Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
(Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn)
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a.
ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29.
marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved §
12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende
ændringer:
1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«:
»m.v.«
2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henven-
delse til sin bopælskommune at få indsat en markering i
CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
ning i vedkommendes navn med henblik på, at oplysning
herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder
og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og
42.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Ȥ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning
om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan marke-
ring.«
4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
stk. 3,«.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9«
til: »nr. 1-10«.
6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
stk. 3,«.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk.
2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker
at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
stk. 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3302
CJ000537
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3. Lovforslagets indhold
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning og baggrund
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at
enhver borger, der er fyldt 15 år, hurtigt og enkelt ved digi-
tal selvbetjening kan få indsat en markering i Det Centrale
Personregister (CPR) om, at vedkommende ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn.
Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at borgeren har mistet
sit pas, kørekort eller andre personlige identifikationsdoku-
menter og i den forbindelse er bekymret for, at dokumentet
vil blive benyttet i forbindelse med identitetsmisbrug. Der
kan også være tale om, at en borger har været udsat for iden-
titetsmisbrug og nu ønsker at gøre lån- og kreditgivere op-
mærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal yde lån eller
kredit til personer, der udgiver sig for at være den pågælden-
de.
Formålet med lovforslaget er endvidere, at oplysninger om
sådanne markeringer fra CPR kan videregives til offentlige
myndigheder og private virksomheder med en berettiget in-
teresse heri. Markering i CPR om, at borgeren ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således
kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et
konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit til en
borger. Lovforslaget kan herved medvirke til at forhindre
konkrete tilfælde af identitetsmisbrug.
Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod identitetsmis-
brug. Det kan have store og uoverskuelige konsekvenser for
den enkelte borger, hvis identitet misbruges, når borgeren
bliver mødt med krav om betaling for lån eller kredit, som
borgeren ikke kender til. Denne form for kriminalitet giver
samtidig tab for erhvervslivet, som kan være svære at garde-
re sig imod.
Det er derfor ønskeligt, at såvel borgere som virksomheder
kan have tillid til, at samhandlen sker på trygge og reelle vil-
kår. Med lovforslaget stilles et redskab til rådighed for bor-
gere og virksomheder, som kan medvirke til at forebygge
identitetsmisbrug eller – i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug
allerede har fundet sted – medvirke til at hindre yderligere
tilfælde af misbrug.
Lovforslaget bygger på frivillighed. Det vil således være fri-
villigt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i
CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det vil være
frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplys-
ninger herom fra CPR. Ved at stille en offentlig, landsdæk-
kende løsning til rådighed, som er enkel og sikker at benytte
for såvel borgere som virksomheder, vurderes det, at den
bedste effekt og udbredelse opnås. Der er herved også hen-
set til, at et initiativ omkring blokering af stjålne identitets-
oplysninger har været efterspurgt af såvel forbrugerorgani-
sationer som erhvervsliv.
Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken
betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR
om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
kommendes navn. Det vil i sagens natur bero på en konkret
vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virk-
somhederne.
Oplysning om en sådan markering vil kunne indgå som et
redskab i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et
konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit. Lov-
forslaget vil herved kunne medvirke til at forhindre konkrete
tilfælde af identitetsmisbrug, f.eks. i forbindelse med salg af
mobiltelefoner, computere eller andre varer på kredit. Op-
lysning om markering i CPR om, at en borger ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således i
almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvi-
se særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Her-
ved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af
identitetsmisbrug.
2
Forslaget om at indføre adgang til at få indsat en markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, skal ses i sammenhæng med den ge-
nerelle indsats mod identitetsmisbrug. Bekæmpelse af iden-
titetsmisbrug kræver en bredspektret indsats, som involverer
politiet i forhold til at opklare og forebygge de forbrydelser,
der er forbundet hermed, og samtidig involverer en række
andre myndigheder, den enkelte borger samt de relevante
virksomheder og brancheorganisationer.
Det er således også centralt i forhold til forebyggelse af
identitetsmisbrug, at der sker en bevidstgørelse blandt bor-
gerne. Regeringen ønsker derfor bl.a. også at sætte fokus på
en højere sikkerhedsbevidsthed blandt borgerne, og med af-
sæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for
2016-2020 igangsættes derfor løbende informationskampag-
ner og indsatser om god digital adfærd.
Det er samtidig afgørende, at virksomhederne fortsat har fo-
kus på at gennemføre den identitetskontrol, der er nødven-
dig for at opnå størst mulig sikkerhed for, at den person,
som virksomheden handler med, faktisk er den, som ved-
kommende udgiver sig for at være.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Det er i dag ikke muligt at få indsat en markering i CPR om,
at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
mendes navn.
Det er et grundlæggende formål med lov om Det Centrale
Personregister (CPR-loven) at sikre, at CPR indeholder
grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et
personnummer, jf. CPR-lovens § 1, nr. 2.
Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et per-
sonnummer tildelt efter CPR-lovens § 3, stk. 1, i CPR med
de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.
De oplysninger, der kan registreres i CPR om en person med
et personnummer, er således udtømmende opregnet i CPR-
lovens bilag 1. I bilag 1 til loven er det angivet, at der i CPR
registreres grundlæggende personoplysninger om bl.a. navn,
adresse, fødselsregistreringssted, statsborgerskab m.v., men
også en række mulige beskyttelsesoplysninger knyttet til en
person i form af navne- og adressebeskyttelse, jf. CPR-lo-
vens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lovens § 29, stk. 1,
samt markering af, at en person frabeder sig henvendelser,
der sker i markedsføringsøjemed, jf. lovens § 29, stk. 2.
Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn, er ikke blandt de per-
sonoplysninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, og
CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel til at registrere
oplysninger herom.
Efter CPR-lovens kapitel 8 kan oplysninger i CPR videregi-
ves til offentlige myndigheder i nærmere bestemt omfang.
For så vidt angår videregivelse til private kan Social- og In-
denrigsministeriet efter CPR-lovens kapitel 10 videregive
nærmere bestemte oplysninger fra CPR til private om en
større afgrænset kreds af personer, og efter CPR-lovens ka-
pitel 12 kan kommunalbestyrelserne videregive nærmere be-
stemte enkeltoplysninger m.v. til private.
2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
CPR-systemet er velegnet til både registrering og distributi-
on af data. Derfor foreslås det at etablere en løsning baseret
på CPR. Det er herved muligt at tilvejebringe en løsning i
offentligt regi, hvor der med baggrund i en eksisterende og
velfungerende digital infrastruktur hurtigt og enkelt kan re-
gistreres markering i CPR om, at en borger ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, som virksomhe-
derne kan tilgå via de snitflader, de i forvejen har til CPR-
systemet.
CPR indeholder data om alle personer med bopæl i Dan-
mark og personer med et såkaldt administrativt personnum-
mer. Det giver mulighed for at etablere en landsdækkende
ordning.
CPR-systemet indeholder allerede i dag oplysninger om for-
skellige beskyttelsesordninger, som den enkelte borger efter
ønske kan få registreret, og som i hovedsagen er baseret på
digital selvbetjening. Det er således ikke fremmed i CPR-
sammenhæng at registrere oplysninger, der har til formål at
yde borgeren forskellige former for beskyttelse på grundlag
af borgerens eget ønske herom.
Der vil på samme måde kunne etableres en ordning, hvor
borgere, som ønsker en markering i CPR om, at vedkom-
mende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, hurtigt og enkelt – via digital selvbetjening – kan få
registreret en sådan markering i CPR. Den foreslåede løs-
ning giver mulighed for at indsætte en sådan markering i
CPR i de tilfælde, hvor borgerens pas eller kørekort er stjå-
let eller på anden vis er bortkommet. Det vil også være mu-
ligt i andre tilfælde at få indsat en sådan markering i CPR,
f.eks. fordi en borger har været udsat for identitetsmisbrug
og nu frygter for i fremtiden at blive udsat for yderligere
misbrug.
Formålet med CPR er bl.a., at oplysningerne i CPR på en
hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndig-
heder og private med en berettiget interesse heri. CPR-syste-
met indeholder derfor allerede en digital infrastruktur med
en række services for bl.a. virksomheders tilgang til oplys-
ninger fra CPR. Det betyder, at en løsning kan baseres på
systemer, som store dele af erhvervslivet allerede har imple-
menteret, og som med få og enkle tilpasninger kan opsættes
til også at modtage oplysninger om markering i CPR om, at
borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn. Dermed sikres en hurtig og omkostningseffektiv
løsning for erhvervslivet.
3
En løsning for registrering i CPR om, at en borger ønsker at
advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vurderes
således samlet set at indeholde fordele i forhold til at fore-
bygge tilfælde af identitetsmisbrug.
Det er fundet rigtigst at foreslå, at den, der anmoder om at få
indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at
advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal være
fyldt 15 år på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen.
Det skyldes, at unge, der er fyldt 15 år, generelt må antages
at besidde den fornødne modenhed og således bl.a. kan få
udstedt NemID og betjene sig selv digitalt. Desuden kan det
i visse tilfælde forekomme, at unge under 18 år påtager sig
gældsforpligtelser. Det gælder f.eks. en umyndig, der er
fyldt 15 år, og som har tilladelse til at udøve næring eller
virksomhed, idet den pågældende på egen hånd kan indgå de
retshandler, som falder inden for virksomhedens område, jf.
værgemålslovens § 43, stk. 2, herunder køb på kredit og op-
tagelse af lån.
Det er derimod ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan
få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker
at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset
om forældremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den
unges vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke
kan indgå låne- eller kreditaftaler.
2.3. Lovforslagets indhold
Ved lovforslaget gøres det muligt for borgere, som ønsker
det, at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
Der er ikke knyttet betingelser til muligheden for at få indsat
en sådan markering. Det er således ikke en betingelse, at
borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at bor-
gerens pas eller kørekort er blevet stjålet. Enhver kan der-
med uden nærmere begrundelse få registreret en sådan mar-
kering i CPR.
Formålet med lovforslaget er, at borgere og virksomheder
får bedre mulighed for at beskytte sig mod identitetsmis-
brug. Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle borgere ud fra
andre bevæggrunde får indsat den foreslåede markering i
CPR, f.eks. ud fra et ønske om at vanskeliggøre yderligere
gældssætning som følge af, at de pågældende mangler beta-
lingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere
deres økonomi.
Det er dog en betingelse, at borgeren er fyldt 15 år på tids-
punktet for anmodningen om at få indsat en markering i
CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
ning i vedkommendes navn.
Såfremt en borger har fået indsat en sådan markering, vil
markeringen først blive ophævet, når borgeren anmoder her-
om, jf. herved CPR-lovens § 30, stk. 2. Oplysninger om tid-
ligere indsat markering i CPR af, at borgeren ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bevares hi-
storisk i CPR.
Der vil ikke være begrænsninger i forhold til, hvor mange
gange borgeren kan anmode om at få indsat en markering i
CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, henholdsvis få ophævet en allerede
indsat markering herom i CPR.
Det foreslås, at anmodning om markering i CPR om, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, skal ind-
gives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
som bopælskommunen stiller til rådighed.
Herved kommer proceduren for anmodning om markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævel-
se heraf, til at svare til den gældende procedure for anmod-
ning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyt-
telse og markedsføringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning
om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. de-
cember 2013 og den 1. december 2014 ved lov er indført
krav om obligatorisk digital selvbetjening.
Digital anmodning om markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn,
henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, gøres således
obligatorisk for borgeren, således at en anmodning, som ik-
ke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
løsning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangs-
punkt skal afvises af kommunen. Foreligger der efter kom-
munens vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid
fritaget for kravet om anmodning ved anvendelse af den di-
gitale selvbetjeningsløsning.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunen tilbyde borgeren, at
anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af
kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbe-
tjeningsløsning for anmodninger om markering i CPR om,
at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
mendes navn. Denne løsning kan kommunerne anvende.
Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvik-
ler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ik-
ke være noget til hinder herfor.
Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn, vil efter registreringen
i CPR umiddelbart kunne tilgås af virksomheder m.v., som
ønsker det.
Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og
andre juridiske personer eller fysiske personer, der driver er-
hvervsvirksomhed, vil på forskellig vis kunne modtage op-
lysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at
4
advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det fore-
slås således fastsat, at oplysning herom på linje med oplys-
ninger om ubeskyttet navn og adresse kan tilgås af private
efter nærmere angivne betingelser såvel i forbindelse med
den videregivelsesadgang, som Social- og Indenrigsministe-
riet varetager i medfør af CPR-lovens kapitel 10, som i for-
bindelse med enkeltforespørgsler til en kommunalbestyrelse
i medfør af CPR-lovens kapitel 12.
Markeringerne vil blive udstillet via CPR-systemets eksi-
sterende grænseflader. Med den foreslåede løsning kan virk-
somheder, som yder lån eller kredit, således umiddelbart få
adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
forud for ydelse af lån eller kredit. Ved at stille løsningen til
rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne
kan tilgå oplysningerne gennem en allerede eksisterende di-
gital infrastruktur. For de mange virksomheder, som i forve-
jen modtager oplysninger fra CPR, betyder det, at virksom-
hederne kan anvende de løsninger for adgang til oplysninger
fra CPR, som virksomhederne allerede har etableret. Der-
med sikres en hurtig og omkostningseffektiv løsning for er-
hvervslivet. For virksomheder, som første gang ønsker ad-
gang til oplysninger fra CPR om bl.a. markering om, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, kan en sådan adgang etableres hurtigt og enkelt ved
hjælp af de forskellige services, som er udviklet for private
virksomheders adgang til oplysninger fra CPR. På sigt vil
virksomhederne også få adgang til at tilgå oplysninger her-
om via den såkaldte Datafordeler, der etableres som følge af
udmøntningen af Grunddataprogrammet.
Det reguleres ikke ved forslaget, hvilken betydning en virk-
somhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte,
hvilken betydning denne oplysning skal tillægges i det en-
kelte tilfælde. En sådan oplysning vil i almindelighed være
et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærk-
somhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virk-
somhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug.
I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde
lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågæl-
dende, som ønsker lån eller kredit, ikke er den, som ved-
kommende udgiver sig for at være.
Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en registre-
ret markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge
en sådan oplysning betydning, vil dette kunne indgå som et
moment ved den efterfølgende vurdering af, om virksomhe-
den har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse
med at sikre sig identiteten på den person, som virksomhe-
den har indgået en låne- eller kreditaftale med f.eks. i for-
bindelse med, at en borger over for virksomheden påberåber
sig at have været udsat for identitetsmisbrug.
Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn, vil kunne indebære
vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåel-
se af aftale om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kun-
ne være relevant for borgeren at anmode om, at markeringen
ophæves, hvorefter borgeren, efter at lån eller kredit er ydet,
på ny kan anmode om markering heraf.
Offentlige myndigheder vil efter CPR-lovens kapitel 8 kun-
ne tilgå oplysninger om markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn,
såfremt der er sagligt grundlag herfor i forbindelse med
myndighedens opgavevaretagelse.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
kvenser af betydning for staten. Social- og Indenrigsministe-
riet vil sørge for den nødvendige systemudvikling af CPR,
således at anmodninger om markering i CPR om, at en bor-
ger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, henholdsvis ophævelse heraf, kan registreres i CPR-
systemet direkte uden manuel sagsbehandling. De nødvendi-
ge udgifter til systemudvikling i den forbindelse vil blive af-
holdt inden for CPR-administrationens eksisterende ramme.
Forslaget har endvidere ikke økonomiske og administrative
konsekvenser af betydning for kommunerne, idet det be-
mærkes, at Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en di-
gital selvbetjeningsløsning for anmodning om markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, som kommunerne kan anvende. Der
vil således ikke være udgifter for kommunerne forbundet
med udvikling af kommunale it-løsninger for digital selvbe-
tjening.
Lovforslaget giver dermed ikke anledning til regulering af
kommunernes bloktilskud.
Forslaget indebærer ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser for regionerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konse-
kvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget får erhvervslivet
således et redskab i form af oplysninger om markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, som virksomheder efter de nærmere
regler herom kan tilgå og gøre brug af i forbindelse med stil-
lingtagen til ydelse af lån eller kredit. Lovforslaget kan her-
ved medvirke til at hindre identitetsmisbrug, hvor der f.eks.
gøres brug af stjålne kørekort og pas som grundlag for at op-
nå kredit eller lån. Denne form for misbrug medfører i dag
tab for erhvervslivet.
Den foreslåede løsning er en service for erhvervslivet. Det
er således frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at til-
gå oplysninger herom fra CPR. Den foreslåede løsning inde-
5
bærer, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for virk-
somhederne via CPR-systemets eksisterende snitflader, og
der vil dermed ikke være nævneværdige udgifter eller admi-
nistration forbundet med at tilgå oplysningerne for virksom-
hederne.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for bor-
gerne, der umiddelbart ved digital selvbetjening kan få ind-
sat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, f.eks. i for-
bindelse med, at borgeren mister eller får stjålet pas, køre-
kort eller andre personlige identifikationsdokumenter. Der-
ved kan forslaget medvirke til at forhindre, at borgeren ud-
sættes for identitetsmisbrug, hvor der oprettes lån eller ydes
kredit i borgerens navn. Denne form for misbrug medfører
ikke nødvendigvis økonomisk tab for borgeren, men identi-
tetsmisbrug kan opleves som meget ubehageligt for den en-
kelte.
Borgere, som ikke må forventes at kunne betjene sig selv di-
gitalt, vil kunne opnå hjælp til i CPR at få registreret en
markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kredit-
givning i vedkommendes navn, eller ophævet en allerede re-
gistreret markering heraf ved at rette henvendelse til bopæls-
kommunen herom.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016
til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk
Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-
merforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det
Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - For-
eningen for Dansk Internet Handel, Finans og Leasing, Fi-
nansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, KL,
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rådet for Digital Sik-
kerhed, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Forslaget har positive konsekvenser, idet er-
hvervslivet kan tilgå oplysninger om den
foreslåede markering forud for ydelse af lån
eller kredit, hvilket kan medvirke til at mind-
ske tab som følge af identitetsmisbrug.
Ingen
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for
borgerne
Forslaget har positive konsekvenser for bor-
gere, der umiddelbart ved digital selvbetje-
ning kan få registreret den foreslåede marke-
ring i CPR, hvilket kan medvirke til at for-
hindre identitetsmisbrug, der kan opleves
som meget ubehageligt for den enkelte.
Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige
minimumsforpligtelser
Ja Nej
x
6
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Kapitel 7 i CPR-loven bærer overskriften »De registreredes
beskyttelse mod videregivelse af oplysninger«.
Det foreslås at medtage ordet »m.v.« i overskriften til CPR-
lovens kapitel 7, således at kapiteloverskriften bliver »De
registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger
m.v.«.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforsla-
gets § 1, nr. 2, om indførelse af markering i CPR om, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, hvorved CPR-lovens kapitel 7 udvides til at omfatte
en ny ordning i forhold til de gældende beskyttelsestyper,
som i hovedsagen beskytter mod videregivelse af oplysnin-
ger fra CPR.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i de almindelige bemærk-
ninger til lovforslaget.
Til nr. 2
Det er efter CPR-loven ikke muligt at få indsat en markering
i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn. Markering i CPR om, at en borger øn-
sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er
således ikke blandt de personoplysninger, der er opregnet i
bilag 1 til CPR-loven, der udtømmende fastlægger dataind-
holdet i CPR, og CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel
til i CPR at registrere sådanne oplysninger.
Ved bestemmelsen foreslås fastsat, at enhver, der er fyldt 15
år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få
indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at
advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med hen-
blik på, at oplysning herom fra CPR kan videregives til of-
fentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§
31, 32, 38, 39 og 42.
Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bo-
pælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat den
foreslåede markering i CPR.
Der er således ikke knyttet betingelser til registrering heraf.
En anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at
borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn, kan f.eks. være baseret på, at borgeren har været
udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller køre-
kort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter for at blive
udsat for identitetsmisbrug. En anmodning kan også være
begrundet i andre forhold.
Det vil ikke fremgå af CPR, på hvilken baggrund registre-
ringen har fundet sted.
Det foreslås, at den, der anmoder om at få indsat en marke-
ring i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kre-
ditgivning i vedkommendes navn, skal være fyldt 15 år på
tidspunktet for indgivelsen af anmodningen.
Det er ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan få indsat
en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare
mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset om foræl-
dremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den unges
vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke kan
indgå låne- eller kreditaftaler.
Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Inden-
rigsministeriet vil udvikle, jf. nærmere punkt 2.3 i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger, vil indebære mulighed for
at benytte digital fuldmagt, som er den fællesoffentlige digi-
tale fuldmagtsløsning, der er udviklet til myndigheder, som
vil give borgerne mulighed for at lade sig partsrepræsentere
i digitale selvbetjeningsløsninger. Med den kan borgere bl.a.
give fuldmagt til en digital selvbetjeningsløsning til en an-
den person eller en virksomhed i en afgrænset periode, som
borgeren selv angiver.
Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afgive en
fuldmagt digitalt, ligesom der kan være tilfælde, hvor den
digitale selvbetjeningsløsning konkret ikke giver mulighed
for, at andre kan handle på en borgers vegne, f.eks. fordi
løsningen er ude af drift. I disse tilfælde må afgivelse af
fuldmagt og eventuelt også selve ansøgningen ske ikke-digi-
talt i overensstemmelse med de almindelige regler om parts-
repræsentation i forvaltningslovens § 8.
Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4-6, fastsat, at private
virksomheder m.v. kan tilgå registrerede oplysninger om
markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kre-
ditgivning i vedkommendes navn, efter de nærmere regler
for videregivelse, som er fastsat i CPR-lovens §§ 31, 32, 38,
39 og 42.
Ved lovforslaget reguleres ikke, hvilken betydning en virk-
somhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte,
hvilken betydning en sådan oplysning skal tillægges i det
enkelte tilfælde. En markering i CPR om, at en borger øn-
sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil
i almindelighed være et signal til virksomhederne om at ud-
vise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit.
Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af
identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det således være rele-
vant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke
om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er
den, som vedkommende udgiver sig for at være.
Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådig-
hed for virksomhederne, som virksomhederne kan anvende i
forbindelse med deres identitetskontrol forud for virksomhe-
dernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit.
7
Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en marke-
ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
ning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en regi-
streret oplysning herom betydning, vil dette dog kunne ind-
gå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden
har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at
sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har
indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil
således også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har
fået stjålet pas eller andre identifikationsdokumenter, i for-
hold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere, at
borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ik-
ke kan anses for bundet af aftaler om lån eller kredit, som
andre har indgået i borgerens navn.
Registrering af markeringen vil kunne indebære vanskelig-
heder for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af afta-
ler om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være
relevant for borgeren at anmode om, at beskyttelsen ophæ-
ves, hvorefter borgeren på ny kan anmode om registrering
heraf efter en kortere periode. Det vil imidlertid være op til
den enkelte virksomhed at beslutte, om virksomheden øn-
sker at yde lån eller kredit, og der kan derfor tænkes tilfæl-
de, hvor det vil være uproblematisk for virksomheden at yde
borgeren kredit, selvom borgeren har fået indsat en marke-
ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
ning i vedkommendes navn. Der kan f.eks. være tale om, at
borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og efterføl-
gende henvender sig personligt i en lokal butik, hvor borge-
ren har handlet gennem mange år, med henblik på at købe
en vare på kredit.
For så vidt angår anmodning om ophævelse af markeringen
bemærkes, at markeringen først ophæves, når borgeren giver
besked herom, jf. CPR-lovens § 30, stk. 2.
Der er ikke begrænsninger i forhold til, hvor mange gange
borgeren kan anmode om at få registreret markering i CPR
om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
kommendes navn, henholdsvis ophævet en allerede indsat
markering herom i CPR. Oplysning om en tidligere indsat
markering bevares historisk i CPR med angivelse af, i hvil-
ken periode markeringen har været gældende.
Forslaget om at registrere markeringer i CPR om, at en bor-
ger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, indebærer, at oplysning herom fra CPR kan videregi-
ves til offentlige myndigheder, såfremt der er sagligt grund-
lag herfor i forbindelse med myndighedens opgavevareta-
gelse, jf. CPR-lovens §§ 31 og 32.
Med lovforslaget vil der ske en behandling af personoplys-
ninger omfattet af persondataloven, og der er ikke med lov-
forslaget tiltænkt en fravigelse af persondatalovens regler.
Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bo-
pælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat en
markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kre-
ditgivning i vedkommendes navn. Årsagen til ønsket om re-
gistrering af den foreslåede markering skal ikke oplyses af
borgeren og vil dermed ikke fremgå af CPR. Ønsket om en
sådan markering kan således være baseret på, at borgeren
har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas
eller kørekort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter at
blive udsat for identitetsmisbrug. Markering i CPR om, at
borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn henholdsvis ophævelse heraf vil fra CPR blive vi-
deregivet til offentlige myndigheder og private virksomhe-
der m.v., der har grundlag for at tilgå oplysninger herom.
Såvel registrering af den foreslåede markering i CPR hen-
holdsvis ophævelse heraf samt videregivelse af sådanne op-
lysninger vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6
om behandling af almindelige, ikke-følsomme oplysninger.
Det er endvidere vurderingen, at behandlingen er i overens-
stemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter
behandling af oplysninger må finde sted, hvis den registrere-
de har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
Behandlingen vil bl.a. skulle ske under iagttagelse af per-
sondatalovens § 5, hvorefter oplysninger skal behandles i
overensstemmelse med god databehandlingsskik, ligesom
reglerne om oplysningspligt for den dataansvarlige, jf. per-
sondatalovens §§ 28 og 29, henholdsvis den registreredes
indsigtsret, jf. persondatalovens § 31, finder anvendelse.
Registrering af den foreslåede markering, henholdsvis op-
hævelse heraf, vil alene ske efter borgerens egen anmodning
og dermed med borgerens udtrykkelige samtykke og efter
nærmere information til borgeren om beskyttelsens betyd-
ning m.v.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 3
I CPR-lovens § 29, stk. 3, er fastsat, at CPR-lovens § 28,
stk. 2 og 4, der fastsætter nærmere regler om obligatorisk di-
gital selvbetjening ved anmodning om navne- og adressebe-
skyttelse, tillige finder anvendelse ved anmodning om lokal-
vejviserbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 1, og mar-
kedsføringsbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 2, og an-
modning om ophævelse af disse beskyttelsestyper.
Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at CPR-lo-
vens § 28, stk. 2, om obligatorisk digital selvbetjening ved
anmodning om navne- og adressebeskyttelse endvidere fin-
der anvendelse ved anmodning om markering i CPR om, at
en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
des navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf.
Det foreslås således, at anmodning om markering i CPR om,
at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
mendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf,
som udgangspunkt skal indgives digitalt ved brug af den di-
gitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller
til rådighed.
8
Herved kommer proceduren for anmodning om markering i
CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, henholdsvis ophævelse heraf, til at
svare til den gældende procedure for anmodning om navne-
og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markeds-
føringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning om ophævelse
heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og 1.
december 2014 ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 15
i lov nr. 552 af 2. juni 2014 er indført krav om obligatorisk
digital selvbetjening.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning
om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis en an-
modning om ophævelse heraf, som ikke er indgivet ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-
nen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af
kommunen.
Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter forslaget tilby-
de borgeren, at anmodningen kan indgives på anden måde
end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløs-
ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk
funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-
gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-
ligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens
side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil
således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerne ikke
kan anmode om at få indsat den foreslåede markering i CPR
ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Til-
svarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper,
der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og der-
for skal anvende denne. Særlige forhold vil eksempelvis
kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller in-
stitutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en
computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren
ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Kom-
munen vil tillige kunne vurdere, at der foreligger særlige
forhold, hvis borgeren har fået stjålet sin pung indeholdende
borgerens pas, kørekort og nøglekort, således at borgeren ik-
ke i den konkrete situation kan anvende den digitale selvbe-
tjeningsløsning i forbindelse med registrering af den foreslå-
ede markering i CPR. Der kan i en sådan situation konkret
være behov for en hurtig registrering af den foreslåede mar-
kering i CPR som følge af risikoen for misbrug. Hvis bor-
geren ikke uden en vis forsinkelse kan få udstedt et nyt nøg-
lekort, kan kommunen derfor tilbyde, at borgeren kan anmo-
de på anden måde end digitalt.
Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt eks-
traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne
ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at der ikke
kan anmodes om indsættelse af markeringen i CPR ved an-
vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen
vil eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at an-
mode på, hvis selvbetjeningsløsningen er ude af drift. Der
vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage an-
meldelsen ikke-digitalt.
Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
strid med loven.
I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
riet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
bindelser kan få adgang til personoplysninger.
Kommunerne er således efter persondataloven forpligtede til
at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
for borgerne til brug for registrering af den foreslåede mar-
kering henholdsvis ophævelse heraf. Den selvbetjeningsløs-
ning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle og stil-
le til rådighed for kommunerne, vil opfylde de krav til sik-
kerhed, der stilles efter persondataloven og regler udstedt i
medfør heraf.
Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Inden-
rigsministeriet vil udvikle, vil være baseret på brug af Ne-
mID eller anden form for sikker autentifikation. Løsningen
vil indebære, at borgeren nemt og hurtigt kan tilgå løsnin-
gen, f.eks. i forbindelse med, at borgeren konstaterer, at bor-
gerens kørekort eller pas er stjålet. Løsningen vil endvidere
sikre, at anmodninger om indsættelse af sådanne markerin-
ger i CPR, som indgives korrekt, med det samme registreres
i CPR.
Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvik-
ler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ik-
ke være noget til hinder herfor.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
9
Til nr. 4
Efter CPR-lovens § 38, stk. 1, kan Social- og Indenrigsmini-
steriet fra CPR videregive oplysninger om en større afgræn-
set kreds af personer, der i forvejen er identificeret enkelt-
vis, til private, der driver erhvervsvirksomhed. I CPR-lovens
§ 38, stk. 2, er fastsat, at det drejer sig om oplysninger om
bl.a. ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at
den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i mar-
kedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død, eventuel
udrejse samt løbende ændringer i disse oplysninger. CPR-lo-
vens § 38, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af
de standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet
kan videregive til private. Der er tale om de samme oplys-
ninger, som enhver privat ved henvendelse til en kommunal-
bestyrelse kan få udleveret som en enkeltoplysning fra CPR
om en i forvejen identificeret person efter lovens § 42, stk.
2.
Det er bl.a. en betingelse, at virksomhederne er berettiget til
at behandle oplysningerne efter persondataloven, jf. CPR-lo-
vens § 38, stk. 6.
Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 38, stk. 2, fast-
sættes, at oplysning om eventuel markering i CPR om, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, er blandt de standardoplysninger, der i medfør af
CPR-lovens § 38, stk. 1, af Social- og Indenrigsministeriet
kan videregives til private.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 5
Efter § 38, stk. 2, nr. 10, kan Social- og Indenrigsministeriet
til private videregive oplysninger om løbende ændringer i de
standardoplysninger, som er opregnet i bestemmelsens nr.
1-9.
Det foreslås, at der i § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11,
henvises til nr. 1-10.
Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det
foreslås fastsat, at markering i CPR om, at en borger ønsker
at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i med-
før af lovforslagets § 1, nr. 4, er blandt de standardoplysnin-
ger, som af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives
elektronisk til private, som dermed også i medfør af CPR-lo-
vens § 38, stk. 2, nr. 10, kan modtage løbende ændringer i
registrerede oplysninger herom.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 6
Efter CPR-lovens § 42 kan private rette enkeltforespørgsler
til en kommunalbestyrelse om en person, som den private i
forvejen har identificeret. CPR-lovens § 42, stk. 2, indehol-
der en udtømmende opregning af de standardoplysninger,
som kommunalbestyrelserne kan videregive som enkeltop-
lysninger til private. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om
ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at den
pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsfø-
ringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død samt eventuel ud-
rejse.
Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 42, stk. 2, ind-
sættes et nyt nr. 5, hvorved oplysning om eventuel marke-
ring af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
vedkommendes navn, bliver omfattet af de standardoplys-
ninger, der i medfør af CPR-lovens § 42, stk. 1, af en kom-
munalbestyrelse kan videregives som enkeltoplysninger til
enhver privat.
Det kan være relevant for mindre virksomheder, som ikke
ønsker at benytte sig af CPR-services efter §§ 38 og 39, idet
de alene har brug for oplysninger om markering af, at en
borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
navn, i ganske få tilfælde. Virksomhederne kan herved i
medfør af CPR-lovens § 42, stk. 2, få adgang til de samme
standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet ef-
ter § 38, stk. 2, kan videregive til private med en berettiget
interesse heri om en større afgrænset kreds af personer.
Ved forslaget bringes der således overensstemmelse mellem
de oplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet kan vi-
deregive til private om en større afgrænset kreds af personer,
og de enkeltoplysninger, som en kommunalbestyrelse kan
videregive til private.
Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse kan pri-
vate virksomheder endvidere via elektroniske enkeltfore-
spørgsler til CPR efter CPR-lovens § 39 få adgang til de
samme standardoplysninger, som er omfattet af CPR-lovens
§ 42, stk. 2, herunder de oplysninger om markering i CPR
om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
kommendes navn, som foreslås indført i medfør af lovfor-
slagets § 1, nr. 2.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til nr. 7
Bilag 1 til CPR-loven indeholder en udtømmende opregning
af de oplysninger, som kan registreres i CPR. I bilagets nr.
10 er fastsat, at CPR indeholder oplysninger om eventuelle
beskyttelsesoplysninger i form af eventuel navne- og adres-
sebeskyttelse, jf. lovens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lo-
vens § 29, stk. 1, samt markering af, at en person frabeder
sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. lo-
vens § 29, stk. 2. I bilag 1, nr. 10, 2. pkt., er fastsat, at tidli-
gere beskyttelsesoplysninger bevares historisk i CPR.
10
Det foreslås fastsat i bilag 1, nr. 10, 1. pkt., til CPR-loven, at
oplysning om eventuel markering af, at en borger ønsker at
advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
stk. 3, er en del af dataindholdet i CPR.
Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af mulighed for at
få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at ad-
vare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
Oplysning herom vil således også være tilgængelig i forbin-
delse med en borgers anmodning efter persondatalovens §
31 om indsigt i de oplysninger, der står registreret om den
pågældende i CPR (registerindsigt).
Tidligere indsatte markeringer i CPR om, at en borger øn-
sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, be-
vares historisk i CPR.
Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
ge bemærkninger.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at det med virkning
fra den 1. januar 2017 er muligt for borgere at få registreret
den foreslåede markering i CPR, og at det fra samme dato er
muligt for virksomheder m.v. at tilgå oplysninger herom fra
CPR. Der kan være tale om, at virksomhederne skal tilrette
egne it-systemer henholdsvis overveje, hvilke CPR-services
virksomhederne skal anvende for mest hensigtsmæssigt at
tilgå oplysninger herom fra CPR. Sådanne forhold kan inde-
bære, at en konkret løsning for at tilgå oplysninger om mar-
kering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kredit-
givning i vedkommendes navn, først er fuldt ud implemen-
teret i de enkelte butikker m.v. på et senere tidspunkt end 1.
januar 2017.
Til § 3
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft
for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. no-
vember 2006, som ændret ved anordning nr. 449 af 23. maj
2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.
Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved konge-
lig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
11
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622
af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr.
552 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni
2015, foretages følgende ændringer:
Kapitel 7
De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysnin-
ger
1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«:
»m.v.«
§ 29. ---
Stk. 2. ---
2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse
til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om,
at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
kommendes navn med henblik på, at oplysning herom fra
CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i
overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
Stk. 3. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse ved anmod-
ning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og markedsfø-
ringsbeskyttelse efter stk. 2 og anmodning om ophævelse af
lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse.
3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
Ȥ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning
om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan marke-
ring.«
§ 38. ---
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. §
28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
§ 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. §
29, stk. 2,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes davæ-
rende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. §
28,
4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
12
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse
i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og
datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen
herfor og værgens navn og adresse eller
10) løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte data.
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at adva-
re mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk.
3,«.
Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til:
»nr. 1-10«.
§ 42. ---
Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. §
28,
2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
§ 28, og datoen for flytningen hertil,
3) eventuel stilling,
4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. §
29, stk. 2,
5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes davæ-
rende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. §
28,
6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse
i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og
datoen herfor,
8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen
herfor og værgens navn og adresse.
6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at adva-
re mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk.
3,«.
Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
Bilag 1---
10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne-
og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyt-
telse, jf. § 29, stk. 1, eller markering af, at den pågæl-
dende frabeder sig henvendelser, der sker i markeds-
føringsøjemed, jf. § 29, stk. 2. Tidligere beskyttelses-
oplysninger bevares i CPR (historisk).
7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk.
2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker
at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
stk. 3«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de æn-
dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
13