Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38 (mundtlig og skriftlig del) omtryk

Redegørelse nr. R 1 (4/10 2016) Folketinget 2016-17 (Uddrag af Folketingstidende 2016-17) OMTRYK (overskrift m.v.)
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(mundtlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
Jeg tror, det ligger dybt i de fleste af os, at vores børn skal
have det bedre end os selv: et bedre liv, større håb og opfyldte
drømme. Sådan har jeg det, og sådan blev jeg selv mødt i mit
liv.
Min mor blev født i 1936. Hun voksede op i Ferskesøstræ-
de i Nexø på Bornholm. Det var en tid, hvor goder som tele-
fon eller radio langtfra var en selvfølge, og hvor rindende
vand var en luksus. Længere er det ikke siden. Mange gik ud
af skolen i 7. klasse. Det gjorde min mor også. Længere er det
ikke siden.
Min mor var husmor det meste af sit voksne liv. Hun fik
først ufaglært arbejde, da jeg var ved at være klar til at forla-
de folkeskolen. Indtil da sørgede hun for, at lektierne blev
læst, og at madpakken blev smurt. Hun arbejdede hjemme,
mens min far arbejdede ude. Det var en helt almindelig ar-
bejdsdeling. Tænk, at det ikke er længere siden.
Min mor fik aldrig en uddannelse, men hun var nu allige-
vel den klogeste, jeg har kendt, og hun havde store drømme.
Og der var én drøm, der overskyggede de andre, nemlig at
hendes børn fik flere muligheder, end hun selv havde haft.
Det var min mors drøm, og den delte hun med mange i sin
generation og med mange i generationerne før.
Danskernes drømme er faktisk den drivkraft, der har bragt
os videre – som mennesker og som land. Generation efter ge-
neration føjede deres til, ikke gennem revolutioner, men ved
at lægge sten på sten til mulighedernes Danmark, hvor vi
yder, hvad vi kan, hvor vi hjælper, hvis der er behov, og hvor
vi hver især strækker os så langt, som talentet rækker.
Fremgang er en del af vores selvforståelse. Vi forventer, at
Danmark er blandt de rigeste lande. Det kan næsten føles
som en naturlov, men det er det desværre ikke. Der har været
international finanskrise og lavkonjunktur. Vi har haft svært
ved at ryste det af os. I 10 år – i 10 år – er vi ikke blevet rigere.
Hvis Danmark er i slæbesporet, mens landene omkring os
træder på speederen, så går generationer glip af nye mulighe-
der, og det må ikke ske. Det er derfor, jeg har sat et ambitiøst
mål: Danmark skal blive 65 mia. kr. rigere i 2025. Og det er
derfor, regeringen har fremlagt en helhedsplan for et stærke-
re Danmark, som kan bringe os et langt stykke ad vejen.
Er 65 mia. kr. bare et tal? Nej, det er det ikke. Det er mulig-
heden for, at vi kan følge med nabolandene, at danske unge
ikke bare får en gratis uddannelse, men at de får en uddan-
nelse, som er mindst lige så god som deres kammeraters i re-
sten af Europa, at en dansk familie har råd til en ferierejse af
samme standard som en tilsvarende tysk familie, at der er ef-
fektiv kræftbehandling på Rigshospitalet i København på
samme niveau som på Karolinska Universitetssygehuset i
Stockholm – altså de ting, der betyder noget i hverdagen, de
ting, der betyder noget i livet. Det er derfor, vi skal have
fremgang.
Kl. 12:08
Jeg vil opfordre til, at vi her i Folketinget løfter det fælles
ansvar. Vi kan være uenige om, hvad der helt konkret skal til
undervejs for at nå vores mål. Selvfølgelig kan vi det. Det er
derfor, vi er medlemmer af forskellige partier. Og hvis nogen
har bedre forslag end regeringen, lytter jeg. Men sætter man
sig ikke nye mål, og siger man nej til fremgang og udvikling,
så står jeg af. Det vil bryde med en lang tradition i vores fol-
kestyre om, at vi plejer at være enige om de store, langsigtede
udfordringer. Det indebærer simpelt hen en fare for, at ambi-
tionerne bliver historisk små.
At sætte sig høje mål rummer også en risiko. Det rummer
den risiko, at vi ikke når helt, men kun næsten, derop. Men
det må altså aldrig få os til på forhånd at sætte barren så lavt,
at vi ikke kan andet end at liste os over den.
Siden vores forældre voksede op, har Danmark gennem-
gået en kolossal udvikling: mere velstand, bedre uddannel-
ser, større frihed for den enkelte. Og vi kan ikke stoppe her.
Jeg har drømme for mine børn. I har drømme for jeres børn.
Dem opfylder vi ikke med et fingerknips – eller med én let-
købt løsning. Et stærkere Danmark er det billede, som tegnes
af mange forslag tilsammen.
Vi skal aflevere et Danmark til næste generation, der er
stærkere end det, vi selv overtog. Det skylder vi både vores
forældre og vores børn. Så forpligtelsen over for næste gene-
ration er den ene grund til, at vi må handle nu. Danmark har
brug for en helhedsplan.
Den anden grund er international. Vores lille plet på klo-
den, Danmark, er en af de lykkeligste, en af de fredeligste.
Men verden omkring os er urolig. Mod øst – et aggressivt
Rusland. Mod vest – en britisk befolkning, der har stemt sig
ud af EU. Mod syd – krige og konflikter, som har konsekven-
ser for os. Terror, flygtninge, ustabilitet. Mange er bekymre-
de, og det kan jeg godt forstå. Hvis mange føler, at mulighe-
derne er få, så bliver fællesskabet sat på en prøve. Frygten får
grobund, mistilliden vokser.
Men i en kompliceret verden som den, vi lever i, må vi
ikke lade os friste af forsimplede løsninger. Forsimplede løs-
ninger er netop for simple. Danmark er en del af verden på
godt og ondt. Og vores svar må forholde sig til begge dele.
Vi skal ikke handle af frygt. Men vi må bestemt heller ikke
frygte at handle.
Vi skal tage vores forholdsregler. Vi skal polstre økonomi-
en. Vi skal tænke på fremtiden. Vi skal passe på Danmark.
Jeg er stolt af, at Danmark er et af de lande, der tager det
største ansvar i kampen mod terrorbevægelsen ISIL. Jeg er
stolt af modige mænd og kvinder, som gør det muligt. Tak.
Tak til alle Danmarks udsendte.
Jeg er også stolt af vores lange traditioner for søfart og for
handel. Danmark har om nogen haft stor fordel af internatio-
nal handel. Vi har en stærk interesse i at samarbejde med om-
verdenen. Vi må insistere på, at større udsyn giver mere ind-
sigt.
Kl. 12:12
At større udsyn, mere indsigt gør os klogere på den ver-
den, som vi er helt afhængige af, er en del af den danske erin-
dring. Det er en del af vores selvbillede. Hvis vi bygger mure
2
for at lukke andre ude, spærrer vi os selv inde, og det kan vi
ikke leve af. Så vores opgave er på én gang at skabe fremgang
og holde fast i, hvem vi er. Vi skal passe på vores frie, rige og
harmoniske land, sådan som vi kender det, sådan som vi
kender os selv.
Vores sikkerhed og vores velstand er tæt forbundet med
Europas. Går det dårligt for vores naboer, går det dårligt for
os, og derfor skal vi passe på Europa. Det europæiske samar-
bejde har problemer. Vi kan ikke bare fortsætte som før. Der er
skepsis i befolkningerne, og det skal vi tage alvorligt. Det har
jeg sagt længe, og i dag deler de fleste af mine europæiske
kolleger det synspunkt. Men vi må omvendt heller ikke bare
give EU skylden for alle problemerne. Vi har selv et ansvar
for at få samarbejdet til at fungere. Vi har en stærk interesse i
det.
Europa i dag er rigere end nogen sinde. Flere europæere
lever i frihed. Vi handler, vi studerer, vi arbejder på tværs af
grænserne som aldrig før. Det er det, danske virksomheder
tjener deres penge på. Det er det, der giver arbejdspladser.
Det er det, der har skabt og skaber vores velstand. Det skyl-
des ikke mindst det forpligtende samarbejde i EU, og derfor
skal vi værne om det europæiske samarbejde, og vi skal æn-
dre det, der ikke virker.
Vi har brug for et praktisk og fornuftigt samarbejde, som
fokuserer på de opgaver, der kun kan løses i fællesskab, og
som ikke blander sig i alle mulige ting, som medlemslandene
klarer bedre selv.
Jeg og regeringen vil arbejde for et EU, der får gang i væk-
sten igen – et EU, som får styr på sine ydre grænser og kon-
trol med indvandringen i EU, et EU, som styrker landenes
samarbejde om sikkerhed. Og her er det helt afgørende, at
dansk politi fortsat kan arbejde tæt sammen med deres euro-
pæiske kolleger og fortsat har adgang til de nødvendige data
i kampen mod alvorlige forbrydelser. Regeringen arbejder
benhårdt på at få en dansk særaftale om Europol – en aftale,
der sikrer dansk politi samme operationelle muligheder som
i dag, for i en usikker verden må vi passe på Danmark. Det
gør vi bedst i samarbejde med andre, med EU og NATO.
Men vi skal også gøre mere selv, og derfor skal der investe-
res flere penge i politiet, i forsvaret og i beredskabet i indsat-
sen mod terror. Der skal være flere ressourcer til dem, som
passer på os. Vi vil afsætte et milliardbeløb til at styrke den
nationale sikkerhed. Det er en del af regeringens helhedsplan
for et stærkere Danmark.
Danmark samarbejder i Europa og i verden, men der er to
lande, som vi er særligt knyttet til, og det er Færøerne og
Grønland. Rigsfællesskabet er et unikt fællesskab. Det er et
fællesskab, der bygger på respekt for, at vi er forskellige. Jeg
respekterer ønsket om, at en egen forfatning kan udtrykke
det færøske folks identitet, men det er klart, at en forfatning
skal kunne rummes inden for rigsfællesskabets rammer, så
længe Færøerne er en del af fællesskabet. Det vil vi gerne ar-
bejde for gennem dialog om forfatningen.
Vi deltager også gerne i en dialog om den økonomiske si-
tuation. Den er forskellig på Færøerne og i Grønland. Lige nu
har begge lande gode konjunkturer, men der er store udfor-
dringer på lidt længere sigt. Vi lægger op til at understøtte
selvstyrets arbejde for børn og unge i Grønland, ligesom vi
vil styrke indsatsen for udsatte grønlændere i Danmark.
Vi skal være stolte af rigsfællesskabet. Vi giver plads til
forskellighed, men vi deler en fælles kerne. Det blev bekræf-
tet på rigsmødet i Grønland i foråret. Vi har en tradition for
sammen at finde løsninger, der løfter os alle op. Og det skal vi
også gøre herhjemme: finde fælles løsninger, der løfter os, løf-
ter os som folk, løfter os som nation. Vi har et stærkt grund-
lag at bygge på – det forpligter. Det er nu, vi rettidigt kan
gennemføre små forandringer og opnå store forbedringer.
Vi skal aflevere et Danmark videre til næste generation,
der er stærkere end det, vi selv overtog. Det er sådan set det,
der er kernen i regeringens helhedsplan. Da regeringen trådte
til, satte jeg fire pejlemærker på de områder, hvor det er min
ambition at flytte Danmark, og vi har allerede nået en del.
Helhedsplanen vil kunne bringe os et godt stykke videre.
Kl. 12:18
Det første pejlemærke er en realistisk og konsekvent ud-
lændingepolitik. Da vi åbnede Folketinget for et år siden, var
der gået hul på Europa. Danmark og Europa stod midt i
flygtninge- og migrationskrisen – en krise med rod i dybt
komplicerede konflikter, med potentielt endog meget store
konsekvenser for vores økonomi, for vores værdier, for vores
samhørighed som land og folk, for ordentligheden.
Regeringens politik er udtryk for en balance. Vi er realisti-
ske. Vi strammer op. Og vi gør det på en ordentlig måde. Vi
har været med til at flytte diskussionen i Europa. Nu er alle i
EU – alle – enige om, at vi ikke igen vil opleve den ukontrol-
lable tilstrømning af flygtninge og migranter, som vi så sidste
år. Flygtningestrømmen til Grækenland er bragt ned fra over
100.000 flygtninge i august sidste år til 3.500 i august i år.
Herhjemme har vi gennemført nødvendige stramninger
og ikke mindst en ny integrationsydelse, fordi vi mener, at
det er rimeligt, og for at færre skal komme hertil. Det har vir-
ket. Vi har bremset op. Sidste år blev der rejst telte for at få
plads til asylansøgerne. Nu lukker teltlejrene ned igen. Sidste
år kom der over 21.000 asylansøgere til Danmark. I år er der
pr. 1. oktober kommet godt 5.000. Og i øjeblikket er antallet
lavere end i nogen måned gennem de seneste 5 år. Det har
ikke været lavere, siden jeg sidst var statsminister.
Så nu skal vi holde fast. Og derfor fortsætter vi med at
stramme vilkårene for dem, vi lukker ind. Vi vil indføre en
nødbremse, så Danmark kan afvise asylansøgere ved græn-
sen, hvis der opstår en krisesituation, der sætter de danske
grænser under pres. For vi må ikke og vi vil ikke igen opleve
en situation, som ligner den i september sidste år.
Men det afskærer os ikke fra at hjælpe, tværtimod. Dan-
mark er et af kun seks lande, der lever op til FN's målsætning
om udviklingsbistand. Vi bidrager til en ny verdensmåls-
fond, der skal investere milliarder i bedre levevilkår i udvik-
lingslandene. Vi er suverænt blandt de største nødhjælpsdo-
norer i verden i forhold til vores størrelse. Og nu gør vi endnu
mere, fordi vi kan endnu mere. Regeringen vil styrke den
danske nærområdeindsats, så der bliver flere penge til huma-
nitær hjælp end nogen sinde før.
Det er netop muligt, fordi vi har strammet udlændingepo-
litikken, fordi vi har indført integrationsydelsen. Når udgif-
terne til asylansøgere falder i Danmark, har vi råd til at hjæl-
pe flere tæt på hjemlandet. Og for mig giver det indlysende
mere mening at hjælpe flygtningene i Jordan eller Libanon
end i Danmark.
Danmark giver udviklingsbistand i verdensklasse. Vi er
med til at modvirke, at mennesker må flygte på grund af vold
og undertrykkelse. Danmark har i årtier kæmpet for menne-
skerettigheder. Og vi har en klar interesse i en stærk internati-
onal retsorden. Det skal vi holde fast i. Men der er brug for en
moderne forståelse af de konventioner, vi var med til at for-
me for år tilbage. Og derfor vil vi se kritisk på de dele af den
europæiske menneskerettighedskonvention, hvor fortolknin-
gen er gået for langt. Vi skal tilbage til kernen.
3
Regeringen fører en realistisk og konsekvent udlændinge-
politik. Det er mit første pejlemærke mod et stærkere Dan-
mark.
Mit andet pejlemærke er, at det bedre skal kunne betale sig
at arbejde. Flere skal forsørge sig selv. Jeg er overbevist om, at
mennesker trives bedst ved at have et arbejde, for det giver
fodfæste, det giver noget at stå imod med, det giver noget at
stå fast på.
Jeg har stor respekt for alle dem, som hver dag passer
funktioner, der er nødvendige i vores samfund – også dem,
hvor lønnen er i den lave ende. Der skal være en fair balance
mellem lønnen ved at knokle og det, man får ved at blive
hjemme. Alt andet er uholdbart. Derfor har vi indført kon-
tanthjælpsloftet, derfor har vi indført 225-timersreglen. Og
jeg ved godt, at en enlig mor på kontanthjælp kan være hårdt
spændt for. Jeg gør mig ingen illusioner om, at det er nemt at
være forsørger på kontanthjælp. Men svaret er ikke en højere
ydelse. Svaret er, at hun kommer i arbejde.
Kl. 12:24
Hver gang et menneske tager skridtet fra kontanthjælp til
arbejde, er det en socialpolitisk landvinding for hende selv,
for hendes børn. Derfor skal det kunne betale sig at arbejde,
og derfor tager vi skridtet videre med den anden fase af jo-
breformen. Den er klart målrettet beskæftigede med lave ind-
komster.
Vi vil indføre et målrettet jobfradrag og en midlertidig
jobpræmie til langtidsledige, der kommer i arbejde. Jobpræ-
mien kan udbetales i 18 måneder, og den kan udgøre op til
45.000 kr. Så kan det betale sig at arbejde. I regeringens jobre-
form sænker vi skatten på arbejde, en del i toppen, meget i
bunden, og vi giver allermest til de langtidsledige, der kom-
mer i job.
Vi skal have gang i den vækst, der er hele grundlaget for
flere og bedre arbejdspladser, grundlaget for større mulighe-
der i vores fremtid. Det er mit tredje pejlemærke. I dag inve-
steres der for lidt i Danmark. I dag foretages for stor en del af
de danske erhvervsinvesteringer i udlandet. Vi skal have fle-
re investeringer i Danmark, fordi vi ellers bremser nyskabel-
sen og hæmmer aktiviteten og produktiviteten – så går vi glip
af arbejdspladser.
Derfor skal det være mere attraktivt at investere aktivt i
Danmark. Derfor vil vi indføre et fradrag for ny egenkapital,
og derfor vil vi give et ekstra fradrag for merinvesteringer i
forskning og udvikling. Derfor vil vi gøre det lettere for
iværksættere og vækstvirksomheder at finansiere deres ideer.
Danske virksomheder, danske investorer skal have mere
attraktive vilkår for at vise, at de er de bedste. Og det er de på
mange punkter, bl.a. inden for grøn teknologi og energiløs-
ninger. Den position skal vi fastholde. Det gør vi med en am-
bitiøs klima- og energipolitik, og derfor vil et af de allerførste
forslag, som Folketinget skal behandle i denne samling, være
ratifikation af aftalen fra klimatopmødet i Paris. Men den
grønne omstilling skal være robust, og derfor skal den også
være realistisk. Derfor vil vi nedbringe regningen for grøn
energi og – ikke mindst – opkræve regningen på en mere ef-
fektiv måde.
Vi står over for en teknologisk udvikling, som stormer af
sted – en udvikling, som forandrer vores arbejdspladser, som
udfordrer vores virksomheder, som stiller store krav til med-
arbejdere på alle niveauer. Det er jo derfor, vi vil gøre det
mere attraktivt for højtuddannede eksperter, ingeniører og
teknikere at arbejde i Danmark – det er derfor, topskatten
skal ned.
Vi vil afsætte milliarder i en ny kompetencepulje til at løfte
danskernes kompetencer, det er en del af helhedsplanen. Og
vi tager fat på det problem, at danske virksomheder vil
mangle faglært arbejdskraft i fremtiden. For det første har vi
sammen med fagbevægelsen og arbejdsgiverne sat et fælles
mål om at skabe mange flere praktikpladser, især på de områ-
der, hvor behovet for arbejdskraft er størst. Det er allerede af-
talt i trepartsdrøftelserne, det er i gang.
For det andet har vi aftalt med fagbevægelsen og arbejds-
giverne, at ufaglærte ledige med deres fulde dagpenge i ryg-
gen kan få et uddannelsesløft, så de kan blive faglærte inden
for de områder, hvor de kan få et job. Det er også allerede af-
talt.
Det tredje skridt bliver bedre voksen- og efteruddannelse
til dem, der er i arbejde. Det tager vi fat på i forårets treparts-
drøftelser. Jeg lægger stor vægt på, at disse ting aftales med
arbejdsmarkedets parter, lønmodtagere og arbejdsgivere. Vi
har indgået to stærke trepartsaftaler, fordi både fagbevægel-
sen og arbejdsgiverne formår at se ud over snævre egeninte-
resser og videre ind i det, der er i vores alle sammens interes-
se: arbejdspladser, fremgang, muligheder. Tak for det.
Kl. 12:28
Enhver generation står på skuldrene af den forrige. Jeg er
født ind i det danske velfærdssamfund, jeg er vokset op i mu-
lighedernes Danmark, og som rigtig mange af mine jævnald-
rende blev jeg familiens første student, første akademiker.
Jeg er stolt over at leve i et land med gratis uddannelser,
tryg sundhed, omsorg for de ældre, en moderne offentlig sek-
tor, der er til for borgerne, og ikke for sig selv. Så en bedre
kernevelfærd er mit fjerde pejlemærke.
Jeg tror, at vi alle sammen har været tæt på kræft. Min
egen far døde af kræft for få år siden. Jeg håber, at de menne-
sker, der i fremtiden kommer i hans situation, kan leve læn-
gere. Og det nærer mit håb, at diagnose og behandling hele ti-
den er blevet bedre, siden vi samlede specialerne, investerede
milliarder i supersygehuse, indførte patientrettigheder, pak-
keforløb for kræft, siden vi satte mennesket før systemet. Fle-
re lever længere, og det er godt. Men en dansker med kræft
lever stadig væk kortere tid end en svensker med kræft. Og
det er ikke godt nok. I kræftplan IV sætter vi det mål, at over-
levelsen i 2025 skal være på niveau med de bedste af vores
nordiske naboers. Det er ambitiøst, men det er også, hvad
danskerne med rimelighed kan forvente. Vi sætter mennesket
før systemet.
Det gælder også mennesker, der bor på plejehjem. De skal
have mere frihed til at bestemme over deres egen hverdag,
for det øger livsglæden. Det er en del af en værdig og en tryg
alderdom.
Barndommen skal også være tryg. Regeringen vil styrke
dagtilbuddene, så vores børn får en god start på livet. De små
mennesker skal både trives, udvikle sig og blive parate til
skolen.
Bag hver gode oplevelse på sygehuset, på plejehjemmet el-
ler i børnehaven står der også mennesker: pædagoger, pæda-
gogmedhjælpere, læger, laboranter, sygeplejersker, fysiotera-
peuter, portører, SOSU-hjælpere og SOSU-assistenter. I gør
alle et fantastisk arbejde for andre, der er dybt afhængige af
jer, og det skal I have tak for. Den bedste tak, vi kan give jer,
er at sørge for at træffe de beslutninger, så der også i fremti-
den er råd til bedre sundhed, ældrepleje og anden kernevel-
færd, og det er derfor, at vi i helhedsplanen sætter et milliard-
beløb af til en ny velfærdspulje.
Det er en pulje, vi bygger op med penge, som skabes af de
ansvarlige forslag i planen. Og de partier i Folketinget, der vil
4
være med til at tage et ansvar, skal også være med til at forde-
le pengene. Det synes jeg er rimeligt.
Vi forvalter borgernes penge. Det skal vi gøre med omtan-
ke, og vi står med en række bundne opgaver: en grøn omstil-
ling, der hviler på et ualmindelig skrøbeligt grundlag med
PSO’en, behovet for at genskabe tilliden til SKAT, som kalder
på investeringer, milliardinvesteringer de kommende år, nye
ejendomsvurderinger, et pensionssystem, der skal være mere
robust. Og så skal vi investere både i trafik og i digital infra-
struktur.
Det kræver, at vi øger rammerne, for ellers har vi sådan set
kun råd til at gøre det, vi allerede har besluttet, og det er der-
for, at regeringen vil øge rammen for de offentlige investerin-
ger med i alt omkring 27 mia. kr. Og det kan vi kun gøre, for-
di vi øger råderummet.
Der er altså arbejde, der skal gøres, regninger, der skal be-
tales, og det helt uanset hvem der er statsminister. Og hvis
der skal være råd til mere efter det, når de bundne opgaver er
løst, så skal der flere penge i kassen.
For 15 måneder siden overtog vi en offentlig økonomi med
mange ubetalte regninger og med en fremtidig udfordring,
når de store årgange går på pension. Der venter betydelige
offentlige underskud i horisonten, hvis ikke vi gør noget. Det
er så også derfor, vi gør noget.
Når et bredt flertal i Folketinget har aftalt, at pensionsalde-
ren skal hæves i takt med levealderen, og levealderen så sti-
ger mere end forventet, hurtigere end forventet – hvilket jo er
lykkeligt – så beder vi de danskere, der er født fra 1958 til
1978, om at gå 6 måneder senere på pension.
For alle andre ændrer vi ikke noget. For dem, der er yngre,
født senere, og dem, der er ældre, er reglerne fuldstændig de
samme som før, men vi skaffer penge til fremtidens velfærd.
Det er ansvarligt.
Kl. 12:34
Når Danmark har en SU, der nok er verdens mest generø-
se, så foreslår vi at give lidt mindre i stipendier, lidt flere og
bedre lånemuligheder og så et ekstra jobfradrag efter færdig-
gjort uddannelse, uanset hvilken uddannelse man har taget,
så de unge kan komme godt i gang med arbejdslivet. Og så
lægger vi nogle af de sparede penge i en kompetencepulje til
bedre uddannelse. Det er ansvarligt.
Regeringens forslag summer op til, at vi har dobbelt så
mange penge i 2020, som hvis vi lader stå til. Det er ansvar-
ligt. Og det giver plads til en vækst i det offentlige forbrug på
0,5 pct. Jeg gik til valg på nulvækst i det offentlige forbrug,
men de bundne opgaver kan ikke vente. Vi vil mere end sta-
tus quo. Og så finder vi pengene i stedet for at sidde på hæn-
derne.
Andre gik til valg på noget andet. Nogle gik til valg på en
offentlig vækst på 0,6 pct. om året. 0,5 pct. eller 0,6 pct., 5 pro-
mille eller 6 promille – er det som nat og dag? Er det forskel-
len på himmel og helvede? Det synes jeg ikke. Er det her, den
store forskel manifesterer sig i dansk politik? 5 promille eller
6 promille? Nej, det er det vel egentlig ikke. Den reelle forskel
er, om der er penge i kassen, om der er råd til de 0,5 eller de
0,6 pct. For der skal være rigtige penge bag, når vi skal løse
rigtige problemer for rigtige mennesker: ny kræftmedicin,
plejehjem til demente, mere efteruddannelse. Det er sådan set
det, der står på spil. Hvis ikke man gør noget for at skaffe
pengene, har man heller ikke nogen penge at bruge, for der
findes ingen gratis omgang.
I min allerførste valgkamp til kommunalbestyrelsen for 31
år siden blev jeg rigtig ked af det på grund af et par meget
kritiske læserbreve, og så gav min kloge mor mig et råd: Du
kan ikke være populær alle steder, sagde hun. Jeg tror ikke, at
man kan beskylde mig for ikke at have efterlevet min mors
råd. Nogle vil måske mene, at jeg har efterlevet det lige grun-
digt nok, men som politikere er vi altså nødt til at gøre det, vi
mener er rigtigt og ansvarligt.
Vi skal passe på med ikke at undervurdere danskerne. Jeg
tror sådan set godt, at de kan gennemskue politikernes gave-
mentalitet. De ved godt, at vi skal tjene pengene, før vi kan
bruge dem. Det gælder for det offentlige budget, fuldstændig
som det gælder for familiernes eget. Og det, der betyder no-
get for danskerne, er, om vi kan indfri deres berettigede for-
ventninger til fremtiden: både at kernevelfærden fungerer og
er tidssvarende, og at en dansk familie har samme mulighe-
der i hverdagen som en familie syd for grænsen eller på den
anden side af Øresund. Og derfor køber jeg heller ikke den
falske modsætning mellem velfærd og skattelettelser. Rege-
ringens politik er både-og. Vi har brug for en helhedsplan, så
vi har råd til at udvikle Danmark – arbejdspladser, uddannel-
ser, bedre politi og beredskab, lavere skat, højere velfærd,
større fremgang. Kort sagt: ambitioner på Danmarks vegne.
Kl. 12:38
Vi skal også have så meget luft i budgettet, at vi kan lægge
et stort milliardbeløb til side til fremtiden, for vi ønsker ikke
at efterlade en ubetalt regning i børneværelset. Vi vil hellere
oprette en børneopsparing til næste generation, ja, faktisk
hele to: en tryghedsreserve til uforudsete udgifter og en re-
serve til tryghed for boligejerne.
Den helhedsplan, vi har lagt frem, består jo af mange brik-
ker til et stærkere Danmark, men der mangler en, og da vi
skal gøre mosaikken komplet, vil regeringen derfor i morgen
lægge den sidste brik på forhandlingsbordet.
For det er jo velkendt, og har været det i en årrække, at en
af de bundne opgaver – en opgave, vi har arvet – er et nyt
vurderingssystem. De ejendomsvurderinger, vi har i dag,
rammer i mange tilfælde skævt, og så kan skatten også blive
skæv. Der er eksempler på, at ens huse er vurderet forskelligt,
selv om de ligger på samme vej. Det er jo altså utrygt for den
enkelte, det er for dårligt, det skal vi gøre bedre. Ingen må bli-
ve beskattet ud af sin bolig. Der skal være tryghed for bolig-
ejerne. Derfor fremlægger vi i morgen både et nyt og bedre
vurderingssystem og et nyt forslag til boligbeskatning.
I dag vil jeg nævne tre vigtige elementer i regeringens ud-
spil.
For det første er det et nyt, forbedret skattestop. Vi skabte
jo selv skattestoppet i 2001, og vi gjorde det med det sigte at
skabe tryghed for boligejerne. Det var godt, men det har vist
sig at være langt fra godt nok. De samlede ejendomsskatter er
vokset med 18 mia. kr. siden 2001 på trods af skattestoppet,
og mange betaler i dag langt mere i skat, end de lagde budget
efter, dengang de købte deres bolig. Nogle har slet ikke råd til
at blive boende i deres eget hjem på trods af skattestoppet.
Og hvis ikke vi gør noget, hvis ikke vi forbedrer skattestop-
pet, så vil boligskatterne frem til 2040 reelt stige med yderli-
gere 10 mia. kr. på trods af skattestoppet. Det er altså ikke til-
strækkelig tryghed – tværtimod. Derfor skal vi have et nyt,
forbedret skattestop, så boligejerne får en reel tryghed.
For det andet sætter vi skatteprocenterne ned. Det nye
vurderingssystem vil samlet set betyde højere vurderinger,
fordi boligpriserne mange steder er steget markant, og hvis vi
kun indførte nye vurderinger og ikke gjorde andet, ville det
føre til langt højere skatter. Det ønsker regeringen ikke. Nye
vurderinger skal ikke være en pengemaskine, og derfor vil vi
sænke både grundskyldssatsen og ejendomsværdisatsen. Det
betyder, at de samlede boligskatter reduceres i mange år
5
frem, og det kan vi gøre, fordi vi har penge til det med den re-
serve på 24 mia. kr., som vi har fundet plads til i helhedspla-
nen.
For det tredje vil vi øge trygheden for nuværende boligeje-
re. Som det er nu, står mange boligejere over for kraftige steg-
ninger i grundskylden mange år frem. De stigninger, som lig-
ger efter 2020, vil vi, når vi har indført det nye system, aflyse.
De nye regler for boligskat skal træde i kraft, når den politi-
ske aftale om boligbeskatning udløber i 2020. Ingen nuværen-
de boligejere vil komme til at betale mere end med de nuvæ-
rende skatteregler, og mange vil komme til at betale mindre.
Kl. 12:43
I morgen vil vi i regeringen fremlægge vores konkrete ud-
spil, ligesom vi inden da har inviteret partierne til en grundig
orientering.
Vi ønsker at indgå en aftale om et nyt, forbedret bolig-
skattestop som en del af 2025-forhandlingerne, og jeg vil op-
fordre så kraftigt, jeg kan, til, at vi i fællesskab finder en løs-
ning for de mange danskere, der bor i ejerbolig – det er mere
end halvdelen af befolkningen. Vi har et ansvar for at skabe
tryghed for boligejerne, både for dem, der ejer deres bolig i
dag, og for de nye generationer.
Vi skal løse problemerne. Vi skal styrke trygheden. Vi skal
drive fremgangen.
Siden sidste år er der kommet tusindvis af nye private job,
tusindvis færre på overførselsindkomst. Vi har fremgang i
alle dele af landet. Mennesker kommer i arbejde, får mere at
stå op til, nyt håb og større muligheder. Flygtningestrømmen
er bremset. Kommuner og regioner har flere penge til sund-
hed og ældre. Så alt i alt går det ikke så dårligt.
Men hvorfor skal vi så have en helhedsplan? Kan vi ikke
bare stille os tilfreds med tingenes tilstand, med status quo?
Eller skal vi hellere bruge et godt udgangspunkt til – som en
fremsynet socialdemokrat engang sagde det – at gøre gode ti-
der bedre?
Jeg ved godt, hvad min morfar ville sige, og han var social-
demokrat: Vi skal gøre gode tider bedre. Udfordringerne for-
svinder ikke, fordi vi lukker øjnene for en stund, for når vi
åbner dem igen, er de der endnu, og de har bare vokset sig
større.
De danskere, jeg har mødt, når jeg på det seneste har været
rundt i landet for at diskutere helhedsplanen, ser ind i fremti-
den med begge øjne åbne på samme tid. De er sådan set ikke
bange for at fortælle, hvad der bekymrer dem, eller for at tage
ansvar. Og vores opgave her i Folketinget er at give dem mu-
ligheden for at drømme større, stile højere, nå længere.
Det er muligt, at fremtiden kommer af sig selv. Men den
fremtid, vi ønsker, kommer ikke af sig selv, den skaber vi
sammen: et friere Danmark, et rigere Danmark, et stærkere
Danmark.
Jeg vil appellere til, at Folketinget kan have den fælles am-
bition, så kommende generationer vil sige: De lagde til – de
trak ikke fra; de turde samles om at træffe de beslutninger,
der gjorde Danmark stærkere.
Lad os indlede det nye folketingsår med at udbringe et
leve for vores land og for Danmarks fremtid.
Danmark leve!
(Trefoldigt hurraråb fra salen).
Statsministerens redegørelse i henhold til grundlovens § 38
(skriftlig del)
(Redegørelse nr. R 1).
Statsministeren (Lars Løkke Rasmussen):
FORORD
Statsministerens redegørelse i henhold til Grundlovens § 38
afgives i en mundtlig og en skriftlig del.
I denne skriftlige del af redegørelsen gives en kortfattet
omtale af de lovforslag og forslag til folketingsbeslutning,
som regeringen ved begyndelsen af det nye folketingsår for-
venter at fremsætte i løbet af folketingsåret. Denne del af re-
degørelsen indeholder endvidere oplysninger om ministerre-
degørelser til Folketinget.
Regeringen kan igen i år fremlægge et ambitiøst lovpro-
gram, der bl.a. indeholder forslag, der følger op på regerings-
grundlaget »Sammen for fremtiden« fra juni 2015. Det gælder
forslag på erhvervsområdet, retsområdet, kulturområdet,
skatteområdet og undervisningsområdet.
Lovprogrammet indeholder også opfølgning på en række
indgåede politiske aftaler, herunder aftalerne om en målrettet
indsats mod religiøse forkyndere, en gymnasiereform, vækst
og udvikling i hele Danmark og Danmark i bedre balance
samt på to- og trepartsaftalerne, som regeringen har indgået
med hhv. KL og arbejdsmarkedets parter.
Hertil kommer, at regeringen i august fremlagde en hel-
hedsplan for et stærkere Danmark, med det formål at skabe
øget vækst og give hele Danmark flere gode jobs, stærkere
virksomheder, en sundere offentlig økonomi og styr på flygt-
ningestrømmen.
Lovopfølgningen på dette udspil er af hensyn til de igang-
værende politiske forhandlinger ikke indarbejdet i lovkatalo-
get, men jeg forventer, at opfølgningen vil sætte sit tydelige
præg på lovgivningsarbejdet i denne samling.
Regeringen ser frem til et godt samarbejde med Folketin-
gets partier om det kommende folketingsårs lovgivning.
BESKÆFTIGELSESMINISTEREN
Ændring af lov om aktiv socialpolitik og barselsloven (Præci-
sering af Jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret
til refusion ved for sen anmeldelse af graviditetsbetinget sy-
gefravær m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række præci-
seringer af lovbestemmelser om kontanthjælpsloftet og 225-
timersreglen. Formålet er desuden at rette op på en utilsigtet
ændring af barselsloven i 2012, hvorved reglen om, at ar-
bejdsgiveren mister retten til refusion, såfremt arbejdsgiveren
ikke overholder fristen for anmeldelse af graviditetsbetinget
sygefravær til Udbetaling Danmark, udgik.
Ændring af arbejdsmiljøloven og lov om arbejdsskadesikring
(Ændring af organisering og finansiering af arbejdsmarke-
dets parters arbejdsmiljøindsats m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at tilpasse arbejdsmarkedets par-
ters arbejdsmiljøindsats. Det indebærer bl.a., at de nuværen-
de branchearbejdsmiljøråd erstattes af Branchefællesskaber
6
for Arbejdsmiljø, at den tværgående partsindsats styrkes, og
at finansieringen af partsindsatsen justeres. Endvidere inde-
bærer forslaget, at Arbejdsmiljørådet kan inddrage viden om,
erfaringer fra og ønsker til udvikling af arbejdsskadeområdet
i sit arbejde og i sin årlige redegørelse til ministeren.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Tidspunkt
for skift af dagpengesats for unge under 25 år og justering af
muligheden for at kombinere dagpenge og ph.d. studie)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at justere ph.d.-studerendes ad-
gang til arbejdsløshedsdagpenge sideløbende med, at de ar-
bejder på deres afhandling. Lovforslaget har også til hensigt
at ændre tidspunktet for skift af dagpengesats for unge under
25 år med henblik på at gøre reglerne nemmere at administre-
re.
Ændring af lov om social pension (Ophævelse af pligten til at
sende meddelelse om ret til folkepension) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at tydeliggøre den samlede
retstilstand med hensyn til orientering om retten til folkepen-
sion.
Ændring af lov om individuel boligstøtte (Boligydelsespak-
ke) (Nov II)
Det fremgår af aftalen om præcisering af finansloven for 2016
mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti fra december 2015, at af-
talepartierne er enige om at indbudgettere en negativ bud-
getregulering og søge at udmønte budgetreguleringen inden
for boligydelsesområdet.
Ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Sygedag-
pengemodtageres adkomst til feriedagpenge) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at harmonisere reglerne for forsik-
rede og ikke-forsikrede sygedagpengemodtageres adkomst
til feriedagpenge, så det ikke er muligt at optjene ret til ferie-
dagpenge ved modtagelse af sygedagpenge. Lovforslaget føl-
ger af regeringens forslag til finanslov for 2017.
Ændring af lov om aktiv beskæftigelsesindsats og lov om ar-
bejdsløshedsforsikring m.v. (Udmøntning af trepartsaftalens
initiativer om temaet »Forebyggelse af rekrutteringsudfor-
dringer«) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at indføre en mere fleksibel ord-
ning for seks ugers jobrettet uddannelse, bedre mulighed for
faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen, mere fleksi-
belt uddannelsesløft samt en midlertidig ordning med 100
pct. dagspengesats under uddannelsesløftet for uddannelser
med særlig relevans for arbejdsmarkedet. Lovforslaget er en
opfølgning på trepartsaftalen mellem regeringen og arbejds-
markedets parter om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
samt praktikpladser fra august 2016.
Ændring af visse ansættelsesretlige love (Implementering af
direktiv om søfarendes rettigheder) (Jan I)
EU har i oktober 2015 vedtaget et direktiv (EU) 2015/1794 om
søfarendes rettigheder. Formålet med lovforslaget er at im-
plementere direktivet i dansk lov. Med forslaget vil en række
undtagelsesbestemmelser i relation til søfarende, der i dag
findes i en række ansættelsesretlige love, blive ophævet eller
ændret.
Ændring af barselsloven og lov om barseludligning på det
private arbejdsmarked (Digitalisering af barselsdagpenge)
(Jan II)
Formålet med lovforslaget er at digitalisere beskæftigelses-
kravet og beregningsreglerne for ret til barselsdagpenge efter
samme princip som sygedagpenge. Herudover omfatter lov-
forslaget regelforenklinger i barselsloven. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalen om en ny sygdagpengemodel mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti,
Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance fra december
2013.
Ændring af lov om arbejdsmiljø i Grønland (Betaling for til-
syn med råstof- og vandkraftaktiviteter og indsamling og vi-
deregivelse af oplysninger om arbejdsulykker og erhvervs-
sygdomme m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til betaling
for Arbejdstilsynets tilsyn med råstof- og vandkraftaktivite-
ter i Grønland, således at tilsyn med disse projekter gøres ud-
giftsneutralt for den danske stat. Loven ændres bl.a. i sam-
menhæng med den grønlandske arbejdsskadesikringslov
med henblik på at sikre, at Arbejdstilsynet i Grønland også
fremadrettet har adgang til oplysninger om arbejdsulykker
og erhvervssygdomme, der er sket i Grønland, fra Arbejds-
markedets Erhvervssikring i Grønland.
Ændring af ferieloven (Opfølgning på kommende betænk-
ning fra Ferielovsudvalget) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at sikre en enklere og mere moder-
ne ferielov, der er i overensstemmelse med Danmarks inter-
nationale forpligtelser. Lovforslaget følger op på en kommen-
de betænkning fra Ferielovsudvalget.
ENERGI-, FORSYNINGS- OG KLIMAMINISTEREN
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af Parisafta-
len (Okt I)
Formålet med beslutningsforslaget er at indhente Folketin-
gets samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratifice-
rer Parisaftalen, som blev vedtaget af parterne til FN’s Klima-
konvention i december 2015.
7
Ændring af lov om udstykning og anden registrering i ma-
triklen, lov om Geodatastyrelsen, lov om tinglysning og for-
skellige andre love (Effektivisering af ejendomsregistrering
og -forvaltning m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at effektivisere og forenkle den of-
fentlige registrering af landets faste ejendomme og bygning-
er. Lovforslaget er en opfølgning på delaftale 1 i aftalen om
grunddataprogrammet »Gode grunddata til alle – en kilde til
vækst og effektivisering« mellem den daværende regering
(Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Fol-
keparti) og KL i oktober 2012, som efterfølgende blev tiltrådt
af Danske Regioner.
Adresselov (Nov I)
Lovforslaget har til formål at effektivisere den offentlige for-
valtning gennem øget genbrug af grunddata om adresser.
Lovforslaget etablerer bl.a. et selvstændigt lovgrundlag for
adresseregistrering og relaterede myndighedsopgaver samt
et nyt register, Danmarks Adresseregister. Lovforslaget er en
opfølgning på delaftale 2 i aftalen om grunddataprogrammet
»Gode grunddata til alle – en kilde til vækst og effektivise-
ring« mellem den daværende regering (Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og KL i okto-
ber 2012, som efterfølgende blev tiltrådt af Danske Regioner.
Ændring af lov om elforsyning (Udfasning af PSO-opkræv-
ningen) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at implementere en kommende
politisk aftale om den langsigtede PSO-løsning.
Ændring af lov om fremme af vedvarende energi (Kommunal
indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grøn-
ne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølle-
parken Kriegers Flak m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at øge den lokale inddragelse i be-
slutninger om opstilling af kystnære havvindmøller ved at
revidere åben-dør-ordningen, der giver mulighed for opstil-
ling af havvindmøller uden for udbud. Endvidere skaber lov-
forslaget hjemmelsgrundlag og fastsætter regler for udbeta-
lingen af pristillæg (statsstøtte) til elektricitet produceret af
Kriegers Flak Havvindmøllepark, der blev sendt i udbud i
maj 2015. Udbuddet er en opfølgning på energiaftalen mel-
lem den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radika-
le Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folke-
parti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti fra marts
2012 samt aftalen om tilbagerulning af FSA m.v. og lempelser
af PSO mellem den daværende regering (Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Sociali-
stisk Folkeparti og Enhedslisten fra juli 2014.
Ændring af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om re-
duktion af drivhusgasser fra transport (Indførelse af krav om
anvendelse af 0,9 pct. avancerede biobrændstoffer i brænd-
stof til landtransport og bemyndigelse til fastsættelse af reg-
ler til efterlevelse af MRV-forordning om fremme af redukti-
on af CO2-emissioner fra søtransport og regler om adgang til
skibe) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at fastsætte et iblandingskrav
for avancerede biobrændstoffer i energiforbruget til transport
med henblik på at understøtte en dansk produktion af avan-
cerede biobrændstoffer. Med lovforslaget implementeres
ILUC-direktivet (EU) 2015/1513 fra september 2015. Endvi-
dere indføres bl.a. et sanktionssystem for manglende over-
holdelse af en ny forordning om reduktion af CO2-emissioner
fra søtransporten. Lovforslagets første del er en opfølgning
på aftalen om et Danmark i bedre balance – bedre rammer for
kommuner, borgere og virksomheder i hele landet mellem re-
geringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti fra juni 2016.
Ændring af lov om elforsyning og lov om naturgasforsyning
(Beredskab for forsyningskritiske it-systemer i el- og natur-
gassektorerne m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at give energi-, forsynings- og
klimaministeren hjemmel til at opgradere kravene til cyber-
og informationssikkerhed på energiområdet således, at risi-
koen for forstyrrelser og nedbrud i el- og naturgasforsynin-
gen mindskes.
Lov om stedbestemt information (Jan II)
Lovforslagets formål er at samle, modernisere og regelforenk-
le lovgrundlaget for forvaltningen af stedbestemt informati-
on i lyset af den markant øgede betydning, som stedbestemt
information har i effektiviseringen af den offentlige forvalt-
ning og som grundlag for vækst i den private sektor.
Ændring af lov om elforsyning (Økonomisk regulering af
netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte
identitet m.v.) (Feb II)
Lovforslaget indeholder bl.a. forslag til en ny økonomisk re-
gulering af netvirksomhederne for bl.a. at sikre rimelige pri-
ser for forbrugerne, omkostningseffektivitet og investeringer.
Herudover indeholder lovforslaget forslag om skærpelse af
netvirksomhedernes særskilte identitet, så forbrugerne bedre
kan kende forskel på netvirksomheder og f.eks. elhandels-
virksomheder med henblik på at fremme konkurrencen på el-
handelsmarkedet. Forslaget er en opfølgning på El-regule-
ringsudvalgets anbefalinger fra december 2014.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil give Folketinget
redegørelser om:
– Redegørelse om klimapolitik (Okt II)
– Redegørelse om energipolitik (Apr I)
ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTEREN
Lov om behandling af erstatningssager vedrørende overtræ-
delser af konkurrenceretten (Okt I)
8
Lovforslaget har til formål at sikre, at personer, virksomheder
og myndigheder kan få erstatning for den skade, de har lidt,
når de har betalt for meget på grund af andres overtrædelse
af konkurrenceretten. Lovforslaget gennemfører Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU om erstatning for
overtrædelse af konkurrencereglerne fra november 2014.
Ændring af selskabsloven og årsregnskabsloven (Ændrede
krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejer-
lån m.v.) (Okt I)
Lovforslaget skal understøtte selskabers registrering i Det Of-
fentlige Ejerregister, herunder foreslås det, at et selskab ikke
kan registreres, medmindre der samtidig sker registrering af
selskabets ejere i Det Offentlige Ejerregister, ligesom der ind-
føres mulighed for at sende et selskab til tvangsopløsning,
hvis det konstateres, at selskabet ikke har foretaget ejerregi-
strering. Ejerregisteret er indført for at sikre åbenhed om ejer-
skab af danske selskaber og modvirke økonomisk kriminali-
tet, herunder skatteunddragelse. Endvidere er formålet med
lovforslaget at lovliggøre kapitalejerlån under visse nærmere
betingelser på linje med reglerne i en række af de lande, vi
normalt sammenligner os med.
Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og fi-
nansiering af terrorisme (Okt I)
Lovforslaget har til formål at styrke indsatsen mod hvidvask
af midler, der hidrører fra kriminalitet samt kampen mod fi-
nansiering af terrorisme bl.a. ved at indføre en mere risikoba-
seret tilgang både fra myndighederne og de finansielle virk-
somheders side. Reglerne skal medvirke til at forhindre, at fi-
nansielle institutter misbruges til kriminelle handlinger. For-
slaget gennemfører 4. hvidvaskdirektiv fra 2015.
Ændring af varemærkeloven og forskellige andre love (Styr-
ket indsats mod piratkopiering ved etablering af en særlig
enhed om håndhævelse og piratkopiering samt overførsel af
gebyrindtægter) (Okt I)
Med lovforslaget vil hjemlen for etablering af en håndhævel-
sesenhed i Patent- og Varemærkestyrelsen blive justeret, såle-
des at det fremgår af lovteksten, at håndhævelsesenhedens
vejledning til virksomheder i konkrete sager om piratkopie-
ring er forbeholdt små og mellemstore virksomheder. Formå-
let hermed er at sikre, at hjemlen er i overensstemmelse med
EU-statsstøttereglerne.
Ændring af lov om leje af erhvervslokaler m.v. (Tidsbegræns-
ning af erhvervslejeaftaler og vurdering af markedslejen)
(Okt I)
Formålet med lovforslaget er at skabe større gennemsigtig-
hed og at dæmme op for såkaldt skjulte huslejerabatter, der
risikerer at presse lejen op i et kunstigt højt niveau. Forslaget
skal fjerne barrierer for konkurrence og vækst ved at moder-
nisere erhvervslejelovens regler om tidsbegrænsning af er-
hvervslejemål.
Ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investe-
ringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og for-
skellige andre love (Forhøjelse af bødeniveauet for overtræ-
delse af lov om finansiel virksomhed, udpegning af syste-
misk vigtige finansielle institutter (SIFI), krav til egnethed og
hæderlighed for nøglepersoner i SIFIer, aflønningsregler for
finansielle virksomheder m.v., lempelse af kapitalkrav for
fondsmæglerselskaber, udvidelse af tilsyns- og kontrolbefø-
jelser for Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen for at imødegå
markedsmisbrug m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke den finansielle stabili-
tet og sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Forslaget
medfører bl.a. en væsentlig skærpelse af bødeniveauet ved
overtrædelser af lov om finansiel virksomhed. Endvidere
indføres fit and proper krav til nøglemedarbejdere i danske
SIFI-institutter, og der sker en revision af aflønningsreglerne.
Lovforslaget implementerer bl.a. bestemmelser i medfør af
CRD IV- forordningen og Solvens II-direktivet.
Lov om markedsføring (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gøre markedsføringsloven
mere enkel og overskuelig indenfor rammerne af den gæl-
dende EU-regulering. Lovforslaget er en opfølgning på mar-
kedsføringslovsudvalgets anbefalinger fra juli 2016 og under-
støtter velfungerede markeder med gode og ensartede for-
brugerforhold i lyset af den teknologiske udvikling i den
kommercielle kommunikation. Lovforslaget skal hertil sikre
overensstemmelse med EUreglerne på markedsføringsområ-
det, gøre op med uhensigtsmæssig overimplementering og
sikre, at erhvervslivet ikke pålægges unødvendige byrder.
Lov om Planklagenævnet (Okt II)
Med lovforslaget etableres et selvstændigt klagenævn på
planområdet. Klagenævnet sammensættes af faglige eksper-
ter, relevante organisationer og lægmænd. Lovforslaget føl-
ger op på aftalen om Danmark i bedre balance – Bedre ram-
mer for kommuner, borgere og virksomheder i hele landet
mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og
Det Konservative Folkeparti fra juni 2016.
Ændring af lov om planlægning (Mere frihed og fleksibilitet i
kommunernes fysiske planlægning med fortsat beskyttelse af
kyster og natur, herunder bedre udviklingsmuligheder i
landdistrikter, bedre muligheder for byudvikling, detailhan-
del og produktion) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at modernisere planloven og na-
turbeskyttelsesloven med henblik på at give kommuner, virk-
somheder og borgere mere frihed til at skabe udvikling og
vækst i hele Danmark under fortsat hensyntagen til natur og
miljø. Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget
»Sammen for fremtiden« og aftalen om Danmark i bedre ba-
lance – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomhe-
der i hele landet mellem regeringen (Venstre), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra
juni 2016.
9
Ændring af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevil-
ling m.v. (Ændring af alderskrav for unges beskæftigelse og
alderskrav til bevillingshavere m.v.) (Jan I)
Med lovforslaget gennemføres en modernisering af en række
bestemmelser i restaurationsloven. Bl.a. vil alderskravet til
serveringspersonale blive opdateret. Desuden vil der blive
kigget nærmere på alderskravet til bevillingshavere. Der ind-
går desuden en præcisering af bevillingsperioder af hensyn
til erhvervslivets byrder forbundet med hyppige ansøgnings-
runder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om Vækst og
udvikling i hele Danmark mellem regeringen (Venstre),
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti fra februar 2016.
Ændring af lov om sommerhuse og campering m.v. (Klare og
fleksible rammer for brug og udlejning af sommerhuse) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at understøtte regeringens mål om
klarere og mere fleksible rammer for brug og udlejning af
sommerhuse i både vinter- og sommerhalvåret samt tilpasse
reglerne i campingreglementet til nye ferieønsker. Lovforsla-
get er en opfølgning på hhv. regeringens udspil »Vækst og
udvikling i hele Danmark« fra november 2015 og aftalen om
et Danmark i bedre balance – Bedre rammer for kommuner,
borgere og virksomheder i hele landet mellem regeringen
(Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Kon-
servative Folkeparti fra juni 2016.
Lov om betalingstjenester og elektroniske penge (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at understøtte en videreudvik-
ling af det indre marked for elektroniske betalinger med hen-
blik på at fremme konkurrence, effektivitet og innovation.
Det er også formålet, at forbrugerne skal opnå forbedrede
produkter med reducerede priser og gebyrer. Forslaget gen-
nemfører betalingstjenestedirektivet (PSD2) fra november
2015 ved en ny hovedlov.
Lov om kapitalmarkeder (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre velfungerende og effek-
tive kapitalmarkeder til gavn for den finansielle stabilitet
samtidig med at investorbeskyttelsen øges. Med lovforslaget
indføres bl.a. mulighed for nye typer af markedspladser, nye
regler om skærpet kontrol med computerstyret handel og
krav om markedsovervågning på alle markedspladser. Lov-
forslaget erstatter den gældende lov om værdipapirhandel
m.v. og implementerer direktivet om markeder for finansielle
instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge af forordnin-
gen om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) begge
fra maj 2014.
Ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansiel-
le rådgivere m.v. (Konsekvensændringer i lyset af lov om ka-
pitalmarkeder samt gennemførelse af dele af direktivet om
markedet for finansielle instrumenter) (Feb II)
Lovforslaget gennemfører konsekvensrettelser i anden lov-
givning som følge af den nye lov om kapitalmarkeder og som
følge af ophævelsen af lov om værdipapirhandel m.v. Herud-
over samles reguleringen af investeringsrådgivere og finan-
sielle rådgivere, så alle virksomheder, der yder rådgivning
om finansielle produkter udenfor bankerne, er reguleret af
ensartede regler i samme lov. Lovforslaget gennemfører rele-
vante dele af direktivet om markedet for finansielle instru-
menter (MiFID II), der ikke gennemføres i lov om kapitalmar-
keder.
Erhvervs- og vækstministeren vil give Folketinget redegørel-
ser om:
– Redegørelse om erhvervslivet, EU-implementering og re-
guleringen (Mar II)
– Regional- og landdistriktspolitisk redegørelse (Apr II)
– Redegørelse om erhvervsfremme og støtte (Maj I)
– Redegørelse om Danmarks digitale vækst (Maj II)
FINANSMINISTEREN
Finanslov for finansåret 2017 (Okt I)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2020 (Okt I)
Ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-
muner og regioner for finansårene 2014-2017, lov om fastsæt-
telse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for fi-
nansåret 2018 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat,
kommuner og regioner for finansåret 2019 (Konsekvenser af
regeringens 2025-plan, DK2025 – Et stærkere Danmark) (Okt
I)
Lov om tilskud til Færøernes hjemmestyre for 2016-2019 (Okt
I)
Forslaget vedrører fastsættelsen af statens tilskud til Færøer-
nes hjemmestyre for 2016-2019.
Ændring af lov om Det Økonomiske Råd og Det Miljøøkono-
miske Råd (Formandskabets vurdering af produktivitetsud-
viklingen, sammensætningen af rådene, lovfæstelse af »følg-
eller-forklar«-princippet m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at etablere et uafhængigt pro-
duktivitetsråd i regi af Det Økonomiske Råds formandskab.
Rådet skal bidrage med mere systematisk analyse og vedva-
rende fokus på håndtering af produktivitetsudfordringerne i
Danmark. I forbindelse med lovforslaget justeres sammen-
sætningen af Det Økonomiske Råd, så CEPOS indtræder på
en ledig plads på arbejdsgiversiden.
Ændring af lov om tjenestemænd og lov om tjenestemands-
pension (Rådighedsløn til personer, der har nået folkepensi-
10
onsalderen, beregning af førtidspension for visse tjeneste-
mænd og ret til tilskadekomstpension) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at følge op på EU-Domstolens
dom fra september 2013 i sag C-546/11 (Toftgaard) om ret til
rådighedsløn efter opnået folkepensionsalder. Lovforslaget
vedrører herudover ændring af reglerne om førtidspension
for visse tjenestemandsgrupper i politiet og kriminalforsor-
gen. Endelig har lovforslaget til formål at skabe hjemmel til at
tilkende tilskadekomstpension på grundlag af lov om erstat-
ning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre
statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belast-
ningsreaktion.
Ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre
(Ændring af ministres vederlæggelse som opfølgning på Ve-
derlagskommissionens anbefalinger) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en stemmeaftale
mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Liberal Alli-
ance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
om ændring af fuldtidspolitikeres vederlæggelse for så vidt
angår ministre.
Lov om tillægsbevilling for finansåret 2016 (Jan II)
Finanslov for finansåret 2018 (Aug II)
Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og re-
gioner for finansåret 2021 (Aug II)
FORSV
ARSMINISTEREN
Ændring af hjemmeværnsloven (Nedlæggelse af Marine-
hjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjemmeværnsinspekto-
ratet) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at opdatere hjemmeværnslo-
ven, således at lovgrundlaget er i overensstemmelse med
enigheden i forsvarsforligskredsen i marts 2016 om omstil-
ling og udvikling af Hjemmeværnet. Med lovforslaget skri-
ves bl.a. Marinehjemmeværnsinspektoratet og Flyverhjem-
meværnsinspektoratet ud af lovgrundlaget, idet de pågæl-
dende institutioner nedlægges.
Lov om jobordning for veteraner (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at oprette en jobordning, der
skal åbne nye muligheder for de veteraner, der har vanskeligt
ved at bevare en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Lovfor-
slaget er en opfølgning på regeringens forslag til finanslov for
2017.
Ændring af beredskabsloven (Bestemmelser om sikrings-
mæssige foranstaltninger for nukleart materiale og nukleare
anlæg) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at skabe et lovgrundlag for de
forpligtelser, som påhviler den, der bruger, opbevarer eller
transporterer nukleart materiale og den, der driver nukleart
anlæg og Beredskabsstyrelsens opgaver i den forbindelse.
Med forslaget sikres det, at Kongeriget Danmark lever op til
IAEA-konventionen om fysisk beskyttelse af nukleart materi-
ale og nukleare anlæg, som Danmark ratificerede i 1991.
Ændring af lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE)
(Præcisering af forpligtelse til at slette lovligt tilvejebragte op-
lysninger) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at præcisere rækkevidden af FE’s
forpligtelse til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger.
Forsvarsministeren vil give Folketinget en redegørelse om:
– Redegørelse om nordisk forsvars- og beredskabssamarbej-
de (Okt I)
JUSTITSMINISTEREN
Folketingsbeslutning om Danmarks tilslutning på mel-
lemstatsligt grundlag til EU’s direktiv om databeskyttelse på
retshåndhævelsesområdet (Okt I)
Beslutningsforslaget skal sikre Folketingets samtykke til, at
Danmark forpligtes over for de øvrige EU-medlemsstater til
at gennemføre direktiv (EU) 2016/680 fra april 2016. Direkti-
vet, der er omfattet af det danske retsforbehold, udbygger
Schengenreglerne, hvorfor Danmark inden seks måneder fra
vedtagelsen (dvs. senest den 27. oktober 2016) kan beslutte, at
direktivet skal gennemføres. Direktivet indeholder regler om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med retshåndhæ-
vende myndigheders behandling af personoplysninger, her-
under regler om, hvornår sådanne myndigheder må behand-
le personoplysninger, og hvordan oplysningerne skal beskyt-
tes.
Ændring af lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler
og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod handel med
hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er dels at regulere politiets anven-
delse af peberspray som magtmiddel i politiloven og dels at
udvide adgangen for politiet til at meddele besøgsforbud i
bestemte lokaler.
Ændring af lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Strakstilhold) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for at træffe
en foreløbig afgørelse om tilhold (et såkaldt strakstilhold),
der skal gælde, indtil en endelig afgørelse om tilhold eller op-
holdsforbud er truffet. Lovforslaget er en opfølgning på rege-
ringens initiativ »Stop Stalking« fra marts 2016.
11
Ændring af straffeloven (Kriminalisering af udtrykkelig billi-
gelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæ-
ring) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at kriminalisere ytringer, der
undergraver danske love og værdier og understøtter parallel-
le retsopfattelser. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om
initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som søger at un-
dergrave danske love og værdier og understøtte parallelle
retsopfattelser, mellem regeringen (Venstre), Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra maj
2016.
Ændring af retsplejeloven (Sagkyndig bevisførelse m.v.) (Okt
I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre Retsplejerådets an-
befalinger i betænkning 1558/2016 om sagkyndig bevisførel-
se m.v. Lovforslaget indebærer bl.a., at muligheden for at få
flere skønsmænd til at bedømme det samme tema udvides,
og at parterne i en civil retssag, hvis de er enige om det, får
mulighed for at kunne fremlægge sagkyndige erklæringer,
som de selv indhenter under sagen.
Ændring af lov om tinglysning, lov om afgift af tinglysning
og registrering af ejer- og panterettigheder m.v., lov om real-
kreditlån og realkreditobligationer m.v. og forskellige andre
love (Ændring af reglerne for tinglysning og realkreditbelå-
ning vedrørende visse tele-, energiforsynings- og vandforsy-
ningsvirksomheder) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at digital infrastruktur
kan realkreditbelånes med en lånegrænse på 60 pct. Lovfor-
slaget er en opfølgning på aftalen om en vækstplan for digita-
lisering af Danmark mellem alle Folketingets partier fra fe-
bruar 2015, hvorefter der skal iværksættes initiativer på fire
områder, herunder i forhold til at sikre god mobil- og bred-
båndsdækning i hele landet.
Ændring af lov om røgfri miljøer og lov om fuldbyrdelse af
straf m.v. (Udvidelse af rygeforbuddet i kriminalforsorgens
institutioner m.v.) (Okt II)
Lovforslaget har til formål at etablere et fuldstændigt inden-
dørs rygeforbud i kriminalforsorgens institutioner. Lovforsla-
get indebærer bl.a., at indsatte i kriminalforsorgens institutio-
ner ikke længere må ryge i deres opholds- eller besøgsrum.
Ændring af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET) (Æn-
dring af PET’s opgaver i forhold til den alvorligste organise-
rede kriminalitet og PET’s forpligtelse til sletning af oplysnin-
ger) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er for det første at sikre en hen-
sigtsmæssig organisering mellem politiet og PET om indsat-
sen mod den alvorligste organiserede kriminalitet. Lovforsla-
get har herudover til formål at præcisere rækkevidden af
PET’s forpligtelse til at slette lovligt tilvejebragte oplysninger.
Ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og
forskellige andre love (Øget respekt for det offentlige rum, of-
fentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste m.v.)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at øge respekten for det offentli-
ge rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjene-
ste. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens retspoliti-
ske udspil »Respektpakke I« fra maj 2016.
Ændring af offentlighedsloven (Udskydelse af revision af
reglerne om postlister) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at fremsætte forslag om at ud-
skyde revisionen af reglerne om postlister, der er forudsat
gennemført i folketingsåret 2016/17.
Ændring af retsplejelov for Grønland og kriminallov for
Grønland (Telefonforkyndelse, magtanvendelse i grønland-
ske anstalter samt tilhold, opholdsforbud og bortvisning
m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at indføre mulighed for telefonfor-
kyndelse i Grønland samt at give ansatte ved de grønlandske
anstalter mulighed for at anvende peberspray og skjold over
for de indsatte. Endvidere lægges der med lovforslaget op til
at foretage ændringer af den grønlandske retsplejelov og kri-
minalloven, som har sammenhæng med en samtidig ikraft-
sættelse for Grønland ved kongelig anordning af lov om til-
hold, opholdsforbud og bortvisning.
Ændring af retsplejeloven, straffeloven, lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af
digital kommunikation i straffesager m.v.) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at gennemføre en række
ændringer af retsplejelovens regler om udeblivelsesdomme,
organisering af forkyndelsesopgaven og anvendelse af digital
kommunikation m.v. i straffesager. Ændringerne har til for-
mål at tilpasse dele af strafferetsplejen med henblik på at øge
respekten for retsvæsenet, at sikre en hensigtsmæssig gen-
nemførelse af straffesager og en hensigtsmæssig anvendelse
af domstolenes, politiets og anklagemyndighedens ressour-
cer. En del af initiativerne indgår i regeringens retspolitiske
udspil »Respektpakke I« fra maj 2016. Formålet med lovfor-
slaget er endvidere at gøre det muligt at fastsætte regler om,
at fængselsbetjente i de lukkede fængsler, på de lukkede af-
delinger samt i arresthuse kan bære peberspray som en del af
deres almindelige personlige udrustning.
Ændring af lov om forældelse af fordringer (Forældelse af er-
statningskrav mod det offentlige i sager om omsorgssvigt af
børn) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er i videst muligt omfang at sikre,
at omsorgssvigtede og misbrugte børns mulige erstatnings-
krav mod offentlige myndigheder ikke afvises på grund af
forældelse og således kan prøves ved domstolene.
12
Ændring af straffuldbyrdelsesloven og andre relevante love
(Tiltag over for udenlandske afsonere) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de nødvendige lov-
givningsmæssige tiltag som led i en styrket indsats over for
udenlandske afsonere i danske fængsler og arresthuse. Den
nærmere udformning er på nuværende tidspunkt fortsat un-
der overvejelse. Lovforslaget er en opfølgning på regerings-
grundlaget »Sammen for fremtiden« fra juni 2015.
Ændring af retsplejeloven (Revision af reglerne om registre-
ring og opbevaring af oplysninger om tele- og internettrafik
(logning)) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er at fremsætte forslag om revisi-
on af retsplejelovens bestemmelse om udbyderes pligt til at
foretage registrering og opbevaring (logning) af oplysninger
om tele- og internettrafik til brug for efterforskning og rets-
forfølgning af strafbare forhold.
Lovgivning om nye tiltag og initiativer mod radikalisering og
ekstremisme (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre nye tiltag og ini-
tiativer på radikaliseringsområdet, herunder bl.a. i forhold til
radikalisering på internettet.
Lovgivning som opfølgning på den kommende betænkning
fra Udvalget om indsatsen over for rockerborge (Jan II)
Lovforslaget har til formål at indføre eventuel lovgivning
som opfølgning på den kommende betænkning fra Udvalget
om indsatsen over for rockerborge.
Ændring af straffeloven (Skærpelse af straffen for visse sager
om grov vold) (Jan II)
Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for visse sa-
ger om grov vold. Den nærmere udformning af lovforslaget
er under overvejelse.
Ændring af lov for Færøerne om rettens pleje (Logning m.v.)
(Feb I)
Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel i den færø-
ske retsplejelov til, at justitsministeren efter forhandling med
Færøernes Landsstyre kan fastsætte nærmere regler om, at
udbydere af telenet eller teletjenester skal foretage registre-
ring og opbevaring i ét år af oplysninger om teletrafik til brug
for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. For-
målet er endvidere at foretage ændringer af den færøske rets-
plejelov, som har sammenhæng med en samtidig ændring for
Færøerne af ægteskabslovgivningen, der skal gøre det muligt
for to personer at samme køn borgerligt at indgå ægteskab.
Lovgivningspakke vedrørende reform af indsatsen mod ung-
domskriminalitet (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en reform af ind-
satsen mod ungdomskriminalitet. Lovforslaget er en opfølg-
ning på regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« fra
juni 2015.
Ændring af retsplejeloven m.v. (Lægdommere m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at foretage ændringer i retsple-
jelovens regler om lægdommere, herunder om hvem der kan
være lægdommere, om adgangen til at blive fritaget for læg-
dommerhvervet og om antallet af medlemmer af kommuner-
nes grundlisteudvalg. Lovforslaget forventes desuden at in-
deholde ændringer af retsplejeloven og Bruxelles I-loven
med henblik på gennemførelse af Haagerkonventionen om
værnetingsaftaler samt forskellige andre ændringer af rets-
plejelovens regler om behandlingen af civile sager.
Ændring af straffeloven, retsplejeloven m.v. (Medier m.v.)
(Feb II)
Med lovforslaget lægges en markant hårdere kurs over for
medier, der krænker privatlivets fred eller bringer ærekræn-
kende beskyldninger m.v. ved at gennemføre de dele af rege-
ringens kommende retspolitiske udspil »Respektpakke II«,
hvor lovgivning vurderes at være nødvendig. Formålet med
lovforslaget er endvidere at følge op på Straffelovrådets kom-
mende betænkning om privatlivets fred og ærekrænkelse.
Ændring af lov om Den Europæiske Politienhed (Europol)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at foretage ændringer i Euro-
pol-loven som følge af vedtagelsen af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2016/794 fra maj 2016 om Den
Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbej-
de (Europol) og den samtidige ophævelse af de rammeafgø-
relser, som det eksisterende Europol bygger på. Forordningen
finder anvendelse fra den 1. maj 2017.
Ændring af lov om politiets virksomhed, retsplejeloven, told-
loven og udlændingeloven (Politiets anvendelse af database-
rede analyseredskaber og adgang til oplysninger om flypas-
sagerer) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er dels generelt at regulere hjem-
melsgrundlaget for politiets øgede anvendelse af databasere-
de analyseredskaber, dels at indføre hjemmel i lov om politi-
ets virksomhed til, at justitsministeren kan udstede bekendt-
gørelser, som nærmere regulerer politiets registre m.v. Ende-
lig har lovforslaget til formål at skabe hjemmel til, at politiet
kan indhente oplysninger om flypassagerer m.v. til brug for
efterforskning af alvorlig grænseoverskridende kriminalitet
og udlændingekontrol.
Justitsministeren vil give Folketinget en redegørelse om:
– Redegørelse om forvaltningens anvendelse af tvangsind-
greb og oplysninger uden for strafferetsplejen (Mar I)
13
KIRKEMINISTEREN
Ændring af ægteskabsloven (Decorumkrav og obligatorisk
kursus i familieret, frihed og folkestyre) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at præcisere reglerne om mulighe-
den for i decorumsituationer at tage vielsesbemyndigelsen
fra præster i anerkendte/godkendte trossamfund samt at
indføre et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og
folkestyre for disse præster. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som sø-
ger at undergrave danske love og værdier og understøtte pa-
rallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
fra maj 2016.
Lovgivning vedr. forsøg for folkekirken (Jan II)
Lovforslaget har til formål gennem en forsøgslovgivning at
afprøve rammerne for organisering af menighedsrådenes op-
gaver med henblik på at lette menighedsrådenes arbejde og
skabe større fleksibilitet for menighedsrådene til at organise-
re sig individuelt.
KULTURMINISTEREN
Ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven (Indsats
mod foreninger, som modarbejder eller underminerer demo-
krati eller grundlæggende friheds- og menneskerettigheder)
(Okt I)
Lovforslaget har til formål at stramme tilskudskravene til fol-
keoplysende foreninger, sådan at foreninger, hvis formål og
adfærd modarbejder og underminerer demokrati og grund-
læggende friheds- og menneskerettigheder, ikke kan få til-
skud eller lokaler samt en indskærpelse af kommunernes
pligt til at føre tilsyn med, at foreninger, der modtager tilskud
m.m., overholder lovens krav. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som
søger at undergrave danske love og værdier og understøtte
parallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre), Social-
demokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folke-
parti fra maj 2016.
Lov om biblioteksafgift (Feb I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at justere biblioteksafgiftsord-
ningen, så det fremover bliver muligt for forfattere, oversæt-
tere m.v. at få biblioteksafgift for de e-bøger m.v., som kan lå-
nes på bibliotekerne i modsætning til i dag, hvor det kun er
muligt at få biblioteksafgift for fysiske bøger m.v.
Ændring af lov om mediestøtte (Justering af kriterier for støt-
te m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at gennemføre en justering af me-
diestøtteordningen på baggrund af en evaluering af området.
Lovforslaget er en opfølgning på regeringsgrundlaget »Sam-
men for fremtiden« fra juni 2015.
Ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt he-
ste- og hundevæddemål (Ny udlodningsmodel) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at fastsætte en ny model for finan-
siering, niveau og fordeling af udlodningsmidler, dvs. over-
skud fra Danske Lotteri Spil, Klasselotteriet og det statslige
udligningsbeløb.
MILJØ- OG FØDEV
AREMINISTEREN
Ændring af lov om vandplanlægning og forskellige andre
love (Inddragelse af kommuner og vandråd i afgrænsning af
vandløb i vandområdeplaner og kvalificering af udpegning
af kunstige og stærkt modificerede vandløb.) (Okt I)
Med lovforslaget bemyndiges miljø- og fødevareministeren
til at fastsætte regler om inddragelse af kommuner og vand-
råd i et arbejde om afgrænsning af vandløb i vandområdepla-
nerne og om kvalificering af udpegningen af kunstige og
stærkt modificerede vandløb. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om en fødevare- og landbrugspakke mellem rege-
ringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti fra december 2015.
Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Sammenlægning af
to klageinstanser på miljø- og fødevareområdet) (Okt II)
Lovforslaget har bl.a. til formål at etablere Miljø- og Fødeva-
reklagenævnet ved at sammenlægge to af Miljø- og Fødeva-
reministeriets nuværende organisationer og øverste klagein-
stanser til ét nyt uafhængigt nævn. Sammenlægningen skal
modernisere, forenkle og ensarte Miljø- og Fødevareministe-
riets klagestruktur set i forhold til den sektorlovgivning, der
ressortmæssigt henhører under Miljø- og Fødevareministeri-
et. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om et Danmark i
bedre balance – bedre rammer for kommuner, borgere og
virksomheder i hele landet mellem regeringen (Venstre), So-
cialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative Fol-
keparti fra juni 2016.
Ændring af lov om hold af heste (Ændring af opbindingsperi-
ode for gruppeopstaldede heste, ændring af indretningsmæs-
sige krav, ændring af krav om fold og adgang til fold samt
indførelse af undtagelse fra krav om håndtering af visse he-
ste) (Okt II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at foretage en lempelse af
indretningsmæssige krav, herunder om loftshøjde, boksstør-
relser, rumfang og lys, samt ændre og præcisere en række an-
dre regler vedrørende hold af heste under fortsat hensynta-
gen til at sikre dyrevelfærden for hestene.
Ændring af lov om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse
med ophugning og skrotning af biler (Nedsættelse af miljøbi-
draget) (Nov I)
14
Lovforslaget har til formål at nedsætte det miljøbidrag, som
ejeren af en bil årligt opkræves via den lovpligtige ansvars-
forsikring med henblik på at sikre balance mellem udgifter
og indtægter i forbindelse med udbetaling af skrotningsgodt-
gørelse for udtjente person- og varebiler.
Ændring af lov om kystbeskyttelse (Opfølgning på Kystana-
lysen) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at forenkle lovens nuværende
klagebestemmelser. Klageadgangen samles således, at der
kun kan klages over kommunens endelige afgørelse. Lovfor-
slaget vil desuden indeholde mindre justeringer i den nuvæ-
rende proces for kommunernes rolle som procesmyndighed
for kystbeskyttelsesprojekter over længere strækninger.
Ændring af lov om naturbeskyttelse (Nye muligheder for vis-
se anlæg og indretninger på klitfredede arealer og inden for
strandbeskyttelseslinjen samt inden for sø- og åbeskyttelses-
linjen) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at justere naturbeskyttelseslo-
vens regler om strandbeskyttelse og klitfredning. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om et Danmark i bedre balan-
ce – bedre rammer for kommuner, borgere og virksomheder i
hele landet mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni
2016.
Ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet og lov om miljø-
beskyttelse (Implementering af dele af Hong Kong-konventi-
onen) (Dec I)
Med lovforslaget tilvejebringes hjemmelsgrundlag til, at
Danmark kan tiltræde Hong Kong-konventionen om sikker
og miljømæssigt forsvarlig ophugning af skibe. Endvidere
foreslås det at udvide havmiljølovens anvendelsesområde så-
ledes, at skibsophugningsforordningens krav til skibe kan
administreres efter loven.
Ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov
om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække
og lov om miljøbeskyttelse (Etablering af ny husdyrregule-
ring som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspak-
ken og implementering af VVM-direktivændringer) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at etablere en ny husdyrregule-
ring, hvor miljøgodkendelsen af husdyrbrug fremover deles
op, så reguleringen af anlæg til husdyrproduktion og anven-
delse af husdyrgødningen på arealerne adskilles. Ligeledes
justeres harmonikravene, og der indføres en ny emissionsori-
enteret anlægsregulering med størst mulig brug af generelle
regler med miljøkrav i stedet for konkrete vilkår i miljøgod-
kendelserne. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en
fødevare- og landbrugspakke mellem regeringen (Venstre),
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti fra december 2015.
Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Kompenserende marine
virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug) (Dec I)
Med lovforslaget tilvejebringes regler om, at der kan stilles
vilkår om kompenserende marine virkemidler (f.eks. muslin-
geopdræt), når der gives godkendelse til etablering eller ud-
videlse af havbrug. Vilkår om marine virkemidler vil kunne
stilles, når havbruget ønskes placeret eller udvidet i et områ-
de, hvor en ansøgning ellers måtte afslås under henvisning til
lovgivningen om vandplanlægning eller havstrategiloven.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en fødevare- og
landbrugspakke fra december 2015 samt aftalen om en
vækstplan for dansk akvakultur fra juni 2016 begge mellem
regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti.
Ændring af lov om hold af malkekvæg og afkom af malke-
kvæg (Midlertidige lempelser af visse krav) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at lempe enkelte af de krav, der
følger af loven, i en midlertidig periode. Ændringerne gælder
for så vidt angår brug af bindestalde og adgang til kobørster.
Ændring af lov om skove (Lempelse af reglerne om fredskov)
(Feb II)
Formålet med lovforslaget er at indføre visse lempelser af
reglerne om fredskov, bl.a. således at fredskovsarealer i større
omfang vil kunne anvendes til at etablere f.eks. friluftsanlæg
og børnehaver, ligesom skovene kan bidrage til omstillingen
til vedvarende energi gennem øgede muligheder for opstil-
ling af vindmøller i skovene.
Ændring af lov om drift af landbrugsjorder (Permanent gen-
opdyrkningsret) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at give en permanent ret til at gen-
opdyrke landbrugsarealer med henblik på at øge landmæn-
denes incitament til at udlægge flere dyrkede arealer til na-
turformål. Lovforslaget indebærer, at den hidtidige begræns-
ning vedrørende retten til inden for 15 år at genopdyrke area-
ler, der er anmeldt til kommunalbestyrelsen som et fremtidigt
halvkultur eller udyrket areal, ophæves, uanset at arealet ef-
ter udlægningen måtte komme til at opfylde kriterierne for
beskyttelse efter naturbeskyttelseslovens § 3. Lovforslaget er
en opfølgning på aftalen om en naturpakke mellem regerin-
gen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti fra maj 2016.
MINISTEREN FOR BØRN, UNDERVISNING OG
LIGESTILLING
Ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og
lov om efterskoler og frie fagskoler (Styrkelse af kvaliteten på
de frie grundskoler m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at sikre, at elever på de frie grund-
skoler identificerer sig med det danske samfunds demokrati-
ske værdier, ligesom forslaget indeholder en række initiativer
15
om styrkelse af det lokale tilsyn med frie grundskoler. Lov-
forslaget er en opfølgning på aftalen om styrkelse af kvalite-
ten på de frie grundskoler mellem regeringen (Venstre),
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Fol-
keparti fra marts 2016, som senere er tiltrådt af Socialdemo-
kratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. End-
videre er lovforslaget en opfølgning på delaftalen fra maj
2016 om initiativer rettet mod religiøse forkyndere, som sø-
ger at undergrave danske love og værdier og understøtte pa-
rallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre), Socialde-
mokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk
Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og senere tiltrådt af
Radikale Venstre.
Ændring af dagtilbudsloven (Bedre vilkår for etablering af
virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at forbedre vilkårene for etable-
ring af virksomhedsinstitutioner og internationale dagtilbud,
hvor hovedsproget ikke er dansk med henblik på at styrke
kommuner og virksomheders muligheder for at tilbyde ram-
mer i dagtilbuddene, der lever op til de ønsker og behov, som
medarbejderne i virksomhederne måtte have. Lovforslaget er
en del af udmøntningen af regeringens udspil »Vækst og ud-
vikling i hele Danmark« fra november 2015.
Lov om gymnasiale uddannelser (Ændrede adgangsregler til
de gymnasiale uddannelser, grundforløb på tre måneder,
centralt fastlagte studieretninger på de treårige gymnasiale
uddannelser, flere obligatoriske fag, styrket faglighed og al-
mendannelse og ny profil for hf-uddannelsen) (Nov I)
Med lovforslaget sammenskrives de tre gymnasiale uddan-
nelseslove til én. Lovforslaget vil rumme ændrede adgangs-
regler til de gymnasiale uddannelser, et grundforløb på tre
måneder og centralt fastlagte studieretninger på de treårige
gymnasiale uddannelser, flere obligatoriske fag, styrket fag-
lighed og almendannelse og ny profil for hf-uddannelsen
med fagpakker rettet mod brede videreuddannelsesområder.
Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om en gymnasiere-
form mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni 2016.
Ændring af lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne (FVU-tilbud for tosproge-
de m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at gøre den eksisterende forsøgs-
ordning om tilbud om forberedende voksenundervisning
(FVU) målrettet tosprogede voksne permanent.
Ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddan-
nelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love (Ind-
førelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til er-
hvervsuddannelserne samt ændringer som følge af lovgiv-
ning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre de initiativer i
den politiske aftale om en gymnasiereform fra juni 2016, som
vedrører andre uddannelser end de gymnasiale. Det drejer
sig bl.a. om indførelse af folkeskolens afgangseksamen og
som noget nyt et beståkrav som betingelse for optagelse på
en ungdomsuddannelse. Lovforslaget indeholder herudover
bl.a. ændringer i forhold til den uddannelsesparathedsvurde-
ring, der skal foretages af eleverne i grundskolen, og i er-
hvervsuddannelsesloven i forhold til optagelseskravene.
Ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af
skoleydelse til SU-niveau) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at harmonisere niveauet for skole-
ydelse til produktionsskoleelever til SU-niveau. Lovforslaget
følger af regeringens forslag til finanslov for 2017.
Ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler (Øvre grænse
for kursusuger i årselevberegningen m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at begrænse antallet af kursusuger
på det enkelte efterskolekursus, for hvilke en elev kan udløse
statstilskud til skolen og statslig elevstøtte til 41 uger med
virkning fra skoleåret 2017/18. Lovforslaget følger af regerin-
gens forslag til finanslov for 2017.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Ju-
stering af arbejdsgiverbidrag m.v.) (Nov II)
Lovforslaget har til hovedformål at justere arbejdsgivernes
bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) og
midlertidige bonusordninger til virksomheder for 2017. Lov-
forslaget har endvidere til formål at sikre grundlaget for at
udpege fordelsuddannelser. Lovforslaget er første del af op-
følgningen på trepartsaftalen mellem regeringen og arbejds-
markedets parter om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft
i hele Danmark og praktikpladser fra august 2016.
Ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og
fokus på demokrati ved privat pasning) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at bidrage til indsatsen mod be-
kæmpelse af parallelsamfund og social kontrol i Danmark.
Med lovforslaget ændres bl.a. reglerne om obligatorisk dag-
tilbud, så alle 3-årige tosprogede børn uden for dagtilbud
med behov for sprogstimulering skal i et 30 timers dagtilbud,
ligesom der indføres krav om dansk og fokus på medansvar,
medbestemmelse og demokrati ved privat pasning.
Ændring af lov om folkeskolen (Opfølgning på folkeskolere-
formen m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at følge op på folkeskolerefor-
men med en række justeringer, der følger af bl.a. regeringens
inklusionseftersyn, jf. regeringsgrundlaget »Sammen for
Fremtiden« fra juni 2015. Lovforslaget følger endvidere op på
et af initiativerne i satspuljeaftalen for 2016 på socialområdet,
hvorefter forældre til et barn i folkeskolen får et retskrav på,
16
at deres barn får foretaget en ordblindetest med henblik på
udredning af ordblindhed.
Ændring af lov om elevers og studerendes undervisningsmil-
jø (Krav om antimobbestrategi, klageadgang m.v.) (Jan II)
Formålet med forslaget er at udmønte dele af anbefalingerne
fra aktionsplanen »Alle for en – Aktionsplan til forebyggelse
og bekæmpelse af mobning i dagtilbud, grundskole og på
ungdomsuddannelser« fra august 2016. Med forslaget indfø-
res der bl.a. krav på tværs af uddannelsesområderne til, at
uddannelsesstedet bl.a. skal have en antimobbestrategi. Der
indføres endvidere klageadgang, så elever og/eller forældre
kan klage over uddannelsesstedets manglende overholdelse
af krav om indsatser mod mobning.
Ændring af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og
unge (Styrket kvalitet af dagtilbud m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at styrke kvaliteten på dagtilbuds-
området, herunder bl.a. gennem en styrkelse af den pædago-
giske læreplan. Lovforslaget kan desuden indeholde øvrige
tiltag, som skal styrke kvaliteten i dagtilbud, overgang til
skolen og mindske negativ social arv. Lovforslaget er bl.a. en
opfølgning på regeringsgrundlaget »Sammen for fremtiden«
fra juni 2015 og regeringens forslag til finanslov for 2017.
Ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov
om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen og forskellige
andre love (Praktikpladsafhængigt bidrag til AUB m.v.) (Feb
II)
Lovforslaget har til formål at styrke de økonomiske incita-
menter for arbejdsgiverne til at tage flere elever, herunder bo-
nusordninger og et praktikpladsafhængigt AUB-bidrag. Lov-
forslaget vil endvidere bl.a. indeholde justering af reglerne
om elevers aktive praktikpladssøgning i erhvervsuddannel-
serne, supplerende regler om fordelsuddannelser, virksom-
hedsforlagt praktikuddannelse i skolepraktik, praktikcentres
mulighed for at afsætte produkter på markedet samt bedre
brobygning mellem folkeskolen og erhvervsuddannelserne.
Lovforslaget er anden del af opfølgningen på trepartsaftalen
mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter om tilstræk-
kelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktik-
pladser fra august 2016.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling vil give Fol-
ketinget en redegørelse om:
– Redegørelse og Perspektiv- og Handlingsplan for ligestil-
ling (Feb II)
SKATTEMINISTEREN
Ændring af fondsbeskatningsloven, ligningsloven og skatte-
kontrolloven (Ophævelse af fondes adgang til fradrag for
ikke-almennyttige uddelinger) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er, som opfølgning på en dom fra
EU-domstolen, at ophæve fondes fradrag for uddelinger til
ikke-almennyttige formål og samtidigt nedsætte beskatnin-
gen af uddelingsmodtagerne.
Ændring af chokoladeafgiftsloven, ligningsloven, skattekon-
trolloven og forskellige andre love (Implementering af æn-
dringsdirektiver vedrørende automatisk udveksling af skat-
teafgørelser og land for land-rapportering, skærpede »cola-
bøder«, ophævelse af bopælskravet i relation til lån til beta-
ling af ejendomsskatter og ophævelse af krav om dansk stats-
borgerskab for modtagelse af skattefrie udetillæg m.v.) (Okt
I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer og til-
pasninger af en række forskellige love, som skal understøtte
indsatsen mod skatteunddragelse og ulovlig handel med bl.a.
slik, øl og vin. Endvidere indeholder forslaget ophævelse af
bopælskravet ved indefrysning af ejendomsskat og ophævel-
se af krav om dansk statsborgerskab for modtagelse af skatte-
frie udetillæg m.v. Lovforslagets del om ulovlig handel med
bl.a. slik, øl og vin er en opfølgning på en aftale mellem rege-
ringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti fra april 2016 om at fordoble »cola-
bøderne«.
Ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven (Om-
kostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde,
udskydelse af søgsmålsfristen ved klage til Folketingets Om-
budsmand, overførelse af sager om fradrag for forbedring af
grundværdi fra Landsskatteretten til vurderingsankenævne-
ne, ingen omkostningsgodtgørelse ved påklage af afgørelser
om godtgørelse og ved overspringelse af klageinstans i sager
om ejendomsvurderinger, initiativer til imødegåelse af mis-
brug af godtgørelsesordningen m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at styrke retssikkerheden ved at
genindføre omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selska-
ber og fonde og at give borgeren en reel mulighed for at klage
til Folketingets Ombudsmand ved, at fristen for domstols-
prøvelse udskydes ved klage til ombudsmanden. Lovforsla-
get er en opfølgning på aftalen om Retssikkerhedspakke II
mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Kon-
servative Folkeparti fra maj 2016. Lovforslaget sikrer samti-
dig, at godtgørelsesordningen ikke tilskynder til en uhen-
sigtsmæssig anvendelse eller misbrug af reglerne.
Ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter,
lov om afgift af lønsum m.v., lov om afgift af elektricitet, lov
om afgift af kvælstofoxider, lov om registrering af køretøjer
og forskellige andre love (Tilpasning af afgiftslovene til Euro-
paKommissionens statsstøttereform, lønsumsafgiftsfritagel-
se for visse undervisningsaktiviteter, ændring af godtgørel-
sesbestemmelse for elektricitet leveret fra land til skibe, tekni-
ske justeringer af lov om afgift af kvælstofoxider og ændring
af reglerne for registrering og udstedelse af EU-registrerings-
bevis for blokvogne m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at etablere den fornødne
hjemmel til SKATs indhentning og offentliggørelse af oplys-
ninger om statsstøtte i form af afgiftsnedsættelser- og frita-
gelser til EU-Kommissionen. Desuden foreslås en ophævelse
17
af grænsen på 400 ton for anvendelsen af reduceret elafgifts-
sats for el til erhvervsmæssige skibe ved kaj og en fritagelse
af erhvervs- og produktionsskoler, universiteter m.fl. for løn-
sumsafgift af deres undervisningsaktiviteter. Endvidere fore-
slås en ændring af lov om registrering af køretøjer, hvorefter
blokvogne kan blive indsat i Køretøjsregisteret og få udskre-
vet en EU-registreringsattest.
Ændring af lov om afgift af elektricitet, fusionsskatteloven og
selskabsskatteloven (Lempelse af elafgift for forlystelser, æn-
dring af reglerne om skattefri spaltning, fradrag for livforsik-
ringsselskabers særlige bonushensættelser, værdiansættelse
af kooperationsbeskattede andelsforeningers unoterede ak-
tier samt ændring af reglerne om sambeskatning i forbindelse
med konkurs) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at lempe og justere erhvervsbe-
skatningen, herunder reglerne for værdiansættelse af visse
andelsforeningers aktier. Det foreslås, at livforsikringsselska-
ber fortsat skal have fradrag for særlige bonushensættelser,
og at forlystelser kan bruge den lave elafgift for el til proces-
formål. Det foreslås samtidig at justere reglerne om sambe-
skatning ved konkurs og reglerne i fusionsskatteloven om
spaltning. Elementet om lempet elafgift for forlystelser er en
opfølgning på aftalen om Vækst og udvikling i hele Danmark
mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance og Det Konservative Folkeparti fra februar 2016.
Ændring af lov for Grønland om visse spil (Forhøjelse af det
beløb, der årligt overføres til Grønlands Selvstyre for spil ud-
budt i Grønland) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er, at forhøje den årlige overførsel
fra den danske stat til Grønlands selvstyre for spil udbudt i
Grønland. Lovforslaget er en opfølgning på skatteministe-
rens redegørelse til Folketinget om beløbet til Grønland i for-
bindelse med spil fra april 2016 (R 15).
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og
lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgif-
ter m.v. (Overdragelse af inddrivelsesopgaven vedrørende
fortrinsberettigede krav til kommuner og kommunale forsy-
ningsselskaber) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at overføre inddrivelsesopgaven
for nye fortrinsberettigede krav til kommunerne og kommu-
nale forsyningsvirksomheder. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen mellem regeringen og KL om at styrke inddrivel-
sen af borgere og virksomheders gæld til kommunerne fra
april 2016.
Ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme
(Vurderingerne i årene 2017 og 2018) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i
vurderingsloven, som det er nødvendigt at gennemføre in-
den årsskiftet for at sikre, at der efter regeringens udskydelse
af de nye vurderinger fortsat vil være vurderinger, der kan
danne grundlag for beskatning af fast ejendom, indtil et nyt
vurderingssystem kan tages i anvendelse.
Ændring af personskatteloven og forskellige andre love
(JobReform fase II) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af rege-
ringsgrundlaget »Sammen for fremtiden« fra juni 2015, hvor-
efter regeringen vil sænke skatten for de laveste arbejdsind-
komster, så det bedre kan betale sig at arbejde.
Ændring af boafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og for-
skellige andre love (Nedsættelse af bo- og gaveafgiften ved
generationsskifte af erhvervsvirksomheder og genoptagelse
af skatteansættelsen for værdipapirer m.v.) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at sænke bo- og gaveafgiften
gradvist fra de nuværende 15 pct. til 5 pct. fra og med 2020 i
forbindelse med generationsskifte af familieejede erhvervs-
virksomheder. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om fi-
nansloven for 2016 mellem regeringen (Venstre), Dansk Fol-
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra
november 2015. Derudover indeholder lovforslaget en æn-
dring af reglerne om genoptagelse af skatteansættelsen for
værdipapirer m.v.
Ændring af lov om afgift af vejbenyttelse (Ændring af satser
og øget differentiering heraf ud fra emissionsnormer) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre de ændringer i
ordningen med fælles vejbenyttelsesafgift, som forventes af-
talt mellem de deltagende lande Luxembourg, Nederlande-
ne, Sverige og Danmark. Samtidig udgør vedtagelse af lov-
forslaget samtykke til at ratificere aftalen. De forventede æn-
dringer omfatter forhøjelse af afgiftssatserne og yderligere
differentiering heraf baseret på emissionsnormer.
Ændring af lov om afgift af lønsum m.v. (Ændring af løn-
sumsafgift på finansielle aktiviteter og pligt for fogedretterne
til indbetaling af moms ved tvangsauktioner) (Feb I)
Formålet med lovforslaget er, at alle virksomheder med salg
af momsfrie finansielle ydelser m.v. fremover skal anvende
den afgiftssats i lønsumsafgiftsloven, som gælder for den fi-
nansielle sektor for den del af lønsummen, der vedrører disse
ydelser. Endvidere foreslås det, at betalingspligten for moms-
pligtige tvangsauktionssalg pålægges fogedretterne frem for
sælgeren.
Ændring af tonnageskatteloven, sømandsbeskatningsloven
og selskabsskatteloven (Udvidelse af tonnageskatteordnin-
gen med mobile borerigge m.v. og justering af beskatningen
af selvejende teatre) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at styrke og fastholde Dan-
marks position blandt verdens førende maritime nationer.
Lovforslaget indebærer, at aktivitet med udlejning af mobile
borerigge får adgang til tonnageskatteordningen. Forslaget
udmønter en del af aftalen om finansloven for 2016 mellem
regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og
Det Konservative Folkeparti fra november 2015. Forslaget vil
desuden indeholde en række andre justeringer af tonnage-
18
skatteordningen. Endelig foreslås en justering af beskatnin-
gen af selvejende teatre.
Skattekontrollov (Retssikkerhedspakke III) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er, som en del af en samlet retssik-
kerhedspakke, at gennemføre en modernisering af skattekon-
trolloven med henblik på at opnå en mere hensigtsmæssig
struktur samt at præcisere en række bestemmelser.
Skatteindberetningslov (Feb II)
Formålet med lovforslaget er, som en del af arbejdet med mo-
dernisering af skattekontrolloven, at overflytte og samle be-
stemmelser om indberetning af oplysninger fra tredjemand
fra den nugældende skattekontrollov til en ny indberetnings-
lov.
Ændring af kildeskatteloven, momsloven og forskellige an-
dre love (Konsekvensændringer som følge af skattekontrollo-
ven og skatteindberetningsloven) (Feb II)
Lovforslaget indeholder ændringer i en række forskellige
love som følge af forslaget til ny skattekontrollov og ny skat-
teindberetningslov.
Ændring af lov om spil (Liberalisering af heste- og hunde-
væddemål og onlinebingo) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at ændre lovgivningen på de
punkter, hvor det måtte være aktuelt som følge af en politisk
aftale om yderligere liberalisering af spilområdet.
Ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (Har-
monisering og forenkling af inddrivelseslovgivningen og reg-
ler om genoptagelse m.v. efter suspenderingen af Ét Fælles
Inddrivelsessystem) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at forenkle inddrivelseslovgiv-
ningen med henblik på at lette it-understøttelsen af inddri-
velsen, blandt andet i forhold til at begrænse antallet af for-
skellige fordringstyper, så flere fordringstyper kan behandles
efter samme inddrivelsesregler. Der foreslås endvidere tiltag,
der har til formål at understøtte en enkel tilrettelæggelse ved
bl.a. afskrivning af krav og ved genoptagelse af sager som
følge af funktionalitetsfejlene i EFI.
SOCIAL- OG INDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og ad-
ministration på det sociale område og lov om voksenansvar
for anbragte børn og unge (Fremtidsfuldmagter på det socia-
le område m.v.) (Okt I)
Lovforslaget indeholder en række mindre ændringer af servi-
celoven, retssikkerhedsloven og lov om voksenansvar for an-
bragte børn og unge, herunder anvendelse af fremtidsfuld-
mægtige på det sociale område, forlængelse af den kommu-
nale afklaringsperiode i forbindelse med refusion for udgifter
til flygtninges ophold i døgntilbud samt forenkling af proces-
sen for udpegning af dommere til børn og unge-udvalg.
Lov om Haagerkonventionen af 2007 (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at sætte Haagerkonventionen af
2007 om underholdspligt i kraft for Danmark med de bestem-
melser, der er nødvendige for anvendelsen af konventionen.
Ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske
medlemmer til EuropaParlamentet, lov om kommunale og
regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private
fællesveje (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Par-
lamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i an-
dre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov,
ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre ændringer af
valglovgivningen, bl.a. vedrørende hjælpemidler og hjælp til
stemmeafgivningen og valgret til Europa-Parlamentsvalg og
landsdækkende folkeafstemninger for personer med bopæl i
Danmark med midlertidigt ophold i andre dele af riget, lige-
som forslaget indeholder klarere regler for opsætning af valg-
plakater.
Ændring af lov om Det Centrale Personregister (Indførelse af
ret til at få indsat en markering i CPR om, at borgeren ønsker
at advare mod kreditgivning i vedkommendes navn) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at indføre mulighed for, at en-
hver kan få registreret kreditbeskyttelse i Det Centrale Per-
sonregister (CPR), og at oplysning om kreditbeskyttelse fra
CPR kan videregives til private med en berettiget interesse
heri. Lovforslaget vil kunne medvirke til at forhindre konkre-
te tilfælde af identitetsmisbrug, hvor f.eks. et stjålet kørekort
eller pas misbruges til at købe varer på kredit eller optage lån
i en andens navn.
Ændring af lov om socialtilsyn, lov om social service og lov
om voksenansvar for anbragte børn og unge (Opfølgning på
socialtilsynsreformen m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at udmønte de justeringer af so-
cialtilsynsreformen fra 2012, som alle Folketingets partier har
indgået en stemmeaftale om i juni 2016, bl.a. mindre udvidel-
ser af anvendelsesområdet, forenkling og målretning af det
økonomiske tilsyn, præcisering af tilsynet med fonde samt
opsættende virkning af klager til Ankestyrelsen over social-
tilsynets afgørelse om lukning af tilbud.
Ændring af lov om kommunernes styrelse (Befordringsgodt-
gørelse til kommunalbestyrelsesmedlemmer ved foretagelse
af borgerlige vielser og målretning af Statsforvaltningens ud-
vælgelse af tilsynssager) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at skabe mulighed for udbeta-
ling af befordringsgodtgørelse til kommunalbestyrelsesmed-
19
lemmer, som foretager borgerlige vielser, samt at give Stats-
forvaltningen mulighed for at målrette udvælgelsen af sager i
det kommunale tilsyn ud fra en overordnet vurdering af be-
tydningen for kommuner og regioner.
Ændring af lov om social service (Undersøgelse af effekter,
aflåsning af værelser og afdelinger om natten samt oprettelse
af særlige isolationsrum m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at styrke fuldbyrdelsen af de
strafferetlige afgørelser, som træffes af domstolene over for
personer med nedsat psykisk funktionsevne, og som kom-
munerne udmønter på boformer på det sociale område for
voksne, via indførelse af supplerende indgrebsmuligheder i
serviceloven. Mulighederne skal kunne anvendes af persona-
let på boformerne, når det er nødvendigt af ordens- eller sik-
kerhedsmæssige hensyn, herunder for at forebygge eller for-
hindre kriminalitet.
Ændring af lov om psykologer m.v. (Offentliggørelse af til-
synssager på psykologområdet, adgang for Psykolognævnet
til at give påbud, ændring af Psykolognævnets sammensæt-
ning m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at modernisere psykologloven
med henblik på bl.a. at styrke rammerne for Psykolognæv-
nets tilsyn med autoriserede psykologer. Hovedelementerne i
forslaget er dels at give Psykolognævnet supplerende tilsyns-
redskaber, dels indførelse af en offentliggørelsesordning for
Psykolognævnets afgørelser i de mest alvorlige tilsynssager.
Lov om udstedelse af legitimationskort (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer på 16 år og
derover, der er bopælsregistreret i Det Centrale Personregi-
ster (CPR), kan erhverve et legitimationskort.
Ændring af lov om social service (Forsikring af frivillige m.v.)
(Nov I)
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt for kommu-
nalbestyrelsen at tegne ansvars- og ulykkesforsikringer for
borgere, der ønsker at gøre en frivillig indsats. Formålet med
lovforslaget er desuden at afskaffe den kommunale forplig-
telse til at indsende en redegørelse om kommunernes økono-
miske støtte til de frivillige sociale foreninger, idet informati-
on om det faktiske kommunale forbrug til støtte af frivillige
sociale organisationer og foreninger i forvejen kan indsamles
gennem det kommunale budget- og regnskabssystem.
Ændring af lov om ændring af adoptionsloven og lov om æn-
dring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskel-
lige andre love (Ikraftsættelse for Færøerne af visse bestem-
melser i adoptionsloven) (Nov I)
Færøerne har anmodet om at få sat ændringen af adoptions-
loven fra december 2015 om et nyt adoptionssystem i kraft.
Formålet med lovforslaget er at etablere det nødvendige
grundlag herfor ved at give social- og indenrigsministeren
hjemmel til at sætte visse tidligere ændringer af adoptionslo-
ven i kraft for Færøerne.
Ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, ud-
lændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af mulighe-
den for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægte-
skab, anerkendelse af ægteskaber, der er indgået i udlandet,
og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelser-
ne) (Nov II)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at dansk ret ikke un-
derstøtter, at mindreårige indgår ægteskab. Lovforslaget in-
debærer, at muligheden for at dispensere fra alderskravet ved
indgåelse af ægteskab afskaffes, og at ægteskaber, der er ind-
gået i udlandet af mindreårige, ikke anerkendes i Danmark.
Endelig indeholder lovforslaget en forhøjelse af det gebyr,
som parter bosat i udlandet skal betale for at få prøvet, om de
opfylder betingelserne for at kunne indgå ægteskab i Dan-
mark.
Ændring af lov om kommunale og regionale valg (Afskaffel-
se af valgret for personer på tålt ophold) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at afskaffe valgretten til kom-
munal- og regionalvalg for personer på tålt ophold.
Ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (Reform af servicelo-
vens bestemmelser rettet mod voksne med funktionsnedsæt-
telse eller sociale problemer) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at indsatsen over for
udsatte voksne og borgere med funktionsnedsættelse er hel-
hedsorienteret og har fokus på progression og positiv udvik-
ling. Forslaget skal understøtte en tidlig og forebyggende
indsats samt en (re)habiliterende tilgang til hjælpen. Samtidig
er formålet at give kommunerne øgede muligheder for at sty-
re og prioritere indsatserne, så ressourcerne på området an-
vendes bedst muligt. Endelig skal forslaget medføre en regel-
forenkling og styrkelse af borgernes retssikkerhed.
Lov om tilkøb af socialpædagogisk ledsagelse (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at give kommuner og regioner
mulighed for at sælge socialpædagogisk ledsagelse til beboe-
re med betydelig nedsat psykisk funktionsevne i kommunens
eller regionens døgntilbud, så målgruppen får mulighed for
at tilkøbe socialpædagogisk ledsagelse til ferier med deres
kendte personale.
Lov om frikommunenetværk (Udpegning af frikommunenet-
værk og etablering af forsøgshjemler m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at etablere de retlige rammer
for et nyt frikommuneforsøg for 2016-2019 organiseret i kom-
munenetværk. Lovforslaget skal give et antal frikommune-
netværk hjemmel til at afprøve nye måder at varetage kom-
munale opgaver på for at skabe viden og erfaringer, der kan
bidrage til effektiviseringer, regelforenklinger og bedre sty-
20
ring. Lovforslaget udmønter en aftale mellem regeringen og
KL fra september 2015.
Lov om ægtefællers økonomiske forhold (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at modernisere reglerne om æg-
teskabets formueordning. Lovforslaget følger op på Retsvirk-
ningsudvalgets betænkning nr. 1552/2015 om ægtefællers
økonomiske forhold.
STATSMINISTEREN
Statsministeren vil give Folketinget en redegørelse om:
– Redegørelse om rigsfællesskabet 2017 (Apr I)
SUNDHEDS- OG ÆLDREMINISTEREN
Ændring af lov om apotekervirksomhed og lov om lægemid-
ler (Bedre tilgængelighed til lægemidler ved etablering af
apotekernes vagttjeneste og selvvalg af håndkøbslægemid-
ler) (Okt I)
Formålet med lovforslaget er at gennemføre en række nye
forhold for borgernes tilgængelighed til lægemidler dels
udenfor apotekernes normale åbningstid, dels vedrørende
adgang til håndkøbslægemidler i selvvalg.
Ændring af autorisationsloven og lov om en brancheadmini-
streret registreringsordning for alternative behandlere (Regu-
lering af fysioterapeuters og registrerede alternative behand-
leres mulighed for at udføre manuel behandling af led) (Okt
II)
Lovforslaget har til formål at give fysioterapeuter og registre-
rede alternative behandlere mulighed for at foretage manuel
behandling af kroppens led, som i dag er forbeholdt læger og
kiropraktorer. Samtidig indføres en obligatorisk ansvarsfor-
sikring for de registrerede alternative behandlere, der ønsker
at udføre manuel behandling. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen mellem regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti,
Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Socialistisk Fol-
keparti, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti
om ændring af virksomhedsområdet for manuel behandling
fra juni 2016.
Ændring af lov om regionernes finansiering (Ændret kom-
munal medfinansiering, indførelse af regional omfordeling
som følge af effektiviseringsgevinster ved kvalitetsfondspro-
jekter m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at styrke den kommunale
medfinansiering via målretning og tekniske justeringer af
ordningen. Dertil gives hjemmel til, at der årligt kan foretages
omfordeling mellem regionerne af de realiserede effektivise-
ringsgevinster ved kvalitetsfondsprojekter. Lovforslaget er en
opfølgning på aftalerne med KL og Danske Regioner om øko-
nomien for 2017.
Ændring af sundhedsloven (Justering af takster for somatiske
færdigbehandlingsdage) (Nov I)
Med lovforslaget indføres en supplerende statslig færdigbe-
handlingstakst for somatiske færdigbehandlingsdage for-
uden videreførelse af den eksisterende regionale færdigbe-
handlingstakst. Formålet er at øge kommunernes incitament
til at hjemtage færdigbehandlede patienter.
Ændring af lægemiddelloven og vævsloven (Sikkerhedskrav
til lægemidlers emballage og øget sikkerhed ved distribution
og eksport af humane væv og celler m.v.) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at højne patientsikkerheden ved
brug af lægemidler og humane væv og celler, der anvendes i
behandlingen af mennesker.
Ændring af sundhedsloven, autorisationsloven og klage- og
erstatningsloven (Etablering af en bisidderordning, kiroprak-
torers mulighed for rekvirering af billeddiagnostiske under-
søgelser og kvalitetsarbejde m.v.) (Nov II)
Med lovforslaget etableres en permanent bisidderordning til
støtte for patienter, der i forbindelse med klager over sund-
hedsfaglig virksomhed tager imod tilbud om dialogsamtale.
Endvidere får kiropraktorer mulighed for gratis at rekvirere
billeddiagnostiske undersøgelser fra sygehusene uden pa-
tienten skal henvises fra egen læge. Lovforslaget indebærer
også en udfasning af akkreditering på offentlige sygehuse og
det præhospitale område efter Den Danske Kvalitetsmodel
m.v.
Ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (Godtgørelse til forældre, der mister barn
som følge af fejlbehandling i sundhedsvæsenet) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at forældre til børn, der
dør som følge af fejlbehandling i sundhedsvæsenet, modta-
ger en økonomisk godtgørelse. Lovforslaget følger af regerin-
gens forslag til finanslov for 2017.
Lov om anvendelse af tvang i somatikken (Feb I)
Formålet med lovforslaget er at sikre, at fx udviklingshæm-
mede borgere og borgere med demens, som på grund af de-
res mentale tilstand ikke formår at forholde sig fornuftsmæs-
sigt til et behandlingsbehov og af denne grund afviser at
modtage behandlingen, kan behandles, selvom de modsætter
sig behandlingen. Forslaget skal således hindre væsentlig for-
ringelse af disse patienters helbred samt undgå unødige
smerter og lidelser.
Ændring af lov om røgfri miljøer (Skærpelse af regler om ryg-
ning på uddannelsessteder med optag af børn og unge)
(Feb I)
Lovforslaget har til formål at ensrette reglerne for rygning på
alle uddannelsesinstitutioner som har optag af børn og unge
under 18 år. Lovforslaget følger af regeringens forslag til fi-
21
nanslov for 2017 og regeringens udspil til Kræftplan IV fra
august 2016.
Ændring af sundhedsloven (Bedre brug af helbredsoplysnin-
ger m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har til formål at forbedre brugen af helbredsop-
lysninger m.v. Forslaget ændrer sundhedslovens regler om
indhentning og videregivelse af helbredsoplysninger til kva-
litetsarbejde samt indfører en pligt til videregivelse af oplys-
ninger til brug for politiets og Styrelsen for Patientsikkerheds
vurdering af, om der skal foretages retslægeligt ligsyn eller
retslægelig obduktion ifm. et dødsfald. Endvidere ændres
sundhedslovens regler om samtykke, således at tandlæger og
sundhedsplejersker kan foretage visse undersøgelser og min-
dre omfattende behandlinger af børn på baggrund af et gene-
relt samtykke fra forældrene.
TRANSPORT- OG BYGNINGSMINISTEREN
Lov om etablering af en ny bane til Aalborg Lufthavn med til-
hørende anlæg (Okt I)
Lovforslaget indebærer, at der etableres en bane fra Lind-
holm station til en ny station ved Aalborg Lufthavn. Den nye
station placeres så tæt som muligt på lufthavnsterminalen, så
skift mellem tog og fly kan ske med kortest mulige gangveje.
Endvidere flyttes det eksisterende klargøringsanlæg ved
Lindholm Station til en placering i nærheden af lufthavnen.
Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen
om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen m.v. mellem
den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti,
Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra marts
2013.
Ændring af postloven (Ændring af betegnelsen for B-breve og
afskaffelse af udligningsordningen) (Okt I)
Lovforslaget har til formål at afskaffe den såkaldte udlig-
ningsordning i postloven. Lovforslaget er en opfølgning på
aftalen om befordringspligten 2017-2019 mellem regeringen
(Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alli-
ance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det
Konservative Folkeparti fra maj 2016.
Ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer på statsveje
og kørsel med langsomt kørende motordrevne køretøjer på
motorvej over faste forbindelser) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at give Vejdirektoratet hjemmel til
at fjerne køretøjer, der henstår på motorvejsnettet, og som
ikke er akut trafikfarlige. Samtidig gives politiet hjemmel til
fremover at tillade kørsel med langsomt kørende motordrev-
ne køretøjer som led i erhvervsudøvelse fra nærmeste tilkør-
sel til nærmeste frakørsel på motorveje over faste forbindel-
ser, hvis kørslen ikke med rimelighed kan gennemføres på
anden måde.
Ændring af lov om Sund og Bælt Holding A/S (Oprettelse af
nyt selskab til varetagelse af betalingsanlæg på brugerfinan-
sieret infrastruktur, vilkår for A/S Femern Landanlæg, ad-
gang til anvendelse af finansielle transaktioner m.v.) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at skabe hjemmel til, at Sund &
Bælt kan varetage opgaver vedrørende betalingsanlæg på
den kommende Frederikssundforbindelse. Der foretages
endvidere præciseringer vedrørende fremtidig vedligehol-
delse af Femerns jernbaneanlæg samt en række mindre opda-
teringer af selskabernes vilkår.
Ændring af færdselsloven (Ophævelse af hørekrav for førere
af motorkøretøjer) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at ændre færdselslovens regler om
kørekort til motorkøretøjer, hvorved kravet, til at førere skal
have tilstrækkelig høreevne, ophæves. Med ændringen bliver
det fremover muligt ikke at stille krav om tilstrækkelig høre-
evne i forbindelse med udstedelse af kørekort til visse motor-
køretøjskategorier.
Ændring af færdselsloven (Sanktioner for kørsel med hash i
blodet og alkolåsordningen) (Nov II)
Med lovforslaget foreslås færdselslovens regler om kørsel un-
der påvirkning af bevidsthedspåvirkende stoffer ændret, så-
ledes at sanktionssystemet for hashkørsel bygges op om en
trappestigemodel, hvor straffen stiger, jo højere indhold af
THC, der konstateres i førerens blod. Endvidere foreslås
færdselslovens regler om alkolåse ændret, således at alkolå-
sen i en række tilfælde anvendes som et alternativ til en ube-
tinget frakendelse af førerretten. Lovforslaget udmønter afta-
len om kørsel i hashpåvirket tilstand og alkolåse mellem re-
geringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, En-
hedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra juni
2016.
Ændring af færdselsloven (Bemyndigelse til at give tilladelse
til forsøg med selvkørende motorkøretøjer) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at give mulighed for, at transport-
og bygningsministeren kan tillade tidsmæssigt og geografisk
afgrænsede forsøg med selvkørende motorkøretøjer på det
offentlige vejnet i Danmark.
Lov om Haderup Omfartsvej (Dec I)
Lovforslaget giver transport- og bygningsministeren bemyn-
digelse til at udbygge rute 34 med en omfartsvej vest om Ha-
derup anlagt som motortrafikvej med 2+1 spor og en hastig-
hedsbegrænsning på 100 km/t. Lovforslaget er en opfølgning
på aftalen om udmøntning af midler til vejprojekter ved Ha-
derup og Ribe m.v. mellem regeringen (Venstre), Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Ven-
stre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti
fra august 2016.
22
Ændring af lov om offentlige veje og lov om private fællesve-
je (Styrkelse af borgernes retssikkerhed) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at styrke borgernes retsstilling på
vejlovgivningsområdet med særligt fokus på privatvejsloven.
Med lovforslaget præciseres bl.a. kravene til, hvornår en pri-
vat fællesvej skal opklassificeres til offentlig vej. Endvidere
stilles der bl.a. forslag om ophævelse af reglerne om vejbi-
drag, ligesom der foreslås et loft over de administrative ud-
gifter, som vejmyndigheden kan pålægge grundejerne, styr-
kelsen af grundejernes ret til at bestemme over parkeringsfor-
holdene, skærpelse af kommunernes ansvar ved gravearbej-
der på privat fællesvej og styrkelse af grundejerforeningers
og vejlags mulighed for at vedligeholde vejene for alle bi-
dragspligtiges regning.
Ændring af lov om godskørsel og lov om buskørsel (Krav om
at følge løn- og arbejdsvilkår fra kollektive overenskomster,
udvidelse af Overenskomstnævnets sagsområder m.v.) (Jan I)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at bidrage til udviklingen
af sunde konkurrencevilkår med krav om, at indehaveren af
en tilladelse til at udføre godskørsel eller buskørsel skal følge
bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, som
findes i kollektive overenskomster. Herudover justeres reg-
lerne om Overenskomstnævnet og Vejtransportrådet.
Lov om anlæg af Statens Naturhistoriske Museum (Feb I)
Med lovforslaget foreslås en anlægslov for Statens Naturhi-
storiske Museum beliggende i Botanisk Have i København.
Lovforslaget har til formål at sikre grundlaget for myndig-
hedsbehandlingen af projektet og behandling af evt. klager i
relation til gener fra støj, pumpning af vand, borearbejde m.v.
Ændring af færdselsloven (Rammerne for fornyelse af køre-
kort til ældre) (Feb II)
Lovforslaget har til formål at ændre færdselslovens § 59 om
rammerne for fornyelse af kørekort til ældre, herunder kravet
om obligatorisk fornyelse, når kørekortindehaveren fylder 75
år.
Ændring af færdselsloven (Revision af sanktions- og fraken-
delsessystemet for overtrædelse af reglerne om køre- og hvi-
letid m.v.) (Feb II)
Med forslaget foreslås en række ændringer af sanktionerne
for overtrædelse af reglerne om køre- og hviletid for chauffø-
rer og virksomheder, herunder ændringer i graduering af bø-
der bl.a. ved snyd med registrering af køre- og hviletid, lige-
som der foreslås lempelser med hensyn til frakendelse af fø-
rerretten. Endvidere foreslås en ændring af definitionen
»blokvogn« med henblik på at ensrette begrebet i færdselslo-
ven med den kommende ændring af registreringsloven, såle-
des at blokvogne kan registreres i køretøjsregisteret.
UDDANNELSES- OG FORSKNINGSMINISTEREN
Ændring af lov om adgangsregulering ved videregående ud-
dannelser (Begrænsning af dobbeltuddannelse) (Nov I)
Lovforslaget har til formål at begrænse dobbeltuddannelse,
således at det som udgangspunkt kun er muligt at gennemfø-
re én fuldt statsfinansieret videregående uddannelse på sam-
me eller et lavere niveau. Lovforslaget er en opfølgning på
den aftalte finansiering af aftalen om et tryggere dagpengesy-
stem mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet og
Dansk Folkeparti fra maj 2016.
Lovgivning om regulering af Det Frie Forskningsråd m.v.
(Jan II)
Med lovforslaget vil Det Frie Forskningsråd og Danmarks
Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, som i dag reguleres
i lov om forskningsrådgivning m.v., blive reguleret ved ny
hovedlov. Lovforslaget vil medføre enkelte materielle æn-
dringer i reguleringen af Det Frie Forskningsråd og skal ses i
sammenhæng med, at forhold vedrørende videnskabelig ure-
delighed m.v., som i dag også reguleres i lov om forsknings-
rådgivning m.v., tilsvarende forventes reguleret i en ny ho-
vedlov.
Lov om videnskabelig uredelighed m.v. (Jan II)
Formålet med lovforslaget er blandt andet at følge op på an-
befalingerne fra Ekspertudvalget til eftersyn af rammerne for
Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed og i den
forbindelse både at regulere forhold vedrørende videnskabe-
lig uredelighed og forhold vedrørende tvivlsom forsknings-
praksis.
Ændring af universitetsloven og SU-loven (Opfølgning på re-
geringens Tysklandsstrategi, herunder vedrørende projekto-
rienterede forløb m.v.) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er bl.a. at følge op på regeringens
Tysklandsstrategi fra februar 2016 om muligheden for at op-
pebære løn under et projektorienteret forløb i de lande, hvor
der er lovkrav om mindsteløn under sådanne forløb.
Ændring af universitetsloven, lov om professionshøjskoler
for videregående uddannelser, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøj-
skolen, lov om maritime uddannelser, lov om videregående
kunstneriske uddannelsesinstitutioner og lov om akkredite-
ring af videregående uddannelsesinstitutioner (Opfølgning
på styringseftersyn m.v. og omlægning af maritime efter- og
videreuddannelser) (Feb II)
Formålet med lovforslaget er at følge op på eftersynet af de
styringsmæssige rammer for de videregående uddannelses-
institutioner, som regeringen har igangsat med henblik på at
undersøge, om de nuværende styringsmæssige rammer un-
derstøtter regeringens målsætninger om høj kvalitet og rele-
vans i de videregående uddannelser. Lovforslaget har endvi-
23
dere til formål at gøre det muligt at omlægge til et ændret til-
skudssystem for maritime efter- og videreuddannelser, her-
under til udbud efter lov om åben uddannelse på det videre-
gående område.
Uddannelses- og forskningsministeren vil give Folketinget en
redegørelse om:
– Redegørelse om forsknings- og innovationsområdet (Nov
II)
UDENRIGSMINISTEREN
Ændring af lov om internationalt udviklingssamarbejde (Op-
datering af rammer for og rådgivning vedr. internationalt ud-
viklingssamarbejde) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at opdatere loven om internati-
onalt udviklingssamarbejde, således at den blandt andet af-
spejler FN’s nye verdensmål og 2030-dagsordenen, justerer
rammerne for Investeringsfonden for Udviklingslandene
(IFU) og styrker sammenfaldet mellem hhv. den strategiske
politikudvikling og teknisk faglige eksterne sparring vedr.
dansk udviklingssamarbejde.
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den i Bru-
xelles den 19. maj 2016 undertegnede protokol om Montene-
gros tiltrædelse af Den Nordatlantiske Traktat (Nov I)
Beslutningsforslaget har til formål at sikre Folketingets sam-
tykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer proto-
kol om Montenegros tiltrædelse af Den Nordatlantiske Trak-
tat.
Folketingsbeslutning om Danmarks deltagelse i NATO’s
fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen (eFP) (Dec I)
Beslutningsforslaget har til formål at sikre Folketingets sam-
tykke til udsendelse af et dansk militært bidrag til NATO’s
fremskudte tilstedeværelse i Baltikum og Polen, hvor det
danske militære bidrag indstilles til udsendelse til Estland.
Folketingsbeslutning om Danmarks ratifikation af den samle-
de økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada på den
ene side og Den Europæiske Union og dens medlemsstater
på den anden side (Feb II)
Beslutningsforslaget har til formål at sikre Folketingets sam-
tykke til, at regeringen på Danmarks vegne ratificerer den
samlede økonomi- og handelsaftale (CETA) mellem Canada
på den ene side og Den Europæiske Union og dens medlems-
stater på den anden side.
Udenrigsministeren vil give Folketinget redegørelser om:
– Arktisk redegørelse 2016 (Okt I)
– Redegørelse om udviklingen i EU-samarbejdet 2016 (Jan I)
– Redegørelse om regeringens udenrigs- og sikkerhedspoli-
tiske strategi (Feb I)
– Redegørelse om udvalgte internationale organisationer
(Nordisk Ministerråd, Østersørådet, OSCE og Europarå-
det) (Feb II)
UDLÆNDINGE-, INTEGRATIONS- OG BOLIGMINISTEREN
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den alme-
ne boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) (Okt
I)
Forslaget har til formål at give boligorganisationer og myn-
digheder en overordnet forpligtelse til at gennemføre løben-
de effektivisering af den almene sektor. Samtidig indebærer
lovforslaget en række ændringer, som skal give redskaber til
og understøtte en effektivisering.
Ændring af lov om dansk indfødsret (Krav om forældremyn-
dighedsindehavers samtykke og vandel, når børn som biper-
soner erhverver dansk indfødsret m.v.) (Okt I)
Forslaget har til formål at lovfæste betingelserne for, i hvilke
tilfælde et barn erhverver dansk indfødsret som biperson til
en af sine forældre.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af Flygtningenæv-
nets sammensætning m.v.) (Okt I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at ændre Flygtningenævnets
sammensætning, således at sammensætningen af nævnet
fremover vil svare til, hvad der var gældende i perioden 1.
juli 2002- 31. december 2012. Flygtningenævnet vil herefter
bestå af en dommer, en advokat og et medlem, der gør tjene-
ste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departe-
ment, dog ikke Flygtningenævnets sekretariat.
Lov om indfødsrets meddelelse (Okt II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Ændring af udlændingeloven og kildeskatteloven (Opholds-
tilladelse med henblik på ansættelse på forskningscenteret
European Spallation Source i Sverige, europæiske forsknings-
infrastrukturkonsortiers anvendelse af skatteordningen for
udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, m.v.) (Nov I)
Lovforslaget følger op på en politisk aftale mellem regerin-
gen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,
Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konser-
vative Folkeparti fra august 2016 og har til formål at indføre
hjemmel til at meddele opholdstilladelse til visse udlændin-
ge, der har fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret
European Spallation Source (ESS) i Sverige, men som ikke har
arbejdsmæssig tilknytning til Danmark. Herudover indgår
det i lovforslaget, at ansatte ved et europæisk infrastruktur-
konsortiums (ERIC) faste driftssted i Danmark skal kunne
24
anvende skatteordningen for udenlandske forskere og nøgle-
medarbejdere.
Ændring af udlændingeloven (Indsats mod hadprædikanter
og andre udlændinge, der advokerer for ekstremistiske eller
radikaliserede holdninger) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at indføre en national sankti-
onsliste med navngivne udenlandske religiøse forkyndere o.
lign., som kan udelukkes fra at indrejse her i landet under
henvisning til, at de pågældende har udvist en adfærd, som
giver grund til at tro, at de ville udgøre en trussel mod den
offentlige orden i Danmark. Lovforslaget skal følge op på en
del af aftalen om initiativer rettet mod religiøse forkyndere,
som søger at undergrave danske love og værdier og under-
støtte parallelle retsopfattelser mellem regeringen (Venstre),
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti fra maj 2016.
Ændring af udlændingeloven (Skærpelse af afvejningsreglen
i forbindelse med sager om udvisning m.v.) (Nov I)
Med lovforslaget foreslås det, at ordene »med sikkerhed«
genindføres i udlændingelovens § 26, stk. 2, således at der
fremover altid skal ske udvisning, medmindre dette med sik-
kerhed vil være i strid med Danmarks internationale forplig-
telser. Endvidere præciseres det, at udlændinge, som er om-
fattet af EU-reglerne, kun kan udvises i overensstemmelse
med disse regler.
Ændring af udlændingeloven (Obligatorisk kursus i dansk
familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl.
og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning) (Nov
I)
Med lovforslaget foreslås det, at opholdstilladelse til religiøse
forkyndere m.fl. fremover skal betinges af, at ansøgeren un-
derskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit vir-
ke vil overholde dansk lovgivning. Endvidere foreslås det, at
der indføres et obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed
og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl., der søger om for-
længelse af en opholdstilladelse meddelt efter udlændingelo-
vens § 9 f. Lovforslaget er en opfølgning på aftalen om initia-
tiver rettet mod religiøse forkyndere, som søger at undergra-
ve danske love og værdier og understøtte parallelle retsopfat-
telser mellem regeringen (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk
Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra maj 2016, som
der for denne del efterfølgende er indgået en stemmeaftale
med Socialistisk Folkeparti om.
Ændring af udlændingeloven, lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. og straffeloven (Styrket kontrol med udlændinge på tålt
ophold og kriminelle udviste, herunder underretningspligt,
skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til vare-
tægtsfængsling) (Nov I)
Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre overholdelse
af opholds- og meldepligt for udlændinge på tålt ophold og
kriminelle udviste. Lovforslaget udmønter aftalen om en
strengere kontrol over for udlændinge på tålt ophold og kri-
minelle udviste mellem regeringen (Venstre), Socialdemokra-
tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative
Folkeparti fra juni 2016.
Ændring af udlændingeloven (Ændring af tilknytningskravet
i forbindelse med ægtefællesammenføring) (Nov II)
Lovforslaget har til formål at følge op på Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom i klagesagen Biao mod
Danmark.
Ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene
boliger, lov om boligbyggeri og lov om ejerlejligheder (Har-
monisering og modernisering af regler om ungdomsboliger,
Center for Boligsocial Udvikling og ejerlejlighedsopdeling)
(Dec I)
Formålet med lovforslaget er at forenkle og modernisere reg-
lerne om støttede ungdomsboliger på baggrund af anbefalin-
ger fra et udvalg, der blev nedsat som opfølgning på aftalen
om en styrket indsats for ghettoområderne og anvendelsen af
den almene sektors midler mellem den daværende regering
(Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti
og Det Radikale Venstre fra november 2010. Det foreslås sam-
tidig, at der skabes hjemmel til, at Landsbyggefonden fortsat
kan finansiere Center for Boligsocial Udvikling (CFBU). Her-
udover foreslås, at der gives videre adgang til videreopdeling
af ejerlejligheder.
Ændring af udlændingeloven (Overførsel af opgaver fra Ud-
lændinge-, Integrations- og Boligministeriet til Flygtninge-
nævnet, Udlændingenævnet og Statsforvaltningen samt af-
skæring af klageadgang for visse sager) (Dec I)
Lovforslaget har til formål at udlægge behandlingen af en
række konkrete klagesager på udlændingeområdet til Flygt-
ningenævnet, Udlændingenævnet og Statsforvaltningen
samt at afskære klageadgangen for visse sager.
Ændring af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
(Præcisering af reglerne om benyttelse af boliger) (Dec I)
Formålet med lovforslaget er at præcisere grænserne for kort-
tidsudlejning af helårsboliger uden kommunalbestyrelsens
tilladelse. Lovforslaget er en opfølgning på regeringens stra-
tegi for vækst gennem deleøkonomi.
Ændring af udlændingeloven m.fl. (Opfølgning på arbejds-
grupper nedsat som følge af aftale om en reform af internati-
onal rekruttering, ændring af reglerne om inddragelse af stu-
dieopholdstilladelse ved ulovligt arbejde m.v.) (Jan II)
Lovforslaget har til bl.a. til formål at følge op på en nedsat ar-
bejdsgruppes anbefalinger vedrørende kriterier for, hvilke
private uddannelser tredjelandsstatsborgere skal kunne få
opholdstilladelse til. Arbejdsgruppen er nedsat som opfølg-
ning på aftalen om en reform af international rekruttering
mellem den daværende regering (Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Fol-
25
keparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti fra
juni 2014.
Ændring af udlændingeloven (Gennemførelse af Eurodac II-
forordningen) (Jan II)
Lovforslaget har til formål at gennemføre de dele af den revi-
derede Eurodac-forordning, som vedrører sammenligning og
videregivelse af fingeraftryksoplysninger i den centrale elek-
troniske database (Eurodac-systemet) med henblik på rets-
håndhævelse.
Ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl. (Styrkelse af den virksomhedsrettede danskundervis-
ning m.v.) (Feb I)
Lovforslaget har bl.a. til formål at styrke det erhvervsrettede
fokus i danskundervisningen for voksne udlændinge m.fl.
med henblik på at understøtte en bedre integration på de
danske arbejdspladser. Lovforslaget er en opfølgning på to-
part- og trepartsaftalerne mellem hhv. regeringen og KL og
regeringen og arbejdsmarkedets parter fra marts 2016.
Lov om indfødsrets meddelelse (Apr II)
Lovforslaget vil indeholde forslag om, at et antal udlændinge
erhverver dansk indfødsret.
Hermed slutter redegørelsen.