KUU alm. del - svar på spm. 203 om kommentarer til Danske Mediers rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence med de private medier, fra kulturministeren

Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf : 33 92 33 70
Fax : 33 91 33 88
E-mail : kum@kum.dk
Web : www.kum.dk
Dok. nr. 16/03046-6
Folketingets Kulturudvalg
Christiansborg
1240 København K
30. september 2016
Folketingets Kulturudvalg har den 21. september 2016, efter ønske fra Mogens Jensen
(S), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 203 (Alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
”Ministeren bedes indhente DR’s og TV-2 regionernes kommentarer til Danske Mediers
rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV 2-stationer i konkurrence med de
private medier, jf. KUU alm. del – bilag 219.”
Svar:
Jeg har på anmodning fra Mogens Jensen indhentet DR og TV 2- regionernes
kommentarer til stationer Danske Mediers rapport fra august 2016 om DR og de
regionale TV 2-stationer i konkurrence med de private medier. Jeg videreformidler
hermed de indhentede kommentarer til Folketingets Kulturudvalg.
Bertel Haarder
Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt


Kulturministeriet
DRs bidrag til svar på spørgsmål 203 fra Folketingets Kulturudvalg, alm.
del stillet den 21. september 2016
Kulturministeriet har anmodet DR om bidrag til besvarelse af spørgsmål 203 fra Fol-
ketingets Kulturudvalg, alm. del stillet den 21. september 2016.
Hermed fremsendes DRs svarbidrag.
Med venlig hilsen
Caroline Reiler
Direktør, DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation
DR
28.september 2016
Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt
Side 2 af 11
DRs bidrag til svar på spørgsmål 203 fra Folketingets Kulturudvalg, alm.
del stillet den 21. september 2016
KUU alm. del spørgsmål 203:
Ministeren bedes indhente DR’s og TV-2 regionernes kommentarer til Danske
Mediers rapport fra august 2016 om DR og de regionale TV-2-stationer i konkurrence
med de private medier, jf. KUU alm. del – bilag 219.
DRs bidrag til svar:
Kulturministeriet har anmodet DR om kommentarer til Danske Mediers rapport om
DR og de regionale TV2-stationer. Først vil DR gerne knytte en række overordnede be-
mærkninger til rapporten. Herefter følger kommentarer af mere faktuel karakter til
udvalgte fakta og tal. Afslutningsvis skitseres baggrund og mulige konsekvenser og ef-
fekter ved Danske Mediers seks forslag.
1. Overordnede bemærkninger
Danske Mediers rapport er et indspil i debatten om, hvordan dansk kvalitetsindhold
sikres i fremtiden. DR finder, at denne debat er både vigtig og relevant. Fra DRs side
giver synspunkterne i rapporten anledning til nedenstående overordnede bemærknin-
ger.
DR for hele befolkningen
Det fremgår af DRs public service-kontrakt for 2015-2018, at ”DR skal sikre et bredt
udbud af programmer og tjenester til hele befolkningen via tv, radio, internet og andre
relevante platforme. DRs udbud skal omfatte nyhedsformidling, oplysning, debat, un-
dervisning i form af uddannelse og læring, kunst og underholdning.”
Det fremgår endvidere: ”For at sikre public service-tilbud til alle skal DR følge medie-
udviklingen og afspejle danskernes mediebrug ved at levere programmer og tjenester
af høj kvalitet på relevante kanaler og platforme, der svarer til forskellige målgruppers
behov.”
I Danske Mediers rapport anfægtes public service-kontraktens grundlæggende præmis
om, at DR skal have tilbud til hele befolkningen på platforme, som forskellige mål-
grupper foretrækker. Danske Medier ønsker blandt andet, at public service skal defi-
neres ”skarpt og afgrænset”. Heri ligger blandt andet forslag om begrænsninger i an-
tallet af kanaler, genrer, begrænsninger i nyhedsformidlingen på nettet med videre.
Det vil efter DRs opfattelse reducere udbuddet af dansk kvalitetsindhold og samtidig
gøre public service-tilbuddet nicheorienteret og dermed mindre relevant for en større
del af befolkningen.
Manglende dokumentation for public service som årsag til private mediers situation
Danske Mediers rapport lister forskellige deskriptive data for DR og de øvrige medie-
aktørers aktiviteter på nettet. Rapporten fremlægger dog ikke dokumentation eller an-
viser årsagssammenhænge for interesseorganisationens grundlæggende hypotese om,
at en indsnævring af public service-begrebet vil forbedre de private mediers situation.
Analyser af public service mediernes rolle i mediemarkedet fra bl.a. Storbritannien,
Norge og Sverige1 konkluderer, at det ikke samlet set kan påvises, at public service me-
dier har en negativ påvirkning på markedet med private medieaktører. På samme
1
Utveckling och påverkan i allmänhetens tjänst, Myndigheten for Radio och TV, 2015, Konkurransemessige
virkninger av noen utvalgte NRK-tjenester, Samfunns- og næringslivsforskning AS, 2015 samt Public and
private broadcasters across the world – the race to the top”, Dr. Jonathan Simons i rapporten udgivet af BBC
i 2013.
Side 3 af 11
måde finder forfatterne bag en ny Reuters Institute-rapport fra juni 2016 ingen beviser
for, at et forbrug af online public service-nyheder har en negativ effekt på viljen til at
betale for nyheder på nettet. Rapportens tal for Danmark viser, at 19 pct. af dem, der
bruger public service på nettet, også har betalt for at læse onlinenyheder hos private
medier det sidste år. Det gælder kun for 11 pct. af de brugere, der ikke bruger public
service-medier online2.
Fælles udfordring og samarbejde
Det fremgår af Danske Mediers rapport, at tilstedeværelsen af internationale medier
vokser på det danske marked. Store virksomheder som Netflix, Google og Youtube er
med til at fortrænge det danske indhold: Målt på sidevisninger stod de to store ameri-
kanske virksomheder Google og Facebook for 17 pct. af sidevisningerne i 4. kvartal
2015, mens for eksempel dr.dk stod for 1 pct.. Mange annoncekroner i Danmark går til
de internationale medier. Af Danske Medier rapport fremgår: ”Udenlandske virksom-
heder tegnede sig dermed for 26 pct. af den samlede danske reklameomsætning i 2015.
I 2007 var de udenlandske virksomheders andel blot 3 pct.”
At store, internationale medievirksomheder vinder stadig større indpas i den danske
befolknings medievaner er en fælles udfordring for de private medier og DR. Det er et
fælles ansvar at bidrage til, at befolkningen har adgang til dansk kvalitetsindhold, kul-
tur og samfundsdebat.
Det er DRs opfattelse, at samfundet vinder ved at have et velfungerende, mangfoldigt
dansk mediemarked og en stærk samfundsdebat, hvor der er plads til såvel private me-
dier som public service-medier. Frem for at indføre begrænsninger og reducere ud-
buddet af dansk kvalitetsindhold i en tid, hvor netop det danske indhold er under pres,
finder DR, at man i stedet bør afsøge områder, hvor samspillet mellem de danske me-
dieaktører kan styrkes.
I november 2015 lancerede DR en række initiativer med dette formål. Det betød
blandt andet lukningen af bookingaktiviteter, nedsættelse af arkivpriser, en fortsæt-
telse af det omfattende samarbejde, DR har med det private produktionsmiljø og en
række forslag til et styrket samarbejde og dialog mellem DR og de private medier. DR
vil også fremadrettet have fokus på at styrke samarbejde, som kan fremme dansk kva-
litetsindhold.
Fremgang på nettet for hele branchen
Danske Mediers rapport viser, at hele markedet for onlineudgivelser er vokset de sene-
ste år. Eksempelvis ses en stigning i antallet af besøg på de danske netsider med hele
112 pct. fra 2010 til 2015. Antallet af sidevisninger og tidsforbrug er også vokset. De
markante stigninger dækker både over fremgang for de øvrige aktører og DR.
Danske Mediers synspunkter i rapporten kan give indtryk af, at en fremgang for DR
nødvendigvis indebærer tilbagegang for de øvrige aktører. Rapporten viser, at det dan-
ske online-marked ikke er et nulsumsspil. Det er således lykkedes alle aktører at op-
leve fremgang på eksempelvis besøgstallene. Det gælder især for kategorien formid-
dagsaviser, men også for landsdækkende morgenaviser, DR og de fritstående netme-
dier.
Tallene for dr.dk viser, at der i perioden 2010-2015 alene har været tale om marginale
forskydninger i DRs andel af sidevisninger blandt de udgivelser, som Danske Medier
har valgt at fokusere på. DR.dks andel af sidevisningerne pr. måned er gået ét procent-
point frem fra 2010-2015. DR.dks andel af besøg pr. måned er i samme periode faldet
ét procentpoint.
2 Digital News Report 2016: http://reutersinstitute.politics.ox.ac.uk/sites/default/files/Digital-News-Re-
port-2016.pdf
Side 4 af 11
Side 5 af 11
Forskellen mellem dr.dk og avisers nyhedssites
Danske medier anfører i rapporten, at det for den almindelige læser er umuligt at se
forskel på dr.dk og et nyhedssite fra en avis, dog uden at der henvises til undersøgelser
eller anden dokumentation.
I realiteten er dr.dk en fælles indgang til alt DRs indhold, der blandt andet indeholder
DR TV, DR Radio, nyheder og DRs børneuniverser. Indholdet tæller både tekst, billede
og lyd. Som led i den for nyligt vedtagne midtvejsrevision af DRs virksomhedsstrategi
er det besluttet, at billeder og andre visuelle greb i stigende grad skal præge dr.dk de
kommende år. Under en tredjedel af sidevisningerne på dr.dk går til nyhedsdelen,
Sociale medier spiller vigtig rolle i at nå særlige grupper
Danske Medier kritiserer i rapporten, at DR gør brug af sociale medier.
En stigende del af befolkningen får nyheder og anden information via sociale medier.
Det er en væsentlig del af public service-opgaven, at DRs indhold engagerer befolknin-
gen, og at det skaber debat om samfundet. Samtidig har de sociale medier givet bedre
muligheder for at facilitere dialog og kontakt mellem DR og befolkningen om DRs pro-
grammer. Derfor er DR også til stede på sociale medier som Facebook, Snapchat og
Twitter.
Facebook er det største sociale medie i Danmark, da ca. tre ud af fire danskere har en
profil. Desuden er sociale medier en god mulighed for at nå brugere som eksempelvis
de unge, der har markant andre medievaner. DR har omkring 120.000 unge fans af
DR Nyheder på Facebook. Hver måned bliver Facebook-brugerne videresendt til
dr.dk, fordi DR Nyheder deler links dertil.
I DRs programetik er der fastsat retningslinjer for DRs redaktionelle brug af sociale
medier. Her fremgår det blandt andet, at sociale medier er et supplement til DRs egne
kanaler og dermed ikke en erstatning for dr.dk. Der skal altid være et redaktionelt for-
mål med anvendelsen af sociale medier, og dette debatteres løbende internt i DR.
Der er således flere dilemmaer forbundet med brugen af sociale medier, som DR er
meget opmærksom på. I henvisninger til for eksempel debatter skal DR være påpasse-
lig med ikke kun at henvise til sociale medier. Dette kan virke ekskluderende i forhold
til den del af befolkningen, som har valgt ikke at være på Facebook eller lignende. DR
skal også være opmærksom på at finde en passende balance i forhold til at lede bru-
gerne videre til de store internationale aktører. Aktuelt er DR ved at tilpasse sine ret-
ningslinjer og praksis for brug af sociale medier.
2. Konkrete kommentarer af faktuel karakter
Danske Mediers rapport indeholder et omfattende talmateriale. Dette er ikke tilgænge-
ligt for DR, og det er derfor ikke muligt kommentere på al data inden for svarfristen. I
det følgende kommenteres derfor udvalgte tal.
Licens
Det anføres i Danske Mediers rapport, at DR er blevet stadig mere dominerende, når
det gælder økonomisk størrelse og antallet af journalister. Dette er ikke faktuelt kor-
rekt.
Ser man på licensen, så udgør den i 2016 2.477 kroner årligt pr. husstand, og den for-
deles mellem DR, TV2-regionerne, Radio 24syv og en række andre aktiviteter. Dertil
kommer betaling af moms. Godt 1.600 kroner af husstandslicensen går til DR.
DRs samlede faktiske licensindtægter i de seneste 10 år er opgjort i faste priser i figur
1.
Side 6 af 11
Figur 1: Udvikling i DRs licensindtægter
Kilde: Licensindtægter i løbende priser er baseret på DRs årsrapporter. Der er sket opregning til faste pri-
ser med udgangspunkt i opregningsgrundlaget i medieaftalerne.
Som det fremgår, er de samlede licensindtægter til DR relativt stabil i perioden 2006
til 2015. Fra og med 2015 mistede DR indtægterne fra erhvervslicensen, da denne blev
afskaffet.
DR får hvert år en andel af det samlede licensprovenu. Det samlede licensprovenu af-
hænger af licenssatsen (fastsat i medieaftalerne), antal tilmeldte husstande i de enkelte
år, restancer samt en række tekniske forhold. Ud fra dette anslås i medieaftalerne et
årligt samlet licensprovenu til fordeling.
Derudover kan DR i de enkelte år tildeles øvrige licensmidler i form af merlicens fra
tidligere år med videre. Dette beløb kan variere betydeligt fra år til år og er typisk bun-
det til ret konkrete og afgrænsede opgaver, der er politisk prioriteret.
Det bemærkes, at DR i 2014 modtog et ekstraordinært højt niveau af merlicens, det vil
sige engangsmidler. Hovedparten af disse var øremærket produktionen af dramaserien
1864 (ca. 100 mio. kr.) og Eurovision Song Contest (ca. 30 mio. kr.). I alt udgjorde
merlicensmidlerne ca. 168 mio. kr. i 2014 (opgjort i 2015-priser) sammenholdt med 15
mio. kr. i 2015.
Ses der alene på udviklingen i DRs ’faste’ licensmidler (dvs. årets andel af det samlede
licensprovenu) udgør stigningen i licensindtægterne kun 0,5 pct. i samme periode sva-
rende til i alt ca. 20 mio. kr. De ekstraordinære merlicensmidler i 2014 er således den
primære årsag til, at Danske Medier når frem til, at DRs licensindtægter er vokset med
7 pct. fra 2008 til 2014.
Derudover tager Danske Mediers opgørelse, som er afgrænset til 2014 ikke højde for,
at DR som led i det aktuelle medieforlig for 2015-2018 mistede indtægterne fra er-
hvervslicensen. Det har isoleret set medført en varig reduktion af DRs faste licensind-
tægter på ca. 75 mio. kr. årligt fra og med 2015. Såfremt opgørelsen var lavet fra 2008
til 2015 er resultatet et fald i DRs licensindtægter på ca. 0,5 pct. i faste priser.
Antallet af journalister i DR
Danske Medier skriver i rapporten: ”I 2007 var der flere journalister ansat på private
landsdækkende nyhedsmedier end i DR. I 2014 var 55 pct. af de journalister, der ar-
bejdede på landsdækkende nyhedsmedier, statsansat.”
Side 7 af 11
DR bemærker, at opgørelsen for 2007 alene vedrører DR, mens der i 2014 med opgø-
relsen over ”statsansatte ved landsdækkende nyhedsmedier” også inkluderes andre
ansættelsessteder end DR.
I forbindelse med kulturministerens besvarelse af kulturudvalgsspørgsmål i 2015
(KUU Alm. del spm. 36 af 23. november 2015) har Dansk Journalistforbund (DJ) fore-
taget en opgørelse over ansatte journalister i hhv. DR og de private nyhedsmedier i
20143.
Ifølge denne udgjorde antallet af journalister (DJ-medlemmer) ansat hos DR (DR og
DRs distrikter) 973 i 2014. Af disse er 630 registreret som journalister. Resten har
blandt andet funktioner som teknikere med videre.
Antallet af journalister ansat hos private dagblade (inklusive netmedierne Altinget og
Avisen.dk) udgjorde 1.818 i 2014, heraf i landsdækkende nyhedsmedier ca. 883 (inkl.
netmedierne Altinget og Avisen.dk).
Som det fremgår, var antallet af journalister hos de private dagblade (1.818) næsten tre
gange højere end antallet af registrerede journalister i DR (630) i 2014. Derudover var
antallet af journalister ansat i landsdækkende nyhedsmedier (885) – modsat hvad
Danske Medier anfører - højere end antallet af registrerede journalister i DR (630).
Det bemærkes derudover, at antallet af DJ-medlemmer ansat i både DR og hos de pri-
vate dagblade umiddelbart er faldet fra 2014 til 20154.
Underholdning
Danske Medier anfører om DRs tv-indhold, at ”over 60 pct. af indholdet er main-
stream tv-underholdning” med henvisning til en optælling foretaget af Dansk Industri
i en enkelt uge i 2016.
Opgjort efter den officielle standard udgør underholdning 5 pct. af DRs tv-program-
mer i 20155. I DRs estimerede programudgifter fordelt på medieformål for 2015 udgør
kategorien ’Underholdning’ den næstlaveste. De to højeste er ’Nyheder’ samt ’Oplys-
ning og Kultur’.
I optællingen laver Dansk Industri sin egen kategorisering, hvorunder for eksempel
DRs dramaserier indgår som underholdning. Kategoriseringen har også vist sig at in-
deholde flere fejlregistreringer, hvor eksempelvis det amerikanske nyhedsflagskib ’60
Minutes’ er blevet kodet som underholdning.
DR følger den internationale standard for kategorisering af programmer. Denne be-
nyttes i TV-Metersamarbejdet i Danmark. Standarden har sit udgangspunkt i Escort-
systemet, der anvendes af den europæiske sammenslutning af public service-broadca-
stere, European Broadcasting Union. DR anvender også denne standard i de årlige
public service-redegørelser, som godkendes af Radio- og tv-nævnet.
Sociale medier
Danske Medier fremfører en række tal i forhold til DRs brug af sociale medier. Det har
ikke været muligt at efterprøve samtlige tal inden for svarfristen.
Dog skal nævnes, at Danske Medier anfører, at DR har knap fire millioner følgere på
Facebook. DR opgør antallet af reelle ’fans’ via en spørgeskemaundersøgelse, da en
3 Opgørelsen er beregnet på baggrund af DJs lønstatistik, der bygger på medlemmernes job-titler. I DJs løn-
statistik indgår udelukkende fastansatte. Freelancere og praktikanter/elever er ikke med i ovenstående tal.
4 Kilde: DJs lønstatistik for ansatte medlemmer i 2014 og 2015.
5 Kilde: DRs public service-redegørelse for 2015
Side 8 af 11
fan/følger som oftest følger flere DR-sider på samme tid. I 2015 havde DR omkring
1.251.000 unikke følgere på Facebook og knap 1,4 millioner unikke brugere samlet set
på Facebook, Instagram, Twitter og Snapchat.
I rapporten fra Danske Medier står desuden, at stort set alle programmer og kanaler
har egen side eller profil på sociale medier. Det er imidlertid kun udvalgte program-
mer, som har en side. Ca. 5 pct. af DRs danskproducerede programmer er til stede på
sociale medier med en programprofil-side.
Datagrundlag for rapporten
DR bemærker at både Metroxpress og Søndagsavisen er udeladt af Danske Mediers
rapportering, selvom disse udgivelser også er store og betydelige udgivelser i Dan-
mark. Udeladelsen forklares ikke nærmere i rapporten.
3. Baggrund og mulige konsekvenser ved Danske Mediers forslag
Danske Medier genfremsætter i sin rapport en række forslag vedrørende DRs ramme-
vilkår. Baggrund og konsekvenserne heraf belyses nedenfor.
1. ”Avislignende” digitale nyhedstjeneste skal ophøre
Danske Mediers Forslag:
”Statsmediernes avislignende digitale nyhedstjeneste må ophøre. Tilbuddet bør kun
bestå af korte nyheder svarende til bureaustof og tekst-tv samt stof, der er direkte af-
ledt af researchen vedr. tv- og radioudsendelser.”
DRs kommentar:
Danskerne, og specielt de unge, finder i stigende grad deres nyheder på nettet. Mo-
derne nyhedsmedier opererer i skrift, lyd og billede, hvilket er den digitale virke-
ligheds grundvilkår. Den digitale omstilling handler om at acceptere, at nettet har sine
egne præmisser. Brugerne kigger, lytter, deler, uploader og kommenterer på kryds og
tværs af både lyd, billede og tekst. Hverken private medier eller public service-medier
kan nå brugerne via en enstrenget formidling på nettet.
Vælger man at begrænse DRs nyheder på nettet, vil det betyde et ringere nyhedstilbud
til befolkningen, herunder især de unge. Det vil også gøre sig gældende for eksempel i
forbindelse med DRs dækning valg, hvor den foreslåede begrænsning få betydning for,
hvor bredt DR kan nå ud med valgdækningen. Ved sidste Folketingsvalg fulgte 83 pct.
af danskerne med i DRs valgdækning på tværs af platforme, og i aldersgruppen 18-29
år drejede det sig om 86 pct.6.
DR opfatter forslaget sådan, at der indføres regler for public service-broadcasternes
hjemmesider, der svarer til de regler, som findes i Tyskland. Her indførte man i 2009
en lov om, at public service-broadcastere ikke må tilbyde ”dybdegående lokaldækning”
og ”presselignende tjenester, der ikke er relateret til et program” på nettet. DR kender
ikke til dokumentation for, at denne ordning har ført til forbedrede vilkår for de tyske
private medier. Professor ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Uni-
versitet, Frands Mortensen, har udtalt: ”De internationale erfaringer med at indhegne
nyhedssider er ikke gode, og desuden tyder intet på, at beskæringen af ARD og ZDF har
øget omsætningen hos de private medier i Tyskland.”7
6 Epinion for DR medieforskning
7 Kilde: Information 16. april 2013
Side 9 af 11
2. Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år
Danske Mediers forslag:
”Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år med henblik på en hen-
synsfuld normalisering på markedet. DR og de regionale TV 2-stationer bør koncen-
trere ressourcerne om opgaver, som de private medier ikke løfter mindst lige så godt
som DR, frem for alt TV med public service-kvaliteter, herunder dansk drama.”
DRs kommentar:
Den foreslåede nedsættelse af DRs licensfinansiering svarer til en reduktion af DRs
indtægter på i alt ca. 920 mio. kr. En besparelse i denne størrelsesorden vil forvente-
ligt indebære markante reduktioner og lukninger på alle DRs hovedplatforme og kana-
ler og på tværs af alle centrale genrer.
Det bemærkes, at Danske Mediers forslag om nedlæggelse eller afhændelse af DR3, P3
og P7 Mix kun i meget beskedent omfang ville kunne bidrage til at opnå besparelser i
den størrelsesorden, som foreslås. Det vurderes således, at man med nedlæggelse eller
afhændelse af DR3, P3 og P7 Mix maksimalt ville kunne opnå en besparelse på i stør-
relsesorden 75-100 mio. kr. og i givet fald med et væsentligt svækket tilbud til de yngre
målgrupper som konsekvens. Med et sparekrav i den nævnte størrelsesorden vil de
primære redskaber til besparelser derfor være mindre sendetid, flere genudsendelser,
mere indkøb, generel mindre dansk egenproduktion inden for nyheder, programserier,
livsstil, dokumentar, drama, underholdning, børn, musik, aktualitet og debat mv.
Besparelsen ville endvidere indebære, at muligheden for udlægning af produktion til
det eksterne produktionsmiljø vil blive reduceret mærkbart, hvis DR fortsat skal oppe-
bære egenproduktionen af f.eks. nyheder, børneindhold, drama mv. Forslaget er der-
for svært foreneligt med, at Danske Medier også foreslår, at DR i øget omfang skal ud-
lægge produktion til eksterne producenter (jf. forslag nr. 6). Generelt vil en konse-
kvens således være, at DRs engagement og investeringer i markedet, herunder produk-
tionsmiljøet og andre kreative miljøer vil blive reduceret pga. færre aktiviteter. I 2015
anvendte DR næsten 1,5 mia. kr. på det private marked for indhold, kreative rettighe-
der og udstyr.
Til sammenligning med det foreslåede sparekrav, kan det nævnes, at DR i 2014 gen-
nemførte en økonomiplan, hvor hovedelementerne var:
 Lukning af DR UnderholdningsOrkestret
 Lukning af en række programmer
 Afskaffelse af den betalte spisepause for medarbejdere i DR
 Effektiviseringer af administrationen
 Optimeringer i produktionen
Økonomiplanen indebar samlet set besparelser på i gennemsnit ca. 160 mio. kr. årligt.
I alt blev ca. 190 stillinger nedlagt i forbindelse med planen.
3. Nedlæggelse eller afhændelse af DR3, P3 og P7 Mix
Danske Mediers forslag:
”Nedlæggelse eller afhændelse af kanaler med rendyrket kommercielt indhold (DR3,
P3 og P7).”
DRs kommentar:
DR kan oplyse følgende om indholdsprofilerne for kanalerne:
 DR3 drives af en klar public service-ambition om at udvikle og sende pro-
grammer, som rykker ved seernes holdninger og fordomme samt giver indsigt
og udsyn. Kanalen skal underholde, udfordre og oplyse aldersgruppen 15-39
Side 10 af 11
år. DR3 adskiller sig mærkbart fra det øvrige udbud på markedet ved at kom-
binere genrer som videnskab, dokumentar, humor, musik, sport og fiktion
med fokus på yngre. Kanalens vælger ofte at behandle temaer, som kan være
svære at tale om, eller som er præget af tabu. DR3 har for eksempel sat fokus
på prostitution, på identitetsspørgsmål, på at vende hjem fra krig, på homo-
seksualitet og på unge og selvmord. DR3 arbejder målrettet med kreativ ud-
vikling af nye programmer og formater, og tager i den forbindelse chancer,
som få andre aktører ville tage. Denne udviklingsaktivitet kommer hele bran-
chen til gavn i form af inspiration, talentudvikling osv.
 P3 har blandt andet fokus på genrer som nyheder, aktualitet, satire og sport.
P3 spiller 45 pct. dansk musik (tal opgjort til og med 31. juli 2016). I løbet af
en uge er P3’s nyhedsudsendelser i kontakt med 48 pct. af de unge mellem 20
og 39 år, som ellers kan være en svær målgruppe at nå. Det gør P3 til den stør-
ste kilde til nyheder for målgruppen. P3 bidrager desuden i massivt omfang til
talentudvikling i vækstlaget på den danske scene for rytmisk musik.
 P7 Mix spiller 39 pct. danskproduceret musik og sætter popmusik i perspektiv
gennem vidende formidling og skaber stemning i lytternes hverdag. P7 Mix
Maraton er et eksempel på et program, som både spiller musik og dykker ned i
historierne bag forskellige kunstnere og deres musiknumre.
En lukning eller afhændelse af de nævnte kanaler vil reducere især de unges mulighe-
der for at få relevante public service-tilbud. Særligt for en eventuel lukning af P3 gæl-
der, at det vil ramme danskere vest for Storebælt uforholdsmæssigt mere end andre
befolkningsgrupper.
4. Indskrænkelse af udsendelsesvirksomheden
Danske Mediers forslag:
”Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der enkeltvis har public
service-perspektiv. Underholdning som smøremiddel til at få nyhedsudsendelserne til
at glide ned har ikke langsigtet relevans i en selvvalgstid.
DRs kommentar:
De primære forudsætninger for, at DR kan samle, udfordre og oplyse hele befolknin-
gen er gennemslagskraft samt indholdsmæssig bredde og kvalitet. Den brede foran-
kring og appel er en forudsætning for at kunne samle Danmark om væsentligt sam-
fundsrelevant og kulturelt indhold.
Public service sikrer, at befolkningen samles - ikke bare om væsentlige samfundsmæs-
sige begivenheder (folketingsvalg mv.), men også om sociale og kulturelle oplevelser
og begivenheder, der giver den danske befolkning en fælles referenceramme, identitet
og samtale. I den forbindelse har de store underholdningsformater en stor selvstændig
værdi.
DR har fokus på at skabe et underholdningstilbud, som opfylder ambitionen om høje-
ste kvalitet inden for genren. Underholdningsprogrammerne formår at danne ramme
om fælles oplevelser, der inspirerer og involverer brugere på tværs af alder, køn, geo-
grafi og etnicitet. Med underholdningsformater ønsker DR også at lægge op til reflek-
sion, debat og inspiration. For eksempel kan DRs underholdningsprogrammer, der har
musik som omdrejningspunkt, give brugerne inspiration til at dyrke musik, og skabe
en fælles debat om musik og talent.
Side 11 af 11
5. Konsekvent værdi- og markedstest af nye initiativer
Danske Mediers forslag:
”Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest før nye initiativer igang-
sættes. Da der bestandigt sker en udvikling af det eksisterende programudbud, bør
dette også værdi og markedstestes med f.eks. tre års mellemrum.”
DRs kommentar:
Forslaget om konsekvent gennemførelse af værditest af initiativer, der allerede er
mandat til i public service-kontrakten, vil betyde, at de politiske beslutninger om DRs
opgaver til enhver tid kan omgøres af Radio og tv-nævnet.
6. Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen
Danske mediers forslag:
”Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen, som derved medvirker til at
forbedre de private mediers og producenters økonomi.”
DRs kommentar:
Samlet set har DR i 2015 anvendt næsten 1,5 mia. kr. på det private marked for ind-
hold og kreative rettigheder samt udstyr til dette, jf. tabel 1. DR er derfor allerede i dag
en integreret del af det danske produktionsmiljø.
DR udlægger produktioner, produktionsfaciliteter og udstyr til det eksterne marked i
et omfang, der markant overstiger de politisk fastsatte krav8. Den eksterne udlægning
har de seneste år været stigende.
Hertil kommer støtten til dansk film, honorarer og løn til freelancere og medvirkende,
køb af rettigheder fra eksempelvis danske komponister, musikere og instruktører samt
DRs øvrige programindkøb i markedet.
Tabel 1: DRs brug af private marked for indhold, rettigheder og udstyr
Mio. kr. (2015-priser) 2015
Udlægning af produktion 401
Udlægning af produktionsfaciliteter og udstyr m.m. 114
Filmstøtte mv. 48
Honorarer og løn til freelancere og medvirkende 337
Eksterne udgifter til produktion af indhold 900
Rettighedsbetaling9 386
Øvrigt programindkøb 174
I alt 1.460
Af de eksterne udgifter til produktion af indhold på 900 mio. kr. i 2015 er den langt
overvejende del indkøbt hos danske producenter og leverandører af produktionsfacili-
teter mv. Hertil kommer, at de væsentligste aftaleparter på rettighedsområdet er dan-
ske rettighedshavere eller danske rettighedsorganisationer, som således har modtaget
hovedparten af DRs udgifter på ca. 385 mio. kr. i 2015.
8 Kilde: DRs Public service-redegørelse for 2015.
9 Opgørelsesmetoden adskiller sig på enkelte områder fra den, der anvendes i årsregnskabets noter.


S i d e | 1
Til
Kulturminister Bertel Haarder
27.9.2016
Kulturministeren har bedt TV 2 Regionerne kommentere Danske Mediers rapport om DR og de regionale TV
2-stationer i konkurrence med de private medier fra august 2016 på foranledning af Folketingets
kulturudvalg.
TV 2 Regionerne har fået en relativt kort svarfrist, og har derfor ikke kunnet opnå samme dybde i sin
kommentar, som Danske Medier har opnået via sit samarbejde med eksterne konsulenter om rapporten.
TV 2 Regionerne har valgt at opdele kommentaren i tre dele:
 Dokumentation for og rettelse af faktuelle fejl omhandlende TV 2 Regionerne i rapporten
 Kommentar til Danske Mediers politiske synspunkter
 TV 2 Regionernes afsluttende bemærkninger
Faktuelle fejl
På side 4 angives det, at TV 2 Regionerne typisk publicerer 10 nyhedsartikler på Facebook om dagen.
Antallet er snarere det halve, typisk 5-6 opslag på Facebook pr. dag.
På side 5 omtales licensfinansierede mediers indhold som gratis. Men seere og brugere betaler jo licens,
heraf går årligt 230,48 kroner pr. husstand til TV 2 Regionerne. Så gratis er indholdet faktuelt ikke.
Side 5:
’De regionale TV 2-stationer og DR tilbyder som hovedregel indhold, som de private medier i forvejen har
på hylderne’, fremgår det af rapporten. Det er ikke korrekt fsa. TV 2 Regionerne. Vi tilbyder som
hovedregel nyheder og programmer formidlet via tv og videoklip, altid med regionalt afsæt. Det er der vist
ingen privatejede medier, der gør.
På side 12 opgør Danske Medier produktionen til TV 2 Regionernes hjemmesider på to givne dage, nemlig
den 29. april og den 9. maj. Opgørelsen er decideret usand. Her dokumenteres de korrekte tal:
Danske Medier Reel optælling
TV 2 Østjylland TV 2 Østjylland holder sig til
forholdsvis korte tekstblokke og
har ofte video klippet ind i
teksten. Vi taler om længder på
500-1.100 anslag. Hyppige
opdateringer af nyheder.
29.4.2016: 28 artikler, heraf 9
med video
9.5.2016: 24 artikler, heraf 14
med video
TV 2 Lorry TV 2 Lorry ligger omkring 1.400-
1.800 anslag. Ofte uden video.
29.4.2016: 14 artikler, heraf 7
med video
9.5.2016: 17 artikler, heraf 4 med
video.
Kulturudvalget 2015-16
KUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 203
Offentligt
S i d e | 2
TV2 Nord TV 2 Nord ligger omkring 1.400-
1.800 anslag ofte uden video og
har ligefrem artikler med
fastbillede-serier. TV 2 Nord
promoverer på sin hjemmeside
10 lokale, kommercielle websites.
TV 2 Nords artikler har 800-1.400
anslag.
29.4.2016: 14 artikler, heraf 2
med video og fire med fastbilled-
serier
9.5.2016: 13 artikler, heraf 2 med
video og 2 med fastbilled-serier.
TV 2 Nord har samarbejde med ti
lokale netmedier, som tipper TV 2
Nord om historier fra deres
dækningsområde, og som en
service kan man på TV 2 Nord
læse artiklerne fra de lokale
medier via link.
TV Øst TV Øst ligger mellem 900-1.700
anslag. Oftest uden video. Der er
dog ’min hverdag’-video på
mellem 23-40 sekunder.
Videoerne bærer præg af at være
amatøroptaget og udelukkende
illustration af f.eks. en ny form
for trampolin-fitness. Det er ikke
reel journalistik.
29. april 2016: 18 artikler, heraf 1
med video
9. maj 2016: 27 artikler, heraf 6
med video (af de seks var fire
brugergenererede)
TV 2 Fyn TV 2 Fyn anvender lidt længere
tekster. Helt op til 2.982 anslag.
Kun meget få artikler har video.
Det fremgår, at nogle er amatør-
optagelser, mens andet er
professionelt optaget og
redigeret.
29. april 2016: 23 artikler, heraf
13 med video. Gennemsnitligt
antal anslag pr. artikel: 1.600 inkl.
byline.
9. maj 2016: 18 artikler, heraf 6
med video.
TV 2 Fyn eksperimenterede i
foråret med longreads på nettet,
og havde derfor længere artikler i
den periode. Eksperimentet er
overstået, og nu er det
gennemsnitlige antal anslag
1.000-1.500.
TV 2 Fyn anvender ikke
systematisk amatøroptagelser.
S i d e | 3
TV 2 Bornholm TV 2 Bornholm har generelt lidt
kortere tekster, men hyppige
opdateringer. En screening 9. maj
2015 (red.:2016?) viste ingen
artikler med video lagt op samme
dag.
29. april 2016: 27 artikler, heraf 4
med video
9. maj 2016: 24 artikler, heraf 5
med video
TV SYD TV Syd bringer kortere og
længere artikler i et mix. Stort set
ingen video.
29.4.2016: 14 artikler, heraf 8
med video
9.5.2016: 21 artikler, heraf 14
med video
TV MIDTVEST TV MidtVest. Hyppige
opdateringer af nyheder – op til
30 på et døgn. Kun få serveres
med lyd eller video. Tekst mellem
1.200-2.000 anslag.
29.4.2016: 18 artikler, heraf 2
med video
9.5.2016: 21 artikler, heraf 2 med
video
Vi mener, at det hører hjemme i billedet, at der ud over de optalte nyhedsartikler, findes masser af video
på vores hjemmesider, idet alle fem daglige nyhedsudsendelser (12.30, 17.12, 18.15, 19.30 og 22.27) og alle
øvrige programmer og programserier, herunder også magasinprogrammer sendt i vores TV 2 vinduer, er at
finde på hjemmesiderne og tilgås i stor stil af brugerne.
På side 19 skriver Danske medier, at der desværre ikke findes tal for TV 2 Regionerne fsa. angår
gennemsnitligt tidsforbrug, gennemsnitligt antal sidevisninger eller gennemsnitligt antal besøg pr. måned.
Dette er ikke korrekt. Tallene findes og bliver brugt hver eneste dag til at måle, om vi har fat i brugerne. Vi
benchmarker også på tværs af regionerne.
Men det er korrekt, at vi har valgt ikke at bruge licensmidler på at abonnere på Danske Mediers tal, som er
irrelevante for vores virksomheder, idet de er skabt med henblik på at servicere annoncører med et måltal
for, hvor mange mennesker, deres reklamer rammer. Danske Medier kunne dog have fået tallene ved
henvendelse til os, og kunne også have fundet de årlige tal i vores offentligt tilgængelige public
serviceredegørelser.
Men vi har samlet dem her, dog ikke tallet for gennemsnitligt tidsforbrug, da det tal kan gøres op på flere
måder, og vi har ikke kendskab til, hvilken metode Danske Medier har valgt. For at gøre tallene
sammenlignelige, har vi taget tallene for 2. halvår af 2010 og 2015 (det har Danske Medier, så vidt vi kan se,
gjort) og lagt dem sammen og delt mellem seks. Tallene afviger derfor fra de tilsvarende tal i vores public
service-redegørelser. Derudover understreger vi, at en stor del af tidsforbruget på vores hjemmesider
udgøres af sening af hele programmer af 28-56 minutters varighed, hvorfor tallene ikke vil være
sammenlignelige med regionale avisers tal, da de regionale aviser os bekendt ikke producerer lange tv
programmer.
S i d e | 4
Det er i øvrigt interessant, at Danske Medier i sit skema vælger at opdele formiddagsaviser og
morgenaviser. Virkeligheden er jo, at formiddagsaviserne tilhører de to store aviskoncerner, Berlingske og
JP/Politiken, så opstillingen er ikke retvisende med tanke på, at det er de to store landsdækkende
morgenavis monopoler, som også ejer de formiddagsaviser, som har haft den suverænt største stigning i
sidevisninger. Ser man morgenaviser og formiddagsaviser under et, har de haft en stigning i sidevisninger
på 68 procent.
Kommentar til Danske Mediers politiske synspunkter
Danske Medier anfægter TV 2 Regionernes tilstedeværelse på nettet med nyhedsartikler. På side 6 fremgår
det, at vi ikke har fået sat rammer for vores virksomhed. Vi henviser til vores public service-kontrakt med
kulturministeren, som jo sætter rammen for vores forpligtelse, blandt andet i form af nedenstående
gengivelse fra PS-kontraktens kapitel 2. Præmis for public service, hvor der i første afsnit står følgende:
’Kontrakten indgås for en fireårig periode, jf. afsnit 12, og skal sikre, at (TV 2 Regionens navn) videreføres
og udvikles som udbyder af regionalt public service indhold på tv, internet og andre platforme, som seere
og brugere efterspørger.’
Denne passus er bestemt af politikerne, og den giver rigtig god mening. DR’s Medieudviklingen 2015
fortæller nemlig, at 48% af unge voksne (20-35 årige) i 2015 foretrak Facebook til nyheder og baggrund, og
at en udelukkelse af sociale medier reelt vil betyde at vi mister kontakt med og relevans for en stor del af
befolkningen – og hele befolkningen over tid. Samme konklusion drager Reuters Institute i sin rapport
’Whats happening with TV news’.
Samtidig er antallet af husstande uden adgang at se TV2 Danmark via almindeligt tv-signal og TV2 Play for
nedadgående, særligt blandt yngre danskere, hvilket betyder, at vi er nødt til at nå dem ved hjælp af andre
platforme.
Samtidig er det en vigtig pointe, at hvis det skal give mening at opkræve licens fra alle, der ejer en
internetforbindelse (herunder en smartphone), og som dermed kan tilgå licensfinansieret indhold, skal
indholdet tilpasses de platforme, som licensbetaleren bruger. Hvis vi ikke kan følge medieforbruget og være
til stede når og hvor brugerne vil tilgå os, mister vi relevans og dermed vores eksistensberettigelse.
Sidevisninger pr. mdr. (gennemsnit) Sessioner pr. mdr. (gennemsnit)
2015 2010 2015 2010
TV SYD 1.459.471,33 506.112,00 763.369,00 166.776,83
TV MIDTVEST 1.693.801,00 547.539,33 730.478,00 225.372,33
TV ØST 1.634.546,33 687.211,50 834.267,00 300.336,33
TV 2/Fyn 834.105,67 564.630,67 448.801,83 219.696,17
TV 2 Nord 1.356.427,17 614.807,83 745.562,33 198.799,83
TV 2/Lorry 1.888.576,67 461.996,00 1.168.194,33 125.445,33
TV2OJ 2.242.263,83 46.500,00 977.251,17 13.620,50
TV 2 Bornholm 686.539,00 738.052,83 281.570,33 234.870,83
Samlet 11.795.731,00 4.166.850,17 5.949.494,00 1.484.918,17
S i d e | 5
Side 5 i rapporten skriver Danske Medier om mangfoldighed og mediepluralisme: ’Det er en væsentlig
opgave for staten at befordre en situation, hvor der er plads til det mangeartede udbud’.
TV 2 Regionerne er helt enige i, at pluralisme i medieudbuddet er en vigtig hjørnesten i et demokrati, hvor
en fri debat er selve forudsætningen for demokratiet. Der var engang, hvor udbuddet af aviser både lokalt
og nationalt sikrede denne pluralisme. Det er ikke tilfældet længere. Aviserne er i dag samlet i koncerner,
og de lokale aviser er reduceret i betragteligt omfang. Danske Mediers medlemmer kan ikke længere alene
løfte opgaven med at sikre den demokratiske debat. Dertil er de for få. Det vil være en udfordring for
demokratiet, hvis der kun er ét medie i et lokalområde. Det vil skabe monopol. Det er ikke det Danmark og
det demokrati, som vi ønsker. Begrænses regionernes muligheder på internettet, så vil det reducere
pluralismen i medieudbuddet.
Side 8 kommer Danske Medier med et løsningsforslag med seks punkter.
Herunder kommenterer vi på de punkter, der er relevante for TV 2 Regionerne.
1. Statsmediernes avislignende digitale nyhedstjeneste må ophøre. Tilbuddet bør kun bestå af korte
nyheder svarende til bureaustof og tekst-tv samt stof, der er direkte afledt af researchen vedr.
radio- og tv-udsendelser.
Kommentar: Modellen kendes som den tyske model, som har været lovfæstet i Tyskland siden 2009. Der
findes ingen dokumentation for, at modellen har styrket de tyske aviser. Ligesom der generelt ikke findes
dokumentation for, at det som Danske Medier kalder sund fornuft/logik – at hvis licensbetalerne ikke kan
tilgå nyheder på licensfinansierede medier, vil de betale for dem på privatejede medier. Problemet er bare,
at det altså ikke kan dokumenteres. I Tyskland har aviser og Public Service-institutioner efter nogle år med
krig i stedet valgt at arbejde sammen om at udvikle og dyrke journalistikken. Hvilket TV 2 Regionerne synes
er en rigtig vej at gå, men desværre er vores fremstrakte hænder mod de regionale aviser blevet afvist gang
på gang. Senest ved folketingsvalget i 2015, hvor tidligere tiders samarbejder om valgcafeer dagen efter
valget, blev afvist af aviserne flere steder i landet.
Den tyske model bygger som sagt på en udokumenteret forudsætning om, at hvis de licensfinansierede
medier stækkes på nettet, vil brugerne straks søge over på de privatejede mediers betalingssites. Et
eksempel på, at det ikke sker, er da Midtjyske Medier over natten indførte en betalingsmur onsdag den 7.
november 2012.
S i d e | 6
I ugen inden betalingsmuren havde tvmidtvest.dk følgende brugertal:
Ugen onsdag den 31. oktober til tirsdag den 6. november 2012
 76.198 sessioner
 42.753 brugere
 191.092 sidevisninger
Efter betalingsmuren så tallene for tvmidtvest.dk sådan her ud:
Ugen torsdag den 8. november til onsdag den 14. november 2012
 74.667 sessioner
 41.268 brugere
 189.429 sidevisninger
Betalingsmuren fik altså ikke brugerne til at strømme over til tvmidtvest.dk. Betalingsmuren havde ingen
konsekvenser for forbruget på den regionale stations hjemmeside.
En anden pointe er, at medieforbruget for tiden undergår voldsomme forandringer.
Accelererende i de sidste tre år har danskerne flyttet deres medieforbrug. Bevægelsen er gået fra at se
lineært tv udsendt på tv kanaler til at få nyheder, tv, og indhold i det hele taget på alle mulige andre
platforme. Hvis de regionale tv-stationer ikke flytter sig sammen med danskerne, bliver den del af public
service udbuddet irrelevant.
I den samme periode og især fra 2015 er danskernes medieforbrug skiftet til mobile platforme. Disse
platforme stiller helt andre krav til tilgængelighed og design. Det giver ikke mening i en situation, hvor
forbrugerne er på de mobile platforme, og fordi der betales licens bare for det have en mobilplatform, at
der så udstikkes begrænsninger for, hvad licensbetalerne derefter må modtage. Det vil i vores optik ikke
give mening, og det vil på sigt ødelægge den massive opbakning, som licensbetalte medier i dag nyder godt
af.
De regionale tv-stationer har været dygtige til at fange brugernes bevægelser. Derfor er de blevet store
også på de sociale medier. Og når så TV 2 Regionerne har været dygtigere end Danske Mediers
medlemmer, så bliver det brugt imod TV 2 Regionerne.
I rapporten sammenlignes regionernes antal følgere på Facebook med de tilsvarende lokalaviser. Heraf
fremgår det, at alle regioner (på nær en) ligger over eller væsentligt over de tilsvarende aviser. Facebooks
betydning har været åbenlys for alle medier i de seneste 2-3 år. 3,5 millioner danskere har en Facebook-
konto, og 62 procent er på Facebook dagligt. At opdyrke og få succes med det vil nødvendigvis udvide den
kontaktflade et medie har. Det ved vi i TV 2 Regionerne, og det ved Danske Medier også.
At stække TV 2 Regionerne på digitale medier vil med andre ord med tiden fjerne vores relevans og dermed
også os, hvilket vil få konsekvenser for dækningen af landsdelene og overlade et de facto monopol til de
store sammenfusionerede aviskoncerner, hvorefter mediepluralisme vil være en saga blot.
S i d e | 7
2. Nedsættelse af licensfinansieringen med 5 pct. om året i 5 år.
Kommentar: TV 2 Regionerne arbejder hver dag hårdt og intenst på at styre økonomien, og på at styre den
stramt. For 64 mio. kr. om året skal vi producere fem daglige nyhedsudsendelser til TV 2 vinduerne, vi skal
producere programmer til vores 24-timers kanaler, hvor der i seneste medieforlig stilles forventninger om,
at vi dækker begivenheder af stor regional betydning, og vi skal producere og udvikle vores digitale
tilstedeværelse. Vi har omkostninger til rettigheder, sendenet og hjemmeside, ligesom flere af os befinder
os i områder af landet, hvor det er svært at rekruttere medarbejdere med de fornødne kompetencer.
Udfordringer er der nok af.
Selvfølgelig kan man beskære vores licenstilskud med 3,2 mio. kr. årligt, i alt 16 mio. kr. over fem år. Det vil
betyde, at vores licenstilskud bliver 48 mio. kr. De nævnte faste omkostninger til rettigheder, sendenet etc.
vil jo ikke ændre sig i den anledning, så det vil de facto være penge til at producere indhold, der vil
bortfalde. 16 mio. kr. svarer rundt regnet til 32 journalister. I virksomheder med typisk omkring 70 ansatte,
vil det være op mod halvdelen, der i givet fald vil blive skåret væk. Hvis det blev en realitet, ville det ikke
længere være realistisk at opretholde vores tv-forpligtelser, hvor sendenettet udgør en ikke ubetydelig
udgift, og hvor produktionsomkostninger er relativt høje. En mulighed med et budget i den størrelsesorden
ville være udelukkende at bede os producere til nettet, hvor omkostningerne trods alt er lavere. En anden
mulighed ville være at slække den meget stramme lovgivning om TV 2 Regionernes mulighed for andre
indtægter, herunder reklameindtægter. Med andre ord: En beskæring af TV 2 Regionernes licenstilskud ville
kun gøre os til endnu stærkere konkurrenter med Danske Mediers medlemmer, og vil altså have den stik
modsatte effekt i forhold til Danske Mediers forventninger.
3. Nedlæggelse af DR kanaler.
Kommentar: Ingen bemærkninger.
4. Udsendelsesvirksomheden indskrænkes til programmer, der enkeltvis har Public Service-
perspektiv. Underholdning som smøremiddel til at få nyhedsudsendelserne til at glide ned har
ikke langsigtet relevans i en selvvalgstid.
Kommentar: TV 2 Regionerne har kun indhold med Public Service-perspektiv. Med vores stramme
budgetter er det altid nødvendigt at fokusere på kerneopgaven, og vi arbejder på forskellig vis med regional
public service. Dette har vi trods alt aldrig hørt anfægtet, så vi fornemmer at dette punkt er med adresse til
DR.
5. Der bør konsekvent gennemføres værdi- og markedstest før nye initiativer igangsættes. Da der
bestandigt sker en udvikling af det eksisterende programudbud, bør dette også værdi- og
markedstestes med f.eks. tre års mellemrum.
Kommentar: TV 2 Regionerne mener, at dette ønske er alt for omfattende og vil afstedkomme et enormt
bureaukrati og ikke mindst umuliggøre vores forsøg på at følge medieudviklingen og flytte os sammen med
brugerne og seerne, da markeds- og værditest tager tid at lave. Vi ser det som vores styrke, at vi er små
S i d e | 8
agile virksomheder, som kan reagere hurtigt på såvel medieforbruget og manglende seer- og
brugerinteresse. Denne position er afgørende for, at vi kan producere rigtig mange minutter for få penge
og med stor relevans for seere og brugere i lige præcis vores landsdele.
6. Udlægning af væsentlige dele af programproduktionen, som derved medvirker til at forbedre de
private mediers og producenters økonomi.
Kommentar: TV 2 Regionerne har allerede et udlægningskrav, som vi kæmper for at opfylde. På grund af
vores egne lave produktionspriser, kan produktionsselskaberne kun sjældent konkurrere på prisen. Et øget
krav om udlægning vil derfor forøge vores produktionsomkostninger og dermed give mindre indhold for
pengene.
TV 2 Regionernes afsluttende bemærkninger
TV 2 Regionerne har sympati og forståelse for, at dagbladenes forretningsmodel er udfordret. Printaviser
mister betydning, og aviserne har selv været med til at vænne befolkningen til, at nyheder på nettet er
gratis. Sådan er det i Danmark, og sådan er det i de fleste andre lande.
Danske Medier har i andre sammenhænge erkendt, at internationale virksomheder som Google og
Facebook er de største konkurrenter til dagbladene, fordi de opsluger så stor en del af annoncekronerne på
nettet. Men Danske Medier har også erkendt, at den konkurrence bliver svær at vinde, og derfor går
lobbyorganisationen målrettet efter at stække de licensfinansierede medier (Journalisten, den 14.9.2016:
http://journalisten.dk/slaget-om-dr ). Det er også forståeligt, men måske ikke så klogt set i et
fremtidsperspektiv. Da intet tyder på, at en stækkelse af TV 2 Regionerne vil styrke de regionale dagblade,
men blot reducere mængden af regionalt indhold til brugere og seere og dermed reducere antallet af
redaktioner og journalister, der ikke har til huse på Rådhuspladsen i København endnu mere – og det antal
er allerede reduceret kraftigt – vil befolkningen ude i landet få en dårligere dækning af deres landsdel.
En svensk undersøgelse fra 2015 viste, at public service alt i alt har en positiv indvirkning på markedet. TV 2
Regionerne finder undersøgelsen interessant. Den er bestilt af den daværende borgerlige regering, og
konkluderer, at det især er internationale aktører, der påvirker markedet.
Over hele verden er de gamle trykte medier pressede af den digitale udvikling. Det har stået på i 10 år og
selvom der nu ses nye medieplatforme, som udkommer på nettet (eks. vis Huffington Post), så er den
endelige løsning på, hvordan mediernes forretningsmodel skal se ud, ikke fundet. I denne udvikling har
Danske Medier bestemt ikke gået forrest. I Malmø har den store avis Sydsvenskan i år fjernet sin
betalingsmur, fordi tallene nu viser, at annonceindtægterne - når der er mere trafik - kan bære udgivelsen.
Sydsvenskan arbejder i et medielandskab, hvor der også er en stærk public service station (SVT), som har
regioner.
I Norge vil de private medier gerne i samarbejde med public service medierne. Det sker i en erkendelse af,
hvad der er sandheden lige nu: Det er ikke public service medierne, der tager penge fra de private medier.
Det er Google og Facebook, som i de senere år har taget en væsentlig del af indtægterne.
S i d e | 9
I de senere år har TV 2 Regionerne flere steder i landet som nævnt taget kontakt med regionale dagblade
med henblik på samarbejde. Og heldigvis er der gode erfaringer med samarbejde. Eksempelvis mellem TV 2
Østjylland og Aarhus Stiftstidende, som i oktober har inviteret den amerikanske ambassadør til at tale til
brugerne om det amerikanske præsidentvalg. Her deler de to mediehuse indhold under en fælles identitet.
Vores erfaring er, at meget kan lade sig gøre, når det foregår lidt i det skjulte og udenfor direktionsgangene,
mens henvendelser til toppen ofte besvares med afvisninger. Vores opfordring til Danske Medier er at
smide de ideologiske handsker og i stedet tage arbejdshandsker på for sammen med os at styrke den
regionale journalistik og facilitere den vigtige og nære debat og diskussion som er så vigtig for
sammenhængskraften i lokalmiljøerne rundt om i Danmark.