Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
Tilhører sager:
Aktører:
CJ517
https://www.ft.dk/ripdf/samling/20161/lovforslag/L5/20161_L5_fremsaettelsestale.pdf
Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016) Social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om voksenansvar for anbragte børn og unge (Fremtidsfuldmagter på det sociale område m.v.). (Lovforslag nr. L 5) Lovforslaget indeholder en række ændringer af servicelo- ven, retssikkerhedsloven og lov om voksenansvar for an- bragte børn og unge. Formålet med lovforslaget er bl.a. at give borgerne mu- lighed for at træffe beslutning om, hvem der kan give sam- tykke til, at de flyttes til et botilbud, hvis de en dag ikke længere selv kan samtykke f.eks. på grund af demens. Den- ne mulighed foreslås indført ved en ligestilling af fremtids- fuldmægtige med værger i servicelovens § 129, stk. 2. For- slaget vil indebære, at borgeren, der har udpeget en frem- tidsfuldmægtig, ikke længere skal vente på, at statsforvalt- ningen udpeger en værge, inden der kan ske flytning til et relevant botilbud. Muligheden for flytning til et botilbud ef- ter servicelovens § 129, stk. 2, gælder alene borgere, som mangler evnen til at give informeret samtykke til en flyt- ning, og som har en betydelig og varigt nedsat psykisk funk- tionsevne, der er en konsekvens af en erhvervet mental svækkelse, som er fremadskridende. Lovforslaget har endvidere til formål at give mulighed for hurtigere flytning af f.eks. en dement borger til et rele- vant botilbud, når alle klageberettigede, herunder pårørende, er enige i, at flytningen er en god ide. Med forslaget imøde- gås den uhensigtsmæssige situation, hvor en borger med f.eks. demens er færdigbehandlet på sygehuset, og alle pårø- rende er enige om flytning til et botilbud, men hvor flytnin- gen forhindres i at kunne gennemføres med det samme, for- di man skal afvente udløbet af klagefristen på 4 uger. Med lovforslaget foreslås endvidere proceduren for ud- pegning af dommere til kommunernes børn og unge-udvalg forenklet ved, at udpegningskompetencen lægges hos rets- præsidenten i den enkelte retskreds. I dag indstiller denne til Domstolsstyrelsen, som herefter formelt udpeger den dom- mer, der er indstillet. Endelig foreslås en forlængelse af afklaringsperioden i forbindelse med kommunernes mulighed for at opnå refusi- on fra staten i de situationer, hvor kommunen anbringer en flygtning med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i et døgntilbud. Ændringen vil give kommu- nerne længere tid til at afdække den enkeltes behov og der- med medvirke til at forebygge, at kommunerne alene for at sikre retten til refusion visiterer til et døgnophold i stedet for at afprøve mindre indgribende og billigere foranstaltninger. Lovforslaget indeholder herudover forslag om ændringer i bemyndigelsen vedrørende finansiering af ophold i sikrede institutioner for børn og unge uden lovligt ophold i Dan- mark, præcisering af bemyndigelsen vedrørende borgere fra Færøerne og Grønland, der modtager servicelovstilbud i Danmark, af reguleringen af ledelsesforholdene i Ankesty- relsen, samt af reglerne for Ankestyrelsens sagsoplysning ved behandling af klager over afgørelser truffet af Udbeta- ling Danmark. Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling. Til lovforslag nr. L 5 Folketinget 2016-17 Social- og Indenrigsmin., j.nr. 2016-3443 CJ000517