FOU alm. del - svar på spm. 316 om en redegørelse for Hærens bataljonskampgruppers evne til at matche en konventionel modstander, fra forsvarsministeren
Tilhører sager:
- Hovedtilknytning: FOU alm. del (Spørgsmål 316)
Aktører:
Svar på FOU alm. del - spørgsmål 316 vedr. Hærens bataljonskampgrupper [DOK568297].DOC
https://www.ft.dk/samling/20151/almdel/FOU/spm/316/svar/1345987/1670294.pdf
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________ HOLMENS KANAL 42 TELEFON: 72 81 00 00 MAIL: FMN@FMN.DK CVR: 25-77-56-35 1060 KØBENHAVN K TELEFAX: 72 81 03 00 WEB: www.FMN.DK EAN: 5798000201200 Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 30. september 2016 Folketingets Forsvarsudvalg har den 2. september 2016 stillet følgende spørgsmål nr. 316 til forsvarsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Kra- rup (DF). Spørgsmål nr. 316: ”Ministeren bedes redegøre for Hærens bataljonskampgruppers evne til at matche en kon- ventionel modstander, herunder konsekvenserne af, at Hæren ikke råder over kernekapaci- teter som mobil ildstøtte, herunder selvkørende artilleri og mobile morterer, langtrækkende panserværn, nærluftforsvar samt målopklaringsudstyr (herunder særligt til pejling af artilleri og morterer). Ministeren bedes redegøre for hver enkelt af de nævnte kapaciteter. I fald der er truffet aftale om fast tildeling af en eller flere af de nævnte kapaciteter til Hærens enhe- der fra et/flere andre NATO-lande, bedes ministeren redegøre herfor.” Svar: Det fremgår af Aftale på forsvarsområdet 2013-2017, at NATO er og bliver hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik. Det er derfor ikke hensigten, at en dansk bataljons- kampgruppe skal kæmpe alene. Danske bataljonskampgrupper indsættes typisk i et tæt og gensidigt støttende samarbejde med andre lande, og de danske styrkebidrag sammensæt- tes i lyset af andre landes bidrag og ud fra en konkret trusselsvurdering, således at der samlet set er de kapaciteter til stede i missionsområdet, som er nødvendige for opgaveløs- ningen. Der foreligger ikke nogle aftaler om fast tildeling af kapaciteter. I forhold til et for- svar af Danmark eller NATO-allierede vil danske bataljonskampgrupper operere i ramme af øvrige værn og NATO-allierede, fx i ramme af NATO artikel 5 om kollektivt forsvar. Forsvarsministeriet har anmodet Værnsfælles Forsvarskommando om en udtalelse til brug for besvarelsen. Værnsfælles Forsvarskommando har i den anledning oplyst følgende: Forsvarsudvalget 2015-16 FOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 316 Offentligt ”Hærens stående bataljonskampgrupper indeholder et bredt udsnit af Hærens operative kapaciteter. Én bataljonskampgruppe er jf. Aftale på forsvarsområdet 2013-2017 kontinuer- ligt på højt beredskab med henblik på udsendelse til internationale operationer. De danske bataljonskampgrupper består generelt af moderne operative kapaciteter, og bataljonskamp- gruppens materiel opdateres og anskaffes generelt løbende, når det når slutfasen af den samlede levetid. Eksempelvis kan peges på den igangværende udbudsproces vedr. artilleri- pjecer, hvor der forventes kontraktunderskrivelse i første halvår af 2017 samt anskaffelsen af nye pansrede mandskabsvogne, der allerede er besluttet. Endvidere kan den danske kampvognskapacitet effektivt anvendes mod pansrede køretøjer. Blandt andet derved sik- res, at Hæren fortsat råder over moderne materiel og kapaciteter til den operative opgave- løsning, der er fastlagt i Aftale på forsvarsområdet 2013-2017. Hærens operative kapaciteter er tilpasset gennem en række af forsvarsforlig. I Aftale om Forsvarsforlig 2010-2014 og de efterfølgende implementeringsdrøftelser blev Hærens luft- værnskapacitet, panserværnskapacitet og artilleripejleradarsystem besluttet nedlagt. I en tænkt situation, hvor en dansk bataljonskampgruppe skulle kæmpe alene mod en kon- ventionel modstander, der rådede over alle kapaciteter, ville der således være områder, hvor Hæren ikke materielmæssigt ville kunne matche modstanderen. Det ville i så fald kun- ne blive søgt kompenseret i den operative planlægning og efterfølgende taktiske indsættel- se.” Med venlig hilsen Peter Christensen