Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)

Skriftlig fremsættelse (5. oktober 2016)
Beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
og barselsloven (Præciseringer af Jobreform fase I og
konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.)
(Lovforslag nr. L 4)
Regeringen (Venstre) og Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti indgik den 18. novem-
ber 2015 ”Aftale om et kontanthjælpssystem, hvor det kan
betale sig at arbejde - Jobreform fase I”.
Aftalen indeholder en række initiativer, som skal være
med til at sikre, at det kan betale sig for modtagere af inte-
grationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp at tage
et arbejde og stå til rådighed: Et kontanthjælpsloft, en 225-
timersregel og ændrede regler for ferie for kontanthjælps-
modtagere m.fl.
Den lovgivningsmæssige udmøntning af aftalen blev
vedtaget af Folketinget den 17. marts 2016 med vedtagelsen
af lov nr. 296 af 22. marts 2016 om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om individuel boligstøtte, integrationslo-
ven og forskellige andre love (Kontanthjælpsloft, 225-time-
rsregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere
m.v.).
Dette lovforslag indeholder forslag til præciseringer af en
række bestemmelser i lov om aktiv socialpolitik, som blev
indført med ovenstående lovforslag, og skal derfor ses i
sammenhæng med den vedtagne ændringslov. Derudover
indeholder lovforslaget en række øvrige forslag til konse-
kvensrettelser i lov om aktiv socialpolitik.
Endeligt indeholder lovforslaget et forslag om at genind-
føre en hjemmel i barselsloven, så det igen kan få konse-
kvens for arbejdsgivers refusionsret, hvis arbejdsgiver an-
melder graviditetsbetinget sygefravær for sent. Reglen blev
utilsigtet ophævet i 2012, da administrationen af barselsreg-
lerne blev overført fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
Ændringen af barselsloven vil rette op på den utilsigtede
ophævelse af reglen, og skønnes at medføre mindreudgifter
til barselsdagpenge på ca. 65,0 mio. kr. årligt i forhold til
gældende retstilstand.
Der skønnes ikke at være økonomiske konsekvenser af
betydning forbundet med de øvrige elementer i lovforslaget.
Forslagene om præcisering af Jobreform fase I skal træde
i kraft den 1. december 2016 og have virkning fra den 1. ok-
tober 2016, hvor kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen
træder i kraft, dvs. med tilbagevirkende kraft.
Dog skal lovforslaget om præcisering af Jobreform fase I
først have virkning fra den 1. december 2016 for kontant-
hjælpsmodtagere under 18 år, der fra dette tidspunkt vil få
beregnet en andel af husstandens boligstøtte med under de-
res kontanthjælpsloft. Denne persongruppe bliver derved
stillet økonomisk ringere set i forhold til de vedtagne regler,
der har virkning fra den 1.oktober 2016. Det er baggrunden
for, at denne del af lovforslaget ikke skal have tilbagevir-
kende kraft. Virkningsbestemmelsen varetager således hen-
synet til borgernes retssikkerhed.
Ændringen i barselsloven træder i kraft den 1. januar
2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse af
en lønmodtagers graviditetsbetingede sygefravær, der påbe-
gyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og bemærknin-
ger hertil, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets vel-
villige behandling.
Til lovforslag nr. L 4 Folketinget 2016-17
Beskæftigelsesmin.,
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 16/09207
BE006971