Fremsat den 5. oktober 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)

Fremsat den 5. oktober 2016 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven
(Præciseringer af Jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget
sygefravær m.v.)
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 468
af 20. maj 2016, som ændret ved § 1 i lov nr. 1000 af 30.
august 2015, § 6 i lov nr. 1569 af 12. december 2015, § 17 i
lov nr. 623 af 8. juni 2016, § 2 i lov nr. 625 af 8. juni 2016
og ved § 11 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
1. I § 13, stk. 3, nr. 2, udgår »eller integrationsloven«.
2. I § 13, stk. 3, nr. 4, udgår »eller et tilbud m.v. i medfør af
integrationsprogrammet i integrationsloven«.
3. I § 13, stk. 3, nr. 5, indsættes efter »foranstaltninger som
led i sygeopfølgning,«: »eller«.
4. I § 13, stk. 3, nr. 6, ændres »sygeopfølgning eller« til »sy-
geopfølgning.«
5. § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves.
6. I § 13, stk. 5, 2. pkt., udgår », medmindre personen er om-
fattet af et integrationsprogram efter integrationsloven«.
7. § 13, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »handicappet barn«:
», handicappet voksen«.
8. § 13 f, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager
integrationsydelse, og hvor den ene eller begge ægtefæller
har forsørgelsespligt over for et barn, får dog ikke beregnet
hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på
grund af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1,
nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld
børne- og ungeydelse.«
9. § 13 f, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
10. I § 13 f, stk. 7, indsættes efter 3. pkt., der bliver 2. pkt.:
»Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1. og 2. pkt. for perso-
ner, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på bag-
grund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, samt for per-
soner, der er samlevende med eller bliver gift med en per-
son, der modtager integrationsydelse, og hvis hjælp bereg-
nes efter § 26, stk. 2.«
11. I § 13 f, stk. 12, nr. 3, indsættes efter »handicappet
barn«: », handicappet voksen«.
12. I § 25 b, stk. 3, indsættes efter »§§ 22-24, «: »jf. dog stk.
10, «.
13. I § 25 b, stk. 4, indsættes efter »§ 13 f, stk. 3 og 4,«: »jf.
dog stk. 10, «.
14. I § 25 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp
efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der
modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, be-
tragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er
fyldt 18 år.«
15. I § 25 b, stk. 8, udgår: »ugifte«, og efter »personer« ind-
sættes: »i relation til de øvre grænser for den samlede
hjælp«.
16. I § 25 b, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin æg-
tefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i stk.
1-3, indplaceres som gift.«
17. I 25 b indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Personer, der modtager integrationsydelse efter
§ 22, jf. § 47, stk. 4, er ikke omfattet af de øvre grænser for
den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nå-
Lovforslag nr. L 4 Folketinget 2016-17
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/09207
BE006970
et efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsfor-
sikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betin-
gelserne om optjening, og som modtager integrationsydelse
efter § 22.«
18. To steder i § 26, stk. 8, indsættes efter »§ 22, stk. 4-8,« :
» og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2,«.
19. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om social pension« til:
»lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og alminde-
lig førtidspension m.v.«
20. I § 33, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 38 i lov om social ser-
vice« til: »§ 86 i dagtilbudsloven«.
21. I § 34, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 13 f, stk. 1-4«:
», jf. dog stk. 4«.
22. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§ 13 f, stk. 6 og 7,«: »her-
under gifte, der endnu ikke har modtaget hjælp som par i
sammenlagt 1 år inden for 3 år,«.
23. I § 85 a, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-8«.
24. I § 89, stk. 3, 2. pkt., ændres », under forudsætning af«
til: »med forbehold for,«.
25. I § 91 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om til-
bagebetaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at give
Udbetaling Danmark oplysninger som krævet efter § 4
i lov om Udbetaling Danmark, eller
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har mod-
taget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov.«
26. I § 95, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommunen«: »eller
af Udbetaling Danmark«.
27. I § 106, 2. pkt., ændres »refunderer 50 pct. af en kom-
munes udgifter« til: »og kommunen afholder hver 50 pct. af
udgifterne«.
28. I § 110 a, stk. 2, ændres »indhenter« til: »indhentet«.
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april
2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. § 39, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
2. I § 39 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg-
ler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 3, herunder om
konsekvensen for arbejdsgivers ret til refusion ved manglen-
de overholdelse af fristen for anmeldelse af sygefraværet.«
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2016 og har
virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2017 og fin-
der anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse af en lønmodta-
gers graviditetsbetingede sygefravær, der påbegyndes den 1.
januar 2017 eller senere.
Stk. 3. For de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmedlemmer
under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, har loven
dog først virkning fra den 1. december 2016.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
2
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontanthjælpsloft
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.2. 225-timersreglen
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.3. Konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.4. Konsekvens ved manglende overholdelse af 5 ugers fristen for anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær
2.4.1. Gældende ret
2.4.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. novem-
ber 2015 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan
betale sig at arbejde - Jobreform fase I”.
Aftalen indeholder en række initiativer, som skal være
med til at sikre, at det kan betale sig for modtagere af inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp at tage
et arbejde og opfylde deres rådighedsforpligtelse: Et kon-
tanthjælpsloft, en 225-timersregel og ændrede regler for fe-
rie for kontanthjælpsmodtagere m.fl.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev ved-
taget af Folketinget den 17. marts 2016 med vedtagelsen af
lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationslo-
ven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-time-
rsregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
m.v.).
Dette lovforslag indeholder forslag til præciseringer af en
række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som blev
indført med ovenstående lov, og skal derfor ses i sammen-
hæng med denne lov. Derudover indeholder lovforslaget en
række øvrige forslag til konsekvensrettelser i lov om aktiv
socialpolitik.
I forbindelse med implementeringen af kontanthjælpslof-
tet og 225-timersreglen, herunder udarbejdelsen af bekendt-
gørelser m.v. om 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet,
er der identificeret en række forhold, der medfører behov for
ændring eller præcisering. Det drejer sig om følgende:
Kontanthjælpsloftet:
Integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtagere og
boligstøttemodtagere under 18 år indgår efter gældende reg-
ler i lov om aktiv socialpolitik ikke i husstandsfordelingen
af boligstøtte ved beregning af kontanthjælpsloftet. Det fore-
slås, at husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager ud-
dannelseshjælp m.v. eller boligstøtte, betragtes som hus-
standsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Samlivsafgrænsningen i relation til kontanthjælpsloftet for
ugifte, som efter bemærkningerne til lov nr. 296 af 22. marts
2016 skal følge regler og praksis på børnetilskudsområdet,
har vist sig ikke at være helt i overensstemmelse med prak-
sis, hvorefter man kan være samlevende med en anden end
den, man er gift med. Det foreslås præciseret, at kommunen
i en række situationer også for gifte skal træffe afgørelse
om, hvorvidt en person skal anses for enlig eller samlevende
i relation til kontanthjælpsloftet, således at retsstillingen
kommer i overensstemmelse med praksis på børnetilskud-
sområdet.
Revalidender er som altovervejende hovedregel ikke om-
fattet af kontanthjælpsloftet, idet forsørgelsesydelsen under
revalidering typisk ikke er kontanthjælp m.v. Det foreslås, at
revalidender, som ikke opfylder betingelsen for ret til ud-
dannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor
3
modtager integrationsydelse under revalidering, undtages fra
kontanthjælpsloftet.
Personer, som modtager hjælp efter § 27 i lov om aktiv
socialpolitik, fordi de har nået efterlønsalderen og alene pga.
optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social
pension, er ikke omfattet af kontanthjælpsloftet. Det fore-
slås, at personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga.
optjeningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social
pension, men som ikke opfylder betingelsen for ret til ud-
dannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i
sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor
modtager integrationsydelse, undtages fra kontanthjælpslof-
tet.
225-timersreglen:
En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der
er samlevende med en integrationsydelsesmodtager (der ik-
ke er omfattet af 225 timers kravet), får som følge heraf re-
duceret sin uddannelses- eller kontanthjælp, således at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller
kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det
beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse. Det
foreslås, at modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp i
denne situation ikke også skal have uddannelses- eller kon-
tanthjælpen reduceret ved manglende opfyldelse af 225-ti-
mersreglen.
Ægtefæller i kontanthjælpssystemet, der modtager uddan-
nelses- eller kontanthjælp, behandles i det første år efter ind-
gåelse af ægteskab som ugifte i relation til 225-timersreglen.
Det foreslås, at ægtepar, hvor den ene ægtefælle modtager
uddannelses- eller kontanthjælp, og den anden modtager in-
tegrationsydelse – og hvor modtageren af uddannelses- eller
kontanthjælp som følge heraf får reduceret sin uddannelses-
eller kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sam-
menlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog så-
ledes at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse – ikke kan få (yderligere) ned-
sat hjælpen i det første år efter indgåelse af ægteskabet.
Et eventuelt dansktillæg til en ægtefælle på integrations-
ydelse reduceres ikke som følge af 225-timersreglen. Det
foreslås præciseret, at det beløb svarende til dansktillægget,
der beregnes til integrationsydelsesmodtagerens ægtefælle,
hvis denne er modtager af uddannelses- eller kontanthjælp,
heller ikke berøres af 225-timersreglen.
Ægtepar, hvor hjælpen til en ægtefælle bortfalder eller
nedsættes som følge af 225-timersreglen, mister retten til
særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får hjælpen nedsat som
følge af 225-timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med
det beløb, som de fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen.
Det foreslås, at gifte i det første år af ægteskabet, hvor de i
relation til 225-timersreglen behandles som ugifte, skal have
særlig støtte efter § 34 med det beløb, der var beregnet før
nedsættelsen af ydelsen.
Der er endvidere foreslået en række tekniske ændringer til
lov om aktiv socialpolitik.
Da lovforslaget i overvejende grad indeholder ændringer
og præciseringer, der skal udmønte intentionen i jobrefor-
men, foreslås det, at virkningstidspunktet for denne del af
lovforslaget sker med tilbagevirkende kraft, således at det
kan få virkning fra samme tidspunkt som reglerne om kon-
tanthjælpsloftet har virkning, og fra det tidligste tidspunkt,
hvor 225-timersreglen har betydning for beregningen af
ydelser.
For husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp
efter lov om aktiv socialpolitik §§ 22-24, foreslås det, at lo-
ven først skal have virkning fra den 1. december 2016, idet
tilbagevirkende kraft for disse personer, vil kunne medføre
tilbagebetaling af boligstøtte, som er modtaget i overens-
stemmelse med den gældende lovgivning på udbetalings-
tidspunktet.
Derudover indeholder lovforslaget et forslag om at udvide
en hjemmelsbestemmelse i barselslovens § 39, stk. 3. Det vil
muliggøre, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler
om konsekvensen for arbejdsgiverens ret til refusion ved
graviditetsbetinget sygefravær, hvis arbejdsgiver ikke har
anmeldt sygefraværet til tiden. Forslaget har til formål at ret-
te op på en utilsigtet ændring af barselsloven i 2012, hvor
reglen om, at en arbejdsgiver mister retten til refusion, hvis
arbejdsgiver ikke overholder fristen for anmeldelse af gravi-
ditetsbetinget sygefravær, udgik.
Det foreslås, at ændringen i barselsloven træder i kraft den
1. januar 2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers an-
meldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede sygefra-
vær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Kontanthjælpsloft
2.1.1. Gældende ret
Det fremgår af § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik,
at boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i
den samlede hjælp efter stk. 5 med en forholdsmæssig andel
af den samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til
antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Uanset hvem i husstanden boligstøtten udbetales til, ind-
går boligstøtten, jf. § 25 b, stk. 6, i beregningen af den sam-
lede hjælp til en modtager af hjælp efter lovens §§ 22-25,
der er medlem af husstanden, og som er fyldt 18 år. Loftet er
individuelt. Boligstøtten indgår derfor med en forholdsmæs-
sig andel af den samlede støtte for hvert husstandsmedlem,
der er fyldt 18 år. Er der således to medlemmer af husstan-
den, der er fyldt 18 år - eksempelvis en modtager af hjælp
og dennes ægtefælle - indgår boligstøtten med ½ af den ud-
betalte boligstøtte i beregningen af den samlede hjælp, der
indgår under loftet for personen, der modtager hjælp efter
lovens §§ 22-25. Hvis boligstøtten nedsættes som følge af
loftet, sker nedsættelsen i den udbetalte boligstøtte, også
4
selvom boligstøtten udbetales til en anden person i husstan-
den.
Efter den gældende § 25 b, stk. 8, skal kommunen for at
kunne indplacere personer på loftstørrelserne for gifte og
samlevende, alene for ugifte personer træffe afgørelse om,
hvorvidt disse skal anses for enlige eller samlevende efter
principperne for tildeling af børnetilskud.
Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tag-
es der ikke hensyn til, om en eller begge parter er gift med
en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil
sige, at der kan træffes afgørelse om, at en person som er
gift, men har fælles husførelse med en anden person end æg-
tefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne
vil kunne indgå ægteskab efter en evt. skilsmisse. Samtidig
vil en person, der er gift, kunne anses som enlig, hvis perso-
nen ikke har fælles husførelse med en anden.
Med den gældende formulering af § 25 b, stk. 8, i lov om
aktiv socialpolitik vil kommunen ikke over for eksempelvis
en separeret mand, der lever med en anden end sin frasepa-
rerede hustru, kunne træffe afgørelse om at anse manden for
samlevende med den person, han reelt har fælles husførelse
med.
Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne føl-
ge praksis på børnetilskudsområdet, som ellers forudsat i
øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.
Efter gældende regler er revalidender, som modtager inte-
grationsydelse i stedet for revalideringsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp
om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og
alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke
kan få social pension, og som modtager integrationsydelse,
fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og
kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses-
og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt
7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis reva-
lideringsydelse, løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af
kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder opholdskravet og
derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik §
27, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.
2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I bestemmelserne om kontanthjælpsloftet skal der ved be-
regningen af den samlede hjælp, som skal indgå under loftet
for den enkelte, indgå boligstøtte med en forholdsmæssig
andel i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er
fyldt 18 år, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Det har imidlertid vist sig at være uhensigtsmæssigt, idet
bestemmelsen ikke tager højde for, at der kan være modta-
gere af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller boligstøt-
te under 18 år. I de tilfælde, hvor en modtager af hjælp bor
sammen med en boligstøttemodtager (den person, der på
husstandens vegne har ansøgt om boligstøtte), der er under
18 år, vil den nuværende retsstilling bevirke, at hele bolig-
støtten reduceres under kontanthjælpsloftet, da den ikke kan
fordeles på begge husstandsmedlemmer. I de tilfælde, hvor
en person under 18 år, modtager integrationsydelse eller ud-
dannelseshjælp, vil vedkommende ikke få tildelt en andel af
boligstøtten ligesom de øvrige voksne husstandsmedlem-
mer.
Det foreslås derfor, at bestemmelsen i § 25 b, stk. 6, i lov
om aktiv socialpolitik ændres således, at i de tilfælde, hvor
der i husstanden er en integrationsydelses- eller uddannel-
seshjælpsmodtager eller boligstøttemodtager, der er under
18 år, fordeles boligstøtten også med en forholdsmæssig an-
del til denne person.
Der er på baggrund af Ankestyrelsens praksis om samliv-
sbegrebet på børnetilskudsområdet og pensionsområdet be-
hov for at ændre kommunens mulighed for at træffe afgørel-
se om at anse en person for enlig eller samlevende i relation
til kontanthjælpsloftet, således at retsstillingen svarer til
praksis, hvorefter en gift person kan anses for samlevende
med den person, han eller hun har reel fælles husførelse
med, uanset at han eller hun er gift med en anden person.
Dette vil tillige sikre, at gifte personer, der bor alene, og
som ikke har fælles husførelse med en anden, kan indplace-
res på loftsstørrelserne for enlige.
Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår af § 25 b, stk. 8,
således at kommunen også skal træffe afgørelse om, hvor-
vidt gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i
relation til indplacering på de øvre grænser for den samlede
hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig foreslås det præciseret, at
kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25 b, stk. 8,
alene er i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp.
Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må anta-
ges altid at have fælles husførelse, og derfor hverken vil
kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er
der ikke behov for, at kommunerne skal træffe afgørelse for
de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller,
idet disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for
ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.
Det foreslås derfor, at der i § 25 b indsættes en bestem-
melse om, at en ægtefælle, der samlever på fælles bopæl
med sin ægtefælle, skal indplaceres som gift ved indplace-
ring under de øvre grænser i stk. 1-3.
Det foreslås endvidere at indsætte en ny bestemmelse i §
25 b, hvorefter revalidender, som ikke opfylder betingelsen
for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt ophold
her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og
som derfor modtager integrationsydelse under revalidering,
undtages fra kontanthjælpsloftet. Det foreslås ligeledes, at
personer, som har nået efterlønsalderen og alene pga. optje-
ningsreglerne i lov om social pension ikke kan få social pen-
sion, men som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannel-
5
ses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager
integrationsydelse, undtages fra kontanthjælpsloftet.
Dermed stilles personer under revalidering og personer,
som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreg-
lerne i lov om social pension ikke kan få social pension, ens
i forhold til kontanthjælpsloftet uanset hvilken form for for-
sørgelsesydelse, de modtager.
2.2. 225-timersreglen
2.2.1. Gældende ret
Efter gældende ret bliver en ægtefælle i et ægtepar, hvor
en eller begge er berettiget til integrationsydelse efter lovens
§ 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på
baggrund af satserne i §§ 22-25, anset for ikke at udnytte de-
res arbejdsmuligheder efter § 13, stk. 1-6, og § 13 a i lov om
aktiv socialpolitik, når ægteparret har modtaget hjælp i sam-
menlagt et år eller derover inden for 3 år, og den pågælden-
de ægtefælle ikke har dokumenteret, at han eller hun har
haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for
de seneste 12 kalendermåneder.
Det betyder, at begge ægtefæller i et ægtepar, hvor begge
er berettiget til integrationsydelse, og hvis hjælp beregnes
som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget
til med fradrag af indtægter, jf. lovens §§ 30-33, skal opfyl-
de arbejdskravet, for at de kan vedblive med at modtage fuld
hjælp, når de som par har modtaget hjælp i sammenlagt et år
eller derover inden for 3 år. Det samme gælder, hvis en af
ægtefællerne er berettiget til integrationsydelse, og den an-
den er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp, og ud-
dannelses- eller kontanthjælpen nedsættes således, at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller
kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det
beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Hvis en eller begge ægtefæller i et sådant ægtepar ikke op-
fylder arbejdskravet på 225 timer, nedsættes hjælpen til par-
ret således, at ægteparret tilsammen modtager 14.575 kr.
(2016-niveau) eller 10.968 kr. (2016-niveau) afhængigt af,
om de har børn eller ej.
Efter gældende regler er en ugift integrationsydelsesmod-
tager ikke omfattet af 225-timersreglen. En ugift modtager
af uddannelses- eller kontanthjælp, der er samlevende med
en integrationsydelsesmodtager, får som følge af sambereg-
ningsreglen i lovens § 26, stk. 2, reduceret sin uddannelses-
eller kontanthjælp, således at de to forsørgelsesydelser sam-
menlagt svarer til uddannelses- eller kontanthjælpen, dog så-
ledes at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have
modtaget i integrationsydelse.
Efter den gældende 225-timersregel vil den person, der
modtager uddannelses- eller kontanthjælp få nedsat hjælpen
med 1.000 kr. eller 500 kr., samtidig med at hjælpen på
grund af samlivet med en integrationsydelsesmodtager even-
tuelt nedsættes, så de begge modtager et beløb, de hver ville
have fået i integrationsydelse.
Efter gældende regler behandles ægtefæller i kontant-
hjælpssystemet, der modtager uddannelses- eller kontant-
hjælp, i det første år efter indgåelse af ægteskab som ugifte i
relation til 225-timersreglen. En ægtefælle, som modtager
integrationsydelse, omfattes af 225-timersreglen, når ægte-
parret har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden for tre
år. En ugift integrationsydelsesmodtager er ikke omfattet af
225-timersreglen.
En modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er
gift med en integrationsydelsesmodtager, får som følge af
samberegningsreglen i lovens § 26, stk. 2, reduceret sin ud-
dannelses- eller kontanthjælp, således at de to forsørgelses-
ydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontant-
hjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de
hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Der er ikke fastsat regler om, at en uddannelses- eller kon-
tanthjælpsmodtager, som gifter sig med en integrationsydel-
sesmodtager, og som allerede som følge af samberegnings-
reglen har fået nedsat sin uddannelses- eller kontanthjælp til
integrationsydelsesniveau, ikke også får reduceret sin ydelse
som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-ti-
mersreglen.
Efter den gældende § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv so-
cialpolitik om rimelige grunde har en person ikke pligt til at
udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at
tage imod tilbud om uddannelse eller arbejde eller tilbud om
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, hvis den
pågældende modtager støtte efter lov om social service til
pasning af handicappet barn eller døende nærtstående eller
efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pasning
af alvorligt sygt barn.
En person, der er omfattet af 225-timersreglen, vil få for-
længet perioden på 12 kalendermåneder, hvori personen skal
opfylde kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde,
med perioder, hvor personen modtager støtte efter lov om
social service til pasning af handicappet barn eller døende
nærtstående eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til pasning af alvorligt sygt barn
Efter lov om social service kan der endvidere ydes hjælp
til pasning af handicappede voksne og pasning af nærtståen-
de med handicap eller alvorlig sygdom.
Efter de gældende regler vil en person, som modtager in-
tegrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp imid-
lertid ikke have en rimelig grund til ikke at udnytte sin ud-
dannelses- eller arbejdsmulighed, hvis de modtager hjælp til
pasning af handicappet voksen eller nærtstående med handi-
cap eller alvorlig sygdom.
Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en
ægtefælle bortfalder eller nedsættes som følge af 225-time-
rsreglen, retten til særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv so-
cialpolitik. Ugifte, som får hjælpen nedsat som følge af 225-
timersreglen, får særlig støtte efter § 34 med det beløb, som
de fik beregnet før nedsættelsen af ydelsen.
6
Der er ikke fastsat regler om, hvordan særlig støtte efter §
34 beregnes, når et par bliver gift og efter 225-timersreglen
behandles som ugifte, frem til de har været gift i 12 måne-
der. Efter de gældende regler, vil de derfor i forhold til § 34
om særlig støtte blive behandlet som gifte fra tidspunktet for
indgåelse af ægteskabet.
2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at en modtager af uddannelses- eller kontant-
hjælp, som er samlevende med en integrationsydelsesmodta-
ger, ikke samtidig med en eventuel nedsættelse af sin hjælp
til integrationsydelsesniveau, også skal have uddannelses-
eller kontanthjælpen reduceret ved manglende opfyldelse af
225-timersreglen.
Det foreslås endvidere, at en modtager af uddannelses- el-
ler kontanthjælp, som bliver gift med en modtager af inte-
grationsydelse, og som allerede som følge af sambereg-
ningsreglen i lovens § 26, stk. 2, får reduceret sin ydelse, i
det første år efter indgåelse af ægteskabet ikke også får re-
duceret sin ydelse som følge af manglende opfyldelse af ar-
bejdskravet i 225-timersreglen.
Det betyder, at såfremt en modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp bliver gift med en modtager af integrations-
ydelse, vil ægteparret i relation til 225-timersreglen – lige-
som andre nygifte ægtepar – få beregnet hjælpen som ugifte,
indtil parret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år
inden for 3 år.
Det foreslås, at en person, der modtager integrationsydelse
eller uddannelses- eller kontanthjælp også vil have en rime-
lig grund til ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejds-
muligheder ved at tage imod tilbud om uddannelse eller ar-
bejde eller tilbud om andre beskæftigelsesfremmende foran-
staltninger, hvis den pågældende modtager støtte efter lov
om social service til pasning af handicappet barn, handicap-
pet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til
orlov og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt
barn.
Det foreslås videre, at en person, der er omfattet af 225-
timersreglen, vil få forlænget perioden på 12 kalendermåne-
der, hvori personen skal opfylde kravet om 225 timers ordi-
nært og ustøttet arbejde, med perioder, hvor personen mod-
tager støtte efter lov om social service til pasning af handi-
cappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående
eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pas-
ning af alvorligt sygt barn.
Det foreslås videre, at par, der bliver gift, og som behand-
les som ugifte i relation til 225-timersreglen, også behandles
som ugifte i relation til retten til særlig støtte til høje bolig-
udgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, indtil de har modtaget hjælp som par i sam-
menlagt 1 år inden for 3 år.
Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller
de beløb, der ville have været udbetalt, hvis de ikke havde
været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g i lov
om aktiv socialpolitik, indtil de som par har modtaget hjælp
i sammenlagt 1 år inden for 3 år. Herefter bortfalder retten
til særlig støtte, hvis de ikke opfylder 225-timerskravet.
2.3. Konsekvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik
2.3.1. Gældende ret
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har
ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfyl-
der betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den in-
dividuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis perso-
nen udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led
i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats el-
ler integrationsloven, et møde i rehabiliteringsteamet eller
en rådighedsvurdering i jobcenteret, undlader at give med-
delelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige
er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller et tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, eller udebliver fra dele af integrationspro-
grammet efter integrationsloven, jf. § 13, stk. 3, nr. 2, 4 og
7, i lov om aktiv socialpolitik.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, er det en betingelse
for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod
et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21
f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1.
pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod til-
bud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdoms-
uddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddan-
nelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og reg-
netest, medmindre personen er omfattet af et integrations-
program efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontant-
hjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for
at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-
og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imid-
lertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf.
regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015 om en aktiv be-
skæftigelsesindsats.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan des-
uden alene modtage enten integrationsydelse eller kontant-
hjælp. Personer omfattet af integrationsloven kan således ik-
ke modtage uddannelseshjælp.
Ved en fejl blev henvisningerne til integrationsloven i §
13, stk. 3, nr. 2, 4, 6 og 7, og stk. 5, 2. pkt., ikke konse-
kvensrettet i forbindelse med lov nr. 665 nr. 8. juni 2016 om
ændring af integrationsloven og forskellige andre love (Bed-
re rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket
virksomhedsrettet integrationsprogram m.v.)
7
Efter de gældende regler i § 33, stk. 1, nr. 1 og 5, fremgår,
at der ikke foretages fradrag for invaliditetsydelse, invalidi-
tetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om social
pension samt børns indtægter og indtægter, der vedrører
børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter lov om
social service.
Reglerne fremgår imidlertid ikke længere af lov om social
pension og lov om social service.
Efter gældende regler i § 85 a, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik yder Udbetaling Danmark efter ansøgning efterle-
velseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægte-
fælle eller samlever er afgået ved døden.
Ved lov nr. 429 af 28. april 2010 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter
EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger m.v.) blev § 85 a, stk. 8, ophævet. Der var
ifølge forarbejderne til loven tale om en overflødig bestem-
melse, da EU-forordningerne er umiddelbart gældende i
hvert medlemsland.
Ved en fejl blev henvisningen i § 85 a, stk. 1, til stk. 2-9
ikke konsekvensrettet til stk. 2-8.
Efter den gældende § 89, stk. 3 i lov om aktiv socialpoli-
tik, udbetaler kommunen integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp med satsen for en person, der for-
sørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling Dan-
mark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har
erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales
hjælpen under forudsætning af at ansøgningen om ekstra
børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kom-
munen skal senest ved udbetalingen af hjælpen oplyse mod-
tageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig og med hvil-
ken begrundelse samt tage forbehold for tilbagebetaling.
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt., i lov om aktiv so-
cialpolitik, refunderer staten 50 pct. af en kommunes udgif-
ter til efterlevelseshjælp efter lovens kapitel 10 a.
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som
yder efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser
og økonomiske tilskud opkræver Udbetaling Danmark kom-
munernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene di-
rekte fra kommunerne og staten efter de procentmæssige
fordelinger, der er fastsat i gældende ydelseslovgivning, jf. §
26 i lov om Udbetaling Danmark. Refusion mellem stat og
kommune gælder således ikke for ydelser, som udbetales af
Udbetaling Danmark. Der blev ikke taget højde for dette i
forbindelse med overførslen af myndighedsopgaven med til-
kendelse og udbetaling af efterlevelseshjælp efter § 85 a fra
kommunerne til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21.
maj 2013 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov
om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige
andre love (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Ud-
betaling Danmark).
Det fremgår af den gældende § 110 a i lov om aktiv so-
cialpolitik, at i en forsøgsperiode fra den 1. juli 2016 til og
med den 30. juni 2019 indhenter kommunen, hvis en person,
der modtager hjælp efter kapitel 6 a og 6 b, afviser at modta-
ge lægebehandling, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikker-
hed og administration på det sociale område, en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren, jf. § 15, stk. 2, i lov om organise-
ring og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., om
en anden behandling kan anbefales.
Har kommunen indhentet en udtalelse, kan det i forsøgs-
perioden ikke tillægges betydning for kommunens vurdering
af ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at
personen afviser at modtage lægebehandling som nævnt i
stk. 1, herunder den lægebehandling, som måtte være anbe-
falet af sundhedskoordinatoren.
Ønsker personen ikke, at der indhentes en udtalelse fra
sundhedskoordinatoren, træffer kommunen afgørelse i sagen
om ret til ressourceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b.
Ved en fejl fremgår det efter de gældende regler, at ”har
kommunen indhenter en udtalelse” i stedet for ”har kommu-
nen indhentet en udtalelse”.
2.3.2. Ministeriets overvejelser og foreslåede ordning
En person, der er omfattet af integrationsprogrammet efter
integrationsloven, kan ikke modtage hjælp som uddannel-
sesparat. Ved en fejl blev dette ikke ændret i § 13, stk. 3 og
5, i lov om aktiv socialpolitik i forbindelse med lov nr. 665
af 8. juni 2016 om ændring af integrationsloven.
Det foreslås derfor, at der sker en konsekvensrettelse af §
13, stk. 3, nr. 2, 4 og 7, samt stk. 5, 2. pkt., således at det
fremover ikke fremgår, at personer, der er omfattet af et in-
tegrationsprogram efter integrationsloven, er omfattet af rå-
dighedsreglerne for uddannelseshjælpsmodtagere.
Det foreslås, at der sker en ændring af § 33 i lov om aktiv
socialpolitik, således at der i stedet for en henvisning til lov
om social pension henvises til lov om højeste, mellemste,
forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., samt
at der henvises til dagtilbudsloven og ikke til lov om social
service i forhold til reglerne om pasning af egne børn.
Ved en fejl er henvisningen i § 85 a, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, til stk. 2-9 ikke konsekvensrettet til stk. 2-8.
Det foreslås, at § 85 a konsekvensrettes.
Det foreslås, at formuleringen i § 89, stk. 3, 2. pkt., i lov
om aktiv socialpolitik, ændres, således at det tydeliggøres, at
hjælpen udbetales med forbehold for, at ansøgningen om
ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at § 106 i lov om aktiv socialpolitik omfor-
muleres, så det fremgår, at staten og kommunen hver afhol-
der 50 pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel
10 a.
8
Det foreslås, at der foretages en sproglig korrektion i §
110 a, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, således at det kom-
mer til at fremgå, at hvis kommunen har indhentet en udta-
lelse fra sundhedskoordinatoren, får det ikke betydning for
kommunens vurdering af ret til ressourceforløbsydelse efter
kapitlerne 6 a og 6 b.
2.4. Konsekvens ved manglende overholdelse af 5 ugers fri-
sten for anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær
2.4.1. Gældende ret
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af sin
graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen, jf. bar-
selslovens § 6, stk. 1. Hun er endvidere berettiget til fravær
inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis det efter en lægelig
bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb,
der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens
helbred eller for fostret, jf. barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1.
Tilsvarende er tilfældet, hvis arbejdets særlige karakter med-
fører risiko for fostret, eller hvis graviditeten på grund af of-
fentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage
sit arbejde, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden
passende beskæftigelse, jf. barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2.
Opfylder kvinden betingelserne for at modtage barsels-
dagpenge under fraværet efter § 6, vil disse blive udbetalt af
Udbetaling Danmark, jf. barselslovens § 20.
Det fremgår af barselslovens § 39, stk. 1, at en arbejdsgi-
ver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget
til at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren el-
lers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende
samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til
den udbetalte løn under fraværet.
Det fremgår endvidere af barselslovens § 39, stk. 3, at en
arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2,
for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2,
skal anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær til
Udbetaling Danmark. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler herom.
Ifølge bemærkningerne til den gældende § 39, stk. 3, er
beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler
om indhentning af dokumentation for, at betingelserne for
ret til fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, er opfyldt. End-
videre fremgår det, at der vil blive fastsat regler om, at Ud-
betaling Danmark via den fraværsmeldte skal indhente læ-
gelig dokumentation, der indeholder oplysninger om omfan-
get og varigheden af det anbefalede fravær, samt en erklæ-
ring fra arbejdsgiveren om, at det ikke har været muligt at
tilbyde den gravide anden passende beskæftigelse. Doku-
mentationen er nødvendig for, at Udbetaling Danmark som
led i sin myndighedsudøvelse kan afgøre, om der efter lov-
givningen er et retskrav på ydelsen. Der henvises til Folke-
tingstidende 2011-12, A, L 87 som fremsat, side 60.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af
26. november 2013 om ret til barselsdagpenge, at arbejdsgi-
veren skal anmelde lønmodtagerens fravær på grund af gra-
viditet før 4 uger før forventet fødsel til Udbetaling Dan-
mark senest 5 uger efter første fraværsdag. Bekendtgørel-
sens § 18, stk. 1, fastslår, at Udbetaling Danmark skal have
oplysning om årsag, omfang og forventet eller faktisk varig-
hed af fraværet ved fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr.
1. Bekendtgørelsens § 19, stk. 1, fastslår, at ved fravær efter
barselslovens § 6, stk. 2, nr. 2, skal Udbetaling Danmark ha-
ve oplysninger om årsag, omfang og varighed af det beretti-
gede fravær samt for en beskæftiget lønmodtager en erklæ-
ring fra arbejdsgiver om, at der ikke kan tilbydes anden pas-
sende beskæftigelse.
Det fremgår af barselslovens § 40, stk. 2, at arbejdsgive-
rens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse
med fravær på grund af graviditet, barsel og adoption og ved
pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til
Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en orlovsperiodes
udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder ret-
ten til refusion for denne periode.
Ankestyrelsen har i principafgørelse 72-15 behandlet to
sager for at afklare, om der er ret til refusion af barselsdag-
penge ved fravær på grund af graviditet før 4 uger før for-
ventet fødsel, når en arbejdsgiver ikke har anmeldt fraværet
til Udbetaling Danmark inden for fristen på 5 uger efter før-
ste fraværsdag. Arbejdsgiver havde anmodet Udbetaling
Danmark om refusion af barselsdagpenge inden for fristen
på 8 uger efter orlovsperiodens udløb. Ankestyrelsen nåede
frem til, at manglende anmeldelse af sygefraværet inden for
5 uger ikke har konsekvens for arbejdsgiverens ret til refusi-
on.
De gældende regler betyder, at der i tilfælde, hvor en med-
arbejder sygemeldes tidligt i graviditeten, er sygemeldt til 4
uger før forventet fødsel, derefter modtager løn i en længere
periode efter fødslen, og hvor arbejdsgiver først anmelder
refusionskravet 8 uger efter orlovsperiodens udløb, vil gå
meget lang tid efter sygdommens ophør, før Udbetaling
Danmark vil kunne indhente de lægelige oplysninger.
I sådanne sager er der risiko for, at Udbetaling Danmark
ikke kan indhente den nødvendige dokumentation for fravæ-
ret. I disse sager vil det være arbejdsgiver, som risikerer ik-
ke at kunne få udbetalt refusion for perioden med gravidi-
tetsbetinget sygefravær.
Der vurderes ikke med den nuværende hjemmel i barsels-
lovens § 39, stk. 3, at være hjemmel til at fastsætte bestem-
melse om, at arbejdsgiverens ret til refusion bortfalder, indtil
anmeldelsen af sygefraværet sker, hvilket var tilfældet med
de tidligere gældende regler.
2.4.2. Ministeriets overvejelser og foreslåede ordning
Det foreslås, at der sker en udvidelse af hjemmelsbestem-
melsen i § 39, stk. 3, i barselsloven, hvilket vil muliggøre, at
beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om konse-
kvensen for arbejdsgiverens ret til refusion vedrørende syge-
fraværet ved manglende overholdelse af pligten til at anmel-
de lønmodtagerens graviditetsbetingede sygefravær inden 5
uger. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte regler
9
svarende til dem, som var gældende inden lovændringen i
2012.
Formålet med forslaget er at undgå, at Udbetaling Dan-
mark kan være nødsaget til at give arbejdsgiver afslag på
barselsdagpenge eller refusion ved en meget sen anmeldelse
om barselsdagpenge for en periode med graviditetsbetinget
sygefravær før 4 uger før forventet fødsel, idet der ikke kan
fremskaffes den nødvendige dokumentation. Det skal be-
mærkes, at den evt. manglende anmeldelse kun vil få betyd-
ning for refusionen under sygefraværet og ikke under den
efterfølgende barsel.
Forslaget skal ses i lyset af, at der ved lovændringen i
2012 skete en utilsigtet ophævelse af konsekvensen for ar-
bejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af
anmeldelsesfristen. Det skyldes, at man ved lovændringen i
2012 udelod en henvisning til bestemmelserne i kapitel 22 i
lov om sygedagpenge, hvoraf det fremgår, at en arbejdsgi-
ver, der ikke anmelder sygefravær til tiden, mister retten til
refusion, frem til anmeldelsen sker, jf. § 59, stk. 3, i lov om
sygedagpenge.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det of-
fentlige
Der skønnes ikke at være økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for den del af lovforslaget, der
omhandler kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager i for-
bindelse med graviditetsbetinget sygefravær er berettiget til
at få udbetalt de barselsdagpenge, som lønmodtageren ellers
ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme
arbejdsforhold (dog højst med et beløb svarende til den ud-
betalte løn under fraværet). Det foreslås, at arbejdsgiverens
ret til refusion forudsætter, at arbejdsgiveren overholder
pligten til at anmelde lønmodtagerens graviditetsbetingede
sygefravær inden 5 uger, som beskrevet i pkt. 2.4. i lovfor-
slagets almindelige bemærkninger. Lovforslaget vil hermed
rette op på, at der ved lovændringen i 2012 skete en utilsig-
tet ophævelse af konsekvensen for arbejdsgivers ret til refu-
sion ved manglende overholdelse af anmeldelsesfristen.
Forslaget skønnes at medføre mindreudgifter til barsels-
dagpenge på ca. 65,0 mio. kr. årligt. Beregningen er baseret
på antallet af sager i seneste 35 måneder, hvor anmeldelses-
fristen ikke har været overholdt.
Det foreslås, at denne ændring træder i kraft den 1. januar
2017.
I nedenstående tabel fremgår de økonomiske konsekven-
ser af forslaget fordelt på stat, regioner og kommuner.
Tabel 1. Samlede økonomiske konsekvenser (før skat og tilbagebeløb)
Mio. kr. 2017 pl 2017 2018 2019 2020
Stat -65,0 -65,0 -65,0 -65,0
Barselsdagpenge -65,0 -65,0 -65,0 -65,0
Regioner 0,0 0,0 0,0 0,0
Kommune 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf beskæftigelsestilskud 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf budgetgaranti 0,0 0,0 0,0 0,0
Heraf DUT (øvrige indkomst-
overførsler) 0,0 0,0 0,0 0,0
I alt -65,0 -65,0 -65,0 -65,0
Ændringen i barselsloven medfører ingen administrative
konsekvenser for det offentlige.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs-
livet m.v.
Forslaget indebærer en merudgift for arbejdsgiverne på 65
mio. kr. årligt fra 2017 og frem, som følge af at arbejdsgive-
re, som ikke anmelder graviditetsbetinget sygefravær inden
for 5 uger fra første fraværsdag, vil miste retten til refusion
frem til anmeldelsen sker.
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 11. august
2016 til den 12. september 2016 været sendt i høring. Lov-
forslaget har derudover været sendt i en supplerende høring
i perioden fra den 23. september 2016 til den 30. september
10
2016 som følge af, at der er indsat en ændring til barselslo-
ven, som genindfører en konsekvens for arbejdsgivers ret til
refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget syge-
fravær hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets Tillægs-
pension, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Boligselska-
bernes Landsforening, Børnerådet, Danmarks Lejerforenin-
ger, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer,
Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Danske Re-
visorer, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Det
Centrale Handicapråd, Det faglige hus, Ejendomsforeningen
Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, FOA –
Foreningen af Offentligt Ansatte, Foreningen af kommunale
social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Frie
Funktionærer, Frivilligrådet, Huslejenævns- og Beboerkla-
genævns forening, Institut for Menneskerettigheder, Jobråd-
givernes Brancheforening, Jyske Grundejerforeninger, KL,
Landsforeningen Af nuværende og tidligere Psykiatribruge-
re (LAP), Lejernes Landsorganisation i Danmark, Retssik-
kerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare
på arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De
hjemløses landsorganisation, Udbetaling Danmark, Ung-
domsboligrådet og Ældreboligrådet.
9. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser /
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser /
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Staten:
2017: 65,0 mio. kr.
2018: 65,0 mio. kr.
2019: 65,0 mio. kr.
2020: 65,0 mio. kr.
Kommunerne og regioner:
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner
Ingen Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervs-
livet
Ingen
Forslaget indebærer en merud-
gift for arbejdsgiverne på 65
mio. kr. årligt fra 2017 og frem,
som følge af at arbejdsgivere,
som ikke anmelder graviditets-
betinget sygefravær inden for 5
uger fra første fraværsdag, vil
miste retten til refusion frem til
anmeldelsen sker.
Administrative konsekvenser for er-
hvervslivet
Ingen Ingen
Administrative konsekvenser for borger-
ne
Ingen Ingen
Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen
Forholdet til EU-retten
Overimplementering af EU-retlige mini-
mumsforpligtigelser (sæt kryds
Ja Nej
X
11
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 2, i lov om aktiv
socialpolitik har kommunen pligt til at vurdere, om en per-
son, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at delta-
ge i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats,
hvis personen udebliver fra en individuel samtale i jobcente-
ret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller integrationsloven, et møde i rehabiliterings-
teamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imid-
lertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. §
3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 2, konsekvensrettes,
således at henvisningen til integrationsloven udgår. Det be-
tyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som
er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rå-
dighedsreglerne for personer, der modtager uddannelses-
hjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrati-
onsloven.
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er om-
fattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rå-
dighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 2
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 4, i lov om aktiv
socialpolitik har kommunen pligt til at vurdere, om en per-
son, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11,
fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at delta-
ge i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats,
hvis personen undlader at give meddelelse om sygdom til
jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i
medfør af integrationsprogrammet efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imid-
lertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf. §
3, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 1003 af 30. august 2015
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 3, nr. 4, konsekvensrettes,
således at henvisningen til tilbud m.v. i medfør af integrati-
onsprogrammet i integrationsloven udgår. Det betyder, at
der i forhold til integrationsydelsesmodtagere, som er omfat-
tet af integrationsloven, ikke sker henvisning i rådighedsreg-
lerne for personer, der modtager uddannelseshjælp, det vil
sige personer, der er under 30 år, og som ikke har en er-
hvervskompetencegivende uddannelse, til integrationsloven.
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er om-
fattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rå-
dighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Det betyder, at de aktivt skal søge at udnytte deres arbejds-
muligheder ved at deltage i de tilbud, som jobcenteret giver
dem, møde til samtaler samt, hvis de er jobparate, være ak-
tivt arbejdssøgende.
Til nr. 3
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge
af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvor
§ 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7,
at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering af en per-
son, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet.
Da denne bestemmelse ophæves, skal der foretages en kon-
sekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 5.
Til nr. 4.
Der er tale om en sproglig konsekvensrettelse som følge
af lovforslagets § 1, nr. 5, i lov om aktiv socialpolitik, hvor
§ 13, stk. 3, nr. 7, ophæves. Det følger af § 13, stk. 3, nr. 7,
at kommunen skal foretage en rådighedsvurdering af en per-
son, som modtager uddannelseshjælp, hvis personen, som er
omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven,
udebliver fra en eller flere dele af integrationsprogrammet.
Da denne bestemmelse ophæves, skal der foretages en kon-
sekvensændring i § 13, stk. 3, nr. 6.
Til nr. 5
Efter de gældende regler i § 13, stk. 3, nr. 7, har kommu-
nen pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om el-
ler får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingel-
serne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt til-
rettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen udebli-
ver fra dele af integrationsprogrammet efter integrationslo-
ven.
En person, som er omfattet af integrationsloven, kan imid-
lertid alene visiteres som jobparat eller aktivitetsparat, jf.
regler fastsat i medfør af § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv be-
skæftigelsesindsats. Reglerne fremgår af § 3, stk. 1 og 2, i
bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Da en person, der deltager i et integrationsprogram efter
integrationsloven, ikke kan modtage uddannelseshjælp og
dermed ikke skal være omfattet af bestemmelserne for ud-
dannelseshjælpsmodtagere, foreslås det derfor, at § 13, stk.
3, nr. 7, konsekvensrettes, således at udeblivelse fra dele af
integrationsprogrammet efter integrationsloven udgår. Det
betyder, at der i forhold til integrationsydelsesmodtagere,
som er omfattet af integrationsloven, ikke sker henvisning i
rådighedsreglerne for personer, der modtager uddannelses-
hjælp, det vil sige personer, der er under 30 år, og som ikke
har en erhvervskompetencegivende uddannelse, til integrati-
onsloven.
12
Personer, der modtager integrationsydelse, og som er om-
fattet af integrationsloven, skal således opfylde samme rå-
dighedsbetingelser som gælder for kontanthjælpsmodtagere.
Til nr. 6.
Efter de gældende regler i § 13, stk. 5, er det en betingelse
for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod
et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller deltager i de enkelte dele af integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21
f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1.
pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod til-
bud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdoms-
uddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddan-
nelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og reg-
netest, medmindre personen er omfattet af et integrations-
program efter integrationsloven. Har ansøgeren om kontant-
hjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for
at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-
og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for
det, medmindre personen er omfattet af et integrationspro-
gram efter integrationsloven.
En person, som er omfattet af et integrationsprogram efter
integrationsloven, kan imidlertid ikke modtage uddannelses-
hjælp, men kan alene modtage enten integrationsydelse. Per-
soner omfattet af integrationsloven modtager således ikke
uddannelseshjælp, hvorfor det ikke skal fremgå af § 13, stk.
5, 2. pkt., at en person, der er omfattet af et integrationspro-
gram i integrationsloven, ikke skal deltage i en læse-, skri-
ve- og regnetest.
Det foreslås derfor, at § 13, stk. 5, 2. pkt., konsekvensret-
tes, således at der i rådighedsreglen, der gælder for uddan-
nelseshjælpsmodtagere, ikke længere henvises til, at perso-
ner, der er omfattet af et integrationsprogram efter integrati-
onsloven, undtages fra betingelsen om at deltage i en læse-,
skrive- og regnetest.
Til nr. 7
Efter de gældende regler i § 13, stk. 7, nr. 6, i lov om aktiv
socialpolitik har en person, der modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp ikke pligt til at udnytte
sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod
tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller be-
skæftigelsesfremmende foranstaltninger, hvis den pågælden-
de modtager støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående efter lov om so-
cial service eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Den gældende formulering af bestemmelsen afspejler ikke
i tilstrækkelig grad servicelovens muligheder for at yde støt-
te i form af tilskud, som kan sidestilles med eller kompense-
rer for tab af arbejdsindtægt til forældre eller nærtstående
personer i forbindelse med pasning af personer med handi-
cap eller som er døende, idet det efter de gældende regler i §
13, stk. 7, nr. 6, ikke fremgår, at en person, der modtager
støtte efter lov om social service til pasning af en handicap-
pet voksen, også er undtaget fra rådighedsforpligtelsen.
Det foreslås derfor, at det i § 13, stk. 7, nr. 6, tydeliggøres,
at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelses-
hjælp eller kontanthjælp endvidere ikke har pligt til at ud-
nytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage
imod tilbud om uddannelse eller arbejde, tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven eller
andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, når perso-
nen modtager støtte til pasning af et barn med handicap efter
servicelovens § 32 a, stk. 5, eller § 42 eller støtte til pasning
af en voksen med handicap, jf. servicelovens § 95, stk. 3, så-
ledes at det klart fremgår, hvilke målgrupper, der er omfattet
af bestemmelsen.
Til nr. 8
Efter den gældende § 13 f, stk. 4, 2. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik skal et ægtepar på integrationsydelse, hvor en
eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn,
først have beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3,
når de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, jf. § 2,
stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse.
De gældende regler i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne-
og ungeydelse fastsætter, at retten til børne- og ungeydelse
er betinget af, at mindst en af de personer, der har forsørgel-
sespligten over for barnet, har haft bopæl eller beskæftigelse
her i riget i mindst 2 år inden for de seneste 10 år forud for
den periode, udbetalingen vedrører. Hvis kravet ikke er op-
fyldt, udbetales en forholdsmæssig andel af ydelsen, hvis
betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Efter 6 måneders bo-
pæl eller beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år
udbetales 25 pct. af ydelsen, efter 12 måneders bopæl eller
beskæftigelse her i riget inden for de seneste 10 år udbetales
50 pct. af ydelsen, og efter 18 måneders bopæl eller beskæf-
tigelse her i riget inden for de seneste 10 år udbetales 75 pct.
af ydelsen.
Der er tale om forslag til præcisering, således at det tyde-
ligt fremgår, at for ægtepar, hvor den ene eller begge ægte-
fæller modtager integrationsydelse, og hvor den ene eller
begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, bli-
ver hjælpen ikke nedsat som følge af manglende opfyldelse
af arbejdskravet i 225-timersreglen, når der alene på grund
af manglende opfyldelse af optjeningsbetingelsen i § 2, stk.
1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales
fuld børne- og ungeydelse.
Til nr. 9 og 10
Efter gældende § 13 f, stk. 6 og 7, i lov om aktiv socialpo-
litik er en ugift integrationsydelsesmodtager ikke omfattet af
225-timersreglen. En ugift modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp, der er samlevende med en integrationsydel-
sesmodtager, får som følge af samberegningsreglen i § 26,
stk. 2, i loven reduceret sin uddannelses- eller kontanthjælp,
således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til
13
uddannelses- eller kontanthjælpen, dog således at begge
mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i in-
tegrationsydelse.
Efter gældende § 13 f, stk. 7, 3. pkt., behandles ægtefæller
i kontanthjælpssystemet, der modtager uddannelses- eller
kontanthjælp, i det første år efter indgåelse af ægteskab som
ugifte i relation til 225-timersreglen. En ægtefælle, som
modtager integrationsydelse, omfattes af 225-timersreglen,
når ægteparret har modtaget hjælp i sammenlagt et år inden
for tre år. En ugift integrationsydelsesmodtager er ikke om-
fattet af 225-timersreglen.
Med lovforslagets § 1, nr. 9 og 10, foreslås det, at en mod-
tager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er samlevende
med en integrationsydelsesmodtager, og som derfor eventu-
elt får reduceret sin hjælp som følge af samberegningsreglen
i § 26, stk. 2, ikke også skal have uddannelses- eller kontant-
hjælpen reduceret som følge af manglende opfyldelse af ar-
bejdskravet i 225-timersreglen.
Det foreslås videre, at en modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp, som bliver gift med en modtager af integrati-
onsydelse, og som allerede som følge af samberegningsreg-
len i § 26, stk. 2, får reduceret sin ydelse, i det første år efter
indgåelse af ægteskabet ikke også får reduceret sin ydelse
som følge af manglende opfyldelse af arbejdskravet i 225-ti-
mers reglen.
Det betyder, at såfremt en modtager af uddannelses- eller
kontanthjælp bliver gift med en modtager af integrations-
ydelse, vil ægteparret i relation til 225-timersreglen – lige-
som andre nygifte ægtepar – få beregnet hjælpen som ugifte,
indtil parret har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år
inden for 3 år.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i § 13 f, stk. 12, i lov om aktiv
socialpolitik forlænges perioden på de seneste 12 kalender-
måneder i forhold til optjening af 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde med perioder, hvor en person, der modtager
integrationsydelse, uddannelses- eller kontanthjælp, har
modtaget støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående efter lov om so-
cial service eller efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel til pasning af alvorligt sygt barn.
Den gældende formulering af bestemmelsen afspejler ikke
i tilstrækkelig grad servicelovens muligheder for at yde støt-
te i form af tilskud, som kan sidestilles med eller kompense-
rer for tab af arbejdsindtægt til forældre og andre nærtståen-
de personer i forbindelse af pasning af personer med handi-
cap eller som er døende.
Det foreslås derfor, at § 13 f, stk. 12, tydeliggøres, således
at en person, der modtager integrationsydelse, uddannelses-
eller kontanthjælp endvidere får forlænget perioden på de
seneste 12 kalendermåneder i forhold til optjening af 225 ti-
mers ordinært og ustøttet arbejde med perioder, hvor perso-
nen har modtaget støtte til pasning af et barn med handicap
efter servicelovens § 32 a, stk. 5, eller § 42 eller støtte til
pasning af en voksen med handicap efter servicelovens § 95,
stk. 3.
Til nr. 12 og 13
Efter gældende regler er revalidender, som modtager inte-
grationsydelse i stedet for revalideringsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp
om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf. lov om aktiv
socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og
alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke
kan få social pension, og som modtager integrationsydelse,
fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og
kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet, jf.
lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 3 og 4.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses-
og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt
7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis reva-
lideringsydelse, løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af
kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder opholdskravet og
derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik §
27, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås, at der i lovens § 25 b, stk. 3 og 4, som vedrø-
rer kontanthjælpsloftet for integrationsydelsesmodtagere,
indsættes en henvisning til et nyt stk. 10 i lovens § 25 b, jf.
lovforslagets § 1, nr. 17, hvorefter revalidender, som ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp
om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse un-
der revalidering, samt personer, som har nået efterlønsalde-
ren og alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension
ikke kan få social pension, men som ikke opfylder betingel-
sen for ret til uddannelses- og kontanthjælp om lovligt op-
hold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år,
og som derfor modtager integrationsydelse, undtages fra
kontanthjælpsloftet.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 17.
Til nr. 14
Efter gældende ret skal der ved beregningen af den samle-
de hjælp, der skal indgå under kontanthjælpsloftet for den
enkelte, indgå boligstøtte med en forholdsmæssig andel i
forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18
år, jf. § 25 b, stk. 6, i lov om aktiv socialpolitik.
Idet en person under 18 år kan ansøge om og modtage bo-
ligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, vil den nuvæ-
rende retsstilling få den virkning, at boligstøtten ikke kan
fordeles med en forholdsmæssig andel til personen under 18
år, når der skal ske beregning af den samlede hjælp, der re-
duceres som følge af kontanthjælpsloftet, jf. § 25 b, stk. 5.
14
I de tilfælde, hvor en kontanthjælpsmodtager bor sammen
med en boligstøttemodtager, der er under 18 år, er den nu-
værende retsstilling, at hele boligstøtten reduceres, idet den
ikke kan fordeles på begge husstandsmedlemmer efter for-
muleringen i lov om aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 6.
Den nuværende retsstilling betyder også, at en person un-
der 18 år, der modtager hjælp i kontanthjælpssystemet, ved
beregningen af den samlede hjælp ikke vil få tildelt en andel
af boligstøtten ligesom de øvrige voksne husstandsmedlem-
mer.
Det foreslås derfor med forslaget til § 25 b, stk. 6, 2. pkt.,
at personer under 18 år, der modtager hjælp efter lovens §§
22-24, og personer, der har ansøgt om og modtager bolig-
støtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes som hus-
standsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
I de tilfælde hvor en person, der ikke er fyldt 18 år, kan
modtage selvstændig hjælp til forsørgelse i kontanthjælpssy-
stemet fx på baggrund af, at personen selv har fået et barn,
og/eller selv modtager boligstøtte, vil personen således også
i relation til kontanthjælpsloftet blive sidestillet med hus-
standsmedlemmer, der er fyldt 18 år, og en forholdsmæssig
andel af husstandens boligstøtte vil indgå i beregningen af
personens samlede hjælp, der reduceres under loftet. For
personer under 18 år, der modtager hjælp efter lovens §§
22-24, foreslås det, at lovforslaget ikke har tilbagevirkende
kraft, jf. lovforslagets § 3, stk. 3.
Til nr. 15 og 16
Efter gældende ret skal kommunen for at kunne indplacere
personer på loftstørrelserne (det beløb den samlede hjælp
højst kan udgøre inkl. særlig støtte og boligstøtte) for gifte
og samlevende efter den nuværende udformning af lov om
aktiv socialpolitik § 25 b, stk. 8, alene træffe afgørelse om,
hvorvidt ugifte personer skal anses for enlige eller samle-
vende efter principperne for tildeling af børnetilskud.
Det fremgår af gældende regler om kontanthjælpsloftet, at
kommunen ved afgørelse om, hvorvidt en person skal anses
for enlig eller samlevende i forhold til kontanthjælpsloftet,
skal anvende børnetilskudslovens afgrænsning heraf.
Efter Ankestyrelsens praksis på børnetilskudsområdet tag-
es der ikke hensyn til, om en eller begge parter er gift med
en anden end den, de reelt har fælles husførelse med. Det vil
sige, at der kan træffes afgørelse om, at en person som er
gift, men har fælles husførelse med en anden person end æg-
tefællen, vil skulle betragtes som samlevende, fordi parterne
vil kunne indgå ægteskab efter en evt. skilsmisse. Samtidig
vil en person, der er gift, kunne anses som enlig.
Med den nuværende retsstilling i lov om aktiv socialpoli-
tik vil kommunen ikke over for eksempelvis en separeret
mand, der lever med en anden end sin fraseparerede hustru,
kunne træffe afgørelse om at anse manden for samlevende
med den person, han reelt har fælles husførelse med.
Dermed vil kommunen i disse situationer ikke kunne føl-
ge praksis på børnetilskudsområdet, som ellers forudsat i
øvrigt i reglerne om kontanthjælpsloftet.
Der er således behov for at ændre kommunens mulighed
for at træffe afgørelse om at anse en person for enlig eller
samlevende i relation til kontanthjælpsloftet, således at rets-
stillingen svarer til praksis på børnetilskudsområdet, hvoref-
ter en gift person kan anses for samlevende med den person,
han har reel fælles husførelse med, uanset at han er gift med
en anden person.
Dette vil tillige sikre, at separerede personer, der bor ale-
ne, kan indplaceres på loftsstørrelserne for enlige.
Det foreslås derfor, at ordet ugift udgår i § 25 b, stk. 8, så-
ledes at kommunen også skal træffe afgørelse om, hvorvidt
gifte personer kan anses for enlige eller samlevende i relati-
on til indplacering på loftet, dvs. de øvre grænser for den
samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-3. Samtidig foreslås det præci-
seret, at kommunens afgørelser om samlivsstatus efter § 25
b, stk. 8, alene træffes i relation til de øvre grænser for den
samlede hjælp.
Da ægtefæller, som bor sammen med hinanden, må anta-
ges altid at have fælles husførelse, og derfor hverken vil
kunne betragtes som enlige eller samlevende med andre, er
der ikke behov for, at kommunerne skal træffe afgørelse for
de gifte personer, der bor sammen med deres ægtefæller,
idet disse personer skal indplaceres på loftsstørrelserne for
ægtefæller og samlevende i § 25 b, stk. 1-3.
Det foreslås derfor, at det i § 25 b, stk. 9,indsættes, at en
ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle,
skal indplaceres som gift ved indplacering under de øvre
grænser i stk. 1-3.
Til nr. 17
Efter gældende regler er revalidender, som modtager inte-
grationsydelse i stedet for revalideringsydelse, fordi de ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp
om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Tilsvarende er personer, som har nået efterlønsalderen og
alene pga. optjeningsreglerne i lov om social pension ikke
kan få social pension, og som modtager integrationsydelse,
fordi de ikke opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og
kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år
inden for de seneste 8 år, omfattet af kontanthjælpsloftet.
Personer, som opfylder betingelsen for ret til uddannelses-
og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammenlagt
7 år inden for de seneste 8 år og modtager henholdsvis reva-
lideringsydelse, løntilskud eller lignende, er ikke omfattet af
kontanthjælpsloftet. Personer, der opfylder opholdskravet og
derfor kan modtage hjælp efter lov om aktiv socialpolitik §
27, er heller ikke omfattet af kontanthjælpsloftet.
Det foreslås at indsætte et stk. 10 i § 25 b, hvorefter reva-
lidender, som ikke opfylder betingelsen for ret til uddannel-
15
ses- og kontanthjælp om lovligt ophold her i riget i sammen-
lagt 7 år inden for de seneste 8 år, og som derfor modtager
integrationsydelse under revalidering, undtages fra kontant-
hjælpsloftet. Det foreslås endvidere, at personer, som har
nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreglerne i lov
om social pension ikke kan få social pension, men som ikke
opfylder betingelsen for ret til uddannelses- og kontanthjælp
om lovligt ophold her i riget i sammenlagt 7 år inden for de
seneste 8 år, og som derfor modtager integrationsydelse,
undtages fra kontanthjælpsloftet.
Dermed stilles personer under revalidering og personer,
som har nået efterlønsalderen og alene pga. optjeningsreg-
lerne i lov om social pension ikke kan få social pension, ens
i forhold til kontanthjælpsloftet uanset hvilken form for for-
sørgelsesydelse, de modtager.
Der henvises endvidere til bemærkningerne til lovforsla-
gets § 1, nr. 12 og 13.
Til nr. 18
Efter de gældende regler fremgår, at hvis beregningen ef-
ter § 26, stk. 1 og 2, af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller
begge ægtefæller modtager integrationsydelse, resulterer i
en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuelt tillæg ef-
ter § 22, stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-
niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt
af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ik-
ke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne såle-
des, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af
14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. må-
ned (2016-niveau) eksklusive eventuelt tillæg efter § 22, stk.
4-8, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over
for børn eller ikke.
Med ændringen foreslås det præciseret, at der ved nedsæt-
telsen af hjælpen som følge af manglende opfyldelse af ar-
bejdskravet i 225-timersreglen for ægtepar, hvor en af ægte-
fællerne modtager integrationsydelse og dansktillæg, og den
anden ægtefælle modtager uddannelses- eller kontanthjælp,
kan ses bort fra det beløb svarende til dansktillægget, som
modtageren af uddannelses- eller kontanthjælp kan få bereg-
net, jf. samberegningsreglen i § 26, stk. 2.
Til nr. 19
Der er tale om en teknisk korrektion, idet de beløb, der ik-
ke foretages fradrag i hjælpen for efter § 33, stk. 1, nr. 1,
ikke længere fremgår af lov om social pension, men rettelig
fremgår af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig
og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås derfor, at lovhenvisningen i § 33, stk. 1, nr. 1,
ændres til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
Til nr. 20
Der er tale om en teknisk korrektion, idet tilskud til pas-
ning af egne børn ikke længere fremgår af § 38 i lov om so-
cial service men af § 86 i dagtilbudsloven, hvorfor lovhen-
visningen i § 33, stk. 1, nr. 5, foreslås ændret.
Til nr. 21 og 22
Efter gældende regler mister ægtepar, hvor hjælpen til en
ægtefælle bortfalder eller nedsættes som følge af 225-time-
rsreglen, retten til særlig støtte efter § 34. Ugifte, som får
hjælpen nedsat som følge af 225-timersreglen, får særlig
støtte efter § 34 med det beløb, som de fik beregnet før ned-
sættelsen af ydelsen.
Det foreslås, at par, der bliver gift, og som behandles som
ugifte i relation til 225-timersreglen, jf. § 13 f, stk. 7, også
behandles som ugifte i relation til retten til særlig støtte til
høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde efter § 34, indtil
de har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for
3 år.
Det betyder, at de kan modtage særlig støtte med det eller
de beløb, der ville have været udbetalt, hvis de ikke havde
været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g, indtil
de som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for
3 år. Herefter bortfalder retten til særlig støtte, jf. § 34, stk.
3, nr. 1.
Til nr. 23
Efter gældende regler i § 85 a, stk. 1, i lov om aktiv so-
cialpolitik yder Udbetaling Danmark efter ansøgning efterle-
velseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til personer, hvis ægte-
fælle eller samlever er afgået ved døden.
Ved lov nr. 429 af 28. april 2010 om ændring af lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. og forskellige andre love
(Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter
EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sik-
ringsordninger m.v.) blev daværende § 85 a, stk. 8, ophævet.
Der var ifølge forarbejderne til loven tale om en overflødig
bestemmelse, da EU-forordningerne er umiddelbart gælden-
de i hvert medlemsland, jf. Folketingstidende 2009-10, A, L
156 som fremsat.
Ved en fejl blev henvisningen i § 85 a, stk. 1, til stk. 2-9
ikke konsekvensrettet til stk. 2-8. Det foreslås, at bestem-
melsen nu konsekvensrettes.
Til nr. 24
Efter den gældende § 89, stk. 3, udbetaler kommunen inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med
satsen for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsyn-
ligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende vil træffe afgørel-
se om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud.
I den situation udbetales hjælpen under forudsætning af, at
ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Ud-
betaling Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen
16
af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er
foreløbig og med hvilken begrundelse samt tage forbehold
for tilbagebetaling.
I § 89, stk. 3, 2. pkt., foreslås formuleringen ændret, såle-
des at det tydeliggøres, at hjælpen udbetales med forbehold
for, at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af
Udbetaling Danmark.
Til nr. 25
Efter gældende regler i § 91 skal kommunen bl.a. træffe
afgørelse om tilbagebetaling, når en person mod bedre vi-
dende har undladt at give kommunen oplysninger som kræ-
vet efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, eller når en person mod bedre vi-
dende uberettiget har modtaget ydelser efter loven.
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som
varetager administrationen af hjælp til forsørgelse af danske
statsborgere, som har opholdt sig i mange år i udlandet efter
lovens § 6, og af efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
Efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark skal borgere, der
modtager kontante ydelser og økonomiske tilskud på sags-
områder, der varetages af Udbetaling Danmark, oplyse Ud-
betaling Danmark om ændringer, der kan have betydning for
udbetalingen af ydelserne og tilskuddene. Bestemmelsen
svarer til § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administrati-
on på det sociale område, som på tilsvarende måde giver
borgeren oplysningspligt over for kommunen i forhold til
ydelser, som borgerne modtager fra kommunen.
§ 91 i lov om aktiv socialpolitik omfatter efter sin ordlyd
alene kommunen, men ikke Udbetaling Danmark. Bestem-
melserne i de sociale ydelseslove om tilbagebetaling af ydel-
ser modtaget mod bedre vidende og med urette bygger på et
almindeligt princip inden for den sociale lovgivning, og Ud-
betaling Danmark bør derfor også skrives ind i bestemmel-
sen for så vidt angår efterlevelseshjælp mv, der administre-
res af Udbetaling Danmark.
Det foreslås derfor, at det fremgår af § 91, at Udbetaling
Danmark kan kræve tilbagebetaling af ydelser efter lovens
§§ 6 eller 85 a, hvis borgeren ikke har overholdt sin oplys-
ningspligt efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller hvis
borgeren af andre årsager mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a.
Det forudsættes, at tilbagebetalingen sker i overensstem-
melse med reglerne i bekendtgørelse om kommunernes op-
krævning af tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv social-
politik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk. 10, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
26.
Til nr. 26.
Efter gældende regler i § 95 i lov om aktiv socialpolitik
opkræves et tilbagebetalingskrav af kommunen efter regler
fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skattemini-
steren. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse om
kommunernes opkrævning af tilbagebetalingskrav efter lov
om aktiv socialpolitik, lov om kontantydelse og § 70 f, stk.
10, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Det foreslås, at bestemmelsen udvides således, at den om-
fatter tilbagebetalingskrav, som Udbetaling Danmark træffer
afgørelse om efter lovforslagets § 1, nr. 25.
Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr.
25.
Til nr. 27
Efter gældende regler i § 106, 2. pkt., refunderer staten 50
pct. af en kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter lo-
vens kapitel 10 a.
Efter gældende regler er det Udbetaling Danmark, som
yder efterlevelseshjælp efter lovens § 85 a.
Ved Udbetaling Danmarks udbetaling af kontante ydelser
og økonomiske tilskud opkræver Udbetaling Danmark kom-
munernes og statens andel af ydelserne og tilskuddene di-
rekte fra kommunerne og staten efter de procentmæssige
fordelinger, der er fastsat i gældende ydelseslovgivning, jf. §
26 i lov om Udbetaling Danmark. Refusion mellem stat og
kommune gælder således ikke for ydelser, som udbetales af
Udbetaling Danmark. Der blev ikke taget højde for dette i
forbindelse med overførslen af myndighedsopgaven med til-
kendelse og udbetaling af efterlevelseshjælp efter § 85 a fra
kommunerne til Udbetaling Danmark ved lov nr. 494 af 21.
maj 2013 om ændring af lov om Udbetaling Danmark, lov
om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v. og forskellige
andre love (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Ud-
betaling Danmark).
Det foreslås på den baggrund, at § 106 omformuleres, så-
ledes at det fremgår, at staten og kommunen hver afholder
50 pct. af udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Til nr. 28
Der foretages en sproglig korrektion i § 110 a, stk. 2, såle-
des at det kommer til at fremgå, at hvis kommunen har ind-
hentet en udtalelse fra sundhedskoordinatoren, får det ikke
betydning for kommunen vurdering af ret til ressourcefor-
løbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b. Ved en fejl fremgår
det efter de gældende regler, at ”har kommunen indhenter”.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Det følger af gældende § 39, stk. 3, i barselsloven, at en
arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2,
for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2,
skal anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær til
17
Udbetaling Danmark. Beskæftigelsesministeren fastsætter
regler herom.
Det fremgår af § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1109 af
26. november 2012 om ret til barselsdagpenge, at arbejdsgi-
veren skal anmelde lønmodtagerens fravær på grund af gra-
viditet før 4 uger før forventet fødsel til Udbetaling Dan-
mark senest 5 uger efter første fraværsdag. Anmeldelsen
skal ske via Nemrefusion. Bekendtgørelsens § 18, stk. 1,
fastslår, at Udbetaling Danmark skal have oplysning om år-
sag, omfang og forventet eller faktisk varighed af fraværet
ved fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, nr. 1. Bekendtgø-
relsens § 19, stk. 1, fastslår, at ved fravær efter barselslovens
§ 6, stk. 2, nr. 2, skal Udbetaling Danmark have oplysninger
om årsag, omfang og varighed af den berettigede fravær
samt for en beskæftiget lønmodtager en erklæring fra ar-
bejdsgiver om, at der ikke kan tilbydes anden passende be-
skæftigelse.
Der er med den nuværende bestemmelse i barselslovens §
39, stk. 3, ikke hjemmel til at fastsætte bestemmelse om, at
arbejdsgiverens ret til refusion bortfalder, indtil anmeldelsen
af sygefraværet sker, hvilket var tilfældet med de tidligere
gældende regler på området inden lovændringen i 2012, jf.
lov nr. 326 af 11. april 2012.
Det foreslås, at der sker en udvidelse af bemyndigelsesbe-
stemmelsen i § 39, stk. 3, i barselsloven, hvorefter beskæfti-
gelsesministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kon-
sekvensen for arbejdsgiverens ret til refusion ved manglende
overholdelse af pligten til at anmelde lønmodtagerens gravi-
ditetsbetingede sygefravær inden 5 uger. Af lovtekniske
hensyn flyttes bemyndigelsesbestemmelsen fra § 39, stk. 3,
til et nyt stykke 4.
Formålet med forslaget er at undgå, at Udbetaling Dan-
mark kan være nødsaget til at give arbejdsgiver afslag på re-
fusion ved en meget sen anmeldelse om barselsdagpenge for
en periode med graviditetsbetinget sygefravær før 4 uger før
forventet fødsel, fordi der ikke kan fremskaffes den nødven-
dige dokumentation.
Udvidelsen af bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsæt-
te regler svarende til dem, som var gældende inden lovæn-
dringen i 2012, således at arbejdsgiverens ret til refusion for
løn under fravær efter barselslovens § 6, stk. 2, bortfalder,
indtil anmeldelsen af sygefraværet sker. Det skal bemærkes,
at den evt. manglende anmeldelse kun vil få betydning for
refusionen under sygefraværet og ikke under den efterføl-
gende barsel. Der vil endvidere blive fastsat regler om, at
Udbetaling Danmark kan udbetale refusion, hvis overskri-
delsen af fristen for anmeldelse skyldes driftsforstyrrelser
hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har af-
skåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, jf. tilsvarende
bestemmelse i barselslovens § 40, stk. 4. Udbetaling Dan-
mark vil ligeledes kunne udbetale refusion, hvis overskridel-
se af fristen skyldes forhold, som i det væsentligste må til-
skrives lønmodtageren, forkert vejledning fra offentlige
myndigheder eller andre, der må antages at have særligt
kendskab til forholdene, eller når særlige omstændigheder i
øvrigt taler derfor. Det svarer til de dispensationsregler som
findes i § 59 i lov om sygedagpenge.
Der henvises til pkt. 2.4. i lovforslagets almindelige be-
mærkninger.
Til § 3
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. decem-
ber 2016 og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog
forslaget til stk. 2 og 3.
Da lovforslaget i overvejende grad indeholder ændringer
og præciseringer, der skal udmønte intentionen i jobrefor-
men, foreslås det, at virkningstidspunktet for lovforslaget
sker med tilbagevirkende kraft, således at det kan få virk-
ning fra samme tidspunkt som reglerne om kontanthjælps-
loftet har virkning, og fra det tidligste tidspunkt, hvor 225-
timersreglen har betydning for beregningen af ydelser.
Således vil kommunerne og Udbetaling Danmark efter lo-
vens ikrafttræden skulle give personer, der er berørt af æn-
dringerne, denne retsstilling med tilbagevirkende kraft og
efterbetale eventuelle beløb for oktober og november måned
som følge af personernes ændrede retsstilling.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet for en ugift
modtager af uddannelses- eller kontanthjælp, der er samle-
vende med en integrationsydelsesmodtager, der som følge af
samberegningsreglen i § 26, stk. 2, i loven får reduceret sin
uddannelses- eller kontanthjælp, således at de to forsørgel-
sesydelser sammenlagt svarer til uddannelses- eller kontant-
hjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de
hver ville have modtaget i integrationsydelse.
Med lovforslagets § 1, nr. 9 og 10 foreslås det, at modta-
geren af uddannelseshjælp eller kontanthjælp i denne situati-
on ikke også skal have uddannelses- eller kontanthjælpen re-
duceret ved manglende opfyldelse af 225-timersreglen. For
disse personer, vil der derfor kunne blive tale om efterbeta-
ling for månederne oktober og november 2016.
I stk. 2, foreslås det, at ændringerne i lovens § 2 (barsels-
loven) træder i kraft den 1. januar 2017, da disse ændringer
har direkte konsekvenser for erhvervslivet. Endvidere fore-
slås, at ændringerne finder anvendelse for arbejdsgiverens
anmeldelse af en lønmodtagers graviditetsbetingede sygefra-
vær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
I stk. 3, foreslås det, at for de i § 1, nr. 14, nævnte hus-
standsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§
22-24, har loven dog først virkning fra den 1. december
2016.
For husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp
efter §§ 22-24, skal loven først have virkning fra den 1. de-
cember 2016, idet tilbagevirkende kraft for disse personer,
vil kunne medføre tilbagebetaling af boligstøtte, som er
modtaget i overensstemmelse med den gældende lovgivning
på udbetalingstidspunktet.
18
Til § 4
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og
Grønland, idet lov om aktiv socialpolitik og barselsloven ik-
ke gælder på Færøerne og Grønland.
19
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering Lovforslaget
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse
nr. 468 af 20. maj 2016, som ændret ved § 1, nr.
25, i lov nr. 1000 af 30.august 2015, § 6 i lov nr.
1569 af 12. december 2015, § 17 i lov nr. 623 af 8.
juni 2016, § 2 i lov nr. 625 af 8. juni 2016 og ved §
11 i lov nr. 665 af 8. juni 2016, foretages følgende
ændringer:
§ 13, stk. 1-3, nr. 1. …
2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret
som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats eller integrationsloven, et møde i re-
habiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i
jobcenteret,
1. I § 13, stk. 3, nr. 2, udgår »eller integrationslo-
ven«.
Stk. 3, nr. 3....
4) undlader at give meddelelse om sygdom til job-
centeret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud
efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et
tilbud m.v. i medfør af integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven,
2. I § 13, stk. 3, nr. 4, udgår »eller et tilbud m.v. i
medfør af integrationsprogrammet i integrationslo-
ven«.
5) undlader at give meddelelse om sygdom til kom-
munen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en
individuel samtale som led i sygeopfølgning eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
3. I § 13, stk. 3, nr. 5, indsættes efter » foranstalt-
ninger som led i sygeopfølgning,«: »og«.
6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstalt-
ninger som led i sygeopfølgning eller
4. I § 13, stk. 3, nr. 6, ændres »sygeopfølgning el-
ler« til: »sygeopfølgning.«
7) udebliver fra dele af integrationsprogrammet ef-
ter integrationsloven. 5. § 13, stk. 3, nr. 7, ophæves.
stk. 4. …
Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansø-
geren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller deltager i de enkelte dele af integrationspro-
grammet efter integrationsloven, medmindre ansø-
geren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæfti-
gelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrati-
onsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud.
Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ung-
domsuddannelse, er det endvidere en betingelse for
at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en
læse-, skrive- og regnetest, medmindre personen er
6. I § 13, stk. 5, 2. pkt., udgår », medmindre perso-
nen er omfattet af et integrationsprogram efter inte-
grationsloven«
20
omfattet af et integrationsprogram efter integrati-
onsloven. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en
ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få
kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skri-
ve- og regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er
behov for det, medmindre personen er omfattet af
et integrationsprogram efter integrationsloven.
stk. 6-7, nr. 1-5. …
6) den pågældende modtager støtte efter lov om so-
cial service til pasning af handicappet barn eller
døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov
og dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt
barn,
7. § 13, stk. 7, nr. 6, indsættes efter »handicappet
barn«: », handicappet voksen«.
stk. 7, nr. 7-10, stk. 8-16. …
§ 13 f, stk. 1-3. …
Stk. 4. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge æg-
tefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmu-
ligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i § 26,
stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar på integrationsydel-
se, hvor den ene eller begge ægtefæller har forsør-
gelsespligt over for et barn, skal dog først have be-
regnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når
de har opnået ret til fuld børne- og ungeydelse, jf. §
2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse.
8. § 13 f, stk. 4, 2. pkt., affattes således:
»Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller
modtager integrationsydelse, og hvor den ene eller
begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et
barn, får dog ikke beregnet hjælpen efter § 26, stk.
8, og § 34, stk. 3, når der alene på grund af man-
glende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7,
i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales
fuld børne- og ungeydelse.«
stk. 5-6. …
Stk. 7. Hjælpen til en ugift person, der anses for ik-
ke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6,
nedsættes efter reglerne i § 13 g. Hjælpen nedsæt-
tes dog ikke for personer, der alene modtager ud-
dannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i
§ 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9. Bliver en ugift person
gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1.
pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller
stk. 3, nr. 1.
9. I § 13 f, stk. 7, 2. pkt., ophæves.
10. I § 13 f, stk. 7, indsættes efter 3. pkt., der bliver
2. pkt.:
»Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1. og 2. pkt. for
personer, der alene modtager uddannelseshjælp be-
regnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1,
2 og 6-9, samt for personer, der er samlevende med
eller bliver gift med en person, der modtager inte-
grationsydelse, og hvis hjælp beregnes efter § 26,
stk. 2.«
Stk. 8-12, nr. 1-2. …
3) perioder, hvor den pågældende har modtaget
støtte efter lov om social service til pasning af han-
dicappet barn eller døende nærtstående eller efter
lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel til pas-
ning af alvorligt sygt barn,
11. § 13 f, stk. 12, nr. 3, indsættes efter »handicap-
pet barn«: », handicappet voksen«.
Stk. 12, nr. 4-6, stk. 13-17. …
21
§ 25 b, stk. 1-2. …
Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§
22-24, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk.
2, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samle-
de hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst udgøre et må-
nedligt beløb på
1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samleven-
de personer, som har forsørgelsespligt over for et
barn,
2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samleven-
de personer, som har forsørgelsespligt over for to
eller flere børn,
3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende
personer, som ikke er forsørgere,
4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer,
som har forsørgelsespligt over for et barn,
5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer,
som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn, og
6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som
ikke er forsørgere.
12. I § 25 b, stk. 3, indsættes efter »§§ 22-24, «:
»jf. dog stk. 10, «.
Stk. 4. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og
4, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 5, højst
udgøre et månedligt beløb på
1) 9.087 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelses-
pligt over for et barn,
2) 9.154 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelses-
pligt over for to eller flere børn,
3) 6.118 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,
4) 6.865 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for et barn,
5) 6.932 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt
over for to eller flere børn,
13. I § 25 b, stk. 4, indsættes efter »§ 13 f, stk. 3 og
4,«: »jf. dog stk. 10, «.
22
6) 5.077 kr. (2016-niveau) for den ægtefælle, der
får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.
Stk. 5....
Stk. 6. Boligstøtten efter lov om individuel bolig-
støtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 5 med
en forholdsmæssig andel af den samlede støtte,
herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af hus-
standsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
14. I § 25 b, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:
»Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager
hjælp efter kapitel 4, og husstandsmedlemmer un-
der 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om in-
dividuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse
som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.«
Stk. 7. …
Stk. 8. Kommunen træffer forud for indplacering
under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk.
1-3 afgørelse om, hvorvidt ugifte personer kan an-
ses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetil-
skud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
15. I § 25 b, stk. 8, udgår: »ugifte«, og efter »perso-
ner« indsættes: »i relation til de øvre grænser for
den samlede hjælp«.
Stk. 9. Uanset stk. 8 anses personer, der modtager
ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige
ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-3.
Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr.
2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får
beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samle-
vende ved indplacering under de øvre grænser i
stk. 1-3.
16. I § 25 b, stk. 9, indsættes som 3. pkt.:
»En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med
sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre
grænser i stk. 1-3, indplaceres som gift.«
17. I 25 b indsættes som stk. 10:
»Stk. 10. Personer, der modtager integrationsydelse
efter § 22, jf. § 47, stk. 4, er ikke omfattet af de øv-
re grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gæl-
der personer, der har nået efterlønsalderen som
fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
ikke kan få social pension på grund af betingelser-
ne om optjening, og som modtager integrations-
ydelse efter § 22. «
§ 26, stk. 1-7. …
Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af
hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæl-
ler modtager integrationsydelse, i en samlet hjælp
til ægteparret eksklusive eventuelt tillæg efter § 22,
stk. 4-8, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-
niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau),
afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt
over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefæl-
lerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og
ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalender-
måneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne såle-
18. To steder i § 26, stk. 8, indsættes efter »eventu-
elt tillæg efter § 22, stk. 4-8,«: » og tilsvarende be-
løb til en ægtefælle eller samlever, jf. stk. 2,«.
23
des, at de tilsammen får beregnet hjælpen på bag-
grund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller
10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive
eventuelt tillæg efter § 22, stk. 4-8, afhængigt af
om personerne har forsørgelsespligt over for børn
eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den æg-
tefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers or-
dinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne
kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der
har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 9-11. …
§ 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bi-
stands- og plejetillæg efter lov om social pension.
19. I § 33, stk. 1, nr. 1, ændres »lov om social pen-
sion« til: »lov om højeste, mellemste, forhøjet al-
mindelig og almindelig førtidspension m.v.«
Stk. 1, nr. 2-4
5) Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn,
bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter §
38 i lov om social service.
20. I § 33, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 38 i lov om soci-
al service« til: »§ 86 i dagtilbudsloven«.
Stk. 1, nr. 6-10, stk. 2. …
§ 34, stk. 1-2. …
Stk. 3. Følgende personer kan ikke få særlig støtte:
1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13
f, stk. 1-4.
2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
21. I § 34, stk. 3, nr. 1, indsættes efter »§ 13 f, stk.
1-4«: », jf. dog stk. 4«.
Stk. 4. Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6 og
7, får særlig støtte med det beløb, der ville have
været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde væ-
ret omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g.
22. I § 34, stk. 4, indsættes efter »§ 13 f, stk. 6 og
7,«: » herunder gifte, der endnu ikke har modtaget
hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år,«.
Stk. 5-8. …
§ 85 a. Udbetaling Danmark yder efter ansøgning
efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-9 til perso-
ner, hvis ægtefælle eller samlever er afgået ved dø-
den.
23. I § 85 a, stk. 1, ændres »stk. 2-9« til: »stk. 2-8«.
Stk. 2-8. …
§ 89, stk. 1-2. …
Stk. 3. Kommunen udbetaler integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen
for en person, der forsørger eget barn i hjemmet og
har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er
24. I § 89, stk. 3, 2. pkt., ændres », under forudsæt-
ning af« til: »med forbehold for,«.
24
sandsynligt, at Udbetaling Danmark efterfølgende
vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet
ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales
hjælpen, under forudsætning af at ansøgningen om
ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling
Danmark. Kommunen skal senest ved udbetalingen
af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte
hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse
samt tage forbehold for tilbagebetaling.
Stk. 4. …
§ 91. Kommunen skal træffe afgørelse om tilbage-
betaling,
1) når en person mod bedre vidende har undladt at
give kommunen oplysninger som krævet efter § 74
d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i denne lov, integrationslo-
vens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssik-
kerhed og administration på det sociale område,
2) når en person mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter denne lov,
3) når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk.
2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte
efter SU-loven, der dækker samme tidsrum, eller
4) når en person er omfattet af en sanktion efter lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v.
25. I § 91 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2. Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse
om tilbagebetaling,
når en person mod bedre vidende har undladt at gi-
ve Udbetaling Danmark oplysninger som krævet
efter § 4 i lov om Udbetaling Danmark, eller
når en person mod bedre vidende uberettiget har
modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov.«
§ 95. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommu-
nen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren
i samråd med skatteministeren. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis
skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
26. I § 95, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kommu-
nen«: »eller af Udbetaling Danmark«.
Stk. 2. …
§ 106. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes
udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10,
jf. dog § 99, stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en
kommunes udgifter til efterlevelseshjælp efter ka-
pitel 10 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommu-
nes udgifter til særlig støtte til enlige forsørgeres
studiestart efter § 34 a. Staten refunderer 50 pct. af
en kommunes udgifter til særlig støtte til deltager-
betaling efter § 34 b.
27. I § 106, 2. pkt., ændres »refunderer 50 pct. af
en kommunes udgifter« til: »og kommunen afhol-
der hver 50 pct. af udgifterne«.
§ 110 a. …
25
Stk. 2. Har kommunen indhenter en udtalelse, jf.
stk. 1, kan det i forsøgsperioden ikke tillægges be-
tydning for kommunens vurdering af ret til ressour-
ceforløbsydelse efter kapitlerne 6 a og 6 b, at per-
sonen afviser at modtage lægebehandling som
nævnt i stk. 1, herunder den lægebehandling, som
måtte være anbefalet af sundhedskoordinatoren.
2. I § 110 a, stk. 2, ændres »indhenter« til: »ind-
hentet«.
Stk. 3. …
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29.
april 2015, som ændret ved § 6 i lov nr. 624 af 8.
juni 2016, foretages følgende ændring:
§ 39....
Stk. 2....
Stk. 3. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fra-
vær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refu-
sionskrav gældende, jf. § 40, stk. 2, anmelde fra-
været og dokumentere retten til fravær. Beskæfti-
gelsesministeren fastsætter regler herom.
1. § 39, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
2. I § 39 indsættes som stk. 4:
”Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nær-
mere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk.
3, herunder om konsekvensen for arbejdsgivers ret
til refusion ved manglende overholdelse af fristen
for anmeldelse af sygefraværet. ”
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2016
og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog stk.
2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2017
og finder anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse
af en lønmodtagers graviditetsbetinget sygefravær,
der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3. For de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmed-
lemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§
22-24, har loven dog først virkning fra den 1. de-
cember 2016.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
26