Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Tilhører sager:

Aktører:


    CJ537

    https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L6/20161_L6_som_fremsat.pdf

    Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
    Forslag
    til
    Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister
    (Indførelse af ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn)
    § 1
    I lov om Det Centrale Personregister, jf.
    lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a.
    ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29.
    marts 2014, § 15 i lov nr. 552 af 2. juni 2014 og senest ved §
    12 i lov nr. 742 af 1. juni 2015, foretages følgende
    ændringer:
    1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«:
    »m.v.«
    2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henven-
    delse til sin bopælskommune at få indsat en markering i
    CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning i vedkommendes navn med henblik på, at oplysning
    herom fra CPR kan videregives til offentlige myndigheder
    og private i overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og
    42.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »§ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning
    om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
    efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan marke-
    ring.«
    4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    »5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
    stk. 3,«.
    Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
    5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9«
    til: »nr. 1-10«.
    6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    »5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
    stk. 3,«.
    Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
    7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk.
    2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker
    at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
    stk. 3«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
    ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
    Lovforslag nr. L 6 Folketinget 2016-17
    Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3302
    CJ000537
    Bemærkninger til lovforslaget
    Almindelige bemærkninger
    1. Indledning og baggrund
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    2.3. Lovforslagets indhold
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    6. Miljømæssige konsekvenser
    7. Forholdet til EU-retten
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    9. Sammenfattende skema
    1. Indledning og baggrund
    Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at
    enhver borger, der er fyldt 15 år, hurtigt og enkelt ved digi-
    tal selvbetjening kan få indsat en markering i Det Centrale
    Personregister (CPR) om, at vedkommende ønsker at advare
    mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Det kan f.eks. ske i forbindelse med, at borgeren har mistet
    sit pas, kørekort eller andre personlige identifikationsdoku-
    menter og i den forbindelse er bekymret for, at dokumentet
    vil blive benyttet i forbindelse med identitetsmisbrug. Der
    kan også være tale om, at en borger har været udsat for iden-
    titetsmisbrug og nu ønsker at gøre lån- og kreditgivere op-
    mærksomme på, at disse ikke umiddelbart skal yde lån eller
    kredit til personer, der udgiver sig for at være den pågælden-
    de.
    Formålet med lovforslaget er endvidere, at oplysninger om
    sådanne markeringer fra CPR kan videregives til offentlige
    myndigheder og private virksomheder med en berettiget in-
    teresse heri. Markering i CPR om, at borgeren ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således
    kunne indgå i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et
    konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit til en
    borger. Lovforslaget kan herved medvirke til at forhindre
    konkrete tilfælde af identitetsmisbrug.
    Regeringen ønsker at styrke indsatsen mod identitetsmis-
    brug. Det kan have store og uoverskuelige konsekvenser for
    den enkelte borger, hvis identitet misbruges, når borgeren
    bliver mødt med krav om betaling for lån eller kredit, som
    borgeren ikke kender til. Denne form for kriminalitet giver
    samtidig tab for erhvervslivet, som kan være svære at garde-
    re sig imod.
    Det er derfor ønskeligt, at såvel borgere som virksomheder
    kan have tillid til, at samhandlen sker på trygge og reelle vil-
    kår. Med lovforslaget stilles et redskab til rådighed for bor-
    gere og virksomheder, som kan medvirke til at forebygge
    identitetsmisbrug eller – i de tilfælde, hvor identitetsmisbrug
    allerede har fundet sted – medvirke til at hindre yderligere
    tilfælde af misbrug.
    Lovforslaget bygger på frivillighed. Det vil således være fri-
    villigt for borgerne, om de ønsker at få indsat en markering i
    CPR om advarsel mod kreditgivning, ligesom det vil være
    frivilligt for virksomhederne, om de ønsker adgang til oplys-
    ninger herom fra CPR. Ved at stille en offentlig, landsdæk-
    kende løsning til rådighed, som er enkel og sikker at benytte
    for såvel borgere som virksomheder, vurderes det, at den
    bedste effekt og udbredelse opnås. Der er herved også hen-
    set til, at et initiativ omkring blokering af stjålne identitets-
    oplysninger har været efterspurgt af såvel forbrugerorgani-
    sationer som erhvervsliv.
    Det er ikke hensigten med lovforslaget at regulere, hvilken
    betydning virksomhederne skal tillægge en markering i CPR
    om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
    kommendes navn. Det vil i sagens natur bero på en konkret
    vurdering i det enkelte tilfælde, som skal foretages af virk-
    somhederne.
    Oplysning om en sådan markering vil kunne indgå som et
    redskab i virksomhedernes stillingtagen til, om der i et
    konkret tilfælde er grundlag for at yde lån eller kredit. Lov-
    forslaget vil herved kunne medvirke til at forhindre konkrete
    tilfælde af identitetsmisbrug, f.eks. i forbindelse med salg af
    mobiltelefoner, computere eller andre varer på kredit. Op-
    lysning om markering i CPR om, at en borger ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil således i
    almindelighed være et signal til virksomhederne om at udvi-
    se særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit. Her-
    ved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af
    identitetsmisbrug.
    2
    Forslaget om at indføre adgang til at få indsat en markering i
    CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, skal ses i sammenhæng med den ge-
    nerelle indsats mod identitetsmisbrug. Bekæmpelse af iden-
    titetsmisbrug kræver en bredspektret indsats, som involverer
    politiet i forhold til at opklare og forebygge de forbrydelser,
    der er forbundet hermed, og samtidig involverer en række
    andre myndigheder, den enkelte borger samt de relevante
    virksomheder og brancheorganisationer.
    Det er således også centralt i forhold til forebyggelse af
    identitetsmisbrug, at der sker en bevidstgørelse blandt bor-
    gerne. Regeringen ønsker derfor bl.a. også at sætte fokus på
    en højere sikkerhedsbevidsthed blandt borgerne, og med af-
    sæt i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi for
    2016-2020 igangsættes derfor løbende informationskampag-
    ner og indsatser om god digital adfærd.
    Det er samtidig afgørende, at virksomhederne fortsat har fo-
    kus på at gennemføre den identitetskontrol, der er nødven-
    dig for at opnå størst mulig sikkerhed for, at den person,
    som virksomheden handler med, faktisk er den, som ved-
    kommende udgiver sig for at være.
    2. Lovforslagets indhold
    2.1. Gældende ret
    Det er i dag ikke muligt at få indsat en markering i CPR om,
    at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
    mendes navn.
    Det er et grundlæggende formål med lov om Det Centrale
    Personregister (CPR-loven) at sikre, at CPR indeholder
    grundlæggende personoplysninger om enhver, der har et
    personnummer, jf. CPR-lovens § 1, nr. 2.
    Efter CPR-lovens § 4, stk. 1, registreres enhver med et per-
    sonnummer tildelt efter CPR-lovens § 3, stk. 1, i CPR med
    de oplysninger, der er anført i bilag 1 til loven.
    De oplysninger, der kan registreres i CPR om en person med
    et personnummer, er således udtømmende opregnet i CPR-
    lovens bilag 1. I bilag 1 til loven er det angivet, at der i CPR
    registreres grundlæggende personoplysninger om bl.a. navn,
    adresse, fødselsregistreringssted, statsborgerskab m.v., men
    også en række mulige beskyttelsesoplysninger knyttet til en
    person i form af navne- og adressebeskyttelse, jf. CPR-lo-
    vens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lovens § 29, stk. 1,
    samt markering af, at en person frabeder sig henvendelser,
    der sker i markedsføringsøjemed, jf. lovens § 29, stk. 2.
    Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn, er ikke blandt de per-
    sonoplysninger, der er opregnet i bilag 1 til CPR-loven, og
    CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel til at registrere
    oplysninger herom.
    Efter CPR-lovens kapitel 8 kan oplysninger i CPR videregi-
    ves til offentlige myndigheder i nærmere bestemt omfang.
    For så vidt angår videregivelse til private kan Social- og In-
    denrigsministeriet efter CPR-lovens kapitel 10 videregive
    nærmere bestemte oplysninger fra CPR til private om en
    større afgrænset kreds af personer, og efter CPR-lovens ka-
    pitel 12 kan kommunalbestyrelserne videregive nærmere be-
    stemte enkeltoplysninger m.v. til private.
    2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
    CPR-systemet er velegnet til både registrering og distributi-
    on af data. Derfor foreslås det at etablere en løsning baseret
    på CPR. Det er herved muligt at tilvejebringe en løsning i
    offentligt regi, hvor der med baggrund i en eksisterende og
    velfungerende digital infrastruktur hurtigt og enkelt kan re-
    gistreres markering i CPR om, at en borger ønsker at advare
    mod kreditgivning i vedkommendes navn, som virksomhe-
    derne kan tilgå via de snitflader, de i forvejen har til CPR-
    systemet.
    CPR indeholder data om alle personer med bopæl i Dan-
    mark og personer med et såkaldt administrativt personnum-
    mer. Det giver mulighed for at etablere en landsdækkende
    ordning.
    CPR-systemet indeholder allerede i dag oplysninger om for-
    skellige beskyttelsesordninger, som den enkelte borger efter
    ønske kan få registreret, og som i hovedsagen er baseret på
    digital selvbetjening. Det er således ikke fremmed i CPR-
    sammenhæng at registrere oplysninger, der har til formål at
    yde borgeren forskellige former for beskyttelse på grundlag
    af borgerens eget ønske herom.
    Der vil på samme måde kunne etableres en ordning, hvor
    borgere, som ønsker en markering i CPR om, at vedkom-
    mende ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, hurtigt og enkelt – via digital selvbetjening – kan få
    registreret en sådan markering i CPR. Den foreslåede løs-
    ning giver mulighed for at indsætte en sådan markering i
    CPR i de tilfælde, hvor borgerens pas eller kørekort er stjå-
    let eller på anden vis er bortkommet. Det vil også være mu-
    ligt i andre tilfælde at få indsat en sådan markering i CPR,
    f.eks. fordi en borger har været udsat for identitetsmisbrug
    og nu frygter for i fremtiden at blive udsat for yderligere
    misbrug.
    Formålet med CPR er bl.a., at oplysningerne i CPR på en
    hensigtsmæssig måde kan videregives til offentlige myndig-
    heder og private med en berettiget interesse heri. CPR-syste-
    met indeholder derfor allerede en digital infrastruktur med
    en række services for bl.a. virksomheders tilgang til oplys-
    ninger fra CPR. Det betyder, at en løsning kan baseres på
    systemer, som store dele af erhvervslivet allerede har imple-
    menteret, og som med få og enkle tilpasninger kan opsættes
    til også at modtage oplysninger om markering i CPR om, at
    borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
    des navn. Dermed sikres en hurtig og omkostningseffektiv
    løsning for erhvervslivet.
    3
    En løsning for registrering i CPR om, at en borger ønsker at
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vurderes
    således samlet set at indeholde fordele i forhold til at fore-
    bygge tilfælde af identitetsmisbrug.
    Det er fundet rigtigst at foreslå, at den, der anmoder om at få
    indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, skal være
    fyldt 15 år på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen.
    Det skyldes, at unge, der er fyldt 15 år, generelt må antages
    at besidde den fornødne modenhed og således bl.a. kan få
    udstedt NemID og betjene sig selv digitalt. Desuden kan det
    i visse tilfælde forekomme, at unge under 18 år påtager sig
    gældsforpligtelser. Det gælder f.eks. en umyndig, der er
    fyldt 15 år, og som har tilladelse til at udøve næring eller
    virksomhed, idet den pågældende på egen hånd kan indgå de
    retshandler, som falder inden for virksomhedens område, jf.
    værgemålslovens § 43, stk. 2, herunder køb på kredit og op-
    tagelse af lån.
    Det er derimod ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan
    få indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker
    at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset
    om forældremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den
    unges vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke
    kan indgå låne- eller kreditaftaler.
    2.3. Lovforslagets indhold
    Ved lovforslaget gøres det muligt for borgere, som ønsker
    det, at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Der er ikke knyttet betingelser til muligheden for at få indsat
    en sådan markering. Det er således ikke en betingelse, at
    borgeren har været udsat for identitetsmisbrug, eller at bor-
    gerens pas eller kørekort er blevet stjålet. Enhver kan der-
    med uden nærmere begrundelse få registreret en sådan mar-
    kering i CPR.
    Formålet med lovforslaget er, at borgere og virksomheder
    får bedre mulighed for at beskytte sig mod identitetsmis-
    brug. Det kan imidlertid ikke afvises, at nogle borgere ud fra
    andre bevæggrunde får indsat den foreslåede markering i
    CPR, f.eks. ud fra et ønske om at vanskeliggøre yderligere
    gældssætning som følge af, at de pågældende mangler beta-
    lingsevne eller oplever vanskeligheder ved at administrere
    deres økonomi.
    Det er dog en betingelse, at borgeren er fyldt 15 år på tids-
    punktet for anmodningen om at få indsat en markering i
    CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning i vedkommendes navn.
    Såfremt en borger har fået indsat en sådan markering, vil
    markeringen først blive ophævet, når borgeren anmoder her-
    om, jf. herved CPR-lovens § 30, stk. 2. Oplysninger om tid-
    ligere indsat markering i CPR af, at borgeren ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, bevares hi-
    storisk i CPR.
    Der vil ikke være begrænsninger i forhold til, hvor mange
    gange borgeren kan anmode om at få indsat en markering i
    CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, henholdsvis få ophævet en allerede
    indsat markering herom i CPR.
    Det foreslås, at anmodning om markering i CPR om, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, skal ind-
    gives ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning,
    som bopælskommunen stiller til rådighed.
    Herved kommer proceduren for anmodning om markering i
    CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, henholdsvis anmodning om ophævel-
    se heraf, til at svare til den gældende procedure for anmod-
    ning om navne- og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyt-
    telse og markedsføringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning
    om ophævelse heraf, hvor der med virkning fra den 1. de-
    cember 2013 og den 1. december 2014 ved lov er indført
    krav om obligatorisk digital selvbetjening.
    Digital anmodning om markering i CPR om, at en borger
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn,
    henholdsvis anmodning om ophævelse heraf, gøres således
    obligatorisk for borgeren, således at en anmodning, som ik-
    ke er indgivet ved anvendelse af den digitale selvbetjenings-
    løsning, som kommunen stiller til rådighed, som udgangs-
    punkt skal afvises af kommunen. Foreligger der efter kom-
    munens vurdering særlige forhold, er borgeren imidlertid
    fritaget for kravet om anmodning ved anvendelse af den di-
    gitale selvbetjeningsløsning.
    Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
    kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
    selvbetjeningsløsning, skal kommunen tilbyde borgeren, at
    anmodningen kan indgives på anden måde end ved brug af
    kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
    Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en digital selvbe-
    tjeningsløsning for anmodninger om markering i CPR om,
    at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
    mendes navn. Denne løsning kan kommunerne anvende.
    Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvik-
    ler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ik-
    ke være noget til hinder herfor.
    Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn, vil efter registreringen
    i CPR umiddelbart kunne tilgås af virksomheder m.v., som
    ønsker det.
    Aktieselskaber, anpartsselskaber, fonde, virksomheder og
    andre juridiske personer eller fysiske personer, der driver er-
    hvervsvirksomhed, vil på forskellig vis kunne modtage op-
    lysninger om markering i CPR om, at en borger ønsker at
    4
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn. Det fore-
    slås således fastsat, at oplysning herom på linje med oplys-
    ninger om ubeskyttet navn og adresse kan tilgås af private
    efter nærmere angivne betingelser såvel i forbindelse med
    den videregivelsesadgang, som Social- og Indenrigsministe-
    riet varetager i medfør af CPR-lovens kapitel 10, som i for-
    bindelse med enkeltforespørgsler til en kommunalbestyrelse
    i medfør af CPR-lovens kapitel 12.
    Markeringerne vil blive udstillet via CPR-systemets eksi-
    sterende grænseflader. Med den foreslåede løsning kan virk-
    somheder, som yder lån eller kredit, således umiddelbart få
    adgang til oplysninger om markering i CPR om, at en borger
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
    forud for ydelse af lån eller kredit. Ved at stille løsningen til
    rådighed via CPR-systemet sikres det, at virksomhederne
    kan tilgå oplysningerne gennem en allerede eksisterende di-
    gital infrastruktur. For de mange virksomheder, som i forve-
    jen modtager oplysninger fra CPR, betyder det, at virksom-
    hederne kan anvende de løsninger for adgang til oplysninger
    fra CPR, som virksomhederne allerede har etableret. Der-
    med sikres en hurtig og omkostningseffektiv løsning for er-
    hvervslivet. For virksomheder, som første gang ønsker ad-
    gang til oplysninger fra CPR om bl.a. markering om, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, kan en sådan adgang etableres hurtigt og enkelt ved
    hjælp af de forskellige services, som er udviklet for private
    virksomheders adgang til oplysninger fra CPR. På sigt vil
    virksomhederne også få adgang til at tilgå oplysninger her-
    om via den såkaldte Datafordeler, der etableres som følge af
    udmøntningen af Grunddataprogrammet.
    Det reguleres ikke ved forslaget, hvilken betydning en virk-
    somhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte,
    hvilken betydning denne oplysning skal tillægges i det en-
    kelte tilfælde. En sådan oplysning vil i almindelighed være
    et signal til virksomhederne om at udvise særlig opmærk-
    somhed, før der ydes lån eller kredit. Herved undgår virk-
    somhederne også at lide tab som følge af identitetsmisbrug.
    I mange tilfælde vil det således være relevant at afslå at yde
    lån eller kredit som følge af en mistanke om, at den pågæl-
    dende, som ønsker lån eller kredit, ikke er den, som ved-
    kommende udgiver sig for at være.
    Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en registre-
    ret markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge
    en sådan oplysning betydning, vil dette kunne indgå som et
    moment ved den efterfølgende vurdering af, om virksomhe-
    den har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse
    med at sikre sig identiteten på den person, som virksomhe-
    den har indgået en låne- eller kreditaftale med f.eks. i for-
    bindelse med, at en borger over for virksomheden påberåber
    sig at have været udsat for identitetsmisbrug.
    Markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn, vil kunne indebære
    vanskeligheder for borgeren selv i forbindelse med indgåel-
    se af aftale om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kun-
    ne være relevant for borgeren at anmode om, at markeringen
    ophæves, hvorefter borgeren, efter at lån eller kredit er ydet,
    på ny kan anmode om markering heraf.
    Offentlige myndigheder vil efter CPR-lovens kapitel 8 kun-
    ne tilgå oplysninger om markering i CPR om, at en borger
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn,
    såfremt der er sagligt grundlag herfor i forbindelse med
    myndighedens opgavevaretagelse.
    3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
    fentlige
    Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse-
    kvenser af betydning for staten. Social- og Indenrigsministe-
    riet vil sørge for den nødvendige systemudvikling af CPR,
    således at anmodninger om markering i CPR om, at en bor-
    ger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, henholdsvis ophævelse heraf, kan registreres i CPR-
    systemet direkte uden manuel sagsbehandling. De nødvendi-
    ge udgifter til systemudvikling i den forbindelse vil blive af-
    holdt inden for CPR-administrationens eksisterende ramme.
    Forslaget har endvidere ikke økonomiske og administrative
    konsekvenser af betydning for kommunerne, idet det be-
    mærkes, at Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle en di-
    gital selvbetjeningsløsning for anmodning om markering i
    CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, som kommunerne kan anvende. Der
    vil således ikke være udgifter for kommunerne forbundet
    med udvikling af kommunale it-løsninger for digital selvbe-
    tjening.
    Lovforslaget giver dermed ikke anledning til regulering af
    kommunernes bloktilskud.
    Forslaget indebærer ikke økonomiske eller administrative
    konsekvenser for regionerne.
    4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
    livet m.v.
    Lovforslaget forventes at få positive økonomiske konse-
    kvenser for erhvervslivet. Med lovforslaget får erhvervslivet
    således et redskab i form af oplysninger om markering i
    CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, som virksomheder efter de nærmere
    regler herom kan tilgå og gøre brug af i forbindelse med stil-
    lingtagen til ydelse af lån eller kredit. Lovforslaget kan her-
    ved medvirke til at hindre identitetsmisbrug, hvor der f.eks.
    gøres brug af stjålne kørekort og pas som grundlag for at op-
    nå kredit eller lån. Denne form for misbrug medfører i dag
    tab for erhvervslivet.
    Den foreslåede løsning er en service for erhvervslivet. Det
    er således frivilligt for virksomhederne, om de ønsker at til-
    gå oplysninger herom fra CPR. Den foreslåede løsning inde-
    5
    bærer, at oplysningerne bliver gjort tilgængelige for virk-
    somhederne via CPR-systemets eksisterende snitflader, og
    der vil dermed ikke være nævneværdige udgifter eller admi-
    nistration forbundet med at tilgå oplysningerne for virksom-
    hederne.
    5. Administrative konsekvenser for borgerne
    Lovforslaget forventes at få positive konsekvenser for bor-
    gerne, der umiddelbart ved digital selvbetjening kan få ind-
    sat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn, f.eks. i for-
    bindelse med, at borgeren mister eller får stjålet pas, køre-
    kort eller andre personlige identifikationsdokumenter. Der-
    ved kan forslaget medvirke til at forhindre, at borgeren ud-
    sættes for identitetsmisbrug, hvor der oprettes lån eller ydes
    kredit i borgerens navn. Denne form for misbrug medfører
    ikke nødvendigvis økonomisk tab for borgeren, men identi-
    tetsmisbrug kan opleves som meget ubehageligt for den en-
    kelte.
    Borgere, som ikke må forventes at kunne betjene sig selv di-
    gitalt, vil kunne opnå hjælp til i CPR at få registreret en
    markering af, at vedkommende ønsker at advare mod kredit-
    givning i vedkommendes navn, eller ophævet en allerede re-
    gistreret markering heraf ved at rette henvendelse til bopæls-
    kommunen herom.
    6. Miljømæssige konsekvenser
    Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
    7. Forholdet til EU-retten
    Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
    Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016
    til den 5. august 2016 været sendt i høring hos følgende
    myndigheder og organisationer m.v.:
    Advokatrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Dansk
    Industri, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-
    merforening, DESA - Dansk Erhvervssammenslutning, Det
    Kriminalpræventive Råd, Domstolsstyrelsen, FDIH - For-
    eningen for Dansk Internet Handel, Finans og Leasing, Fi-
    nansrådet, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, KL,
    Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Rådet for Digital Sik-
    kerhed, Rådet for Socialt Udsatte og Teleindustrien.
    9. Sammenfattende skema
    Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
    Økonomiske konsekvenser for stat,
    kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    stat, kommuner og regioner
    Ingen Ingen
    Økonomiske konsekvenser for er-
    hvervslivet
    Forslaget har positive konsekvenser, idet er-
    hvervslivet kan tilgå oplysninger om den
    foreslåede markering forud for ydelse af lån
    eller kredit, hvilket kan medvirke til at mind-
    ske tab som følge af identitetsmisbrug.
    Ingen
    Administrative konsekvenser for
    erhvervslivet
    Ingen Ingen
    Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
    Administrative konsekvenser for
    borgerne
    Forslaget har positive konsekvenser for bor-
    gere, der umiddelbart ved digital selvbetje-
    ning kan få registreret den foreslåede marke-
    ring i CPR, hvilket kan medvirke til at for-
    hindre identitetsmisbrug, der kan opleves
    som meget ubehageligt for den enkelte.
    Ingen
    Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
    Overimplementering af EU-retlige
    minimumsforpligtelser
    Ja Nej
    x
    6
    Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
    Til § 1
    Til nr. 1
    Kapitel 7 i CPR-loven bærer overskriften »De registreredes
    beskyttelse mod videregivelse af oplysninger«.
    Det foreslås at medtage ordet »m.v.« i overskriften til CPR-
    lovens kapitel 7, således at kapiteloverskriften bliver »De
    registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysninger
    m.v.«.
    Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af lovforsla-
    gets § 1, nr. 2, om indførelse af markering i CPR om, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, hvorved CPR-lovens kapitel 7 udvides til at omfatte
    en ny ordning i forhold til de gældende beskyttelsestyper,
    som i hovedsagen beskytter mod videregivelse af oplysnin-
    ger fra CPR.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i de almindelige bemærk-
    ninger til lovforslaget.
    Til nr. 2
    Det er efter CPR-loven ikke muligt at få indsat en markering
    i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn. Markering i CPR om, at en borger øn-
    sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, er
    således ikke blandt de personoplysninger, der er opregnet i
    bilag 1 til CPR-loven, der udtømmende fastlægger dataind-
    holdet i CPR, og CPR-loven indeholder derfor ikke hjemmel
    til i CPR at registrere sådanne oplysninger.
    Ved bestemmelsen foreslås fastsat, at enhver, der er fyldt 15
    år, har ret til ved henvendelse til sin bopælskommune at få
    indsat en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn med hen-
    blik på, at oplysning herom fra CPR kan videregives til of-
    fentlige myndigheder og private i overensstemmelse med §§
    31, 32, 38, 39 og 42.
    Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bo-
    pælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat den
    foreslåede markering i CPR.
    Der er således ikke knyttet betingelser til registrering heraf.
    En anmodning om at få indsat en markering i CPR om, at
    borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
    des navn, kan f.eks. være baseret på, at borgeren har været
    udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas eller køre-
    kort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter for at blive
    udsat for identitetsmisbrug. En anmodning kan også være
    begrundet i andre forhold.
    Det vil ikke fremgå af CPR, på hvilken baggrund registre-
    ringen har fundet sted.
    Det foreslås, at den, der anmoder om at få indsat en marke-
    ring i CPR om, at vedkommende ønsker at advare mod kre-
    ditgivning i vedkommendes navn, skal være fyldt 15 år på
    tidspunktet for indgivelsen af anmodningen.
    Det er ikke fundet relevant, at unge under 15 år kan få indsat
    en markering i CPR om, at vedkommende ønsker at advare
    mod kreditgivning i vedkommendes navn, uanset om foræl-
    dremyndighedsindehaverne måtte ønske det på den unges
    vegne. Baggrunden herfor er, at unge under 15 år ikke kan
    indgå låne- eller kreditaftaler.
    Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Inden-
    rigsministeriet vil udvikle, jf. nærmere punkt 2.3 i lovforsla-
    gets almindelige bemærkninger, vil indebære mulighed for
    at benytte digital fuldmagt, som er den fællesoffentlige digi-
    tale fuldmagtsløsning, der er udviklet til myndigheder, som
    vil give borgerne mulighed for at lade sig partsrepræsentere
    i digitale selvbetjeningsløsninger. Med den kan borgere bl.a.
    give fuldmagt til en digital selvbetjeningsløsning til en an-
    den person eller en virksomhed i en afgrænset periode, som
    borgeren selv angiver.
    Der kan være tilfælde, hvor det ikke er muligt at afgive en
    fuldmagt digitalt, ligesom der kan være tilfælde, hvor den
    digitale selvbetjeningsløsning konkret ikke giver mulighed
    for, at andre kan handle på en borgers vegne, f.eks. fordi
    løsningen er ude af drift. I disse tilfælde må afgivelse af
    fuldmagt og eventuelt også selve ansøgningen ske ikke-digi-
    talt i overensstemmelse med de almindelige regler om parts-
    repræsentation i forvaltningslovens § 8.
    Det foreslås ved lovforslagets § 1, nr. 4-6, fastsat, at private
    virksomheder m.v. kan tilgå registrerede oplysninger om
    markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kre-
    ditgivning i vedkommendes navn, efter de nærmere regler
    for videregivelse, som er fastsat i CPR-lovens §§ 31, 32, 38,
    39 og 42.
    Ved lovforslaget reguleres ikke, hvilken betydning en virk-
    somhed skal tillægge en markering i CPR om, at en borger
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Det er således op til den enkelte virksomhed at beslutte,
    hvilken betydning en sådan oplysning skal tillægges i det
    enkelte tilfælde. En markering i CPR om, at en borger øn-
    sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, vil
    i almindelighed være et signal til virksomhederne om at ud-
    vise særlig opmærksomhed, før der ydes lån eller kredit.
    Herved undgår virksomhederne også at lide tab som følge af
    identitetsmisbrug. I mange tilfælde vil det således være rele-
    vant at afslå at yde lån eller kredit som følge af en mistanke
    om, at den pågældende, som ønsker lån eller kredit, ikke er
    den, som vedkommende udgiver sig for at være.
    Lovforslaget går således ud på at stille et redskab til rådig-
    hed for virksomhederne, som virksomhederne kan anvende i
    forbindelse med deres identitetskontrol forud for virksomhe-
    dernes stillingtagen til ydelse af lån eller kredit.
    7
    Yder en virksomhed lån eller kredit uden at tilgå en marke-
    ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning i vedkommendes navn, eller uden at tillægge en regi-
    streret oplysning herom betydning, vil dette dog kunne ind-
    gå som et moment ved vurderingen af, om virksomheden
    har udvist den fornødne agtpågivenhed i forbindelse med at
    sikre sig identiteten på den person, som virksomheden har
    indgået en låne- eller kreditaftale med. Registrering heraf vil
    således også kunne være en hjælp for borgere, der f.eks. har
    fået stjålet pas eller andre identifikationsdokumenter, i for-
    hold til at gøre gældende over for lån- og kreditgivere, at
    borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og derfor ik-
    ke kan anses for bundet af aftaler om lån eller kredit, som
    andre har indgået i borgerens navn.
    Registrering af markeringen vil kunne indebære vanskelig-
    heder for borgeren selv i forbindelse med indgåelse af afta-
    ler om lån- eller kreditgivning. Det vil i så fald kunne være
    relevant for borgeren at anmode om, at beskyttelsen ophæ-
    ves, hvorefter borgeren på ny kan anmode om registrering
    heraf efter en kortere periode. Det vil imidlertid være op til
    den enkelte virksomhed at beslutte, om virksomheden øn-
    sker at yde lån eller kredit, og der kan derfor tænkes tilfæl-
    de, hvor det vil være uproblematisk for virksomheden at yde
    borgeren kredit, selvom borgeren har fået indsat en marke-
    ring i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgiv-
    ning i vedkommendes navn. Der kan f.eks. være tale om, at
    borgeren har været udsat for identitetsmisbrug og efterføl-
    gende henvender sig personligt i en lokal butik, hvor borge-
    ren har handlet gennem mange år, med henblik på at købe
    en vare på kredit.
    For så vidt angår anmodning om ophævelse af markeringen
    bemærkes, at markeringen først ophæves, når borgeren giver
    besked herom, jf. CPR-lovens § 30, stk. 2.
    Der er ikke begrænsninger i forhold til, hvor mange gange
    borgeren kan anmode om at få registreret markering i CPR
    om, at borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
    kommendes navn, henholdsvis ophævet en allerede indsat
    markering herom i CPR. Oplysning om en tidligere indsat
    markering bevares historisk i CPR med angivelse af, i hvil-
    ken periode markeringen har været gældende.
    Forslaget om at registrere markeringer i CPR om, at en bor-
    ger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, indebærer, at oplysning herom fra CPR kan videregi-
    ves til offentlige myndigheder, såfremt der er sagligt grund-
    lag herfor i forbindelse med myndighedens opgavevareta-
    gelse, jf. CPR-lovens §§ 31 og 32.
    Med lovforslaget vil der ske en behandling af personoplys-
    ninger omfattet af persondataloven, og der er ikke med lov-
    forslaget tiltænkt en fravigelse af persondatalovens regler.
    Det foreslås således, at enhver ved henvendelse til sin bo-
    pælskommune uden nærmere begrundelse kan få indsat en
    markering i CPR om, at borgeren ønsker at advare mod kre-
    ditgivning i vedkommendes navn. Årsagen til ønsket om re-
    gistrering af den foreslåede markering skal ikke oplyses af
    borgeren og vil dermed ikke fremgå af CPR. Ønsket om en
    sådan markering kan således være baseret på, at borgeren
    har været udsat for identitetsmisbrug, eller at borgerens pas
    eller kørekort er blevet stjålet, og at borgeren nu frygter at
    blive udsat for identitetsmisbrug. Markering i CPR om, at
    borgeren ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
    des navn henholdsvis ophævelse heraf vil fra CPR blive vi-
    deregivet til offentlige myndigheder og private virksomhe-
    der m.v., der har grundlag for at tilgå oplysninger herom.
    Såvel registrering af den foreslåede markering i CPR hen-
    holdsvis ophævelse heraf samt videregivelse af sådanne op-
    lysninger vurderes at være omfattet af persondatalovens § 6
    om behandling af almindelige, ikke-følsomme oplysninger.
    Det er endvidere vurderingen, at behandlingen er i overens-
    stemmelse med persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1, hvorefter
    behandling af oplysninger må finde sted, hvis den registrere-
    de har givet sit udtrykkelige samtykke hertil.
    Behandlingen vil bl.a. skulle ske under iagttagelse af per-
    sondatalovens § 5, hvorefter oplysninger skal behandles i
    overensstemmelse med god databehandlingsskik, ligesom
    reglerne om oplysningspligt for den dataansvarlige, jf. per-
    sondatalovens §§ 28 og 29, henholdsvis den registreredes
    indsigtsret, jf. persondatalovens § 31, finder anvendelse.
    Registrering af den foreslåede markering, henholdsvis op-
    hævelse heraf, vil alene ske efter borgerens egen anmodning
    og dermed med borgerens udtrykkelige samtykke og efter
    nærmere information til borgeren om beskyttelsens betyd-
    ning m.v.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 3
    I CPR-lovens § 29, stk. 3, er fastsat, at CPR-lovens § 28,
    stk. 2 og 4, der fastsætter nærmere regler om obligatorisk di-
    gital selvbetjening ved anmodning om navne- og adressebe-
    skyttelse, tillige finder anvendelse ved anmodning om lokal-
    vejviserbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 1, og mar-
    kedsføringsbeskyttelse efter CPR-lovens § 29, stk. 2, og an-
    modning om ophævelse af disse beskyttelsestyper.
    Ved den foreslåede bestemmelse fastsættes det, at CPR-lo-
    vens § 28, stk. 2, om obligatorisk digital selvbetjening ved
    anmodning om navne- og adressebeskyttelse endvidere fin-
    der anvendelse ved anmodning om markering i CPR om, at
    en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommen-
    des navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf.
    Det foreslås således, at anmodning om markering i CPR om,
    at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkom-
    mendes navn, henholdsvis anmodning om ophævelse heraf,
    som udgangspunkt skal indgives digitalt ved brug af den di-
    gitale selvbetjeningsløsning, som bopælskommunen stiller
    til rådighed.
    8
    Herved kommer proceduren for anmodning om markering i
    CPR om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, henholdsvis ophævelse heraf, til at
    svare til den gældende procedure for anmodning om navne-
    og adressebeskyttelse, lokalvejviserbeskyttelse og markeds-
    føringsbeskyttelse, henholdsvis anmodning om ophævelse
    heraf, hvor der med virkning fra den 1. december 2013 og 1.
    december 2014 ved § 1 i lov nr. 622 af 12. juni 2013 og § 15
    i lov nr. 552 af 2. juni 2014 er indført krav om obligatorisk
    digital selvbetjening.
    Den foreslåede bestemmelse indebærer, at en anmodning
    om markering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod
    kreditgivning i vedkommendes navn, henholdsvis en an-
    modning om ophævelse heraf, som ikke er indgivet ved an-
    vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning, som kommu-
    nen stiller til rådighed, som udgangspunkt skal afvises af
    kommunen.
    Når der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke
    kan eller ikke må forventes at kunne anvende den digitale
    selvbetjeningsløsning, skal kommunen efter forslaget tilby-
    de borgeren, at anmodningen kan indgives på anden måde
    end ved brug af kommunens digitale selvbetjeningsløsning.
    Det er kommunen, der ud fra et konkret skøn vurderer, om
    der foreligger særlige forhold. Der skal i den forbindelse
    lægges vægt på borgerens beskrivelse af egne evner og mu-
    ligheder for at anvende it-værktøjer og eventuelle problemer
    med at søge om hjælp, ligesom kommunen ud fra en hel-
    hedsvurdering af borgeren må bedømme, om borgeren vil
    kunne foretage anmodningen ved brug af selvbetjeningsløs-
    ningen efter modtagelse af hjælp hertil.
    Særlige forhold kan for eksempel foreligge, hvor der er tale
    om borgere med særlige handicap, såvel kognitiv som fysisk
    funktionsnedsættelse samt demens, borgere, der mangler di-
    gitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, borgere
    med psykiske lidelser, hjemløse, borgere med sprogvanske-
    ligheder m.v., hvor hjælp eller medbetjening fra kommunens
    side konkret vurderes ikke at være en egnet løsning. Der vil
    således kunne være tale om, at der foreligger særlige forhold
    for nogle af de nævnte borgere, der gør, at borgerne ikke
    kan anmode om at få indsat den foreslåede markering i CPR
    ved anvendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Til-
    svarende vil der også være borgere fra de nævnte grupper,
    der kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning og der-
    for skal anvende denne. Særlige forhold vil eksempelvis
    kunne foreligge, hvor en borger er indsat i fængsel eller in-
    stitutionsanbragt og af den grund ikke har adgang til en
    computer eller lignende digital platform, hvorfor borgeren
    ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Kom-
    munen vil tillige kunne vurdere, at der foreligger særlige
    forhold, hvis borgeren har fået stjålet sin pung indeholdende
    borgerens pas, kørekort og nøglekort, således at borgeren ik-
    ke i den konkrete situation kan anvende den digitale selvbe-
    tjeningsløsning i forbindelse med registrering af den foreslå-
    ede markering i CPR. Der kan i en sådan situation konkret
    være behov for en hurtig registrering af den foreslåede mar-
    kering i CPR som følge af risikoen for misbrug. Hvis bor-
    geren ikke uden en vis forsinkelse kan få udstedt et nyt nøg-
    lekort, kan kommunen derfor tilbyde, at borgeren kan anmo-
    de på anden måde end digitalt.
    Udover særlige forhold hos borgeren kan der også helt eks-
    traordinært forekomme situationer, hvor omstændighederne
    ved anmodningen eller kommunens forhold gør, at der ikke
    kan anmodes om indsættelse af markeringen i CPR ved an-
    vendelse af den digitale selvbetjeningsløsning. Kommunen
    vil eksempelvis kunne anvise borgeren en anden måde at an-
    mode på, hvis selvbetjeningsløsningen er ude af drift. Der
    vil i sådanne tilfælde være tale om, at der ud fra en samlet
    vurdering er klare økonomiske fordele ved at modtage an-
    meldelsen ikke-digitalt.
    Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige
    og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisa-
    toriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysnin-
    ger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller for-
    ringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uved-
    kommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i
    strid med loven.
    I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministe-
    riet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som
    ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om
    sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysnin-
    ger, som behandles af den offentlige forvaltning. Personda-
    talovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter
    bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbin-
    delser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltnin-
    ger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse for-
    bindelser kan få adgang til personoplysninger.
    Kommunerne er således efter persondataloven forpligtede til
    at stille en sikker digital selvbetjeningsløsning til rådighed
    for borgerne til brug for registrering af den foreslåede mar-
    kering henholdsvis ophævelse heraf. Den selvbetjeningsløs-
    ning, som Social- og Indenrigsministeriet vil udvikle og stil-
    le til rådighed for kommunerne, vil opfylde de krav til sik-
    kerhed, der stilles efter persondataloven og regler udstedt i
    medfør heraf.
    Den digitale selvbetjeningsløsning, som Social- og Inden-
    rigsministeriet vil udvikle, vil være baseret på brug af Ne-
    mID eller anden form for sikker autentifikation. Løsningen
    vil indebære, at borgeren nemt og hurtigt kan tilgå løsnin-
    gen, f.eks. i forbindelse med, at borgeren konstaterer, at bor-
    gerens kørekort eller pas er stjålet. Løsningen vil endvidere
    sikre, at anmodninger om indsættelse af sådanne markerin-
    ger i CPR, som indgives korrekt, med det samme registreres
    i CPR.
    Der vil således ikke være behov for, at kommunerne udvik-
    ler deres egne selvbetjeningsløsninger, men der vil heller ik-
    ke være noget til hinder herfor.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    9
    Til nr. 4
    Efter CPR-lovens § 38, stk. 1, kan Social- og Indenrigsmini-
    steriet fra CPR videregive oplysninger om en større afgræn-
    set kreds af personer, der i forvejen er identificeret enkelt-
    vis, til private, der driver erhvervsvirksomhed. I CPR-lovens
    § 38, stk. 2, er fastsat, at det drejer sig om oplysninger om
    bl.a. ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at
    den pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i mar-
    kedsføringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død, eventuel
    udrejse samt løbende ændringer i disse oplysninger. CPR-lo-
    vens § 38, stk. 2, indeholder en udtømmende opregning af
    de standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet
    kan videregive til private. Der er tale om de samme oplys-
    ninger, som enhver privat ved henvendelse til en kommunal-
    bestyrelse kan få udleveret som en enkeltoplysning fra CPR
    om en i forvejen identificeret person efter lovens § 42, stk.
    2.
    Det er bl.a. en betingelse, at virksomhederne er berettiget til
    at behandle oplysningerne efter persondataloven, jf. CPR-lo-
    vens § 38, stk. 6.
    Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 38, stk. 2, fast-
    sættes, at oplysning om eventuel markering i CPR om, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, er blandt de standardoplysninger, der i medfør af
    CPR-lovens § 38, stk. 1, af Social- og Indenrigsministeriet
    kan videregives til private.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 5
    Efter § 38, stk. 2, nr. 10, kan Social- og Indenrigsministeriet
    til private videregive oplysninger om løbende ændringer i de
    standardoplysninger, som er opregnet i bestemmelsens nr.
    1-9.
    Det foreslås, at der i § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11,
    henvises til nr. 1-10.
    Den foreslåede bestemmelse er en konsekvens af, at det
    foreslås fastsat, at markering i CPR om, at en borger ønsker
    at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, i med-
    før af lovforslagets § 1, nr. 4, er blandt de standardoplysnin-
    ger, som af Social- og Indenrigsministeriet kan videregives
    elektronisk til private, som dermed også i medfør af CPR-lo-
    vens § 38, stk. 2, nr. 10, kan modtage løbende ændringer i
    registrerede oplysninger herom.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 6
    Efter CPR-lovens § 42 kan private rette enkeltforespørgsler
    til en kommunalbestyrelse om en person, som den private i
    forvejen har identificeret. CPR-lovens § 42, stk. 2, indehol-
    der en udtømmende opregning af de standardoplysninger,
    som kommunalbestyrelserne kan videregive som enkeltop-
    lysninger til private. Det drejer sig bl.a. om oplysninger om
    ubeskyttet navn og adresse, eventuel markering af, at den
    pågældende frabeder sig henvendelser, der sker i markedsfø-
    ringsøjemed, jf. § 29, stk. 2, eventuel død samt eventuel ud-
    rejse.
    Ved den foreslåede ændring af CPR-lovens § 42, stk. 2, ind-
    sættes et nyt nr. 5, hvorved oplysning om eventuel marke-
    ring af, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i
    vedkommendes navn, bliver omfattet af de standardoplys-
    ninger, der i medfør af CPR-lovens § 42, stk. 1, af en kom-
    munalbestyrelse kan videregives som enkeltoplysninger til
    enhver privat.
    Det kan være relevant for mindre virksomheder, som ikke
    ønsker at benytte sig af CPR-services efter §§ 38 og 39, idet
    de alene har brug for oplysninger om markering af, at en
    borger ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes
    navn, i ganske få tilfælde. Virksomhederne kan herved i
    medfør af CPR-lovens § 42, stk. 2, få adgang til de samme
    standardoplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet ef-
    ter § 38, stk. 2, kan videregive til private med en berettiget
    interesse heri om en større afgrænset kreds af personer.
    Ved forslaget bringes der således overensstemmelse mellem
    de oplysninger, som Social- og Indenrigsministeriet kan vi-
    deregive til private om en større afgrænset kreds af personer,
    og de enkeltoplysninger, som en kommunalbestyrelse kan
    videregive til private.
    Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse kan pri-
    vate virksomheder endvidere via elektroniske enkeltfore-
    spørgsler til CPR efter CPR-lovens § 39 få adgang til de
    samme standardoplysninger, som er omfattet af CPR-lovens
    § 42, stk. 2, herunder de oplysninger om markering i CPR
    om, at en borger ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
    kommendes navn, som foreslås indført i medfør af lovfor-
    slagets § 1, nr. 2.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til nr. 7
    Bilag 1 til CPR-loven indeholder en udtømmende opregning
    af de oplysninger, som kan registreres i CPR. I bilagets nr.
    10 er fastsat, at CPR indeholder oplysninger om eventuelle
    beskyttelsesoplysninger i form af eventuel navne- og adres-
    sebeskyttelse, jf. lovens § 28, lokalvejviserbeskyttelse, jf. lo-
    vens § 29, stk. 1, samt markering af, at en person frabeder
    sig henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. lo-
    vens § 29, stk. 2. I bilag 1, nr. 10, 2. pkt., er fastsat, at tidli-
    gere beskyttelsesoplysninger bevares historisk i CPR.
    10
    Det foreslås fastsat i bilag 1, nr. 10, 1. pkt., til CPR-loven, at
    oplysning om eventuel markering af, at en borger ønsker at
    advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
    stk. 3, er en del af dataindholdet i CPR.
    Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge
    af lovforslagets § 1, nr. 2, om indførelse af mulighed for at
    få indsat en markering i CPR om, at en borger ønsker at ad-
    vare mod kreditgivning i vedkommendes navn.
    Oplysning herom vil således også være tilgængelig i forbin-
    delse med en borgers anmodning efter persondatalovens §
    31 om indsigt i de oplysninger, der står registreret om den
    pågældende i CPR (registerindsigt).
    Tidligere indsatte markeringer i CPR om, at en borger øn-
    sker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, be-
    vares historisk i CPR.
    Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindeli-
    ge bemærkninger.
    Til § 2
    Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    Ikrafttrædelsesbestemmelsen indebærer, at det med virkning
    fra den 1. januar 2017 er muligt for borgere at få registreret
    den foreslåede markering i CPR, og at det fra samme dato er
    muligt for virksomheder m.v. at tilgå oplysninger herom fra
    CPR. Der kan være tale om, at virksomhederne skal tilrette
    egne it-systemer henholdsvis overveje, hvilke CPR-services
    virksomhederne skal anvende for mest hensigtsmæssigt at
    tilgå oplysninger herom fra CPR. Sådanne forhold kan inde-
    bære, at en konkret løsning for at tilgå oplysninger om mar-
    kering i CPR om, at en borger ønsker at advare mod kredit-
    givning i vedkommendes navn, først er fuldt ud implemen-
    teret i de enkelte butikker m.v. på et senere tidspunkt end 1.
    januar 2017.
    Til § 3
    Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
    CPR-loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan
    ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de
    afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
    CPR-loven er med virkning fra den 1. januar 2007 sat i kraft
    for Grønland ved kongelig anordning nr. 1198 af 29. no-
    vember 2006, som ændret ved anordning nr. 449 af 23. maj
    2016 og anordning nr. 681 af 6. juni 2016.
    Det foreslås derfor, at ændringen af CPR-loven ved konge-
    lig anordning skal kunne sættes i kraft for Grønland med de
    ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
    11
    Bilag 1
    Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
    Gældende formulering Lovforslaget
    § 1
    I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse
    nr. 5 af 9. januar 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 622
    af 12. juni 2013, lov nr. 311 af 29. marts 2014, § 15 i lov nr.
    552 af 2. juni 2014 og senest ved § 12 i lov nr. 742 af 1. juni
    2015, foretages følgende ændringer:
    Kapitel 7
    De registreredes beskyttelse mod videregivelse af oplysnin-
    ger
    1. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »oplysninger«:
    »m.v.«
    § 29. ---
    Stk. 2. ---
    2. I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
    »Stk. 3. Enhver, der er fyldt 15 år, har ret til ved henvendelse
    til sin bopælskommune at få indsat en markering i CPR om,
    at vedkommende ønsker at advare mod kreditgivning i ved-
    kommendes navn med henblik på, at oplysning herom fra
    CPR kan videregives til offentlige myndigheder og private i
    overensstemmelse med §§ 31, 32, 38, 39 og 42.«
    Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
    Stk. 3. § 28, stk. 2 og 4, finder tillige anvendelse ved anmod-
    ning om lokalvejviserbeskyttelse efter stk. 1 og markedsfø-
    ringsbeskyttelse efter stk. 2 og anmodning om ophævelse af
    lokalvejviserbeskyttelse og markedsføringsbeskyttelse.
    3. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes som 2. pkt.:
    »§ 28, stk. 2, finder endvidere anvendelse ved anmodning
    om at få indsat en markering i CPR om, at vedkommende
    ønsker at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn
    efter stk. 3 og anmodning om ophævelse af en sådan marke-
    ring.«
    § 38. ---
    Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
    1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. §
    28,
    2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
    § 28, og datoen for flytningen hertil,
    3) eventuel stilling,
    4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
    henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. §
    29, stk. 2,
    5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes davæ-
    rende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. §
    28,
    4. I § 38, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    12
    6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
    7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse
    i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og
    datoen herfor,
    8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
    9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen
    herfor og værgens navn og adresse eller
    10) løbende ændringer i de i nr. 1-9 nævnte data.
    »5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at adva-
    re mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk.
    3,«.
    Nr. 5-10 bliver herefter nr. 6-11.
    5. I § 38, stk. 2, nr. 10, der bliver nr. 11, ændres »nr. 1-9« til:
    »nr. 1-10«.
    § 42. ---
    Stk. 2. Oplysningerne, der kan videregives efter stk. 1, er
    1) nuværende navn, medmindre dette er beskyttet, jf. §
    28,
    2) nuværende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf.
    § 28, og datoen for flytningen hertil,
    3) eventuel stilling,
    4) eventuel markering af, at den pågældende frabeder sig
    henvendelser, der sker i markedsføringsøjemed, jf. §
    29, stk. 2,
    5) eventuel død, datoen for dødsfaldet og afdødes davæ-
    rende adresse, medmindre denne er beskyttet, jf. §
    28,
    6) eventuel forsvinden og datoen herfor,
    7) eventuel udrejse og datoen herfor, eventuel ny adresse
    i udlandet, medmindre denne er beskyttet, jf. § 28, og
    datoen herfor,
    8) eventuel kontaktadresse og datoen herfor og
    9) eventuelt værgemål efter værgemålslovens § 6, datoen
    herfor og værgens navn og adresse.
    6. I § 42, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
    »5) eventuel markering af, at vedkommende ønsker at adva-
    re mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29, stk.
    3,«.
    Nr. 5-9 bliver herefter nr. 6-10.
    Bilag 1---
    10) Eventuelle beskyttelsesoplysninger: Eventuel navne-
    og adressebeskyttelse, jf. § 28, lokalvejviserbeskyt-
    telse, jf. § 29, stk. 1, eller markering af, at den pågæl-
    dende frabeder sig henvendelser, der sker i markeds-
    føringsøjemed, jf. § 29, stk. 2. Tidligere beskyttelses-
    oplysninger bevares i CPR (historisk).
    7. I bilag 1, nr. 10, 1. pkt., udgår »eller«, og efter »§ 29, stk.
    2« indsættes: », eller markering af, at vedkommende ønsker
    at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn, jf. § 29,
    stk. 3«.
    § 2
    Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
    § 3
    Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
    kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de æn-
    dringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
    13