt. 4.1.1.5 ve-
drørende forholdet mellem pant efter tinglysningslovens §
37 og virksomhedspant, gør sig gældende for forholdet mel-
lem den foreslåede § 37 a og virksomhedspant. Pant i det
samme tilbehør efter virksomhedspanteordningen og som
følge af den foreslåede § 37 a ville således gøre det vanske-
ligt at fastslå prioritetsstillingen i tilbehøret, og pantet i den
faste ejendom ville blive udhulet i takt med udskillelsen af
aktiver af pantet, da nye aktiver ville blive omfattet af virk-
somhedspantets førsteprioritet allerede ved erhvervelsen,
men inden den driftsmæssige og stedlige tilknytning til de
faste ejendomme, som er en betingelse for tinglysningslo-
vens § 37 a.
Justitsministeriet finder på den baggrund, at et virksomheds-
pant ikke bør kunne omfatte aktiver, der er omfattet af en
tinglyst panteret i medfør af den foreslåede bestemmelse i
tinglysningslovens § 37 a. Omfattes driftsinventar og drifts-
materiellet således af en panteret i den faste ejendom efter
den foreslåede § 37 a, vil pantet helt udgå af virksomheds-
pantet. Det bemærkes, at en tilsvarende retsstilling gælder
16
for så vidt angår aktiver omfattet af en tinglyst panteret i
medfør af tinglysningslovens § 37, jf. tinglysningslovens §
47 c, stk. 4, nr. 1.
For ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspantha-
vere deres panteret, er der imidlertid behov for at fravige
ovenstående udgangspunkt for så vidt angår virksomheds-
pant, som er tinglyst på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Således vil virksomhedspant, som er tinglyst efter tingly-
sningslovens § 47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
ikke blive fortrængt af tinglyst pant efter den foreslåede § 37
a, jf. overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 6, stk. 2.
Justitsministeriet finder ikke, at driftsinventar og driftsmate-
riel omfattet af et virksomhedspant på tidspunktet for lovens
ikrafttræden samtidig kan være omfattet af en tinglyst pante-
ret efter den foreslåede § 37 a. I forbindelse med etablerin-
gen af virksomhedspanteordningen blev det lagt til grund, at
driftsinventar og driftsmateriel ikke på samme tid skulle
kunne være omfattet af både virksomhedspantet og en pan-
teret i en fast ejendom, jf. ovenfor i pkt. 4.1.1.5. Justitsmini-
steriet finder ikke, at der er grundlag for at fravige dette ud-
gangspunkt i forbindelse med den ovenfor skitserede over-
gangsordning for så vidt angår virksomhedspant.
4.2.5. Overvejelser vedrørende justeringer i retsplejeloven
Den foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a om-
handler sampantsætning af to eller flere forbundne faste
ejendomme ejet af en tele-, energiforsynings- eller vandfor-
syningsvirksomhed. Efter den foreslåede § 37 a vil sam-
pantsætningen i en sådan situation, når dette er aftalt, tillige
omfatte driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de på-
gældende faste ejendomme.
For at retsstillingen ved udlæg (retspant) i fast ejendom bli-
ver den samme som ved stiftelse af pant i form af en sam-
pantsætning efter den foreslåede § 37 a, er det efter Justits-
ministeriets opfattelse nødvendigt at foretage en ændring af
retsplejelovens § 518, stk. 2. Således bør det fremgå af rets-
plejelovens § 518, stk. 2, at en kreditor, der foretager udlæg
i de i den foreslåede § 37 a nævnte ejendomme, får samme
retsstilling som en panthaver ville kunne opnå efter tingly-
sningslovens § 37 a. Den foreslåede ændring vil indebære,
at en kreditors udlæg i ejendomme omfattet af den foreslåe-
de § 37 a tillige vil omfatte det i bestemmelsen nævnte
driftsmateriel og driftsinventar.
En panthaver, som alene stifter pant i en af de i den foreslåe-
de § 37 a nævnte ejendomme, vil ikke have pant i det i be-
stemmelsen nævnte tilbehør. Ligeledes vil en kreditor, som
alene foretager udlæg i én af disse ejendomme, heller ikke
have udlæg i det i den foreslåede § 37 a nævnte tilbehør. En
efterfølgende tvangsauktion vil således i sådanne tilfælde
heller ikke omfatte det i den foreslåede § 37 a nævnte tilbe-
hør.
4.3. Lovforslagets udformning
4.3.1. Overordnet om den foreslåede ordning og dens an-
vendelsesområde
4.3.1.1. Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse
som § 37 a i tinglysningsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1,
der kan finde anvendelse i de situationer, hvor en virksom-
hed, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomhedens
ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, forsy-
ningsledninger, antenner eller lignende, sampantsætter flere
af virksomhedens forbundne faste ejendomme.
Det foreslås, at de omfattede virksomheder selv kan vælge,
om de ønsker at foretage en sampantsætning efter den nye
bestemmelse. Såfremt en tele-, energiforsynings- eller vand-
forsyningsvirksomhed, der falder inden for forslagets anven-
delsesområde, sampantsætte flere af virksomhedens faste
ejendomme i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil det
tinglyste pantebrev, når det aftales, også omfatte driftsinven-
tar og driftsmateriel, der forbinder de pågældende faste ejen-
domme.
Den foreslåede regel vil således kun kunne anvendes, hvis
der er tale om en tele- energiforsynings- eller vandforsy-
ningsvirksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller flere af
virksomhedens ejede faste ejendomme er forbundet af rør,
kabler, antenner eller lignende, og hvis en sådan virksomhed
har foretaget en sampantsætning af to eller flere af virksom-
hedens egne forbundne faste ejendomme. Hvis disse betin-
gelser er opfyldt, vil pantet i den faste ejendom også kunne
omfatte driftsinventar og driftsmateriel, herunder rør, kabler,
antenner eller lignende, som forbinder de af virksomheden
ejede faste ejendomme.
4.3.1.2. De omfattede virksomheder vil efter den foreslåede
regel kunne sampantsætte ejede faste ejendomme i såkaldte
”klynger”, hvor pantet i den faste ejendom også vil omfatte
driftsinventar og driftsmateriel, som forbinder de pantsatte
ejendomme. Virksomheden bestemmer selv rækkevidden af
en klynge, som opfylder betingelserne i den foreslåede § 37
a i tinglysningsloven. En given fast ejendom vil kun kunne
indgå i én klynge.
Begrebet ”sampantsætning” er et nyt begreb i tinglysnings-
loven, men sampantsætning er anvendt i praksis, hvor en så-
dan indebærer, at panthaver ved ét pantebrev har pant i mere
end én ejendom. En sampantsætning af flere forbundne faste
ejendomme efter den foreslåede § 37 a vil udover at omfatte
driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de faste ejen-
domme, have de samme retsvirkninger som sampantsætnin-
gen i øvrigt har. Se i det hele ovenfor pkt. 4.2.2.2.
Den foreslåede § 37 a skal være et supplement til de eksi-
sterende §§ 37 og 38 i tinglysningsloven. Et pantebrev i de
omfattede virksomheders faste ejendomme, som er forbun-
det af rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignen-
de, vil, hvis ikke andet er aftalt, omfatte tilbehør efter tingly-
sningslovens §§ 37 og 38, jf. eksempelvis pkt. 6 i pante-
brevsformular ”Almindelige betingelser (B)”. Dermed vil
pantet i den faste ejendom eksempelvis omfatte infrastruk-
17
tur, som anvendes til at transportere datatrafik fra centralen
ud mod et nettermineringspunkt, jf. ovenfor under pkt.
4.1.1.3.2, hvor dette er nærmere beskrevet. Ligeledes vil
pantet i en fast ejendom i en elforsyningsvirksomhed eksem-
pelvis omfatte infrastruktur, som anvendes til at transportere
el fra en transformerstation til et forbrugssted, jf. ovenfor
under pkt. 4.1.1.3.2. Hvis pantet i den faste ejendom tillige
skal omfatte rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller
lignende, der forbinder de pågældende faste ejendomme,
skal der tinglyses en erklæring om, at debitor er omfattet af
de i tinglysningslovens § 37 a nævnte virksomheder, og pan-
tet, der vedrører flere selvstændige faste ejendomme, omfat-
ter det i bestemmelsen anførte tilbehør. Det er ikke en forud-
sætning for anvendelse af den foreslåede § 37 a, at der er
sket en pantsætning, som omfatter tilbehør efter tingly-
sningslovens §§ 37 og 38.
Den foreslåede nye bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a
vil således sikre, at sådant tilbehør, der ikke umiddelbart er
omfattet af en panteret i medfør af den almindelige bestem-
melse i tinglysningslovens § 37, vil kunne være omfattet af
en pantsætning i medfør af § 37 a.
4.3.1.3. Som nævnt ovenfor i pkt. 4.3.1.2 vil den foreslåede
bestemmelse kunne anvendes af de omfattede virksomheder
som supplement til tinglysningslovens § 37 og § 38. Det er
ikke sigtet, at den foreslåede bestemmelse i tinglysningslo-
vens § 37 a skal have betydning for fortolkningen af den al-
mindelige bestemmelse i tinglysningslovens § 37.
Efter den foreslåede § 37 a, stk. 1, er driftsinventar og drifts-
materiel, der forbinder to eller flere faste ejendomme ejet af
en tele-, eller energiforsynings- eller vandforsyningsvirk-
somhed, omfattet af en sampantsætning af de pågældende
ejendomme, når dette er aftalt. Efter bestemmelsen er det så-
ledes kun rør, kabler, antenner forsyningsledninger, eller lig-
nende, som forbinder faste ejendomme ejet af de omhandle-
de virksomheder, som er omfattet af pantet i den faste ejen-
dom. Efter bestemmelsen skal disse rør, kabler, forsynings-
ledninger, antenner eller lignende for at blive omfattet af
pantet endvidere være en forudsætning for ejendommens
drift. Det vil sige, at den tele-, energiforsynings- eller vand-
forsyningsvirksomhed, som drives fra ejendommen, ikke
kan drives uden det pågældende driftsinventar og driftsma-
teriel.
Også rør, kabler, forsyningsledninger, antenner eller lignen-
de, som forbinder faste ejendomme ejet af en af de omfatte-
de virksomheder, og som løber gennem en fremmed ejen-
dom, vil kunne være omfattet af pantet i de faste ejendomme
efter den foreslåede § 37 a. Rør, kabler, antenner og lignen-
de, som løber gennem en fremmed ejendom, skal ligesom
ejendommen være ejet af den pågældende virksomhed. Som
anført ovenfor under pkt. 4.1.1.3.1, kan driftsinventar og
driftsmateriel, som befinder sig på en lejet ejendom, også
være omfattet af tilbehørspantet efter tinglysningslovens §
37, så længe virksomheden primært drives fra den ejede
ejendom og materiellet i hvert fald af og til anvendes og/
eller anbringes på den pantsatte ejede ejendom. Ligesom det
er tilfældet efter den gældende § 37 vil driftsinventar og
driftsmateriel efter den foreslåede § 37 a således kunne løbe
gennem en lejet ejendom.
4.3.2. Afhændelse af faste ejendomme og driftsmateriel, der
er omfattet af sampantsætningen
Med henblik på at sikre at en långiver, der har fået tinglyst
et pantebrev i medfør af den foreslåede bestemmelse i tin-
glysningslovens § 37 a, ikke risikerer at få udhulet sit pant
ved, at televirksomheden eller energi- og vandforsynings-
virksomheden på urimelig vis afhænder driftsinventar og
driftsmateriel, der er omfattet af pantsætningen, foreslås der
fastsat nærmere regler for, under hvilke betingelser en sådan
afhændelse kan ske.
Det foreslås, at virksomheden kun kan afhænde driftsinven-
tar og driftsmateriel, som forbinder de sampantsatte ejen-
domme, når det afhændes ifølge en regelmæssig drift af de
pågældende ejendomme.
Reglen om afhændelse ifølge en regelmæssig drift skal
grundlæggende forstås på samme måde som reglen i tingly-
sningslovens § 37 om udskillelse ifølge en regelmæssig drift
af den pågældende ejendom og den eksisterende praksis her-
om, som er beskrevet ovenfor i pkt. 4.1.1.4.
4.3.3. Panteret i forsikringssummer
De særlige kendetegn ved televirksomheder og energi- og
vandforsyningsvirksomheder nødvendiggør ikke en særlig
regulering af panteret i forsikringssummer. Det foreslås der-
for, at en tinglyst panteret i medfør af den foreslåede be-
stemmelse – i lighed med tinglysningslovens § 37 – også
omfatter det pantsattes forsikringssummer. Der henvises til
bemærkningerne om tinglysningslovens § 37, stk. 2, ovenfor
i pkt. 4.1.1.6.
Den foreslåede § 37 a, stk. 2, indebærer således, at tingly-
sningslovens § 37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på
en tinglyst panteret i medfør af den foreslåede § 37 a.
4.3.5. Ændringer i retsplejeloven
Som en konsekvens af de foreslåede ændringer i tingly-
sningsloven foreslås mindre ændringer af retsplejelovens
regler om bl.a. udlæg i fast ejendom. Der indsættes således
en henvisning til den foreslåede § 37 a i retsplejelovens §
510, stk. 1, om særskilt udlæg i tilbehør til fast ejendom, §
520 om udskillelse af tilbehør til fast ejendom ifølge en re-
gelmæssig drift og § 589, stk. 1 og § 592, stk. 1, om i hvil-
ket omfang tilbehør til fast ejendom er omfattet af brugeligt
pant.
Derudover foreslås det, at der foretages en ændring i retsple-
jelovens § 518, stk. 2, for at sikre, at en udlægshaver (rets-
panthaver) får samme retsstilling som en panthaver efter den
foreslåede § 37 a. Det foreslås således, at det tilbehør, der
omfattes af den foreslåede § 37 a, også kan være omfattet af
et udlæg i sådanne faste ejendomme.
18
Det bemærkes, at de ovenstående ændringer i retsplejelo-
vens regler om udlæg tillige vil have betydning ved en kre-
ditors anmodning om en arrest i den faste ejendom efter
retsplejelovens kapitel 56. Efter retsplejelovens § 631, stk.
2, finder bl.a. retsplejelovens §§ 508-518, og § 520, stk. 1,
1. pkt., tilsvarende anvendelse ved fogedrettens behandling
af en anmodning om arrest.
5. Penge- og realkreditinstitutbelåning af tele-, energifor-
synings- og vandforsyningsvirksomheder
5.1. Gældende ret
5.1.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.1.1.1. Realkreditobligationer reguleres af national lovgiv-
ning, mens særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer reguleres af EU-lovgivning, der på
nogle punkter suppleres eller præciseres af national regule-
ring. Det gælder eksempelvis i forhold til løbetid og afdrags-
profil.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. finder
anvendelse på realkreditobligationer, særligt dækkede real-
kreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre
værdipapirer, som udstedes af realkreditinstitutter, og de re-
alkreditlån, som ydes på grundlag heraf, samt på udenland-
ske kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her
i landet og de realkreditlån, som ydes på grundlag heraf, jf.
herved lovens § 1, stk. 1.
Artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav
til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring
af forordning (EU) nr. 638/2012 (herefter benævnt CRR) re-
gulerer bl.a. hvilke aktivtyper, der kan stilles som sikkerhed
for udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt
dækkede realkreditobligationer. En af aktivtyperne er lån
med sikkerhed i fast ejendom.
Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom på
grundlag af realkreditobligationer, særligt dækkede obligati-
oner eller særligt dækkede realkreditobligationer.
Reglerne i CRR om fast ejendom som sikkerhed for udsted-
else af særligt dækkede obligationer gælder også for penge-
institutter, der udsteder særligt dækkede obligationer.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indehol-
der ingen definition af fast ejendom. Det fremgår heller ikke
af CRR, hvad der forstås ved fast ejendom, ligesom der ikke
findes nogen fælleseuropæisk praksis for fortolkningen af
begrebet fast ejendom. Udgangspunktet for sikkerhed i form
af lån med pant i fast ejendom som grundlag for belåning
med særligt dækkede obligationer og særligt dækkede real-
kreditobligationer er derfor den nationale definition af fast
ejendom og tilbehør hertil. For nærmere om begrebet fast
ejendom henvises til beskrivelsen af tinglysningslovens reg-
ler, jf. nærmere herom under pkt. 4.1.1. Endvidere henvises
til pkt. 11 om lovforslagets forhold til EU-retten.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og CRR
indeholder bl.a. de nærmere regler for, hvad der kan gives
realkreditlån i og inden for hvilke lånegrænser.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. indehol-
der i § 5 en bestemmelse om lånegrænser for forskellige
ejendomskategorier, herunder forskellige typer af erhvervs-
ejendomme. Bestemmelsen gælder for lån finansieret med
realkreditobligationer.
Faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, er ikke en
ejendomskategori defineret i lov om realkreditlån og real-
kreditobligationer m.v. i dag. Det er vurderingen, at denne
ejendomstype ikke kan rummes af de specifikke kategorier,
der findes i loven.
Realkreditbelåning af sådanne ejendomme ville derfor i dag
skulle ske i overensstemmelse med lovens § 5, stk. 4, der
vedrører realkreditbelåning af andre ejendomme end de i lo-
ven specifikt definerede. Belåning af ejendomme efter § 5,
stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
sker med en lånegrænse på 40 pct.
Realkreditbelåning af faste ejendomme, der er indrettet med
henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikati-
onsnet finansieret med særligt dækkede obligationer og sær-
ligt dækkede realkreditobligationer, vil i dag skulle ske mod
sikkerhed i de aktivtyper, der følger af artikel 129, stk. 1, li-
tra f, punkt i, i CRR.
Faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, vil her høre
under den generelle definition af erhvervsejendomme i
CRR, der kan belånes med en lånegrænse på 60 pct.
5.1.1.2. Det følger af § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. om og i hvilket omfang tilbehør
omfattet af § 37 og § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved
værdiansættelsen af fast ejendom.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c,
stk. 3 og 4, fastsætter i hvilket omfang, tilbehør til den faste
ejendom jf. tinglysningslovens § 37 og § 38 kan indgå ved
værdiansættelsen af denne for lån finansieret med særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligati-
oner. Det følger således af § 33 c, stk. 3, i lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v., at tilbehør omfattet af §
38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af
fast ejendom, ligesom det fremgår af § 33 c, stk. 4, at indret-
ninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift,
kan indgå ved værdiansættelsen.
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c,
stk. 4, følger således i vidt omfang tinglysningslovens § 37,
dog med begrænsninger i forhold til tilbehør, der ikke nød-
vendigvis permanent befinder sig på ejendommen, eksem-
pelvis rullende driftsmateriel. Med »indretninger i erhvervs-
ejendommen til brug for dennes drift« i § 33 c, stk. 4, skal
således forstås fastgjort inventar, der ikke umiddelbart kan
19
flyttes, og som ikke falder under tilbehør omfattet af § 38 i
tinglysningsloven. Det er således et krav, at inventaret ind-
går som en naturlig og integreret del af driften af den pågæl-
dende erhvervsejendom. Det er også et krav, at inventaret er
indlagt for ejerens bekostning, som det også gælder for §
38-tilbehør. Med bestemmelsen vil eksempelvis et malkean-
læg eller et udmugningsanlæg, der er indlagt i en landbrugs-
ejendom kunne indgå ved værdiansættelsen af denne, lige-
som besætning, der indgår i en kontinuerlig produktion, kan
det. Tilsvarende vil eksempelvis et fastgjort transportbånd i
en industriejendom, der knytter sig til driften af denne, kun-
ne indgå ved værdiansættelsen.
Muligheden for at inddrage tilbehør til fast ejendom afgræn-
ses således i udgangspunktet af bestemmelserne i tingly-
sningslovens §§ 37 og 38 og derefter af henholdsvis § 11,
stk. 4, og § 33 c. Det indebærer, at såfremt rør, kabler, forsy-
ningsledninger, antenner eller lignende, der forbinder to el-
ler flere faste ejendomme, har driftsmæssig tilknytning til
mere end en fast ejendom, og derfor ikke omfattes af tingly-
sningslovens § 37, kan tilbehøret ikke indgå ved værdian-
sættelsen af den faste ejendom, jf. nærmere under pkt.
4.2.1.1.
5.1.2. Lov om finansiel virksomhed
5.1.2.1. Lov om finansiel virksomhed § 152 d gælder for lån
med pant i fast ejendom, som pengeinstitutter finansierer
med særligt dækkede obligationer.
Lov om finansiel virksomhed § 152 d, stk. 3, bestemmer, at
tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved
værdiansættelsen af den faste ejendom, og § 152 d, stk. 4,
bestemmer, at et pengeinstitut, der udsteder særligt dækkede
obligationer med sikkerhed i erhvervsejendomme, kan lade
indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for den-
nes drift indgå ved værdiansættelsen. Der gælder således
samme regler for pengeinstitutter som realkreditinstitutter.
Der henvises således til pkt. 5.1.1.2. vedrørende afgræns-
ning af tilbehør, der kan indgå ved værdiansættelsen af en
fast ejendom til brug for realkreditbelåning.
5.2. Erhvervs- og Vækstministeriets overvejelser
5.2.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.2.1.1. Der har ikke tidligere været klarhed over mulighe-
den for at bruge faste ejendomme, der er indrettet med hen-
blik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikations-
net, som grundlag for realkreditbelåning. Tvivlsspørgsmålet
omkring definitionen af sådanne ejendomme kan have været
en hindring for realkreditbelåning.
En lovændring vil tydeliggøre muligheden for brug af faste
ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere data-
trafik i elektroniske kommunikationsnet som sikkerheds-
grundlag for realkreditbelåning. Lovændringen vil indebære,
at det klart fremgår, hvilken lånegrænse, løbetid og afdrags-
profil der skal gælde for realkreditbelåning af faste ejen-
domme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik
i elektroniske kommunikationsnet finansieret med realkre-
ditobligationer.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af en vurdering af, at
faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, ikke kan rum-
mes indenfor de eksisterende ejendomskategorier.
Som nævnt under pkt. 5.1.1.1 følger lånegrænsen for lån
med pant i faste ejendomme, der er indrettet med henblik på
at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet fi-
nansieret med særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer, direkte af artikel 129 i CRR.
Løbetid og afdragsprofil for disse lån følger af § 33 c, stk. 1,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Det bemærkes, at der i lighed med andre typer af erhvervs-
udlån vil være tale om en lovramme, som realkreditinstitut-
terne skal agere indenfor. Lånevilkår såsom løbetid og af-
dragsprofil vil herefter være baseret på realkreditinstitutter-
nes kreditpolitikker, herunder vurdering af pantets forvente-
de værdiforringelse, funktionelle nedslidning og teknologi-
ske forældelse.
5.2.1.2. Den foreslåede ændring af tinglysningsloven, hvor-
efter der indsættes en ny bestemmelse, der skal håndtere
ejendomme ejet af tele-, energiforsynings- eller vandforsy-
ningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to eller flere af
virksomheden ejede faste ejendomme er forbundet af rør,
kabler, antenner eller lignende, nødvendiggør en ændring af
§§ 11 og 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligatio-
ner m.v.
Ændringen af lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. §§ 11 og 33 c skal sikre, at det klart fremgår af lovgiv-
ningen, i hvilket omfang tilbehør til ejendomme omfattet af
tinglysningslovens § 37 a kan indgå i værdiansættelsen af
faste ejendomme, der sampantsættes til sikkerhed for real-
kreditbelåning.
Der henvises til pkt. 4.2.2 for beskrivelse af overvejelserne
bag indsættelsen af § 37 a i tinglysningsloven.
5.2.2. Lov om finansiel virksomhed
5.2.2.1. Pengeinstitutter har også mulighed for at få tilladel-
se til at udstede særligt dækkede obligationer til brug for fi-
nansiering af udlån mod sikkerhed i fast ejendom. Reglerne
for hvilke ejendomme, der kan stilles til sikkerhed for ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer, og for værdiansæt-
telsen af disse, inklusive eventuelt tilbehør, svarer til regle-
rne herom i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. for lån finansieret med særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer.
Det foreslås derfor at ændre lov om finansiel virksomhed §
152 d, der fastsætter reglerne for at lade tilbehør indgå ved
værdiansættelsen af faste ejendomme, der ligger til sikker-
hed for udstedelsen af særligt dækkede obligationer. Det
20
medfører, at bestemmelsen også fremover svarer til lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, så der
sikres lige muligheder for penge- og realkreditinstitutter for
belåning i overensstemmelse med den nye § 37 a i tingly-
sningsloven.
5.3. Lovforslagets udformning
5.3.1. Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
5.3.1.1. Forslaget om en ny ejendomskategori vedrørende
faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, indebærer, at
denne indsættes som ny ejendomskategori i lov om realkre-
ditlån og realkreditobligationer m.v. Det foreslås konkret, at
erhvervsmæssige udbydere af elektroniske kommunikations-
net og -tjenesters (televirksomheders) faste ejendomme, der
er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroni-
ske kommunikationsnet, tilføjes i § 5, stk. 3, i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer, således at denne ejen-
domstype får en lånegrænse på 60 pct. for lån finansieret
med realkreditobligationer. Tilsvarende følger allerede di-
rekte af artikel 129, stk. 1, litra f, punkt i, i CRR for lån fi-
nansieret med særligt dækkede obligationer og særligt dæk-
kede realkreditobligationer.
Det bemærkes, at realkreditlån med pant i faste ejendomme,
der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elek-
troniske kommunikationsnet, skal amortiseres efter de gene-
relle regler herfor, således at den maksimale løbetid er 30 år,
men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil skal
tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og de
for pantet gældende lånegrænser, jf. §§ 3 og 33 c i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Bekendtgørelse om afgrænsning af ejendomskategorier og
indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori,
jf. bekendtgørelse nr. 148 af 29. februar 2008 (herefter:
ejendomskategoribekendtgørelsen), vil blive ændret som
følge af den foreslåede ændring, således at definitionen af
faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet, kommer til at
fremgå af bekendtgørelsen i lighed med, hvad der gælder for
de øvrige ejendomskategorier.
Reglerne om værdiansættelse af fast ejendom, der ligger til
sikkerhed for realkreditlån, fremgår af bekendtgørelse om
værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom, som stilles til
sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobli-
gationer og særligt dækkede obligationer, jf. bekendtgørelse
nr. 287 af 27. marts 2014, som ændret ved bekendtgørelse
nr. 541 af 26. maj 2016 og bekendtgørelse om realkreditin-
stitutters værdiansættelse og låneudmåling, jf. bekendtgørel-
se nr. 286 af 27. marts 2014, som ændret ved bekendtgørelse
540 af 26. maj 2016 (herefter: værdiansættelsesbekendtgø-
relserne). Værdiansættelsesbekendtgørelserne vil blive til-
passet i overensstemmelse med regler for værdiansættelse af
faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet. Værdiansættel-
sen vil skulle ske til markedsværdi på baggrund af en renta-
bilitetsberegning. Der skal ved værdiansættelsen og ved
fastsættelse af løbetid og amortiseringsprofil tages hensyn til
aktuel risiko for ændringer i markedsforhold eller struktu-
rændringer samt pantets forventede værdiforringelse. Dette
er væsentligt for et segment, der er præget af en hastig tek-
nologisk udvikling. Ligesom det er væsentligt at inddrage
erfaringer fra tidligere værdiansættelser og salg af aktiverne.
Det vil på nuværende tidspunkt primært være erfaringer fra
værdiansættelse i forbindelse med virksomhedshandler og
ikke rene ejendomshandler. De nærmere regler herfor vil
blive fastlagt ved ændringen af bekendtgørelsen.
5.3.1.2. Forslaget til ændring af § 11 og § 33 c i lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. vedrørende ejen-
domme ejet af tele- energi- eller vandforsyningsvirksomhe-
der, hvis drift forudsætter, at to eller flere af virksomheden
ejede faste ejendomme er forbundet af rør, kabler, antenner
eller lignende, indebærer, at der indsættes en ny bestemmel-
se vedrørende inddragelse af tilbehør omfattet af den nye
bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a i værdiansættelse af
ejendommene.
Det bemærkes i den forbindelse, at der, bortset fra landbrug-
sejendomme, ikke gælder belåningsgrænser udover den ge-
nerelle lånegrænse for, i hvilket omfang tilbehør, der er om-
fattet af et tinglyst pantebrev i en fast ejendom, der er indret-
tet med særlig erhvervsvirksomhed for øje, jf. tinglysnings-
lovens § 37, kan indgå ved værdiansættelsen af ejendom-
men. Dette vil også gælde for ejendomme ejet af tele- ener-
gi- eller vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsætter,
at to eller flere af virksomhedernes ejede faste ejendomme
er forbundet af rør, kabler, antenner eller lignende.
Forslagene til indsættelse af ny ejendomskategori og æn-
dring af mulighed for inddragelse af tilbehør ved værdian-
sættelsen ændrer ikke på realkreditinstitutternes virksom-
hedsområde.
5.3.2. Lov om finansiel virksomhed
5.3.2.1. Forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed
§ 152 d vedrørende ejendomme ejet af tele-, energi- eller
vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forudsætter, at to el-
ler flere af virksomheden ejede faste ejendomme er forbun-
det af rør, kabler, antenner eller lignende, indebærer, at der
indsættes en ny bestemmelse vedrørende inddragelse af til-
behør omfattet af den nye bestemmelse i tinglysningslovens
§ 37 a i værdiansættelsen af ejendommene.
Vedrørende belåningsgrænser for tilbehøret henvises til pkt.
5.3.1.2.
6. Tinglysningsafgiftsloven
6.1. Gældende ret
Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom
som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en
fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det
21
pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1.
Det pantsikrede beløb, som er afgiftsgrundlaget, er pante-
brevets nominelle værdi, dvs. pantebrevets hovedstol.
I de tilfælde, hvor der inddrages anden eller yderligere fast
ejendom eller løsøre under et eksisterende tinglyst pant i den
faste ejendom, skal der betales fuld tinglysningsafgift efter
hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, jf. stk. 4,
det vil sige både den faste afgift på 1.660 kr. og en variabel
tinglysningsafgift på 1,5 pct. af det pantsikrede beløb, med-
mindre der er tale om tinglysning af en matrikulær ændring.
Inddragelse af "yderligere fast ejendom" (pantudvidelser)
omfatter efter tinglysningsafgiftsloven de situationer, hvor
man udvider pantet med en anden eller flere andre ejendom-
me, men hvor panteretten i den oprindeligt pantsatte ejen-
dom bibeholdes. I disse situationer vil der således igen skul-
le betales fuld tinglysningsafgift i form af både en fast afgift
på 1.660 kr. og en variabel tinglysningsafgift på 1,5 pct. af
det pantsatte beløb.
6.2. Skatteministeriets overvejelser og lovforslagets ud-
formning
Såfremt erhvervsvirksomheder på tele- og forsyningsområ-
det i forbindelse med en låneoptagelse foretager en sam-
pantsætning efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven
som sikkerhed for et lån, vil en tinglysning af en sådan sam-
pantsætning som udgangspunkt udløse tinglysningsafgift ef-
ter hovedreglen i tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1, i form
af en fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct.
af det pantsikrede beløb.
Hvis en erhvervsvirksomhed, omfattet af den foreslåede §
37 a i tinglysningsloven, efter de almindelige regler allerede
har tinglyst en sampantsætning i flere faste ejendomme, vil
tinglysning af en erklæring om en sampantsætning efter den
foreslåede § 37 a i tinglysningsloven som udgangspunkt og-
så i disse tilfælde udløse en fuld afgift efter tinglysningsaf-
giftslovens § 5, stk. 1. Dette skyldes, at det tilhørende drifts-
inventar og driftsmateriel i form af f.eks. rør, kabler, anten-
ner m.v., som forbinder de faste ejendomme omfattet af
sampantsætningen, i udgangspunktet udvider det tidligere
tinglyste pant i den faste ejendom/de faste ejendomme, som
allerede er blevet tinglyst.
Da ovennævnte driftsinventar og driftsmateriel allerede som
led i den tidligere sampantsætning var forudsat omfattet af
det tinglyste pant, har den oprindelige fastsættelse af afgifts-
grundlaget efter tinglysningsafgiftsloven imidlertid allerede
taget højde for det omhandlede driftsmateriel og driftsinven-
tar i form af f.eks. kabler, rør m.v. Den efterfølgende tingly-
ste erklæring om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a
i tinglysningsloven, bør derfor ikke udløse en ny variabel
tinglysningsafgift i disse tilfælde, da denne allerede er ble-
vet afregnet i forbindelse med den tidligere tinglyste sam-
pantsætning i samme faste ejendomme, som den tinglyste
erklæring om en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a
i tinglysningsloven vedrører. Det foreslås derfor, at en tin-
glysning af en erklæring om, at en sampantsætning er omfat-
tet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, ikke anses
som en udvidelse af det eksisterende pant.
Forslaget om en ændring af tinglysningsafgiftsloven skal så-
ledes sikre og tydeliggøre, at en tinglyst erklæring om sam-
pantsætning omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysnings-
loven, som vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af
samme faste ejendomme og for samme pantsatte beløb, ale-
ne vil udløse en fast afgift på 1.660 kr. Med den foreslåede §
37 a i tinglysningsloven vil de rør, kabler mv., som forbin-
der de faste ejendomme, som er omfattet af sampantsætnin-
gen, formelt blive omfattet af en allerede tinglyst sampants-
ætning, når dette er aftalt. Den tinglyste erklæring om, at en
sampantsætning skal anses for omfattet af den foreslåede §
37 a i tinglysningsloven, skal således omfatte de samme fa-
ste ejendomme, og det samme pantsikrede beløb (fordring)
som den oprindelige sampantsætning, hvor der efter de al-
mindelige regler allerede er betalt tinglysningsafgift. Det er i
den forbindelse et krav, at den oprindelige pantsætning er
tinglyst senest den 31. december 2016.
Det foreslås samtidig, at den foreslåede fritagelse for varia-
bel tinglysningsafgift ved tinglysning af en erklæring om
sampantsætning tidsmæssigt begrænses til alene at finde an-
vendelse på erklæringer, der er tinglyst til og med den 31.
december 2017. Med tidsbegrænsningen vil de virksomhe-
der, der allerede har foretaget sampantsætning, og som efter
den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven ønsker at tinglyse
en erklæring om sampantsætning, have tid til at få tinglyst
erklæringen på eksisterende låneforhold.
Hvis der ikke på tidspunktet for tinglysning af en erklæring
om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tingly-
sningsloven foreligger en allerede tinglyst sampantsætning,
det vil sige pantsætning af flere faste ejendomme samtidigt,
til sikkerhed for den samme fordring, men alene særskilte
pantsætninger, som kun giver sikkerhed i den enkelte faste
ejendom for det i henhold til hvert enkelte pantebrev pantsi-
krede beløb, vil en låneomlægning, hvor man som noget nyt
vælger at tinglyse en sampantsætning, blive anset som en ny
pantsætning. Dette vil udløse en toleddet afgift efter de al-
mindelige regler i tinglysningsafgiftsloven. Det samme gæl-
der i de tilfælde, hvor der ved sampantsætningen inddrages
yderligere fast ejendom under pantet, eller hvor der som led
i sampantsætningen sker en låneforhøjelse.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for det offentlige af betydning.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet mv.
Det vurderes, at lovforslaget vil kunne øge realkreditinstitut-
ternes forretningsomfang. Dette følger af, at der ved præci-
seringen af muligheden for realkreditfinansiering af faste
ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere data-
22
trafik i elektroniske kommunikationsnet, bliver skabt klare
rammer, som giver mulighed for, at realkreditinstitutterne
kan overtage dele af finansieringen fra tidligere finansie-
ringskilder.
Det vurderes samtidig, at i det omfang, finansieringen flyttes
til realkreditinstitutter, vil pengeinstitutterne kunne miste
forretningsomfang som følge heraf, ligesom investorer, der
køber virksomhedsobligationer, vil få reduceret deres inve-
steringsmuligheder i denne obligationstype. I dag er faste
ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere data-
trafik i elektroniske kommunikationsnet, bl.a. finansieret
ved virksomhedsobligationer og af pengeinstitutter.
Det vurderes endvidere, at lovforslaget kan betyde, at real-
kredit- og pengeinstitutterne vil kunne øge deres forret-
ningsomfang som følge af muligheden for inddragelse af til-
behør til fast ejendom omfattet af den foreslåede § 37 a i tin-
glysningsloven ved værdiansættelse til brug for realkreditbe-
låning og pengeinstitutbelåning med særligt dækkede obli-
gationer.
Det forventes, at lovforslaget kan give erhvervsmæssige ud-
bydere af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (te-
levirksomheder) en besparelse på deres finansieringsom-
kostninger som følge af muligheden for realkreditbelåning
af faste ejendomme, der er indrettet med henblik på at diri-
gere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet. Den sam-
lede besparelse i finansieringsomkostningerne afhænger af
televirksomhedernes udnyttelsesgrad, altså i hvor høj grad
virksomhederne ønsker at omlægge til realkreditfinansiering
i stedet for den finansiering, som selskaberne har i dag, samt
af i hvilket omfang realkreditinstitutterne ønsker at tilbyde
finansiering af disse faste ejendomme og til hvilken pris.
Prisen består både af bidrag, som fastsættes af realkreditin-
stitutterne, og den pris der fastsættes på obligationsmarkedet
for den givne obligation.
Som det fremgår af pkt. 5.3.1.1 udgør lånegrænsen 60 pct.
af markedsværdien (rentabilitetsberegning) af infrastruktu-
ren med en maksimal løbetid på 30 år uden særlige krav til
afdragsprofilen. Det tager tid for selskaberne at omstille til
realkreditfinansiering, bl.a. da nuværende finansiering skal
indfries. Ved fuld indfasning af muligheden for realkreditfi-
nansiering af hele telenettet kan besparelsen opgøres som
følger:
1,5 % x 25 mia. kr. x 60 % x 100 % = 225 mio. kr.
Dette afspejler, at såfremt rentebesparelsen efter fratræk af
bidragssats er 1,5 procentpoint, og markedsværdien af infra-
strukturen, som realkreditinstitutterne ønsker at belåne, er
25 milliarder kroner, og såfremt selskaberne udnytter mulig-
heden fuldt ud, medfører dette besparelser for ca. 225 mio.
kr.
Lovforslaget vil herudover sikre mere klarhed om finansie-
ringsmulighederne i penge- og realkreditinstitutter for ener-
gi- og vandforsyningsvirksomheder. Der vil kunne være po-
sitive erhvervsøkonomisk konsekvenser forbundet med det-
te, som dog vurderes at være begrænsede.
Lovforslaget forventes at kunne medføre billigere finansie-
ring til televirksomhederne samt kunne øge de samlede in-
vesteringer i digital infrastruktur. Den underliggende kredit-
risiko på den digitale infrastruktur vurderes imidlertid uænd-
ret, og risikoen flyttes derfor i princippet fra et system til et
andet. Med effekter der både trækker i den ene og anden ret-
ning, vurderes forslaget samlet set at have en begrænset ef-
fekt på strukturelt BNP.
For virksomheder omfattet af den foreslåede § 37 a i tingly-
sningsloven, som efter de gældende regler allerede har tin-
glyst en sampantsætning i flere faste ejendomme, hvor
driftsinventar og driftsmateriel var forudsat omfattet af det
tinglyste pant, vil lovforslaget medføre, at realkreditinstitut-
terne skal forholde sig til, om der er behov for at håndtere
forholdet. Dette kan ske i form af supplerende sikkerheds-
stillelse eksempelvis statspapirer eller garantier fra et penge-
institut, yderligere sikkerhed fra låntager, eller at realkredit-
instituttet foretager ny tinglysning af pantforholdet med hen-
blik på at bringe dette i overensstemmelse med den foreslåe-
de bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a. Uanset om
håndtering sker ved supplerende sikkerhedsstillelse, ved at
låntager stiller yderligere sikkerhed eller ved ny tinglysning,
vil det indebære en udgift for realkreditinstitutterne. Der er
tale om en engangsomkostning, hvor der ikke vurderes at
være løbende administrative byrder.
Som det fremgår af pkt. 6.2. i de almindelige bemærkninger
vil tinglysning af en erklæring om sampantsætning omfattet
af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, som vedrører
en allerede tinglyst sampantsætning af samme faste ejen-
domme og for samme pantsatte beløb, ikke udløse variabel
tinglysningsafgift, men alene den faste afgift på 1.660 kr.
Lovforslaget vurderes derfor at forhindre en utilsigtet øko-
nomisk byrde i form af ekstra variabel tinglysningsafgift for
de berørte virksomheder.
Lovforslaget indebærer, at realkreditinstitutter, der ønsker at
yde udlån med sikkerhed i faste ejendomme omfattet af den
foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, i et vist omfang vil
skulle tilpasse interne forretningsgange og processer i over-
ensstemmelse hermed. Disse justeringer vurderes at medføre
en række omstillingsomkostninger. Der er tale om en en-
gangsomkostning, hvor der ikke vurderes at være løbende
administrative byrder.
Endvidere vil indberetninger til Finanstilsynet skulle tilpas-
ses som følge af tilføjelsen af de nye ejendomskategorier,
således at realkreditinstitutterne fremover vil skulle indbe-
rette i henhold hertil. Der er tale om en løbende administra-
tiv byrde, der dog alene er en mindre tilpasning i forhold til
allerede eksisterende indberetningskrav.
Det er Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulerings vurde-
ring, at forslaget medfører administrative konsekvenser un-
der 4 mio. kr. årligt. De kvantificeres derfor ikke yderligere.
23
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Som det fremgår ovenfor under pkt. 5.1.1.1 indeholder lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. og CRR bl.a.
de nærmere regler for, hvad der kan gives realkreditlån i og
inden for hvilke lånegrænser. Realkreditlån ydes mod regi-
streret pant i fast ejendom eller fordring på en offentlig
myndighed på grundlag af realkreditobligationer, særligt
dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobli-
gationer.
CRR artikel 129 bestemmer, at særligt dækkede obligationer
og særligt dækkede realkreditobligationer kan udstedes mod
sikkerhed i beboelsesejendomme eller i erhvervsejendom-
me. Beboelsesejendomme er defineret i CRR artikel 4, nr.
75. Erhvervsejendomme er ikke defineret. Der findes ikke
udtalelser fra EBA (European Banking Authority) om arti-
kel 129, stk. 1, i CRR, der vedrører forståelsen af, om tilbe-
hørspant er omfattet af begrebet erhvervsejendomme, eller
retspraksis fra EU-Domstolen herom.
Det fremgår ikke af CRR, hvad der forstås ved fast ejendom,
ligesom der ikke findes nogen fælleseuropæisk praksis for
fortolkningen af begrebet fast ejendom. Udgangspunktet for
sikkerhed i form af lån med pant i fast ejendom som grund-
lag for belåning med særligt dækkede obligationer og sær-
ligt dækkede realkreditobligationer er derfor den nationale
definition af fast ejendom og tilbehør hertil.
Kan noget tinglyses i tingbogen og derfor vedrører rettighe-
der over fast ejendom, herunder som tilbehør til fast ejen-
dom efter de regler der gælder herfor, har man i Danmark
vurderet tinglysningen som den nødvendige og i mange til-
fælde tilstrækkelige betingelse for at anse noget som fast
ejendom. Se nærmere vedrørende definitionen af fast ejen-
dom og tilbehør til fast ejendom efter tinglysningsloven, jf.
pkt. 4.1.1 ovenfor.
Ved implementeringen af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investe-
ringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omar-
bejdning), der senere afløstes af CRR, valgte man dog at
indskrænke adgangen til at lade bl.a. tilbehør til erhvervs-
ejendomme, herunder landbrugsejendomme, indgå i værdien
af den faste ejendom. Man valgte således en fortolkning af
fast ejendom, der indskrænkede anvendelsesområdet i for-
hold til sædvanlig dansk praksis ved at undtage det tilbehør,
der efter den mest umiddelbare fortolkning vanskeligt kunne
anses som fast ejendom. Dermed er det alene inventar, der
ikke umiddelbart kan flyttes, eller stambesætning, når denne
indgår i en kontinuerlig produktion og således kan betragtes
som en art produktionsanlæg, der kan tinglyses som tilbehør
til fast ejendom, hvis denne skal tjene som sikkerhed for ud-
stedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede
realkreditobligationer. Disse indskrænkninger fremgår af §
33 c, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og § 152 d, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed.
I disse tilfælde er det således ikke alene tinglysningen i ting-
bogen, der udgør den nødvendige og tilstrækkelige betingel-
se i forhold til afgrænsning af den faste ejendom, men også
reglerne i lov om finansiel virksomhed og lov om realkredit-
lån og realkreditobligationer m.v. Udover disse indskrænk-
ninger i hvad der kan indgå ved værdiansættelsen af pant i
fast ejendom, er der ikke taget lovgivningsmæssig stilling
til, i hvilket omfang værdien af tilbehør til en fast ejendom
kan indgå i forbindelse med belåning finansieret ved udsted-
else af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede re-
alkreditobligationer. Bortset fra disse tilfælde gælder sæd-
vanlig praksis, hvorefter tinglysning i tingbogen er den nød-
vendige og oftest tilstrækkelige betingelse for at anse noget
som fast ejendom, inklusiv tilbehør hertil omfattet af tin-
glysningen.
Det fremgår ikke af CRR artikel 129, om eller i hvilket om-
fang tilbehør til fast ejendom kan indgå i sikkerhedsgrundla-
get, når en fast ejendom anvendes som sikkerhed for udsted-
else af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede re-
alkreditobligationer. Der er således ikke noget i affattelsen
af bestemmelserne, der giver grund til at antage, at inddra-
gelse af tilbehør til den faste ejendom i sikkerhedsgrundla-
get vil være i modstrid med CRR.
12. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. august
2016 til den 21. september 2016 været sendt i høring hos
følgende myndigheder og organisationer mv.:
Østre Landsret, Vestre Landsret, Landsskatteretten, Sø- og
Handelsretten, Tinglysningsretten, byretterne, Advokatrådet,
Advokatsamfundet, Andelsnet ApS, Antenneforeningen Ve-
jen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets
Tillægspension (ATP), Aura Fiber, Barablu, Bolignet A/S,
Bolignetforeningen, Bolignet-Aarhus F. M. B. A, Boxer TV
ApS, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen Di-
gitale Medier, Bredbånd Nord, Bredbåndsforeningen Prima-
net, Bredbåndsforeningen Vestdjursnet.dk, Børsmæglerfor-
eningen, Canal Digital Danmark A/S, Cepos, CEVEA, Cir-
que Bredbånd A/S, Colt, Comflex, Companymobile (Uno-
tel), ComX Networks A/S, Copenhagen Business School
(Juridisk Institut), CorpNordic Denmark A/S, CSC Danmark
A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Associati-
on, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Gas Forening, Dan-
marks Nationalbank, Danmarks Radio, Dansk Aktionærfor-
ening, Dansk Beredskabskommunikation A/S, Dansk Byg-
geri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk El-forbund
(DEF), Dansk Energi, Dansk Erhverv, Datatilsynet, Den
Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerfor-
ening, Dansk Fjernvarme, Den Danske Fondsmæglerfor-
24
ening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk In-
kassobrancheforening, Dansk Internet Forum, Dansk IT,
Dansk Kredit Råd, Dansk Net, Dansk Pantebrevsforening,
Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske
eWIRE A/S, Danske Regioner, Den Danske Landinspektør
Forening, DI Digital, Dommerfuldmægtigforeningen, Dom-
stolsstyrelsen, DONG Energy, DSB, Ejendomsforeningen
Danmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Energi
Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi Viborg
Elnet A/S, EnergiMidt, Energinet.dk, Energitilsynet, E. ON
Danmark A/S, Erhvervsankenævnet, Everlove, Facilicom
A/S, FasCom A/S, Fiberby, Finans og Leasing, Finanshuset
I Fredensborg, Finansiel Stabilitet A/S, Finanssektorens Ar-
bejdsgiverforening, Firstcom A/S, Finansrådet, Fonet, For-
brugerombudsmanden, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af
Pantefogeder i Danmark, Foreningen af J. A. K. Pengeinsti-
tutter, FRR - Foreningen af Registrerede Revisorer, Forenin-
gen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske An-
tenneanlæg, Forsikring & Pension, Forsyning Helsingør El-
net A/S, Frederikshavn Forsyning A/S, Føroya Tele, Faa-
borgVest AF, Galten Elværk, Garantifonden for indskydere
og investorer, GEV Net A/S, Gigabit, Glentevejs Antenne-
laug, Global Connect A/S, Global Crossing, HEF, Hiper,
Hi3G Denmark ApS, HK Landsklubben Danmarks Domsto-
le, HMN Naturgas, HTSi – Erhvervsorganisationen, HOF-
OR A/S, Håndværksrådet, IBM Danmark, ICE. NET/net1,
Investeringsforeningsrådet, Investeringsfondsbranchen, IT-
branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening
(KL), KRAKA, Kviknet, Københavns Universitet (Juridisk
Fakultet), Landbrugsraadet, Landbrug & Fødevarer, Lands-
byggefonden, LEF Net A/S, Lokale Pengeinstitutter, Løn-
modtagernes Dyrtidsfond (LD), Midtfyns Elforsyning
A.m.b. A., Mineraloliebrancheforeningen, Mira Internet,
NEF, Nature Energy (NGF), Net1, Netgroup A/S, Netteam
A/S, Nianet A/S, NKE-Elnet A/S, NM Net ApS, NOE Net
A/S, Nord Energi Net A/S, Nordby AF, Nordic Connect,
NRGi, Nyfors Net A/S, Orange FT Group, Parknet, Penge-
institutankenævnet, Perspektiv Bredbånd, Praktiserende
Landinspektørers Forening, RAH – Energi til Vestjylland,
Realkreditankenævnet, Realkreditforeningen, Realkreditrå-
det, Redsppot ApS, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigs-
ombudsmanden på Færøerne. Sammenslutning af Lokale
Radio- og TV-stationer, Samvirkende Energi- og Miljøkon-
torer, Seas-NVE, SRF – Skattefaglig forening, Syd Energi
(Stofa), Syddansk Universitet (Juridisk Institut), TDC A/S,
Teleankenævnet, Teleindustrien, Telia, Telenor A/S, Tele
Greenland A/S, Tellio, Teracom, Tre-For, TV2/Danmark
A/S, TV3 A/S, Universal Telecom, Verdo, Vest Net A/S,
Vestforsyning Net A/S, Vestjyske Net A/S, Viptel ApS,
Waoo!, Østjysk Energi, Østkraft Net A/S, Aalborg Universi-
tet (Juridisk Institut), Aarhus Universitet (Juridisk Institut).
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja,
angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv
omfang)
Økonomiske konsekvenser
for stat, kommuner og re-
gioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Administrative konsekven-
ser for stat, kommuner og
regioner
Ingen af betydning Ingen af betydning
Økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet
Bredere finansieringsmuligheder i penge- og real-
kreditinstitutter for televirksomheder. Bedre mu-
lighed for at opnå sikkerhed for penge- og real-
kreditinstitutter.
Visse omstillingsomkostninger
Administrative konsekven-
ser for erhvervslivet
Ingen Mulig håndtering af eksisterende lån i ny konstrukti-
on, og administrationsomkostninger pga. indberet-
ningskrav (mindre tilpasninger).
Administrative konsekven-
ser for borgerne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenserIngen Ingen
Forholdet til EU-retten Artikel 129 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsyns-
mæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
638/2012 (CRR) regulerer bl.a. hvilke aktivtyper, der kan stilles som sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. En af aktivtyperne er lån med sikker-
hed i fast ejendom.
Det fremgår ikke af CRR artikel 129, om eller i hvilket omfang tilbehør til fast ejendom kan indgå i
sikkerhedsgrundlaget, når en fast ejendom anvendes som sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede
25
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Der er således ikke noget i affattelsen af be-
stemmelserne, der giver grund til at antage, at inddragelse af tilbehør til den faste ejendom i sikkerheds-
grundlaget vil være i modstrid med CRR.
Overimplementering af EU-
retlige minimumsforpligtel-
ser (sæt X)
Ja Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
I medfør af tinglysningslovens § 37 kan løsøre under visse
betingelser pantsættes som tilbehør til en fast ejendom, som
er varigt indrettet med en særlig erhvervsvirksomhed for
øje, og dermed opnå retsværn ved iagttagelse af sikringsakt
efter reglerne om fast ejendom.
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som tingly-
sningslovens § 37 a. Bestemmelsen skal give mulighed for,
at en sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme
ejet af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske kommu-
nikationsnet eller –tjenester (televirksomhed) eller en ener-
gi- eller vandforsyningsvirksomhed, også, når dette er aftalt,
omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder de
pågældende faste ejendomme.
Ved televirksomhed forstås i denne sammenhæng en virk-
somhed, som med et kommercielt formål udbyder elektroni-
ske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af teleloven
som sin hovedydelse eller som en ikke-accessorisk del af
virksomheden. Ved energiforsyningsvirksomhed forstås en
virksomhed inden for produktion og transport af energi og
anden virksomhed, eksempelvis lager- eller opgraderings-
virksomhed, mellem produktion og slutbrugere eller andre
aftagere. Ved vandforsyningsvirksomhed forstås virksom-
hed inden for produktion og transport af drikkevand samt
transport og rensning af spildevand.
Bestemmelsen finder alene anvendelse for televirksomheder
og energi- og vandforsyningsvirksomheder, hvis drift forud-
sætter, at to eller flere af virksomhedens ejede faste ejen-
domme er forbundet af rør, kabler, antenner eller lignende.
Sådanne virksomheder er beskrevet i lovforslagets alminde-
lige bemærkninger pkt. 3. Bestemmelsen skal endvidere væ-
re et supplement til den eksisterende bestemmelse i tingly-
sningslovens § 37.
Efter stk. 1 i den foreslåede bestemmelse skal bestemmelsen
alene finde anvendelse, hvis flere af virksomhedens ejede
faste ejendomme er sampantsat, hvorved forstås, at det ting-
lyste pantebrev giver sikkerhed i flere af virksomhedens eje-
de faste ejendomme. Begrebet ”sampantsætning” er et nyt
begreb i tinglysningsloven, men i praksis er der blevet tin-
glyst pantebreve, der giver sikkerhed i flere faste ejendom-
me.
En sampantsætning af flere forbundne faste ejendomme ef-
ter den foreslåede § 37 a vil, udover at omfatte driftsinventar
og driftsmateriel der forbinder de faste ejendomme, have de
samme retsvirkninger som sampantsætninger i øvrigt har.
Disse er beskrevet ovenfor i lovforslagets almindelige be-
mærkninger pkt. 4.2.2.2 og indebærer bl.a., at ejendommene
vil hæfte solidarisk for pantegælden, at kreditor ikke kan sø-
ge sig fyldestgjort ud over pantebrevets pålydende, at ejen-
dommene kan være behæftet forskelligt, og at en ejendom
ikke kan udgå af sampantsætningen uden panthavers sam-
tykke.
En ejendom, som er sampantsat sammen med andre ejen-
domme, vil kun kunne udgå af det pantsatte, hvis der fore-
ligger et samtykke fra panthaver. Hvis der foretages ændrin-
ger i sampantsætningen, eksempelvis ved at en ejendom ud-
går af det pantsatte, vil pantsætningen så længe denne opfyl-
der betingelserne i den foreslåede § 37 a, om at den omfatter
flere forbundne faste ejendomme ejet af en tele- eller energi-
eller vandforsyningsvirksomhed, fortsat være omfattet af
den foreslåede § 37 a. Hvis afhændelsen af en ejendom
imidlertid indebærer, at sampantsætningen ikke længere op-
fylder betingelserne i den foreslåede § 37 a, vil pantet ikke
længere være omfattet af den foreslåede § 37 a. Tingly-
sningsretten vil ikke af egen drift kunne rette i det tinglyste
pantebrev i de faste ejendomme ved at aflyse den tinglyste
erklæring om, at den foreslåede § 37 a finder anvendelse på
pantet. Tinglysningsretten vil derimod, i de tilfælde hvor
pantsætningen ikke opfylder kriterierne for en § 37 a pant-
sætning, eksempelvis hvor der kun er én ejendom tilbage på
pantebrevet, kunne fjerne bemærkningen om § 37 a fra ting-
bogens summariske del. Selvom en pantsætning ikke længe-
re opfylder betingelserne i den foreslåede § 37 a, vil en pant-
haver kunne have pant i driftsinventar og driftsmateriel efter
tinglysningslovens § 37.
De omfattede virksomheder vil efter den foreslåede § 37 a
kunne sampantsætte ejede faste ejendomme i såkaldte
”klynger”, hvor pantet i den faste ejendom også vil omfatte
driftsinventar og driftsmateriel, som forbinder de pantsatte
ejendomme. Virksomhederne bestemmer selv rækkevidden
af en klynge, som opfylder betingelserne i den foreslåede §
37 a. En given fast ejendom vil kun kunne indgå i én klynge.
Hvis en omfattet virksomhed sampantsætter nogle af sine fa-
ste ejendomme i en klynge og i den forbindelse tinglyser en
26
erklæring om, at pantet er omfattet af den foreslåede § 37 a,
vil rør, kabler, antenner eller lignende, som forbinder de
pantsatte ejendomme, blive omfattet af pantet som tilbehørs-
pant til de faste ejendomme. Rør, kabler, antenner eller lig-
nende, som ikke løber mellem de pantsatte ejendomme, men
som løber mellem én af de pantsatte ejendomme og en an-
den ejendom ejet af den samme virksomhed, vil ikke være
omfattet af § 37 a-pantet i klyngen og heller ikke af en pan-
teret efter tinglysningslovens § 37. Ligeledes vil rør, kabler,
antenner eller lignende, som løber mellem to individuelle
klynger ejet af den samme virksomhed, ikke være omfattet
af § 37 a-pantet i nogen af klyngerne eller omfattet af en
panteret efter tinglysningslovens § 37. Rør, kabler, antenner
eller lignende ejet af pantsætter, som løber mellem en ejen-
dom i en klynge og eksempelvis en slutbruger eller en ejen-
dom ejet af en anden, vil derimod kunne være omfattet af
pantet i den faste ejendom i medfør af tinglysningslovens §
37.
Det bemærkes, at en sampantsætning efter den foreslåede
nye bestemmelse indebærer, at panthaver kan overtage den
pågældende del af virksomheden ved brugeligt pant i over-
ensstemmelse med reglerne herom i retsplejelovens kapitel
54, i det omfang anden lovgivning ikke er til hinder herfor.
Fortsat drift af virksomheden forudsætter således, at pantha-
ver – foruden de enkelte faste ejendomme – også kan over-
tage det mellemliggende driftsinventar og driftsmateriel,
som har betydning for flere af virksomhedens faste ejen-
domme, og som har betydning for den fortsatte drift af virk-
somheden som sådan.
Den foreslåede bestemmelse omhandler alene tinglysning af
panterettigheder. Der kan således fortsat tinglyses servitut-
ter, der alene påhviler enkelte faste ejendomme omfattet af
en pantsætning i medfør af den foreslåede bestemmelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.2.2 og 4.3.1.
Med henblik på at sikre, at det kan konstateres, om der sker
en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a, foreslås det,
at der skal tinglyses en erklæring på pantebrevet om, at de-
bitor er en virksomhed omfattet af den foreslåede § 37 a, og
at pantet, der vedrører flere selvstændige faste ejendomme,
omfatter det af bestemmelsen omfattede tilbehør.
Der vil med hjemmel i tinglysningslovens § 50 f, stk. 2, bli-
ve fastsat nærmere regler i tingbogsbekendtgørelsen om er-
klæringen, som skal tinglyses, førend den foreslåede § 37 a
finder anvendelse på pantet.
Erklæringen vil kunne afgives på såvel nye pantebreve som
på en påtegning til et allerede tinglyst pantebrev. Når erklæ-
ringen er afgivet, vil denne fremgå af det tinglyste doku-
ment, og det vil fremgå i den summariske tingbog, at pante-
brevet er tinglyst i henhold til tinglysningslovens § 37 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.3.2.
Ligesom det er tilfældet efter tinglysningslovens § 37, vil
driftsinventar og driftsmateriel, hvis anskaffelse er finansie-
ret ved særskilt underpant, jf. tinglysningslovens § 47, stk.
1, såfremt det sker inden eller i nær forbindelse med, at gen-
standen indsættes i virksomheden, ikke være omfattet af den
foreslåede § 37 a. Dog vil en friværdi i det underpantsatte
løsøre kunne gribes af pantebrevet i den faste ejendom og
således af § 37 a-pantet.
Tilbehørspant efter tinglysningslovens § 37 er ikke til hinder
for, at der lyses et løsørepantebrev i det samme løsøre med
respekt af de eksisterende panterettigheder. Tilsvarende vil
gælde i forhold til den foreslåede § 37 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.2.4.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 1, at en tele-
energi- eller vandforsyningsvirksomhed, som er omfattet af
den foreslåede bestemmelse, og som har tinglyst en erklæ-
ring herom på pantebrevet i de sampantsatte faste ejendom-
me, kun kan udskille driftsinventar og driftsmateriel, der
forbinder de pågældende faste ejendomme, som led i en re-
gelmæssig drift af de pågældende ejendomme.
Reglen om udskillelse ifølge en regelmæssig drift skal for-
stås på samme måde som den tilsvarende regel i tingly-
sningslovens § 37 og den eksisterende praksis herom. Rør,
kabler, antenner eller lignende, som er omfattet af tilbehørs-
pantet til de faste ejendomme efter den foreslåede § 37 a, vil
således kun kunne afhændes, hvis det sker ifølge en regel-
mæssig drift af de pågældende ejendomme. Det afgørende
for vurderingen af, om udskillelsen er sket ifølge en regel-
mæssig drift, vil være, om der efter en afhændelse er til-
strækkeligt tilbehør tilbage til at sikre en forsvarlig drift af
virksomheden, og om dispositionen er driftsøkonomisk mo-
tiveret.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.2.3 og 4.3.3.
Det foreslås i stk. 2, at tinglysningslovens § 37, stk. 2, også
skal finde anvendelse på en tinglyst panteret efter den fore-
slåede § 37 a.
Dette indebærer, at en tinglyst panteret i medfør af den fore-
slåede bestemmelse – i lighed med tinglysningslovens § 37,
stk. 2 – også vil omfatte det pantsattes forsikringssummer.
Det gælder også for tilbehør, der er omfattet af en pantsæt-
ning i medfør af tinglysningslovens § 37 a.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.1.1.6 og 4.3.4.
Til nr. 2
Det følger af tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, at virk-
somhedspant ikke kan omfatte aktiver omfattet af en tinglyst
panteret i medfør af tinglysningslovens § 37, uanset hvornår
panteretten i den faste ejendom er tinglyst.
27
Det foreslås, at tinglysningslovens § 47 c, stk. 4, nr. 1, juste-
res, så det fremgår, at et virksomhedspant i en virksomhed,
som foretager en tinglysning efter den foreslåede bestem-
melse i § 37 a, ikke omfatter aktiver, der er omfattet af et
pant i medfør af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven.
Ændringen har til formål at sikre, at en pantsætning efter
den foreslåede nye bestemmelse i § 37 a fortrænger et even-
tuelt virksomhedspant i det pågældende driftsmateriel, såle-
des at det sikres, at en tinglyst panteret hæfter på erhvervs-
virksomhedens sampantsatte faste ejendomme som en drifts-
mæssig enhed, hvis driftsinventar og driftsmateriel gør den
egnet til at fungere efter sit formål som tele-, energiforsy-
nings- eller vandforsyningsvirksomhed. Dette formål vil
kunne udhules, hvis dette driftsinventar og driftsmateriel
kunne være genstand for en virksomhedspantsætning til for-
del for en enkelt panthaver, hvorved det ikke vil indgå i fi-
nansieringsmæssig sammenhæng ved belåning af virksom-
hedens faste ejendomme.
Rør, kabler, antenner eller lignende, som omfattes af den
foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a, udgår
således helt af virksomhedspantet. Reglen fraviger den al-
mindelige tinglysningsretlige regel om, at prioritetsstillingen
mellem flere tinglyste rettigheder afgøres efter tinglysning-
stidspunktet, men er dog ikke en prioritetsregel, idet det
fastslås, at aktivet helt vil udgå af virksomhedspantet, hvis
det er omfattet af et pant efter tinglysningslovens § 37 a.
Såfremt en virksomhedspanthaver, der har pant i rør, kabler,
antenner eller lignende, vil sikre sig imod, at det pågælden-
de driftsmateriel bliver omfattet af en tinglysning efter den
foreslåede bestemmelse i tinglysningslovens § 37 a, må
virksomhedspanthaver tinglyse en deklaration på virksom-
hedens ejendomme, hvorefter pantsætning af virksomhedens
ejendomme kun kan ske ved virksomhedspanthavers sam-
tykke.
For ikke at fratage allerede eksisterende virksomhedspantha-
vere deres panteret efter den foreslåede § 37 a, er der behov
for at fravige ovenstående udgangspunkt for så vidt angår
virksomhedspant, som er tinglyst efter tinglysningslovens §
47 c på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Virksomheds-
pant, som således allerede er tinglyst på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden, vil ikke blive fortrængt af en § 37 a tin-
glysning. Driftsinventar og driftsmateriel vil således ikke
kunne være omfattet af både virksomhedspantet og pantet i
den faste ejendom efter den foreslåede § 37 a. Se nærmere
om overgangsbestemmelsen nedenfor under § 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.2.4.
Til § 2
Til nr. 1
Det fremgår af retsplejelovens § 510, stk. 1, at særskilt ud-
læg kun kan foretages i tilbehør til fast ejendom, skib eller
luftfartøj, som omfattes af tinglysningslovens § 37 eller §
38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om registrering af ret-
tigheder over luftfartøjer § 22, med samtykke fra skyldneren
og andre, som har rettigheder over tilbehøret.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at
der i retsplejelovens § 510, stk. 1, indsættes en henvisning
til tinglysningslovens § 37 a, således at der også – med sam-
tykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over til-
behøret – kan foretages særskilt udlæg i tilbehør til fast ejen-
dom, som omfattes af tinglysningslovens § 37 a.
Til nr. 2
Det fremgår af retsplejelovens § 518, stk. 2, 1. pkt., at udlæg
i fast ejendom, med mindre andet fremgår af fogedrettens
optegnelser, tillige omfatter det i tinglysningslovens § 37 og
§ 38 nævnte tilbehør.
For at sikre at en kreditor kan få retspant (udlæg) i det sam-
me tilbehør til en fast ejendom, som en panthaver, hvis ret
hviler på en aftale, kan få pant i, foreslås det, at der i retsple-
jelovens § 518, stk. 2, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter ud-
læg i de i tinglysningslovens § 37 a nævnte ejendomme,
medmindre andet fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige
omfatter det i tinglysningslovens § 37 a nævnte tilbehør.
Dette medfører, at såfremt en kreditor foretager udlæg i de i
den foreslåede § 37 a nævnte ejendomme, ejet af de omfat-
tede virksomheder, vil udlægget, medmindre andet fremgår
af fogedrettens optegnelser, tillige omfatte det tilbehør, som
er nævnt i den foreslåede § 37 a.
Det forudsættes i den forbindelse, at udlægget (og en even-
tuelt senere tvangsauktion) omfatter samtlige ejendomme i
pantsætningsklyngen.
Det bemærkes i den forbindelse, at forslaget indebærer, at
der i forbindelse med tvangsauktion over ejendomme og til-
behør omfattet af § 37 a i tinglysningsloven skal ske samlet
opråb, hvorefter ejendomme og tilbehør bortauktioneres un-
der et.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 4.2.6 og 4.3.5.
Til nr. 3
Det fremgår af retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt., at et ud-
læg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslo-
vens § 37 nævnte tilbehør til ejendommen, ikke er til hinder
for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver ifølge en re-
gelmæssig drift af ejendommen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at
der i retsplejelovens § 520, stk. 1, 1. pkt., indsættes en hen-
visning til tinglysningslovens § 37 a, således at et udlæg i
fast ejendom, der tillige omfatter det i tinglysningslovens §
37 a nævnte tilbehør til ejendommen, ikke er til hinder for,
at skyldneren udskiller sådanne aktiver ifølge en regelmæs-
sig drift af ejendommen.
28
Til nr. 4
Det fremgår af retsplejelovens § 589, stk. 1, at det af pantha-
verens anmodning til fogedretten om at overtage den faste
ejendom til brugeligt pant skal fremgå, om hele ejendom-
men og eventuelt tillige det i tinglysningslovens § 37 om-
handlede tilbehør omfattes af anmodningen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at
der i retsplejelovens § 589 indsættes en henvisning til tin-
glysningslovens § 37 a, således at det af panthaverens an-
modning også skal fremgå, om det i tinglysningslovens 37 a
omhandlede tilbehør tillige omfattes af anmodningen.
Det bemærkes, at f.eks. krav om bevilling til drift af den på-
gældende virksomhed vil kunne være til hinder for overta-
gelse til brugelig pant.
Til nr. 5
Det fremgår af retsplejelovens § 592, stk. 1, at så længe
panthaveren har en ejendom til brug, har panthaveren ret til
at oppebære ejendommens indtægter. Panthaveren er beretti-
get til at afhænde det i tinglysningslovens § 37 omhandlede
tilbehør og foretage andre dispositioner vedrørende ejen-
dommen, for så vidt dette kan anses for et led i en regel-
mæssig drift af ejendommen.
Som konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at
der i retsplejelovens § 592, stk. 1, 2. pkt. indsættes en hen-
visning til tinglysningslovens § 37 a, således at panthaveren,
der har en ejendom til brug, tillige er berettiget til at afhæn-
de det i tinglysningslovens § 37 a omhandlede tilbehør, for
så vidt dette kan anses for led i en regelmæssig drift af ejen-
dommen.
Til § 3
Til nr. 1
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 5 fast-
sætter lånegrænser for de enkelte ejendomskategorier for lån
finansieret med realkreditobligationer. Ejendomskategorier-
ne er angivet i forholdsvis overordnede beskrivelser, der de-
fineres nærmere i ejendomskategoribekendtgørelsen.
Det foreslås, at ejendomskategorien i § 5, stk. 3, nr. 4, æn-
dres fra ”kollektive energiforsyningsanlæg” til ”ejendomme
til brug for energiforsyningsvirksomhed”.
Baggrunden for ændringen er i højere grad at ensarte formu-
leringen af bestemmelsen med den foreslåede formulering af
tinglysningsloven § 37 a. Det er ikke hensigten med ændrin-
gen, at der skal ske ændringer i hvilke ejendomme, der om-
fattes af ejendomskategorien. Kollektive energiforsy-nings-
anlæg er i dag i § 10 i ejendomskategoribekendtgørelsen
nærmere defineret som ”anlæg til produktion, transmission,
distribution eller lagring af varme, elektricitet eller brandba-
re gasser til en flerhed af ejendomme”. Et eksempel herpå er
et forbrændingsanlæg.
Ejendomskategoribekendtgørelsens § 10 vil blive konse-
kvensændret som følge af den foreslåede lovændring, lige-
som værdiansættelsesbekendtgørelserne vil blive ændret
som følge heraf.
Det bemærkes, at ejendomme som vandværker, renseanlæg
og ejendomme til brug for energiforsyning, der ikke er om-
fattet af § 10 i ejendomskategoribekendtgørelsen, herunder
eksempelvis køleforsyning, hører til ejendomskategorien in-
dustri- og håndværksejendomme, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ejendomme
ejet af en energi- eller vandforsyningsvirksomhed, jf. tingly-
sningslovens § 37 a kan således i forhold til realkreditbelå-
ning, herunder værdiansættelse til brug herfor, være omfat-
tet af kategorien industri- og håndværksejendomme eller af
kategorien ejendomme til brug for energiforsyningsvirksom-
hed.
Til nr. 2
Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 5 fast-
sætter lånegrænser for de enkelte ejendomskategorier for lån
finansieret med realkreditobligationer. Faste ejendomme,
der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elek-
troniske kommunikationsnet, er ikke en ejendomskategori
defineret i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. i dag. Det er vurderingen, at denne ejendomstype ikke
kan rummes af de specifikke kategorier, der findes i loven.
Det foreslås, at der indsættes en ny ejendomskategori i § 5,
stk. 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.,
så det præciseres efter hvilken lånegrænse, der kan ydes re-
alkreditlån i erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet og -tjenesters faste ejendomme, der er
indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske
kommunikationsnet (televirksomhed). Denne gælder for lån
finansieret med realkreditobligationer. Lånegrænser for real-
kreditlån finansieret med særligt dækkede obligationer og
særligt dækkede realkreditobligationer er nærmere beskrevet
i de almindelige bemærkninger pkt. 5.1.1.1.
Det overordnede formål med elektroniske kommunikations-
net er transport af datatrafik med henblik på at levere elek-
troniske kommunikationstjenester til kunder. Centralerne,
der udgør faste ejendomme, er i den forbindelse knudepunk-
ter, idet datatrafikken ved enhver type af elektronisk kom-
munikationstjeneste dirigeres via minimum én central.
Transporten af datatrafik fra centraler og videre i elektroni-
ske kommunikationsnet sker via øvrig infrastruktur, jf. pkt.
3.1.2 i de almindelige bemærkninger. Denne infrastruktur er
således også nødvendig for, at centralen kan anvendes til at
levere elektroniske kommunikationstjenester til kunder.
For nærmere om opbygningen af elektroniske kommunikati-
onsnet m.v. henvises til de almindelige bemærkninger i lov-
forslagets pkt. 3.1.
Afdragsprofilen for realkreditlån med pant i faste ejendom-
me, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i
elektroniske kommunikationsnet, skal fastsættes efter de ge-
29
nerelle regler herfor, således at den maksimale løbetid er 30
år, men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil
skal tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og
de for pantet gældende lånegrænser, jf. § 3 og § 33 c i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. pkt.
5.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger pkt.
5.2.1.1.
Til nr. 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 10,
stk. 4, nr. 2, og § 11, stk. 6, er regler for værdiansættelse af
faste ejendomme. Reglerne henviser til ejendomskategorien
kollektive energiforsyningsanlæg.
Med forslaget ændres betegnelsen ”kollektive energiforsy-
ningsanlæg" til "ejendomme til brug for energiforsynings-
virksomhed” som en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 4
Det fremgår af § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at ud over grund og bygninger kan byg-
ningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tingly-
sningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af
tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages ved vær-
diansættelsen af ejendommen. Dette gælder for alle ejen-
domskategorier, men kun for lån finansieret med realkredit-
obligationer.
Som en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 1, hvorved § 37
a indsættes som ny bestemmelse i tinglysningsloven, fore-
slås det, at § 11, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkredit-
obligationer m.v. ændres, så tilbehør omfattet af tingly-
sningslovens § 37 a, ligesom tilbehør omfattet af tingly-
sningslovens § 37 og § 38, kan medtages ved værdiansættel-
sen af en ejendom.
Til nr. 5
Det følger af § 33 c, stk. 4, i lov om realkreditlån og realkre-
ditobligationer m.v., at indretninger indlagt i en erhvervs-
ejendom til brug for dennes drift kan indgå ved værdiansæt-
telsen af den faste ejendom. Dette gælder for alle ejendoms-
kategorier, men alene for lån finansieret med særligt dække-
de obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.
Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt stk. 5, der in-
debærer, at tilbehør omfattet af § 37 a i tinglysningsloven i
form af rør, kabler, antenner eller lignende, der forbinder fa-
ste ejendomme til brug for ejendommenes drift kan indgå
ved værdiansættelsen af de faste ejendomme. For beskrivel-
se af § 37 a i tinglysningsloven henvises til pkt. 4.3.1 i de
almindelige bemærkninger.
Ændringen af § 33 c indebærer, at tilbehør i form af rør, ka-
bler, antenner eller lignende, der forbinder ejendomme om-
fattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå
ved værdiansættelsen.
Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller
lignende skal forbinde de pågældende faste ejendomme, in-
debærer, at det alene vil være det tilbehør, der ikke umiddel-
bart kan flyttes, der vil kunne omfattes af bestemmelsen. Så-
ledes vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne ind-
gå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse
med den foreslåede § 33 c, stk. 5, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v.
Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1,
at pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der for-
binder de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke
udskilles ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejen-
domme. Et realkreditinstitut skal i sin virksomhedsstyring
sikre sig, at instituttet overholder kravet om, at aktivernes
samlede værdi svarer til værdien af de udstedte obligationer,
og at pantesikkerheden for det enkelte lån overholder låne-
grænsen. Dette gælder også, såfremt driftsinventar og drifts-
materiel afhændes som led i den regelmæssige drift eller på
anden vis. Det kan enten ske ved nyt pant, lånenedbringelse,
eller ved at der stilles supplerende sikkerhed. Se endvidere
pkt. 4.2.2.2 i de almindelige bemærkninger vedrørende mu-
ligheden for at lade ejendomme eller dele heraf udgå af pan-
tet.
Realkreditlån i sådanne ejendomme skal amortiseres efter de
generelle regler herfor, således at den maksimale løbetid er
30 år, men at der ved fastsættelse af løbetid og afdragsprofil
skal tages hensyn til pantets forventede værdiforringelse og
de for pantet gældende lånegrænser, jf. §§ 3 og 33 c i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. Ved vurde-
ringen af pantets forventede værdiforringelse skal alle ejen-
domme samt driftsinventar og driftsmateriel inddrages, jf.
pkt. 5.3.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 5.2.1.2 i de almindelige be-
mærkninger.
Til § 4
Til nr. 1
Lov om finansiel virksomhed § 152 d finder anvendelse på
pengeinstitutter, der har tilladelse til at udstede særligt dæk-
kede obligationer, og regulerer løbetider, afdragsprofiler og
værdiansættelse af den faste ejendom, der stilles til sikker-
hed for lån, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt
dækkede obligationer.
Det bestemmes i § 152 d, stk. 4, at indretninger indlagt i en
erhvervsejendom til brug for dennes drift kan indgå ved
værdiansættelsen af den faste ejendom i samme omfang,
som tilbehør omfattet af § 37 i tingslysningsloven i dag kan
indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom, jf. § 33 c, stk.
4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf.
pkt. 5.1.1.2 og 5.2.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der efter stk. 4 indsættes et nyt stk. 5, der in-
debærer, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lig-
nende, omfattet af den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven,
30
kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom. Denne be-
stemmelse svarer til den foreslåede bestemmelse i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer m.v. § 33 c, stk. 5, for
realkreditinstitutters udlån finansieret med særligt dækkede
obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer.
Ændringen af § 152 d indebærer, at det tilbehør i form af og
rør, kabler, antenner eller lignende, der forbinder de ejen-
domme, som er omfattet af den foreslåede § 37 a i tingly-
sningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen.
Kravet om, at tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller
lignende, skal forbinde de pågældende faste ejendomme, in-
debærer, at det alene vil være det tilbehør, der ikke umiddel-
bart kan flyttes, der vil kunne omfattes af bestemmelsen. Så-
ledes vil eksempelvis rullende driftsmateriel ikke kunne ind-
gå ved værdiansættelsen af ejendomme i overensstemmelse
med den foreslåede § 152 d, stk. 5.
Det fremgår af forslaget til tinglysningslovens § 37 a, stk. 1,
at pantet omfatter driftsinventar og driftsmateriel, der for-
binder de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke
udskilles ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejen-
domme.
Et pengeinstitut skal i sin virksomhedsstyring sikre sig, at
instituttet overholder kravet om, at aktivernes samlede værdi
svarer til værdien af de udstedte obligationer, og at pantesik-
kerheden for det enkelte lån overholder lånegrænsen. Dette
gælder også, såfremt driftsinventar og driftsmateriel afhæn-
des som led i den regelmæssige drift eller på anden vis. Det
kan enten ske ved nyt pant, lånenedbringelse, eller ved at
der stilles supplerende sikkerhed. Det kan også ske ved, at
lån med tilhørende pantebrev tages ud af registret over akti-
ver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dække-
de obligationer. Se endvidere pkt. 4.2.2.2 i de almindelige
bemærkninger vedrørende muligheden for at lade ejendom-
me eller dele heraf udgå af pantet.
Der henvises til pkt. 5.2.2 og 5.3.2 i de almindelige bemærk-
ninger.
Til § 5
Nr. 1
Der skal ved tinglysning af et pantebrev i en fast ejendom
som udgangspunkt betales en toleddet afgift bestående af en
fast afgift på 1.660 kr. og en variabel afgift på 1,5 pct. af det
pantsikrede beløb, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 1.
Det pantsikrede beløb, som er afgiftsgrundlaget, er pante-
brevets nominelle værdi, dvs. pantebrevets hovedstol. Efter
tinglysningsafgiftslovens § 10, stk. 1, udløser visse nærmere
opregnede tinglysninger, omfattet af lovens §§ 4 og 5, dog
alene en fast afgift på 1.660 kr.
Forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, i tinglysningsafgiftslo-
ven skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af
tinglysningsloven, hvorefter en ny § 37 a foreslås indsat i
tinglysningsloven. Der henvises til bemærkningerne til lov-
forslagets § 1, nr. 1.
Med forslaget til en ny § 10, stk. 1, nr. 4, fastslås det, at en
tinglyst erklæring om, at en sampantsætning er omfattet af
den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, alene udløser en
fast afgift på 1.660 kr. Det er en betingelse, at erklæringen
vedrører en allerede tinglyst sampantsætning af samme faste
ejendomme og for samme pantsatte beløb.
Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1,
nr. 4, alene omfatter de tilfælde, hvor sampantsætningen ef-
ter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, omfatter pant i
faste ejendomme, der senest den 31. december 2016 er tin-
glyst som en sampantsætning. Nye pantsætninger i form af
en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i tingly-
sningsloven, som omfatter en eller flere faste ejendomme,
der ikke tidligere er tinglyst pant i, samt pantudvidelser og
låneforhøjelser, er omfattet af de almindelige regler i tingly-
sningsafgiftsloven, hvorefter sådanne tinglysninger som ud-
gangspunkt vil udløse henholdsvis fuld tinglysningsafgift
for pantudvidelser og afgift af forhøjelsen af det pantsikrede
beløb for låneforhøjelser, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5,
stk. 4 og 6. Lovens almindelige regler gælder ligeledes, hvor
tidligere, enkeltstående tinglyste pantsætninger vedrørende
forskellige fordringer samles og tinglyses under én ny sam-
pantsætning.
Det foreslås, at bestemmelsen finder anvendelse på de er-
klæringer om sampantsætning efter den foreslåede § 37 a i
tinglysningsloven, der tinglyses til og med den 31. december
2017. Med den foreslåede tidsbegrænsning vil de virksom-
heder, der allerede har foretaget en sampantsætning, og som
efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven ønsker at tin-
glyse en erklæring om, at sampantsætningen er omfattet af
den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven, have tid til at få
tinglyst erklæringen på eksisterende låneforhold. Erklærin-
ger, der efter den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven er
tinglyst efter den 31. december 2017, vil i forhold til tingly-
sningsafgiften blive behandlet efter de almindelige regler i
tinglysningsafgiftsloven. Det betyder, at det i hvert enkelt
tilfælde vil skulle vurderes, om de enkelte tinglysninger ve-
drører en pantudvidelse, som efter tinglysningsafgiftsloven
vil kunne udløse en variabel tinglysningsafgift.
Der henvises til pkt. 6 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Med det foreslåede § 10, stk. 5, 2. pkt., til tinglysningsaf-
giftsloven foreslås, at skatteministeren administrativt kan
fastsætte de nærmere regler om udformningen af den afgifts-
erklæring, som virksomheder, omfattet af den foreslåede §
37 a i tinglysningsloven, skal afgive i forbindelse med tin-
glysning af en erklæring om sampantsætning i henhold til
den foreslåede § 37 a i tinglysningsloven. Bemyndigelsen
vil blive udnyttet til at fastsætte nærmere regler om udform-
ningen af en afgiftserklæring, som de berørte virksomheder
skal afgive i forbindelse med tinglysning af erklæringen om
31
sampantsætningen efter den foreslåede § 37 a i tinglysnings-
loven. Af afgiftserklæringen vil fremgå, at tinglysning af er-
klæringen om en sampantsætning efter den foreslåede § 37 a
i tinglysningsloven er omfattet af tinglysningsafgiftslovens §
10, stk. 1, nr. 4. Afgiftserklæringen forventes afgivet i det
digitale tinglysningssystem i forbindelse med tinglysningen.
Det forventes, at bemyndigelsesbestemmelsen vil blive ud-
møntet i bekendtgørelse om afgift af tinglysning og registre-
ring af ejer- og panterettigheder m.v., jf. bekendtgørelse nr.
368 af 27. april 2011, som ændret ved bekendtgørelse nr.
590 af 1. juni 2016.
Til § 6
Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at loven træder i kraft
den 1. januar 2017. Der vil således efter den 1. januar 2017
kunne tinglyses en erklæring på eksisterende og nye pante-
breve, som giver pant i flere faste ejendomme ejet af tele-,
energiforsynings- og vandforsyningsvirksomheder, om at §
37 a finder anvendelse.
Det foreslås endvidere i bestemmelsens stk. 2, at lovforsla-
gets § 1, nr. 2, ikke finder anvendelse på allerede tinglyst
virksomhedspant. Den særlige overgangsbestemmelse for så
vidt angår virksomhedspant er indsat for ikke at fratage alle-
rede eksisterende virksomhedspanthavere deres panteret
med den foreslåede § 37 a. Virksomhedspant, som allerede
er tinglyst efter tinglysningslovens § 47 c på tidspunktet for
lovens ikrafttræden, vil således ikke blive fortrængt af, at
der tinglyses et § 37 a-pant. Se nærmere om baggrunden for
denne bestemmelse ovenfor i bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 2.
Til § 7
Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyl-
dighed og indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og
Grønland.
Det foreslås i stk. 1, at loven ikke skal gælde for Færøerne
og Grønland, jf. dog de foreslåede stk. 2 og 3. Færøerne har
pr. 1. januar 2010 overtaget lovgivningskompetencen på det
formueretlige område. De foreslåede ændringer vedrørende
tinglysningsloven skal derfor ikke gælde eller ved kongelig
anordning kunne sættes i kraft for Færøerne.
Tinglysningsloven kan ikke sættes i kraft for Grønland, og
ændringerne vedrørende tinglysningsloven skal derfor heller
ikke kunne sættes i kraft for Grønland.
For så vidt angår den foreslåede ændring af tinglysningsaf-
giftsloven bemærkes, at tinglysningsafgiftsloven ikke finder
anvendelse på Færøerne og Grønland.
Retsplejeloven gælder ikke for Færøerne og Grønland, der
har egne retsplejelove, og ændringerne vedrørende retspleje-
loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for
hverken Færøerne eller Grønland.
Det foreslås i stk. 2, at ændringen af lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. helt eller delvist kan sættes i
kraft for Grønland ved kongelig anordning med de afvigel-
ser, som de grønlandske forhold tilsiger.
Realkreditområdet er færøsk særanliggende. Lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. finder dog anvendel-
se på realkreditlån med pant i fast ejendom på Færøerne,
hvis udlånet er finansieret ved udstedelse af realkreditobli-
gationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækken-
de realkreditobligationer i Danmark eller ydet af realkredit-
institutter med godkendelse i Danmark.
Det foreslås i stk. 3, at lov om finansiel virksomhed helt el-
ler delvist kan sættes i kraft for Grønland og Færøerne ved
kongelig anordning med de afvigelser, som de grønlandske
og færøske forhold tilsiger.
32
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende ret
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om tinglysning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 30.
september 2014, som ændret ved § 15 i lov nr. 573 af 4. maj
2015 og § 2 i lov nr. 580 af 4. maj 2015, foretages følgende
ændringer:
1. Efter § 37 indsættes:
»§ 37 a. En sampantsætning af flere forbundne faste ejen-
domme ejet af en erhvervsmæssig udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester eller en energi- eller
vandforsyningsvirksomhed, hvis drift forudsætter, at to eller
flere af de faste ejendomme, virksomheden ejer, er forbun-
det af rør, kabler, antenner eller lignende, omfatter, når dette
er aftalt, også driftsinventar og driftsmateriel, der forbinder
de pågældende faste ejendomme, for så vidt det ikke udskil-
les ifølge en regelmæssig drift af de pågældende ejendom-
me.
Stk. 2. § 37, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en tin-
glyst panteret efter denne bestemmelse.«
47 c. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Uanset stk. 3 omfatter virksomhedspant ikke: 2. I § 47 c, stk. 4, nr. 1, ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
1) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af § 37,
uanset hvornår panteretten i den faste ejendom er tinglyst,
2-5) ---
Stk. 5-7. ---
§ 2
I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1255 af 16. no-
vember 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 641 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 510. Særskilt udlæg kan kun foretages i tilbehør til fast
ejendom, skib eller luftfartøj, som omfattes af tinglysnings-
lovens § 37 eller § 38, sølovens § 47, stk. 1-3, eller lov om
registrering af rettigheder over luftfartøjer § 22, med sam-
tykke fra skyldneren og andre, som har rettigheder over til-
behøret. Skyldnerens samtykke kan tilbagekaldes, indtil ud-
læg er foretaget. Reglen gælder, uanset om tilbehøret er
pantsat.
1. I § 510, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37 eller § 38« til: » §§
37, 37 a eller 38«.
Stk. 2-4. ---
§ 518. --- 2. I § 518, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
Stk. 2. Udlæg i fast ejendom omfatter, medmindre andet
fremgår af fogedrettens optegnelser, tillige det i tingly-
sningslovens §§ 37 og 38 nævnte tilbehør. Optegnelse af de
enkelte tilbehørsgenstande er kun nødvendig, hvis fordrings-
»Udlæg i to eller flere af de i tinglysningslovens § 37 a
nævnte ejendomme omfatter, medmindre andet fremgår af
fogedrettens optegnelser, tillige det i tinglysningslovens § 37
a nævnte tilbehør.«
33
haveren anmoder om det. Omfatter udlægget tilbehøret, ind-
går også aktiver af denne beskaffenhed, som senere tilføres
ejendommen, under udlægget.
Stk. 3-4. ---
§ 520. Et udlæg i fast ejendom, der tillige omfatter det i tin-
glysningslovens § 37 nævnte tilbehør til ejendommen, er ik-
ke til hinder for, at skyldneren udskiller de nævnte aktiver
ifølge en regelmæssig drift af ejendommen. Er anmodning
om tvangsauktion indgivet, eller erklærer udlægshaveren at
ville indgive sådan anmodning inden 14 dage, kan fogedret-
ten dog efter udlægshaverens anmodning fratage skyldneren
denne ret, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til udlægs-
haverens fyldestgørelse. Er indkaldelse sket til et møde som
nævnt i § 563, stk. 1 eller 2, eller til tvangsauktion, kan fo-
gedretten træffe sådan bestemmelse også efter anmodning af
andre rettighedshavere.
3. I § 520, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
Stk. 2. ---
§ 589. Det skal af panthaverens anmodning fremgå, om hele
ejendommen og eventuelt tillige det i tinglysningslovens §
37 omhandlede tilbehør omfattes af anmodningen.
4. I § 589, stk. 1, ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
Stk. 2-4. ---
§ 592. Så længe panthaveren har en ejendom til brug, har
panthaveren ret til at oppebære ejendommens indtægter.
Panthaveren er berettiget til at afhænde det i tinglysningslo-
vens § 37 omhandlede tilbehør og foretage andre dispositio-
ner vedrørende ejendommen, for så vidt dette kan anses for
et led i en regelmæssig drift af ejendommen.
5. I § 592, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 37« til: »§§ 37 og 37 a«.
Stk. 2-4. ---
§ 3
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lov-
bekendtgørelse nr. 959 af 21. august 2015, som ændret ved §
8 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, foretages følgende
ændringer:
§ 5. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Inden for en lånegrænse på 60 pct. af ejendommens
værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:
1. § 5, stk. 3, nr. 4, affattes således:
»4) Ejendomme til brug for energiforsyningsvirksom-
hed.«.
1-3)
4) Kollektive energiforsyningsanlæg
Stk. 4. ---
2. I § 5, stk. 3, indsættes som nr. 5:
»5) Ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere
datatrafik i elektroniske kommunikationsnet.«
§ 10. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Realkreditinstituttet kan fravige stk. 2 og 3 i følgende
tilfælde:
3. I § 10, stk. 4, nr. 2, og § 11, stk. 6, ændres »kollektive
energiforsyningsanlæg« til: »ejendomme til brug for energi-
forsyningsvirksomhed«.
1) ---
34
2) Genanskaffelsessummen med fradrag for stand og ka-
rakter kan lægges til grund ved værdiansættelsen af industri-
og håndværksejendomme og kollektive energiforsyningsan-
læg, hvis dette er forsvarligt under hensyntagen til låntagers
kreditværdighed og den fra ejendommen drevne virksom-
heds indtjeningsevne. Forudsætningen herfor er, at ejendom-
mens ejer eller et selskab forbundet med ejeren anvender
mere end halvdelen af ejendommen.
§ 11. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør,
jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens §
37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pante-
brev i den faste ejendom, medtages ved værdiansættelsen af
ejendommen.
4. I § 11, stk. 4, indsættes efter »§ 37, stk. 1,«: »og § 37 a,
stk. 1,«.
Stk. 5. ---
Stk. 6. Indekslån til ejendomme bortset fra kollektive ener-
giforsyningsanlæg kan alene ydes på grundlag af værdien af
grund og bygninger samt bygningstilbehør, jf. tinglysnings-
lovens § 38.
§ 33 c. ---
Stk. 2-4. --- 5. I § 33 c indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
Stk. 5. Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller
særligt dækkede obligationer skal sikres ved særskilt pante-
brev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejer-
pantebreve og skadesløsbreve, jf. dog stk. 6 og 8. Det skal
fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et
lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkredit-
obligationer eller særligt dækkede obligationer.
»Stk. 5. Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lig-
nende, der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en
forudsætning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i tingly-
sningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af de faste
ejendomme.«
Stk. 5-8 bliver herefter stk. 6-9.
Stk. 6. Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1.
juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved ud-
stedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller sær-
ligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve
og skadesløsbreve dog ikke ligge til sikkerhed for lån finan-
sieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligatio-
ner.
Stk. 7. For lån finansieret ved udstedelse af særligt dække-
de obligationer kan kravet i § 11, stk. 1, 1. pkt., om, at lånta-
ger skal eje den faste ejendom, og kravet i § 23, stk. 1, om,
at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.
Stk. 8. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 5 ved lån, der
ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark,
Færøerne og Grønland.
§ 4
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 182
af 18. februar 2015, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 632
af 8. juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 152 d. --- 1. I § 152 d indsættes som stk. 5:
Stk. 2-4. --- »Stk. 5. Tilbehør i form af rør, kabler, antenner eller lig-
nende, der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en
forudsætning for ejendommenes drift, jf. § 37 a i tingly-
35
sningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af de faste
ejendomme.«
§ 5
I lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og pan-
terettigheder m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj
2007, som ændret bl.a. ved § 14 i lov nr. 221 af 21. marts
2011 og senest ved § 3 i lov nr. 1569 af 15. december 2015,
foretages følgende ændringer:
§ 10. Selv om en tinglysning er omfattet af § 4 eller § 5, be-
regnes kun afgift efter § 7 for tinglysning af:
1. Efter § 10, stk. 1, indsættes som nr. 4:
»4) Erklæringer om, at pant i fast ejendom er omfattet af
tinglysningslovens § 37 a, som er tinglyst til og med den 31.
december 2017. Den i 1. pkt. nævnte erklæring skal vedrøre
eksisterende sampantsætninger for samme pantsikrede beløb
og i samme faste ejendomme, som er tinglyst senest den 31.
december 2016. Der skal ved anmeldelsen af en erklæring
efter 1. pkt. tillige afgives en erklæring om, at tinglysningen
er omfattet af denne bestemmelse. «
1-3) ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om
dokumentation for, at betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
2. I § 10, stk. 5, indsættes som 2. pkt.:
»Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for udform-
ningen af erklæringen efter § 10, stk. 1, nr. 4, 3. pkt.«
§ 6
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2. § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på virksomheds-
pant efter tinglysningslovens § 47 c, som er tinglyst før lo-
vens ikrafttræden.
§ 7
Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf.
dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvist
sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grøn-
landske forhold tilsiger.
Stk. 3. § 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis
sættes i kraft for Grønland og Færøerne med de afvigelser,
som de grønlandske og færøske forhold tilsiger.
36