Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ539

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L6/20161_L6_fremsaettelsestale.pdf

    Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
    Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann):
    Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
    Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale
    Personregister (Indførelse af ret til at få indsat en
    markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn)
    (Lovforslag nr. L 6)
    Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at
    enhver borger, der er fyldt 15 år, hurtigt og enkelt ved digi-
    tal selvbetjening kan få indsat en markering i Det Centrale
    Personregister (CPR) om, at vedkommende ønsker at advare
    mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Der er ikke i øvrigt knyttet betingelser til muligheden for
    at få indsat en sådan markering.
    Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at borgeren har
    mistet sit pas eller kørekort og i den forbindelse er bekymret
    for, at dokumentet vil blive benyttet i forbindelse med iden-
    titetsmisbrug. Der kan også være tale om, at en borger har
    været udsat for identitetsmisbrug og nu ønsker at gøre lån-
    og kreditgivere opmærksomme på, at disse ikke umiddelbart
    skal yde lån eller kredit til personer, der udgiver sig for at
    være den pågældende.
    Formålet med lovforslaget er endvidere, at oplysninger
    om sådanne markeringer fra CPR kan videregives til offent-
    lige myndigheder og private virksomheder med en berettiget
    interesse heri. Markering i CPR om, at borgeren ønsker at
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil herved
    kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et
    konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit.
    Lovforslaget kan herved medvirke til at forhindre kon-
    krete tilfælde af identitetsmisbrug.
    Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende
    bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det
    Høje Tings velvillige behandling.
    Til lovforslag nr. L 6 Folketinget 2016-17
    Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3302
    CJ000539