Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)

Fremsat den 5. oktober 2016 af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge
(Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.)
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af
17. november 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647
af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 75, stk. 5, 1. og 3. pkt., ændres »Styrelseschefen« til:
»Direktøren«.
2. I § 75, stk. 6, 1. pkt., ændres »styrelseschefens« til: »di-
rektørens«.
3. I § 75, stk. 6, 2. og 3. pkt., og i § 168, stk. 3, 2. pkt., æn-
dres »styrelseschefen« til: »direktøren«.
4. I § 129 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der har oprettet en fremtidsfuld-
magt, der omfatter forhold efter stk. 2, og som er sat i kraft,
jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan kommunal-
bestyrelsens indstilling om flytning efter stk. 2 tiltrædes af
fremtidsfuldmægtigen.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 129, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. §
131,«: »eller af den fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3,«.
6. I § 131, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »flytningen«: », her-
under hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan
tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling«.
7. I § 174 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte reg-
ler om kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgn-
institutioner efter § 63 b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge
uden lovligt ophold her i landet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
8. I § 181, stk. 3, nr. 1, ændres »12 måneder« til: »24 måne-
der«.
9. I § 196, stk. 2, 1. pkt., ændres »hjemmestyre« til: »Naa-
lakkersuisut«, og efter »betaling og refusion« indsættes: »,
handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg«.
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september
2015, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1741 af 22.
december 2015 og senest ved § 22 i lov nr. 395 af 2. maj
2016, foretages følgende ændringer:
1. § 19, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i rets-
kredsen, og«
2. I § 50, stk. 3, ændres »Adoptionsnævnet, Arbejdsmiljø-
klagenævnet og Ligebehandlingsnævnet« til: »råd og nævn,
i det omfang det følger af lov eller af regler fastsat i medfør
heraf eller bestemmes af social- og indenrigsministeren«.
3. To steder i § 51, stk. 1, nr. 1, og et sted i § 55, stk. 2, nr.
6, ændres »styrelseschefen« til: »direktøren«.
4. I § 51, stk. 2, nr. 1, ændres »styrelseschefen, vicestyrel-
seschefen« til: »direktøren, vicedirektøren eller vicedirektø-
rerne«.
Lovforslag nr. L 5 Folketinget 2016-17
Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3443
CJ000536
5. I § 51, stk. 3, ændres »Styrelseschefen, vicestyrelsesche-
fen og« til: »Direktøren, vicedirektøren eller vicedirektører-
ne samt«.
6. I § 56, stk. 1, § 59, 1. og 2. pkt., § 59 d, stk. 5, og § 67,
stk. 2, 1. pkt., ændres »Styrelseschefen« til: »Direktøren«.
7. I § 56, stk. 1, og § 59 d, stk. 5, ændres »styrelseschefen
eller vicestyrelseschefen« til: »direktøren eller en vicedirek-
tør«.
8. Overskriften før § 57 affattes således:
»Beslutninger«.
9. I § 57 ændres »Følgende beslutninger kan træffes af 1 an-
kechef:« til: »Direktøren for Ankestyrelsen kan beslutte:«.
10. I § 59, 1. pkt., ændres »vicestyrelseschefen« til: »vicedi-
rektøren eller vicedirektørerne«.
11. I § 59, 2. pkt., ændres »vicestyrelseschefens« til: »vice-
direktørens eller vicedirektørernes«.
12. I § 64 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 10,
§ 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr.
4, og § 12,«.
13. I § 72, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »Hvis særlige for-
hold gør det påkrævet,«: »eller hvis hensynet til den pågæl-
dende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kom-
munalbestyrelsens indstilling,«.
14. I § 90 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan efter aftale
med Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut
fastsætte, at hjælp efter lov om social service til personer,
der er visiteret til boformer eller boliger i Danmark efter
regler fastsat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om soci-
al service, uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af
den visiterende færøske eller grønlandske myndighed.«
§ 3
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov
nr. 619 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
1. I § 23, stk. 5, 2. pkt., ændres »styrelseschefen« til: »direk-
tøren«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk.
2.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunk-
tet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4 og 5.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fremtidsfuldmagter
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.1.3. Den foreslåede ordning
2.2. Finansiering af ophold i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt ophold
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.2.3. Den foreslåede ordning
2.3. Forlængelse af den kommunale afklaringsperiode
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.3.3. Den foreslåede ordning
2.4. Optagelse i botilbud uden samtykke
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.4.3. Den foreslåede ordning
2.5. Bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende borgere fra Grønland og Færøerne, der visiteres til ophold i
Danmark og omvendt
2.5.1. Gældende ret
2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.5.3. Den foreslåede ordning
2.6. Udpegning af dommere til børn og unge-udvalg
2.6.1. Gældende ret
2.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.6.3. Den foreslåede ordning
2.7. Ankestyrelsens ledelse
2.7.1. Gældende ret
2.7.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.7.3. Den foreslåede ordning
2.8. Ankestyrelsens sagsoplysning ved behandling af klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark
2.8.1. Gældende ret
2.8.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
2.8.3. Den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Lovforslaget er et samlelovforslag, idet de enkelte dele af
lovforslaget udgør mindre lovændringer, som det vil være
mest hensigtsmæssigt at fremsætte samlet af hensyn til fol-
ketingsbehandlingen.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om soci-
al service (serviceloven), lov om retssikkerhed og admini-
stration på det sociale område (retssikkerhedsloven) og lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge. Formålet med
de foreslåede ændringer er bl.a. at sidestille en fremtidsfuld-
mægtig med en værge i servicelovens § 129, stk. 2, således
3
at der gives mulighed for, at en fremtidsfuldmægtig i stedet
for en værge kan tiltræde en indstilling fra kommunalbesty-
relsen om flytning af en fuldmagtsgiver, der ikke er i stand
til at give et informeret samtykke.
Formålet er endvidere at forlænge den kommunale afkla-
ringsperiode i forbindelse med muligheden for, at kommu-
nen kan opnå refusion for udgifter efter servicelovens § 181,
stk. 3, nr. 1, når flygtninge anbringes i et døgntilbud.
Forslaget indeholder endvidere præciseringer og forenklin-
ger af en række bestemmelser i ovennævnte lovgivning. He-
raf kan nævnes indførelse af hjemmel til, at social- og in-
denrigsministeren kan fastsætte regler om finansiering af
ophold i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt
ophold i Danmark samt forenkling af processen for udpeg-
ning af dommere til kommunernes børn og unge-udvalg ved
at kompetencen til udpegning flyttes fra Domstolsstyrelsen
til den lokale retspræsident.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Fremtidsfuldmagter
2.1.1. Gældende ret
Servicelovens § 129 vedrører optagelse uden samtykke i
1) et bestemt botilbud efter serviceloven, 2) i et botilbud i
boliger opført efter den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni
1987 om boliger for ældre og personer med handicap eller
3) i et botilbud efter lov om almene boliger m.v. Servicelo-
vens § 129, stk. 2, medfører, at kommunalbestyrelsen kan
træffe afgørelse om optagelse i et bestemt botilbud for per-
soner med betydelig og varigt nedsat psykisk funktionsevne,
der ikke modsætter sig flytning, men som mangler evnen til
at give informeret samtykke til en flytning. Det er et krav, at
kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i botilbud-
det tiltrædes af den af statsforvaltningen udpegede værge.
Det er en betingelse for, at personen er omfattet af bestem-
melsen, at personens psykiske funktionsnedsættelse er en
konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er frem-
adskridende. Det er endvidere en betingelse, at ophold i et
botilbud med tilknyttet service er påkrævet for, at den på-
gældende kan få den nødvendige hjælp, og flytningen skal i
det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at være mest
hensigtsmæssigt for den pågældende.
2.1.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
De gældende værgemålsregler giver ikke mulighed for, at en
person på det tidspunkt, hvor vedkommende stadig selv kan
varetage sine forhold, kan få indflydelse på, hvordan den på-
gældendes forhold skal varetages, når vedkommende ikke
længere er i stand til det selv. Hvis en person ønsker at få en
sådan indflydelse på eget liv og fremtidige forhold, kan den
pågældende oprette en fuldmagt i overensstemmelse med af-
talelovens fuldmagtsregler.
Med Folketingets vedtagelse den 12. maj 2016 af lov nr. 618
af 8. juni 2017 om fremtidsfuldmagter er der indført en
fremtidsfuldmagtsordning, der giver borgerne mulighed for
selv at udpege en eller flere fremtidige repræsentanter
(fremtidsfuldmægtige) til at varetage økonomiske og per-
sonlige forhold, hvis borgeren på et senere tidspunkt ikke
længere selv har evne hertil som følge af sygdom, svækket
mental funktion el.lign. En fremtidsfuldmagt er et privatret-
ligt alternativ til værgemål.
En fremtidsfuldmagt kan oprettes af enhver, der er fyldt 18
år, og som er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Der kan
udpeges en eller flere fremtidsfuldmægtige og subsidiære
fuldmægtige. De subsidiære fuldmægtige kan træde i funkti-
on, hvis den (primære) fremtidsfuldmægtige bliver forhin-
dret. En fremtidsfuldmagt skal oprettes digitalt i Fremtids-
fuldmagtsregistret, og efterfølgende vedkendes for en notar.
For at blive virksom skal fremtidsfuldmagten efterfølgende
sættes i kraft af statsforvaltningen efter anmodning af fuld-
magtsgiveren eller fremtidsfuldmægtigen. Statsforvaltnin-
gens afgørelser om ikraftsættelse tinglyses i Personbogen,
hvormed fuldmagten bliver umiddelbart tilgængelig for afta-
leparter og offentlige myndigheder, og fremtidsfuldmægti-
gen bliver dermed legitimeret til at handle på fuldmagtsgive-
rens vegne. Endvidere giver lov om fremtidsfuldmagter ad-
gang til at fastsætte regler om statsforvaltningens overførsel
af information om en fremtidsfuldmagts ikraftsættelse og
ophør til andre offentlige IT-systemer.
Efter gældende ret kræver optagelse i botilbud efter reglerne
i servicelovens § 129, stk. 2, at kommunalbestyrelsens ind-
stilling om optagelse i et bestemt botilbud, skal tiltrædes af
den værge, som statsforvaltningen har beskikket. Såfremt
der ikke allerede er beskikket en værge, skal der udpeges en
værge af statsforvaltningen. Dette er en administrativt tung
proces, og sagsbehandlingstiden i statsforvaltningen kan be-
tyde, at en flytning uden samtykke forsinkes unødigt.
En sidestilling af en fremtidsfuldmægtig med en værge ud-
peget af statsforvaltningen efter servicelovens § 131 i relati-
on til servicelovens § 129, stk. 2, vil give mulighed for, at
borgeren selv efter reglerne i lov om fremtidsfuldmagter kan
udpege den person, der, såfremt borgeren i fremtiden ikke
længere selv kan afgive et gyldigt samtykke, kan tiltræde
kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i et bestemt
botilbud efter serviceloven. Borgerens selvbestemmelse vil
dermed blive styrket. En sidestilling af en fremtidsfuldmæg-
tig med en af statsforvaltningen udpeget værge i servicelo-
vens § 129, stk. 2, vil endvidere medføre, at flytning uden
samtykke for borgere, der har udpeget en fremtidsfuldmæg-
tig, ikke vil blive forsinket unødigt af processen med stats-
forvaltningens udpegning af en værge.
2.1.3. Den foreslåede ordning
Med denne del af lovforslaget foreslås en sidestilling af en
fremtidsfuldmægtig med en værge udpeget af statsforvalt-
ningen, for så vidt angår optagelse i botilbud uden samtykke
efter servicelovens § 129, stk. 2. Med forslaget vil en frem-
4
tidsfuldmægtig på lige fod med en værge kunne tiltræde en
indstilling fra kommunalbestyrelsen om fuldmagtsgiverens
optagelse i et botilbud uden fuldmagtsgivers samtykke, jf.
servicelovens § 129, stk. 2. Den fremtidsfuldmægtige vil
dog alene kunne tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling i
det omfang, fremtidsfuldmagten bemyndiger den fremtids-
fuldmægtige dertil. Det vil sige, at fremtidsfuldmagten skal
omfatte forhold efter servicelovens § 129, stk. 2. Hvis den
fremtidsfuldmægtige ikke kan tiltræde kommunalbestyrel-
sens indstilling, vil § 129, stk. 5, i serviceloven finde anven-
delse på samme måde, som hvis den af statsforvaltningen
udpegede værge ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens
indstilling.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 4 og 5.
2.2. Finansiering af ophold i sikrede institutioner for børn
og unge uden lovligt ophold
2.2.1. Gældende ret
Sikrede døgninstitutioner, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6, kan efter bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar 2015 om
magtanvendelse over for børn og unge uden for hjemmet
(magtanvendelsesbekendtgørelsen) blandt andet anvendes
for unge, når opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling
(retsplejelovens § 765), er et led i afsoning (straffuldbyrdel-
sesloven § 78, stk. 2) eller er en idømt foranstaltning (straf-
felovens § 74 a). Dette følger af magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 30, stk. 1, nr. 4-6. Sikrede døgninstitutioner kan
anvendes efter disse bestemmelser, uanset om den unge har
lovligt ophold eller ej, og uafhængigt af, om kravet i ser-
vicelovens § 2 om, at man for at have ret til hjælp efter lo-
ven skal opholde sig lovligt her i landet, er opfyldt. Dette
skyldes, at anbringelse sker efter rettens bestemmelse.
Sikrede døgninstitutioner, jf. servicelovens § 66, stk. 1, nr.
6, kan efter magtanvendelsesbekendtgørelsen endvidere an-
vendes, når der er tale om udlændinge under 15 år uden lov-
ligt ophold i Danmark. Ophold på en sikret afdeling kan for
udlændinge under 15 år uden lovligt ophold her i landet fin-
de sted på baggrund af politiets afgørelse om frihedsberøvel-
se efter udlændingelovens § 36, jf. § 37. Dette følger af
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 7, og §§
35 og 37. Bestemmelserne vedrørende ophold i en sikret af-
deling, der træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsple-
jelovens § 765, gælder tillige for udlændinge under 15 år
uden lovligt ophold i Danmark. Dette følger af magtanven-
delsesbekendtgørelsens § 37.
For ophold efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30,
stk. 1, nr. 4-7, betales ifølge magtanvendelsesbekendtgørel-
sens § 54 en takst på 1,25 mio. kr. årligt (Pris og lønindeks
(PL) 2010). Satsen reguleres årligt med satsreguleringspro-
centen. Det er den unges opholdskommune, der betaler tak-
sten. Ved at lade kommunerne betale efter forbrug (takstbe-
taling) tilskyndes kommunerne til at styrke den forebyggen-
de og tidlige indsats mod ungdomskriminalitet. Udgifter ve-
drørende ophold efter magtanvendelsesbekendtgørelsens §
30, stk. 1, nr. 4-7, ud over det takstfinansierede, finansieres
objektivt af alle landets kommuner efter antallet af 15-17-
årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i året for-
ud for regnskabsåret.
Reglerne om takstbetaling for den unge blev indført den 1.
juli 2010 i forlængelse af et udvalgsarbejde om finansie-
ringsreglerne på sikrede institutioner og den daværende re-
gerings udspil om ”Mere konsekvens, opfølgning og omsorg
– en markant styrket indsats mod ungdomskriminalitet” fra
oktober 2009. Efter de tidligere regler blev de sikrede insti-
tutioner fuldt ud finansieret objektivt af kommunerne.
I forlængelse af ændringen af finansieringsreglerne blev der
i 2011 fra Danske Regioners side stillet spørgsmål til, om
kommunerne har hjemmel til at betale for ophold for børn
og unge uden lovligt ophold, når anbringelse sker i sikrede
døgninstitutioner som led i varetægtssurrogat eller afsoning
af dom, idet disse børn og unge ikke opfylder betingelsen i
servicelovens § 2 om, at man for at have ret til hjælp efter
serviceloven skal have lovligt ophold her i landet. Der blev
derfor i 2012 optaget en tekstanmærkning på finansloven for
2013 (tekstanmærkning nr. 118 til § 15.15.04. Unges ophold
i Kriminalforsorgens institutioner), som præciserede, at ”ud-
gifter vedrørende unge uden lovligt ophold i landet, der op-
holder sig på en sikret afdeling som led i varetægtssurrogat
eller afsoning af dom, fordeles mellem alle landets kommu-
ner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte kom-
muner pr. 1. januar forud for regnskabsåret”. Af den tilhø-
rende anmærkning til tekstanmærkningen fremgår, at ”bag-
grunden for tekstanmærkningen er, at unge uden lovligt op-
hold ikke er omfattet af servicelovens regler, jf. § 2, og der-
med heller ikke omfattet af de deraf følgende betalingsregler
i § 53, stk. 2 (gældende § 54, stk. 2, i bekendtgørelse nr.
1093 af 21. september 2010, om magtanvendelse over for
børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet)”. Betalings-
reglen, som der her henvises til, vedrører objektiv finansie-
ring af udgifter for ophold efter magtanvendelsesbekendtgø-
relsens § 29, stk. 1, nr. 4-7 (gældende § 30, stk. 1, nr. 4-7).
Anmærkningen henviser dog til, at tekstanmærkningen
hjemler kommunernes objektive finansiering af udgifter ve-
drørende unge uden lovligt ophold efter magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 29, stk. 1, nr. 4-6 (gældende § 30, stk. 1,
nr. 4-6). I den konkrete situation indebærer den objektive fi-
nansiering, at de udgifter, der ikke bliver dækket ved takst-
betaling, fordeles mellem alle landets kommuner efter antal-
let af 15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. ja-
nuar i året forud for regnskabsåret.
2.2.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Tekstanmærkningen, der vedrører finansiering af udgifter
vedrørende unge uden lovligt ophold, som opholder sig i si-
krede institutioner efter magtanvendelsesbekendtgørelsens
§ 30, stk. 1, nr. 4-6, har fungeret som en midlertidig løsning
på en uklar hjemmel for kommunernes finansiering og af-
holdelse af udgifterne. Tekstanmærkningen er videreført på
finansloven for 2016 og fremgår også af finanslovsforslaget
for 2017. I forbindelse med Social- og Indenrigsministeriets
5
lovforberedende arbejde, har det vist sig, at der er flere uk-
larheder omkring reglerne om finansiering af ophold i sikre-
de døgninstitutioner for børn og unge uden lovligt ophold.
Det har blandt andet ikke været hensigten, at ændringen af
finansieringsreglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen i
2010, hvorefter der fremadrettet skulle betales en takst på
1,25 mio. kr. pr. anbragt ung, også skulle omfatte børn og
unge uden lovligt ophold. Ændringen var alene rettet mod
de unge, der har lovligt ophold i Danmark, og som bor i
kommunen. Ifølge finanslovsaftalen for 2010 var formålet
med den faste takst at motivere kommunerne til at gribe ind
så tidligt som muligt, hvis en ung udvikler sig i kriminel ret-
ning. Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget om
ændring af serviceloven (Skærpelse af reaktionsmuligheder
over for kriminalitetstruede børn og unge) (L 167, FT
2009-2010, almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.2.) fremgår,
at den enkelte kommune betaler en fast takst, når unge under
18 år fra kommunen opholder sig på sikrede afdelinger eller
på kriminalforsorgens institutioner.
Det er herefter ministeriets opfattelse, at der er behov for en
præcisering af bemyndigelsesbestemmelsen i servicelovens
§ 174 for at skabe en klar hjemmel i serviceloven til kom-
munernes finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner
for børn og unge uden lovligt ophold efter magtanvendelses-
bekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-6. Der er desuden behov
for en præcisering af, at ophold for unge uden lovligt ophold
finansieres ved objektiv finansiering, sådan som det har væ-
ret praksis hidtil.
Ministeriet har endvidere overvejet, om hjemlen og reglerne
for kommunernes finansiering af ophold for børn under 15
år uden lovligt ophold, som opholder sig i sikrede institutio-
ner efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr.
7, efter ændringen af magtanvendelsesbekendtgørelsen i
2010 er tilstrækkeligt klare. Ophold i sikrede institutioner
for gruppen af mindreårige uden lovligt ophold har, fra
gruppen blev indsat i magtanvendelsesbekendtgørelsen i
2004 ved bekendtgørelse nr. 914 af 13. september 2009 og
frem til ændringen af magtanvendelsesbekendtgørelsen i
2010, efter reglerne i magtanvendelsesbekendtgørelsen væ-
ret finansieret ved objektiv finansiering. Finansieringen har
først været fordelt mellem amtskommuner og kommuner og
efter kommunalreformens ikrafttræden pr. 1. januar 2007
mellem kommunerne indbyrdes. Siden ændringen af finan-
sieringsreglerne i 2010 har det fremgået af magtanvendel-
sesbekendtgørelsens § 54 (tidligere § 53), at der skal betales
takst for ophold efter § 30, stk. 1, nr. 7 (§ 54, stk. 1), og at
udgifter ud over det takstfinansierede fordeles (§ 54, stk. 2)
mellem alle landets kommuner (objektiv finansiering). Det
fremgår ikke af indledningen til bekendtgørelsen, hvilken
lovhjemmel der ligger til grund for bestemmelsen. Det har
som ovenfor nævnt ikke været hensigten med ændringen af
magtanvendelsesbekendtgørelse i 2010, at der skulle betales
en takst for mindreårige uden lovligt ophold.
Af de specielle bemærkninger til den dagældende § 174 (i
dag § 174, stk. 4) i serviceloven (L 38, FT 2004-2005, 2.
samling, specielle bemærkninger til § 174), som giver mini-
steren hjemmel til at fastsætte regler om finansieringen af de
lands- og landsdelsdækkende tilbud, herunder for ophold i
sikrede afdelinger, fremgår, at ”udgifter for øvrige ophold
fordeles efter de gældende regler mellem kommuner og am-
ter efter objektive kriterier”. Ved øvrige ophold forstås her
ophold, der ikke er omfattede af dagældende magtanvendel-
sesbekendtgørelses § 7, stk. 1, nr. 1-3 (ophold, der alene
hviler på serviceloven). Ved øvrige ophold må således for-
stås ophold efter nugældende magtanvendelsesbekendtgørel-
ses § 30, stk. 4-7, herunder således også ophold for mindreå-
rige uden lovligt ophold. Bestemmelsen i § 174, stk. 4, er ik-
ke ændret i forbindelse med de ændrede finansieringsregler i
2010.
Det er herefter ministeriets opfattelse, at der også i forhold
til ophold efter magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk.
1, nr. 7, er behov for en præcisering af hjemmelsbestemmel-
sen og af reglerne om finansiering.
2.2.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås at indføre en klar lovhjemmel til,
at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om
kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninstituti-
oner for børn og unge uden lovligt ophold. Bemyndigelses-
bestemmelsen vil blive udmøntet ved fastsættelse af regler i
den gældende takstbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 9
af 12. januar 2015 om beregning af takster og betaling for
visse ydelser og tilbud efter serviceloven. Reglerne forven-
tes fastsat således, at udgifter vedrørende ophold i sikrede
institutioner for udenlandske børn og unge uden lovligt op-
hold fordeles mellem alle landets kommuner efter antallet af
15-17-årige, der bor i de enkelte kommuner pr. 1. januar i
året forud for regnskabsåret. Reglerne skal træde i stedet for
de gældende finansieringsbestemmelser i magtanvendelses-
bekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 186 af 20. februar
2015 om magtanvendelse over for børn og unge anbragt
uden for hjemmet.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 7.
2.3. Forlængelse af den kommunale afklaringsperiode
2.3.1. Gældende ret
Det følger af servicelovens § 181, at staten afholder udgifter
til hjælp efter visse bestemmelser i serviceloven til udlæn-
dinge, der har fået opholdstilladelse efter en række nærmere
angivne bestemmelser i udlændingeloven (flygtninge m.fl.).
Refusion til kommunen gives i de første 3 år efter datoen for
opholdstilladelse, jf. servicelovens § 181, stk. 2.
Efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, gælder der en udvi-
det refusionsret for kommunen, når udgifterne vedrører ud-
lændinge omfattet af stk. 1, som inden 12 måneder efter da-
toen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgn-
ophold. Efter bestemmelsen afholder staten udgifterne til
hjælp efter serviceloven, dog kun indtil den pågældende i en
sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv. Kom-
6
munen kan efter servicelovens § 181, stk. 3, anmelde de
samlede udgifter til hjælp efter serviceloven til statsrefusion.
Refusionen er således ikke begrænset til hjælp efter de be-
stemmelser, der er nævnt i § 181, stk. 2.
Refusion efter servicelovens § 181, stk. 3, forudsætter, som
det fremgår af bestemmelsen, at anbringelsen i døgnophold
sker senest 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen.
Hvis anbringelsen sker efterfølgende, finder servicelovens §
181, stk. 2, anvendelse. § 181, stk. 2, indebærer, at kun visse
udgifter dækkes af staten, og kun i de første 3 år efter datoen
for opholdstilladelsen.
2.3.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Regeringen og KL har den 18. marts 2016 indgået aftalen
”Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge”. Det
er blandt andet aftalt at forlænge afklaringsperioden i ser-
vicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, fra 12 måneder til 24 måne-
der. Servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, giver kommunerne
mulighed for at få refusion for udgifter efter serviceloven,
når flygtninge anbringes i døgnophold inden for den angivne
afklaringsperiode.
En ændring vil give kommunerne længere tid til at afdække
den enkeltes konkrete behov og dermed medvirke til at fore-
bygge, at kommunerne alene for at sikre retten til refusion
visiterer til døgnophold i stedet for at afprøve mindre indgri-
bende og billigere foranstaltninger. Ifølge forarbejderne til
bestemmelsen om særlig refusion (L 82, FT 1991-92, sp.
1785) indsat i bistandsloven ved lov nr. 348 af 14. maj 1992,
er det en betingelse, at behovet for anbringelse skal være til
stede ved ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid
herefter. En udvidelse af kommunernes afklaringsperiode vil
ikke ændre på denne betingelse.
2.3.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at den periode, som kommunerne
efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, har til at afdække den
enkeltes konkrete behov i forhold til anbringelse i døgnop-
hold ændres fra 12 måneder til 24 måneder.
Forslaget vil give kommunerne længere tid til at afdække
den enkeltes konkrete behov. Det vil som hidtil være en be-
tingelse, at behovet for anbringelse skal være til stede ved
ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid herefter.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8.
2.4. Optagelse i botilbud uden samtykke
2.4.1. Gældende ret
Servicelovens § 129 fastsætter, at kommunalbestyrelsen i
visse situationer kan træffe afgørelse om optagelse af en
borger i et særligt botilbud, uanset at borgeren enten mod-
sætter sig flytning eller mangler evnen til at give informeret
samtykke til en flytning. Efter retssikkerhedslovens § 72,
stk. 5, har klage over sådanne afgørelser som udgangspunkt
opsættende virkning. I tilfælde, hvor særlige forhold gør det
påkrævet, kan statsforvaltningen efter bestemmelsen træffe
afgørelse om, at optagelse i et særligt botilbud på baggrund
af en afgørelse efter servicelovens § 129 kan iværksættes
straks. Udgangspunktet er derfor, at optagelse af en borger i
et særligt botilbud først kan ske efter udløbet af klagefristen
på fire uger.
Det fremgår af forarbejderne til retssikkerhedslovens § 72,
stk. 5, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at der
foreligger særlige forhold, der gør det påkrævet, at afgørel-
sen iværksættes straks. Det er således navnlig hensynet til at
forhindre den pågældende i at skade sig selv eller udsætte
sig selv eller andre for fare. En situation, hvor den pågæl-
dende f.eks. er indlagt på et hospital, er således som ud-
gangspunkt ikke en situation, hvor statsforvaltningen kan
træffe afgørelse om, at afgørelsen kan iværksættes straks (L
195, folketingssamling 1998-99, udvalgsbetænkning, Folke-
tingstidende tillæg B, sp. 1050).
2.4.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Det er Social- og Indenrigsministeriets vurdering, at det i
visse situationer er uhensigtsmæssigt, at en afgørelse om op-
tagelse af en borger i et særligt botilbud ikke kan iværksæt-
tes inden udløbet af klagefristen. Det gælder f.eks. i det til-
fælde, hvor en færdigbehandlet patient med demens, der ik-
ke er i stand til at afgive et informeret samtykke, skal ud-
skrives fra sygehuset og optages i et relevant botilbud, fordi
den nødvendige hjælp ikke kan gives i borgerens hidtidige
bolig, og hvor alle klageberettigede tiltræder kommunalbe-
styrelsens indstilling om flytning. I denne situation vil flyt-
ningen af borgeren først kunne ske efter udløbet af klagefri-
sten på 4 uger, uanset at hensynet til den demente taler for,
at flytningen gennemføres hurtigst muligt, og de klageberet-
tigede er enige i kommunalbestyrelsens indstilling om flyt-
ning. Borgeren vil i denne situation skulle forblive indskre-
vet på sygehuset i perioden indtil klagefristens udløb, uanset
at der ikke foreligger en fortsat saglig begrundelse for ind-
læggelsen.
2.4.3. Den foreslåede ordning
Med denne del af lovforslaget foreslås det at give statsfor-
valtningen mulighed for at kunne træffe afgørelse om, at op-
tagelse i et særligt botilbud uden samtykke efter servicelo-
vens § 129 kan iværksættes straks, hvis hensynet til den på-
gældende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder
kommunalbestyrelsens indstilling efter § 129 i lov om social
service. Det fremgår af servicelovens § 131, stk. 2, at kom-
munalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen om flyt-
ning uden samtykke skal indeholde en redegørelse for bor-
gerens egne samt de pårørendes og den eventuelle værges
bemærkninger til flytningen. Denne redegørelse vil med den
foreslåede ordning ligeledes skulle indeholde en redegørelse
for, hvorvidt alle klageberettigede tiltræder kommunalbesty-
relsens indstilling. I forbindelse med kommunalbestyrelsens
kontakt med de pårørende og eventuelt øvrige klageberetti-
gede under sagsbehandlingen skal kommunalbestyrelsen så-
7
ledes afklare, hvorvidt disse kan tiltræde kommunalbestyrel-
sens indstilling.
Det fremgår af servicelovens § 134, stk. 3, at en klage over
statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et særligt botil-
bud efter § 129 kan indbringes af en ægtefælle, en pårøren-
de, en værge eller en anden repræsentant for den person, af-
gørelsen vedrører, når denne ikke selv er i stand til at klage.
I de situationer, hvor den pågældende borger ikke har nogen
pårørende, gælder den normale procedure for værgeudpeg-
ning, jf. servicelovens § 131, stk. 4. Kommunalbestyrelsen
skal således påse, om der er pårørende eller andre, der kan
inddrages i varetagelsen af interesserne for en person med
en betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsevne. Kom-
munalbestyrelsen skal i forlængelse heraf være opmærksom
på, om der er behov for at bede statsforvaltningen om at be-
skikke en værge efter værgemålsloven.
Den eksisterende mulighed for statsforvaltningen til at træf-
fe afgørelse om, at optagelse i et særligt botilbud iværksæt-
tes straks, hvis særlige forhold gør det påkrævet, bibeholdes
uændret. Forslaget indebærer ikke ændrede kriterier for
statsforvaltningens afgørelse om optagelse i særligt botilbud
uden samtykke.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, og § 2, nr. 13.
2.5. Bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende bor-
gere fra Grønland og Færøerne, der visiteres til ophold i
Danmark og omvendt
2.5.1. Gældende ret
Servicelovens § 196, stk. 2, 1. pkt., fastsætter, at social- og
indenrigsministeren har bemyndigelse til efter aftale med
Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre at fastsætte
regler i en bekendtgørelse om visitation, betaling, og refusi-
on samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af
færøske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i
Danmark og modtager tilbud efter serviceloven. Tilsvarende
kan der fastsættes regler i en bekendtgørelse for personer,
der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland på
foranledning af danske sociale myndigheder, jf. bestemmel-
sens 2. pkt. Desuden giver bestemmelsen hjemmel til, at der
kan fastsættes regler om underretningspligt mellem sociale
myndigheder i Danmark og Grønland og mellem sociale
myndigheder i Danmark og på Færøerne, jf. § 196, stk. 2, 3.
pkt. Bemyndigelsen er anvendt til udstedelse af bekendtgø-
relse nr. 1388 og 1389 af 12. december 2006 med senere
ændringer om besøgsrejser og ophold i Danmark eller på
Færøerne henholdsvis i Grønland i tilbud i boformer.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at opholds-
kommunen har pligt til at yde hjælp efter de love, der er om-
fattet af retssikkerhedsloven, herunder hjælp efter servicelo-
ven. En person har efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 2,
som udgangspunkt opholdskommune, hvor personen har sin
bopæl eller sædvanligvis opholder sig. Udgangspunktet er
således i dag, at en person, der har ophold i et botilbud i en
dansk kommune, har ret til hjælp efter serviceloven fra den-
ne kommune, uanset om den pågældende er visiteret til bo-
tilbuddet af de færøske eller grønlandske myndigheder. Reg-
ler om finansiering fra de færøske og grønlandske myndig-
heder er fastsat i de ovennævnte bekendtgørelser om besøgs-
rejser og ophold i Danmark eller på Færøerne henholdsvis i
Grønland i tilbud i boformer.
2.5.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Formuleringen af servicelovens § 196, stk. 2, 1. pkt., har i
praksis givet anledning til usikkerhed om bemyndigelsens
rækkevidde. Det er derfor Social- og Indenrigsministeriets
vurdering, at det vil være hensigtsmæssigt at præcisere be-
stemmelsen.
Det er ikke Social- og Indenrigsministeriets ønske med for-
slaget at ændre på det grundlæggende princip, at bemyndi-
gelsen til at fastsætte regler om forhold, hvor personer på
foranledning af færøske eller grønlandske sociale myndighe-
der får ophold i Danmark og modtager tilbud efter servicelo-
ven, og personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i
Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder,
kun kan udnyttes efter aftale med Færøernes landsstyre hen-
holdsvis Grønlands Naalakkersuisut.
2.5.3. Den foreslåede ordning
Den foreslåede ændring af bestemmelsen har til formål at
præcisere, at bestemmelsen giver social- og indenrigsmini-
steren bemyndigelse til at fastsætte regler om bl.a. visitation,
betaling og refusion, besøgsrejser, handleplaner, handle- og
betalingskompetence og lovvalg, når personer på foranled-
ning af færøske eller grønlandske sociale myndigheder får
ophold i Danmark og modtager tilbud efter serviceloven, og
når personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i
Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Der er således ikke tale om en indholdsmæssig udvidelse af
den gældende bemyndigelse.
Samtidig foreslås det, at der indsættes en bestemmelse i rets-
sikkerhedsloven svarende til § 196 i serviceloven.
Det er efter aftale med Færøernes landsstyre hensigten i en
ny bekendtgørelse om visitation af borgere til sociale tilbud
m.v. i Danmark og på Færøerne at fastsætte, at hvis en bor-
ger på foranledning af de færøske sociale myndigheder er
visiteret til et tilbud i Danmark, tilkommer kompetencen til
at fastsætte, ændre eller afbryde indsatsen efter servicelo-
ven, efter samråd med den danske kommune, de færøske so-
ciale myndigheder, der har visiteret borgeren.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 2, nr. 14.
2.6. Udpegning af dommere til børn og unge-udvalget
2.6.1. Gældende ret
Efter retssikkerhedslovens § 18 skal kommunalbestyrelsen
nedsætte et børn og unge-udvalg, der træffer afgørelse i de
mest indgribende sager vedrørende børn og unge, jf. service-
8
lovens § 74. Retssikkerhedslovens § 19 fastsætter, at børn
og unge-udvalget i kommunen, jf. § 18, består af to med-
lemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt dens
medlemmer, byretsdommeren i retskredsen, dog således at
Domstolsstyrelsen bestemmer, hvem der skal have hvervet,
hvis der er flere dommere i retskredsen, samt to pædago-
gisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af statsforvaltnin-
gen for en periode, der svarer til den kommunale valgperio-
de. Efter de samme regler udpeges der desuden en stedfor-
træder for hvert medlem. Stedfortræderen indkaldes til at
møde, når medlemmet er forhindret i at deltage.
2.6.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
De gældende regler, som fastsætter, at der beskikkes en
dommer fra retskredsen, og at Domstolsstyrelsen bestemmer
hvilken dommer i retskredsen, der skal have hvervet, hvis
der er flere dommere i retskredsen, har fremgået stort set
uændrede siden forsorgsloven fra 1958, dog således at det
oprindeligt var socialministeren efter forhandling med ju-
stitsministeren, der havde opgaven med at afgøre, hvem der
skulle varetage hvervet, hvis der var flere dommere i rets-
kredsen. Med Domstolsstyrelsens oprettelse i 1998 blev
kompetencen overført hertil. De gældende regler tager ikke
højde for de ændringer af retskredsene, som indgik i dom-
stolsreformen, jf. lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af
retsplejeloven og forskellige andre love. Ved reformen blev
antallet af retskredse reduceret fra 82 til 24, og der er i dag
altid flere dommere i en retskreds.
Det er i dag praksis, at retspræsidenten i retskredsen indstil-
ler til Domstolsstyrelsen, hvilken dommer der skal modtage
hvervet som medlem af udvalget, hvorefter Domstolsstyrel-
sen beskikker den pågældende dommer som medlem af ud-
valget. Domstolsstyrelsen følger således altid retspræsiden-
tens indstilling. Da der ikke foretages en egentlig sagsbe-
handling i Domstolsstyrelsen, er det Social- og Indenrigsmi-
nisteriets og Domstolsstyrelsens vurdering, at inddragelsen
af Domstolsstyrelsen i disse sager ikke er hensigtsmæssig.
2.6.3. Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås, at det af hensyn til at sikre en ef-
fektiv sagsbehandling fremover er retspræsidenten i rets-
kredsen, der udpeger, hvilken dommer i retskredsen der skal
have hvervet som dommer i de enkelte børn og unge-udvalg
i kommunerne.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 1.
2.7. Ankestyrelsens ledelse
2.7.1. Gældende ret
Betegnelsen for lederen af Ankestyrelsen har siden styrel-
sens oprettelse ved lov om Den Sociale Ankestyrelse, jf. lov
nr. 605 af 20. december 1972, været ”styrelseschefen”. Reg-
len om oprettelse af en stilling som vicestyrelseschef blev
indført ved lov nr. 1127 af 22. december 1993 med henblik
på strukturændringer i Ankestyrelsens organisation (lovfor-
slag L 98, folketingssamlingen 1993-94).
I den gældende retssikkerhedslovs § 59 er fastsat, at styrel-
seschefen i Ankestyrelsen kan overlade sine beføjelser til vi-
cestyrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Styrel-
seschefen kan endvidere fastsætte regler om vicestyrelses-
chefen og ankechefernes adgang til at overlade deres befø-
jelser efter lovgivningen til andre ansatte.
Beslutninger om genoptagelse af en tidligere afgjort sag og
beslutninger om, hvorvidt en klage over optagelse i botilbud
kan tillægges opsættende virkning, træffes efter retssikker-
hedslovens § 57 af én ankechef. Efter ovennævnte delegati-
onsbeføjelse kan beføjelsen overlades til andre ansatte. I
praksis træffes sådanne beslutninger i dag af andre ansatte
end ankechefer efter delegation.
2.7.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
I Ankestyrelsen er betegnelsen styrelseschefen bevaret siden
1972, mens denne betegnelse i andre styrelser på det sociale
område og på andre ministerieområder er ændret til direktør.
Der vurderes at være behov for en modernisering af stil-
lingsbetegnelsen for styrelseschef og vicestyrelseschef i An-
kestyrelsen med henblik på at opnå en ensretning med øvri-
ge statslige styrelser.
Der er i de senere år sket en betydelig udvidelse af omfanget
af Ankestyrelsens opgaver. Herunder er behandlingen af
klager over kommunale afgørelser på det sociale og beskæf-
tigelsesmæssige område fra den 1. juli 2013 placeret i Anke-
styrelsen, jf. lov nr. 493 af 21. maj 2012 (lovforslag L 158,
folketingssamling 2012-13). Ankestyrelsen afsluttede i 2015
ca. 31.000 klagesager på det kommunale område. Der er
endvidere sket en udvidelse af Ankestyrelsens opgaver ved
indfusionering af Familiestyrelsen i 2012. Ændringerne be-
tyder, at retssikkerhedslovens bestemmelser om Ankestyrel-
sens ledelsesstruktur ikke i alle tilfælde er fuldt ud tidssva-
rende.
2.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at stillingsbetegnelsen for styrelseschef og vi-
cestyrelseschef i Ankestyrelsen ændres til direktør og vice-
direktør. Der foreslås på baggrund heraf konsekvensrettelser
af stillingsbetegnelser i lov om social service og i lov om
voksenansvar for anbragte børn og unge.
På baggrund af de anførte overvejelser og med henblik på
etablering af en mere fleksibel struktur i Ankestyrelsen fore-
slås, at der indføres mulighed for ansættelse af mere end én
vicestyrelseschef i styrelsen. Det bemærkes, at antallet af vi-
cestyrelseschefer vil være underlagt den almindelige statsli-
ge styring af antallet af chefstillinger.
Endelig foreslås fastsat i loven, at processuelle beslutninger
om genoptagelse af sager og om, hvorvidt en afgørelse om
optagelse i botilbud kan tillægges opsættende virkning, træf-
fes af direktøren. Kompetencen vil som hidtil kunne delege-
9
res til en ankechef eller til andre ansatte. Ændringen tilsigter
således ingen ændring af den praktiske beslutningsproces i
Ankestyrelsen i disse sager, men alene at fastlægge, at kom-
petencen også til at træffe sådanne beslutninger som ud-
gangspunkt er direktørens.
Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1-3, § 2, nr. 3-7, 10 og
11, og § 3, nr. 1.
2.8. Ankestyrelsens sagsoplysning ved behandling af klager
over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark
2.8.1. Gældende ret
I retssikkerhedslovens § 64 er fastsat, at lovens kapitel 9 og
bestemmelserne i §§ 66-70 og 72 (i lovens kapitel 10) finder
anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af klager over
afgørelser truffet af Udbetaling Danmark.
I retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er generelt fastsat, at soci-
al- og indenrigsministeren, på beskæftigelsesområdet efter
forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvil-
ke sager loven helt eller delvist finder anvendelse på.
Med hjemmel i sidstnævnte bestemmelse er fastsat i § 3, stk.
2, i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på
det sociale område, at de generelle regler om sagens oplys-
ning og myndighedens oplysningspligt overfor borgeren, der
er fastsat i retssikkerhedslovens kapitel 3 a, og som er rele-
vante for Ankestyrelsen, også gælder, når Ankestyrelsen be-
handler klager over afgørelser truffet af Udbetaling Dan-
mark, ligesom reglerne gælder, når Ankestyrelsen behandler
klager over afgørelser truffet af kommunerne.
2.8.2. Social- og Indenrigsministeriets overvejelser
Set i lyset af, at der i retssikkerhedslovens § 64 a er fastsat
udtrykkelige regler om anvendelse af bestemmelser i rets-
sikkerhedsloven ved Ankestyrelsens behandling af klager
over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, vurderes det,
at det tilsvarende bør fastsættes udtrykkeligt i bestemmel-
sen, at de ovenfor nævnte almindelige regler for Ankestyrel-
sens sagsoplysning og oplysningspligt, der er fastsat i lovens
kapitel 3 a, også gælder ved Ankestyrelsens behandling af
klager over afgørelser truffet af Udbetaling Danmark.
2.8.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i retssikkerhedslovens § 64 a om Anke-
styrelsens behandling af klager over afgørelser truffet af Ud-
betaling Danmark, indsættes en udtrykkelig henvisning til
de generelle regler om sagens oplysning og myndighedens
oplysningspligt, som er relevante for Ankestyrelsen. Det
drejer sig om retssikkerhedslovens § 10, § 11, stk. 1, § 11 a,
stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12.
Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 12.
3. De økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
De foreslåede regler om sidestilling af en fremtidsfuldmæg-
tig og en af statsforvaltningen udpeget værge i relation til
optagelse i et botilbud uden samtykke, jf. servicelovens §
129, stk. 2, de foreslåede regler om, at statsforvaltningen gi-
ves mulighed for at træffe afgørelse om, at en afgørelse efter
servicelovens § 129 om optagelse i et botilbud kan iværk-
sættes straks, hvis alle klageberettigede er enige, den fore-
slåede bemyndigelse til fastsættelse af regler vedrørende
borgere fra Grønland og Færøerne, der på foranledning af de
grønlandske henholdsvis de færøske myndigheder får op-
hold i Danmark og modtager et servicelovstilbud og om-
vendt, samt forslaget om flytning af kompetence fra Dom-
stolsstyrelsen til den lokale retspræsident til udpegning af
dommere til kommunernes børn og unge-udvalg medfører
ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det
offentlige.
For så vidt angår forslaget vedrørende finansiering af ophold
i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt ophold
(almindelige bemærkninger afsnit 2.2.) bemærkes, at forsla-
get vurderes ikke at give anledning til regulering af bloktil-
skuddet.
Udgifterne til eventuel ansættelse af flere vicedirektører i
Ankestyrelsen skal afholdes inden for Ankestyrelsens eksi-
sterende økonomiske rammer. Forslaget som helhed, herun-
der også ændring af stillingsbetegnelser for Ankestyrelsens
øverste ledelse (almindelige bemærkninger afsnit 2.7.),
medfører ikke administrative konsekvenser for det offentli-
ge. Dette er ligeledes tilfældet for forslagene vedrørende
Ankestyrelsens sagsoplysning ved behandling af klager over
afgørelser truffet af Udbetaling Danmark (almindelige be-
mærkninger afsnit 2.8.).
Det samlede lovforslags økonomiske konsekvenser skal for-
handles med kommunerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative kon-
sekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for bor-
gerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer
10
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2016
til den 10. august 2016 været sendt i høring hos følgende
myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Alzheimerforeningen, Ankestyrelsen, Dansk
Arbejdsgiverforening, Danske Advokater, Den Danske
Dommerforening, Dansk Erhverv, Dansk Socialrådgiverfor-
ening, Dansk Sygeplejeråd, Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer, Danske Regioner, Danske Senio-
rer, Danske Ældreråd, Datatilsynet, DemensKoordinatorer i
Danmark, Det Centrale Handicapråd, Dommerfuldmægtig-
foreningen, Domstolsstyrelsen, FOA, Foreningen af Social-
chefer i Danmark, HK/kommunal, Institut for Menneskeret-
tigheder, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomst-
ansatte (KTO), Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, LO,
LO᾽s Faglige Seniorer, Lægeforeningen, Nationalt Videns-
center for Demens, PLO, Pårørendegruppen for svage ældre,
Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningen, Æl-
dreForum og Ældre Sagen.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for bor-
gerne
Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Overimplementering af EU-retlige mi-
nimumsforpligtelser
Ja Nej
x
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1-3
Af servicelovens § 75, stk. 5 og 6, fremgår, at Ankestyrel-
sens styrelseschef har samme beføjelser som formanden for
et kommunalt børn og unge-udvalg, og bestemmelserne fast-
lægger i forlængelse heraf særlige procedurekrav for sager,
hvor styrelseschefen har anvendt disse beføjelser.
Det fremgår af § 168, stk. 3, i serviceloven, at indbringelse
af en afgørelse truffet af børn og unge-udvalget efter ser-
vicelovens § 74 ikke har opsættende virkning. Dog kan An-
kestyrelsens styrelseschef under ganske særlige omstændig-
heder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før
Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Med lovforslagets § 2, nr. 3-7, foreslås, at betegnelsen for
Ankestyrelsens leder ændres fra styrelseschef til direktør.
Som konsekvens heraf foreslås med § 1, nr. 1-3, henvisnin-
gerne til Ankestyrelsens styrelseschef i servicelovens § 75,
stk. 5 og 6, og § 168, stk. 3, ændret til direktør.
Det er forudsat, at der alene er tale om en ændring af stil-
lingsbetegnelsen for Ankestyrelsens øverste leder, og der
foreslås således ikke indholdsmæssige ændringer i service-
lovens bestemmelser.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.7.2 og 2.7.3.
Til nr. 4
Servicelovens § 129, stk. 2, vedrører optagelse i et botilbud
efter serviceloven, i et botilbud i boliger opført efter den nu
ophævede lov nr. 387 af 10. juni 1987 om boliger for ældre
og personer med handicap eller i et botilbud efter lov om al-
mene boliger m.v., af en person med betydelig og varigt
nedsat psykisk funktionsevne, hvor den psykiske funktions-
nedsættelse er en konsekvens af en erhvervet mental svæk-
kelse, som er fremadskridende. Afgørelse om optagelse kan
for denne persongruppe træffes af kommunalbestyrelsen,
hvis personen ikke modsætter sig flytning, men mangler ev-
nen til at give informeret samtykke. Kommunalbestyrelsens
afgørelse skal tiltrædes af den af statsforvaltningen beskik-
kede værge. Det er en betingelse for, at kommunen kan træf-
fe afgørelse efter § 129, stk. 2, at ophold i et botilbud med
tilknyttet service er påkrævet for, at den pågældende kan få
11
den nødvendige hjælp, og at det i det konkrete tilfælde vur-
deres omsorgsmæssigt at være mest hensigtsmæssigt for den
pågældende.
Den af statsforvaltningen beskikkede værge skal udtrykke-
ligt tage stilling til, om værgen er enig i kommunalbestyrel-
sens indstilling om flytning uden samtykke. Hvis værgen er
enig i indstillingen fra kommunalbestyrelsen om flytning
uden samtykke, vil kommunalbestyrelsen selv kunne træffe
afgørelse i sagen, og statsforvaltningen skal ikke inddrages.
Hvis værgen ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens ind-
stilling om flytning efter servicelovens § 129, stk. 2, fremgår
det af § 129, stk. 5, at kommunalbestyrelsen kan indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse efter servicelovens
§ 131.
Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås der i servicelovens
§ 129 indsat et nyt stykke, hvorefter en fremtidsfuldmægtig
på lige fod med en af statsforvaltningen udpeget værge kan
tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse af
en person, der mangler evnen til at give informeret samtyk-
ke, i et botilbud. Det er i den forbindelse et krav, at frem-
tidsfuldmagten er sat i kraft, jf. § 7, stk. 1, i lov om fremtids-
fuldmagter, og at fremtidsfuldmagten omfatter forhold efter
servicelovens § 129, stk. 2. Det fremgår af § 24 i lov om
fremtidsfuldmagter, at en fremtidsfuldmagt ophører, hvis
fuldmagtsgiveren kommer under værgemål. Dette gælder
dog ikke, hvis værgemålet angår bestemte forhold, der ikke
er omfattet af fremtidsfuldmagten, eller som den, der har
fremtidsfuldmagt, er afskåret fra at varetage.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.1.2 og 2.1.3.
Til nr. 5
Servicelovens § 129, stk. 5, indeholder processuelle regler,
der finder anvendelse i forbindelse med, at kommunalbesty-
relsen træffer afgørelse eller ønsker at træffe afgørelse i sag-
er omfattet af § 129, stk. 2. Det fremgår således af bestem-
melsen, at kommunalbestyrelsens afgørelse efter servicelo-
vens § 129, stk. 2, dvs. hvor den af statsforvaltningen be-
skikkede værge har tiltrådt kommunalbestyrelsens indstil-
ling, kan påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapi-
tel 10 i retssikkerhedsloven. Det fremgår endvidere af § 129,
stk. 5, 2. pkt., at hvis den af statsforvaltningen beskikkede
værge ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling
efter § 129, stk. 2, indstiller kommunalbestyrelsen til stats-
forvaltningen at træffe afgørelse.
Som konsekvens af forslaget i lovforslagets § 1, nr. 4, om en
sidestilling af fremtidsfuldmægtige med værger i sager om-
fattet af servicelovens § 129, stk. 2, foreslås en konsekvens-
ændring af § 129, stk. 5, 2. pkt. Med ændringen vil det af
bestemmelsen fremgå, at hvis det i stedet for en værge er en
fremtidsfuldmægtig, der ikke kan tiltræde kommunalbesty-
relsens indstilling, vil den samme procedure finde anvendel-
se. Det vil sige, at i den situation, hvor den fremtidsfuld-
mægtige ikke kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstil-
ling, vil kommunalbestyrelsen indstille til statsforvaltningen
om at træffe afgørelse om optagelse eller flytning til et be-
stemt botilbud.
Til nr. 6
Af servicelovens § 131, stk. 2, fremgår, at en kommunalbe-
styrelses indstilling til statsforvaltningen om at træffe afgø-
relse om optagelse i et særligt botilbud uden samtykke efter
§ 129 skal indeholde en redegørelse. Kravene til redegørel-
sens indhold er oplistet i servicelovens § 131, stk. 2, nr. 1-5.
Redegørelsen skal således indeholde 1) oplysninger om
grundlaget for at betingelserne i § 129 anses for opfyldte, 2)
den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne, 3) den hjælp og pleje efter servicelovens ka-
pitel 16, der har været iværksat eller tilbudt den pågældende
borger eller familien, før kommunalbestyrelsen udarbejdede
indstillingen og 4) indretningen af den nye bolig og den per-
sonlige hjælp, pleje og støtte m.v., som vil kunne stilles til
rådighed. Endelig skal redegørelsen, jf. § 131, stk. 2, nr. 5,
også indeholde oplysninger om den omhandlede persons eg-
ne samt de pårørendes og den eventuelle værges bemærk-
ninger til flytningen.
Der foreslås med lovforslagets § 2, nr. 13, en ændring af
retssikkerhedsloven, således at statsforvaltningen kan træffe
afgørelse om, at en flytning efter servicelovens § 129 kan
iværksættes straks, hvis hensynet til den pågældende borger
taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kommunalbe-
styrelsens indstilling om flytning til det konkrete botilbud.
For at understøtte denne foreslåede ændring, foreslås der en
udvidelse af indholdet af redegørelsen efter servicelovens
§ 131, stk. 2. Redegørelsen foreslås således fremover i for-
længelse af oplysninger om pårørendes bemærkninger til
flytningen også at skulle indeholde oplysninger om, hvor-
vidt de klageberettigede efter servicelovens § 134, stk. 3,
kan tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling. Idet redegø-
relsen bliver sendt til statsforvaltningen af kommunalbesty-
relsen som en del af indstillingen om flytning efter service-
lovens § 129, vil statsforvaltningen som en del af de almin-
delige sagsbehandlingsskridt modtage oplysninger om,
hvorvidt de klageberettigede kan tiltræde kommunalbesty-
relsens indstilling om flytning. Det forudsættes, at kommu-
nalbestyrelsen som hidtil i forbindelse med afklaring af de
pårørendes bemærkninger til flytningen gør de klageberetti-
gede opmærksomme på indstillingens indhold og konse-
kvenser.
Til nr. 7
For ophold efter § 30, stk. 1, nr. 4-7, i bekendtgørelse nr.
186 af 20. februar 2015 om magtanvendelse over for børn
og unge uden for hjemmet (magtanvendelsesbekendtgørel-
sen) betaler kommunerne efter gældende ret en takst på 1,25
mio. kr. årligt (PL 2010). Dette fremgår af magtanvendel-
sesbekendtgørelsens § 54, stk. 1. Satsen reguleres årligt med
satsreguleringsprocenten. Udgifter vedrørende ophold efter
magtanvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-7, ud-
12
over det takstfinansierede, fordeles mellem alle landets
kommuner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte
kommuner pr. 1. januar i året forud for regnskabsåret. Dette
følger af magtanvendelsesbekendtgørelsens § 54, stk. 2. Der
skelnes ikke i reglerne om finansiering af ophold efter magt-
anvendelsesbekendtgørelsens § 30, stk. 1, nr. 4-6, mellem
unge med lovligt ophold og unge uden lovligt ophold.
For så vidt angår udgifter vedrørende unge uden lovligt op-
hold i Danmark, der opholder sig på en sikret afdeling som
led i varetægtssurrogat, afsoning af dom, eller som idømt
foranstaltning, jf. § 30, stk. 1, nr. 4-6, i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen, fordeles udgiften dog mellem alle landets
kommuner efter antallet af 15-17-årige, der bor i de enkelte
kommuner pr. 1. januar forud for regnskabsåret. Dette følger
af en tekstanmærkning på finansloven for 2013 (tekstan-
mærkning nr. 118) og efterfølgende finanslove. Der henvi-
ses i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.
Tilsvarende afholder kommunerne i praksis ved objektiv fi-
nansiering udgifter for ophold efter magtanvendelsesbe-
kendtgørelsen § 30, stk. 1, nr. 7, for udlændinge under 15 år
uden lovligt ophold, efter reglerne i magtanvendelsesbe-
kendtgørelsens § 54.
Med lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås med indsættelse
af § 174, stk. 5, en præcisering af social- og indenrigsmini-
sterens adgang til ved bekendtgørelse at fastsætte regler om
finansiering af ophold i sikrede døgninstitutioner for børn og
unge uden lovligt ophold i Danmark. Bemyndigelsesbestem-
melsen vil blive anvendt til at fastsætte regler om viderefø-
relse af gældende praksis, hvorefter kommunerne ved objek-
tiv finansiering skal afholde udgifterne for ophold i sikrede
døgninstitutioner for børn og unge uden lovligt ophold. Reg-
lerne vil blive indsat i den gældende bekendtgørelse om be-
regning af takster og betaling for visse ydelser og tilbud ef-
ter serviceloven, jf. bekendtgørelse nr. 9 af 12. januar 2015
(takstbekendtgørelsen), idet magtanvendelsesbekendtgørel-
sen, som i dag indeholder reglerne om finansiering af op-
hold i sikrede døgninstitutioner, ikke længere vil være gæl-
dende som konsekvens af ikrafttrædelsen af lov om vok-
sensansvar for anbragte børn og unge, jf. lov nr. 619 af 8. ju-
ni 2016.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.2.
Til nr. 8
Efter servicelovens § 181, stk. 3, nr. 1, kan kommunerne op-
nå refusion for udgifter til hjælp efter serviceloven for visse
udlændinge (flygtninge m.fl.), som inden 12 måneder efter
datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt
nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgn-
ophold. Kommunen skal således efter bestemmelsen inden
for 12 måneder vurdere den enkeltes behov for anbringelse i
døgnophold, hvis retten til refusion efter servicelovens
§ 181, stk. 3, nr. 1, skal opnås.
Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at den periode, som
kommunen har til at vurdere den enkeltes behov, udvides fra
12 måneder til 24 måneder i servicelovens § 181, stk. 3, nr.
1. Dette vil give kommunerne længere tid til at afdække den
enkeltes konkrete behov. Det kan derved medvirke til at
forebygge, at kommunerne alene for at sikre retten til refusi-
on visiterer til døgnophold i stedet for at afprøve mindre
indgribende og billigere foranstaltninger. Det er fortsat en
betingelse, at behovet for anbringelse skal være til stede ved
ankomsten til landet, eller at det viser sig kort tid herefter.
En udvidelse af kommunernes afklaringsperiode vil ikke
ændre på denne betingelse.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.3.2. og 2.3.3.
Til nr. 9
Af den gældende § 196, stk. 2, 1. pkt., i serviceloven frem-
går, at social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler ef-
ter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemme-
styre. Den 21. juni 2009 trådte lov om Grønlands selvstyre i
kraft (lov nr. 473 af 12. juni 2009). Med loven blev der
skabt en selvstyreordning for Grønland. Selvstyremyndighe-
derne i Grønland består af en folkevalgt forsamling - Inatsi-
sartut (landstinget) - samt en forvaltning, der ledes af Naa-
lakkersuisut (landsstyret). Det foreslås derfor, at der i § 196,
stk. 2, 1. pkt., henvises til Grønlands Naalakkersuisut.
Med lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det, at bemyndigelsen i
servicelovens § 196, stk. 2, 1. pkt., ud over at give hjemmel
til, at social- og indenrigsministeren kan fastætte regler om
visitation, betaling og refusion samt besøgsrejser mv., også
giver hjemmel til, at ministeren kan fastsætte regler om
handleplaner, handle- og betalingskompetence og lovvalg.
Ministeren vil således også kunne fastsætte regler om, at den
visiterende myndighed skal udarbejde et forslag til handle-
plan for indsatsen, herunder den tidsmæssige udstrækning af
opholdet, som skal udleveres til den modtagende myndig-
hed. Ministeren vil endvidere kunne fastsætte regler om,
hvem der har handleforpligtigelsen, hvis den iværksatte
hjælp ikke opfylder sit formål, samt hvem der har betalings-
forpligtigelsen, hvis opholdskommunen træffer en midlerti-
dig afgørelse om hjælp i tilfælde, hvor borgeren er i fare, el-
ler hvis det er af afgørende betydning af hensyn til borge-
rens øjeblikkelige behov for støtte.
Bemyndigelsen i § 196, stk. 2, 1. pkt., betyder, at der i en
bekendtgørelse kan fastsættes regler, der fraviger de respek-
tive regler i Danmark, i Grønland og på Færøerne om visita-
tion, betaling og refusion, besøgsrejser, handleplaner, hand-
le- og betalingskompetence, lovvalg m.v. Der kan således
f.eks. fastsættes regler, der fraviger retssikkerhedslovens be-
stemmelser om handle- og betalingskommune.
Der ændres ikke med forslaget på det grundlæggende prin-
cip, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om forhold, hvor
personer på foranledning af færøske eller grønlandske socia-
le myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud
13
efter serviceloven, og personer fra Danmark får ophold på
Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale
myndigheder, kun kan udnyttes efter aftale med Færøernes
landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.5.2.
Til § 2
Til nr. 1
Retssikkerhedslovens § 19, stk. 1, nr. 2, fastsætter, at der be-
skikkes en dommer fra retskredsen til børn og unge-udval-
get, og at Domstolsstyrelsen bestemmer, hvilken dommer i
retskredsen der skal have hvervet, hvis der er flere dommere
i retskredsen. Praksis er i dag, at retspræsidenten i den en-
kelte retskreds indstiller til Domsstolsstyrelsen, hvilken
dommer der skal modtage hvervet som medlem af udvalget.
Domstolsstyrelsen følger altid retspræsidentens indstilling,
og beskikker herefter den pågældende dommer.
Med forslagets § 2, nr. 1, foreslås det, at bestemmelsen ny-
affattes, således at det fremover er retspræsidenten i rets-
kredsen, der bestemmer, hvilken dommer der skal modtage
hvervet som medlem af de enkelte børn og unge-udvalg.
Ændringen foreslås af hensyn til en effektiv sagsbehandling
og den mest hensigtsmæssige anvendelse af de administrati-
ve ressourcer.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.6.2 og 2.6.3.
Til nr. 2
Af retssikkerhedslovens § 50, stk. 3, fremgår, at Ankestyrel-
sen yder sekretariatsbistand til Adoptionsnævnet, Arbejds-
miljøklagenævnet og Ligebehandlingsnævnet. Regler herom
er fastsat i § 5 i bekendtgørelse nr. 1864 af 23. december
2015 om forretningsorden for Adoptionsnævnet, i arbejds-
miljølovens § 81 a, stk. 11, og i § 5 i lov om Ligebehand-
lingsnævnet.
Ankestyrelsen yder imidlertid også efter anden lovgivning,
herunder efter regler fastsat med hjemmel i anden lovgiv-
ning, eller efter social- og indenrigsministerens bestemmelse
som ressortminister, sekretariatsbistand til andre nævn m.v.
Det drejer sig i dag om følgende:
– Klagenævnet for Specialundervisning. Sekretariatsbetj-
eningen varetages af Ankestyrelsen efter § 1 i bekendt-
gørelse nr. 998 af 15. september 2014 om forretningsor-
den for Klagenævnet for Specialundervisning, der har
hjemmel i folkeskolelovens § 51 a, stk. 5.
– Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger. Ef-
ter § 3 i bekendtgørelse nr. 1272 af 7. november 2013
om forretningsorden for Ankenævnet for Statens Uddan-
nelsesstøtteordninger sekretariatsbetjenes nævnet af Sty-
relsen for Forskning og Innovation. Ressortansvaret for
nævnet er imidlertid ved kgl. resolution af 28. juni 2015
overført til Social- og Indenrigsministeriet. Social- og
indenrigsministeren har bestemt, at sekretariatsbetjenin-
gen herefter ydes af Ankestyrelsen.
– Psykolognævnet. Efter § 1, stk. 4, i bekendtgørelse nr.
86 af 2. februar 1994 om forretningsorden for Psykolog-
nævnet, der har hjemmel i § 17, stk. 5, i psykologloven,
betjenes nævnet af et sekretariat. Social og indenrigsmi-
nisteren har som ressortminister bestemt, at sekretariats-
betjeningen ydes af Ankestyrelsen.
Det foreslås på denne baggrund, at retssikkerhedslovens §
50, stk. 3, ændres, således at det i bestemmelsen fastsættes,
at Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til råd og nævn i
det omfang, det følger af lov eller af bestemmelser fastsat i
medfør af lov eller bestemmes af social- og indenrigsmini-
steren.
Den foreslåede ændring er alene af ordensmæssig karakter
og indebærer ikke ændringer i Ankestyrelsens opgaver.
Til nr. 3-7
Betegnelsen for den øverste leder af Ankestyrelsen er i den
gældende retssikkerhedslov ”styrelseschefen”, og dennes vi-
cechef betegnes ”vicestyrelseschefen”.
Af retssikkerhedslovens § 51, stk. 1, fremgår, at Ankestyrel-
sens afgørelser træffes af styrelseschefen, eller den styrel-
seschefen overlader sine beføjelser til, eller med medvirken
af beskikkede medlemmer. I retssikkerhedslovens § 51, stk.
2, er fastsat, at når Ankestyrelsen træffer afgørelse med
medvirken af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af
styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer el-
ler andre, som opfylder uddannelseskravet i retssikkerheds-
lovens § 51, stk. 3. I sidstnævnte bestemmelse er fastsat, at
styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne skal
have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økonomisk ek-
samen eller anden dermed ligestillet eksamen.
I retssikkerhedslovens § 56 og § 59 d, stk. 5, er fastsat regler
om, at styrelseschefen i nærmere angivne sager kan beslutte,
at en afgørelse skal træffes i et møde, hvor styrelseschefen
eller vicestyrelseschefen er formand. Af retssikkerhedslo-
vens § 55 fremgår, hvilke sager der skal afgøres med udvi-
det votering, dvs. at der i mødet deltager 2 medlemmer og 2
ankechefer. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 6 fremgår, at der
bl.a. anvendes udvidet votering, i sager der ikke falder ind
under § 55, stk. 2, nr. 1-5, men hvor styrelseschefen beslut-
ter, at sagen har principiel eller generel betydning.
Af retssikkerhedslovens § 67 fremgår regler om klagefrister
for indbringelse af en sag for Ankestyrelsen. I bestemmel-
sens stk. 2 er fastsat, at styrelseschefen kan se bort fra den
almindelige klagefrist på fire uger, hvis der foreligger en
særlig grund.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 3-7,
foreslås – sammen med de ændringer der ved lovforslagets §
2, nr. 10 og 11 foreslås af lovens § 59 - gennemført en mo-
14
dernisering af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens
øverste ledelse, således at betegnelsen for Ankestyrelsens
styrelseschef ændres til "direktør" og betegnelsen ”vicesty-
relseschef” ændres til "vicedirektør". Det er forudsat, at der
alene er tale om en ændring af stillingsbetegnelserne for An-
kestyrelsens øverste ledelse uden indholdsmæssige ændrin-
ger i øvrigt i deres beføjelser efter loven.
Med henblik på at indføre mulighed for, at der i Ankestyrel-
sen kan ansættes mere end én vicedirektør, foreslås endvide-
re med lovforslagets § 2, nr. 4, 5 og 7, at formuleringen ”vi-
cestyrelseschefen” i ental i retssikkerhedslovens § 51, stk. 2
og 3, og §§ 56 og 59 d ændres til ”vicedirektøren eller vice-
direktørerne”. En tilsvarende ændring foreslås ved lovforsla-
gets § 2, nr. 10 og 11, af lovens § 59. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2.
Til nr. 8 og 9
Beslutninger om genoptagelse af en tidligere afgjort sag og
beslutninger om, hvorvidt en klage over optagelse i botilbud
kan tillægges opsættende virkning, træffes efter retssikker-
hedslovens § 57 af én ankechef. Efter delegationsbestem-
melsen i lovens § 59 kan styrelseschefen fastsætte regler om
ankechefernes adgang til at overlade deres beføjelser efter
lovgivningen til andre ansatte.
I praksis træffes beslutninger om, hvorvidt en tidligere af-
gjort sag skal genoptages og beslutninger om, hvorvidt en
klage over en afgørelse om optagelse i botilbud efter ser-
vicelovens § 20 kan tillægges opsættende virkning, i dag af
andre ansatte end ankechefer efter bemyndigelse.
Ved lovforslagets § 2, nr. 9, foreslås, at retssikkerhedslovens
§ 57 ændres således, at det fastsættes, at beslutninger om
genoptagelse af sager og om, hvorvidt en afgørelse om opta-
gelse i botilbud kan tillægges opsættende virkning, som ud-
gangspunkt træffes af direktøren. Kompetencen vil som hid-
til kunne delegeres til en ankechef eller til andre ansatte.
Ved lovforslagets § 2, nr. 8, foreslås som konsekvens heraf
en ændring af overskriften før retssikkerhedslovens § 57.
Til nr. 10-11
Betegnelsen for den øverste leder af Ankestyrelsen er i den
gældende retssikkerhedslov ”styrelseschefen”, og dennes vi-
cechef betegnes ”vicestyrelseschefen”.
Retssikkerhedslovens § 59, 1. pkt., fastsætter, at styrelses-
chefen i Ankestyrelsen kan overlade sine beføjelser til vice-
styrelseschefen, ankecheferne eller andre ansatte. Af § 59, 2.
pkt., fremgår, at styrelseschefen kan fastsætte regler om bl.a.
vicestyrelseschefens adgang til at overlade sine beføjelser
efter lovgivningen til andre ansatte.
Med de foreslåede ændringer i lovforslagets § 2, nr. 10-11,
foreslås – sammen med de foreslåede ændringer i i lovfor-
slagets § 2, nr. 3-7, - gennemført en modernisering af stil-
lingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste ledelse, såle-
des at betegnelsen for Ankestyrelsens styrelseschef ændres
til ”direktør” og betegnelsen ”vicestyrelseschef” ændres til
”vicedirektør”. Det er forudsat, at der alene er tale om en
ændring af stillingsbetegnelserne for Ankestyrelsens øverste
ledelse uden indholdsmæssige ændringer i øvrigt i deres be-
føjelser efter loven.
Med henblik på at indføre mulighed for, at der i Ankestyrel-
sen kan ansættes mere end én vicedirektør, foreslås endvide-
re med lovforslagets § 2, nr. 10 og 11, at formuleringen ”vi-
cestyrelseschefen” i ental i retssikkerhedslovens § 59, 1. og
2. pkt. ændres til ”vicedirektøren eller vicedirektørerne”. En
tilsvarende ændring foreslås ved lovforslagets § 2, nr. 4, 5
og 7, af lovens § 51, stk. 2 og 3 og §§ 56 og 59 d.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.7.2.
Til nr. 12
Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark efter de love,
der er nævnt i § 1 i lov om Udbetaling Danmark, kan efter
retssikkerhedslovens § 64 a, stk. 1, 1. pkt., indbringes for
Ankestyrelsen. I bestemmelsens 2. pkt. er fastsat, at lovens
kapitel 9 og bestemmelserne i §§ 66-70 og 72 (i kapitel 10)
finder anvendelse ved Ankestyrelsens behandling af sådanne
sager. Det samme gælder efter bestemmelsens stk. 3 for An-
kestyrelsens behandling af klager over afgørelser om, hvil-
ket lands lovgivning om social sikring der skal anvendes ef-
ter EU-reglerne og aftaler om social sikring, jf. lovens § 48,
stk. 1.
I retssikkerhedslovens § 2, stk. 3, er generelt fastsat, at soci-
al- og indenrigsministeren, på beskæftigelsesområdet efter
forhandling med beskæftigelsesministeren, bestemmer, hvil-
ke sager loven helt eller delvist finder anvendelse på. Med
hjemmel i sidstnævnte bestemmelse er fastsat i § 3, stk. 2, i
bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det
sociale område (retssikkerhedsbekendtgørelsen), at de gene-
relle regler om sagens oplysning og myndighedens oplys-
ningspligt over for borgeren, der er fastsat i retssikkerheds-
lovens kapitel 3 a, og som er relevante for Ankestyrelsen,
også gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgø-
relser truffet af Udbetaling Danmark, ligesom reglerne gæl-
der, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser truf-
fet af kommunerne.
Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 12, udtrykkeligt fastsat i
loven, at også de almindelige regler for sagsbehandling ved
sagens oplysning og myndighedens oplysningspligt, der er
fastsat i lovens kapitel 3 a, og som er relevante for Ankesty-
relsen, gælder ved Ankestyrelsens behandling af klager over
afgørelser truffet af Udbetaling Danmark, ligesom reglerne
gælder, når Ankestyrelsen behandler klager over afgørelser
truffet af kommunerne.
Det drejer sig om følgende regler i retssikkerhedsloven, som
allerede i dag efter retssikkerhedsbekendtgørelsen gælder
15
for Ankestyrelsens behandling af klager over afgørelser truf-
fet af Udbetaling Danmark:
– § 10 om myndighedens ansvar for, at sagen er tilstræk-
keligt oplyst.
– § 11, stk. 1, om medvirken til sagens oplysning fra per-
soner, der ansøger om eller modtager hjælp.
– § 11 a, stk. 1 og 2, om myndighedens mulighed for at
forlange og indhente oplysninger fra andre.
– § 11 a, stk. 4 og 5, om pligten til at indhente visse oplys-
ninger elektronisk fra bestemte registre.
– § 11 a, stk. 6, om Ankestyrelsens mulighed for i klagesa-
ger at indhente samtykke til indhentelse af oplysninger
ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en kla-
ge er modtaget, bliver gjort opmærksom på, hvilke typer
af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og
får en frist til eventuelt at gøre indsigelse mod dette.
– § 11 b om processuel skadevirkning, hvis borgeren ikke
medvirker til sagens oplysning.
– § 11 c, stk. 2, nr. 4, om at samtykkekravet i § 11 a, stk.
1, kan fraviges i sager om tilbagebetaling af sociale
ydelser.
– § 12 om myndighedens oplysningspligt over for borge-
ren.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, af-
snit 2.8.
Til nr. 13
Retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, fastsætter, at statsforvalt-
ningen kan træffe afgørelse om, at en afgørelse efter service-
lovens § 129 om optagelse af en borger i et særligt botilbud
uden samtykke, iværksættes straks, såfremt særlige forhold
gør det påkrævet. Det er dermed udgangspunktet, at optagel-
se i et særligt botilbud på baggrund af en afgørelse efter ser-
vicelovens § 129 først kan ske efter udløb af klagefristen på
4 uger. Såfremt der indgives klage over afgørelsen efter ser-
vicelovens § 129, vil klagen have opsættende virkning, jf.
retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 1. pkt.
De særlige forhold, der kan begrunde iværksættelse af afgø-
relsen straks, jf. retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., er
beskrevet i forarbejderne til bestemmelsen. Det er navnligt
hensynet til at forhindre den pågældende i at skade sig selv
eller udsætte sig selv eller andre for fare, der kan udgøre
særlige forhold, som begrunder en iværksættelse straks. En
situation, hvor den pågældende f.eks. er indlagt på et hospi-
tal, konstituerer som udgangspunkt ikke særlige forhold, der
gør det påkrævet, at der træffes afgørelse om, at flytning
skal ske straks efter retssikkerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt.
(L 195, folketingssamling 1998-99, udvalgsbetænkning,
Folketingstidende tillæg B, sp. 1050).
Med lovforslagets § 2, nr. 13, foreslås det indsat i retssikker-
hedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., at statsforvaltningen kan
træffe afgørelse om, at en afgørelse efter servicelovens §
129 om optagelse i et særligt botilbud, kan iværksættes
straks, hvis hensynet til den pågældende person taler herfor,
og alle klageberettigede er enige i kommunalbestyrelsens
indstilling om optagelse. Den hidtidige mulighed i retssik-
kerhedslovens § 72, stk. 5, 2. pkt., for statsforvaltningen til,
hvis særlige forhold gør det påkrævet, at træffe afgørelse
om, at afgørelse efter servicelovens § 129 om optagelse i et
særligt botilbud iværksættes straks, bibeholdes uændret.
Forslaget indebærer ikke ændrede kriterier for statsforvalt-
ningens afgørelse om optagelse i særligt botilbud uden sam-
tykke.
Med lovforslaget foreslås der således givet mulighed for, at
statsforvaltningen kan træffe afgørelse om, at optagelse i et
særligt botilbud skal ske straks for f.eks. en patient med de-
mens, der er færdigbehandlet på sygehuset, men hvor pa-
tienten ikke kan udskrives til eget hjem, fordi den nødvendi-
ge hjælp ikke kan gennemføres der. Der vil alene kunne ske
optagelse straks, hvis borgeren ikke selv er i stand til at afgi-
ve et informeret samtykke, og alle klageberettigede tiltræder
kommunalbestyrelsens indstilling om optagelse i det be-
stemte botilbud. Det fremgår af serviceloven § 131, stk. 2, at
kommunalbestyrelsens indstilling til statsforvaltningen om
flytning uden samtykke skal indeholde en redegørelse for
borgerens egne samt de pårørendes og den eventuelle vær-
ges bemærkninger til flytningen. Denne redegørelse vil med
lovforslaget ligeledes skulle indeholde en redegørelse for,
hvorvidt alle klageberettigede tiltræder kommunalbestyrel-
sens indstilling efter § 129 i lov om social service, jf. lovfor-
slagets § 1, nr. 6. Det vil sige, at kommunalbestyrelsen skal
have taget kontakt til de klageberettigede med henblik på at
afklare, hvorvidt de klageberettigede kan tiltræde kommu-
nalbestyrelsens indstilling. Kommunalbestyrelsen skal i den
forbindelse gøre de klageberettigede bekendt med kommu-
nalbestyrelsens indstilling.
Det fremgår af servicelovens § 134, stk. 3, at en klage over
statsforvaltningens afgørelse om optagelse i et særligt botil-
bud efter § 129 kan indbringes af en ægtefælle, en pårøren-
de, en værge eller en anden repræsentant for den person, af-
gørelsen vedrører, når denne ikke selv er i stand til at klage.
Kommunalbestyrelsen skal påse, om der er pårørende eller
andre, der kan inddrages i varetagelsen af interesserne for en
person med betydeligt og varigt nedsat psykisk funktionsev-
ne. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed være
opmærksom på, om der er behov for at bede statsforvaltnin-
gen om at beskikke en værge efter værgemålsloven. I de si-
tuationer, hvor den pågældende borger ikke har nogen kla-
geberettigede pårørende, finder den almindelige procedure
for statsforvaltningens udpegning af en værge anvendelse,
jf. servicelovens § 131, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.4.2 og 2.4.3.
Til nr. 14
Efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 2, jf. stk. 1, er udgangs-
punktet, at den kommune, hvor borgeren bor eller sædvan-
ligvis opholder sig, har pligt til at yde hjælp. Hvis en person
16
har ophold i en kommune i Danmark og har ret til hjælp ef-
ter serviceloven, er det således som udgangspunkt denne
kommune, der har pligt til at yde denne hjælp. I visse tilfæl-
de, hvor en borger efter medvirken fra en tidligere opholds-
kommune eller anden offentlig myndighed har fået ophold i
en boform i en anden kommune, påhviler pligten til at yde
hjælp dog efter retssikkerhedslovens § 9, stk. 7, den hidtidi-
ge opholdskommune. Reglerne herom gælder ikke for Fæ-
røerne og Grønland, jf. retssikkerhedslovens § 90.
Fravigelse af retssikkerhedslovens bestemmelser om, hvil-
ken myndighed der har pligt til at yde hjælp, forudsætter en
hjemmel i denne lov. Med henblik på udformning af en be-
kendtgørelse herom foreslås i lovforslagets § 2, nr. 14, ind-
sat en sådan hjemmel parallelt med bemyndigelsen i service-
lovens § 196, stk. 2, til fastsættelse af regler om, at hjælp ef-
ter serviceloven under ophold i botilbud m.v. i Danmark for
personer, der er visiteret hertil efter bestemmelser fastsat i
medfør af serviceloven § 196, stk. 2, 1. pkt., ydes af den vi-
siterende færøske henholdsvis grønlandske myndighed.
Der ændres ikke med forslaget på det grundlæggende prin-
cip, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om forhold, hvor
personer på foranledning af færøske eller grønlandske socia-
le myndigheder får ophold i Danmark og modtager tilbud
efter serviceloven, og personer fra Danmark får ophold på
Færøerne eller i Grønland på foranledning af danske sociale
myndigheder, kun kan udnyttes efter aftale med Færøernes
landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.5.2.
Til § 3
Det fremgår af § 23, stk. 5, i lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, at indbringelse af en afgørelse efter lo-
ven for Ankestyrelsen ikke har opsættende virkning. Dog
kan Ankestyrelsens styrelseschef under ganske særlige om-
stændigheder bestemme, at en afgørelse ikke må iværksæt-
tes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse i sagen.
Med lovforslagets § 2, nr. 3-7, foreslås, at betegnelsen for
Ankestyrelsens leder ændres fra styrelseschef til direktør.
Som konsekvens heraf foreslås med lovforslagets § 3 hen-
visningen i § 23, stk. 5, i lov om voksenansvar for anbragte
børn og unge til Ankestyrelsens styrelseschef ændret til di-
rektør.
Det er forudsat, at der alene er tale om en ændring af stil-
lingsbetegnelsen for Ankestyrelsens øverste leder, og der
foreslås således ikke indholdsmæssige ændringer i bestem-
melsen om opsættende virkning af en klage i § 23, stk. 5, i
lov om voksenansvar.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit
2.7.2.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2017, dog
undtaget forslagets § 1, nr. 4 og 5.
Ikraftsættelsen af forslagets § 1, nr. 4 og 5, om sidestilling af
fremtidsfuldmægtige med en af statsforvaltningen udpeget
værge i servicelovens § 129, stk. 2, er afhængig af, at lov
om fremtidsfuldmagter er ikrafttrådt. Dette skyldes, at den
foreslåede ordning er afhængig af, at der er oprettet et regi-
ster over fremtidsfuldmagter (Fremtidsfuldmagtsregisteret).
Det fremgår af § 31 i lov om fremtidsfuldmagter, at justits-
ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lov om
fremtidsfuldmagter. Det foreslås derfor, at social- og inden-
rigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
forslagets § 1, nr. 4 og 5.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed og in-
debærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
17
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17.
november 2015, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 647 af
8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 75. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Styrelseschefen for Ankestyrelsen har samme beføjel-
ser som formanden for børn og unge-udvalget, jf. stk. 1 og
2, og kan pålægge kommunalbestyrelsen at gennemføre af-
gørelsen. Den foreløbige afgørelse har gyldighed i 1 måned,
jf. dog de frister, der er nævnt i stk. 4, 2. og 3. pkt. Styrelses-
chefen kan undtagelsesvis bestemme, at den foreløbige afgø-
relse skal godkendes af Ankestyrelsen inden for den frist,
der er nævnt i stk. 3.
Stk. 6. Hvis børn og unge-udvalget ikke inden 1 måned træf-
fer afgørelse i overensstemmelse med styrelseschefens fore-
løbige afgørelse, jf. stk. 5, skal børn og unge-udvalget umid-
delbart orientere Ankestyrelsen herom. Børn og unge-udval-
gets afgørelse har ikke virkning, før styrelseschefen snarest
muligt og senest 10 dage efter afgørelsen har taget stilling
til, om afgørelsen skal have virkning. Hvis styrelseschefen
træffer afgørelse om, at børn og unge-udvalgets afgørelse ik-
ke skal have virkning, træffer Ankestyrelsen afgørelse efter
reglen i § 65, stk. 3, senest 8 uger efter børn og unge-udval-
gets afgørelse.
1. I § 75, stk. 5, 1. og 3. pkt., ændres »Styrelseschefen« til:
»Direktøren«.
2. I § 75, stk. 6, 1. pkt., ændres »styrelseschefens« til: »di-
rektørens«.
3. I § 75, stk. 6, 2. og 3. pkt., og i § 168, stk. 3, 2. pkt., æn-
dres »styrelseschefen« til: »direktøren«.
§ 129. Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 131, indstille til
statsforvaltningen at træffe afgørelse om, at en person, der
modsætter sig flytning eller mangler evnen til at give infor-
meret samtykke hertil, jf. dog stk. 2, skal optages i et be-
stemt botilbud efter denne lov, botilbud i boliger opført efter
den nu ophævede lov nr. 378 af 10. juni 1987 om boliger for
ældre og personer med handicap, friplejebolig efter lov om
friplejeboliger eller botilbud efter lov om almene boliger
m.v., når
1) det er absolut påkrævet for, at den pågældende kan få den
nødvendige hjælp, og
2) hjælpen ikke kan gennemføres i personens hidtidige bolig
og
3) den pågældende ikke kan overskue konsekvenserne af si-
ne handlinger og
18
4) den pågældende udsætter sig selv for at lide væsentlig
personskade og
5) det er uforsvarligt ikke at sørge for flytning.
Stk. 2. For personer med betydelig og varigt nedsat psykisk
funktionsevne, jf. § 124 a, der ikke modsætter sig flytning,
men som mangler evnen til at give informeret samtykke til
en flytning, og hvor den psykiske funktionsnedsættelse er en
konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er frem-
adskridende, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om
optagelse i et bestemt botilbud, hvis kommunalbestyrelsens
indstilling tiltrædes af den værge, statsforvaltningen har be-
skikket, jf. § 131, når
1) ophold i et botilbud med tilknyttet service er påkrævet
for, at den pågældende kan få den nødvendige hjælp, og
2) det i det konkrete tilfælde vurderes omsorgsmæssigt at
være mest hensigtsmæssigt for den pågældende.
Stk. 3 og 4. ---
Stk. 5. Kommunalbestyrelsens afgørelse efter stk. 2 vil kun-
ne påklages til statsforvaltningen efter reglerne i kapitel 10 i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale områ-
de. Kan kommunalbestyrelsens indstilling ikke tiltrædes af
den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. § 131, ind-
stiller kommunalbestyrelsen til statsforvaltningen at træffe
afgørelse om optagelse eller flytning til et bestemt botilbud
efter stk. 2.
4. I § 129 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For personer, der har oprettet en fremtidsfuldmagt,
der omfatter forhold efter stk. 2, og som er sat i kraft, jf. § 7,
stk. 1, i lov om fremtidsfuldmagter, kan kommunalbestyrel-
sens indstilling om flytning efter stk. 2 tiltrædes af fremtids-
fuldmægtigen.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
5. I § 129, stk. 5, 2. pkt., der bliver stk. 6, 2. pkt., indsættes
efter »den værge, statsforvaltningen har beskikket, jf. §
131,«: »eller af den fremtidsfuldmægtige, jf. stk. 3,«.
§ 131. ---
Stk. 2. Indstillingen skal indeholde en redegørelse for
1) grundlaget for, at betingelserne i § 129 anses for opfyldt,
2) den nødvendige faglige dokumentation for den nedsatte
funktionsevne,
3) den hjælp og pleje efter kapitel 16, der har været iværksat
eller har været tilbudt den pågældende eller familien, før
indstilling om optagelse i et særligt botilbud blev besluttet,
4) indretningen af den nye bolig og den personlige hjælp,
pleje og støtte m.v., som herefter vil kunne stilles til rådig-
hed, og
5) personens egne samt de pårørendes og den eventuelle
værges bemærkninger til flytningen.
6. I § 131, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »flytningen«: », her-
under hvorvidt de klageberettigede efter § 134, stk. 3, kan
tiltræde kommunalbestyrelsens indstilling«.
19
Stk. 3-5. ---
§ 168. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen hindrer ikke
iværksættelse af de besluttede foranstaltninger m.v. Dog kan
styrelseschefen under ganske særlige omstændigheder be-
stemme, at en afgørelse ikke må iværksættes, før Ankesty-
relsen har truffet afgørelse i sagen.
Stk. 4 og 5. ---
§ 174. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Social- og indenrigsministeren kan i en bekendtgørel-
se fastsætte regler om principperne for kommunernes finan-
siering af de mest specialiserede lands- og landsdelsdækken-
de tilbud.
Stk. 5. --- 7. I § 174 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5. Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler
om kommunernes finansiering af ophold i sikrede døgninsti-
tutioner efter § 63 b, stk. 2, nr. 4-7, for børn og unge uden
lovligt ophold her i landet.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
§ 181. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en
kommunes udgifter til
1) udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for op-
holdstilladelsen på grund af betydeligt og varigt nedsat fy-
sisk eller psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold,
dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende perio-
de på 2 år har klaret sig selv, og
2) ---
8. I § 181, stk. 3, nr. 1, ændres »12 måneder« til: »24 måne-
der«.
§ 196. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter aftale
med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre i en
bekendtgørelse regler om visitation, betaling og refusion
9. I § 196, stk. 2, 1. pkt., ændres »hjemmestyre« til: »Naa-
lakkersuisut«, og efter »betaling og refusion« indsættes: »,
handleplaner, handle- og betalingskompetence, lovvalg«.
20
samt besøgsrejser m.v., når personer på foranledning af fær-
øske eller grønlandske sociale myndigheder får ophold i
Danmark og modtager tilbud efter denne lov. Tilsvarende
kan der efter aftale fastsættes regler i en bekendtgørelse for
personer, der fra Danmark får ophold på Færøerne eller i
Grønland på foranledning af danske sociale myndigheder.
Tilsvarende kan der efter aftale fastsættes regler i en be-
kendtgørelse om underretningspligt mellem sociale myndig-
heder i Danmark og Grønland og mellem sociale myndighe-
der i Danmark og på Færøerne.
Stk. 3. ---
§ 2
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale om-
råde, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 8. september 2015,
som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 1741 af 22. december 2015
og senest ved § 22 i lov nr. 395 af 2. maj 2016, foretages
følgende ændringer:
§ 19. Børn og unge-udvalget består af
1) 2 medlemmer, der vælges af kommunalbestyrelsen blandt
dens medlemmer,
2) byretsdommeren i retskredsen, dog således at hvis der er
flere dommere i retskredsen, bestemmer Domstolsstyrelsen,
hvem af disse der skal modtage hvervet, og
3) 2 pædagogisk-psykologisk sagkyndige, der udpeges af
statsforvaltningen for en periode, som svarer til den kommu-
nale valgperiode.
Stk. 2-3. ---
1. § 19, stk. 1, nr. 2, affattes således:
»2) 1 byretsdommer, der udpeges af retspræsidenten i rets-
kredsen, og«
§ 50. ---
Stk. 2. ---
Stk. 3. Ankestyrelsen yder sekretariatsbistand til Adoptions-
nævnet, Arbejdsmiljøklagenævnet og Ligebehandlingsnæv-
net.
Stk. 4. ---
2. I § 50, stk. 3, ændres »Adoptionsnævnet, Arbejdsmiljø-
klagenævnet og Ligebehandlingsnævnet« til: »råd og nævn,
i det omfang det følger af lov eller af regler fastsat i medfør
heraf eller bestemmes af social- og indenrigsministeren«.
§ 51. Ankestyrelsens afgørelser træffes
1) af styrelseschefen eller den, styrelseschefen overlader si-
ne beføjelser til, eller
2) med medvirken af beskikkede medlemmer.
3. To steder i § 51, stk. 1, nr. 1, og et sted i § 55, stk. 2, nr. 6,
ændres »styrelseschefen« til: »direktøren«.
21
Stk. 2. Når Ankestyrelsen træffer afgørelse med medvirken
af beskikkede medlemmer, træffes afgørelsen af
1) styrelseschefen, vicestyrelseschefen, et antal ankechefer
eller andre ansatte, som opfylder uddannelseskravet i stk. 3,
og
2) medlemmer, der udpeges efter § 52.
Stk. 3. Styrelseschefen, vicestyrelseschefen og ankecheferne
skal have bestået juridisk, statsvidenskabelig eller økono-
misk eksamen eller anden dermed ligestillet eksamen. Deres
ansættelsesområde er alene Ankestyrelsen.
4. I § 51, stk. 2, nr. 1, ændres »styrelseschefen, vicestyrel-
seschefen« til: »direktøren, vicedirektøren eller vicedirektø-
rerne«.
5. I § 51, stk. 3, ændres »Styrelseschefen, vicestyrelsesche-
fen og« til: »Direktøren, vicedirektøren eller vicedirektører-
ne samt«.
§ 55. I afgørelser med udvidet votering deltager i mødet 2
medlemmer og 2 ankechefer, hvoraf den ene er formand.
Stk. 2. Udvidet votering skal benyttes i sager om følgende:
1) - 5) ---
6) Andre sager, som styrelseschefen beslutter har principiel
eller generel betydning.
Stk. 3. ---
§ 56. Styrelseschefen kan, når en sag har principiel eller ge-
nerel betydning, beslutte, at en afgørelse skal træffes i et
møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelseschefen er for-
mand, og hvor der i øvrigt deltager 2 medlemmer og 2 anke-
chefer.
Stk. 2. ---
6. I § 56, stk. 1, § 59, 1. og 2. pkt., § 59 d, stk. 5, og § 67, stk.
2, 1. pkt., ændres »Styrelseschefen« til: »Direktøren«.
7. I § 56, stk. 1, og § 59 d, stk. 5, ændres »styrelseschefen
eller vicestyrelseschefen« til: »direktøren eller en vicedirek-
tør«.
Beslutninger, der træffes af 1 ankechef 8. Overskriften før § 57 affattes således:
»Beslutninger«.
§ 57. Følgende beslutninger træffes af 1 ankechef:
1) Om en tidligere afgjort sag skal genoptages.
2) Om klage over en afgørelse om botilbud efter kapitel 20 i
lov om social service kan tillægges opsættende virkning, jf.
§ 72, stk. 4.
9. I § 57 ændres »Følgende beslutninger kan træffes af 1 an-
kechef:« til: »Direktøren for Ankestyrelsen kan beslutte:«.
§ 59. Styrelseschefen kan overlade sine beføjelser efter lov-
givningen til vicestyrelseschefen, ankecheferne eller andre
ansatte. Styrelseschefen kan fastsætte regler om vicestyrel-
seschefens og ankechefernes adgang til at overlade deres be-
føjelser efter lovgivningen til andre ansatte.
10. I § 59, 1. pkt., ændres »vicestyrelseschefen« til: »vicedi-
rektøren eller vicedirektørerne«.
11. I § 59, 2. pkt., ændres »vicestyrelseschefens« til: »vice-
direktørens eller vicedirektørernes«.
22
§ 59 d. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Styrelseschefen kan beslutte, at en afgørelse skal
træffes i et møde, hvor styrelseschefen eller vicestyrelses-
chefen er formand, og hvor der deltager tre ankechefer og de
medlemmer og repræsentanter, der er udpeget til at deltage
efter § 59 a, stk. 4 og 5, eller § 59 b, stk. 4-8.
Stk. 6. ---
§ 64 a. Afgørelser, der træffes af Udbetaling Danmark, kan
indbringes for Ankestyrelsen af den person, som afgørelsen
vedrører, i det omfang det er fastsat i de love, der er nævnt i
§ 1 i lov om Udbetaling Danmark. Ved Ankestyrelsens be-
handling af Udbetaling Danmarks sager finder kapitel 9 og
§§ 66-70 og 72 anvendelse.
Stk. 2-3. ---
12. I § 64 a, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »finder«: »§ 10, §
11, stk. 1, § 11 a, stk. 1, 2 og 4-6, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4,
og § 12,«.
§ 67. Klage til Ankestyrelsen skal ske inden 4 uger efter, at
klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 2. Styrelseschefen kan se bort fra, at fristerne ikke er
overholdt, når der er særlig grund hertil. Afgørelser om at se
bort fra klagefrister og afgørelser om klagefristernes bereg-
ning kan ikke indbringes for anden administrativ myndig-
hed.
§ 72. Klage over en afgørelse har ikke opsættende virkning,
jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Klage til Ankestyrelsen over optagelse i særlige botil-
bud uden samtykke efter § 129 i lov om social service har
opsættende virkning. Hvis særlige forhold gør det påkrævet,
træffer statsforvaltningen samtidig med afgørelsen om opta-
gelsen i et særligt botilbud afgørelse om at iværksætte opta-
gelsen straks. Afgørelsen om at ophæve en opsættende virk-
ning kan ikke indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 6-8. ---
13. I § 72, stk. 5, 2. pkt., indsættes efter »Hvis særlige for-
hold gør det påkrævet,«: »eller hvis hensynet til den pågæl-
dende taler herfor, og alle klageberettigede tiltræder kom-
munalbestyrelsens indstilling,«.
§ 90. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. 14. I § 90 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Social- og indenrigsministeren kan efter aftale med
Færøernes landsstyre og Grønlands Naalakkersuisut fastsæt-
te, at hjælp efter lov om social service til personer, der er vi-
siteret til boformer eller boliger i Danmark efter regler fast-
sat i medfør af § 196, stk. 2, 1. pkt., i lov om social service,
23
uanset denne lovs § 9, stk. 1, jf. stk. 2, ydes af den visiteren-
de færøske eller grønlandske myndighed.«
§ 3
I lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, jf. lov nr.
619 af 8. juni 2016, foretages følgende ændringer:
§ 23. ---
Stk. 2-4. ---
Stk. 5. Indbringelse af sagen for Ankestyrelsen, jf. stk. 2, har
ikke opsættende virkning. Dog kan styrelseschefen under
ganske særlige omstændigheder bestemme, at en afgørelse
ikke må iværksættes, før Ankestyrelsen har truffet afgørelse
i sagen.
1. I § 23, stk. 5, 2. pkt., ændres »styrelseschefen« til: »direk-
tøren«.
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Social- og indenrigsministeren fastsætter tidspunktet
for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 4.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
24