FOU alm. del - svar på spm. 320 om, hvor langt er arbejdet med implementering af det (den 19. december 2014) besluttede ’Totalstyrkekoncept’, fra forsvarsministeren

Tilhører sager:

Aktører:


Svar på FOU alm. del - spørgsmål 320 vedr. implementering af Totalstyrke....doc

https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/320/svar/1346003/1670342.pdf

_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35
1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
FORSVARSMINISTEREN
30. september 2016
Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 320 til
forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra-
rup (DF).
Spørgsmål nr. 320:
”Ministeren bedes redegøre for, hvor langt arbejdet med implementering af det (den 19.
december 2014) besluttede ’Totalstyrkekoncept’ er. Ministeren bedes herunder redegøre for,
hvilke konkrete enheder, stabe mv., der er planlagt bemandet helt/delvist med reserveper-
sonel og/eller hjemmeværnspersonel.”
Svar:
Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug
for besvarelsen. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende:
”På baggrund af Aftale om Forsvarets fremtidige anvendelse af Hjemmeværnets frivillige og
personel af reserven af den 19. december 2014 og Forsvarsministeriets efterfølgende direk-
tiv har Værnsfælles Forsvarskommando og Hjemmeværnskommandoen nedsat en imple-
menteringsorganisation med en styregruppe, en projektimplementeringsgruppe, syv under-
arbejdsgrupper og et sekretariat.
Med henblik på at sætte rammer og retningslinjer for implementering og efterfølgende an-
vendelse af personellet i totalstyrken er der udarbejdet et overordnet ’Totalstyrkekoncept’.
Totalstyrken omfatter militære og civile fastansatte og en ’reservestyrke’, som består af per-
sonel af reserven og de af Hjemmeværnets enheder og aktive frivillige, der direkte støtter
værnenes operative opgaveløsning.
Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 320
Offentligt
Implementeringsorganisationens opgaver omfatter blandt andet tiltag inden for delområder-
ne strategisk styring af totalstyrkekonceptet, optimering af rekrutteringen til reservestyrken,
registrering af civile kompetencer og forenkling af administrative procedurer. Endvidere ar-
bejder implementeringsorganisationen med en række tiltag til understøttelse af samarbejdet
mellem Forsvaret og civile arbejdsgivere for personel i reservestyrken. Endelig arbejdes der
på øvrige tiltag, som er forudsætningsskabende for den fulde implementering af totalstyrke-
konceptet, herunder eventuelle justeringer af fremtidige ansættelsesformer for reservestyr-
ken og et uddannelseskoncept, der kan tilgodese behovet for kompetenceudvikling af per-
sonel i reservestyrken under udnyttelse af uddannelsesstrukturen for det fastansatte militæ-
re personel.
Da de nødvendige rammer og vilkår for den fulde anvendelse af totalstyrkekonceptet fortsat
er under implementering, er der endnu ikke etableret konkrete enheder eller stabe, der er
bemandet med personel fra reservestyrken. Der er i forvejen eksisterende enheder og stabe
i Værnsfælles Forsvarskommando og i Hjemmeværnet, der i forvejen fungerer i overens-
stemmelse med totalstyrkekonceptets principper og således anvender personel af reserven
og aktive frivillige fra Hjemmeværnet.
Det er forventningen, at der afhængig af bl.a. mulighederne for at kunne tilføre ressourcer
til opbygning og drift af reservestyrken indledningsvis etableres en reservestyrke på op til
ca. 5000 personer fordelt på funktioner og enheder ved alle værn, Specialoperationskom-
mandoen og Arktisk Kommando
Grundlaget for etablering af enheder mv. med hel eller delvis bemanding med reserve- og
hjemmeværnspersonel vil blive tilvejebragt som en del af det igangværende implemente-
ringsarbejde, der løber frem til udgangen af 2017. Den konkrete etablering og opbygning af
enheder mv. vil finde sted i løbet af de kommende år, efterhånden som forudsætningerne
tilvejebringes.”
Med venlig hilsen
Peter Christensen